(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Biodiversity Heritage Library | Children's Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Norsk-lappisk ordbog"

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or who se legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateway s to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have tåken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google 
som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet. 

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som 
aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok 
finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte 
er vanskelig å finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som finnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om 
bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg. 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene-materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig 
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av 
tekniske restriksjoner på automatiske søk. 

Vi ber deg også om følgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommersielle formål 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle 
formål. 

• Ikke bruk automatiske søk 

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google- "vannmerket" som du finner i hver fil, er viktig for å informere brukere om dette prosjektet og hjelpe dem med å finne 
også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offentlig tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Om Google Book Search 

Googles mål er å organisere informasjonen i verden og gjøre den universelt tilgjengelig og utnyttbar. Google Book Search hjelper leserne 
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfattere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom 



hele teksten i denne boken på http://books.google.com/ 



WDLNERUUK 

!iir 



HX SJMA E 




i -• 




f 



^ 




'- . .\ 










V*«l»ir 










'^ 



vj 



4^ 



■^- i 



91^. A. SG 




m 



HARVARD UNIVERSITY LIBRARY 



FROM THE UBRARYOF 
COUNT PAUL RIANT 

MEMBEROFTHB 

INSTITUTE OF FRANCB 

HISTORIANOFTHE 

LATIN EAST 



Mnonrr ''"'''" **' ''• RANDOLPH COOUDGB *• 
^ ^^U ARCHIBALD CAHY COOUDGB 




im 



M 



m 



^ 

A 




N 



'I 



r 



f 



Norsk -lappisk 



Ordbog. 



Af 



Nils Vibe Stockfleth, 

Prmt 



Christiania. 

Trykl paa J. W. Cappelens Fodag 

boB W. a Fabritins. 

18 5 2. 



f 



T 



Hatvardtlolbg'? X^ibrary, 
Riant CoUcclion, 

Gift of 

A.CCOOL1DGE, 

Jaii.27, X902. 



■ f 



Forord. 

Del har varet noget længere end jeg havde ønsket det, forinden 
dette Lexicon kunde komme ud i Trykken. Der vilde imidlertid 
have gaaet endnu længere Tid hen, dersom Trykningen af mit Ma-;- 
nnscript ikke ustandset havde været fortsat mider min 15Maaneders 
Fraværelse i Finmarken. Aar^agen til at den lappisk-norske Del 
ikke først blev trykt er den, at den norsk-lappiske Del er for Tiden 
af mere paatrængende Nødvendighed for Prarøteme i Finmarken. 

I Aaret 1854 vil Trykningen af den lappisk-norske Del kunne 
paabegyndes, ligeledes den fuldstændige Grammatik, i Udgivelsen 
af disse Yærker vil Herr Candidat J. A. Friis deltage. Da det første 
Oplag af Sprogets Grammatik, der indeholdt Lydlæren og Formla^ 
ren, er iidsoIgt,viI maaske i næsteAar etUdtog afLyd- og Form- 
læren udkomme. 

Af den Sum, som Storthinget, i Anledning af en kongelig 
iiiiad^t Resolution af 24 Februar 1848, havde overladt til Re- 
gjeringens Raadighed af Oplysningsvæsenets Fond, bleve 930 Spe- 
cier bevilgede vedkommende Forlægger af dette Lexicon og af 
Fontoppidans Forklaring oversåt paa Lappisk, for, iblandt andre 
Forpligtelser, ogsaa at sælge førstnævnte Bog hæftet for 1 Spd. 
24 SkiD., og simpelt indbunden for 1 Spd. 60 Skill, samt Forkla- 
ringen simpelt indbunden for 8 Skill. 

De anvendte Forkortelser ville formenlligen ingen Vanskelighed 
forvolde. Saaledes ere de af Adjekliveme dannede Adverbier og 
Substantiver ikke altid anførte særskilte, men under Adjektivet, som: 
fersk, adj. varas. Varaset Varasvuot De negative Endelser 
-kættai, -mættos og -tæbme ere ikkuns tilføjede det sidste Adjektiv, 
som: uanmodet, adj. 1, ano-; 2, bivde-; 3, bæggalkættai for: 1^ 
anokættai; 2, bivdekætlai. Uanklagelig, adj. 1, guoddel-; 2, vaid- 
delmættos, -mættoset, -mættosvuot for: guoddelmættos ; 2. vaiddel- 



IV Forord. 

mættos. Uanklageligen, adv. 1, g^oddelmættoset; 2, vaiddelmæt- 
toset. Uanklagelighed, s. 1, guoddelmættosvuot; 2, yaiddelmæt- 
tosvuoL Uanselig, adj. 1, bame-; 2, garve-; 3, nægotæbme. -tes- 
vuot, for: hametæbme, garvetæbme; 1, hametesvuot; 2, garveles- 
vuot; 3, nægotesvuoL Af alle Adjektiver, ogsaa af dempaa -kættai 
-mættos, -og tæbme, dannes Substantiver om disse end ikke altid 
ere anførte. Saaledes ere heller ikke altid alle af Verber afledede 
Substantiver anførte, da disse kjendes af Grammatikken^ f. Ex. Verbet 
slaa har 34 Oversættelser, af disse ere ikkuns 3 anførte, de øv- 
rige antydede ved o. s. v. 

Betegnelsen Sv. tilkjendegiver den svensk-lappiske Dialekt, 
optagél efler Lindahl og Øhrlings svensk-lappiske og lappisk- 
svenske Lexicon, ikkuns at jeg har benyttet den af mig antagne 
Orthographie. Denne Dialekt, der fomemmeligen tales i de syd- 
ligere Egne af de svenske Lapmarker, tales ogsaa af Norges Lap- 
per i de sydligere Egne af Nordlandene og i Trondhjems Stift 

Et lidet Anhang indeholdende nogle Anmærkninger og Ret- 
telser af Trykfeil findes bag i Bogen. 

Christiama i Oetober 1852. 

Stockfleth. 



A. 



-^a, s. jogaS. 

Sv. æno§. 

AabeUf adj. i, ravas, en aaben 
Vintervei^ ravas ratte; under aaben 
Himmel, ravas alme vuold; Døren 
er aaben, ufsa læ ravas ; Stedet Ugger 
aabent for alle Finde, baikke ravas 
læ bnok biegaidi; 2, almos, en aa- 
ben Adfærdy almos mædno; 3, vides, 
åen aabne Søy vides appe; 4, lebbi- 
jnwum, (udbredty) modtage en med 
aabne Arme, lebbijuwum giedai olb- 
muid vuosstaivalddet; 5, njarbbad, 
(fyndy')^ en aaben Skov y njarbbad 
vuobme; 6, sufsi, (pibet, poros,) om 
Hom, Svamp, o, s. v.,* 7, suddes, 
(ikke tilfrossen,) Fjorden er aaben 
fra det Stedy hvor Baaden %yer, 
vuodna læ suddes dam rajasl, gosl 
vanas læ; 8, nalgas, Elven er aaben, 
nalgas læ dædno; 9, gocceme; 10, 
caggas, Munden og Øinene vare 
aabne, njalbme jaSalmek caggas legje. 
Anse, holde for at være aaben, v. 
i, ravaSet; 2, vuorjaSel; 3, nalgaSet. 
f^æreaaben,y, goccet, Elven er endnu 
aaben, dædno ain goccemen læ. Holde 
aaben^ v. goeetet, holde en Sag, 
Paatale aaben, age, sane goeetet. 



Sv. 1, rappas, en aaben Dør, 
rappas uks; rappes; 2, ræppo, el 
aabent Hul, ræppo raike; ræppot, 
Døren, Bogen er aaben, uksa, kirje 
le ræppot; 4, njarbod, njarbe, en aa- 
ben Skovy njarbes vuobme ; 5, julles, 
julles vuobme; 6, caggas, aaben Stund 
og aabne Øiney caggas njalme ja 
caggas 6almeh; caggol, en Del sover 
med aabne Øitte, osse le odemin 
6almi caggot ; han holdt Øinene aabne, 
Salmit caggot adneli; 7, suddes, aa- 
bent Vand, suddes 2ace. 

Aabent,9iås. 1, ravasel; 2, Mior- 
jet; 3, sufsit; 4, nalgaset;5, almoset; 
6, viddaset. 

Aabenhed, s. 1. ravasvuot; 2, 
almosvuot; 3, njarbbadvuot ; 4, vuor- 
jevuot; 5, videsvuol; 6, nalgasvuot. 

Aabenbar, adj. almos, paa en 
aabenbar Maade, almos lage niield ; 
en aabenbar Sandhedy almos duot- 
vuotta. Anse, holde for at være aa- 
benbar^ v. almoSet. 

Sv. 1, pikos, en aabenbar Sag, 
pikos a§§e; 2, paros; 3, almos. Blive 
aabenbar, v. pajanet. 

Aabenbare, aabenbart, adv. 
alniosct, jeg har talt aabenbart 
for Ferden, almoset læm sard- 
1 



Aabcnbare 



Aabnen 



nom mailbmai; 2, almosest; 3, almos 
lakkai. 

Sv. 1, piko, mon leb piko halam 
veraldcn autcn; 2, pikosikt; pikosit; 
pikosukt; 3, julka. 

Aahenhare^ v. 1, almotet; 2> 
almostet, Tiden aabenbarer alt^ aigge 
buok almoslægje læ ; intet er skjult^ 
som jo skal aabenbares^ i mikkege 
Sikkujuvvum læk, mi i 3adda almo- 
stuvYut; 3, almostattet, hvoraf kom- 
mer det at du vil aabenbare digfor 
os og ikke for Ferden? mast boatta 
go migjidi jeSSad almostattet aigok^ 
ja mailbmai ik? 

Sv. 1, piko tet, i miken le kopSetum, 
jukko i kalk pikotuet; 2, parotet, mi 
le tat, åtte todn sitah parotet eSebt 
miji ja i væraldi? 3, jiktet, nu først 
aabenbarede han det, tie æska tab 
jikti; 4, pajetet; 5, almotet. 

Aabenbarelse, Aabenba- 
ring, s. 1, almotæbme; 2, almo- 
stæbme, Sagens Aabenbarelse ^ a§e 
almostubmo; 3, almostussa, Kristi 
Aubenbarelse for sine Disciple^ 
Kristus almostussa mattajegjidassis; 
Apostelen Johanneses Aabenbaring^ 
apostal Johannes almostussa; 4, al- 
mostattem. 

Sv. pikotem, apostal Johannes pi- 
kotem. 

Aabenbare sig^y. Sv. albmoset. 

Aabenbaringsbogy s. ahno- 
stussagirje. 

Sv. pikotemkiije. 

Aabenbarligeny adv. se ag- 
benbart. 

Aabenhjertei,aabenhjertig, 
adj. 1, duodalaS;2,jurddagides almo- 
stægje, han er sagtens et aabenhjer' 
tigt Menneske, da han fortæller alle 
sine Hjertes Tanker^ son galle jurd- 
dagides almoslægje olmuS læ, go buok 
vaimos arvvalusaid son sardno; 3,almos. 



Sv. 1, pikohalei, pikok; 2, jalohalei. 

Aabenhjertigen, adv. 1, duo- 
dalaS lakkai; 2,duodala^3^t; 3,almoset. 

Sv. pikosikt, jeg bød hende tale 
anhenhjertigen til mig, koSSojib jo 
Jiabt ni^ji pikosikt. 

Aabenhjertighedy s. 1, duoda-- 
laSvudt; 2, almosvuot. 

Aabenlgdty adv. gullusist, han 
sagde det aabenlydt^ son celki dam 
olbmui gullusist. 

Aabenlgs^^iå]. 1, almos; 2, oai- 
noIaS, aabenlyst er det, som ikke er 
skjult i eller afMørkety almos, oai- 
nolaS, mi sævdnjadassi ja sævdnja- 
dasast i læk Sikknjuvvum. 

Aabenlgsty adv. 1, almoset; 
2, oainolaS lakkai, han gjorde det 
paa Gaden aabenlyst for Alles Øine, 
oainola§ lakkai dam dagaiSiljost buokai 
Saimi audast. 

Aabenmundet,9Ld}. If sakki; 2, 
haladakis; 3, sardnai, et aabenmuu- 
det Fruentimmer^ sardnas nisson. 

Aabenmundet, adv. 1, haladakis 
lakkai; 2, sardnas lakkai. 

Aabenmundethed, s. 1, sakki- 
vuot; 2, haladakisvuot; 3, sardnas- 
vuot. 

Aabne, v. ravastet, Imn kan ikke 
aabne sine Øine og ikke sin Mundy 
i såte 2almides ravastet ige njalmes ; 
2, lækastet, aabne din Mund! lækas, 
njalbmadl 3, goavkotet, aabne I>øren 
paa Klem, goavkotækket uvsa; 4, 
aabne enAare, seaarelade^ 5, almotet, 
(aabenbare,) aabne sit Hjerte for en, 
vaimos jurddagid almotet gæsagen; 
6, algetet, (begynde^) aabne en For^ 
samling med en Tale, doakkem al- 
getet sarnin. 

Sv. rappet, njalmebs rappai ; aabme 
Døren 1 rappa uksebt rappetet 

Aabne n 9 Aabnelse, Aabning, s. 
1, ravas tæbme; 2, lækastæbme; 3, 



Aabnen 



Aagre 



goavkotæbme ; 4, ahnotæbme; 5, al- 
getæbme. 

Sv. rappem; rappetem. 

jimb Hcsig^aabn es^vA ^rappaset, 
Itøreuj Fjorden aabnede sig fm* os, 
ufsa, Yuodna rappasi migjidi ; ifer aab- 
nede sig en smuk Vdsigi^ Sabba 
oaidnos rappasi ; der har endnu ingen 
Vei aabnei sig far ham, i læk vela 
geidno sunji rappasam; der aabnede 
sig ei ngt Aar^ de rappasi odda 
jakke; 2, rawasmet; Z^aaime sig af 
Tørke, jogqat, em Sammenføininger^ 
Møssiøpninger, o. s. v. 

Sv. I9 rappaset, Jorden aabtiede 
sigy ædnam rappasi; 2, rappenet; 3, 
piæceket, naar Bordene i Baade o. 
#. v. løsne og give sig fra hverandre. 

Aabnelse^Aabning, 9. l,rap- 
pasøbme ; 2, rawasmæbme ; 3, jognam. 

Aabning, s. 1, raigge, Aabning 
i en Fæg, i ei Gjærde, raigge læ 
sæinest, aidost; paa Søsiden a f Øen 
er der Aabning, favla bæle sullu jo 
ravas raigge læ ; 2, goavkke, ai gjøre 
Aabningen trangere, mindre, bas- 
Aedet, uccedet goavke; 3, njalbme, 
(Mmnding,) vi vare i Døraabningen, 
uys9L njalmest læimek ; Sækaabningen, 
mekka njalbme; 4^ Aabning i Huden, 
JPare, oarre, Aabningeme i Huden 
ere Utstoppede, oarek likest læk dap- 
pmn; 5, Aabning imellem Træer^ 
Siene, Klipper o. s. v., loabme, loabme 
muorak, gædggeloabme; Ueg det i 
Klippeaabningenl bija dam bafteloab- 
mail 6, bdne, i en KUppeaabning, 
bafleladni; 7^ Aabning paa nyfødde 
Bøms Hoved og i Is, suddes; 8, 
åen nederste Aabning paa Benklæ- 
der, njalmadak; 9, Aabningen mel- 
lem Hoveme, baisse, gassehalsse ; 10, 
Aabning, Siolgang^ have Aabning, 
boikkal, har du Aabning? oajokgo 
boikkal? 



Sv. 1, raike; 2, ræpposaje; 3, 
rippe ; 4, Aabning meliem Hoveme^ 
8luop2e, sluopCc ka3; 5, Aabning i 
Is, jaurates, denne Søis er fuld af 
Aabtiinger (Fog,) lat jaure jegrja le 
jauratasist tieves; 6, jillekem, jilla- 
kobme, jillekemraike ; 7, Aabningen 
paa Iser og paa nyfødde Bøm% 
Hoveder, sudde, oivesudde. 

Aabodj s. mafso. 

Aadsel, s. 1, ratto, Atior Aad* 
selet er, der forsamle sig Ørnene, 
gost ratto læ, dasa Soagganek goas- 
akemak; Viven spiserAadseler,gumppe 
radoid borra; 2, rask; 3, raiSSo, 4, 
rassko. Ulven har hun efterladi 
Aadseler, gumppe læ guoddam duSSe 
raskoid; 5, bask. Blive tilAadsely 
v.rasskoluwnt Gjøre, forvandle 
til Aadsel, v. rasskoluttet. 

Sv. 1, parvo; 2, skira, skyro; 3, 
suoksa. 

Aag, s. 1, gæses, tager mitAag 
paa Eder, thi tnit Aag er gavnligt, 

valddet muo gæssa bagjelassadek, 
dastgo muo gæses avkalas læ; komme 
under Aaget, gæssa vuollai Saddat; 
2, spakko. 

Sv. 1, svakka, valdet eSebte naia 
mo svakab, mo svaka le suottes; 2, 
kisa, (Kløv). 

Aager, s. 1, lovetes avkastallam; 
2, gæssem; drive Aager, 1, gæsset; 
2, lovetes lakkai avkastallat. 

Sv. 1, tuorem; 2, hila auke; 3, ila 
aukelallem. 

Aagerkarly se Aagrer. 

Aagerrente, s. lovetes vuoitto. 

Aagre» v. 1, lovetes avke vald- 
det, den Mand lever af at aagre^ 
dat olmai ælla lovetes avke valdde- 
mest;2, gæsset; 3, avkastallat, aajrre 
med sit anbetroede Pund^ osskalduv- 



Aagre 



Aandiglied 



vum addalda^aid avkastallat, avkken, 
avkala^fan dakkat. 

Sv. pajel mereii valdet. 

Aa grenas. 1, lovetes avkaslallam; 
2, lieivvimætlom avkastallamvaol. 

Angrer^ s. 1, lovetes avkastalle; 

2, lovetes vuoito valdde. 
Sv. pajel nieren aukeleje. 

Aandj s. vuoii], Gtéd er enAand^ 
Ibmel læ vuoin ; «' tilbede i Aand 
og Sandhed, vuoiqast ja duotvuodast 
rokkadallat; Aand og Legenie, vuoiij 
ja ruraaS; Aandens Kræfier, vnoiqa 
famok; gode og onde Aander, buorre 
ja bahha vuoiqak ; at opgive Aatulen^ 
vuoiqas rottit; Lovens Aand, laga 
vuoin . 

Sv. 1, vuoirjenes, vuoigenesne ja 
5adnasne rokkolet, vuoiqett;'2, jiW op 
Aanden, cauketet, den tt^edie Dag 
opgav lian Aanden, kolmad peiven 
cauketi. 

Aande, s. vuoiqanas, en ondAan- 
rfe, ba^a vuoir)anas. 

Sv. vuoiqenes; vuoigenem. 

Aande^ v. vuoigqat, Aon kjendtes 
næsten ikke at aande mere^ illa §at 
dovdui vuolgnamen; ethvert Ord aan- 
der Kjærlighedy juokke sadne rakis- 
viioda vuoigna; aande besværligt, 
lossadet vuoigqat. 

Sv. 1, vuoiqeslet; vuoiqenastet ; 2, 
addanet; 3 lagget, Aau aanderendnu, 
lagga anje. 

Aandeny s. vuoigqam. 

Sv. vuoinestem. 

Aandedrag, Aandedræt, s. 
1, vuoiqanas; etlet, tungt Aandedræt^ 
gæppas, lossis vuoiqanas; 2, vuoiqa- 
stak; 3, vuoiriarottim, i sidste Aan- 
dedræt^ manemuS vuoir|arottimest; 4, 
hæggarottim. 

Sv. 1, vuoiqestem; 2, vuoiqestak; 

3, addau; 4, addanes. 



Miste Aandedrættetj v. 
saidnat,/e9 lo saa stwrkt at jeg ganske 
mistede Aandeti, Aandedræitet^ boa- 
gostim nuft sagga go saidntmrakkan. 

Sv. addanaddet, han taber ofHeAan^ 
den^ Aandedrættet, sutte pale adda- 
nadda; addanuddet. 

Betage^ herbve AandedræU 
tet 9 v. saidnadet, stærk Hoste berø- 
ver en Aandedrættet, sagga gosatak 
saidnadek olbniu. 

Aandefang, se Aandedræt. 

Aandelig, adj. vuoiqalaS, etaan^ 
deligt Liv og et aandeligt f^æsen, 
vuoiqala§ ællem ja vuoiqalaS mædno ; 
aandeiige Betragtninger og Sange, 
vuoiqala^ guoratallamak ja lavUagak. 

Sv. vuoiqelaS. 

Aandeligen, adv. 1, vuoiqa- 
laj^at; 2, vuoiqalaS lakkai. 

Sv. 1, vuoiqenenlaka; 2, vuoiqesukl. 

Aandelighed, s. vuoiqalaSvuot 

Sv. vuoiqelesvuot. 

Aandelære, s. vuoigqaoappo. 

Aandelos, adj. saidne. Blive 
aandeløSf v. saidnat. Gjøre aandc' 
løs^ v. saidnadet. 

Aandeløshed, s. 1, saidnem; 
saidnemvuot. 

Aandemaner^s. vuoiqaidmanai- 
dægje. 

Aandemanen, s. 1, vuoiqaid- 
manaidæbme ; 2, vuoiqai manaidubme. 

Aandeverden, s. 1, vuoigqa- 
ilbme; 2, vuoiqalaS ilbine. 

Aandeseer, s. vuoiqaidoaidne. 

Aandesyny s. 1, vuoiqaidoaid- 
nem; 2, vuoigqaoainatus. 

Aandfuld^ adj. se aandrig. 

Aandig, adj. 1, vuoiqasaS, Men- 
neskets aandige Nattir, olbmu vuoi- 
qasas luonddo; 2, vuoiqalakasas. 

Aandigen, adv. vuoiqasajjat. 

Aandighed^ s. 1, vuoigqavuot; 
2, vuoiqasasvuot. 



Aandløs 



Aareblad 



Aandlø»^ adj. se aandsfattig. 

Aandrig, adj. i, vuoir|asa§; 2, 
▼«oigt|a-, et aandrigi Menneske» 
TQoigqaolmuS; 3, jierbmai. 

Aandrigen, adv. vuoiqasa^at. 

jÉandrighed, s. 1, vuoinasas- 
vuot; 2, Tuoigqavuot; 3,jierbniaivuot. 

Amndsarbeide, s. vuoigna- 
bnggo. 

Aandsevne, s. 1, Yuoigqanafca ; 
2, fietto. 

Aandsfatitg, adj. 1, vuoigqa- 
vanes; 2,Tuoiqatæbme;3,fiedotæbine; 
éj doavkke. 

Aandsfatiigdomy s. 1, vuoig- 
iiayadne; 2, vuoiqatesvnot; 3, fiedo- 
tesniot; 4, doavkkevuot. 

Aands f or virring y $, jurddagi 
moivaSnbme. 

Aands fraværelse, s, i, jurd- 
dagi biedgganæbme; 2, jurddagi ba- 
laræbme. 

Aandsgave, s. vuoigqaaddaldak, 
siare Aandsgaver ere ham betroede, 
slaorra TUoignaaddaIda|:ak sunji os- 
skaldirwuin læk. 

Aandskraft, s. vuoigqafabmo. 

Aandskrafiig, adj. vuoigqafa- 
raoIaS. 

Aandsnydelse, s. viioigqaillo. 

Aandsnæring» 6. 1, vuoigqa- 
J>iebino; 2, vuoigqaæiatus. 

Aandsnærværelse^ s. jurddagi 
Soakest orromvuot, han iabte ikke 
sinAandsnærværelse^ i addam, luoit- 
iam jnrddagides bataraddat; beholde 
sin Aandsnærværelse , jurddagides 
Soakest aduet, bisotet. 

Aandsr eining^ s. vuoigqanjuol- 
gadus. 

Aandsstyrke, s. vuoigqaappe. 

Aandssfgrkendey adj. vuoiqa 
appasmatte. 

Aandstrang^ s. 1, vuoigqa- 
dvbbo; 2y vaoiqadarbasvuoUa. 



Aandstvang» s. 1, vnoigqabagga; 
2, Yuoiqa baggijubme. 

Aar, s. jakke, Aar for Aar ^ jage 
jagest; for ai jeg kan slippe nogle 
Aar, vai bæsaSim soatnes jakkai; et 
Aar, hvor Sommeren^ Vinteren kom- 
mer tidlig^ gæsadak, dalvadak jakke; 
et halvt Aar, jakke bælle; et godt, 
slet Aar, buorr.e, nævrre jidike; 
være til Aars^ boareslagan læt ; Aa^ 
rei tilforn^ audeb jakke; tolv Spesier 
om, for Aaret,, guoft nubbe lokkai 
spesig jakkai; ad Aare, boatte jafe. 
Tjenesteaaret for Tjenere, boddak. 

la ar, adv. i, dagjag, iaar reiser 
jeg ikke til Karas/ok, im dagjag Ka- 
rasjokki vuolge; 2, dajeg. 

Som ev fra iaar, adj. dagja- 
gaS ; et Barn, som er fra iaar, dagja- 
gaS manna. 

Det forledne, sidst forbi- 
gangne Aar, adv. dibma. 

Hvad som tilhører, var for- 
rige Aar, adj. dima§, forrige Aars 
Feir, dima§ dalkke. 

Sv. 1, jake; 2, jape, fra Aar til 
^or, japest Japan; engang omAaret, 
akta palen ai jaken, akti japen; fra 
Aar til Aar, japest japai ; færta ja- 
pen; Aarsgammel, japenvuores. 

Som tilhører Aaret, i, jakasaS; 2, 



A arb og, s. jakkegirje. 

Aare, s. 1, airro, gaa til Aaren, 
arroi mannat; 2, mælle, den korte og 
brede Aare, der benyttes som Ror 
i Elvebaade. 

Sv. 1, airo, ro med Aarer, airoi 
sokket; 2, mele. 

Aare, s. i det menneskelige Xe- 
geme, suodna, varrasuodna. 

Sv. 1, ora; 2, kælia; 3, væddai. 

Aare i Træ, s. oavrre. 

Aareblad, s. airroliedme. 



Aareblad 



6 



Aarstid . 



Sy. l,airoblade; 2, slappe. 

Aaredragy s. Sv.airon saggem. 

Aarelade, v. 1, varaid luoiUet, 
han er kommet far ai aarelade^ læ 
boattam varaid luoiltem ditti; 2, varaid 
valddet. 

Sv. varrab valddet, lade aarelade, 
varrab valdetet. 

Aarelader, s. 1, varaid luoiUe; 
2, varaid valdde. 

Aareladen, Aareladning^ s. 
1, varaid luoittem; 2, varaid valddem. 

Sv. 1, oran rappem; 2, gaoppem. 

Aarelap, s. airroskafla. 

Aareåkafi, s. airroroabmer. 

Aar et y adj. 1, oavrrai, et aaret 
Træ^ oavras muor; 2, oavreld, Træet 
er aaret, oavreld læmuor; 3, suidni, 
et aaret Træ^ suidnis muorra. Anse 
for aaret^ v. oavraSet. 

Aareved, s. airos. 

Aareæmne, 8. airroavnas. 

Aarhundrede, s. Suode jagek. 

Aarig^ adj. jakkasaS, sex aarig, 
gudad jakkasaS. 

Aarighedy s. jakkasajvuot. 

Aaring, s. jakke. 

Aarke, se orke. 

Aar le, adv. arrad, se tidlig. 

Aarlig, adj. jakkasaS. 

Sv. jakasaS, japasaS, færta japasaS. 

Aarligen^ adv. jakkasajjat, hvor 
Skolemesteren aarligen kommer, g08i 
skulolmai jakkasaj^at ælla. 

Aarrig, som har Aarer, adj. 
suidni. 

Aarrighedy s. snidnivuot. 

Aars- adj. 1, jagaS, dette Aars 
Afgifl, dam jagaS diwad; 2, jakka- 
saS, forrige Aars -, dimagjakkasaS; 
aarsgammelt Bom, jakkasaS manna, 
jeg har endnu ikke seet dette Aars 
Almanak, im læk vela oaidnam dam 
jakkasaS almanak. 

Sv. 1, jakasaS, et helt Aars Ar- 



beide, som varer et helt Aar, obbo 
jakasaS vidno; et aarsgamvnelt Barn, 
jakasaS mana; 2, japasaS; 3, jakak, 
en et Aars gammel Hund, aktajakak 
pores piædnak. 

Aar sag, s. 1, aSSe, han har 
Aarsag til at være bedrøvet, sust 
læ aSSe morraSist læt, Aarsag til 
Fald, til Frede, jorralæme, suttam 
BSie; Intet sker uden Aarsag, i mik- 
kege Sadda aSetaga ; 2, vaddo, (Feil); 

3, suoje, 4, sugja, der vides ikke, 
hvad dertil er Aarsag, i dittu, mi 
dasa læ suogjan ; 5, alggo, hvem of 
Eder to er Aarsag dertil? guabba 
dodnust læ dasa alggo? Anse, er- 
klære for Aarsag, v. 1, aSSaSet, 
anse sin Næste for at være Aarsag, 
guoimes aSSaSet; 2, aSaskattet; 3, 
aSasguttet. 

Sv. 1, valdos, hanvarAaroag der- 
til, sodn li tassa valdos; 2, siwa, Aar 
du nogen Aarsag, hvorfor du skulde 
være vred? lækos tone mikke siwan, 
maste ton kalkali suttet? 3, iiiondo; 

4, vikke; 5, ore, han søger en Aar- 
sag, oreb occa. 

Som er Aarsag, adj. 1, aSSalaS, 
Senetrækning er Aarsag dertil, suod- 
nagæssem læ dasa aSSaiaS; han er 
Aarsag i min Ulykke, son aSialaS 
læ muo oasetesvutti; 2, suojalaS, Jeg 
anser ham for at være Aarsag der- 
til, suojala^Jan su logam. 

Sv. vikalaS. 

Som ikke er Aarsag, adj. ai- 
ieiæbme;hert^ Adverbiet aSSetæbmet 
og Substantivet aSSetesvuot. 

Aarsbarn, s. jakkasaS manna. 

Aarsdagj s. jakkebæiwe. 

A ar st al, s. jakkelokko. 

Sv. japelokko, japenloko. 

Aarstid, s. 1, aigge, Aarstiden 
er haavd, naar det er den lyse Tid^ 
aigge læ garas, go Saovgad aigge 



Aarstid 



Adgang 



le ; 2, aiggeboddo, de fire Aarstidery 
njællja aiggeboddok; det ernu Aars- 
tiden ai num skal til at slaa, de læ 
dal lagim aiggeboddo. 

Sv. jakepod. 

Aarsvæxtj s. jakkeSaddo. 

Sv. or. 

Amrtusiude, g. dukat jagek. 

Amrvaagen, adj. 1, morriS; 2, 
g9eA, dcH aanntagne Fugl, goceil 
todde; aarvaagen i sU Kald, goccij 
aiwitassis. 

Sv. 1, moires, det er et aarvaa» 
gena Menneske- monres ahuaS le sodn ; 
2, kocceje; 3, koccemi sattre. 

Aarvaageutj adv. 1, morriiet; 

2, gocciSet. 
Amrvaagenhedj a. moniSviiot; 

gocc^vuol. 

Sv. morresvuot. 

A arv is j adj. }akkasa9. 

Aarvishedy s. jakkasaivuot. 

Aas 9 s. (Bjjerg^) vara3. 

Sv. 1, koro; 2, ase. 

Aasy a. paa SUbesten, væiv. 

Aas^ s. (Bjælke i en Bggning), 
haije. 

Sv. ly olg; 2, Aasen, Tværtræet, 
Av a rp aa Kjedleme hmnge^ aulemiior ; 

3, anleholg. 

Aasyny s. l^Salmek; 2, mnodok. 

Sv. iy £almeh; 2, vnoidnem. 

Som har Aasyn, adj. 1, nrao- 
dosaiy han har et barsk Aasyn, 
gowa muodosaS læ ; 2, vnoidno. 

Abe, Y. a. abe efter, addiatallat. 

Sv. 1, æhdet; 2, hadet; hadetallet. 

Abcj a. abes. Abebøgy abes- 
gilje. 

Sv. abbea; abbeflkirje. 

A ben. Aber i ^ a. addiatallam, 
ftddiatallamvuot. 

Sv. 1, æhdem; 2, hadetallem. 
• Abørre, g. vuoakom. 

Sv. l,vuogkon; 2,skodek; 3, sktek; 



Ahørrerogny som Fisken ikke slipper, 
kotta. 

Abort, g. caovkkanæbme. 

Sv. 1, arretrægats; 2, cuoukanem; 
3, verdem, om Dyr. 

Foraarsage Aborty v. cuovk- 
kanattet. 

Abortere, v. 1, cuovkkanet; 2, 
ulkotet. 

Sv. 1, cuoiikanet, hans Kone åbor- 
terede, go akka cuoukani; 2, arret- 
rægadet. 

Ad, præp. adv, A. med Proposi- 
tioner: 1, mield, han gik ad Veien, 
son manai gæino mield; stige op og 
ned ad Fjeldet, vare mield goargr|Ot 
ja njegjat; 2, guvlliii,je</ kan ikkuns 
bøje Fingrene ned ad, ai ve vnolag 
guvUui satam likkatet suormaid; han 
stodte fremad, nordasti audag guvUui; 
ad Aftenen, ækked guvllui; 3, bællai, 
det lider, lakker ad Aften, lakka* 
niigoatta ækked bællai. B. 1, med 
casus allatitms: han lo ad mig, son 
boagosti munji; hvad gaar ad ham? 
mi sunji Sadda?. 2, med easus abla- 
tivus : Jeg spurgte dem alle ad, sist 
buokain jæratim. C. adAai^e, boatte 
jage. D. ad Gangen, havelessi, to 
ad Gangen, guoft havelessi. 

Ad f ær d, s. 1, mænno, han ser 
al vor Adfierd, buok min mænoid 
oaidna; 2, manmodæbme; 3, mæn- 
nodus; 4, gævatæbme; 5, gævatus. 

Sv. raeno. 

Adgang, g. 1, gæidno, da Jeg 
hverken har JUund eller Adgang til 
ai yttre mig, go must i læk njalbme 
ige gæidno jednadet; imorgen er der 
Adgang til at komme til Skrifte, 
itten læ rippa gæidno; formedelst 
ham have vi begge Adgang i en 
Aand til Faderen, su boft gæidno 
modnust guabbaSin læ ofl vuoiqa sist 
aSe ouddi; 2, bæssam; 3, bæssam- 



Adgang 



8 



Adskilt 



mot; 4, bæssamlakkai; 5, bæssam-- 
lakkaivuot. 

Sv. 1, lakkanem, so ^da adnebe 
kobbaSaka lakanemeb akten vuoir|e- 
nesn aSen koik; 2, aldanein; 3, potet 
ojjot. 

Adkomsty s. 1, boattem; 3, 
boattemvuot; S^bæssam; 4, bæssam- 
vuot. 

Adlyde y v. 1, jægadet, han ad- 
lød de Skydsendes Anmodning, jæ- 
gadi sattolajai rokkas; 2, baittnt, 
han adlød ikke^ da jeg sagde han 
skulde k&mme^ i son baittum mao 
sagaidi boattet; jeg adlyder hvad 
jeg vil, jeg har ikke et saa lydigt 
Hjerte som han, baitum maid baitnm, 
must i læk nuft gullolaS luonddo go 
sust; 3, doattalet; 4, jaketaddat, 
hvorfor adlød Du ikke da vi sagde 
Du skulde vaske det i Lud? manne 
ik jaketaddam modnu go goZoime 
guna i!acin bassat? 5, guldalet. 

Sv. 1, jækalet, den Søn adlyder 
ikke sin Moder, i tat pardne ednebs 
jækat; 2, kultelet, adlyd hvad jeg 
siger! kultele mait sardnobl 

Ad ly den, s. 1, jægadæbme; 2, 
baittum; 3, doattalæbme; 4, gulda- 
læbme. 

Sv. 1, jekatem; 2, kultelenu 

Adskille, v. I9 ærotet; 2, ærra- 
nattet; 3, duolddet; 4, ratkket; 5, 
sirrit, Amerika er adskilt fira de øv- 
rige Lande ved Oceanet, Amerika 
sirrijuwum 1» dai ærra ædnamin osean 
boft. 

Sv. 1, quektetet, adskil disse I 
quektet taitel 2, juoket; 3, Suoldet; 
4, ratket; 5, rievtetet; 6, særretet. 

Adskillelse, Adskillen, s. 
1, ærotæbme, 2, ærranattem; 3, 
Suolddem; 4, ratkkem; 5, sirrim. 

Sv. 1, ratkem, ratka; 2, quek- 



tetem; 3, juokem; 4, Suoldem; 5, 
sierretem. 

Adskilles, adskille sig, v. 

1, ærranet, Forsamlingen adskHic 
sig, 2oagganæbme ærrani; 2, luski- 
det; 3y guoft sagjai Saddat; guofl 
sagjai mannat. 

Sv. IJuokatet; 2,ratkot, ratkotet; 
3, siratet, den Gang skiltes de vakkert 
fira hinanden, tan palen Sabbest sira- 
teika; 4, særranet. 

Adskillelse, s. 1, ærranæbme; 

2, luskidæbme. 

Sv. IJuokatem; 2,ratkom, rafta- 
tem; 3, siratem; 4, særranem. 

Adskillelig, adj. 1, ærotatte; 
2, ærranatte; 3, sirritatte. 

Adskilleligen, adv. 1, ærotat- 
tam - 2, ærranattam - 3, sirritattam 
lakkai. 

Adskillelighed, s. 1, ærotat- 
tamvuot; 2, ærranattamvuot; 3, sirri- 
tattamvuot. 

Sv. juokasvuot. 

Adskillig, adj. 1, moadde; 2, 
moaddelagaS, i adskillige Tilfoflde, 
moaddelagaS dappatusain. 

Sv. 1, omasse, adskillige Folk gaa 
her forbi, omasse almadeh - taggo 
vajeh; 2, modde, adskillige Gange, 
modde pali; 3, moddelakad; 4, juo- 
k03; 5, slailokko; slajalok. 

Adskilligen, adv. l,moaddelak- 
kai; 2, moddelagaSet. 

Sv. omasselaka. 

Adskillighed, s. l,moaddevuot ; 
2, moaddelagaSvuot. 

Sv. omassevuot. 

Adskilt, adj. 1, sierra; 2, lisski. 

Sv. 1, juokeles; 2, juokeves, viere 
indbyrdes adskilte, orrot kaskebs juo- 
keven; 3, juokemes; 4, ratkom; 5, 
juokos ; 6, jeSarievtak. 

Adskilt, vidy. 1, «ierranessi; 2, 
lisski. 



Adskilt 



9 



Ad?ar8cl 



Sv. jookeven. 

Adskilihed^ s. sierrayuot. 

jådsf litte, v. bidggit, Stormen 
adsplit^e Skyemey garra bieg bal- 
▼aid bidgi; 2, ladnjat; 3, loddet; 4, 
spilggfalet: 

Adsplittelse^ Jldsplitning, 
& 1, bidggim; 2, ladnjam; 3, lad- 
deio; 4y spilggalæbme. 

Adsplittes, v. biedgganet, it^ef 
Uev adspKttety ralddegodde biedg- 
gani; 2, ladnjaset; 3, spilgetet. 

Adsplittelse^ s. 1, biedgga- 
aæbme, adspredes, biedgganæbmai 
Saddat; 2, spilgetæbme ; 3, ladnja- 
sæbme. 

Adsprede, v. bidggit, Fiender^ 
nes Hære biene adspredte, &idi væ- 
gak bidggijuwujegje ; 2, hajotet, nd- 
sprede Tankerne, jurddagid hajotet; 

3, hagjit; 4, hajoSnttet; 5, hajeldet; 
6, bivkkit ; l^adsprede ved at skrwkke, . 
sparkadet; 8, skavggat. 

Sv. 1, poddetet, han adspredte 
Hjorden, poddeti ælobs; 2,sitterdet; 
Hunden adspreder Rcnemcy piædnak 
pocoit sitterda; 3, solletet. 

Adspredelse^ s. biedggo. 

Adspredelse, Adspreden, s. 
lybidggim; 2, hajotæbme; 3, hagjim; 

4, hajoSuttem; 5, hajeldæbme; 6, 
bivkkim; 7, sparkadæbme ; 8,skavg- 
gkm. 

Adspredes, v. 1, biedgganet, 
da adsprededes Folkene^ de olbmuk 
biedgganegje; 2, bidgidet; 3, hajo- 
iawat, Sindet blev adspredt, miella 
hajoSuvui; 4, hajidet. 

Sv. 1, podhet; 2, poddanet, Hjor^ 
den er adspredt, ælo le poddanam; 
3, soOanet, Pengene adspredes, ped- 
nik sonan; 4, hajuset; 5, valketet, 
om Rememe, som adsprede sij fra 
det Sted, hvor de have ligget^ f ocoh 
valketeb livast. 



Adspredelse, s. 1, biedgganæb- 
me; 2, bidgidæbme; 3, hajoSnbme; 
4, hajidæbme. 

Sv. 1, poddanem; 2, sollanem; 3, 
valketem. 

Adspredty adj. biédggoi, ad- 
sprede Mennesker, biedgos olbmuk; 
lægge Skindene adspredte, biedggo 
la|:ai duljid barddet. 

Sv. poddos, Basr, som voxe ad- 
spredte, her og der, poddos muorjeh, 
(hist og her,) adspredte Træer, pod- 
dos muorah. 

Adspredty adv. 1, biédggoi; 2, 
biedgosi, biedggoset. 

Adspredthedy s. biedgosvuot. 

Som adspreder, kan ad- 
sprede, adj. bidggijægje. 

Sv. poddelakes, et Land, hvor 
Hjorden letteligen bliver adspredt, 
poddetakes ædnam. 

Som letteligen adspredes, 
kan adspredes, adj. bidgi tatte, en 
Hjordy en Ejendom, der let adspre- 
des, bidgitatte ællo, oabme. 

Sv. poddetakes, enHjordy der let- 
teligen adspreder sig, bliver ad- 
spredt, poddetakes ælo. 

Adspørge^ v. 1, gaZBat; 2,jærrat, 
jeg er ikke blevet adspurgt i den 
Sag, im læk jerrnjuwum dam a3e 
harrai. 

Adstadig, adj. se stadig. 

Advare, v. l,cuiggit, medSagt- 
modighed advare sin Næste, lojes- 
voodain cniggit guoimes ; 2, cuoigo- 
det^Samvittighedens advarende Stem^ 
me, oamedovdo CHoigodtfgje jedn ; 3, 
rawit; 4, varetet. 

Sv. 1, vahrotet; 2, vakotet; 3, ce- 
castaljet. 

Advarsel, g. 1, cuiggitus; 2, 
rawim ; 3, varotus, det er en Advarsel 
for en anden Gang, læ varotus nubbe 



Advarsel 



10 



Afart 



bavvai; j^W en en Advarsel^ varo* 
tas ^oibmasis addct. 

Sv. ij vakotes; 2, vahrotem; 3, 
cecastallem; 4, pakSek. 
Advares^ v. cuiggitallat. 
Advarsel^ s. cuiggitallam. 
Af^ præp. og adv. A. udirykkes ved 
Præpo^tiimer t \ , 9l9^(aver,) blive J^er 
af en Jardj iseden «dnam ala Sad- 
dat; 2, ald, {over^ paa^) være Æfer af 
ettJbr<(^isediednam ald læi;jegvidate 
ikie, ai Ejeren af Tøjet var her^ imdi- 
ettam galvo ald ised dasl; tagerSkindet 
af Tettet, af JBardef, valddet daolje 
goade, bævdeald; 3, bagjelist (paa^") 
tag denne Byrde af mig, valde dam 
noade muo bagjelist; Henen søgte at 
f oa Grimen af sig^ hærgge viggai 
bagge bagjelistes erit ojudet; 4, ditti, 
Hjertet springer og banker af GUede^ 
vaibmo falli Uo ditti ja ravgga; jeg 
hjuler mig i en Krog af Frygi, 
lamam lovkkoi balo ditti; ajtstjæleaf 
Nød og Trang, hæde ja darbaSvuoda 
ditti suoladet; vansnuegte af Sult og 
Kuldey vuoimetuwut nælge ja coas- 
skem ditti; 5, boft, af enHændelse, 
dappatasa boft. B. udirykkes ved 
casus: 1, Nom. en Mand af star 
Forsland^ stuorra jierbmeolmai; ei 
Bæger af Guldy gollegærra; o/ 
Reisen blev der intet, matkke i Sad- 
dam; af Forjæitelseme blev der 
intet, loppadusak æi mamienge Sad- 
dam. 2, Gen. JEfer af Kirken, girko 
ised; en Søn af den forrige Prasi^ 
audeb papa bardne; Grene af Træet 
ha sirøede paa Fejen^ moora oav- 
sek bidggijawmn legje gæino mield; 
ei Hus af den Høide, viesso dam 
alodafa og aladakki. 3,allativ: kvad 
gik der af ham? mi sanji Saddai? 
kvor ere Bøgeme^ Løfterne blevne 
af? gosalæk girjek, loppadusak man- 
nam, Saddam; dø af Smli, nariggai 



jabmet. 4, factiv: kvad skal der 
blive af kam, af ali dette? mamien 
son, mannen bnok dat Saddamen læ ? 
gjore Folk af køm, olmuSen su 
dakkat; a f ei Barn ai vare ved 
kan mejfe/, mannan galle ollo dietta; 
5, ablat. Himmel og Jord er skabi 
af Gud, albme ja ædnam sivneduv- 
vum læ Ibmelest; jeg modtog Bogen 
af kans Haand, su giedast girje 
vuosstaivalddim; komme a f sin Tje- 
neste, balwalusa^tes erit Saddat; det 
er forfærdiget trf Sølv, dakkajuv- 
vum læ silbast; Memgkeden kom 
ud af Kirken, særwegodde gir- 
kost bodi; ingen af os, i oflage 
mist; nedslaaei af Sorger, hærdo- 
tuwum morraSin; 6, carit; være af 
Tjenesten, balwalusastaga læt. C. Adv. 

1 , erit; Øret var af, bællje læi erit; /te- 
ften søgte at f oa Grimen af, hærgge 
viggai bagge erit o^udet; gaa af Vejen 
for mig, vuolge muo audast erit! 

2, rassta, det gik af, manai rassta; 

3, harrai, stærk af Helbred, nanos 
diervasvuoda harrai; 3, dafhost. 

Sv. A. Præp. 1, lute, af de Døde, 
jabmeki lute, lut, luste; 2, nalde, 
kan steg ned af Fjeldet, varen nalde 
luitati; 3, cagge, de leve a f Søen, 
jaure cagge si viesoh. B. Casus: 
ablativ, ila kan kavde fjernet sig af 
Øjesynei, ko li vuoidnosist kaitam ; o.fl. 
C. Adv. 1, kaskat, kan skar Pkili^ 
sterens Hals af^ kaskat Suolasti Phi«- 
listera Zepetav; kan brød SioJcken 
af, sobbeb toji kaskat ; 2, rasta, Sfo<r- 
ken er af, sobbe le rasta* 

Af sig selv, adv. iccalas, icca- 
la^si. 

Sv. icelesi. 

A f og til, adv. muUomin. 

Sv. 1, akti pali; 2, muttemin. 

A f ar i ^ s. sierraslai. 

Sv. særraslai. 



Aflktnke 



11 



Afbrnse 



^fbunkey y. 1, cabmet, 3, sad- 
njeL 

Sv. 1, cabmetj 2, hoset. 

Afbarkey v. 1, loggot; 2, ollit. 

Sv. 1, njallatet; 2, loggot; 3, quol- 
meatel. 

Afbarkning, s. 1, loggom; 2, 
olliiii. 

Sv. 1, njaUatem; 2, loggom; 3, 
qnofanestem. 

Et mfbarket Træ, s, loggotak. 

Afbede, v. 1, andagassi adnot; 
2, andagassi rokkadallat; 3, bagjeli- 
sies erit rokkadallat, afbede sine 
FørseeUer has en, gæstegen mæd- 
dadnsaides bagjdistes erit rokkadallat, 
adnot, bivddet. 

Sv. andagas adnot, rokkolet. 

Afbede Hy s. 1, andagassi adnom, 
rokkadaltam, blvddem; 2, bagjelistes 
erit adnom, rokkadallam, bivddem. 

Sv. andagas adnom, rokkolem. 

Afbenytie^ y. adnet, Bøgeme 
han tUlod mig ai benytte^ har jey 
endnu ikke afbenytlet, girjid, måid 
monji love addi adnet, im læk vela 
adnam. 

$v. adnet, du har selv benyttet 
Bogen, e5 le ton kirjeb adnom. 

Afbenyttelsey s. adnem, efler 
Karrets ^benyttelse skal det sen- 
des tilbage til mig, litte adnujume 
maqqel dat niftnd bigjujuwut galgga 
mno lusa. 

A f bestille^ v. gielddet. 

A f be tale, v. mafset, der af be- 
tales aarligen paa Gjælden, vælge 
ala jakkasa^at mafsiyttwu. 

Sv. makset. 

Afbetaling, mafsem, Gjældens 
Afbetaling, vse^lge mafsujid^me. 

Sv. maksem. 

A f bev ise, v. duSSen £ajetet, «/*- 
bevise Beskyldninger, soaimatusaid 



daSlen Sajetet, soaimatusai duSle* 
vaoda Sajetet. 

Afbevisning, s. du23en8ajc- 
tæbme. ^ 

Afbidsle, v. bagge erit valddet, 
erit nuoUat. 

Sv. pagge erit valdet, erit nuollet. 

A f bi gt, s. andagassi adnom, rok« 
kadallam, han maatte gjøre offentlig 
Afbigti almos andagassi adnom son 
ferti dakkat. 

Sv. andagas rokolem. 

A f bilde- v. gova dakkat, jejr har 
afbiUet ham, su gova dakktfm læm. 

Sv. 1, mnototet, akta muotoken 
takkat; 2, kove takket. 

Afbildning, s. 1, gowa;'2, gova 
dakkam. 

Sv. kov. 

Afblege, v. vilgudattet. 

Sv. velkotattet. 

Afblegning, s. vilkndattem. 

Sv. velkotattem. 

Afblege Sy v. vilgndet, jRirweit 
er afUeget^ ivdne læ vilgndam. 

Sv. velkotet. 

Afblegning, s. vilgudæbme. 

Sv. velkofem. 

Afblomstre, y.Caphøre') hæittet 
ledidoa^Jomest, dakkamest, Trweme^ 
Blomsteme have nu afblomstret for 
iaar, muorak, hærwarasek hæittam 
dal læk dam jakkai ledid oa^Jomest, 
dakkamest. 

Afblase, v. eritbossot, eritbos- 
solet. 

Sv. eritpossot. 

Afblwsningy s. eritbossom, erit- 
bossolæbme. 

Sv. eritpossom. 

Afhrudy se Afbrydelse. 

A f bru se, v. hæittet barhaidæ- 
mest, jomaidæmest, Soawamest, Vin- 
den har nu afbruset, dal hæittam 
læ bieg 8oavvamest. 



Afbryde 



12 



Afdrag 



Afbrydej v. 1, eritgaikkot; 2, 
doagjot; en afbrudt Gren, Blomsty 
eril gaikkujuwum, dogjujuwum oafse, 
lædde; 3, botkkit, af bryde Søvnen, 
nakkarid botkkit; han formaar ikke 
ai afbrtjde Lysten , i buvte botkkit 
halo; denne Tildragelse afbrød de- 
res venskabeUgeForbindelse^ dal dap- 
patussa botki sin usstebvuodasærve; 
af bryde sin Tale^ sine Forretninger, 
sarnes, fidnoides botkkit; 4, boatkal- 
det, afbrydes i Læstiitigen, lokka- 
mest boatkalcjuvvut; Punktum af bry- 
der Meningen^ punktum boatkaldatta 
oaivel Qrit; 5, gaskalduttet. 

Sv. l,macestet; 2,macot; 3, tojet, 
kaskat tojet; 4, moSot, moSestet. 

Afbrydelscy s. 1, gaikkom; 2, 
doagjom ; 3, botkkim ; 4, boatkaldæb- 
me; boatkaldattera ; 5, gaskalduttem. 
Vden Afbrydelse, adv. 1, oppeti; 2, 
hæitekættai; Ucse, arbeide udenAf- 
brydelse^ oppeti, hæitekættai lokkat, 
barggat. 

Sv. 1, macestem; 2, macom; 3, 
tojqm ; 4, moSom, mo^estem. 

Afbrydes, v, 1, boatkkanet, 
Bjergene afbrydes af en stor Dal, 
varek boatkkanek stuorra lægest; 2, 
gaskaldawut, han blev afbrudt, Saddai 
gaskalduwum; for ikke ai afbrydes, 
åmas gaskalduvvut. 

Afbrydelse, s. 1, boatkkanæb- 
me; 2, gaskaldubme. 

Ei afbrudt Stykke^ s. gap- 
palak. 

Sv. mutkotes. 

Afbræky s. 1, vahag, lide Af- 
bræk i Handelen, vahag giliat gav- 
paSæbmasis; 2, hettitus. 

Sv. massera. 

Afbrækkey v. se afbryde* 

Afbrænde, v. boalddet, lad os 
afbrænde det! boalddo moi dam! , 

Sv. poldel. 



A f br (ending^ a. botlddem. 

Sv. poldem. 

Afb fiende, afbrændes, v. baol- 
let, Huset er aldeles afbramdl, 
viesso duSSen buli. 

Sv. puolet. 

Afbrænding, s. buoUem. 

Sv. puolem. 

Afbudy 8. gielddem sadne, han 
har sendt mig Afbud, son læ bi- 
gjam munji giekldemsane. 

Sv. piettom; de gave ham Afbmd, 
pietton so vast . 

Afb øde, v. 1, gjøre Bod, lide 
Siraf for^ rangaSluwut, rangaStusa 
gillat, han har (ofbødei sin Forseelse, 
mæddadusas rangaStusa gillam læ; 2, 
se afvende. 

Sv. 1, pakkatuet. 

Afd age, se under komme og tage^ 

A f dages, v. -1. Bæive guofso 
Sasska, i Afdagningen, guovso Sa- 
skadedin; det a f dages allerede, Sas- 
skame læ jo bæive guofso. 

Sv. quohnot, det afdages allerede, 
juo le quolmotemen. 

Afdagning, s. l,ækkedes guofso; 
2, §edda; 3, gærmos. 

Sv. 1, ekkedes quolmo; 2, ekke- 
des quokso. 

A f de le, juokket; jeg vilde have 
det afdelt i flere Bum, datuSim juk- 
kujuyvum moadde ladnji; juogadel, 
afdele et Skrift i Kapitler, girje 
juogadet kapittalen. 

Sv. juokel. 

A f deling, s. A. 1, juokko; 2, 
(ittemO ladnja; 3, sasag; 4, cacca. 
B. Af delen, juokkem; juogadæbme. 

Sv. A. 1, juoko; 2, lånja, Kirken, 
i hvilken vare tre Afdelinger, kyrko, 
man sinne iejin koliha lanjah. 

Afdrag, s. i,(,Afbetaling) ma&o, 
tmn betalte ikke al Gjælden, ikkuns 



Afdrag 



13 



Affalkc 



m^gei til ^érøg foa 9m GjæUy i 
obba yælges mafsam, dnSSe muttom 
nidaid vælges mavdo ala; CFamund' 
skeise) 2, uccedæbme; 3, gæppe- 
dæbiQe. 

Sv. uccetem. 

jé f dr age, v. 1, eritgæsset, af- 
årage en fra et Forbund, Uttost 
nnttom eritgæsset; afdragea fra sin 
egentlige Bestemmelse, dnotuhnestes 
eaitgessujuYVUt; (fermmdske) 2, uo- 
cedet; 3, gæppedet, hvad han havde 
modtagetiFarskudblev af draget i hans 
Løn, maid auddalmafson oa^om læi, 
dat balkastes ncceduvui, gæppedKvui; 
(afdrage Huder,) 4, njuowat; (of- 
drage Sko, Klwder,) 4, nnollat. 

Sv. 1, eritkesct; (formindské) 2, 
Bcetet; 39keppetet; 4, vanotøt; (af- 
drage Buden^ 5, njuovet; 6, njaskel; 
(afdrage Sko, Klæder) 7, nuollet. 

A f dragelse, s. 1, eritgæssam; 
2, uccedæbme; 3, gæppedæbme; 4, 
njuowain; 5, nuoUam. 

Sv. 1, eritkesem; 2, ucetem; 3, 
keppetem; 4, vanolem; 5, n}uovem; 
6, njaskem; 7, nuolem. 

AfdøyS. jabmet, hendes aSdøde 
Mandy su jabmam boadnja, vi^ svm 
ere afdøde fra Synden, mi, gudek 
erit jabmam læp suddost. 

Sv. jabmet; mije, kutteh lepe jab- 
siam erit suddost. 

Afdod, s. 1, jabmo, den Afdø- 
des Efterladenskaber, jabme baccam 
galvok; 2^ rokke, jeg fik ingen Søvn 
formedelst min afdøde Kone^ im 
nakkarid oajjom akkam rokke boft. 

Sv. jabmek. 

Affaldy s. 1, mi gaSSam læ; 2, 
sQopatas; 3, jorralæbme; jorralas, 
del store Affald, stuorra jorra- 
læbme, jolralus.' - 

Sv. 1, kadSero ; 2, jorrem ; jorrelem. 

A f fal de, y. 4, ga6^at,ifci» affaldne 



Fhigt, gaZZam gaddok, 2, jorralet, 
de affiddne Folkj jorralam olbmuk; 
affalde fra JVoen, oskost jorralet. 

Sv. 1, kaZget; kaScet jakkost; 2, 
jorret ; jorrelet. 

Af f ar v et, adj. girjai. 

Sv. kirjak. 

Affatte, v. ZaUet. 

Sv. gallet. 

Affattelsoy s. 2allem. 

Sv. iSallem. 

-^ff^j^y v. 4, suopalastet, erit- 
suopalastet; 2, Siggot (skjamde). 

Sv. eritvæjatet. 

Af f eining, 8. 1, suopalastem; 
2, Sggom. 

Sv. væjatem. 

Affinde sig med, v. soappat, 
affinde sig med nogen, soappat olb- 
muin. 

Sv. sopatet. 

Affindelse, s. soappam. 

Sv. sopatem. 

A f flåa, v. njuowat erit, den 
offlåaedeHudj eritnjuvujuwnm nakke; 
se afflække. 

Sv. 1, lyuovet; 2, njasket 

Afflaaen, Afflaaning, s. erit- 
njuovVam. 

Sv. i, njnovem; 2, njaskem. 

Afflække, v. 4, erit loggot, 
afflække Næver, bæsse eritloggot; 
2, laigadet; 3, njallat; njalatet, et 
affiækket Træ, njallam muorra; 4, 
njalddet; 5, soppat, affiække Huden 
fra Marveben. 

Sv. 1, logget, pesseb logget; 2, 
njallatet. 

Afflækning, s. 4, loggom; 2, 
laigadæbme; 3, njallam; njalatæbme; 
4, njalddem; 5, soppam. 

Sv. 1, loggem; 2, njallatem. 

Affolke, v. olbmututtet, Krige 
og Pest har affolket Landet, soadek 
ja rottodavd olbmutnttam læk ædnam. 



Affolke» 



14 



Argift8pli«;tig 



Af folkes, blive affolket^ y. olb- 
mutuwut, Landet er blevei affølkéi, 
ædnam læ olbmutuvyun. 

Aff ordre- v. 1, gaibedet, Jejr er 
blevet affbrdrei Nøgleme^ must gal- 
beduYvum læk 5oavddagak; 2, ravkkat. 

Sv.. 1, kaipet; 2, rauket. 

AffordriHgy s. 1, gaibedæbme; 
2, ravkkam. 

Sv. kaipem; 2, raukem. 

Affyre, v. 1, ba6Set, (skyde^] 
2, bavkotet, (Jmalde') affyr^ Eano- 
ner, hakaid bavkotet. 

Sv. vuo6et, skyde. 

A f fy ring,, s. 1, baSSem; 2, 
bavkotæbme. 

Sv. vuoSem. 

Affældigy adj. 1, nuobmer, et 
affældigt Menneske, nuobmeres ol- 
mu3; 2, hægjo; 3, labme; A, appe- 
tæbme. 

Sv. 1, hæjo; 2> hæso; 3, SepSes; 
4, famotebme. 

Affældigen, adv, l,nuobmeret; 
2, hægjot; 3, labmet; 4, appe- 
tæbmet. ' 

Affældighedy s. 1, nuobmer- 
vnot; 2, hægjovuot; 3, labmevuot; 
4, appetesvuot. 

Sv. 1, hæjovuot; 2, hæsovuot; 3, 
SepSesvuot; 4, apetesvuot. 

Affærdige, v. 1, gærgatet; 2, 
vuolgatet, affærdige et Sendebud, 
airas vuolgatet. 

Sv. 1, rajat; 2, saddet. 

Affærdigelse, s. 1, gærga- 
tæbme; 2, vuolgatæbme. 
Sv. 1, rajam; 2, saddem. 

Affødning, s. sakkb, Jordens 
Grøde og Kvægets Affødning^ æd- 
nam §addo ja §iveti Sdisko. 

Sv. gueddo. 

Afføre, v. 1, eritdoalwot; 2, 
nuollat, Ai ^øre sig Klmder, &/nd^ 



bivtasides, suddos mioUat. Afførende 
SKdler, luSdaikas, luSdam dalkasak. 

Sv. 1, erittolvot; 2, nuoUet, affm^ 
sig Klædeme, karvoit nuoUet. 

Aff dreise, s. 1, eritdoalwom; 
2, nuollam. 

Sv. 1, erittolvom; 2, nnollem. 

A f før ing j s. lugSamJ 

Afgaa, v. 1, vnolgget, Bmdet er 
, endnu ikke afgaaei, airas , sadne i 
læk vela vuolggam; 2, mannat, airas 
i læk vela mannam; han er afgaaei 
uden Pension, mamiam læ fidnostes 
pensiontaga; der skal intet of gam 
ham i hans Løn, Rettighede i mik— 
koge galga mannat, vuolgget su bal- 
kastes, vuolggadvuodastes; han er 
afgaaet (ved Bøden^) vuolggam, 
mannam læ (domjabme aibmoO;(fef» 
Afgangne, 1, vuolggam; 2, jabmam. 

Sv. 1, vuolget; 2, mannet, naar 
afgaar du? koas leh todn manne- 
men? 

A f gang, s. 1, manno, Af gangs- 
og Tilgangs-Lister, manno' ja boat- 
tem lokkogirjek; 2, gæppanæbme, 
Afgang og Tilgang^ gæppanæbme ja 
lassanæbme; 3, vuolggem; 4, man- 
nam, ved Iwnsy Postens Afgang, so, 
posta vuolgededin, manadedin. 

Sv. 1, vuolgem; 2, mannem. 

A f gift, 1, værro, svare stare 
Af gifter, stuorra væroid gæsset; 2, 
dakkamuS; 3, mafsamuS; 4, diwad. 

Sv. 1, væro; 2, takkalvas, erlægge 
^f9^h> takkalvaseb takket, 
x ^f9 if^sfr », adj. 1, værotaga ; 2, 
værotæbme; 3, være afgiftsfri, i læt 
værovuold, 4, bUve afgiftsfriyhæsssA 
værost. 

Afgiftsfrihedj s. værotesvnot, 
Landet har Afgiftsfrihed, ædnamest 
værotesvuotta læ. 

^fS^fl^P^^S^iSf adj. \y værro- 
vuIuS; 2, værrogædnegas. 



Afgiftspligtighed 

^fS^f^^piig^ighed, s. 1, vær- 
royaiii3TU<m&; S^værrogædnegasYUotta. 
' A f giv e^ v. 1, addel, det^ som 
Jorden ufgwer, sirækker ikke til at 
betale Skattemen maidædnam adda, 
i dat ole væroid mafset; t^give Folk 
tU Vmarbeide^ olbmuid addet balg- 
gubarggoi; 2, afgive Betænhung, 
jurddagideSy arwalusaides cæMet, 

Sv. yaddet. 

Afgive Is ey s. addem. 

Sv. vaddem. 

A f gjær de, v. 1, aiddel; 2, 
gårddot. 

Sv. 1, gardot; 2, gærdestel. 

^fgj^rdning, g. 1, aiddom; 2, 
gvddoai. 

Sv. 1, gardom; 2, gærdestem. 
/^fSJ^r^j v. 1, sælgatet; 2, 
Slggit, rfen iSay /mr Aaq allerede 
tænge siden afgfart, dam aSse son 
jo aiggal læ sælgatam, cilggim; 3, 
arwaiet, vi have afgjwt tmellem os, 
arwalamlæpgaskanæmek; 4,dubmit; 
tide af g/ørende, duobmaren sardnot; 
5, f^ære afgjjorty doattaluwut, Aon er 
megei of gjort of sine Bekjendtere, 
sagga doattalawmn læ oappasines; 
6,Afgfort, 5ielgas; 7, dovddujuwnm; 
dei er en Ugjort Sandhed^ dat læ 
Bielgas, dovddojuwmn duotvuotta. 

Sv. 1, ollet; olletel; 2, loptet 

^faj^^else^ 6. i, sælgatæbme; 
2, gUggim. 

Sv. 1, ollem; oUetem; 2, loptem. 

^f gjøres, y. sælggat, den Sag 
ufgjøres ikke førend meste Aar, i 
dat a8§e sælg9 auddal go nubbe 
jakkai. 

Sv. oUanet, den Sag er af gjort, 
tat aiie le oUanam. 

Afgjørelse, s. sælggam. 

Sv. ollanam. 

Af glands, s. 1, duovgas, Ber- 



15 



Afgrøde 



lighedees Af glands , hærvasvnoda 
Suovgas; 2, baittem. 
Su. kikem, hærlogvuoten kikein. 

Afgnavey v. 1, eritgerrit; 2, 
eril gakkal; 3, borrat; Græsset er 
af gnavet, rasse borrujuvvum læ; 4, 
skuppit. 

Sv. 1, erit karvat; 2, erit cæpet; 
3, porret; 4, soppet, afgnave et 
Ben, takteb soppet. 

Afgnavning, Afgnaven, s. 1, 
gerrim; 2, gakkam; 3, borram; 4, 
skuppim. 

Sv. 1, karvamj 2, cæpem; 3, por- 
rem; 4, soppem. 

Afgnide, v. 1. eritruwit; 2, 
eritskædnit. 

Sv. i, erilruwet, pruvet; 2, erit- 
kocot. 

A f gnide n, Af gnidning, s. 1, 
erilruwim; 2, eritskædnira. 

Sv. 1, eritruwem; 2, eritkocom. 

-rf/jyrMnrf, s. «iegrjalas, Jorden 
aabnede sine ^grunde, ædnam ra- 
vasti aegnalasaid; 2, diegrjalvuotta ; 

3, bodnetesvuotta; 4, vuodotesvuotta. 
Sv. 1, jærto, en gruelig Afgrund, 

vuoudnajes jærlo; 2,vaule; 3,3orde; 

4, haute; 5, Siegr)allsvuotta. 

Afgrændse, v. 4, rajaid bigjat, 
afgrændse en Mark, ædnami rajaid 
bigjat; 2, mærredet. 

Sv. 1, rajab piejet; 2, meretet. 

Afgrændsning, g. 1, rajaid 
bigjam; rajai bigjujubme; 2, mærre- 
dæbme. 

Sv. 1, rajab piejem; 2, meretem. 

Afgræsse, v. guottot, lade Kvæ- 
get afgræsse en Eng, omid luoittet 
rasid gedde ald guottot 

Sv. quotot. 

Afgræsning, s. guottom. 

Sv. quotom. 

A f grøde, s. §addo, den Sæd 



Afgrødc 



16 



Afholde 



af giver kvns en ringe Af grøde, dak 
gilwagak addik da§se uccan Saddo. 
Sv. §addo; 2j akke, om Græs, 
AfguAy s. 1, æppeibmel^ flerf- 
ningemes Afguder of Træ og Sien^ 
bakkcni muorra-ja gædggeæppeib- 
melak. 
Sv. 1, poitojubmel; 2,jeresjubmeL 
Afguderi, s, 1, æppeibmelbalv- 
valæbme; 2, æppeibmelbalwalus, 6c« 
drive -<4^fyurferi,æppeibmelbalwalæme, 
balvvalusa dakkat. 

Sv. poitojubmelen leudnahem; poi- 
lojubmelen teudnomeb takket. 

Afgudisk, adj. 1, æppeibmelaS; 
2, æppeibmelballolaS. 
Sv. poito-, jeresjabmelil adneje. 
Afgudiskj adv. 1, æppeibme- 
la^gat; 2, æppeibmelballolaggal. 

Afgudiskhedy s. 1, æppeibme- 
laSvuol; 2, æppeibmelvuol; 3, æp- 
peibmelballolaSvuot. 
Sv. poito-jeresjubmelit adnem. 
Afgudsbilledcy s. æppeibmel- 
gowa. 
Sv. poito-jeresjubmelen kov. 
Af gudsdyrkelse, s. 1, æppeib- 
melid gudnjettem; 2, æppeibmelid 
rokkadallam. 

Sv. Ijpoito-jeresjubmelen aidestem; 
rokkolem. 

Afgudsdyrker^ s. 1, æppeib- 
melid adne; 2, æppeibmelidgudnjette; 
3, æppeibmelidrokkadalle. 

Sv. 1, poito-jeresjubmelen adneje; 
2, *- aidesteje; 3, - rokkolia. 

Afgudsoffer, s. æppeibmel- 
vænro. 
Sv. poilo-jeresjubmelen væro. 
Afgudstjeneste^ s. l,æppeib- 
mel balwo; 2, - balwælæbme; 3, ^ 
balwalus. 

Afgudstempely s. æppeibmel- 
temppal. 
Sv. poito-jeresjubmelen tempel. 



A f handle, v. 1, arwalet, dem, 
Sag vil blive of handlet imellem dem^ 

dat asse sadda arwaluwut, arwalub- 
mai sin gaski; 2, sarnodet. 

Afhandlen, s. 1, arwalæbnic; 
2, sardnodæbme. 

Apiandling, s. 1, arwalamuS; 
2, sardnomu3. 

Sv. kirje. 

A f hente, v. vieg^at, Brevet er 
afhentet, girje læ vi^gujuwum. 

Sv. væ^et. 

Afhenielse, Afhentning, s. 

Sv. væjgem. 

Afhentes, v. vie^atallat. 

Afhenielse^ s. viegatallam. 

Afhjælpe^ v. 1, vækketet, n/- 
hjælpe en Mangel, Forlegenhed, 
vækketet vajegvuodast, vuorradusast 
erit; 2, gagjalef. 

Sv. 1, vækketet; 2, kajot. 

Afhjælpelig, adj. vækketatte. 

Sv. 1, vækétatte; 2, kajotatte. 

Afhold, s. 1, anekættaivnot, 
Afhold fra stærke Drikke, garra 
jukkamuSaid anekættaivuot ; 2, gat- 
tim, gattimvuot. 

Sv. kattem. 

Afholde, v. 1, doallat^ afhoUle 
en Forsamling^ Soagganæme doallat; 
afhdde sig fra doallat - 2, adnet - 
3, gattit je^as erit; 4, caggat, dei 
' staar ikke til mig at forbyde eller 
afholde ham derfra, i son læk muo 
gielddemest daihe caggamest dast; 
5, magadet; 6, afholde sig, maSSat, 
selv har han ikke af holdt sig, men 
jeg teholdt ham fra at stjæle^ je§ i 
maSSam, mutto mon maSadim su suo- 
ladæmest. , 

Sv. 1, cagget, han of holder mig 
fra at komme ind, cagga mo Sag- 
fjernest; 2, kattet, afholde sig 
fra Synd, kattet e£ebs suddost; 3, 



Afbolde 17 Afhøste 

^ettot, htm hukr sig ikke afhetde guoimes bahha davides ald eritvald- 

fi-m at gaa imd, i sodn piettostatte det; 2, gofSatuttet. 

6agi)emest; 5, maSiat, åe afholdesig Af hallen, AfhjUing, s. i, gof- 

iike fra at beaej æh maSSam lokke- Sastuttem. 

mest. Afhylles, t. 1, gofZastuvrat; 2, 

Afholden, s. i, doallam; 2, ad- gofSaskættai, 2iegakættai Saddat. 

nem; 3, gattim; 4, caggim, 5, ma- Afhglliug, s, gofSastubme. 

iadcbme; 6, madlam. Afhælde, v. erillæikkol. 

Sv. 1, caggcm; 2,kaltein; 3,piet- g^ eritlæikot. 

tom; 4, malSam. Afhælding, s. erittæikkom. 

Af holden, adj. 1, mærralaS; 2, g^ erittæikom. 

maddag, han førtr el meget afhol- Afhmnde, v. VBOvddet; afhrnn- 

dent Livy hoi mærralaS, muddagis j^ ^, q^^ m ^^ ^j^g gægagen 

ellem son æUa; 3, anekættai; 4, voovddet; 2, giedastes, haldosteserit 

gattijajgje. ^Igj^t^ luoitlet. 

Sv. 1, muddak; 2, njøotetakes; 3, g^ ^^ vuobdet; 2, tnoket. 

kattar, katteje. Afhændelse, s. 1, vnovddem; 

^/•Ao/den/, adT.l.mærralaSSat; g, giedasles, haldostes eritbigjam, 

2, muddaget. erittuoittem. 

Sv. 1, nmddakit; 2, njuotetemlaka. g^. i^ vuobdem; 2, tookem. 

Afholdenhed, s. 1, mærralaS- Afhændelig. adj, vøovdetette. 

vnol; 2, muddagvuot; 3, anekættai- ^/., . j j « /«. 

/ -' „. ^ . AfhwngeyY.orroL i,detafhien- 

vuot; 4, gattimvuot. '. r,,., . . j.„ , 

„'.**... ^ „ ... ^«•«/ bkjtebnen, dat dillest orromen 

Sv. i, muddakvuot; 2, njooteta- T « j j /«. ^ » • » 

kesvuot 3, kattem. he ; 2 del *^A«.^«- «/ «. .efo, je6«. 

^/x#^< jj A haldost dat læ. 

Afholdtj adj. 1, eccujuwumj 2, g^ ^^^^ 

rakisen adnujuwum. ^l., 

Afhugge, Y. 1, enWuoppat; 2, g^' ^^^^ 

erit^asskit; 3, eritSuoUat; af hugge ' ' 

Trwr* Crene; 4, garssat; 5, njasskat, Afhængig, adj. 1. vuluS, Aon er 

muorraid garssat, njasskal; 6, naHat, ^'^^^^S^Porældrenes FUlie, van- 

(kappel hemides dato vuluS læ; 2, valde- 

Sv. 1, eritauoppet; 2, jaggeldet; ^^^T?' 

3,jaUet; 4, orgestet, af hugge Kvister, Afhængtgen, adv. 1, vuluJSat; 

oksit orgeslet; 4, snampet, afhugge ^' valdetæbmet. 

Hflfc», seipeb snampet. Afhængighed, s, l,vuluSvuot; 

Afhuggen, Afhugning, s. 1, 2, valdetesvuot. 

Zaoppam; 2, Zasskim; 3, Suollam; 4, Afhøre, y. jæratet, afhøre 

garssam; 5, njasskam; 6, nallam. Fidner^ duodaStegjin jæratet. 

Sv. 1, Suoppem; 2, jaggeldem; 3, Sv. kaSatet. 

jallem; 4, orgestem; 5. snampem. Afhøren, Afhøring, s. 1, 

Nogei, som er afhugget, saa- jæratæbme; 2, jæratus. 

$mu Grene, garsatak. Sv. kaSatem. 

A f hylle, v. 1, goRas erit vald- A f hø ste, v. lagjit, gærggat lagjl- 

det, af hytte ens slette Sæder, gofgas mest, han har endnu ikke af høstet, 

rhttk-tmifpisk Ordkøff. 2 



AthøBie 



18 



At)iég 



i tek V6l« IftgjiBi, i l»k vela g»rg-» 
gam lagjimest. 

jifkald, n. arbbeoases laoittem, 
gjøre AfkaU paa jérv^ arbbeoases 
luoittet. 

A f kalde ^ v. eriigoSSot^ øf kalde 
en fra eime FenTetmnger^ fidnostes 
olbmu eritgoZSot. 

Afkaffey nallal. 

Af kaste- v. 1, eritbalkestet; 2, 
erit svLff\X^t4^asie Aaget^ gæøsabag- 
jeliale» ba&estet, sappit; 3, erttbigjat. 

Sv. eritpalkestel. 

Af kasten, g. 1, eritbalkest«bme| 
2, eritsnppim; 3, eritbigjam« 

Sv. eritpeikoBtem. 

Afkjøbe, y. OMSie^^ han afkjøble 
ham alle Varene, buok galvoideø 
son osti aust 

Sv. ostet. 

Afkjøhen, Afkjøinmg, s. eas- 
stem. 

Sv. ostem. 

A f kjøle, v. 1, Soaskodet; 2,jal- 
dodet. 

Sv. 1, Soskotet; 2, korsetet, a/- 
kjøle Fondet, 2ace korsotet. 

A f kjølen, Afkjøbung^ s. 1, 5oa- 
skodæbme; 2, jaldodæbme. 

Sv. Soskotem; 2, korsotem. 

Af kjøles, v. 1, Zoasskot; Lege* 
met. Moden afkjøleé, romaS, males 
Zoassko ; Freden blev of k/ølet, moarre 
Zoaskoi; Feiret afkjøledes naget, 
dalkke Soasskoli. 

Sv. 1, Soskot; 2, korsoi 

Afkjølning, s. Soasskohi, Zoas- 
dcokebme. 

Sv. i, SoakMn; 2, korvom. 

A f klare, v. 2ilggit 

Afklarere^ v. 1, maftret; 2, g»r- 
gatet. 

Afklarering, s. 1, mafeem; 2, 
g«rgatæbme. 

Af klippe, v. 1, bæsskel, bæske- 



det, JUrn jfiMtr nu med afkUppei 
Haor, son adna dal bieskedownm 
vuovtaid; 2, vagjat. 

Sv. pesket,pesketet. af klippe Skjseg^ 
get^ skauSaid pesketet. 

Afklipning, s. 1, biesskemybc- 
skedæbme; 2, vagjara. 

Sv, peskem, pe^etem. 

Bt afklipetStgkkeyB.yajMk, 
vajatas. 

Afklæde, v* nnollat, afUmde 
Bømene, manaid naoUat; ofkhøde 
sig Kjertelen^ gavles nuollat; nuolt- 
tøt; de afklésdede ham nøgen^ si 
nuolategje su alasen. 

Sv. nnollet, karvoit nuollet. 

Afklæden, Afklædning^ s. nnel- 
lam; nuolatiebme. 

Sv. nuollem. 

Afklæde sig,afklædes9 v. niio* 
ladet; Unit hovde lagt sig ofkhsdt 
i Sengen^ jeg varpaakbedi, son læi 
naoladam gavni vuollai, mon obbos 
legjim. 

Sv. naoletet. 

Afklædning, s. nnoladæbme. 

Sv. nudetem. 

Afknappe, v. 1, Hccedet; 2, 
ga^ppedet, af knappe naget paa Løn^ 
net$, vcoedet, geppedet maidegen M« 
kast) ba&a ala. 

Sv. 1, ucetet; 2, keppetet. 

Afknapning, s. 1, uocedæbme; 
2, gæppedæbme. 

Sv. ncetem; 2, keppetem. 

Afknappes, v. 1, nccof; ncea- 
net; 2, gæppanet. 

Sv. 1, Manet; 2, keppanét 

Afknapning, s. l,tteconi; tie- 
canæbme; 2, gappMi^me. 

Sv. 1, ncanem; 2, keppaneift. 

^f^^gy 9. vu93as, et Afkeg af 
krydrede Urter, vnSSus daUtas tir- 
lasin; vaoiHam. 

Sv. vtio99emas,. 



Afk4^«t 



19 



AtUéBkwty 



Sv. YttoSSet. 

Afk^m^ s, 1, tedelm, en hMig 
Alhmi. kmmJk Jd^m Mt hrmae til 
Ferden, basse hæd^lm Adam i maU 
ten mailbmai boftet; kmm efierloA en 
iåJrig Afkwm^ sdKHTa bi^delin 9on 
gadi; 2, sakko; 3, bæssoS, am Sten" 
mesker og Fuglf. 

Sv. 1, sakko, sakkus, Menneskets 
j^køm, abna£en sakku^; 2, qaeddo. 

jifkorle, v. 1, oanedet, afkerte 
en Tmle, ei Besøjfp stme, gallidæme 
o«nedet;2, gæppedet, of karies megei 
i sin Løn, balkastes gsppeduvmt 

St. 1, oaeiet; 2, vanolet. 

Afkarien^ Afkarining^ 1, 
Msedæbme; 2, f^ppedaetbme, Aaj»/i!4: 
jm Zi^ lule» tttfjfen ^kertnmg^ 
balkas oa^gi girppedkæUat 

Sy. 1, oanetea»; 2, vaHotem. 

Afkaries^y. 1, oadMt; oadnaaet; 
2^ gæppanet. 

Sv. onot; onanet. 

Afkortningj s. 1, oadnoøi; oad- 
BaBi»b»e; 2, gæppaafibiBey han fik 
sin Løn uden någen Afkarining, 
balkas oajoi ^ppankieUai. 

Sv. enoiii; Maoeia. 

A f kr og, s. loavkko. Jeg besøa 
Af kragene i Fesieriønen , Diedao- 
dflga loavkoid giedadim. 

Sv. sluggo. 

Afkryste, v. eritdfHrwfl. 

Sv. erittvpdeU 

Afkræfte, v. 1, vuoimetottel; 2, 
apelattet; 3, famotuttøt; 4» nuoladet, 
;Sy^iIaiii> .JUeribm, Brændevin af- 
krefter Mennesker, davd, boares- 
Tuotta, vidne n«olad dbmnid; 5, naf- 
e9lMte^f Sgfdemmen mfkræfter ham, 
biooeewolUi nafcaloUa su; 6, vcgjo- 
Mtet. 

fr. i, famotuttei, Sggdam, den mf- 
kmfier Menneskøt, paosjelvas, die 



tat fiunolotta almaiab; 2, ki««da(et; 
3, silotet 

Afkræften, Afkrmftning, 
8. 1, vaoimetttUem; 2, apeUiHem; 3, 
rain(>tultem;4, nafcaUiltem; 5,va^o- 
luttem; 6, nuoladæbme. 

Sv. iy fanMluUem; 2, kimdalem; 
3, silotem. 

Afkræfies, v. 1, woimøtawut; 
2, apeluvvat; 3, famotawnl; 4, iia^ 
castuwul; 5, v^gjotuwnt 

Sv. i f famo tovei, / se jeg endnm 
ikke er afkræfiei af JHderdom^ tije 
vuoidnebet ib le anje vaoFesvuolesl 
famotuwtun; 2» kiæudet; 3» øiUot. 

Afkræftelse, Afkrmfining, 
s. 1, vaoimetubme; 2, apetubme; d9 
af Afkræfielse, vooimetiibiiiai, ape- 
tubmal jabmet; 3, famotubme; 4, naf- 
castubme; 5, vægjotubme. 

Sv. ly famotovem; 2, kiættdem; 3, 
sillom. 

Afkræve, v. 1, gaibedet; 2, 
ravkkat. 

Sv. rauket. 

A f lad, 8. 1, suddoid andagassi ad- 
dem ; hanfikAflad, suddoidoides auda- 
gassi oajoi, suddoides andagassi ad*- 
dnjume oajoi; 2, se Afladelse, 

Sv. suddoit andagas vaddem. 

Aflade, A. 1, kæiHet, aflade 
Synd ag ande Faner, hæittet «uddo 
ja l>abha david; h«itadet; 2, laitat; 
B. Aflade fra, httittet, bæittalet, 
Vi ville ikke aflade fra kinosiden, 
æm moi aigo hæittalet gaskastæme; 
2, Bokkat. 

Sv. A. heitet; B. i, heitel; 2, laitat. 

Afladelse, s. A« l,^æittem; 2, 
laittem; B. hæittem. Bede udenAf- 
laddse^ h»iteketlai rokkadallat. 

Sv. A. hei tem; B. i, heitem; 2, 
laitem; laitoteke rokkolet 

Afladsbrev, s. aadagassiaddem- 

2* 



Afladskaadel 



20 



Aflaegge 



Afladshandelf 8. andag^siad- 
dem - gaypaSæbme. 

Afludakræmmer, s. andagas- 
aiaddem - vuovdde, - gaypaSægje. 

jéfladspenge, s. andagassiad- 
dajnme -rut 

A f lang y adj. 1, gukkalagaS; 2, 
giikkajarbolaS. 

Sy. 1, kukesIakaS; 2, kukesjorbok; 
3, skulojok; 4, svainges, svaingok. 

Aflangty adv. 1, gukkislagaSel; 

2, gakkajorbola^Jat. 

Sv. l,kakeslaka;2,kukesjorboket; 

3, skuiojot 

A f le de, v. 1, eritdoalwot, aflede 
Vand fra en Eng^ Jace gedde ald 
eritdoalwot; 2, eritgolgatet. 

Sv* 1, erittolvot; 2, eritvirdetel. 

A f leder, s. eritdoalwo, Lynaf- 
ledeTy aldagasaid eritdoalwo. 

Sv. s. eriltolwoje. 

Afledne, adj. A. 1, mannam, i 
det afledne Aar^ mannam jage; 2, 
vassam. B. s. den Afledne, 1, jab- 
mam; 2, rokke. 

Sv* K. i, mannem; 2, vasem. B. 

1, jabmem; 2, rauke. 
Afledning^ s. 1, eritdoalwom, 

Våndets Afledning, 6ace erildolv- 
vujubme; 2, eritgolgatæbme. 

Sv. i, erittolvom; 2, eritvirdetem. 

Af levere^ v. 1, gittiaddet, addet, 
aflevet*ede du Brevet? addikgo girje? 

2, guoddct. 

Sv. 1, vaddet; 2, qiiodet. 

Afleverelse, Aflevering, s. 1, 
gitti addem; 2, gitti guoddem. 

Sv. 1, kæti vaddem ; 2, kæti quodem. 

Afliggende, adj. 1, sierra; 2, 
ærranessi orro, aAiggende Egne, 
ærranessi orro guovlok; 3, mokke. 

Sv. 1, særra; 2, mokke. 

A f ligg ende, adv. 1 , sierranessi ; 
2, ærranessi. 



Afliggenhed, 8. 1, aierranesA 
orrom; 2, se A/stand. 

A f Us te, v. bættet, afliste nogen 
en Hemmelighede bættel gæstegen 
su Siegosvuodas. 

Sv. 1, pelet; 2, sluoket. 

A f live, v. hæggatultet; 2, age- 
tuttet. 

Sv. bæggab valdet. 

Aflivelse, s. 1, hæggaiuttem ; 
2, agetuttem. 

Sv. hæggab valdem. 

A f liv es j v. 1, hæggatuwut; 2, 
agetuwut. 

Aflivelse, s. \, hæggatubme; 
2, agetubme. 

A f lokke, v. fillit, han aflokkede 
mig etLøftej sonfiUi mustloppadosa. 

Sv. 1, nollotet; 2, allotet. 

Aflokkelse^ 8. fillim. 

Sv. 1, noUotem; 2, allotem. 

Aflukke, s. 1, sierrasagje; 2, 
sirrijuwum sagje. 

Sv. særrasaje. 

A f lure 9 v. vuoidgr|et, lian of* 
lurede mig mit Anslag^ son vuidifi 
must muo aiggomuS. 

Sv. vuorgqet. 

Afluren^ Afluringy8.\VL0\A%'- 
qem. 

Sv. vuorgqem. 

A f ly se, v. l,gulotet; 2,segjen^ 
kalde. 

Sv. kullatet. 

Aflysning, s. 1, gulotæbme; 2, 
gulatus. 

Sv. kuUatem. 

Aflægge, v. 4, erithæittet, «/- 
hegge DHk og onde Vaner, jukka- 
mest ja bahha davin erithæittet; 2, 
eritbigjat, aflægge en Byrde^ noade 
bagjelistes eritbigjat; 3, dakkat, «/• 
lægge £r{^ valedakkat; aflægge Prø- 
ver paa Tapperhed og åhtelighed, 
roakkadvuoda ja doaimaladvuoda duo- 



Atlmgge 



21 



Afmagt 



daHnsaid dakkat; afiægge Eegnskab, 
logo dakkat; 4, balkaSet, balka addet; 
5, mafsat, Aon er jfodl aflagt^ Siega 
iMdka oa|Jo, Siega mavso oajjo. 

Sy. ij eritheitet, heitet, de begyndte 
sirojc ai a/lagge deres onde Levnet y 
heitegotte talle die pahas viesom la- 
keb; sleitet; 2, eritpiejet; 3, eritluoi- 
tet; 4, takket, lokob takket; 5, maf- 
set, (beitUe). 

Aflæggelsej jéflægmng^ s. 1, 
kæittem; 2, eritbigjam; 3, eritluoit- 
tem ; 4, dakkam, Regnskahs^ Eds Af- 
læggelse^ logo, vale dakkam. 

Sv. i, heitem, sleitem; 2, eritpiejem ; 
3, eritluoitem; 4,takkem; 5, mafsem. 

Aflægs^ «dj. 1, hæitetatte, hæite- 
tsgje, en^ægsDrrngty Sink, hæite- 
tægje biytas, vierro; 2, hægjo, om 
Mennesker^ 3, Blive aflags, hægjos- 
met. Monden bliver gammel og af- 
IssjfSy olmai boarrasmuvva ja hæggjos- 
Hia. 

Aflæsse, v. 1, noadetattet; 2, 
■oade, gnorme eritvalddet, eritbigjat. 

Sv. 1, nodeb eritvaldet; 2, eritpiejet. 

Aflæsning^ Aflwssen^ s. 1, noa- 
detQttem; 2, noade, guorme eritvald- 
dem, eritbigjam. 

Aflæsses, v, noade tu wut. 

Aflæsning, noadetubme. 

Afløbj s. i, eritgolggam. Våndets 
Afléb^ Sace eritgolggam; 2, ertgolg- 
gamsagje, Søen har to Afløb^ javrest 
gnoft eritgolggamsajek læva. 

Sv. 1, njoritem; 2, eritkolkem. 

Afløbe, v. eritgolggat, Fondet 
er endnu ikke afløbet, Sacce i læk vela 
eritgolggam. 

Sv. njoritet, Fondet afløbsr^ Sace 
qeret; 2, eritkolket. 

Afløftey v. eritbajedet. 

Sv. i, eritpajetet; 2, eritlognet. 

Afløftning^ s. eritbajedæbme. 

8v. I, erilpajetem; 2, eritlognem. 



A f lø f tes, v. eritbagjanet. 

Aflønne^ se lønne. 

A flø se ^ v. i, lodnot, han har 
levet atafløsemig, loppedam læmuo 
lodnot; lonotet, ofløse Vagt, lodnot, 
lonotet gattijegjid; 2, nuollat, liTtocfer 
o. *. v.,- 3, doavddet, Sgnd. 

Sv. 1, lodnot; lodnestet, afløs mig 
i at vaage inat, lodnest mo kocemest 
tab ijab; 2, nuolet; 3, bautet. 

Afløsning, s. i, lodnom, Vog- 
ternes Afløsning, gattijegji lodmijub- 
me ; lonotæbme ; 2, nuollam ; 3, Soavd- 
dem, Syndernes Afløsning, suddoi 
Sovddujubme. 

Sv. 1. lodnom; lodnestem; 2,nuol- 
lem; 3 ^autem. 

Afløve, v. lastatuttet. Høsten har 
afløvet Træeme, 2af5 lastatuttam læ 
muoraid. 

Sv. lastatuttet. 

Afløvning, s. lastatuttem. 

A f lø v es, v. lastatuwut. 

Afløvning^ s. lastatubme. 

A f mo ale, v. i, mærredet, of- 
maale et Arbeide efter sine Kræf' 
ter, apides mield bargo mærredet; 
afmaale Planeiernes Gang, planetai 
jodo mærredet; 2, mittedet; 3, suld- 
det. 

Sv. 1, meretel; 2, mætet; 3, sul- 
det; 4, skantet; skantetet; 5, stik- 
kostet. 

Afmaaleny Afmaaling, s. i, 
mærredæbme; 2, mitttedæbme; 3, 
sulddem. 

Sv. 1, merelem; 2,mælem; 3, sul- 
dem; 4, skån tem, skantetem ; 5, stik- 
kostem. 

Afmagt, s. 1, vuoimetesvuot ; 2, 
appetesvuot, Oldingens Afmagt rørte 
dem ei, boares olbmu appetesvuotta 
sin injuorrasmattam; 3, famotesvuot; 
4, (Bes%»imelse,) jamalgæbme, falde i 
Afmagt, jamalgget. 



Afmagt 



Afkviftes 



Sv. 1) fimotesYUOt; 2, jamalkem, 
jamalket, janmlkovet. 

Afmalef\, 1, gova dakkat ; 2, (be- 
skrive) i Siiggit; 3, sardaot;4, Sallet. 

Sv. 1, kova takket; 2, puoikaldattet; 

3, kirjetet. 

Af maling f A/malmng^ s. 1, go* 
vadakkam; 2, dilggim; 3, sardnom; 

4, Sallem. 

Afmeje^ v. 1. lagjit, en afmefet 
jAfer,En4/jlåf^ijuyvnm bælddo, gedde ; 
2, Snoppat 

Sv. cuoppet. 

Afmeining^ s. i, lagjim; 2, 
Suoppam, AgerenSy Engens Afmei" 
ning^ bældo, geåe gappujubme. 

Afmindelse^ s. se Jbnindebe. 

Afmægtig^ adj. 1, vuoimetæbme; 
2, appetæbme, den afmægtige Gamle 
har engang været en krafifuld Yng- 
Ung, dat appetes vuoras læ ofti læ* 
maS appalaS nuorra olnuiJ; 3, famo* 
tæbme; 4, laivos, (slåp), en afmæg- 
tig Lov, laivos lakka. 

Sv. 1, famotebme, dertil ere vi of- 
nuegtige, famotebme lepe tasa; 2, 
kiæodnje; 3,kargetebme; 4,DJuocceje. 

Blive afmægtig, v. l,vaoime- 
tuwut; 2,appetuvvut; 3, famotuwut; 
4, laivvot. 

Sv. 1, Camotovet; 2, kiæadet, 3, 
kiævauet; 4,njuocet, Mennesket bli- 
ver a/mægtigt i Heden, almaS paLeåt 
njuoca. 

Gjøre afmægtig, v. 1, vuoi* 
metuttet; 2,appetuttet; 3, famotuttet; 
4, laivodet. 

Sv. 1, famotuttet; 2, kiæudatet. 

Afniægtigen^ adv. 1, vuoime- 
tæbmet; 2, appetæbmet; 3, famotæb- 
met; 4, laivoset 

Afmægtighed, s. se Afmagt. 

A f nø de, v. naggit, vi of nødede 
ham lians Samtykke^ mi naggimek 
sust su miedetæme. 



Sv. 1, nagget; 2, naberiet, ham ø/- 
nødede mig det^ (ved sine Bønner^') 
naberti muste tab. 

Afpasse, v. 1, heivitet; 2, lie- 
tadet; 3, agtadet, afpasse Tideu til 
sine Forretninger, \uogjaB aige agta- 
det fidnosis. 

Sv. SæUetet. 

Afpasning, s, 1, heivit^bvie; 
2, Sietadæbme; 3, astad^bne* 

Sv. gættetem. 

A f per se, v. ba^et 

Sv. t^pSet. 

A f pil le ys. 1, gassket; 2, &>aggel. 

Sv. dogget. 

Af plukke, v. eritgasøket. 

Afpløje^ v. ædnam balttot, vi 
have længesiden afpløjet, aiggai jo 
læp ædnam balttom. 

Sv. ædnameb salet. 

Afpresse, se afperse, 

A f prut te, v. haibedet. 

Sv. Arvob ucetet, ka6etet. 

^fP^SS^^y v. 1. cabmet; 2ylab- 
flilt. 

Sv. 1, loskotet; 2, labmet. 

Afprædike, se Af snakke, 

Afpræg, s. l,gowa;2, dovd4a* 
mærkka. 

Sv. kowe. 

^fp^^g^9 v, 1, gova dakkat; 2, 
raærkkaSet; 3» dovdotet, (give til* 
lqendé)y hans Aand har afprmgtt 
sig i dette Værk, su vuait) læ jedas 
dovdotam dam barggoi; 4, løikkot 
(støbe)^ 

Sv. 1, koveb takket; 2, tobdedet. 

Afpæle, v. Zuoldaid ceggit, mf- 
pæle Grunden til en Bygning, vieso 
Yuodo duoldaid bigjat, ceggiL 

Sv. Suoldait cegget. 

Af kviste, v. oavsetuttet, nf^ivi!^ 
Træer, muoraid oavsetuttet. 

Sv. oksetuttet. 

Afkvistes, v. oavseluwnt. 



Aff ase 



23 



A fs i g e 



Afrasej v. 1. hælttet dagjomest; 
%, hæittet mænnodæmest. 

St. heitet taisomest 

A fr egne y v. hæittet arwemest. 

Sv. heitet abromest. 

Afregninffy s. lokko, gjøre Af- 
regning med nogen, logo dakkatgadin. 

St. lokko, lokkob takkel. 

Afreise^ g. vaolg^em, i Afrei- 
$en» ØiebKk, vuolggfem boddo. 

Sv. vuolgem. 

A f re tsey v. vaolgget, fum afreisie 
herfra iikøs, dast éace mield vulgi, 

St. vuolget 

Afreite^Y, i,bagadet; 2, harjetet, 
t^i^eHe Bunde tU ^agi^ bædnagid 
hnjeCet bfvddet; 3, rieftadet. 

Sv. i, pakatel; 2, harjetet. 

Afrettelse^ 8. 1, bagadæbme; 
2, haijetæbme; 3, rieftadæbme. 

St. i, pakatem; 2, harjetem. 

Afrtdsj 8. gov. 

Afridsey t. gova iaHet. 

Sv. kirjetet. 

Afrtdsning, s. gova Sallem. 

Afrive, v. 1, eritgaHikot; 3, erit- 
Rjasskot. 

Sv. eritkaiketet. 

Afrivntng, 8. i, eritgaikkøm ; 
2, eritnjasskom. 

Sv. eritkaikelem. 

Afrnnde^ v. i, joBat, afrmnde 
et 9&réi OjømeTj bævde Siégaid erit 
j(Æal; 2y jorbbit, jcrtbedet. 

St. Jeifbotet. 

Afrundes, t. jorbbasmet, 

St. féfbol. 

Af ruske, t, «rilaivgg«t ; 2, etit- 
nrtggel» 

Sv. eritfrketel. 

Afrgste, t. I, «ntndkoletj 2, 
erilsårtFdf^rief) ^fryste Mine JLænker, 
hUddes erilsavdnjalel. 

Afryåkcj v. 1, eritgaikkot; 2^ 
etfHvtlil» 



Sv. eritrottet. 

A f save, v. eritsahhat, 

Sv. eritsakot. 

A f sat Sy 8. Sv, pakte. 

A f savn, s. 1, occalæbme; 2,vaille. 

Sv. ocelem. 

A f se, v. 1, ais tadet, /ejf Aran »Arie 
afse min Stok, som jeg bruger til 
enhver Bevægelse, im astad soabbam, 
maid anam juokke likkastæbmai; 2, 
ligudet, efiersom du kan afse Tid, 
dademield go atge ligudak. 

Sv. likotet, jeg kan ikke afse mere, 
ib ænakeb likotet matte. 

A f seile, v. borjaslel. 

Sv. borjestet. 

Afsciling, s. borjastæbme, Baa- 
den kom paa Grund ved A/seilingen, 
vanas coagoi go borjastiSgodi. 

Sv. porjostem. 

Afsende, v. 1, bigjat; 2, vuol- 
gatet; 3, saddit. 

Sv. 1, rajet; 2, saddet. 

./^/'5e»rfe/5e,s.l,bigjam;2,vuol- 
gatæbme; 3, vuolgatns; 4, saddim. 

Af sender- s. 1, bigje; 2, vuol- 
ptægje; 3, saddijflBgje. 

Afsending, 8. 1, airas; 2,vuol- 
gatUYVum. 

A f sid es y adj. 1, sierra, at bo i 
en afsides Egn af Landet, sierra 
guovlost assat ædnamest. 

Sv. særra, gaa til et afsides Sted, 
særra sajai vasset. 

Afsides, adv. 1, sierranessi; 2, 
ærranessi. 

Sv. 1, æitot, tad øs gaa afsides! 
vason æitot! æitost; 2, torespelen. 

Afsideshedy 8, sierravuot. 

Afsige, v. i, gidddet, ^sige en 
tilsagt Forsamling^ doakkaigoeSujuv* 
viim Soagganætne fastain gielddet; 2, 
biettalel, afsige sine Lyster og Sgnder, 
himoidesja suddoides biettalet, gield- 
det; 3, cælkket, afsige en iPom, 



Afsige 



duomo cælkkel; 4, eritcælkkel; 5, 
Afsagi, almos, (aahenbar,) en afsagt 
Hader a/ al Løgn, buok giellasid 
almos vaSolægje. 

Sv. 1, piettot; 2, eritjætlel. 
* A f sig else ^ s, l,gielddem; 2,biet- 
talæbme ; 3, cælkem ; 4, eritcælkkera- 

Sv. 1, piettom; 2, eritjættem. 

Afsindigy adj. 1, miellatæbme; 
mielakæltai, naar han bliver ganske 
af sindig, go aibas mielakættai Sadda ; 

2, dajeg; dagjome; 3, jiennetæbme. 
Gjøre af sindig t v. 1. mielatuttet; 2, 
dajotet;3,jiermetuttet. Blive af sindig, 
v. 1, mielatuwut; 2, dagjogoattet; 

3, jiermetuwut. 
Sk. 1, mielavanak; 2, piædak; 3, 

taisok. 

Afsindigen, adv. 1, mielales- 
2, jiermeles lakkai. Tale afsindigen, 
v. mælttet. 

Afsindighed, s. 1, mielates- 
vuot; 2, dagje, være^ befinde sig i 
Afsindighed, oaivedajesl læt; dagjom- 
vuol; 3, jiermestesvuot. 

^/•5/ip/e#,adj. sielotæbme. Blive 
afsjæleiy v. sielotuwut, det afsjælede 
Legeme, sieloles, sielotuwum rumaS. 
Gjøre afsjælet, v. sielotuttet. 

AfskaffeyvAj hæillet; hæitetet, 
af skaffe Misbrug ogforældede Skikke, 
boasstovuodaid ja boaresvieroid hæit- 
tet, hæitetel; 2, hæittujubmai buflet, 
dakkat; 3, nogatet; 4, luoiltet, af- 
skaffe unødvendige Tjenere, darbaS- 
mættom balwalegjid luoitlet. Af- 
skaffeSf heitujubmai Saddat. 

Sv. 1, heitetaltet; 2, katotet. 

Afskaffelsey s. 1, hæittem, 
hæitetattem; 2, nogatæbme. 

A f skalle, v. 1, loggot, af skalle 
Ncever, bæsse erit loggot; 2, njalatet. 

Sv. 1, logget; 2, njallatet; 3, 
quolmestet. 



24 Afskcdsblik 

Afskalling^ Af skallen, s. 1, 

loggom; 2, njalatæbme. 

A f skalles, v. 1, loggasel; 2, 
njallat. 

Sv. njalet. 

A f skal I ing, s. 1, loggasæbme; 
2y njallam. 

Et af skallet Træ, s. loggolak. 

Afsked, s. 1, ærro, Afskeds- 
maaltidj Sebkab, ærromales, ærro- 
hæjak; jeg har toget Afsked med 
mine Fenner, ænrodiervuodaid dak- 
kim usstebidassam; 2, ærranæbme; 
3, luoiltem, han har faaet Afsked 
fra sin Tjeneste, luittujume, æro te 
oaj^om balwalusastes; give Afsked, 
v. luoittet, han har udtjent og faaet 
sin Afsked y balwalam læ aigcs ja 
luiltujuwum læ; 4, liccom, » C/na<wfc 
og imod sin Villie. 

Sv. 1, rajatallem; 2, aUeviesatem; 
tåge Afsked^ v. aileviesot, jeg tog Af- 
sked med dem, aUeviesalib sijeb; 3, 

luitem. 

Afskedige, v. 1, luoittet, han 
afskedigede mig i Kjærlighed, son 
luiti muo rakisvuodast; 2, liccot oj 
licotel, i Vnaade, Husbonden of- 
skediger sin Tjener imod dennes 
Ønske^ bagjel miela licco ised balv- 
valægjes; 3, lutes bigjat, Aa» «/**^- 
digede Sendebudet med et munidigi 
Svar, airas son lutes bijai, luiti njal- 
malaJ vastadusain. 

Sv. 1, rajet; 2, ailesviesatet; 3, 
luitet. 

Afskedigelse, s. 1, luoittem; 

2, liccom, licotæbme. 

Afskediges, v. licotallat, han 
blev afskediget af sin Tjeneste, li- 
cotallai balwalusastes. 

Afskedigelse, s. licotallam. 

Afskedsbesøgy s. l,ærrogalli- 

stæbme; 2, ærrooappaladdam. 
^/•5iterf«6/t*,s.ærrogæSast«bme; 



Afskedsblik 



25 



AfsUa 



2, maffiemiiigæSastæbnie , naar jeg 
mit AfskedsUik Hl Jorden sender, 
go ærro, maqeinu3 gæSastæbmam æd* 
nam ala bijam. 

Afskedsdagy s. ærrobæiTve. 

Afskedskilseny s. ærrodiervuo- 
dak, han sendte mig en AfskedshH- 
seny ærrodieryuodaid son munji Zuojai. 

Afskedsprædikeny s. ærro* 
aardiie. 

Afskibe, v. se udskibe. 

Afskikkey v. se afsende. 

Af skjære 9 v. 1, erit?aoppat; 2, 
eritZasskit; 3, jaddal; 4, valddet, 
^Jbetage^ oliHaab blev mig afskaa* 
rei, buok doaiwo munji valddujuvui; 
5, hetUt Qhindrey 

Sv. 1, eriWuoppet; 2, eritsueddel; 

3, nappet; at afskjære det Ydersie^ 
keSeb nappet; 4, snampet; 5, snop- 
potet, afskjære Ørene, peljit snop- 
potet. 

Afskjæren^ Afskjæring, s. 1, 
Snoppam; 2, Sasskim; 3, jaddam; 4, 
valddem ; 5, javkkadæbme ; 6, hettim. 

Afskrab, s. suopatas. 

Sv. heitates; heitak, 

Afskrabe, v. 1, erilvasskol; 2, 
eritnæssket, afskrabe Hinden paa 
SUnd, cuocaid erit næssket; 3, erit- 
qaskudet. 

Sv. i, eritvasskot; 2, eritnesket. 

Afskrabning, s. 1, vasskom; 
2, næsskem; 3, njaskudæbme. 

A f skrift- 8. liggecal, at toge 
Afskrift af ei Brev, liggeSallag vald- 
det giijest. 

A f skrive, v. 1, liggeSallagid 
Zallet; 2, af skrive paa en Regning^ 
gæppedet; 3, eritsikkot. 

Sv. 1, mubben kirjen melt, cagge 
Salet; 2, keppetet; 3, vaskot. 

^/>i:rtver,s.l,liggeSallagidSalle; 
2» 2aDe. 

Afskrivning, Sallem. 



Afskrække, v. baltodet; af- 
skrække nogenfra ai reise- baltodet 
muttom vuolggemest. 

Sv. 1, paldet; 2, pakSet; pækSet. 

Afskrækkes, v. balttot, naar 
de blive straffede, afskrækkes de fra 
at gjøre det, go rangastosa vnollai 
bottik de balttukdamdakkamest; han 
lad sig ved Trudsler afskrække fra 
sit Fwrsæt, aittagi boft son luiti je- 
6as balttot nlmestes. 

Sv. pakSeket, jeg er allerede «/- 
skrækket derifra, jao leb taste pak- 
Sekam. 

A f skum y s, suopatas. 

Sv. heitanes. 

Afsky, v. fastaSet, afskg Sgnd, 
suddo fastaSet. 

Sv. 1, vastahet; våsten adnet; 2, 
pakSeket. 

A f sky, s. fastaSæbme, bære Af- 
sky for nogen, fastaSæme adnet 
ga^sagen. 

Sv. vastahem. 

A f sky de, v. bac6et, afskyde et 
Gevær, bisso ba68et. 

Sv. vuoSet. 

Afskydningy s. baSSem. 

Afskyelig, adj. 1, fastaSægje; 
fastaSatte; 2, fastes. 

Sv. raimes. 

Afskyeligen, adv. fasteslakkai. 

Afskyelighed, s.l, fastaSattem- 
vuot; 2, fastes vuot. 

^f^^ySS^y v. suoivanastet, Fjet- 
det af skygger sig i Våndet, varre 
suoivanasta jegas Saccai. 

Sv. suoivenastet. 

Af skygning, s. suoivanastem. 

Af skylle, v. se skylle* 

A f sla a, v. biettalet, a f slaa en 
Bønj Indbydelse^ adnom, go52om 
biettalet; han afslog de tilbudte Be- 
tingelser, fallujuwum ævtoid biettali; 
2, guoppat; 3, lagjit, Engen, Græsset 



Afslaa 

er afstaaei, giedde, rasse Suppujuv- 
vum, lagjijuwum to; 3, rufhidvuo- 
jetet, (tilbagedrive)y Fiendemeå Ati^ 
greb blev afslaaetj 2udi doarotæbme 
rufludvuojetuvui ; 4, halbedet ; 5, gæp- 
pedet; 6, uccedet, han afslog noget 
paa sine Fordringer, gaibadusaides 
halbedasti, gæppedasti, uccedasU. 

Sv« 1, piettot; 2, nadot, han af^ 
slog at give^ )iadoi vaddet; 3, raop- 
Set, han afslaar at tåge derimod^ 
ruopca tab valdemest; 4, heitet, det 
kan ikke afslaaes, i tat heitetatte. 

^ f slag 9 s. 1, biettalæbme ; biet- 
talus ; 2, halbedæbme ; 3, gæppedæbme; 
4, uccedæbme. 

Sv. 1, piettom; 29nadom;3, niop- 
6eni. 

jéfslibe, v. eritsagjet, afslibe 
Kanter^ Rust, Siegaid, gibmom erit- 
sagjet. 

Sv. eritsajel. 

Afslibning^ s. eritsagjem. 

Afslidcy v. 1, botkkit; 2, rasta- 
gaikkot. 

Sv. 1, polkel; 2, kaikot. 

Afslidning, s. 1, botkkim; 2, 
gaikkom. 

Afslides, v. ij boatkkanet, den 
halve Vod blev afsUdty boatkkani 
vadolakke; 2, gaikkanet; 3,rakkanet. 

Sv. potkanet, Traaden blev o/- 
slidt, korostak potkani; 2, kaikanet. 

Afslidning^s. l^boatkkanæbme; 
botkidæbme ; 2, gaikkanæbme; 3, rak- 
kanæbme. 

Afslutte, v. se slutte, 

A f slør e^ v. 1, alroostattet,fl/jfore 
en Hykler, guoftelaj ahnostattet; 2, 
gofEastuttet. 

Afsløring, s. 1, abnostattem; 2, 
gofEastuttem. 

Afsmag, s. 1, skæiaSagæbme ; 
skeieidæbme; 2. SelSidæbme; 3,goa- 
des, unokas miella, han har faaet 



26 Afsondren 

Afsmag far Arbeide^ goades, unokas 
rniela son te oa^Jom barggoj. Faa 
Afsmag f 1, skælSSaget, Fondet f aar 
Afsmag, Sacce skælSSag; skelSidet; 
Munden har en Afsmag, som om, 
der var Blod i Munden, skelEid 
njalbme, dego varra lifdinjahnest; 2, 
^ISidet. Give, foraarsage Afsmag^ 
1, bainetet, den l^edel giver Kjø^ 
det en Afsmag, dat gævdne birgoid 
bainet; 2, skælSSagattet ; skeliadaltet ; 
3, eelEidattet. 

Sv. Som luir Afsmag, cibsa, cibses, 
cibsok. Have Afsmag, cibjitet. 
Faa Afsmag, painet, Maden har 
faact Afsmag af Kjedelen, piæbmQ 
le karest painam. Sætte, forvolde 
Afsmag, painetet. 

Afsnakke, v. sarnotet eril, of- 
snakke en en Foræring, Indbildmng, 
sarnotet gæs tegen addaldaga, oalga- 
tusa. 

Sv. haletet erit. 

Afsnit, s, 1, juokko; 2, oasse; 
3, sagje, Bogen er afdelt i flere 
Afsnit, girje læ jukkujuvvum inoadde 
oassai, sagjai. 

Sv. pekke. 

Af sondre, v. 1, ærotet; 2, 
ratkkit, afsondre sig fra menneske* 
Ugt Selskab, ærotet, ratkkit jeSas olb- 
mui særvest; 3, Suolddet, Gud af- 
sondrer de Ugudelige fra de Gud- 
f^g^gCflbmel Suoldda ibmelmættomid 
ibmelballolasai særvest; afsondre Be* 
greber, arvadusaid, daidoid ærotet, 
cuolddet; 4, sirrit, afsondre for sig 
selv nojre/j, sirrit aldsis maidagen. 

Sv. ly ratket;2,2uoldet; 3, særre- 
tet; 4, juoket. 

Afsondren, Afsondring, g. i, 
ærotæbme; 2, ærotus; 3, ratkkim; 4, 
Suolddem, Begrebers Afsondren, ar- 
vadasai Sulddujubme, ærrotubme; 5, 
sirrim. 



Afsondres 



27 



Afstikkc 



^fsøndrtSy afsandre sig, v. 1, 
ærranet; 2, Suolddasel; 3, Siioldda- 

Sv. 1, ratkot; 2, juokatet; S^sær- 
rtnel; 4. quektanet* 

j^fsoHdriug, s. 1, æfran&ebme; 
2, Soolddasæbme ; 3, Suolddasubme. 

Jlfsondrety adj. sierra. 

Sy. juokeleø, en uf sondret So^ 
juokeles janre. 

Afsondret, adv. 1, sierranessi; 
2, ærranessi. 

Afsondrethedy s. sierravuot. 

A f sone ^ v. 1, soavatet, Aatt ^øjrer 
al of sone sin Brøde ved et angrende 
og gud/rygtigt Levnet, soavatallamen 
te mæddadasas gattavaS ja ibmelbal- 
loIaS æUem boft; 2, soaggodet. 

Sv. 1, liktet; 2, lasskelet; lasskal- 
dattet. 

Af soning y s. 1, soavatæbme; 
soavatus; 2, soaggodæbme. 

A f spe ile, v. 1, oainetet, (lade 
se)^ 2, 6ajetet, (vise)^ 3^ af speile sigj 
oidnujuwat, (sees)y i denne Hand* 
Ung afspeiter sig hans Karakter- 
dam dagost oidnujuwu su luonddo. 

Afspeilingy s. 1^ oainetæbme; 
2, Sajetæbme; 3, oidnigubme. 

AfspisOi v. 1, borrat; 2, hæittet 
borramest ; 3, of spise Folk med tomme 
Løfter^ dii83ala3, guoros loppadusai 
gaifli olbmoid vuolg^tet, eritbigjat. 

Sv* l,porret; 2, ttf spise med f ovre 
Ordy Sabba njahniB ajetet. 

Aføpænstigt adj, værrai. 

Afs pøsnstigen, adv. værralakkai. 

Afspænstighedy e. va&rraivuot. 

Afspwrroj s. se spærre. 

A f slaa, v. i^Iuolttet, han af stod 
Gaatden til sin ældsie Søn, dalos 
boarrafiantas bardiiai Initi ; 2, hs^ittet, 
km afstéd fra sit Forehavende, 
abnes heiti, ulmestes eritheiti. 



Sv. 1, luitet, afstaa sin Del, osebs 
luitet; 2, heitet; 3, lakketet. 

Afstaaelsoj s. 1, luotttem; 2, 
hæittem. 

A f stage, v. vittadet, af stage en 
Vei, vittadet gæino. 

Af stand- 8.1, gask, dåder ikke 
er hengere Af stand- go gukeb gask 
i læk; 2, gnkkenvuot, Solens Af^ 
stand fra Jorden, bæive gukkenvnot 
ædnamest. 

Sv. l,kaska, lang ^stand, kvkkes 
kaska; 2, kukkesvuot, jeg kan ikke 
komme for den lange Af stand- kuk* 
kesvuotest ib potet matte; 3, maj, 
maja; 4, aimo; 5, kotfo; 6, studdo; 
7, passe Af stand, vætnit; 8, kovai. 

Afsted) adv. 1, dast, han gik 
afstedy dast vulgi ; afstedy afsted med 
dig! vuolge, vuolge! 3, matkes mield, 
drag afsted, mana matkkad mield I 4, 
(fremad), audas guvllui, ingen kan 
komme afsted paa den Vei, i oftage 
såte andas guyllui bæssat dai luodai 
mield; 4, aiggai, komme afsted med 
et Arbeide, aiggai boattet bargoin; 
dakkujubmai buftet bargo. 

Sv. 1, taste, vulgi taste; 2, crit, 
fare afsted, erit vuolgget. 

Afstedbringe, v. se afsted- 
komme. 

Afstedkomme, v. 1, dakkujub- 
mai buftet, afstedkomme Ondt, ba- 
haid dakkujubmai buftet; 2, dakkat, 
afstedkomme en Ulykke, oasetes- 
vuoda dakkat; 3, se tilvefebringe. 

Sv. 1, takket; 2, algetet; 3, pa- 
jaspuoktet. 

^/'^/eilAiomme/^eyS.l^dakkam; 
2, dakkujubmai buftem. 

Afstemning, s. arvvalnbme, arv- 
valussa; det kom til Afstemningy 
arwalubmai, arwalusa vuollai Sad- 
dai, bodi. 

Afstikke^ v. i^mtr)sk%afstikke 



Affltikke 



28 



Afsaettes 



Grændåesijellet imellem to Jorde, 
raja merkkit guoft ædnami gasski. 

Sv. mærkotet. 

Afstikkendcy adj. 1, girjalaS; 
2, i^TgAdiy af stikkende Farver^ ^x^ 
jalaS, 6ærgaIaS ivnek; 3y (forskjellig), 
ærralagaS; 4, sierralagaS. 

Sv. 1) kirjak; 2, teblak. 

Afstikker^ s. gjøre en Afstik* 
ker af sig, fiuollet vuolgget. 

Sv. kodketet. 

Af%traffe, v. rangaStet, den 
Skyldige blev af straffet, aSSalaSSad- 
dai rangaStuvvum. 

Sv. rangastet. 

Afs t r a f fe lse,sA, rangaStæbme ; 
2, rangaitus. 

A f stry ge, v. 1, erit njammat; 
2, erit njavkastet, afstryge Sneen 
med Haanden, giedain muottag erit 
njavkastet; 3,eritsikkot;49eritcoccot. 

Sv. 1. eritnjamet; 2, eritsikkot. 

Afstrygningj $. 1, njammam; 
2, njavkastebme; S^sikkom; 4, coc- 
com. 

Afstudse, v. oanedet, afstudse 
Haaret, vuovtaid oanedet. 

Afstudsningy s. oanedæbme. 

Sv. onetet. 

Afstumpe, v. 1, baldodet; 2, 
dulpagattet. 

Sv. 1) snampet, afstumpe Haleny 
sæipeb snampet; 2, snompostet. 

Afstumpning, s. buldodæbme; 
2, dulpagattem. 

Afstumpes, v, 1, bulddot; 2, 
dulppaget, 

Afstumpning, s. 1, bulddom; 
2y dalppagæbme. 

A f stump et, adj. balddoi. 

Afstøbe, v. læikkot, afstøbe en 
Billedstøtte^ en Mynt i Blyy gova, 
ruda lagjoi læikkot. 

Sv. leikot. 

Afstøbning^ s. læikkouu 



A f sv ide, mfsvie^ v. gttorbbadeU 

Sv. sqjirpetet. 

Afsvidning, Afsvining^ gaarb^ 
badæbme. 

A fs vides, af svies, v. gaorbbal. 
Engen begyndte at af svides, gietfde 
goorbbagodi. 

Sv. snjirpet. 

Afsvidning^AfsviningyS. guorb* 
bam. 

Afsvidt, adj. guorbas, etm/^vtVie 
Eng, gnorbas giedde. Anse f er af^ 
svidty gaorbaSet. 

Afsværge^ v. 1, bagjelistes erit 
vuordnot; 2, eritsuppit;39eritgielddet, 
afsviergevildfarende Meninger^i^Si'' 
dægj e j arddagid eritsuppi t, eritgielddet. 

Sv* eritvuordnot. 

Afsværgelse, s. 1, eritvuord- 
nom; 2, eritsuppim; 3, eritgielddem. 

Afsynge, v. 1, lavUot; 2, vei- 
sadet* 

Sv. 1, laulot; 2, veiset. 

Afsyngning, s. 1, lavllom; 2, 
veisadæbme. 

A f sætte, v. 1, hæittet, han er 
afsat fra den Bestilling, heittujuwum 
læ dam virgest; 2, njasskasattet; 3, 
bigjat, Byens Grændser ere ikke af^ 
satte paa Kartet, gavpug rajak æi 
læk bigjujuwum karta ala; 4, erit- 
bigjat; 5, erit^uoppat, af sætte et Ben, 
en Finger, juolgey suorma eritSuoppat ; 
6, jodatet, afsætte Farer, galvoid 
jodatet; jodelet, mfsMelEders Fedf 
jodeteidego muoraidæde? 

Sv. 1, kaeSetet, afHadaf satte de 
ham fra sin Syssel, vaSSest so kaS- 
Setinammatestas; 2, beitetet; 3, erit- 
piejet; 4, kleppet. 

Afsættelse, s. 1, hæittem; 2, 
njasskasattem; 3, bigjam; 4, eriibi- 
gjam; 5, eritSuoppam; 6Jodetæbme. 

Afsættes, v. 1, jottet, om f^aiw,- 
2, hæitatallat; 3, njasskaset. 



AfsaetCcs 



29 



Aften 



Sv. heitatallet, éa blev htm afsai 

fra JBmbeJeiy die heitatalli amatestas. 

jÉfsmiielse, s. 1, hæitatallam; 

2, njasskasæbme. 
Jlfåmtningj s. 1, jotto, paa 

Oååe Farer er ingen Afaætmngy æi 
dak gahrok læk jodost; 2, jottem; 

3, jodetæbme. 

Jlfsætielig^ adj. 1, hæitetatte; 
2, jodetatte; jodetæ^e. 

Sv. heitetatte. 

Afsæiielighed, s. i, hæiteiat- 
tamvuot; 2, jodetattamvaot. 

Aftage^ v. 1, eritvalddet; 2Jav- 
kadet; 3, vnolgatel, a f toge Pleiter^ 
VarieTy daolvaid, spartoid javkadet, 
vQolgatet. 

Sv. eritvaldet. 

jÉftagelse^ Aftagen, s. 1, eril- 
vaiddem; 2, javkadæbme; 3, vuolga- 
tebme. 

Aftage, v. 1, naossat, aftagende 
Maane, nuosse manno ; 2, gæppanet, 
nmar Forstanden og Kræfteme he» 
gynde at aftage formedelst Alder» 
dem, go boaresvuodast jierbme ja 
apek gæppaniSgottik; 3, vagjanet; 4, 
sodnal, Sneen tvager, er t Aftagen, 
msota sodnamen læ; 5, loaflastuwut; 
6, Qccanet, Næringen j Handelen 
of tager stedse mere og mere, ælla- 
tuø, gavppe uccan, gæppan alelessi 
embo ja æmbo; 7, coakkot* 

Sv. 1, snælpitet og 2, kesot kuns 
omMasmen^ Maanen aftager, mano 
snælpit) keao; 3, accanet; 4, cokkot. 
5, vadftonet 

Aftagelse, Aftagen^s. 1, nuos- 
sam; 2, gæppanæbme ; 3, vagjanæb- 
me; 4, sodnam; 5. loaflastubme ; 6, 
coakkom; 7, uccanæbme. 

Aftagende, s. Maanen er iAf' 
ta/mde, manno læ nuossamen. 

Aftakke^ v. se afskedtge, tåge 
j^utedm 



Aftakloy v. a. skipa nuollat. 

Aftakling, s. skipa naoUam. 

A f tale y Sy litto, han kom ikke 
efter Aftale, i boattam Kttoi, et af-^ 
talt Møde^ Stedy litto gavdnadæbme, 
baikke; 2, arwalus. 

Sv. 1, litto; 2, s©lo, gjøre Aftale 
hvor man skal træffes, sætob piejet 
kaudnetebmai; 3, lasskaltak; lasska- 
lem ^Overenskomst). 

Aftale 9 v. 1, littodet;2, arwalet, 
t;t have aftalt (overlagt) at raadføre 
os med ham om Almuens Forfatning^ 
arwaleimek raddadallat suin almug 
diUai. 

Sv. 1, litto tet; 2, lassketet. 

A f talen, s. 1, littodæbme; 2, 
arwalæbme. 

Aftappcy v. eri tgolga te t, UTarre^ 
er af tappet^ littest eritgolgatuwum læ; 
2, eritlæikkot; 3, eritsalkkit, eritsalk- 
kestet. 

Sv. 1, eritkolketel; 2, njorrat. 

A f tap ning,s.iy erilgolgatæbme ; 
2, eriUæikkom; 3, eritsalkkim, erit- 
salkestæbme. 

Aftegne, v. i, govaid dakkat, 
aftegne et Menneske, olbmu gova 
dakkal; 2, sargastet, Qridse); 3, 
SaUet. 

Sv. 1, kova takket; 2, kirjatel, 3, 
sacet. 

Aftegning^ s. 1, govaid dakkam; 
2, sargastæbme ; 3, Sallem. 

Aften, s, ækked, det vil blive 
Aften, ækked aiggo saddat gussto; 
mod Aften, ved Aftenstid, ækkedes 
bæive, ækked bællai; iAfteSyiGaar 
Aftes, jifta ækked; t Aften, odna 
ækked; om Aftenen, ækkedest; til 
Aftenen, ækkedi, ækkedassi, ække- 
daj^i. Blive Aften, aftnesy v. 1, 
ækkeduwut; 2, ækkedii9Sat. Frem» 
kalde, foraarsage Aften, ække- 



Aften 



30 



Aftrøde 



duttet, Solem Nedgang faraarsåger 
^ien, bæivaS iUoSæbrae ækkedutta. 

Sv. ekked, tgaar ^tes døde Bar- 
net^ ikto ekkedest jami maila; om 
Afteneny ekkeden, ekkedest Blive 
Jlfieny i^tnesy v. 1, ekkeduet, det 
bliver Afien far dig paa Fefen, 
todti ekkeduah kæinon nal; 2, ekke-^ 
dttSet, ekkedaSet; 3^ ekketustet 

Som tilhører^ grænd^et til 
Aftenen, ækkedes; en god Aften! 
buorre ækked I buorre ækkedes bæiwel 

Sv. ekkedes. 

Aftenarbeide, s. ækkedes barg- 

Aftenbakke, se Flaggermus, 

Aftenbøn, s. ækkedes rokkus. 

Aftenkjølingy s. ækkedes 
goalS3o. 

Aftenluft, s. ækkedes dalkke. 

Aftensang, s. ækkedes ibmel- 
balwalus. 

Sv. ekkedes mæsso. 

Aftenskumring y s. 1, ækkedes 
guofso; 2, ækkedes Bedda. 

Sv. 1, ekkedes quolmo, Ann kom^ 
mer i Aftenskumrmgen, ekkedes 
quolmon pota; 2, ekkedes qtiokso. 

Aftensmad, s. 1, ækkeda^ak, 
ækkedes males, koge Aftensmad^ 
ækkedajaid, ækkedes mallasid vuoSSat. 

Sv. ækkedes males. 

Aftensol^ s. ækkedes bæiva3. 

A f te nstid, s. 1, ækkedesbæiwe; 
2, ækkedesboddo. 

Sv. ekkeduSem. 

Aftenstjerne, b. ækkedes nas-^ 
ste. 

Sv. 1. ækkedes abrodijes; 2, æk- 
kedes naste. 

Aftenstund^ Aftentime, s. æk- 
kedes boddo. 

Sv. ækkedes pod, bliv denne Af* 
ténstund htrl orro tab ekkedes 
poddeb tasne. 



Aftenunderholdning, s. æk- 
kedagjanas, deAftenunderholdmnger^ 
som vi hovde, ækkedajanasak, maid 
animek. 

Aftenvarsel, Aftensvarsel, s. 

1, ækkedgoSSom; 2, ækkedstevmum. 
Aftigge, v. l,gærjodel; 2, anolet^ 

han af tiggede mig Penge, rudaid 
must gærjodi, anoti. 
Sv. 1, våtet; 2, almostet. 

Aftnes, v. 1, ækkeduwul; 2, 
ækkeduSSat 

Aftning, s. det skedte i Aft- 
ningen, dappatuvui ækked Sadda- 
dedln, ækkeduvudedln. 

Afto, v. eritbassat. 

Sv. eritpassat. 

Afto el se, eriU)assam. 

Aftrodse, v. aldsis hasstil, af- 
trodse en sit Samtykke, gæstegen su 
miedetflNue aldsis hasstit. 

Sv. hastet. 

Aftrodsning, s. aldsishasstiiii^ 
erithasstim. 

Aftrue, v. 1, aldsis aitlet; 2, 
aldsis nittet, aftrue en Penge- gæ- 
stegen radaid aittet, nittet. 

Sv. 1, aitet; 2, nittet. 

Aftrygle, v. aldsis jfærjodet. 

Sv. våtet. 

Aftryk, 8. 1, gowa; 2,liggeaal, 

Sv. 1, kove; 2, muoto. 

Af trykke, v. 1, eritSarvvit; 2, 
eritbaeeet, den aftrykte Saft, eriU 
Zarwijnwnm, ba6øujiiwnffi laJRadas; 
3, af trykke et Geværs bavkotet; 4, 
baccatet 

Sv. i, erittæp^t; 2, euorget. 

Aftrykning, s. 1, eritZarwim; 

2, eritbacSem; 3, baccatæbme; 4, 
bavkotæbme. 

Aftrædej v. i, vuolgget; 2, luoit- 
tet ; 3, se fratråde. 
Sv. vuolget. 



Aftrasdelse 



31 



Afyigc 



Aftræd€l$t^ 8. i, \no\ggem; 2, 
Inoitteai. 
I Af^rwkkey y. 1, eritgæsøet; 2, 
eritrottit; 3, gæppedet; 4, uccedet, 
pftrmhke noget paa ens Fordring^ 
gttbedusasl maidegeii gæppedet, ucce*- 
fet; 5, nfirmUe Buden, njuowat; 
6, njassket. 

St. 1, eritkeset; 2, keppetel; 3, 
uceetet. 

Aftrækning^ n. 1, eritgæssem; 
% eritaHJUem; 3, g»ppedæbme; 4, 
nceedæbnie; 5, njaoyvam. 

AftrætlCy v. 1, riddalet, erit- 

riddålet, det vil ingen kunne afirætie 

Hug, dam i oftage såte must eritrid- 

I dalet; 2, ophøre ai tt^ættCy hæittet 

I riddalæmest. 

Sv. eritrilelet. 

Aftvingej v. naggit, eritnaggit, 
jeg aftvang ham den Tilstaaehey 
dei Løfiej naggijim sust dam duo- 
tfaltusa, loppadusa. 

Sy. 1, nagget; 2, (ved Bønner af- 
hnnge^J nabertet, han aftvang (ved 
sine Bonner) mig det^ naberti muste 
tab. 
^ Afivingning^ s* eritnaggim. 
I Aftviste^ v. naggatallat, erit-» 
naggatallat, aftviste en noget» g^- 
stegen maidegen naggatallat. 

Aftvmttey y« eritbassat, den 
iSbim kan htm aldrig aftvwite, dam 
happad son i male goassegen bagje- 
listes eritbdssat. 

Afivætning, s. eritbassam. 

AftælUy v. lokkat, Pengene ligge 
afisJie, rudak lokkujuYVum læk. 

Sy. lokkat 

Afiétlling, s. lokkam. 

Aftørrey v. 1, sikkot, aftørre 
rim Toårer f gadnjalides eritsikkot; 
3, ^Miitftet. 

St. 1. sikkot; 2, njamestet. 



Af tørring y s. 1, eritdkkom; 2, 
eritnjamastffibme. 

Afvaskøy v. se aftvwtte. 

A f v ei y 8 A, boasto gæidno, komme, 
geramde paa Afvefej boasstogainoi 
ala daddat; 2, Sajadusgæidno. 

gy. Sajaneakæino. 

Afvejen, adv. audast erit, se 
under Fei* 

Afveje, y. vikkit, Melei Ugger 
mUtrede afvefei hos ham, jaffb orro 
jo vikkujuwum su lul. 

Sv. viket. 

Afveining, s. vikkim. 

A f vend ey v. eritjorggalet|, «/- 
vende Folk ifra det Onde, bahast 
eritjorggalet olbmuid* 

Sv. eritjorgelet. 

Afvendelse, Afvenden, s. ^1, 
eritjorggalæbme; 2, eritjorggalus. 

Afvexle, v. 1, molssot, Ondt og 
Godt afvexle^ bahba ja buorre mol- 
soba; 2, han har haft en afvex^ 
lende Skjmbne, moaddelagaS dillest 
son læ orrom. 

Sv. 1. molsot, molsotet; 2, lodnot. 

AfvexlenyAfvexlingy s. 1, mols- 
som, AfvexUng i Arbeide n/giver 
ofte Hvile, bargoid molssom adda 
davjarakkan vuoiqaduø. 

Afvexlende, adj. vuorrolagaS. 

Sv. molsotakis. 

Afvexlende^ adv. 1, vuorroi, 
ftfvexlende læse og skrive, vuorroi 
lokkat ja vuorroi eallet; 2, vuorro- 
lagai, 

Afvige, v. 1, eritgaiddat, afvige 
fra Dyden, siwovuodasteritgaiddat; 
2, i mannat oft guvllui, din Beret-- 
ning er afvigende fra hans, du 
muittalussat i mana oft guvUui su 
muittalusain. 3, Afvigte, mannam; 
afvigte Aar, mannam jakke. 

Sv. 1, svikkastet; 2, kaivet; 3, 
svasket. A, Afvigte^ mannem. 



Afvigelse 



32 



Ager 



Afvigelse, s. 1, eritgaiddam, en 
Afvigelse fra en almindelig Regel, 
eritgaiddam oftasaS njuolgadusast, 
oaivadusast 

Afvinde^ v. Tuoittet, igjennem 
haaréU Arbeide afvinde Jorden sin 
Grøde^ garra bargo Sada ædnamest 
Saddoides vuoiUet. 

Afvise, v. eritgo66ot, a/viic paa- 
trængende Folk, eritgo62ofc naggares 
olbmuid; han blev afvist med sami 
sin Klage, son eritgoSdnjuvui ofta- 
naga vaiddagines. 

Afvisning, s. eritgoSSom. 

A f vis he j v. se of tørre ^ 

Afvæbne, v. 1, værjotultet, o/- 
væbne sine Fiender, vaSSalaJaides 
værjoluttet; 2, afvæbne ens Frede, 
guoimes moare javkadet; guoimes 
moaretattet. 

Sv. væijotuttet. 

Afvæbnen, Afvæbning^ s. vær- 
jotuttem. 

Afvæbnes, v. værjotuwot; ^r- 
geme bleve afvwbnedey gavpug olb- 
muk værjotuwujegje. 

Sv. værjotuwut. 

Afvæbning, s* værjotubme. 

Afvwlie, v. eritfierralattet. 

Sv. eriljollerlet 

Afvæltning, s. eritfierralattem* 

Afvæltes, v. eritfierralet. 

Sv. eriljollaret. 

Afvæltning^ s. eritfierralæbme. 

Afvænnej v. 1, hæittet, hæitlet 
barjetæmest, harjanæmest, han har 
ganske afvænt sig med at bande, 
aibas hæittam iæ dam harjanæme gar- 
rodet; 2, nogatet; 3, harjetet dast 
erit, afvænne sig med at bande, 
harjetet jeSas garrodæmest erithæittet; 
4, amasmattet; 5, æiddadet erit; 6, 
vuokkadattet erit. 

Sv. 1, lakkedattet; 2, harjanemest 
katotet; harjanem lakeb katotet. 



Afvænnelse, Afvwnnen, 8. 1, 

hæittem ; 2,nogatæbme ; 3.ama8inatteiii; 
4, æidadæbme; 5, vaokkadattem erit 

Afvænnes, v. 1, harjanet erit; 
2, harjankættai Saddat; 3, æiddat, 
for ikke at afvænnes ifra Norat, 
arnas darrogielast æiddat; 4, amaB- 
met; amasen gaddat, amasen dakku- 
juwut; 5, vuokkadet eriL 

Sv. 1, svaillot; afvænnes ifru Ar- 
beide: 2, eritharjanet 

Afvænnelse^ s. 1, harjaniebme 
erit; 2, æiddam; 3, amasmæbine; 4, 
eritvuokkadæbme. 

Afv ærge, v. 1, varjalel, afværge 
Hug og Slik, Sasskem ja goddem 
vuostai varjalel; 2, gaidedet, afværge 
Skade og Ulykke, vahag ja oasetes- 
vnoda gaidedet. 

Sv. 1, varjelet; 2, kattet; 3, kai- 
tetet. 

Afv ær geise y Afværgen, s. i, 
varjalæbme; 2, gaidedæbme. 

Afæde, v. borra t, Kvæget har 
afædt Græsset og Bladene paa TVo?- 
emoy Sivetak borram læk rasid ja 
lastaid muorain. 

Sv. porret. 

Afændroy v. 1, nubbas tottet; 2, 
jeSSastuttet. 

Sv. 1, hæire tastet; 2, æSatattet 

A f æn dr ing, s* nubbastusaS. 

Afæske^ v. goSSot, jeg blev af- 
æsket min Betænkning i den Sag, 
goSSujuvvim jurddagidam cælkket 
dam a§e harrai. 

A f øse, v* eritgoaiwot; Fondet 
i Brønden moa aføses, Sacce færtte 
galdost eritgoiwujuwut. 

Sv. eritkoivot. 

Aføsning, s. eritgoaiwom. 

Age, v. se kjøre. 

Ager, s. bæiddo, pløje og tilsaa 
sine Ågre, bældoides bolttot ja 
gilwet. 



Ager 



33 



Agtpaagiyende 



Sv. pælto. 

Jlgerbrug, 8. bslddoadnem. 
Agerbruger, s. bældoadiie. Ei 
\ mgertrmgende Folk, bældoid adne 
olbnnik. 

Agerdyrker^ o. «• v. se Ager^ 
kruger. 

Ager høne, 8. Sv. 1, hutte, (fj^U- 
bekaåin}^ 2, lafol. 
Agerjord 9 8. 1, bælddoædnam. 
Agn, 8. sieftas. 
Sv. septe. 

Agt, s. 1, aig; 2, aiggomnj, Avoil 
mm Agt er, vil Jeg iilkjemlegwe 
iig, muo aiggomuS dunji diettevassi 
I addam; 2, gækko, det tim* deres Agt 
I mi kemme^ gægost legje boattet; 3, 
\ VBoUa, toge iagt^ vutti valddet; 4, 
foobmaSæbme, (Opnuerksomhed)^ gi- 
ver Agt paa mine Ord! faobma§æb* 
mai bigjat ja vutti muo sanid! 5, 
varro, Aave, toge Agt paa noget^ varo 
adnet, valddet mastegen; 6, arwo, 
koUe i Agt og Ære, arvost ja gud- 
iiest adnet. 
I Sv. aikom; aikomus; 2, kiæko; 3, 
I katteni; 4, addegar, give Agt paa, 
jeg gav ikke Agt derpaa^ i^^ib ad- 
degar. 
Agibar, adj. se agtværdig. 
Agte^ v. 1, aiggot, han agtede at 
tiUntetgjøre, aiggomen læi duSSen- 
dakkat; 2, gækkat, imorgen agtede 
han sig derhen, idag hovde lian ikke 
Tid, itten gægai dokko, odna i as- 
stam ; gægadet, jeg agter mig vist- 
nok did, dersom jeg finder Feien, 
da jeg bliver alene, gægadam galle 
doUcogo dajadam, go olbmuin bacam; 
gekkalet, han agter at komme håd, 
gckkal dek boattet; 3, halkkit, jeg 
agtede at reise did, halkiSim dokko 
vacrigget; 4, dattot, (vfl/c,) jeg agter 
måg hjem, bort herifra, siddasam, 
åuH erit datom; 5, doattalet, det 

NørA-tmppitk Ordbøø. 



er ikke til at agte, i dat læk doatta- 
latte, jeg agter høit en saadan Op- 
førsel, sagga mon doattalam daggar 
mæno; 6, lokkat; 7, adnet (holde,') 
jeg agter mig selv ikke ringere end 
ham, im loga, im ane jeSSam hæjobun 
so su; 8, vutti valddet, agte paa 
Solens og Stjememes Gang for at 
beregne Tiden, bæive ja nasti jottem 
vutti valddet aige mærredam varas. 

Sv. 1, aikot, jeg agter mig til 
Guds Bordf aikomen leb Jubmelen 
dælloi ; 2, kiæket, han agter at reise 
til Fjorden, kiæka vuonai jottet; 3, 
sanahet; 4, vakSot, vakSotet, C^gte 
paa); 5, kattet, (vogte^) agte nbje 
paay kattet puorist, kattet kattemin, 
agter paa eders Pligter, kattet tijen 
vælkogesvuotai naia; 6, adnet, agte 
det for godt, høit. Intet, puorren, 
jenjen, to§§en tab adnet; han agter 
det ikke for noget, i son tab manne- 
ken ane; 7, oivostet, hvor agter du 
dig hen? kosseteh todn oivostemen? 
8, addegar. 

Agt else, s, 1, doattalæbme, han 
nyder almindelig Agtelse, sust læ 
buokai doattalæbme ; han har tabt al 
Agtelse baade for sig selv og andre, 
nistetam, lappam læ buok doattalæme 
jeSjeSaldes ja ærrasin. 

Sv. 1, kudne, 2, vuolo. 

Agter, adj. maqqa, gaa agter ud 
i Skibetl vuolge skipa maqeb gæSSail 

Agterdel, s. maqeb bælle. 

Agterende, s. maqeb gæ66e. 

Agter s, adv. maqas; det gaar 
til agters med ham, son maqas manna. 

Sv. maqas, sodnmaqasmannemen le. 

Agterspeil, s. botlækko, botlikko/ 
(i Slwder). 

Agtpaagivende^ adj. l,doattel; 
2, doattalægje; 3, vuttivaldde. 

Sv. 1, virbmok; 2, vitmok. 

Agtpaagivende, adv. doattelet. 
o 



AglpaagiTcnlied 



34 



Albue 



Agtpaagivenhed^s. i, doattel- 
vuot, du skal have Agtpaagwcnhed 
naar du læser^ doatelvuoda adnet 
galgak go logak. 

Sv.l,kaUem, udcnAgtpaagivenhed 
at høre Orilet, paldelen kattemin kallet 
pakob, 2. virbmokvuot; 3, vitmokvuot. 

Agtsomy adj. varrogas. 

Sv. vahrok; vahrokes. 

Agtsomi, adv. varrogasat 

Agisomheily 8. varrogasvuot. 

Agiværdig^ adj. 1, doattalægje; 
doattalatte; 2, gudnalaS. 

Agtvwrdigen, adv. gudnala^^at. 

AgiværdighedfSAjdoeLiidAæf^e" 
vuot, doattalattemvuot ; 2, gudnalaSvaot. 

Aky interj. 1, voi! 2, hæi! 

Sv. 1, ah ; 2, hadteii, ak detle Vetr! 
hadten tab talkeb; 3 vuoike, aAr, aky 
denne Mandl vuoike, vuoike tab 
olmab! 4, vaige: 5, vaipa; 6, ohoi. 

A kipp a, s. goadncl. 

Alj adj. 1, buok. allcy som have 
værete buokak, gudek læk læma§ ; alt 
Haab er forsvunden, buok doaiwo 
javkkam læ; han sagde det i al 
Vskyldighedy son celki dam buok 
vigetesvuodasl ; en for alle og 
alle for en, oft buokai ja buokak 
ovt audast^ alt eller intet, buokrakkan 
daihe i mikkege; jeg ser af Alt, 
her er Intet at haabe, oainam buok 
dast, i mikkege doaivvomest læk; alt, 
som man tager det, buok dade mield 
go valddujuwu. Alle^ altsammen, 
buokrak, buokrakkan. 2, gaiten, han 
har seet att, galten son læ oaidnam ; 
3, med ali dette, ahnaken. 

Sv. 1, kaik, kaika, alle Mennesker, 
kalke almaceh^* den hedste af alle, 
kaiken, kaika puoremus ; allesammen, 
kaiktun, kaiktivn ; 2, tun, alle Menne- 
sker skulle dø, tun almadeh kalkeh 
jabmet; tun kaik; kalkes, han fik en 
Daler og det var alt, akta dalab oj- 



^oi ja die kaikes; 3, færta, fra alle 
Sider, færtet pelest ; 4, al, alle, alt, 
lok, et Suffix til Substantiver, alle- 
slags Fisk, slajelok queleh; 5, af 
al Slags, kaikimas ; 6, for aUe Ting, 
for alt^ adv. alnes. 

Alt, s. buok, det skabte Alt, dat 
sivneduwum buok; det store Verdens 
Alt, dat stuora mailme buok. 

Alt, adv. ialt obbanessl, hvor 
mange Penge bleve ialt stjaalne fra 
din Broder? ollo rut obbanessl vel- 
jastad suoladuvui? alt i alt, buok 
obbanessi. 

Att for, adv. 1, appar, alt for 
kostbar, alt for ofte, appar divras, 
appar davja; han har alt formange 
Spøg for sig, appar ædnag læikaid 
adna; 2, Ula, for at han ikke skal 
vænne sig til at blive (dtfor dristig^ 
arnas harjanet Ula roakkat ællet; 4, 
illala^at; 5, albas, jeg ved det ali 
for vel, diedam dam aibas buristrak- 
vkan; 6, €dt som, dademield, alt som. 
han gik falt han, dademield go vaji 
de gaSai; 7, (Ut siden, dam rajast. 

Sv. 1, apca, alt for fattig, apca 
hejo; 2, ila, altfor dristig, ila jalok; 
ilan ; 3, hila, idt for tung, dyr, hila 
lossok, deuras; hilak; 4, alt sideny 
kitta tatte palest. 

Alt for, A. adj. 1, apparaS, du 
anser dig for at være alt for meget, 
appara^gan don anak je22ad; 2, Ula- 
laS. B. s. l,apparvuot, apparaSvnot; 
2, UlalaSvuot. 

Alarm, s. slabma, ttli var ikkuns 
blind Alarm, buok læi aive du§§e- 
vuoda slabma. 

Sv. 1, staime; 2, stuibme;3, ruoja. 

Albue, s. 1, gainer, hvUe paa 
deneneA&ue, gainer bæleald orrot; 
2, gamjeL 

Sv. kardnjel, støtte sig paa Allmen, 
kardnjel pelen vællahet. 



Aldeles 



35 



Alene 



Aldeles, adv. i, aibas, bedre 
end aldeles Intety buoreb go aibas 
duSSe; 2, aive, aldeles Intet, aive 
dnsSevuot; jeg er aldeles uskyldig i 
den Sagy aiye vigetæbme læm dam 
aSaL 3, Aldeles ikke, 1, i obbanessi, 
kmn har ikke Barn, intet, aldeles 
ikke^ sust i læk manna, i agtege, i 
obbanessi; 2, i obbage; 3, i oUimge, 
aldeles ikke flere end 60 Stykker, 
i onimge, i obbage æmbo go vit loge 
hieg; jeg husker ikke, aldeles ikke^ 
im muite, im oUingerak. 

Sv. i, ima; 2, oito, det var aU 
ddes saaledes, die li oito naute; 
3, «ineS| aldeles nødvendig, aines 
liHi>es^ 4, olest; ollasikt, ollast; 5, 
keSamit. 

Alder, s. 1, akke, i, af samme 
JBder som jeg, oft agestmnin; hvad 
Alder har han? mi agid sust læ? 
komme tU Skjelsaar og Alder, boattet 
jieii>meakkai ; uden Forskjel paa Al- 
der og Kjøn^ ærotusataga agest ja 
bælest; 2, aigge, i Verdens første 
ÆåeTy mailme algo aige; i Guid- og 
Middelalderens Tider og Dage^ golle- 
ja gaskaige aigin ja beivin ; 3, se Al- 
derdom; 4, Ædets, Viere Hl Alders- 
boareslagan læt^ han er kommen Ut 
Alders, ællelam olmuS læ. Som 
er a f Alder, har Alder, akkai, 
det, som længe har været, har 
Alder, mi gukka læ bisstam, læ 
akkai. Egenskahen , akkaivuot. 
Sont er af en vis Alder, 
akkasaS, tit to ere jævnaldrende 
Bøm^ oft akkasa^ak manak moi 
lædne. Egenskahen^ akkasaSvuot. 
5#m opnaar Alder, har Al- 
der, agalaS, den ene Skabning op- 
naar en større Alder, lever længere, 
end en anden, nubbe sivnadussa 
agalabbo læ go nubbe. Egenskahen, 
agalaSvuot. Som ingen høi Al- 



der opnaar, som ikke lever ben' 
ge, agetæbme, Bøm, som ingen vi- 
dere Alder opnaa^ som ikke leve 
længe, hegynde tidligen at le, agetes 
manak arrad boagostiSgottik. Egen- 
skahen^ agetesvuot 

Sv. 1, ake; 2, ikæ. 

Alderdom, s. 1, boaresvuot; 2, 
vuorasvuot; 3, doluSvuot; doIuS aigge, 
Alderdoms-Forsker, doluSvuoda, do- 
lus aige gnoratalle, sogardalle. 

Sv. 1, poresvuot; 2, vuorasvuot; 
3, tollo3 aike. 

Aldrende, adj. 1, vuoras; 2, 
akkasaS; 3, en a/ilreiufe Jfoml, gales. 

Sv. 1, vuoras ; 2, kales. 

Aldrig, adv. 1, i goassegen, 2, 
oni han ejede aldrig saa mang% 
Penge! jos man ædnag rudak sust 
lifSi! for aldrig saa meget! i mange 
dittil 3, aldrig saa snart saa hun 
ham før hun brast i Graad, Ula son 
oini su auddal go 2ierrogodi. 

Sv. 1, i kossek, i kosseken, han 
kommer aldrig, i^gi kosseken pote; 
2, i oulsik; 3, for tddrig saa meget, 
i manke tiet. 

Alen, s. 1, alan; 2, arsin; ar§in. 

Sv. stikko, en halv Alen, stikko- 
pele. 

Alene, hd]. i, oflo, oftoi, Gud 
alene ved det, Ibmel ofto damdietta; 
naar Mennesket er alene, naar in- 
gen er ham Hl Bjælp^ go olmuS 
oftoi læ, go i guttege sunji væk- 
ken læk; 2, oft oaivest, jeg har 
ofte vandret alene, oft oaivest davja 
læm jottam. 

Sv. akt; aktain. 

Alene, adv. 1, oftonessi; 2, duSSe 
fal, han var ikke alene en klog, men 
ogsaa en god Mand, i læm du3Se 
fal jierbmalaS rautto maida buorre 
olmai; 3, aivestessi fal, ham alene 
3* 



Alene 



36 



Almenvel 



tUkmnmer Takken derfor^ aivestessi 
fal sunji boatta g^ittos dast. 

Sv. koros, alene for din Skyld, 
kores to tiet. 

Aleneste^ adv. se alene. 

Sv. aleneste du vilde, satta val 
todii silah, sattah val silalih, valla 
val silalih; aleneste at^ satta. 

Al fade r, s. buokai aSSe. 

Alfarvei, s. made, vor By ligger 
paa Alfarvefen til Enjager^ Anar 
made ald læ min sid. 

Algod^ adj. buokbuorre. 

Algodhed^ s. buokbuorrevuot. 

Alherren, s. buokai hærra. 

Alke, s. se Allike. 

Al kjærlig, adj. buokrakistægje; 
buokaid rakistægje. 

Alkjmrlighedy s. buokrakistæb- 
mej buokaid rakistæbme. 

Allehaande, adj. 1, buoklagaS; 
2, bvokslai. Egenskaben^ buokla- 
gaSvuot. 

Allehelgen, s.buokbasek. Alle- 
helgensdag, s. buokbasi bæive. Alle- 
helgenstid, buokbasi bæive aigge. 

Allem and, s. buokak, at være 
Allemands Fen, buokai ussteb læt. 

Aller-, suflixiv part. buok-, den 
allerhedste, buokbuoremus ; den aller-- 
sidste, buokmarjemuS ; allerbedst, sidst, 
buokbuoremusat, - maqemusta. 

Sv. kaiken, kaikenpuoremus. 

Allerbedst, adv. allerbedst som 
jeg sad og skrev, aido go gokkamen 
legjim ja 6allim. 

Allerede, adv. 1, jo, Jeg hører 
han allerede har været her flere 
Dage^ gulam son jo moadde bæive 
dast læ orrom; 2, juo. 

Sv. 1, jo, allerede fra Barnsben, 
jo mana palest; 2, juo. 

Allermindst, adv. atlermindst 
havde Jeg ventet det af ham, im 



gudege lakkai, im eisigen dam læm 
doaiwom sust. 

Allesammen, adj. buokrakkmi. 

Alleslags, adj. se allehaande. 

Allesteds, adv. a, 1, buokbaikest; 
2, juokke sajest; b, allestedsfra, 
buok baikest, juokke sajest; c. o/fc- 
stedshen, buokbaikkai, juokkesagjai. 

Sv. 1, færta sajen, færten sajesne ; 
2, juoka paiken. 

Allestedsnærværelse, s. i, 
buok olbmui lutorrom, - lutorromvuol; 
2, buok baikest, juokke sajest oitoir, 
orromvuot. 

Sv, færtasajen stædesorrom. 

Allestedsnærværende,^^^. 1, 
buok olbmui jutorro; 2, buokbaikest- 
orro. 

Sv. kaiksajisne orro. 

Allevegne, adv. a, juokke guov- 
losl; b, alUevegne fra, juokke guov- 
lost; c, allevegne Aen, juokke guvUui. 

Alligevel, adv. 1, almaken, de, 
som ville komme, komme alligevely 
alma j^ bottik, mak boltik almaken; 
2, dadded; dadeke; 3,goit; 4, likka. 

Sv. 1, dauk; 2, kuit. 

Allike, s. ruokke. 

Almagt, s. buokvægalaSvuot. 

Sv. kaikveksesvuot. 

Almanak, s. almanak. 

Almen, adj. oflasaS, til almen 
Nytte og Sikkerhed, oftasaS , buokaidi 
avkken ja oagjebasvuottan. 

Sv. kaikasaS. 

Alment, adv, oftasajjat. 

Almenhed, s. 1, almug; 2, ob- 
ba særwegodde. 

Almenaand, s. oftasag vuoii|. 

Almengyldig, adj. buokaidi 
mafsolaS. 

Almengyldighed, s. buokaidi 
mafsolaSvuotta. 

^/m e n v e /, s. 1 , oftasaS buorre dille, 
avkke; 2,buokaibuorregæwam, dille. 



Almindelig 



37 



Altid 



Almindelig^ adj. 1, oflasaS, aU 
mmieUg Fred, Begel, oflasaS raffhe, 
odvados; 2, (hverdags^ sædvanlig,) 
sieivTa y almindeiige Mennesker^ 
sieiTTa olbmuk, et almindeligt Hus, 
kvef der ikke holdes Gudstjeneste, 
sieiYva dallo, gost i læk girkkomænno; 
3^ sæivTO, ahnindelige Tidender , 
8BiT¥0 sagak, 4, sæivoIaS, alminde- 
Ugt Fond, sæiyoIa3 6acce. 

Sv. I9 kaikasaS; 2, almoges, en 
mhmmdeUg Syndernes Bekjendelse, 
alno^es suddoi tobdestem; alminde^ 
UgiJBedste^ almoges puore; 3, jullos, 
en almindetig Syge^ jullos puocelvas. 

jÉlmindeligen, adv. 1, ofta- 
sajjat; 2, sæivola^^at. 

Æmindelighedy s. 1, oftasaS- 
mot; ialnundeUghed og isærdeles- 
hed, oflasa^at ja erinoamaSet; 2, 
sieiTvavaot; 3, sæivoIa§vaot. 

Alntindeligvis^ adv. 1, ofla- 
ss^Bi; 2, davjamcu;at; 3, ænemnsat. 

Alminding, s. 1, oftasaS ædnam, 
nnacce; 2, rikka ædnam, mæcce. 

St. almenik. 

Alm isse 9 s. 1 , addaldak vaivasidi ; 
2, lahja TaivaSidi. 

Sv. 1, abnos; 2, vatek. 

Al mue, s. ahnug, hele Almuen 
vil det, buok almng dam sitta. 

Sv, ahnog. 

Ain^uesfolk, s. almugolbmuk. 

Almueskole, s* 1, almug oappo, 
oapatns; 2, almogskul. 

Almueskolelærer, s. almug- 
oapatægje. 

Almægtig, adj. buokvægalaS. 

Sv. kaikvekses. 

Almægtigen, adv. bnokvæga- 

Alfhubety s. alphabet. 
Alphahetisk^ adj. alphabetalaS. 
Atraadende adj. buokraddi- 
}9Q^ 



Sv. kaika radeje. 

Alsammen, adj. buokrak. 

Alseende, adj. l,buokoaidne; 2, 
baokoainoIaS. 

Sv. kaikvuoidnje. 

Alseenhed^ s. 1, buokoaidnem; 
-oaidnemvuot; 2, buokoaiiiolagvuot. 

Alsidig, adj. 1, ædnag, ollodiette; 
2, hui oappavaS. 

Alsidigenj adv. oappava^^at. 

Alsidighed, s. 1, ædnag, ollo- 
diedoIaSvuot; 2, oappavaSvuot. 

Alskabning, s. obbasivuadas. 

AlskenSj adj. se alslags. 

Alslags, adj. 1, buoklagag, A«n 
har forsynet sig med alslags For- 
nødenheder, fuollam læ aldsis buok- 
lagaS darbaSvuodaid; 2, buokslai. 

Sv. 1, kaikimas; 2, slajalok. 

Alstyrende, altstyrende, adj. 1, 
buokdoarjalægje, el altstyrende For- 
syn, buokdoarjalægje audastoaidnem; 
2, buokraddijægje. 

Alt, adv. se allerede. 

Alt, s. og Alt, adv. se under Al. 

Alter, s. altar; tU Alters, altari, 
idag skal jeg til Alters, odnabæive 
altari læm. Som ikke gaar til Alters, 
alterætta, at reise uden at have 
vanket til Alters, alterætta vuolgget. 
Tilstanden, alterættaivuot, jeg har 
ikke været til Alters, alterættaivuot 
must læ. 

Sv. altar. 

Alterbog, s. altargirje. 

Altergang, s. altarimannam. 

Altid, adv. 1, ale, altid er der 
Sygdom i det Hus, buoccedille ale 
læ dam dalost; 2, alelessi; 3, alo, 
altid feilede (manglede) ham noget 
i Øinene, alo læi sust Salbmevikke; 
4, alug; 5, alot; 6, oflelassi, Troen 
er ikke altid lige stor, ossko i læk 
oftelassi oftlakkai; 7, autelessi; 8, 
duogjasi, jeg har ikke altid Tid, i 



Altid 



38 



Anbringe 



must læk duogjasi dille; 9, duogja- 
sessi. 

Sv. 1, alo; 2, akest, altid bider 
han ad mijr^mo kaska akest; 3,akeu; 
4, inta; 5, poddolok; 6, færta palen; 
7, færta alken. 

Alting^ s. 1, buok, buokrakkan; 

2, obbasivnadus; 3, buoksivnadus, 
Altings Ophav, buok sivnadusaid, obba 
sivnadusa sivnedægje, algge,algetægje; 

3, hvorom Alting er, lekkas moft læ, 
Saddusmoft Sadda; 4, ForaUing^ adv. 
ainas ja ainas, foralting lader os ikke 
fortvivlcy ainas ja ainas allop mi dor- 
votuvu! 

Altsaay adv. 1, nabbo; nabbo 
dalle; 2, de. 

Sv. nappo. 

Alvidende^ adj. l^buokdiette; 2, 
buokdiedolaS. 

Sv. kaikatieteje. 

Alv idende, adv. buokdiedola^ Jat. 

Alvidenhedy s. 1, buokdiettem; 
buokdiettemvuot; 2, buokdiedolaSvuot. 

Sv. kaikatietem. 

Alvor ^ s. 1, duot, er det Spøg 
eller Alvor? lægo læikkedaihe duot? 
2, duotvuotla, da det blev fnldkom- 
ment Alvor, go olles duotvuotta bodi; 
at gjøre Alvor a f noget, maide- 
gen duottan, duotvuottan dakkat; 3, 
2avga, garra miella. For Alvor, 
duodai. 

Sv. 1, tuoda; 2, caukesvuot. For 
Alvor, tuodast. 

Alvorlig, adj. 1, duot, 2, duo- 
dalaS, det er mit alvorlige Forsæt, 
dat læ muo duot, duodalaS ulbme; 3, 
Zavg. 

Sv. caukes, en alvorlig Bøn, San- 
kes rokkoles; 2, rinkses; vise sig 
alvorlig, rinksastallet. Blive alvor- 
lig, gauket, Finden, Kulden bliver 
alvorlig, piægga, Soskem Sauka. 

Alvorligen, adv. 1, duodai; 2, 



dnodala^at; 3, Zavg, Zavgadet, han 
blev ahorligen syg^ buoccai 8avg. 

Sv. 1, tuodest; 2, Saukesikt; 3, 
riksen nalte, han sagde det meget 
alvorligen, rinksen nalte tab jætti; 
4, olles famost; 5, Sank, at befait 
alvorUgen, Sank ja Sank koSSot. 

^/vor/ijrAe^, s.l,daodaIaSvaot; 
2, gavgadvuot. 

Sv. Caukesvuot. 

Ambar, s. 1, sagja; 2, æbbar. 

Sv. saja. 

Ambolt, s. staddo, stadde. RmA- 
ben, hvortil Ambolten er fæstet: 
staddestoalppo. 

Amindelse, s. muitto, give en 
noget til Amindelse, addet gæsagen 
maidegen muitton. 

Sv. muitulas; muitolvas. 

Amme, v. nj arna tet. 

Sv. 1, nj amma tet; 2, piobmet 

Amme, s. njamatægje. 

An, part. flndes anført ved de 
Verber, med hvilke det forbindes. 

Anbefale, v. 1, rawit, en Ting 
anbefaler jeg endnu min Ledsager j 
oft sane vela guoibmasam rawim; 
2, maidnot; 3, ramedet, Øvrigheden 
i hans Egn har anbefalet ham, su 
guovlo essevaldek læk maidnom, ra- 
medam su. 

Anbefaler, s. 1. rawijægje; 2, 
maidno; 3, ramedægje. 

Anbefaling, s. 1, rawim; 2, 
buorre duodaStus, Arbeidsomhed og 
Flittighed ere gode Anbefalinger, 
bargolaSvuot ja viSSalvuot læk buorre 
duodaStusak; 3, maidnom; 4, ramadus. 

Anbelangende, se angaaende. 

Anbetroy v. se betro* 

Anbringe, v. 1, dillai buflet; 
faa anbragt, dillai oa^Jot; han har 
faaet alle sine Sønner godt an» 
bragte, buok barnides son læ oa|Jom 
§iega dillai; 2, bigjat, anbringes i 



Anbriage 



39 



Anderledes 



H4Mndelen, gavppai^ gavpaSæbmai bi- 
gjujuvYUt; 3, dei var ei vel, et slet 
anbragt Ord, dat aiggasis, luiokas aig- 
gai celkkojuwum sadne læi; 4, her 
kunde anbringes en Dør, dast lifSi 
uisasagje. 

Anbringelse^ jiinbringen^ s. 1. 
dillai buflem; 2, dillai bigjani. 

Anbringende, se Andragende. 

An brud, s. 1, morranæbme ; 2, 
iBOrridæbme, -Oajfen^, Morgenens An* 
hrudy bæive, idded morridæbme. 

Anbryde, v. se frembryde. 

Anbud, s. fallam. 

Sv, falem. 

And^ 8. i, YUonjaS; 2, goalsse; 

3, Stokand, sti9X\XA\ 4, ensortAnd, 
Qjurggo. 

Sv. 1, snartel; 2, njurgo; 3, §uot§o; 

4, kocek, 5, slubskraka; 6, logec; 
7, kolse; 8, skraka. 

Andagt, s. 1, basse darkelvuot, 
m^rvære, bivaane Gudstjenesten med 
w^gen Andagt, ollo darkelvuodain 
ibmelbalwalusast ællet; 2, ibmelbalv- 
vabebme ; 3, rokkus, holde Uusandagt, 
goatterokkus, -ibmelbalwalusa adnet. 

Sv. ailes ajatallem; ajatallem. 

Andagtsfuld, adj. se andægtig. 

Andagtsøvelsey s. rokkns, hol- 
de Andagtsøvelser, rokkusid adnet, 
bkkat. 

Andel, s. 1, oasse, vi have An^ 
del i et Rigcj som ikke f orgaar, mist 
oa55e læ valddegoddest, mi i noga; 
if særwe. 

Sv. 1, ose; 2, sebre. 

Anden, adj. A. OrdenstaL, 1, 
ubbe, Qd^n anden af flere,) sværge 
ved hvert andet Ord^ nubbe sane 
twgjeli vQordnot; 2, maqeb, (den 
tmden af to,^ hendes anden JUand, 
nBiai|eb boadnja. B, ikke den samme, 
l^aabbe, med et andet ord, nubbin 

Bin; mutr en ikke er sin egen, men 



afhængig af en anden, go olmuS i 
læk radestes, mutto nubbe vulu§; 2, 
æres, tale om noget andet, ærra guvl- 
lui svirdnoi; jeg f aar ikke fiske, naar 
der ikke ere andre, im oajo oaggot 
go ærrak æi læk; hvad andet har 
jeg vel at gjøre? maid ærraid læ must 
dakkat? 3, je66a, Pengen blev borte 
iblandt de andre Penge, je6a rudai 
sist javkai dat rut; der ere ikke «»- 
dre, æi Sat læk jeSak, jeSasak; 4, 
jeSalagaS, det er en ganske anden 
Mand, dat læ jeSalagas olmai; 5, 
dot, en og anden, dot dat; det andet 
Liv, nubbe, dot ællem. 

Sv. A. 1, nubbe, her er en og der 
den andeuy die le akta ja die nubbe; 2, 
mubbe ; den anden Dag, mubbe peive ; 
3, mubbad. B. 1, mubbe, jeg bryder 
mig ikke om andre, ibmubbit laket; 
2, æ5a, en anden Mand, æSa olma; 
jeg ved ikke andet, ib æSaseb tete, 
jeg kan ikke tale andet, ib matte 
sardnot eåSadov, eSSadav. 

For det andet, adv. nubbadaSSi; 
nubbadest. 

Sv. mubbadest, mwrk for det An* 
dell mærke mubbadest! han kom an- 
den Gang, mubbadest poti. 

Andendags, adv. kuns i Sam^ 
mensætninger. Andendagsbryllup, s. 
nubbe bæive hæjak. 

Andendagsfeber^ s. nubbe 
bæivasaS davd. 

Andendagsmorgen, s. nubbe- 
bæive idded. 

Andensteds, tkåv. r. andensteds 
henne, fra: 1, nubbe- 2, ærra- 3, 
je5a baikest, sajest, guovllost; b. an- 
densteds hen, nubbe- ærra- jeSSa 
baikkai, sagjai, guvllui. 

Sv. æSa haresn, barest, sajesn, sa- 
jest. 

Anderledes, adj. 1, nubbe- 
2, ærra- 3, je66aIagaS, det er en 



Anderledes 



40 



Anføreir 



ganske anderledes Biand^ dat galle 
læ nubbe- ærra- jeS^alaga3 olmai. 
Egensiaben, Beskaffenheden^ at vøsre 
anderledes, 1, nubbevuot; 2, æres- 
vaol; 3, jeddavuot; 4, nubbe - ærra,- 
je^Salaga^vuot. 

Sv. æSalakaS; æ2alakasa§. 

Anderledesy adv. 1, nubbos, 
gjøre anderledes^ nubbos dakkat; 2, 
nubbe- 3, ærra- 4, jeSZalakkai,- 
lagaSet. 

Sv. 1, æSalaka; 2, æSavuokai. 

Andpusten, adj. se aandeløSy 
stakaandet* 

Andrage, v. l,sardnot, andrage 
noget far Øvrigheden, sardnot mai- 
dagen essevalddai; 2, bivddet, andrage 
paa Nedsættelse i Skatten, væro 
gæppanæme bivddet. 

Sv. 1, sardnot; 2, autipuoktet. 

Andragende, s. 1, sardnomuS; 
2, bivddera. 

Andrik, s. se And. 

Andægtig, adj. 1, ibmelballolaS, 
en andægtig Forsamling^ ibmelballo- 
laS doagganæbme; 2, darkel, et an-' 
dægtigt og gndfrygtigt Sind, darke- 
les ja ibmelballolaS vaibmo. 

Sv. 1, jubmelpallolaS, -palleje; 2, 
en andægtig Tilhører, ailes ajatalle- 
min kuldeleje; en andægtig Tilbeder^ 
vaimost rokkoleje. 

Andægtigen^ adv. 1, ibmelballo- 
la^at; 2, darkelet. 

Aadægtighed s. ^e Andagt^ 

Ane, v. 1, auddaldovddat; 2, lutes, 
duokkeneSy vaimostes, sielostes dovd- 
dat^ det aner mig at et Uheld fore» 
staar, vaimostam, lutam dovdam oase- 
tesvuotta matkest læ. 

Sv. eSesludne tobdet. 

Anelse s, 1, dovddo; 2, gabmo, 
efter min Anelse, muo gamost. 

Aner kj ende, v. 1, dovddat; 2, 
dovdastet. 



Sv. tobdet. 

Anerkjendetscy s. 1, dovddo, 
dovddam; 2, dovdastæbme. 

Anfald, s. 1, fallim; 2,fallltæbme; 
fallitus; 3, doarotæbme; 4, doppmi, 
am Sygdom. 

Sv. lautem. 

Anfalde, v. l,falIit;famtet,A<m 
anfaldt ham med sin Kniv, faUiti 
su nibin; 2, doarotet; 3, doppit, %;- 
dommen anfaldt ham med form/et 
Kraft, davd doppi su odda famoin. 

Sv. 1, lautet; 2, ladet; 3, torrolel 

An faldes, v. doppitallat, doppa- 
dallat, om Sygdommcy anfaldes of 
^*^ Sggdom, doppadallat davddi. 

Sv. laudatallet, anfaldes af Fien- 
iler, Sygdmn, laudatallet Sudist, puo- 
celvasest. 

Anfald, s. doppitallam, doppa- 
dallam. 

Anfægte, v. 1, gæSdalet, (friste^] 
2, vaivedet, anfægtes af Lidelser oj 
Fristelser, gillamuSain ja gæSSalusain 
vaiveduwut; 3, guosskat, guoskatet, 
Sønnens Ulykke anfægtede hamikkCf 
barnes oasetesvuotta i guosskam sunji, 
i guoskatam su. 

Sv. 1, kæ6elet; 2, vaivetet. 

Anfægtelse, s. 1, gæSdalus; 2) 
vaiwe; 3, guoskatæbme. 

Anføre^ v. 1, doalwot, Kongen 
anførte selv sin Hær i dette Slag, 
gonagas jeS vægaides doalvoi dam 
soattai; 2, oapestet, anføre en til 
Gudsfrygt, oapestet olbmu ibmelbal- 
lolaSvutti ; 3, bægotet, det blev anført 
til hans Vndskyldning, dat bægo- 
tuvui bæloStussan sunji. 

Anførelse, s. bægotæbme, b»- 
gotus. 

Sv. 1, tolvot; 2, virdetet; 3, vå- 
setet 

Anfører, s* 1, doalwo;3,oapes- 
tægje; 3, audastmanne, han var stt 



Anføter 



41 



Angribe 



FuMs Anfører i Siridetiy vægaides 
audaslmanne læi soadest; 4, bægo- 
tægje. 

Sv. 1, lolvoje; 2, Tirdeteje; 3,va-. 
jeteje. 

jÉnførsel, s. 1, dolwom; 2, 
oapestæbme. 

Angaay v. gnosskat, det an- 
ffmar ogsaaEder, guosska maida di- 
gjidi. 

Sv. 1, kiiUot; 2, potet; 3, fieltet. 

^ngaaende^ady. 1, harrai, Aan« 
Be^øering angaaende, su adnom har- 
rai; 2, dafhost; 3, guvllui. 

Sv. 1. kanto; kautai, angaaende 
dei Arbeide, tan vidnon kautai; 2, 
qaettai, mo quettai. 

Ange I f s. vuog. 

Sv. 1, vuog; 2, ogge. 

Angelfiskeriy s. vuogbivddem. 

Angelika^ s, 1, akia; akian; 2, 
bosk; 3, fadno. 

Sv. ijfoskoj Angelikaroden^nries; 
2, aSaposk ; Knoppeme paa Angelika» 
tiSken, poskonoive. Stilken med 
^ade, som ikke er over tre Aar, 
fadno. 

Ang er ^ 8. 1, gattam, gattamvuot; 
gattamuS; 2, saqardæhme; føle An- 
ger aver en Handling, sar|ardæme 
dovddat dago ditti. 

Sv. 1, katem; 2, sanertes, saqertem. 

Anger fri y adj. se angerløs. 

Angerfuldy se angergiven. 

Angergiven, adj. 1, gattevaS; 
^ saiiardægje. 

Ang^rgi^enhed, s. 1, gatte- 
vaSvuot 

Angerløs, adj. 1, gadakættai; 2, 
gattamættos, jeg vil være angerløs i 
ien Sag, dam aSest, a3e harrai gada- 
kettai aigom læt; 3, a§§etæbme, i 

Angerløst^ adv. gattamættoset. 



Angerløshed^ s. 1, gadakættai- 
vuot; 2, gattamættosvuot; 3, aiSe- 
tesvuot, t Lovsproget. 

Anges t, s. 1, hates; 2, ballo, 
Aon udstod en stor Angest, stuorra 
balo son gilai; 3, suorgganæbme. 

Sv. 1, vaimon muode; 2, pallo; 3, 
fuoppe. 

Angest, adj. hates. 

Angest, adv. hattaset« 

Ang i ve f v. 1, diedetet; 2,aImo- 
stet; 3, cælkket; 4, guoddelet. 

Sv. 1, taidetet; 2, tetetet; 3, pa- 
jetet. 

Angivelse^ s. 1, diedetæbme; 2, 
almostæbme; 3, cælkkem; 4, guodde- 
læbme. 

Angiver, s. 1, diedetægje; 2, 
almostægje; 3, cælkke; 4, guodde- 
lægje. 

Angjælde, v. se angaa. 

Angjældende, s. gnosskalaS, 
dasa guosskalaS. 

Angle, v. vuogain oaggot. 

Sv. 1, vuoggot; 2, oggot 

Angre, v. gattat, Aon angrede 
at han ikke var kommet for at tale 
med dig, son gadai go i ællam du sa- 
gain; 2, saqardet. 

Sv. 1, katat, jeg angrer ikke det 
Arbeide, ib tab kåta pargob; 2, sa- 
r)ertet; 3, ruoket. 

Angrende, adj. gattevai. 

Angreb, s. 1, doarotæbme; 2, 
fallitæbme. 

Sv. torotem. 

^njrreft jA^rtjr,s.doarotamsoatte. 

Angrebsvaaben, s. doarotam- 
væijo. 

Angrebsvisy adv, doarotam 
lakkai. 

Angr ib e, v. 1, doarotet, angribe 
Fiendeme, vaSSalaJaid doarotet; 2, 
doppit» om Sggdomme, Kulde o. s. v« 
Kulden har angrebet Nwsen paa 



Angrlbe 



42 



Anlæg 



mig, must doppi Soasskem njune; 
3, algetet; 4, valddel, owyr/fte «» Sojr 
paa Aen rette JUaade, a§e algetet, 
valddelriefles lakkai ; angtibe heiroede 
Penge, osskalduwum rudain valddet. 

Sv. 1, torotet; 2, Suocet, han an- 
greb mig, Suoci munji; 3, algetet. 

Angriber, s. 1, doarotægje, den 
Angrebne moa værge sig hnod An- 
griberen, doarotuwum færtte doaro- 
tægjes YuosstaUasstet. 

AngribeSy v. doppadallat, han 
blev angrebet of en Sygdam, dop- 
padallai vikkai. 

Sv. o^lotallet, puoccelvasest o^^o- 
taUi. 

Anhang, s. 1, lasse; 2, se Til- 
hæng* 

Sv. 1, lasse; 2, ^uovotes. 

Anholde, v. l,bivddet;2, adnot. 

Sv. 1, maddet; 2, adnot. 

^itAo/i{eit,s.l,bivddem;2,adnom. 

Anholde, v. 1, gidda valddet, 
(fastlage \) 2, caggat, (standse). 

Anholdelse, s. 1, gidda vald- 
dem, Tyvens Anholdelse^ suOl gid- 
davalddujubme; 2, caggam. 

Anhørig, s. galle, de ere mine 
Anhørige, munji gullek dak læk. 

Anke, v. Ijgadadet; 2, gattalet; 
3, vaiddet. 

Ankeny s. 1, gadadæbme; 2, gat- 
talæbme; 3, vaiddem. 

Ankel, s. juolgge noffa, Cbodgis- 
dafle). 

Anker y s. akkar, l(egge sig for 
Anker, akkar ala bigjat jeSas; gaa 
til Ankers, akkar ala mannat. 

Sv. ankar. 

Ankerhage^ s. akkargaj. 

Ankerpladsy s. akkarsagje. 

Ankertoug, s. akkargadaldak. 

Anklage, v. 1, gnoddet, uden at 
anklage tale viy guodekættai mi sard- 
nop; 2, ^oååAei, jeg anklager ham 



for den Sag, guoddelam su dam aSest; 
den Anklagede f^ikjendtes^ goodde- 
luwum aSSetæbmen dubmijuvui. 

Sv. queddet. 

Anklage, s. 1, guoddem; 2, 
guoddelæbme; guoddalus. 

Anklager^ s. 1, guodde; 2, gaod* 
delægje. 

Anklages, v. gnoddatallat. 

Sv« queddatallat. 

Anklage, s. guoddatallam, 

Ankomme, v. 1, joavddat; 2, 
boattet. 

Sv. 1, joutet; 2, pottet. 

Ankommen, adj. se muggen. 

Ankomst, s. l,boatto;2,boattem, 
AnkomstdagenyboeLiiemhæiwve; 3, ved 
^nArom^teii, boadededin; 4,joavddam. 

Sv. 1, pottem; 2, potaltak, ved selve 
Ankomsten^ jura potaltaken. 

Ankre, v. akkar ala mannat. 

Ankring, s. akkar ala mannam. 

Anledning, s. 1, dille. Krærne 
give Anledning til Drik, vine vuovd-> 
dem dalok dille addek jukkat; 2, diU 
lalagvuotta; 3, a§§e, hvad var An^ 
ledning til dette Uvenskab? mi læi 
dam usstebmættomvuoda a§Se? 4, 
alggo ; 5, gæidno ; 6, t Anledning afz 
ditti. jeg hovde lidt at tale om, £ 
Anledning af det forladte Barn, 
lifci uccanaS arwalastet oarbes mana 
ditU. 

Sv. 1, tilje, han fik Anledning^ 
puorre tiljeb ogoi; 2, tarbme; 3, 
kæino. 

Anliggende,'8. 1, fidno. Rigets 
Anliggender, valddegodde fidnok; 2, 
fidnuSæbme;3, darbaSvuotta; 4, aSSe, 
jeg har betroet ham alle mine An^ 
Uggender, osskaldam læm sunji buok 
adidam. 

Sv. tarbesvuot. 

Anlæg, s. 1, Evne, nafca; 2, 
appe; 3, vægjo, Evne tU at Uere, 



Anlæg 



43 



Anraabelse 



osppam app€, vægjo; 4, nraitto; 5, 
mniUelvaot; 6, rakadus; rakkanas. 

Anlæg ge^ y. 1, rakadet, an- 
hegge Feje, Sleder, rakadet gæi- 
noid, gavpugid; 2, algetet; 3^ bigjat, 
amtægge Penge i Handelen, gavppai 
ratfaides bigjat; der er anlagt Sag 
hnod ham, digge a§§e læ sa ala bi- 
gjujavYiim; 4, anlægge Sørgedragi, 
moraSbiftasid aldsis garvotet. 

St. 1, algetet; 2^ goo|galdattet ; 3, 
ceggetet, (opreige^, 

Anlæg geise, Anlægning, s. 1, 
rakadæbme; 2, algetæbme; 3,bigjain; 
4, karvotæbrae. 

Anlæggerj 8. 1, rakadægje; 2, 
a%etæg)e. 

Anløby s. 1, fallitæbme; 2, viek- 
kiddaUem; yiekkalattein. 

Sv. ladatem. 

Anløbe, v. boijastet, anløbe et 
Sted, baikkai boijastet. 

Sv. porjestet. 

Anløbning, s. borjastæbme. 

Anløbe, v. iYdnetUYVUt. For- 
amtsage at Staal o. s* v. anløber, 
irdnetattet 

Anløbning, a. iydnetubme. 

Anmasse, v. 1, aldsis valddet; 
anmasse sig en utilbørlig Myn- 
dighede famo aldsis valddet, mi i læk 
berliggis; 2, valddasis, halddosis, fab- 
mosis valddet; 3, valddastallat. 

Sv. veldestallet, han anmasser sig 
dette Bjerg, sodn veldestalla tab va- 
reb; 2, famostallet. 

Anmasselse, s. 1, aldsis vald- 
dem; 2, halddosis, fabmosis valddem; 
3, valddastallam. 

Anmasser, g. 1, aldsis, halddosis, 
idimosis valdde; 2, valddastalle. 

Anmelde, v. a. 1, diedetet; 2, 
mdnot; 3, muittalet 

Sv. ly tetelet; 2, sardnotj 3, pel- 
jetet 



Anmeldelse, s. 1, diedetæbme; 
2, sardnom ; 3, muittalas ; 4, der skedte 
ingen Anmeldelse, i bægotuwum. 

Anmelder^ s. 1, diedetægje; 2, 
muittalægje ; 3. bægotægje. 

Anmode, v. 1, adnot; 2, bivddet, 
anmode en om en Hjælp, væke 
gæstegen adnot, bivddet, bæggalet. 

Sv. maddet. 

Anmodning, s. 1, adnom; 2, 
bivddem; 3, bæggalæbme. 

Anmærke, v. i, moitatet; 2, 
oaivadet, 3, mærkadet; 4, aicetet. 

Sv. i, nimmet; 2, mitmet; 3, mer- 
ket; 4, cekkotet. 

Anmærkning, s. 1, moitatas; 
2, oaivadus. 

Annamme, v. 1, vuosstaivald- 
det; 2, valddet; 3, oamastet. 

Sv. tuostot; tuostotet. 

Annammelse, s. 1, vuosstai- 
valddem ; 2, valddem; 3, oamastæbme. 

Anordne, v. 1, asatet; 2, lage- 
det; 3, ragjat. 

Sv. 1, piejet, saaledes har Gud 
anordnet, naute le Jubmelpiejam; 2, 
Sættetet. 

Anordnen, Anordning, s. 1 , asa- 
tæbme; 2, lagedæbme; 3,ragiam; 4, 
asatus; 5, lagedus. 

Sv. piejates, piejatus. 

Anordner, s. 1, asatægje; 2, 
lagedægje; 3, ragje. 

A nr a ab, s. Cuorvvom. 

Anraabe, v. Suorwot, han 
blev anraabt af Vaglen, Surwuju- 
vui gattijegjin; anraabe Gud og 
Mennesker, Ibmel ja olbmuid Suorv- 
vot; anraabe Gud og Mennesker om 
Naade, Ibmelest ja olbmuin anno 
5uorwot. 

Sv. Suorvotet* 

Anraabelse, Anraaben, Au' 
raabning, s. Zuorwom. 



▲tfrettc 



44 



Aftskaffielse 



Anrette^' v. U rakadel, an- 
rette et Gjæslebud, hæjaid rakadel; 

2, dMiSiiy unretie et Blodbad, staon^i 
sorbmim dakkat; 3, sædotet. 

Sv. 1, karvetet; 2, lagetet 
Anretning, s. 1, rakadæbme; 2, 

rakados. 

Ansamle, v. Ansamlinga S. 

se samle. Samling. 

Anse, v. 1, oaidnet, anse det 
far godt, dam buorren oaidnel; 2, 
gæS^at; 3, lokkat, de anse det ikke 
for deres Pligt for sigy æi loga 
gædnegasYUoda aldsesek; det an- 
sees for en Skam, hæppaden dat 
lokkujuwu; 4, adnet, ansees efter 
Loven ^ adnujawut laga mield; 5, 
doattalet, han er meget anseety hui 
doattaluwum læ. 

Sv. 1, kæSestet; 2, vuoidnet; 3, 
adnet, Jeg anser dig for god, puo- 
raken to adnab. 

Anseelse, s. 1, habme, efter den 
ydre Anseelse synes det vel, olgol- 
das hame mield orro galle; 2, garwe; 

3, galgga, 4, doattalubme; 5, uden 
Persons Anseelse^ olbmui allagvuoda 
bællai gæOakættai. 

Sv. 1, herokvuot; 2, oivesvuot. 

Anseen, s. 1, oaidnem; 2, gæ5- 
2am. 

Anseende, s. 1, habme, efter 
Anseende at dømme, hame mield 
dubmit. 

Sy. 1, vuoke; 2, muoto* 

Anselig^ adj. 2abbahamala3, 2, 
-garvalaS; 3, -galgalaiS, en høi an- 
selig Person, alla cabbahamalaS ol- 
mu§ ; en anselig Ren, galgalaS boaco ; 

4, lævdos, om Træer. Blive an- 
selig y 1, hamasmet; 2, garvas- 
met; 3, nægoiduvvut; 4, nægo^met. 
Gjøre anselig, 1, hamasmatlet; 2, 



garvasmattet; 3, nægøiduUet; 4, ne- 
gosmattet. 

Sv. 1, hevøk; heves; 2, oives. 

Anseligen, adv. 1, Sabbahaoui- 
laSSa*; 2, -garvalajgat; 3, -gal- 
galajgat; 4, nægola^t. 

Sv. 1, beves-, hevoklaka; 2, akaa, 
kænaimo, anselig stor, kænamo 
stuorea. 

Anselighed, s. 1, hamalaSvaot^ 
2, garvalaSvuot; 3, galgalaSvuoL 

Ansig ty s. 1, muodpk, man kam 
ikke reise med bart Ansigi, i baie ol- 
muå ravas muocloi vaølgget; den ene 
Side of Ansigtet, muolto, nn kou^ 
nede ogsaa den Side^ bottani maida 
dat muotto; 2, iBlmekj (Øine,) vi stade 
med Ansigtet, Ryggen modhinand/en, 
moi oroime guabba guoibmasæme Sal- 
mi, selgi; jeg ser paa hans Ansigt 
kvad han ønsker, su ^almin oainam 
maid datto ; kinn ikke for mit Ansiøt I 
ale Salmidam ouddi boadel 3, gallo, 
QPande,) wrbeide i sit Ansigts Sved, 
barggat gallos bivastagai sist Fyl- 
dig, fed af Ansigt, muodolaS, ifa» Aør 
et større, fyldigere Ansigt end hath 
muodolabbo don l»k go son. 

Sv. 1, muoto, 2, arodea, se Gud 
Ansigt til Ansigt^ Jubmeleb kæSet 
arodéab arod^ai; arodeje; 3ycalmeh; 
4, kallo. 

Ansigtsfårve, s. muodoi ivdne. 

Sv. plæd, en frisk Ansigtsfårve, 
varres plæd. 

Ansigtstræk, s. Sv. kasvoB 
leikanto. 

Anskaffe, y. 1, firøUat, qmskaffe 
sig Klæder, biftasid aldsis fuoUat; 
2, doaimatet 

Sv. 1, varkot, anskaf dig hvad 
du behøver I varko alasat mab tar- 
bahah ! 

Anskaffelse, s. 1, fuoUam; 2, 
doaimatæbme* 



Anskrig 



45 



Anstttsndighe d 



Anskrtg^ n. 1, biSSkom, gjøre 
Anskrig^VSSkomåBiikBii 2, doorwom. 

Sv. 1, kilja, kvad Anskrig er det? 
ju kiljaift le Ut? kiljom; 2, kiljatem; 
3, &)rYVOiB. 

jÉuskrivey v. 1, Sallet; 2. vwre 
gmdty ilde anskreven, doattaluvvmn, 
doattalkættai læi. 

Anskue j v. 1, gæSSat; geSadet; 
2, oaidaet 

jÉnskueligf adj. 1, oainolad, 
mmsåaseKggførey oainola^gan dakkat; 
%j gæ2ataUe* 

jånskueligeny adv. oainolajjat^ 
onaoM lakkai. 

Amskuelighed, s. oainolaSvQOt. 

Anskuelse^ s. 1, gæS£am; gæSa* 
dæbme; 2, oaidnen. 

^mslatty v. 1, mæroAet, tu* an- 
sUm Méåsmgden Hi syv Mil, die22a 
bædnegullam mi næroStallap dam 
gaak; 2, arwat; 3, arvralet. 

Sv. ij meretet; 2, ofiercuitaUet. 

Anslaaen, 8. f, mæroitæbme ; 
BeroStaUam; 2, anrvam; 3, arwa- 
Isbme. 

Anslag, i. 1, albme; 2, aiggo- 
mui; 3, aryvalus, deUe Anslag maa 
m lade fare, dam anrvalussamek 
ferttijep hæittet. 

Sv. 1, xååobæs; 2, aikom;3,rade. 

Anspænde, v. se anstrænge. 

Ans ta a 9 v. heiwil; 2, soappat; 
wsgei ansiaar en^ som ikke anstaar 
en anden, mi nubbai hasiwe, soappa, 
inbbai i hæive, i soapa. 

Sv. 1. Sættet; 2, detanstam^ikkey 
i le tat Sabbe. 

Anstalt, s. 1, tiSBlm, Opdragel' 
ses og Vndervismngs AnstaUør, ba- 
jttgæssem ja oapo asatusak. 

Sv. f, lagetes; 2, piejeUis. 

Anstand, s. se Værdighed. 

Anstifte j v. 1, dakkat; 2, al- 
gctcl. 



Sy. 1, algetet; 2, piejet; 3, kar- 
vetel. 

Anstiftelsoy s. 1, dakkam; 2, 
algetæbme. 

Anstifter, s. 1, dakke; 2, alge- 
lægje. 

Anstikkoy v. se smitte. 

Anstille, v. 1, dakkat; se fore- 
tagey holde$ 2, anstille Mg, addi- 
atallat; 3, lattit; 4, dakkat jeSas, Aan 
anstillede sig som han vilde, son 
dagai jeSas dattomen, dego datusi. 

Sv. 1, lagetet; 2, takket ko, an- 
stille sig syg, eSebs takket puocce- 
men. 

Anstillelse, s. 1, dakkam; 2, 
addistallam; 3. lattim. 

Anstrænge, v. 1, barggal; 2, 
viggat, a/ anstrænge sig over sine 
Kræftery apides bagjel barggat, vig- 
gat; 3, gaggat, tiden at anstrænge 
dig formaar du ikke at gjøre det, 
gagakættai ik don buvte dam dakkat; 
3, liesfltet, under Maningen anstræn- 
ger man sig, sngadedin ofannS riessta. 

Sv. parget 

Anstrængelse, s. 1, barggam; 
^9 viggam; 3, gaggo, det sker ikke 
ved dine Anstrængelser, i dat du 
gaggoiSadda; 3, gaggam; 4, riesstem. 

Sv. 1, losses pargo; 2, tuoda, at 
anstrænge sig, tnodasne let. 

Anstrøg, s. kabme, han søgte 
at give sine Handlinger et Anstrøg 
af Redelighed, bargai dagoidassls 
vttoiggadvuoda hame addet. 

Anstændigy adj. 1, hæivolag; 

2, soavalaS; 3, soamalaS. 

Sv. 1, Ssettok; Søettes; 2, vuokok; 

3, sniwa; snivok* 
Anstændigen, adv. 4, hæivo- 

la^at; 2, soavala|Jat;39.soamala^at. 
Ansiændigh&d, s. 1, h»ivo- 
laSvuot; 2, soavaIa3vuot; 3, soamala^* 
vuot 



\ 



Anstdd 



46 



Antræff«8 



jtnstød, 8. A. act. 1, jorralattem, 
en Ansiødssien, jorreLlMem g^dftgge; 

2, guossalattem, gaossalattem aSSe; 

3, viegasattem ; 4, værranattem. B. 
pas. IJorralæbme; 2, guossalæbme ; 
3, vieggasæbme ] 4, værranæbme. 

Sv. 1, norto, nortokedke; 2, nol- 
•satem; 3, værretem. 

Anstødelig^ adj. 1, værranatte; 
2, værratægje, en ansiødelig Tale 
og Opførsei, værranatte sa^ak ja 
mænnodæbme. 

Anstødetigen, adv. værranat- 
iam lakkai. 

Anstødelighed, s. værranat- 
temvuot. 

Ansvar, s. vastadus, gjør det 
paa mil Ansvart daga dam muo va- 
stadussam ala I staa til Ansvar^ va- 
stedct, hvem kan staa til Ansvar 
for det? gi satta dam vastedet? 

Sv. !• vastetem; 2, Co^om. 

Ansvarlig, adj. vasledægje, det 
^^ j^å ansvarlig for, dam mon læm 
vastedægje, dam mon vastedam. 

Ansvarligen, adv. vastedam- 
lakkai. 

Ansvarlighed, s. vastedæbme. 

Ansætte, v. 1, bigjat; han er 
ansat i høiere Skat, bigjujuvvum læ 
storrab værroi; han er ansat i Tje* 
neste, bigjujuvvum læ balwalussi; 2, 
se anslaa. 

Sv. piejel. 

Answttelse, s. bigjam, han sø' 
ger om Ansættelse, bigjujume son 
bivdda, occa. 

Ansøge, v. 1, bivddet, ansøge 
Kongen om Naade, bivddet gona- 
gasast armo; 2, anotet. 

Sv. anotet. 

Ansøger, s. i, anotægje; 2,biv- 
dar; 3, bivdde. 

Ansøgning^s. l,bivddo;2,bivd- 



dem; 3, adnom, hans Ansøgnmghlev 
afslaaety su bivddem biettaluvui. 

An tåge, v. 1, valddet, o at Gni 
hovde antaget dem til Naadel vare 
Ibmel daid lifSi arbmoi valddaml on- 
toge som sit Barn, mannanes vdd- 
det; den Vndskyldning kan jeg Utk 
antage, dam bæloStusa im matebuorren 
valddet; 2, antage sig et Menneskes 
Nød, olbmui hættai jeSas bigjat; 3, 
vækketet; 4,']dkket,(tro,)denMemnji 
er almindelig antaget, dat jurd le 
buokainjakkujuvvum; 5,arwalet, hwr 
gammel antager du han er? man 
boares arwalak don son læ? 

Sv. 1, valddet, nålas valdet; 2, 
tuosstot« 

Antagelse, s. 1, valddem; 2, 
jakko; 3,vækketæbme*, 4, arwalæbme. 

Antagelig, adj. 1, vuosstaival- 
detatte; 2, jaketatte. 

Antageligen, adv. 1, vuosstai- 
valddamlakkai; 2, jakkamlakkaL 

Antagelighed, s. 1, vuosstai- 
valdetattamvuot; 2, jakkolaSvuol; 3, 
jaketattemvuot. 

Antal, s. 1, lokko, Antallet of 
Indbyggeme, ædnam olbmui lokko; 

2, det større, største Antal^ ænaS. 
Sv. lokko* 

Antaste, v. 1, fallitet; 2, doa- 
rotet. 
Sv. 1, ladet; 2, robmot; robmolet; 

3, torotet. 

Antastning, s. 1, fallitæbme; 
2, doarotæbme. 

Antegne^ v. Sallet. 

Sv. calet. 

Antegnelse, s. se Bemærknmg* 

Antegnen, s. Sallem. 

Antræffe, v. gavdnat. 

Sv. kaudnet. 

Antræffelse, s. gavdnam. 

Antræffes^ v. 1, gavnadet; % 
gavnatallat. 



Anir«ffe8 



47 



Arbeide 



Sv. kaudnatallet 

Antræffelse^ s. 1, gavnadæbme; 
2, gavnatallaou 

Antvørde, v. 1, addet; halddoi, 
giUi.addet, anivcrde til Døden, jab- 
memi, jabm^n halddoi, gitti addel; 2, 
halddoi, gitti bigjat 

Sv. Taddet. 

Autvørdelscy s. 1, addem; 2, 
bigjam; haldoi, gitti addem, bigjam. 

Antyde y v. diedetastet. 

Sy. tetetet. 

Antydning y s. diedetastem. 

Antænde^ v. 1, booUatet; 2, 
cakketet, Borgerne antændte selv 
deres By, assek je§ gavpugæsek cak- 
ketegje; 3, faddet. 

Sy. i,paolajattet;2, poldejattet; 3, 
cakketet; 4, snjuvkelet. 

Antændelse, s. 1, buollatæbme; 
2, cakketæbme; 3, faddim. 

Antænde sig, antændes^ Y. 1» 
bnollat; 2, cakkit; 3, cakkidet. 

Antwndelse, s. 1, buoUam; 2, 
cakkim; 3, cakkidæbme. 

Antændelig, adj. 1, buoUatatte; 
ij cakkidægje; 3, cakkidatte. 

Sv. poldetatte. 

Antændelighedy s. 1, buoUa- 
taltamvaot; 2, cakkidattamvuot. 

Anvende, v. 1, adnet, en vel 
omvendt Ungdom^ burist adnujuwmn, 
eUiijiiwuin, (levet,) nuorravuotta. 

Sv. adnet. 

Anvendelse, s. 1, adno; 2. 
adnem, gjøre en fornuftig Anven- 
delse of noget, jiermalaå adnem nia- 
s^iiegen dakkat. 

Anvendelig, adj. 1, anetatte, 2, 
anelægje. 

Sy. Sættes, f^ære anvendelig, iiBiiei, 
lænker paa detj som kan være an» 
vendeligt paa Eder t ajatallet tab, mi 
Sætta e2ete naia! 



Anvendeligen, adv* adnem 
lakkai. 
Anvendelighed, s. anetattem- 

YUOt. 

Sv. Sættesvuot. 

Anvise, v. Sajetet, anvise eti et 
Arbeide^ cajetet gæsagen bargos; 2, 
goSSot, Pengene ere anviste paa mig, 
rudak goSSujuvYum læk muo oaivai, 
must mafsujuwut; 3, luoittet, jeg 
anviste ham mit eget Værelse, luit- 
tim sunji jeSSam vieso. 

Sv. 1, vuosetet; 2, rajet. 

Anvisning, s. 1, ^ajetæbme; 2, 
Sajatus; 3, rav; 4, gocSom; goBSus, 
jeg gav ham Anvisning paa en be» 
kjendt Mand^ goSSum su vuolgget 
oapes olbma lusa; Anvisningen er 
udbetalt, mafsujuwum læ go66om- 
girje; 5, oapestæbme, QFeiledning). 

Apostel^ s. apostat. 

Apostolisk^ adj. apostoIalaS. 

Sv. apostalaS. 

Apostoliskhedy s. apostoIalaS- 

YUOt. 

Ap pel, appelere o^s.v.^ se ind' 
anke o.s.v. 

April, s. 1, April; 2, vuoraS 
mannod. 

Sv. vuoraSis mano. 

Ar, s. 1, arbbo; 2, uddo; 3, hawe; 
4, Ar paa Sæl efter Sælbid, sparddo. 

Sv. 1, oddo; 2, have. 

Arbeide, s. 1, barggo, det er 
et stort Arbeide at oversætte Bibe* 
len, stuorra barggo læ bibbal jorg- 
galet ; have et Arbeide under Hænder, 
giedaides vuold bargo adnet; 2, 
barggam, (Arbeiden,) det har længe 
været under Arbeide, . gukka aige 
dat læ orrom barggam vuold. Være 
i Arbeide med, bargost, barggamen 
læt, han er just i Arbeide med at 
hese, aido dal lokkambargostlæ, barg- 
gamen lælokkat;3, duogje, C^aait^I- 



Arbeide 



46 



Arm 



arbeide^) 4, mokke^ vétre paa Bøst^ 
arbeide, lagjim mokkestlæt; 5,fidno. 

Sv. 1, parggo; 3, tuoje, Haand^ 
arbeide^ kætatuoje; i Træarbeide er 
han hændig^ muora tHOJai le sodn 
5cppe; 3, vidno; 4, io%%9i9y(sinengt 
Arbeide,') være i itrwngt Arbeide^ 
So^Jasin orrot 

Arbeide, v. 1, barggat^ arbeide 
i Jorden, ædnam barggat; han kan 
ikke ved sit Arbeide fertfene RUe^ 
derne, i mate biftasidaldsis barggat; 
Legemet taaler Iniei, naar jeg ar* 
beider lidt, bliver jeg »trax syg^ 
i gila rumaS maidegen, go bargestam 
de dallan baoccam; lade arbeide, 
bargatet, jejf kan ikke lade dig ar» 
beide for hUet, im mate du duSSe 
ditti bargatet; dømt Ul Arbeide i 
Jern, dubmijuwnm ruvdi sist barggat ; 

2, duogjot: drive et Haandværk^ 

3, fidnoSet; 4, gaggat, (anstrænge,) 
da arbeidede vi os op paa Bakken^ 
de mi luokkai gagaimek. 

Sv. 1, pargel; 2, tuojohet, hvad 
holder du paa at arbeide? mab leh 
todn tuojohemen? 3, takket, (gjøre,) 
arbeidet Sølv, takko silba; 4, vid- 
nohet. 

Arbeiden, s, 1, barggam, det 
kan jeg ikke idene arbeide^ i dat læk 
muo barggamest ofto; 2, duogjom; 3, 
fidno3æbme; 4, gaggam. 

Arbeider, s. 1, bargge; enAr- 
beider er sin Løn værd, bargge 
balkas ansaSægje læ; 2^ daogjar; 3, 
fidnogægje. 

Sv. l^pargeje; 2, taojar;3,vidnar, 
Guldarbeider, golle vidnar. 

Arbeidsanstalts s. barggoa- 
satus. 

Arbeidsbrug, s. barggoadnem. 

Arbeidsdag^ s. barggobæiwe. 

Arbeidsdggtig, adj. bargonaf- 
calaS. 



Arbeidsdggtighed, s. barg- 
gonafcalaSvuot. 

Arbeidsdyr, s. 1, barggoSirel; 
2, adnoSivet. 

Arbeidsfolk^ s. barggovæk. 

Arbeidsfør, adj. barggoappalai. 

Arbeidsførhed^ s. barggoap- 
palaSvuot. 

Arbeidskart^ s. barggoohnai. 

Sv. pargar. 

Arbeidskraft- s. barggovæk. 

Arbeidslyst, s. barggohallo. 

Arbeidsløn, s. barggobalkka. 

Arbeidsmandy s. 1, barggo- 
olmai; 2, duogjar. 

Sv. 1, pargar; 2, tuojar. 

Arbeidsom, adj. 1, barggui; 2, 
bargolaS. 

Sv. 1, pargok;2, pargales; 3, æn- 
dokes. 

Arbeidsomt, adv. bargola^Jat. 

Arbeidsomhedy s. bargguivuot; 
2, bargolaSvuot. 

Arbeidstid- s. barggoboddo. 

Ar beidsvant,ad], barggoharja- 
nam. 

Arbeidsvanthed, s. barggo- 
harjanamvuot. 

Alfg» adj. se ond. 

Arge list, s. se Træskhed. 

Ar ild y s. fra, af Arildstid, do- 
lu8 aigin; dolin aigin. 

Ark, s. arkka, Pagtens Ark- 
litto arkka. 

Sv. ark, litton ark« 

Ark, s. arkka. 

Arm- 8. i- gietta; 2, gieUagtv, 
hegge Hø under den sygeAnn, gietta- 
gava vuollai suinid bigjat, toge em i 
sine Arme, giettagawasis valddet;3, 
oalgge ; 4, suorgge, en Arm af JKf- 
ven- jokkasuorgge ; 4, soag)a (Finge;) 
Kjole-Arm- biftassoagja. 

Sv. 1, kæt; 2, olke. 



Arm 



49 



Arvedel 



Arm, adj* $e fattig, 

ArmhuleyArmhul&tg,8.^e\iagByé 

Sv. kætayuole* 

Arm^d, s. se Faitigdam. 

Armstærky adj. oIgiS« 

St. 1, olkai; 2, rabmak. 

Armsiyrkey s. olg^Uviiot. 

Arne, s. aran, na<tr min Søh 
dør, da slukner min Ame, go bardne 
jdmia de muo aran Sasska. Anlwgge 
Ame, BTBnBSieXjjegharopføriAme 
eg lader fremdeles ep f øre Ame, ara- 
nastam læm ja aranastetam ain. 

Sv. åren. 

Arnestedj aransagje» 

Arrest, s. giddagas. 

Arrestant, s. giddabigjujtiyvum. 

Arrestere, \, l,giddabigjat; 2, 
giddavalddet* 

Arrestering, s. 1, giddabigjam; 
2, giddavalddem. 

Arrestforretning^ s. 1, gid- 
dabigjam fidno ; 2, giddabigjammokke. 

Arrestforvarer, s. gidda- 
gasgattijægje. 

Arresthus, s. giddagasviesso. 

Arret, adj, uddui. 

Sv. ly oddok; 2, havesk. 

Arrig, adj« 1, vaSSai; 2, sutto- 
dakia; 3, buortto, am Fruentimmer. 
BUve arrig, buorttot. Gjøre arrig, 
bnorttodet 

St. l,as5mak;2,inorak$ 3,paorto, 
em Fruentimmer. 

Arrig en, adv. i9vaS8ak-,2, sut- 
todakis-y 3, buorttolakkai* 

Arrig he dy s. 4, vaSSaivuol; 2, 
sottodakisvnot; 3, buorttovuot. 

Sv. aasmakvaol; 2, illabilSa; 3, 
pwrloviiot. 

Ars, Arts, 8. bdt. 

Sv. patta. 

Arsbalde, s. Sv* 1, Sak;ruoita-' 
hk; 2, inste; pattaSnste^ 

Art, 8. i, virgge^ en end Art, 



bahha virgge; 2, nallé, det ligget i 
Arten, uslest dat orro, 3, luonddo^ 

4, vaekke^ det er såa hans Art, 
daggar læ su vtiokkej 6, lakke; 6, 
vierfo. 

Sv. i) tdme, af hvad Art er 
han? matte ulmest le sodn? 2, 
vuoke; 3, Særd; 4, [nale^ han et* 
a f en end Art, pahasnalest le sodn; 

5, slai, det var saa hans AH, die 
li so sla ja nauta; ^^Xske^deterhans 
medfødte, naturlige Art, erne le tat 
80 lake. 

Arte, v. se slægte* 

Artet, adj. 1, virgalaS, oiMfarle^ 
bahhavirgala9 ; 2, davalai, bahhada» 
vala3; 3, nallalaS, godartet, bttoire- 
nallalaS. Blive ondartet, virgaduwnl* 
Gjøre ondartet, virgaduttet. 

Sv. nalek, ondartet, pahanalekj 2, 
vnokok: velartet. 

Artethed, s. i, virgalaSvuot; 2, 
davalaSvuot; Z, nallalaSvuot. 

Artig, adj* 1, JabbadavalaS; 2, 
vuollega3. 

Sv. i, vuokok, en artig Mand, 
vuokok olma; 2,kudnela3; 3,smakkok; 
smakket. 

Artigen, adv. 1, Zabbadava- 
ia|Jat; 2, vuollega^at. 

Artighed, s. 1, 2abbadavala3- 
vuot; 2, vuoUegaSvaot 

Artikel, s. 1, artikkal, én Ar- 
tikel i Loven, artikkal lagast; Troens 
Artikler, osko artikkalak; 2, galwo» 
en Handels-Artikel, gatppegalwo. 

Artf, s. arbbe« 

Sv. arbe. 

Arve, v. arbbtt; årbedct, aU det 
arvede jeg, buok dKm arbedim. 

Sv. arbet. 

Arveherettiget, adj. lagalaS 
arbbijægje. 

Arvedel, s. arbbeoasse. 
4 



Arvedel 



50 



Attrna 



Sv* 1, arbeose; 2, en liden Arve- 
del, orrenose* 

Arvegods, s. arbbeoabme. 

Sv. arbeome. 

jérvegræsy s. (Svinarv^ hilssko* 

Arvelader^ 8. arbeguodde. 

Arvelig, adj. i, arbetatte; 2, 
arbetægje. 

Arveligen, adv. 1, arbe boft; 
2, arbe Sada. 

Arvelighedy s. arbetattamvuot 

Arve lov y s. erbbelak. 

Arveløs, adj. arbetæbme. Blive 
arveløSf arbetuwut. Gjøre arveløs, 
arbetuttel. 

Sv. arbeteme. 

Arveløshedy s. arbetesvaot 

Arvepagt, s. i, arbbelitto; 2, 
arbbim giettadus. 

Arvepart, s. se Arvedel. 

Arveskifte, s. arbbejuokko. 

Sv. arbejuoko. 

Arvesyge, s. arbbedavd. 

Arvesynd, arbbesuddo. 

Sv. arbesuddo. 

Arvetager^ s. arbevaldde- 

Sv. arbevalleje. 

Arving, s. 1, arbbijægje; 2, ar- 
boIaS. 

Sv. 1, arbeje; 2, arbolaS; oUesar- 
boIaS, stakarboIaS, (hæres ex asse). 

Ase^ v. vaivedet. 

Asen, 8. asen. 

Sv. osna. 

Aseninde, s. aseiiiyir|alas. 

Sv. mirieles osna. 

Askj s. se Æske. 

Aske, 8. gndn, gana; brænde 
noget til Aske^ gudnan boalddet. 
Lægge et Hus, et Sted i Aske, vieso, 
baike duSSen boalddet. Strø Aske, 
gudiiit. 

Sv. kiina; hed Aske^ pames. 

Asp^ s. suppe. 

Sv. suppe. 



At, benyttes ikkeformnlnf.i^Er 
det sau at forståa? l©go nuft arvedel, 
arvedæmest? 2, for at^ paa det at, 
vai, kom hid, at jeg kan hm^ dig, 
boade dek, vaigulun du; 3, åtte, «I, 
saa at, der sigesy at han er død, 
celkkujuwn åtte jabmam le; saa 
mange at de ikke kunne tofUes, tHift 
ædnagak åtte æi læk lokkamesl; 4^ 
go, Gud ske Lov at vi kom /yiUe- 
tige hid^ Ibmeli gitos go diervasen 
dasa goastaimek; 5, at sige, md&a; 
6, at ikke, arnas, at du ikke for min 
Skyld skal komme til at blive op' 
Iwldty amad muo gmiien boaitet 
agjanet. 

Sv. 1, Inf, part åtte; 2, åtte; 3, 
jukte, jutte, jeg hører^ at han er 
død, kulab jutte jabmam le; 4, vai, 
giv mig Mad, at jeg kan spise, vadde 
munji piæbmob, vaiporrob; 5, abma, 
at han ikke skal gjøre det, abma 
tab takkat kalka; abmamis. 

Atten, num. card. gavtse nubbe 
lokkai. 

SvJ^kaktse mubbe lokkal. 

Attende, num. ord. gavtsad nubbe 
lokkai. 

Sv. kaktsad mubbe lokkai. 

Atter, adv. 1, fast, fastain; 2, 
vela, lidt hengere henne er atter et 
Telt, dobbelist læ vela goatte. 

Sv. 1, vast; vist; 2, vele. 

Atterbud, s. 1, gielddemsadne ; 
2, rufludgo22omsadne. 

Sv. piettom. 

Attest, s. 1, attesta; 2, duodaStos. 

Attestere, v. duodaStet. 

At tråa, 8. 1, hallo; 2,halidæbme; 
halidus, Aave, føle Attraa til, tfter 
Penge, rudaidi halo, halidæme, hali* 
dus adnet, dovddat; 3, vainotæbme; 
4,viggam; viggamvuot; 5, arje. Sam 
ingen Attraa har, halotæbme. Mangel 
paa Attraa, halotesvuot. BUve uden 



Altraa 



51 



Baadaliar 



AUrma^ iudoiiiTvat Titmleigjøre 
jiUraa^ halotatlet. 

St. I9 halitem; 2, vaino 3, arje, 
tUfredteiille en jåUraa^ arjeb kalget. 

^Ilraa, T. ly halidet, 2, rainotet; 
3, viggat 

Sy. l,halitet; 2,yaiiiotet;3yra2Zet 

jitiraalig, aiirmaværdig, adj. 1, 
halidaUe; hatidægje; 2» vainotatte; 
vaiootægje. 

^ul interj, voil 

jiugustyS.Møanedem^ 1, August; 
2y boi^enannod; gassaborgge. 

Sv. porge. 

Ave, a. bagadus. 

Sv. pakkates; pakkatus. 

Avind, 8. gattam; 2, gadaSvuot, 
hære Amt^tU sin Næsie fordi han er 
b^kkeHgere, gadasvuoda adnet gnoib-* 
mftRS damditti go buoreb diUalaS læ. 

Sv. 1, niddp; 2, nirbme. 

Avind$fuld9 adj. «e mrindsgg. 

Avindsmandj 8. 1, gadaS; 2, 
vaSalaS. 

Avindskjoldj s. va3$e. 

Avindsgg, adj. 1, gadaS; 2, 
galte; 3, auovakættai. 



Sv. niddokes. 

Avindsygi, adv. gadaSet. 

Avindsyge, s. 1, gadaSvuot; 2, 
suovakættaivuot. 

Avl^ s. 8addo ; Bøavl, rasseSaddo ; 
2, sakko. 

Sv. 1, Saddo; 2, rikko; 3, seiko; 
sakko. 

Avle^ v. 1, lagjit, (høste;) 2, 
sakkanattet, den ene Tanke avler 
den anden, nubbe jurd nubbe jurd- 
dag sakkanatta. 

Sv. sakketet. 

Avling, s. 1, lagjim; 2. sakka- 
nattem. 

Avles, v. 1, 8addat, (voxeø 2, 
sakkanet. 

Sv. 1, 9addet; 2, sakkanet. 

Avling, s. 1, Saddam; 2, sakka- 
næbme. 

Avne, a. saddo. Fuld af Avner, 
saddui. 

Sv. ripa. 

Axy s. 1. gornoaiwe; 2, aks. 

Sv. aks. 

Axel, s. oalgge. 

Sv. olkc. 



Baady s. 1, vanas; 2, vancca, 
der gaar Bølger og Baaden er liden, 
barro læ ja ucca vancca. Baad med 
tm Par Aarer, garbes, med en tiden 
Toaaring reiste han^ ucca garbaSin 
vnlgi. Baad med tre Par Aarer, 
goabnag. Baad med fire Par Aarer ^ 
njæljag. 

St. 1, vadnas, Baaden tog Fand 
oHJ^ vadnas vuolmesi; 2, vinc; 3, en 
Baad, rekke, sætte over 
med en gammel Baad, obme 
raUfti jokkob rastatet; 4, hapi. 

Bm ad bygger, s. vadnasdakke. 

Mmndbggning, s. vadnasdakkam. 



Ba a de y s. avkke. 
Sv. auke. 

Baade^ v. avkotet. 
Sv. auket. 

Baade, conj. 1, sikke; 2, guab- 
b&Saga. 
Sv. 1, sikke; 2, kobbaSak. 
Baadfart^ s. vadnasmanno. 
Baadfører, s. hdvedsmanna. 
Baadhavn, s. satkko. 
Baadled^ s. vadnaslaiddo. 
Sv. 1, vanaslaiddo ; 2, sukkemlaiddo. 
Baadshagey s. vanasroakke. 
Sv. 1, porka; 2, rogganja. 
Baadskur, s. nausste. 
4» 



Baadsladning 



52 



Bagefter 



Baadsladniugy $. vanasfarbme. 

Baaly 8. if njuorSSo; 2, muorra- 
fidno. 

Sv. 1, miiorafino; 2, maorahovke. 

fiaaud, s. l,badde, BaandiUat 
binde med, garastam-, noadde badde ; 
2, Baandet over Skuldrene til at bære 
med, Tolakbadde; 3, TelAaandet, 
bissamasb^dde; 4^ Buandet nede ved 
Teltdøren, biSSum badde; 5, Baandet 
hvørmed Koen &tWe.f , madbadde ; 6, 
Buxebaandet om Uofteme, fiettar- 
badde; 7, Sanatais; 8, garaldak; ga- 
rastak{ 9, Træbaandet om Tønder 
o. S.V., gierddo; gærddo; 10, Trm- 
baandet, dfr hdder Bræddeme 
sammen i en Lappeslæde^ fiera; 11, 
Baandet foran iSlæden, gakkastak; 
12, Baandaf HenfMen^ Sener, sivUa 
Sætte Baand om Kjørvler^ gærdodet. 

Sv. 1, badde; 2, Sanas, han er i 
Baand, (bunden^) Sanas keSen le, 
2adnes; 6anastak; 3, Baand til at 
kvæle med, keras, kerasbadde; 4, 
Baand a f Fidier, værgo; 5, labSe, 
(Tømme) ^ 6, Baand paa Trækjørv^ 
lery baste; 7, Baandet^ hvormed to 
Næt sammenbindes^ oces, 8, ked- 
nes; 9, Baand of, Sener, kaikes. 
Sætte Baand om Kjørvler, bfkddedeL 

.Baand^tage, s. gærdos. 

Baandsvøbet, s. steipek, 

Baary BaarCyS. gnoddemmaorak. 

Sv. 1, quedd^tes; 2, qiie^dpfpreido. 

Baarey b, narbbe, 

Badj 8. 1, lavggo; ifFinlænder- 
nes Bad, savgne. 

Sv. 1, laugo; 2, passalvast 

Bade, v. 1, lavggot; 2, SQViigo- 
daliat; 3, galaSet. 

Sv. 1, iaugot; 2, bade sig i Dampe 
af ophedet Fandy outol; 3, paita- 
tallet. 

Baden, Badning, s. 1, iavggom; 
2, savngodallam; 3, galasæbme. 



Badehus, s. Iavggom ^,saviiga* 
dallam goatte. 

Sv. part. 

Badekar, s. Iavggom *,saviig«- 
dallam litte. 

Badested, s. Iavggom-, 6«vn« 
gadallam-*, galaSamsagje. 

Bag, s. 1, det Indre, Bagsiden^ 
duokke; 2, Bagen paa Kniver, &xtr, 
Sværd o. s. v., Simer; dibmar. 

Sv. 1, tuoke ; 2, pok6o ; 3, skjibmar. 

Bag, som erbag^ mai|i|a; fra é^ 
forreste til den bågeste, aademnjast 
maf|emu^i. 

Sv. 1, maqa; 2, mai|eltes. • 

Bag, præp. og adv. 1, daokkai, 
Solen forsvandt bag FjMet, brøne 
javkai vare duokkai; 2, daokken, 
jeg ser ikke bag^ bagewfor Seilet, 
im oaine borjas duokken; bag Rxf 
gen, bagenfra hørte Jeg en Bøst, 
sælge duokken jena gnllim; B^ 
ligger bag dette BJerg, sid Is dam 
vare duokken; 3, maqf|ai, se Ake 
bag dig, ale mai|qasad gseSa; 4, ma- 
qest, bag mig hørte Jeg, maqestam 
gullim. 

Sv. maqr|en. 

Bagben, s. maqr|ajuolgge. 

Bagbinde, v. giedaid s«lgP> 
2adnat. 

Sv. ketit pok2oi Sadnet 

Bag de I, s. 1, mar|i|agæc2e; 2» 
mannabælle; 3, bot 

Sv. 1, maqakeSe; 2, pat. 

Båge, v. 1, laibbot; 2, l^^^ 
dakkat; 3, laibid rakadet. 

Sv. laipeb takket. 

ff ^9^ f ler, præp. «9 adv. l,ina«|- 
qai ; 2, mai|est. Jeg gik et langt Stykke 
bagefter dig, du m^qest va33im gukk* 
gask; 3, maqqel. Komme, indtritffe 
bagefter, 1, maqedet; 2, maqqsnel. 

Sv. 1, maqqel, først bagefter be* 
mærkede Jeg, æska aicib maqi^' ^' 



Bagefter 



53 



Bagp«a 



maiiett; 3, mai|desi; 4, mai|nen; 5, 
pokSost ; 6, jouto ; 7, taoken* Kamme, 
hidiræffe bagefter^ 1, maqetet; 2, 
iDai|i|anel, inai|i|onet. 

B ag ende y s, inar|r|agæS6e. 

Sv. mariakeSe. 

Bager j s. 1, laibbo; 2, laibid 
éakke; 3, laibid rakadægje* 

Bager$ei^ s. laibbom goatte. 

Bag fød, s. 1, mar|i|ajuolge; 2, 
Småens Bagfod, fiSco. 

Sv. SækSes juolke. 

Bagfra, adv. 1, maqn&bæld, be- 
ggnde bagfra^ maqqabæld algetet; 2, 
sælgebæld. 

Sv. pokSost, anfalde bagfra, pok- 
AmA ladet. 

Bagfrem, adj. ruftud, rnoftad, 
køerfar holder du bagfrem paa Bo* 
jpøM, Bogsiaveme vende Jo forkeri? 
■Mnne rnoflad giije doalak, alma bog- 
itsvak boasstoi jorggalek? Bagfrem- 
kedj ruofkadvuot. 

Sv. ruopto; ruoptok. 

Bagfrem, adv. ruftod, ruoflad. 

Sv. luopto keSi, vende bagfrem^ 
mopto keSi jorgelet; ruopto keSest; 
2, mojol. 

Baggaard, 8. maqr|aiiUjo. 

Baggrund, s. 1, daokke; 2, 
mar|eb bælle. 

Baghaand, 8. 1, daokke^ 2, li- 
gas, feg har Udi i Baghaand, must 
te QCcanaS duokkenam, ligas. 

Baghold^ s. i, b»itto; bæitos; 
2, bæittemsagje; 3, vuodgr|emsagje; 
4, beittujuwum olbmuk, Uegge et Bag* 
koldy olbmnid bæitosi bigjat 

Sv. lykudAo; 2, aksatallemsaje; 3, 
■fakos; 4, 9æk2eje, CLurer). 

Maghoved, s. njekkebælle. 

Bafi^ præp. og adv. 1, sælgge-, 
%f maf|i|abield. 

Magi fr a, adv. 1, sælgge-, 2, 
fluu|i|d>9ld. 



Bagigjennemy adv. sæiggebæld 
dada. 

Bagind, adv. 1, sælgge-, 2, 
maqqabæld sisa, Kuglen var gaaei 
bagind i Livet paa ham, luodda sæig- 
gebæld læi mannam su rubmaSi. 

Baglaåtet, adj. maqf)asu, Baaden 
er baglastet^ vanas læ mariqasu. 

Bv. vadnas le mai|e keSen mete 
sturot. 

Baglæder paa Sko, s. ruojas. 
Sætte Baglæder paa^ ruojastet. 

Sv« i, roojes; 2, pajes. 

Baglængs, adv. 1, sælggalassi, 
aælggolassi; 3, gtiWoXj jeg faUt bag- 
længSf sælggalassi, gawot gaS2iin; 
3, selgi; selgi Salmi; 4, ruftud éalmi, 
gaa, Igøre baglmngs, selgi, selgi 
dalmi, ruftud dalmi vajset, vuogjet. 

Sv. 1^ ruoptolesi; 2, pigi)0S. 

Bagned, adv. mai|i|a-, sæigge- 
bæld vuolas. 

Bagning, s. 1, laibbom; 2, lai- 
bid rakadæbme« 

Bag om ^ præp. og adv. 1, dnok- 
kai; 2, sælgge-, 3, mai|r|abællai ; 4, 
duokken; 5, sælgge-, 6, mariqabæld. 

Sy. 1, pokSost; 2, tuokai, vi kom 
bagom Øen, potime suolo tuokai; 
bagomdig, tuokeiiat; 3, raaqelt;4,ma- 
qelest. Det^ som er bagom, tuokotak. 

Bagop, adv. 1, sælgge-, 2, maq- 
i|abæld bajas. 

Bagovery præp. og adv. gawot, 
holdJBovedetbagover, doala oaive gav- 
YOt. Lægge bagovery gavetet. Lægge 
Ørene, Hovedet bagover, som Viven, 
njavggit, den lagde Ørene bagover, 
njavgi bæljes. 

Sv. kauvo, adj, Aon Ugger bagover, 
kauvo Soivin jalkaha: kauvot, adv. 
Lægge bagover ^kauvotet. 

Bagpaa, præp. <»jr adv. 1, sælgge- 
bællai; 2, sæiggebæld, han kom bag- 
paa mig, sæiggebæld muo ala bodi. 



B«g8«t 



54 



Pan 



Bag$aty adv. 1^ maqqasu; 2, ba- 
dogald. 

Sv. mar|f|e keSe lak. 

Bags ei I9 s. mar|qa-yinaqeb borjas. 

Bag side y s. sælggebælle* Med 
Bagsiden imod, 1, boda2ulli; 2, ma-> 
f|asgæssemi. 

Sv. Bagsiden, Nordsiden of el 
¥]eldy 1, itkapele; 2, itkes ; 3, hte, 
irkes. 

Bagsiavn, s. maf|r|ag8o2de. 

Sv« inai|f|ekeSe. 

Bagsiejmrn,8. l^nækkeniovdde; 
2, giSaldak. 

BagswdeyB, niai|r|a-, mai|eb Sok- 
kamsagje. 

Bagtale 9 v. sariggebæld sardnot 

Sv. 1, pokSosl halet; 2, kancera»! 
halet; 3. padnatcdlet. 

Bagtalelse, s. sælggebældsard- 
nem. 

Sv. l,pok5o-, pokcosthal; 2,kaii- 
cemisthal; 3, marieltes hal. 

Bagtaler, s. sælgebældsardno. 

Sv. pokdo-ypokSost-y kancemist-, 
marieltes haleje. 

Bagtalersk, adj. sælggebæld- 
sardno, misundelige og bagtalerske 
Mennesker, gada£ ja sælggebæld- 
sardno olbmuk. 

Bag til, præp.^adv. 1, sælgge- 
bællai; 2, sæiggebæld, fortil og bagtil 
er KUedningen itu, auddabæld ja 
sælggebækl biedggaimm læ bivtes* 

Sv. me£en^ der bagtil, tobben 
meSen. 

Bagud, adv. marias. 

Sv. niar|aa« 

Bagvaskey v. 1, sælggebæld 
gttoimes nåma billedet; 2,fiælggebæld 
laittet. 

Sv. 1, tarwet; 2, pokcost laitet. 

Bagvaskelse, s. 1, sælggebæld 
guoimes nåma biUedæbme; 2, sælgge- 
bæld laittem. 



Bagvasker, 8. 1, sælggebæld 
gnoimes namabilledægje; 2, sælgge- 
bæld laUar. 

Bagved, præp. og adv. 1, daok- 
ken; 2, maqqa-, 3, sælggebæld. 

Bagvendt, adj. 1, rnoftad; 2, 
jorggo. 

Sv. ruopto. 

Bagvendt, adv. i, rnoftad; 2, 
jorggot. 

Sv. ruoptot. 

Bagvendthed, s. jorggovuot 

Bakkels, laokka; 2, dærbme, han 
gaar op paa Elvebakken^ dædno- 
dærbmai manna; 3, mielle; 4, vieltte, 
Skraaning, nedad hældende Bakke- 5, 
miedo ; 6, miettolak ; 7, sagte hældende 
Bakkey lyoiddo, njoiddo Inokka; 8, 
græsklædt Bakke, ridde; 9, lodt^ 
Bakke, gobmo; 10, gaSSatak; li, Det 
gaar ned ad Bakke med ham, maf|«s 
sn dille manna. 

Sv. 1, luokka; 2, vera, verak; 3, 
Opad-Bakke, dautes, gaa Opadbak- 
ker, Sautesid vaset; 4, vnosto; 5, 
Sttoim, suoibmapuold ; 6, Nedad^Bak- 
koy meto; 7, puold; 8, enlidenned- 
adhældende Bakke j njuoja, njuojestak ; 

9, en Bakke mellem Myrer, kargo; 

10, Bakke med en smal lang Byg 
eller Kam, Sorrotæva. 

Bakkety adj. i. luokkai; 2, g<ri)- 
moi. 

Sy. puoldai. 

Balg, 8. dop. 

Sr. 1, top; 2, skuoado. 

Balje, 6. sagja. 

Sv. 1, Sacceæbbar; 2, skuoado; 3, 
saja* 

Balsom, s. vuoidas. 

Balstyrig, adj. værrai. 

Balstyrighedy s. værraivuol. 

Bamse, guov52a. 

Ban, Band, s. i, garrotns; 2, 
badde; 3, Sadnag; 4, Sanatas. Safttei 



Btiid 



&5 



Buke 



BtmJ, se bandswiie. Løses af Kir^ 
kens Band, girko garoinsa vuold, 
Sadnagest erit dovddujuwat 

Sv. i, karrotes ; 2, fanas ; 3, Sadnes ; 
4, Saaastak. 

Bande, s. joavkko arvotes, nav- 
eaiea olbmuin. 

Sv. 1, SQola sebre; 2, suolleki sole* 

Bande, v. 1, garrodet; 2, olgu- 
del, hyen bande sit Medmenne- 
skei ellus oflage olgudekku goimesl 
Søm ofte bander^ 1, garrui; 2, 
garrodakis, o; tUbøjelig til at bande. 
Tilbøjelighed til at bande, 
s. 1, garruivuot; 2, garrodakisvuot. 

Sv. karrotet; karoles; karoles- 
vuol. 

Banden, s. 1, ganro; 2, garro- 
diebme; 3, olgudæbme. 

Sv. 1, karro; kirro; 2, karrotes. 

Bandlyse, v. 1, garrodet; 2, 
ganrotnsa vuoUai gulatet. 

Bandlysnig, s. 1, garrodæbme; 

2, garotusa vuoUai gulatæbme, gu- 
latas. 

Bandsætte, v. garotusa vuollai 
bigjat. 

^anflsa?l<e/se^ s» garotusa vuol- 
lai bigjam. 

Bane, s. 1, gæidnOi vandre Dy* 
dens og Ærens Bane, vagjolet siv- 
vovooda ja gudne gæino; 2> balges, 
Himmellegememes Bane, som de 
have at gfennetpUøbe, alme ihni bal- 
ges, jottem gækio, m sisl læ jottet; 

3, fmalkke, Jeg har fuldendt min 
Bat^, mit JUvs Bane, loapatam læm 
matkka^i, ællemam matke. 4, Bringe- 
komme paa Bane, sagaidi, sagai 
ala bufiety Saddat, Sagen blev bragt, 
kom paa Bane, sagai ala Saddai a§3e. 

Sv. 1, paljes; 2, Salk. 
Bmne, s. 1, jabmem; 2, goddem; 
3, sorirniini; det bUver min Bane, 



dat Sadda muo jabmem, goddujub- 
me, sorbmaSubme. 

Sv. 1, jabmem; 2, koddem. 

Bane, v. bane Fei, 1, luodaid 
duolbmat; 2, luodaid dakkat, bane 
Feien for ham, luodaid sunji duolb- 
mat, dakkat; 3, jalgedet; 4,njulggit; 
5, rakadet; btme Fei, gæino jalgge- 
det, njulggit, rakadet. 

Sv. dalket. 

Banemand, s. 1, godde; 2, sorb- 
mijægje. 

Banesaar, s. jabmem hawe. 

Bange, adj. 1, argge, han er 
meget bange af sig, sagga argge son 
læ. Blive bange, l,arggot; 2,ballat, 
Jeg blev bange da hsm kom, balla- 
jim go bodi; 3, blive pludseligen 
bange, helketet. Gjøre bange^ i, ar- 
godet; 2, ballatet, for ikke ai gjøre 
mig bange^ amasek muo ballatet; 3, 
helkeiattet. Ftere bange, 1, ballat, 
for ham er Jeg ikke bange, sust im 
bala; 2, balatet, de vare bange for 
mine Øine da det var koldty soi 
balatæiga muo dalmid go bolai læi. 

Sv. palleje; se ræd* 

Bange, adv. argget. 

Banghedy s. 1, arggevuot; 2, 
ballo; ballovuot. 

Banky s. cabmem. 

Sv. 1, slovetallem; 2, hosem. 

Banke, s. fieram, løbe paa en 
Bankoy fierram ala jottet; 2, garggo. 

Sv. 1, quorgo; 2, sadde8orro; 3, 
haard Lerbanke, jærkas; 4, vade. 

Fuld a f Banker, adj. Sv. quor- 
goi. 

Banke^ v. 1, goalkkot; goalke- 
lastet, Jeg banker netop sad meget 
paa atduvaagnery goalkelastam åtte 
goccak; 2, dærppat; dærppalet, Jeg 
banker med en Øxe, dærppalam 
meresin; 3, Soalkket, Bøtkeren ban- 
ker, kipar doalkka; 4, savdnjet; savd- 



Bfmke 



56 



Bark 



njedet; 5, cabmel; 6^ bavkkit, hvor 
bankede dei, det hørtes som om man 
arbeidede, gost bavki? golui dego 
duogjomen; 7,|bavkotet; 8, Soakket, 
(pikke ;J 9, Soakkotet; 10, ravggat, 
om Hfertett Puben o. s* v., mit 
Hjerte har ofte banket^ muo 
vaibmo darja læ ravggam; naar 
den Aare banker, go dat suodna 
ravgga. 

Sv. 1, kolket, kolkotallety banke 
paa Døren^ uksab kolkotallet; 2» 
cabmet, banke paa Døren, iiksab 
cabmet; 3, hoset, han truede at 
banke mig, aiti hoset mo; hosatet; 
4, JQskotet, (slaa^) 5, tolkestet, Hjer* 
tet banker, vaimo tolkesta. 

Banken, Bankning, s. 1, goalk-* 
kom; goalkelastem ; 2, dærppam; 
dærpalæbme; 3, Soalkkem; 4, savd- 
njem; savdnjedæbme ; 5, cabmem; 6^ 
bavkkim; bavkkotæbme; 7, Soakkem; 
Soakkotæbme; 8, ravggam. 

Bankes, y. faa Bank, cabma- 
lallaU 

Banlyse, y. se bandlyse. 

Bansmtte, y. se bandswtte. 

Bar, s. Sv. kocCy Kvist i^ Furu, 
Gran og Ener med Bar» 

Bar, adj^ 1, Sielgas, bart Fandj 
Sielgga Sacce; 2, aive, det er den 
bare Sandhed, aive duotvuotta I»; 

3, alaSy det bare Legeme, alasrumaS; 

4, ravas, kjøre med bare JBwn* 
dery vuogjat ravas giedai; 5, bievl, 
snebaTy skuffe Sneen bort at der 
kan blive bart, bar Mark^ muottag 
goaiwot vai bievl 8adda« Blive bar, 
1, rappaset; 2, bievllat. Gjøre bar^ 
i, ravastet; 2, bievlatet. 

Sv. 1, 2iælga; 2, kuoros; 3, pao^ 
JOS, bart Hoved, puojos oive; 
puojot; 4, rappas, hvor Huden 
er bar, koggo like le rappas; 5, 
pæul, pæula, snebar. BHve bm*. 



pæolet) det begynder ai blive harl 
under Trmemcy pæulagotemen le 
muora maddeken* 

Bar he dy s. 1, Sielgasvoot; 2, 
alasvaot; 3, ravasvuot; 4, bievUai' 
vuot. 

Bararmet, adj* 1, alas gietfai; 
2, ravas giedai. 

Barbar, s. barbar. 

Barbarisk, adj. barbarakS* 

Barbenety adj. ravas juolgek, 
vi maa gaa barbenede, vi have ikke 
Raad til Klæder, ferttijep ravas jd- 
gin va33et, æp suite biftasid. 

Sv. PU030S juolkek. 

Barbere,y. 1, vajoldet;2,rakkit 

Sv. rakkot. 

Barberer, s. vajoldægje. 

Barberkniv, vajoldamnibbe. 

Bare, interj, vare. 

Bare, adv. 1, aive; 2, doSe, 
duSse fal, gjør det bare denne Gtmgl 
daga dam duSSe fal dam have! de if- 
ngttebareOxer,9i\e vuovsaid adnet 

Sv. i, koros, bare du, kores todn; 
2, satta, dersom du bare vil, salta 
val sitalih. 

Bare sig, v. 1, maSSat, ha» vU 
neppe bare sig for at arbeide, ill8 
de maSastuwa barggamest. 

Sv. maSSet, nogle barede sig *tte 
/braf^,]mattemah æh maSSamqooQ-' 
lamest. 

Barfodet, se barbenet. 

Barfrost^ muotates bola3« 

Barhovedet, adj. ravas oaive. 

Barhændet, adj. ravas giedai* 

Bark, s. 1, ostok, paa Fidier 
og Buske; 2, paa Fyr, garra^ b»55^ 
garra; 3, den indre Bark eller Bi^ 
ifc, alos; 4, barkko. 5, Barkstykket, 
hvormed et Fiskegarn holdes opp^p 
luovdde, Fiskegarnets Barks^' 
ker, dorsskefierme luovdeL ^^ 



Bark 



57 



Barnekjær 



Barten of Træer, oHil, i Nymaane 
skal åu toge Barken afTræer, odda 
mano gulgak muoraid oUit. Afskrabe 
den indre Bm^ky alostet, skrabe den 
indre Bark af Trwei, muora alostel. 

Sv. I9 osto; 2, kar; 3, quosmer; 
qnohnes; 4, tales; 5, barko, kege 
AirA*, barkob vnoset. Jl/iage Barken^ 
i, quosmertet, 2, qnolmestet ; 3, alostet 

Barket, som har Bark, adj. 
barkkuL 

Barke 9 v. 1, ciccet, barke Fiske- 
gam^ 2j barkkit; 3, orstit; 4, ostxb- 
det. 

Sv. 1, sicet;2, barkotet; 3, lastatet. 

Barm s. occa, denne Følelse 
gfeuUe han i sin Barm, dam dovdo 
occasis son vurki« 

Sv. paogn, stikke Haanden i Bar- 
men, puognai kætab caket. , 

Barmhjertig, adj. vaimolades. 

Sv. 1, armokes; 2, aijokes. 

Barm hjertigen, adv. vaimolad- 
daset. 

Barmhjertighed, s. vaimola- 
desvQot. 

BarnjS. 1, manna, «om Bam^ me- 
deushanvar Barn, hovde han et godt 
BKnde, mannan muittel læi; Landets 
Mørm, ædnammanak; etuægteBam^ 
jnolge-, hgge--^ luovos manna;2, ife/ 
fisfoåe^ (jetdste,) Barn, giellak; 3, 
itå oidste^ (j/ngste,^ Bam^ vakar; 4, 
uåegte Barn, fødi og død i Dølgs- 
mmat foruden Daab^ i, abar; aba- 
raJ; 2, æpparaS. Brodert Barn, 
kåddei af Fasteren, siessal. Som 
har Barn, mannaoImuS. At have 
Bøm^ HiaimaobBiiS læt. Opføre sig 
$mm et Bom, mannastaHat. 

tfv; 1, mana, jeg har mange Bøm, 
manakote le musne; uægte 
Hke-, juolke-, luovos-, Saljo 
l; 2,JQgl05 S^ nyfødt Bam^ oååo 
jattQf ; 4, yngsteBam, vaker, vakeca 9 



det er min yngste Datter, die le mo 
vakeca tat neita. Som har Bam^ 
manalmaS, manulmus, faa Bøm, man- 
alma^en §addet. Vterefrygtsomo.s^v. 
som et Barn, manastallet. 

Barnagtig, adj. 1, mannadava- 
la§; 2, mannavirgalaS« 

Sv. 1, manaslatleje; 2, manalakaS. 

Barnagtigen^ adv. 1. manna- 
lakkai^ 2, mannadavalajjat. 

Sv. manalakaSet. Bære sig barn- 
agtigen ad, 1, manastattet; jeg har 
gjort det bamagtigen^ manastattam 
leb tab; 2, manastallet* 

Barnagtighed, s. mannalak- 
kaivuot. 

Barndom, s. 1, mannavnot, t 
min Barndom, muo mannavuoda aige^ 
2, mannudak, Barndoms Baarskab, 
mannudaga jallagvuotta ; Ferdens, 
yidenskabemes Barndom, mailme, 
diedoi alggoaigge. Gaa i Barndom- 
menj hovkaiduwut. Bringe til at 
gaa i Barndommen^ hovkaiduttet. 

Sv. manavuot. Fra Bardommen 
af, mana palest. Gaa i Barndommen, 
manastovet, det gamle Menneske 
gaar i Barndommen, tat vaores at- 
maS le manastovemen. 

Barnealder^ s. 1, mannaakke^ 
2, Ferdens Barnealder, mailme aigo 

i?arne6ar»,s.l,agjob52,akkob. 

Sv. 1, ajov; 2, akkov. 

Barnedaab, s. i, mannagast; 
2, managasta§æbme; 3, mannarist; 
4, manarJstaSæbme. 

Barnefødsel, s. 1, manariega- 
daltem, Ami» Met; anklaget for Bar* 
nefødsel i Døigsmaal, gnoddeluvni 
Siegos, Stkkujuwiim manariegadattem 
ditti; 2, mannariegadiebme» 

Sv. 1, manatarbo 5 2, manapiæbmem. 

Barnekjær, adj. 1, manaidi 
buorre; 2, manaid råkistægje. 



Barncsind 



58 



Beboelse 



Barnesind, s. i, mannavaibmo; 
2/maiinala§ vaibmo. 

Barnlig^ barnslig ^ adj. 1, man- 
nalaS, den barnlige Alder, mannalai 
akke ; 2, manna-, det barnlige Hjerte- 
mannavaibmo. 

Sv. manalaS. 

Barnligen^ adv. mannalaj^at. 

Barnlighedy s. 1, mannavaot, 

2, mannalaSvuot. 

Barnløs 9 adj. manatæbme. Blive 
barnløs, manatuvvut. Gjøre barn- 
løs, manatuttet. 

Barnløshed, s. manatesvuot. 

Barnsben, s. fra Barnsben af, 
mannavuoda rajast. 

Bar sel j s. 1, mannavaivve^ 2, 
fænsel, falde i Barsel, fænsel vuollai 
gaSSat; 3, lave Hl Barsel- mana 
vuosstai læt; 4, risthæjak, bede Hl 
Barsel f risthæjaidi bovddit; holde 
Barsel, risthæjaid adnet. 

Sv. 1, mana tarbo; 2, manapiæb- 
mem. Falde i Barsel, nirvaiiet; nir- 
veket. 

Barselseng, s. se Barsel, 

Barsk, adj« 1, goawe; 2, garas, 
en barsk Finter, garra dalwe; 3, 
boark. Blive barsk, 1, garrat; 2, 
garasmet; 3, boarkasmet. Gjøre 
barsk j 1, garradetj 2, garasmattet^ 

3, boarkasmattet. 

Sv. 1, raimes $ 2, vuovdnai, en barsk 
Mand, vuovdnajes alma§. 

Barsk, adv. 1, goavet; 2, gara- 
set^ 3, boarkat. 

Barskhed, s. Ijgoawevuotj 2, 
garasvuot; 3, boarkvuot. 

Ugen efter Bartholomæus, 
Sv. hobmel, hobmelvako. 

Baskj s. doarsskalæbme. 

Sv. svaiskom. 

Baske, y. doarsskalet. 

Sv. svaskot. 

Bast, s. roages. 



Bastreb, s. roagesbadde. 

Sv. 1, kainoj 2, ressme^ reSme. 

Bastmatte, s. roagga. 

Basun ^ s. heiSun9L\ blæse i Basun, 
basuna ^uojatet. 

Basunblæser, s. basuna ?ao)a- 
tægje. 

Baun, s. muorrafidno. 

Bauta, s. muittoba35e. 

Beaande, v. vuoigr|at 

Beaanding, s. vuoigqam. 

Be arbeide, y. barggat, bearbeide 
Jorden, ædnam barggat. 

Sv. 1, pargetj pargetet; 2, kicet 

Bearbeidelse^ s. 1, barggam^ 
2, dakkam, Æmningstræ, som er 
tjenlig til Bearbeidelse, avnasmuonra, 
mi dakkujubmai dokke. 

Bearbeider, s. 1, bargge; 2, , 
duogjar. 

Sv. 1, pargeje^ 2. tuojar. 

Beblande, v» sægoleU 

Sv. 1, sækolelj 2, mas tetet. 

Beblandelse, s. 1, sægotæbme? 
2, sægotus. 

Sv* 1, sækastem^ 2, mastetem, ulov- 
Kg Beblandelse^ loppetes mastetem. 

Beboj v. assat. Stedet er ikke 
beboet, baikke læ olbmuitaga. 

Sv. 1, viesat^ 2, orrot, orrotel, 6e- 
bo Landetj ædnameb orrotet. 

Beboelig, adj. orotatte, Husene 
ere endnu ikke beboelige, men skutle 
sættes i beboelig Stand, æi læk vie- 
sok vela orotattek, mutto orotattam 
lakkai dakkujuwut galggek. Være, 
gjøre beboelig, orotattet. 

Sv. orotatte. Være, gjøre beboe- 
lig, orotattet, det Land er ikke be- 
boeligtj i tat ædnam orotatte. 

Beboeligen, adv. orotattam lak- 
kai. 

Beboelighed, orotattemvuot* 

Beboelse, s. 1, orrom5 2, assam^ 
hint Hus er ikke indrettet til Be- 



Beboelse 



59 



Ucde 



boebe, dot viesso i læk rakaduwum 
assam varas olbmuin. 

Beboer y s. 1, orroj 2, asse, 
Beboerne benytte alene det kvænske 
Sprog, assek aive suomagielaadnek; 
3, olbmuk, .ffeéoeme ved Øvreelven, 
bagjedædno olbmuk. 

Sv. Ij orroteje; 2, viesat. 

Bebreide^ v. guoccot, jeg 5c- 
breider ham at han ikke opfyldte sti 
Ord, guocom sunji go i oletam sanes ; 
2j soaibmat, bebreide en Vtroskaby 
softibiDat gæsagen osskaldasmættom- 
vuoda ^ 3, væratet, bebreide sig noget^ 
væratet aldsis maidegen. Saadanne 
handlinger fortjene ikke at bebrei» 
de$y fortjene ingen Bebreidelse, dag- 
gar dagok æi læk soaimetatte, væra- 
tatle. Bebreiden, s. i, guoccom; 2, 
soaibmam; 3, væratæbme. Ban er 
ikke at bebreide, i son læk soaib- 
mamest, væratæmest. 

Sv. 1, kaicolet; 2, kaigalet; 3, 
6aiTct. 

Bebreidelse, s. i, gucculdak; 

2, goasalmak. 

Sv. 1, kaigalem; 2, kaigotem; 3, 
kaigalvas; 4, kaicolem; 5. Sarrem. 
Smn fortjener Bebreidelse, kaigo- 
takes, etuÉrbeide, som fortjener Be- 
breidelse, kaigotakes pargo. 

Bebræmme, v.buddit,6e6r^emme 
og pryde Koftekraven, gafle^æppat 
buddit ja hærvatallat; 2, buddestet. 

Sv. 1, pardet; 2, luoskot. 

Bebude, v. 1, diedetet, AU be- 
buder et lykkeligt Aar, buok oasa- 
laS jaj^e diedetæmen læ ; 2, muittalet; 

3, gnlatet. 

Sv. i, sakastet; 2, puodgestet. 

Be bud else, Bebuden^ s. 1 . sakka ; 
2, diedetæbme; 3, muittalæbme ; 4, 
nmittalas; 5, gulatæbme; 6, gulatus. 

Sv. i, sak; 2, sakastem; 3, puod- 
gettem. 



Bebygge, v. viesoid, godid, or- 
romsajid rakadet, dakkat JUan ved 
ikke naar Landet først blev be- 
bygget, i læk dietto goas olbmuk assa- 
gotte ædnami. Landet er stærkt be- 
bygget og befolket, ollo viesok ja 
assek læk ædnamest. 

Bebyggelse, s. viesoid-, godid-, 
orromsajid rakadæbme, dakkam. 

Bebyrde, v. 1, noaddasatlel; 2. 
lossodattet; 3, vaivedet, bebyrde sin 
Samvittighed, Hukommelse, sin Næ* 
ste med noget, oamedovdos, muitos, 
guoimes mainegen vaivedet. 

Sv. 1, lossotet; 2, nodotet. 

Bebyrdelse, s. l,noaddasattein^ 
2, lossodattem; 3, vaiwe; 4, vaive- 
dæbme. 

Bebyrdes, v. 1, noaddaset; 2, 
lossot; 3, lossanet. 

Sv. lossot. 

Bebyrdelse, s. 1, noaddasæbmej 
2, lossom; 3, lossanæbme. 

Be da are, v. 1, jallasmattet; 2, 
bættet. 

Sv. 1, piedotet, kjødelig Lyst har 
bedaaret dit Hjerte, o^JelaS hallo læ 
to vaimov piedotam. 

Bedaarelse, Bedaaren^ s. 1, 
jallasmattem ; 2, bættem. 

Bed a ares, v. 1, jallasmet; 2, 
bætatallat. 

Bedaarelse, s. 1, jallasraæbme^ 
2, bætatallam. 

Bedaget, adj. 1, hui boares^ 2, 
boarrasmuwum, en bedaget Olding, 
boarrasmuwum vuoras; 3, allalaS. 

Bedagethed, s. 1, boaresvuot; 
2, vuorasvuot. 

Bede, s. 1, guotto; 2, guoltom. 

Sv. 1, quotoj 2, quotom. 

Bede, v. guottot, on% Dyret. 

Sv. quotot. 

Be den, s. guottom. 

Bede, v. guodotet. 



Bedi 



60 



Bedrøyelse 



Sv. 1, quotolet; 2, remohet. 

Seden, s. guodotæbme. 

£ede^ v. 1, rokkadallart, bede for 
sii Liv, hæg^gas rokkadallat; rokkolet ^ 
2, adnoi, jeg havde bedet om at blive 
lettet, adnom legjim gæppadussi je5- 
Sam ; Nøden bragte mig til at bede 
dig, hætte aiiotatti muo dast; han 
bad sig fri for Straf anoi besu« 
jussi jegas rangaStusast^ 3, bivddet, 
jeg vilde bede dig om en hel Bibel- 
aust obba bibbal bivddet aiguSim^ 4, 
bægotet, jeg beder dig øm hv€td jeg 
behøver, bægotallam dust maid dar- 
baSam; 5, fattet, vattet^ 6, stavkedet, 
hvad beder du om? maidstavkedak? 
7, bovddit, bede Fremmede, gusid 
bovddit, 8, bede Farvel^ diervuodaid 
cælkket Tilbøielig tU at bede, fat- 
tales. Tilbøielighedy fattalesvuot. 

Sv. 1, rokkolelj rokket; 2, adnot, 
anotet; 3, madtet; 4, valtet. 

Be den, s. 1, rokkadallam; 2, 
^ adnom 5 3, bivddem; 4, bægotæbme; 
bægotus; 5, fattern 5 6, stavkedæbmej 
7, bovddim. 

Bededag, s. rokkusbæiwe. 

Sv. rokkolespeive. 

Bedehus^ s. rokkadallam viesso. 

Sv. rokkoleskote. 

Bed est ed, s. 1, rokkadallam 
baikke; 2, - sagje. 

Bedested, s. 1, guottom baikke ; 
2, - sagje; 3, guodotam baikke; 4, 



Be drag y s. bettus. 

Sv. pætto, 

Bedr age, \.hæiiet.bedragemed 
forfm^ende Ord^ filiijægje sanidassis 
bættet; Baabet bedrog mig, doaiwo 
muo betl. 

Sv, 1, petlet; 2, sluoket; 3, tåret, 
i Handel^ bedrage i Handel, osasi 
tåret. 



Bedrager, s. 1, bette; 2, bct- 
tolaS. 

Bedrageri, Bedragen^ s. 1, 
bættem; 2, bettus; 3, bættolaivool 

Bedragelig^ adj. bættolaS. 

Sv. 1, pettok, bedrageUge Varer, 
pettokes osaseh; pettokeslakaS; 2, 
taretakes. 

Bedrageligen,ViAy.\ieXUÅ!d^\] 
2, bættolai lakkai. 

Bedragelighed, s. bættolaSvoot 

Bedragersk, adj. i, bætte; 2, 
bættoIaS. 

Sv. pettok, en bedragersk Mand, 
pettokes olma; 2, tareles. 

Bedragerske^ s. i, bætte; 2, 
bættolaS nisson. 

Bedragerskhed,s,hBd\io\9Swol 

Bedrages, v. bættataddat. 

Sv. petatallet 

Bedrag, Bedrageri, s. bættatad- 
dam. 

Bedre, v. buorredet, det staar 
ikke til at bedre, i læk buorredaBmest. 

Sv. 1, puoretet; 2, paretet. 

Bedring, s. 1, buorredæbmc; 2, 
buorradus. 

Bedres, v. buorranet. 

Sv. puoranet, Feiret begynder nu 
at blive bedre, talke puoranaSa. 

Bedring, s. buorranæbme. San 
er lidt i Bedring, men er endnu 
ikke bleven ganske god, frisky buo- 
rebu§ guvUui læ mannamen, i te*^ 
vela aibas buorranam. 

Sv. puoraiiem. 

Bedrift, s. 4, dakko; 2,barggo. 

Sv. 1, takko; 2, pargo. 

Bedrive, y. dakkat. 

Sv. takket. 

Bedrøve^ v. moraStattet. 

Sv. hainotet. 

Bedrøvelse^ s. moraS. Bedrø- 
ven, moraStattem. 

Sv. 1, vai; vaja; 2, surgo. 



BedrøTcs 



61 



Befale 



Bedrøves, y. moraStet 

Sv. huinot 

Bedrøvelse, 8. 1, moraStæbme; 
2, moraS. 

St. huinosYuot 

Bedrøvelig, 9iA].xom9$iMe, fte- 
drøuelige Hændelser, iiioraStatte dap- 
patusak* 

^e lir j6r v e { I jr e n , adv. moraSIakkai. 

Bedrøvelighed, s. moraivuot 

Be drøv e t , adj. mara§t«gje. Blive 
bedrøveij morraSi Saddat Fære 6c- 
drøvei, morraiest læt. 

Sv. 1, huinos; 2, vajes; 8, hujos. 

Bedsie, s. 1, buorre; 2, avkke, 
det almindelige Bedste, oftasas^buo- 
kai buorre, avkke. Lægge sig noget 
til Bedste^ bigjat maidagen vuorkællon 
aldsis. Have noget til Bedste^ ællo- 
laS olmni læt. Bave en til Bedste, 
gnoimes bilkkogagjen, navrron adnei. 

Sv. 1, puore; 2, auke. 

Bedstefader^ s. agja. 

Sv. aja. 

Bedsteforældrej g. ajak ja 
akkok. 

Bedstemoder, s. akko. 

Bedække^ v. l,gof2at; 2, loavd- 
det; 3, obbitet. Gud bedækker Sim- 
len med Skyer, Ibmel balvaidesguiin 
afaoe obbit; 4, bedække med Sne, 
javestet. 

Sv. 1, lautet; 2, kopSet» bedække 
Hevedet, oiveb kopSet; 3, javestet, 
bedække med Jord, ædnamin jave- 
tXei\ 4, tauket; 5, aldet; 6,kudjotet. 

Bedækkelse, s. 1, loavddem; 
2, gofSam; 3, javestæbme. 

Bedwkning, s. 1, loavdde; 2, 
gofSas; noget tilBedækning^ guddejo. 

Sv. 1, lauta; % koplas. 

Be dækkesj v, 1, obbit, Himme^ 
hn. Liften begyndte atter at be- 
dmkkes, obbiigodi fast albme, dalkke; 
2, jawat, naar Teltet bedmkkes, ryger 



^y go goatte jawa de «uwe. Be- 
dækkeij (skyet,') obbas, Himmelen er 
bedækket^ obbas læ aibmo ; 3, ob, en 
bedækket Himmel, ob albme. 

Sv. bedækkes med Sne, j auket. 
Bedækket med Sne, jatkos, endnu 
er dette Fjeld bedækket med Sne, 
æska le tat vare jatkos. 

Bedærve, v. i, billedet; 2, bil- 
laSuttet. 

Bedærvelse, s. 1, billedcbme; 
2, billaSuttem. 

Bedærves, v. 1, billeguwut; 2, 
biUaSuddat, Bogen bedærvedes da den 
blev vaad, bfllaSuddai girje go gastai. 

Bedærvelse, s. billeSubme; 2^ 
billasuddam. 

Bedømme, v. 1, dubmitj 2$ ar- 
vedet. 

Sv. duobmeL 

Bedømmelse, s. 1^ dubmim; 2, 
arvedæbme. 

Bedøve, y. 1, galmastuttet, Skræk" 
ken^ Hugget bedøvede mig, ballo^ 
Sasskem galmastutti moo; 2^ cergi- 
dattet. 

Sv. Særketattet. 

Bedøvelse, Bedøven, s. 1, gal- 
mastuttem; 2, Sergidattem. 

Bedøves^ v. i, galmas mannat; 
2, galmastuwat; 3, Cergidet. 

Sv. 1, Sældnet; 2, Særkeletj 3, 
bedøves af Kulden, kaldnet. 

Bedøvelse, s. i, galmastubme ; 
2, gabnas mannam. 

Beedige, v. vuordnot. 

Sv. vuordnot. 

Beedigelse, s. vuordnom. 

Befale, v. i, rawit, vi ville 
høre nogle Ord, som han befaler 
os, moadde sanidaiggop gullat, maid 
son migjidi ravistadda; lian har intet 
at befale over mig, i sust læk mik-> 
kege rawimuSaid niuo bagjel; befale 
over en Hær, soaltevægaid rawit 5 



Befale 



62 



Befordres 



2y goc6ot, be/ale sig og sin Sag Gud 
£ Vold, je6as ja a§§es Jbmel gitti 
ravvil, goS2ot; hvad befales? maid 
go6ok? mi go66ujuvvu? 

Sv. 1, travet, 2, ko56ot. 

Befaling y s. 1, rav; 2, rawi- 
muS, hcw du nogen Befaling^ (noget 
al befale,') til den Dag? anakgo 
maidagen rawimu§aid dam bæiwai? 

3, godSus; 4, go66om. 

Sv. 1, tråvern ; 2, Iravotes; 3, koScom ; 

4, kodolvas. 
BefalingsmandyS. rawijægje. 
Sv. 1, radeje; 2, piejetus olmai. 
Be fare 9 v. 1, jottet; 2, mannat, 

befare en Landstrækningy et Havj 
ædnam, mæra mannat, jottet. 

Befaring, s, l,jottem; 2, man- 
nam. 

Befatte sig medy v. 1, dasa 
mannat, be f at dig ikke dermed! ale 
mana dasa I befat dig ikke med at 
gjøre ham noget, ale mana sunji mai- 
degen dakkat; 2, barggat; 3, dakkat. 

Sv. 1, takkamusen valdet; 29e£ebs 
tassan piejet. 

Be fin de ^ v. i, gavdnat; 2, dovd- 
dat, Fordringen befandtes billig^ 
gaibadussa gavdnujuvui, dovdduju- 
vui vuoigaden; 3, ællet, befinde sig 
vel, burist, dierwan ællet; jeg be- 
finder mig ikke ve/, im æle ; jeg be* 
finder mig ikke vel i Hovedet^ oaivest 
im æle; 4, befinde sig paa et Sted, 
læt; 5, orrot, hvor befinder lutn sig 
nu? gost dal læ, gost dal orromen 
læ? 

Sv. 1, kaudnet; 2, vuoptestet; 3, 
viesot; viesotallet, hvorledes befinder 
du dig? maktes yiesoh? jeg befinder 
mig vel, viesotallab puorest; 4, be- 
finde sig iUlcy tossvoret, jeg befin- 
mig ilde i Hovedety oivist tossvoreb; 

5, hiwol, hivkot, mest om Dyr, der 
ikke ere friske^ 



Befindende, s. i, gavdnam; 2, 
dovddam; 3, dille, (Tilstand). 

Befindesj v. gavnatallat. 

Sv. kaudnatallet. 

Befippet, adj. hirbmastuwum. 
Blive befippet, hirbmastavvut. Gjøre 
befippet, hirbmastuttet. 

Befippelsey s. hirbmastubme. 

Beflitte sig paa, v. 1, barg- 
gat ala; 2, viggat ala, en alvorlig 
Opfordring til at beflitte os paa 
at være Gud til Behag, davgad go2- 
Som dam ala barggat Ibmel miela 
mield ællet; 3, æljotet. 

Sv. 1, æljotet; 2, viggat; 3, hug- 
setet; 4, vainotet. 

Beflittelse^ s. 1, barggam; 2, 
viggam; 3, æljotæbme. 

Befolke, v. olbmuid asatet, bigjat* 
befolke et Land, ædnami olbmuid asa- 
tet, bigjat; Amerika blev befolket 
fra Asien, Amerika olbmuides oa|- 
Jom læ Asiast; et tæt, tyndt fte- 
folket Land, oUo, uccan olbmuk, as- 
sek læk ædnamest. 

Befolkning, s. 1, olbmuid asa- 
tæbme, bigjam; 2, olbmuk; 3, assek. 

Befordre^ v. 1, audedet, 6e- 
fordrevorNwstesLyksedighedy guoib- 
mamek oasalaSvuoda audedet; 2, doai- 
matet; 6e/orrfreJRei5eitrfe:3, fivridet; 
4, goastadet. 

Sv. autetet. 

Befordring, s. 1, audedæbme; 
audadus; 2, doaimatæbme; 3, fivri- 
dæbme; 4, goasladæbme; reise med 
egen Befordring^ su je6as fivroin 
vuolgget, matkaSet. 

Sv. autetem; autetes; autades. 

Befordrer, s. 1, audedægje; 2, 
doaimatægje; 3, fivridægje; 4, goa- 
stadægje. 

Befordres, v. auddanet, Aon er 
befordret tilet bedre Levebrød, aud- 
danam læ buoreb laibbai. 



Befordring 



63 



Begave 



Befordring^ 8, auddanæbme ; 
audadus» Have fri Befordring^ fiy- 
ridume laihas adnet. 

Befragie, v. se fragte. 

Befri, v. l,bæsstet; 2, vælladet, 
Gud befrir mig fra at gjøre det 
Ch%de^ Ibmel væltad muo bahast dak- 
kamest. 

Sv. 1, Sau tet; 2, piæsetet. 

Befrielse^ s. 1, bæsstem; 2, 
væltadæbme. 

Befrier y s* 1, bæsste; 2, vælta- 
dægje. 

Befries y v. l,bæssat; 2, vælttat. 

Sv. 1, piæset; 2, caulatallet. 

Befrielse^ s. 1, bæssam; 2, vælt- 
tam. 

Befrugtey v. Saddolag^an dakkat. 

Befrugtelsey Befrugtning, s. 
SaddolaJ^an dakkam. 

Be fr yg te 9 v. ballat, det er at 
befrygte, at Freden ikke vil vare 
tænge, ballat læ, ballamest læ, åtte 
raflThe i gukka biste. 

Sv. i, palletj 2, vahrotallet. 

Befugte, v. 1, gastadet; 2, laf- 
tadet. 

Sv. tæbbot; tæbbotet. 

Befugtelse, s. 1, gastadæbme; 
2, laftadæbme. 

BefuldmægtigCy v. 1, famos 
addet; 2, audastolbmajen-, 3, sagja- 
sa^an dakkat, bigjat, jeg har be* 
fuldmægtiget ham til at handle paa 
mine Fregne, sunji fabmom læm ad- 
dam, muo audastolbmajen, muo sagja- 
sa^an su læm bigjam muo bælest 
dakkat. En Befuldnuegtiget, s. i, 
audastolmai; 2, sagjasaS. 

Sv. iy olles famon addet; 2, saja- 
saS bigjat; en Befuldmægtiget, au- 
tastolma. 

Be f ul dmæg ti geise, s. l,famo- 
addem; 2, audastalmajen- 3, sagja- 
sajjan bigjam. 



Befænge^ v. 1, baidnet, Byen 
blev befængt med Pest, gavpug baid- 
nujuvui rottodavdast ; 2, duolvadet. 

Befængelse, s. baidnem; 2, 
duolvadæbme. 

Sv. 1, painet, 2, podvotet; podvet. 

BefængeSy v. duolwat, han var 
befængt med alle Laster, duolwam 
læi buok suddoin. 

Befængelse, duolwam. 

Be f æ ste ^ v. 1, nannit, han be- 
fæstede Disiplene^ mattajegjid nanni; 
2, nannodet; 3,nannostet;4, nannos- 
mattet. 

Sv. 1, nannolet; 2, nannostet. 

Befæstelse^ s. 1, nannim; 2, 
nannodæbme; 3, nannostæbme; nan- 
nostus; 4, nannosmattem. 

Befæstes, v. nannosmet. 

Sv. nannot. 

Befæstelse^ s. nannosmæbme. 

Befæstning, s. 1, nanosvuolta; 
2, ladne; 3, nannim. Befæstnings- 
konst, nannimvuoda dietto. 

Beføje, v. være beføjet, Beføjelse, 
se foranledige. 

Beføle, v. guldalet, guldaladdat. 

Sv. kuldelet. 

Beføling, s. guldalæbme. 

Beførcy v* suolet lailtet, 

Beførelse, s. suoleraes laittem. 

Beg, s. bik; raddebik. 

Sv. 1, kahSae; 2, badak. 

Begaa, v. 1, dakkat, begaaFor- 
brydelser, værredagoid dakkat; 2, 
begaa sig imod, nakkaSet; 3, bittet. 

Sv. takket. 

Begave, v. 1, addet, Skaberen 
havde begavet ham med herlige Ev' 
ner, sivnedægje addam læi sunji §iega 
særaid, navcaid. 2, Begavet^ 6æppe, en 
begavet Taler, Sæppe sardnedægje. 
Ubegavet, ikke begavet, cuorbbe, af 
Naturen ikke begavet, luondost 
Cuorbbe. 



Begave 



64 



Degrarelse 



Sr. vaddet 

Begcy v. bikkadet. 

Sv* badet. 

Begning^ s. bikkadæbme. 

Begegne, v. se behandle. 

Begeistre, v. 1, ælljosmattet^ 2, 
æljotet, begeistret af Religion og af 
Kjærlighed til Frihedy ælljosmattu- 
juvvum, æljotuvvum religionast ja ra- 
kisvuodajst isedvtttti; 3, ællatet. 

Begeittren^ Begeistring, s. 1, 
ælljosmattem, en hellig Begeistring 
drev ham, basse ælijosmattem su vig- 
gati; 2, æljotæbme; 3, ællatæbme* 

Begeistres^ v. ælljosmei. 

Begeistring, s. ælijosmæbine. 

Begge, adj. 1, guabbaSak, guab- 
baSaga, vi vare paa begge Steder, 
finaimek guabba^ baikki ; 2, guabbag; 
3, gugtug, til begge Kanter^ Morgen 
og jÉfLen^ gugtug gæSSai, ækkedi ja 
iddedi. 

Sv. 1, kobbaSak; 2. quektel, quek- 
teln, quektelest, paa begge Sider af 
J^erget, quektel varen. 

Begive^ v. (begive sig bort,") 1, 
vuolgget, begive sig paa Flugt, ba- 
tarussi vuolgget; 2, vasselet; 3, man- 
nat, begive sig til et Arbeide^ man- 
nat barggoi;4, hæittet, (ophøre^^ 5, 
dappatuwut, (tildrage)^ 6, gaddat, 
(ske). 

Sv. I9 vuolget; 2, Saskatet, be- 
give sig i Fare, Saskatet vahdai; 3, 
mannet; 4, skoblanet; 5, heitet; 6, 
soittet; 7, Saddet. 

Begivenhedj i, sakka, forun* 
derlige Begivenheder ere skedte^ 
ovdulaS sagak læk gaddam, dappa- 
tuwum; 2, dappatus. 

Sv. soitem. 

Begjære^ v. 1, anestuwat, to 
Aar lutr jeg tjent ham, nu har jeg 
begjært hans Datter, guofl jage læm 
su balwalam, dal anestuwam læm su 



nieid ; du skal ikke begjære! ik ane- 
stuwat galgal 2, anestet, han k- 
gyndte at begjanre min Søn i Tje* 
neste, anestiSgodi must barne balv- 
valussi; 3, aneldet; 4, anestuddet; 5, 
ravkkat; 6, stavkedet; 7, halidet; 8, 
vainotet, ifjor begjærede jeg en Bsj 
af dig, dimag vainotim girje dust; 9, 

- stuwat, et verbalt Suffix, ^ at se, 
høre, oaidnet, gullat, begjære at se, 
høre^ oainestuwat, gulas tu wat; 10, 

- taddat, tallat, en freqventaiiv Ver* 
balform^ at bytte, laane, lonotet, 
luoikket, begjære at bytte, laane, 
lonotallat, luoikatallat; havde lumhe* 
gjært at laane af mig, havde jeg 
laant ham, go li^i luoikataddam de 
lifSim luoikkam. 

Sv. 1, uslotet; 2, vaitet, begjitr 
af mig hvad du behøver, vaitemuste, 
mab tarbahah; 3, våtet; 4, hamo- 
stallet. 

Begjæring, s. 1, aneslubme, 
tilstaa, afslaa ens Begjannnger, ane- 
stumid suowat, biettalet; 2,ravkkam; 
3, stavkedæbme; 4, arje; 5, balidas; 
6, adnom. 

Sv. 1, us to; 2, halitem; 3,vailem. 

Begjærlig^ adj. 1, vaibmel; 2, 
halidægje; 3. vainotægje. 

Sv. 1, vainok; 2, næpel, begjærlig 
efter Brødy næpel laipai; næpok; 3, 
snaule; snaulok, 

Begjærligen, adv. vaibmelet. 

Begjær lighedysAy anestubmc; 
anestowamvuot; 2, valmelvuot; Sj 
habmo; 4, hibmo. 

Sv. 1, halHem; 2, vainotem; 3> 
vainokvuot; 4, harao; 5, næpelvaot; 
6, snaulokvuot. 

Beglo, v. gavkkat. 

Begrave, v. havdadet. 

Sv. 1, hauletel; 2, joulet; jrfel; 
3, gnioptetet. 

Begravelse^ s. havdadæbs^> 



Begrayelse 



65 



Degynde 



den Dødes Begravebe,jfibme havda- 
dabme; bivaaney være Utstede ved 
en Begravelse^ ællet, fidnat havda- 
dæme mokkest. 

Begreby 8. 1, arvadus, danne sig 
ei Begreb om naget, arvadus aldsis 
dakkatmastegen; 2, fietto; 3, daiddo-, 
4, oaiyadns; 5, oapatus, et kart Be- 
greb af den saliggjørende Sandhed, 
oanekas oaivadus, oapatus audogassan 
dakke dnotvnodast. 6, f^ære, staa i 
Begr^ med, l,aiggot; 2, -goattet, 
han er, staar i Begreb med at læse^ 
lokkal aiggomen, lokkagoattemen læ. 

Sv. 1, skenom;2, arvales;3, quor- 
ketem; 4, tajetem; 5, oppetes. 

Begribe, v. 1, arvedet^ 2, fiUit. 

Sv. iy skenot; 2, quorkelel; 3, ta- 
jetet. 

Begribelig, adj. i, arvedatte, 
ilel er sagtens begribefigtj galle dat 
te arvedatle; 2, arvedægje; være 
begribelig, arvedæmest læt. 

Sv. qaorkok; quorket. 

Begribeligen,9idy, arvedattam- 
lakkai. 

Sv. quorkoklaka. 

Begribelighed, s. arvedattam- 
voot. 

Sv. quoriiokvuot. 

Begrunde, v. vuoddodet, hvad 
Videnskaben skal begrunde og lære, 
najd dietto vuoddodet ja oapatet^ 

grigga. 

Sv. vuododet. 

Begrundelse, s. vuoddodæbme. 

Begrunder, s. vuoddodægje. 

Be gr æ de, v. Sierrot. 

Sv. 1, Serot; 2, vajetet. 

Begrædelse, s. Sierrom. 

Begrændse, v. l^mærredet; 2, 
rajaid, mære bigjat. 

Sv. meretet. 

Begrændsningy s. 1, mærre- 
dæbme, 2, rajaid, mære bigjam. 

Nørtk-tapfiik Ordbog, 



Begunstige, v. 1, suowatj 2, 
audedet. 

Begunstigelse, s. IjSuowam^ 
buorre suowam^ 2, audedæbme. 

Begynde, v. 1, algget, han vil 
nu begynde paa Forretningen, fid- 
nosis aiggo dal algget; 2, algetet, 
naar jeg begynder lidt fatter han 
strax hvordan det er, go algetastam 
de dallan son fuobmaS mo læ^ 3, 
riebmat, han bliver vred, naar man 
begynder at ttde til ham, son sutta 
go olmuS riebma sunji sardnot; nu 
har jeg ingen Lyst til at begynde 
at tale, im dal riemastuva hallat; 
4, roavkkoset, lader os begyn* 
de paa Reisen, roavkkosædnop 
matkkai; 5, rappaset, ((utbne sig,') 
det nye jiar begyndte, de rappas! 
odda jakke 5 6, valddet, (tåge fat,) 
naar Zhjobnesøen ophører, begynder 
Zhjingalsøen, go Colmejavrre nokka 
de 6'ngaljavrre valdda; her begynde 
hans Marker, dago valddek su æd- 
namak; 7, -goattet, et Sufpxiv-Ver- 
bum. Våndet har allerede begyndt 
at stige, 6acce jo accagodi; Solen 
begyndte at gaa ned da vi kom, 
bæivad luoitadiSgodi go bodimek^ 
endnu har han ikke begyndt at 
trænge, ain darbaSiggoadekættai læj 
Helgen har allerede begyndt, basse 
valddegodi jo^ det som er begyndt 
at udføresy mi dakkusgottujuvui 5 han 
begynder at faa Lyst til at sove, 
oadestuvaSgoatta ',jeg begynder endnu 
ikke at faa Lyst til at sove^ oade- 
stuwa§goadekættai ain læm. Goattet 
tilføjes ogsaa Verber, der betyde at 
begynde i Våndet har begyndt at 
stige alt mere og mere-, algoladdaS- 
godi occat Saccej Vinteren er alle^ 
rede begyndt, dalvve alggagodi jo. 
8, Verbeme selv tilkjendegive en Be» 
dyndelse, de ere afledede, som: at 
5 



Degynde 



Bebagelig 



have Overhaand, vægjet; begyu' 
de ai faa Overhaand^ vægjat; ui 
holde, doallat; begynde ai holde^ 
doUit; ai fyge, soiccet^ begynde ai 
fyge, soicidet. 

Sv. 1, alget; 2, algetet^ 3, saitet, 
am Tiden, Fasien begynder, fasto 
saili; 4, 6uocet, v» begyndte ai ar- 
beide med al Kraft, Suoceime par- 
get famost; dei begynder ai sne, 
Tærald Suoca ; 5, - goattet, dei begyn- 
der ai blive koldi^ Soskogotta ; 6, - ta- 
^eij dei begynder ai regne- raSotada. 

Begyndelse, s. 1, alggo, i Be- 
gyndelsen var Ordei, algostlæi sadne; 
i den alkrførsie Begynddse, alggo- 
algost; 2, alguS, ros ikke Begyndel- 
sen^ førsi Slutningen tilkommer 
Takken, ale vuost ramedalgoS, loa- 
past æska gittos boatta; 3, rappa- 
sæbme; 4, ruotas, (Rod). Be- 
gyndelse, Begynden, 1, alg- 
gem; 2, algetæbme; 3, riebmam. 
Som er uden Begyndelse, 
som ingen Begyndelse luir, algo- 
tæbme. Egenskaben, Beskaffenhe- 
den ai være uden Begyndelse, al- 
gotesYUOt, Himlen og Jorden, alle 
Skabninger have en Begyndelse, 
kuns Gud har ingen Begyndelse, 
almest ja ædnamest, buok sivnadu- 
sain alggo læi, duSSefal Ibmelest læ 
algotesvuot; Gud har vmrei uden 
Begyndelse og bliver evindeligen, Ib- 
mel læ orrom algotesvuodast ja or- 
romen læ agalaS aiggai. 

Sv. 1, algo, algosD lei pako; af 
Begyndelsen, algost; gjøre en Be- 
gyndelse, algob takket; fra Begyn- 
delsen, algevisl; uden Begyndelse, 
algotæka, algonapta; 2, algem; 3,al- 
getem; 4, af Begyndelsen, eme',var 
Menneske i saadan af Begyndelsen? 
emekus almas li nau? fra Begyndel- 
sen af har dei værei saaledes, emesi 



tal le naute orrom. Algotesvoof, 
Jubmel le orrom algotesvuolesl ja 
orro ikalaS aikai; algenaptesvuot. 

Begynder, s. algge; 2, «Ige- 
tægje, Troens Begynder og Fkld- 
kommer, osko algetægje ja ollitægje; 
en som begynder og fuldender, alge- 
tægje ja loapatægje. 

Sv. 1, algeje, jakkon algeje ja 
oUeteje: 2, algeteje. 

Behag, s. 1, dokkim; dokkim- 
vuot; 2, dokki tæbme; 5, mieHa, ai 
have Behag deri, dasa miela adnet; 
4, miellalaSvuot;'5, likkom. Have, 
finde Behag i, mielastuwat^yegr/EfHier 
Behag i at gjøre dei, mielastuvam dam 
dakkat. 

Sv. 1, likom, i hvilket jeg har god 
Behag, juosne adnabpuore llkomeb; 
2, likokesvuot; 3, miæl, hvem kan 
gjøre ham til Behag? kuttes mattida 
so miælen mete takket? 

Behage, v, i, dokkit; 2, njal- 
gidet, ikke behager mig dei Arhdde, 
i njalgid munji datbarggo; 3, likket. 
4, Dokkitet, behager du ai gjøre dei 
nu? dokkitakgo dal dam dakkat? 5, 
njalgidattet. 

Sv. 1, likot, dei behager mig, tat 
munji liko; 2, tekoget; 3, vuokahet, 
ikke fmder Gud Beliag i dei, ig^ 
Jubmel tab vuokahe. 

Behagelig, adj. 1, havsske» 4e- 
hageligi er Stedet, havsske læ baikke ; 
2, bærles, en behagelig FHdrenjagi, 
bærtes goddebivddo; 3, suotas, dei 
er behageligi ai læse Bisioriebøger, 
suotas læ lokkat mnittalusgirjid; 
4, dokkalaS. ^se for behagelig, 
havskaSet. Blive behagelig, havsskas- 
met. Gjøre behagelig, havs^as- 
mattet. 

Sv. 1, hauskes, ei behageligi Liv, 
hanskes viesom; hauskedakea; 2, 
suottes; 3, likokes; 4, murres f mur- 



Dehagelig 



67 



Behold 



rete$ ; 5, VQolos, en behagelig Reise- 
Yooios maano. 

Behageligen, adv* 1, havsket; 

2, bærttaset; 3, suottaset; 4, dokka- 
laggat Havsske -, bærtas -, suottas -^ 
dokkalas lakkai. 

Behagelighed, 8. 1, miella-» 
laSniot; 2, havsskevuot, je^ Aar nydi 
mange Behmgeligheder i hans HuSy 
oUo havsskevuodaid adnam læm sn 
daiost; 3, bærtasvuot; 4, suotasvuot ; 
&, dokkalaSvnot 

Sv. 1, hauskevuot; 2, suoUesvuot; 

3, likokesvuot; 4, morretesvuot, der* 
sem du vil farsignre Liveis Behå- 
geligked, juB viesomen marretesvuo- 
teb sitah hemset. 

Behandle, v* 1, adnel, han be^ 
handlede mig godiy burist ani muo; 
2, mæiinodet^ 3, behandle godi^hno^ 
rastel; 4, behandle ilde, slet, bah- 
hastet 

Sv. 1, adnet; 2, tornetet. 

Behandling, s. 1, adnem; 2, 
meimodæbme; mænnodus ; 3, god Be- 
håmdling, buorastæbme; 4, ond Be» 
handUng, bahhastæbme. 

Behandlingsmaadej s» 1, 
adnem lakke; 2, mænnodamlakke. 

Behefte^ v. 1, bissanattet; 2, 
darwanattet. 

Behefte, v. 1, bissanet; 2, darv- 
Ttoet, /Mm er belkeftet med ulægelig 
S g g dom , sunji darwanam læ buor- 
mmil^tos davd. Bans Jord er be- 
hifiet med Gjæld, sn ædnam bagje- 
M vælgge orro. 

Beherske, v. 1, raddit, at be- 
herske sig seh og sine Iddenskaber, 
jeiw ja halidnaaides raddit; 2, rada- 
tti&it; 3, valdastallat. 

Sv. radet. 

Beherskelse, Behenkning, s. 1, 
nåtim,Selvbeherskelse/jehS raddim- 
vool; 2,radastaUain') 3, valdastaUam. 



Behersker^ s. l^raddijægje; 2, 
radastalle; 3, valdastalle. 

Behjertet, adj. vaibmui ; 2, vai- 
moskas; 3, jallo; jalloi. Blive be- 
hjertet^ 1, vaimosket; 2, jallot; 3, 
jallosmet. Gjøre behjertet^ l,vaiino-> 
skattet^ 2, jallodet; 3, jallosmattet. 
Opføre sig behjertet, jallostallat. 

Sv. 1, jalo, han er den mest 6e- 
hjertede af alle, jalomus le sodn 
kaikist ; jalok, jalos $ 2, puoike. Blive 
behjertet, jalot, han er blevet noget 
mere behjertet end før^ jalostam le 
talle autoSest. Gjøre behjertet, 1, 
jalotet; 2, jalostattet. Opføre sig 
behjertet, være behjertet^ jalostallet. 

Behjertet^ adv. 1, vaimoskasat; 
2, jallolakkal. 

Sv. jalost; jalosikt; jaloslaka. 

Behjertethed, s. 1, vaibmui- 
vuot; 2, vaimoskasvuot ; 3, jallovuot. 

Behjælpe, v. birggit, han be^ 
hjwlper sig medlidt, uccana3ain son 
birggi. 

Sv. birget. 

Behjælpelig, adj. 1, vækkai; 
2, vækketægje, were sin Næste be* 
hjætpelig til, med noget, guoimes 
vækketægje læt masagen, mainegen. 

Sv. vækketeje. 

Behjælpeligen, adv. birggim 
lakkai. 

Behjælpelighed, s.vækkaivuol. 

Behold, 8. t Beltold, 1, aimoin; 
være, forblive i Behold, aimoin læt, 
orrot; Folkene ere i Behold^ olbmuk 
aimoin læk, orruk; bringe Godset frem 
i Behold^ æloid aimoin buflet; have 
i Behold, aimoin adnet; 2, aimoidi, 
bUve i Behold^ dAmoxAi Saddat, baccet, 
Baaden søndersloges, men Folkene 
bleve i Behold, vanas cuovkkani, 
mutto olbmak aimoidi baoce; da han 
havde betalt sin Gjæld^ havde han 
intet Ulbagey i Beliold^ go vælges 
5» 



Behold 



68 



Deiie 



mafsam læi, de i mikkege sunji ai- 
moidi baccam; 3, ligas, hanluuvde i 
Beholdj ligas son ani. Bringe- opbe- 
vare i Behold^ aimokuSSat, at op- 
bevare Næsiens Gods, Kvæg, guoi- 
mes oame, Sivetid aimokuSSat. Blive 
£ Behold^ ^SJ^h baccet, hvor meget 
bliver da igj^n, i Beliold for dig? 
oUogo dunji dalle bacca? 

Sv. 1, aimoiif aimon orrot, pacet; 
2. aimoit, ainioil potet; 3, have i Be- 
hold, haldet, tlette Aar hovde jeg 
min JJjotd i Behold, tan jaken ieb 
ælekam puorest haldem; 4, paccem. 

Beholde, y. 1, adnet. Røveren 
hd ham beholde Livet, rievar addi 
sunji hoggas adnet; beholde noget 
hos øs selv, luttamek, duokkenæ- 
mek Hiaidegen adnet; 2« doallat, Jeg 
ncenner ikke at beholde alt^ im raske 
baok doallat; 3, halddet, naarvi be- 
lioldt aabmi Veiy go rate haldiSei- 
mek. 

Sv. 1', adnet, beltold den Bog! 
adne tab kirjeb; 2, adnetet; 3, hal- 
det, dersom Jeg beholder mine Bøm, 
jus haldeb manaitam. 

Beholden, adj, 1, diervas; 2, 
aimoin, han er kommet vel, beholden 
hjem fra Heilen, dierwan, aimoin sid- 
dasis bodi matkestes; 3, baecam, 
Stervboets beholdne Penge- jabme 
dalloi baecam rudak. 

Beholdning, s. 1, bacatas; 2, 
baccem. 

Sv. 1, pacem; 2, pacelvas. 

Behov, s. 1, darbaS, Husbehov, 
dolIodarbaSak. Forrette sit Behov^ 
darbaSides, tSSes dakkat, galggat; 
boikkat; 2, darbaSvuot 

Sv. l,tarbek, tarbo; 2, tarbesvuot. 

Behændigj adj. 1, doaimaiaS; 2, 
cæppe, behændig og rask, £æppe ja 
jottel; 3, hq)pel. Blive behændig, 
cæppot. Gjøre behændig, Sæppodet. 



Fære^ vise sig beFuBndig, Sæppa- 
stallat, ville van^e behændig, gæppa- 
stallat viggat. 

Sv. 1, kætalaS; 2, Sæppe; 3, mas- 
sket; masskok; 4, happel; fappel. 
Fan^e behændig, Seppastallet; vigget 
Seppastallet. 

Behændigeny adv. 1, doaima- 
lag^at; 2, Sæppet; 3, happelet 

Sv. 1. kætala^at; 2, Sæppesikt; 
Sæppet. 

Behændighed, s. 1, doaibme^ 
2, doaimalaSvuot^ 3, gæppevuol; 4, 
happelvuot. 

Behænge, v. se hænge. 

Behørig, adj. 1, darbaSlaS; 2, 
berliggis. 

Sv. 1, olles; 2, Sættes. 

Behørigen,ad\. l,darbaSIa3jatj 
2, berliggaset. 

Sv. ollesikt. 

Behørighed, s. 1, darbaSvuol, 
2, berliggisvuot. 

Behøve^ v. darbaSet, det behøve 
vi ikke at vide, dam æp darbaS diettet, 
dat migjidi i darbaJ diettet; det he- 
høves ikke, i darbasuvu, i dat darbaS. 
Jeg beliøver Eder ikke, im læk din 
darbaSægje. Saa meget som behøves, 
narre, saa meget som behøves, ui- 
fordres til en Gangs Kogning, vuos- 
Sam narre. 

Sv. 1, tarbahet, vi behøve Bjtelf 
af Eder, mije tarbahebe vekkeb ti- 
jast; 2, njædastet Saa meget sm 
behøves, 1, nare, saa meget som be- 
høves til at leve, viesom nare; 2, 
birgesnak, have saa meget man be- 
høver, birgesnakeb adnet. 

Beile, v. 1, irgastallat, beile iH 
enPige, niiddi irgastallat; 2, soaqo- 
tallat, soaqoid adnet; 3, bivddet, beile 
til ens Gunst, gudege, olbmu armo 
bivddet. 



Deile 



69 



Dekjæmper 



Sv. 1, irketet; 2, sognot^ sogno- 
let, neilai, neitab sogiiotel. 

Beiten, s. 1, irgastallam ; 2, 
soaqo; 3, soaqotallam. 

Sv. 1, irketem; 2, sogno; sognom. 

Beiler, s. 1, irgge; 2, irgastalle. 

Sv. 1, irke; 2, sognoje; sognoleje. 

Beja, v. 1, jakket; 2, jakatallat; 
3, miedetel. 

Sv. 1, jakkot; 2, metetet. 

Be jamre, v. 1, biekkot; 2, bie- 
gotel; 3, luoibmot. 

Sv. 1, laoimet; 2, luojatet. 

Bejamren,Bejamring,$. l^biek- 
kom; 2, biegotæbme; 3, laoibmom. 

Bekjende, v. dovdastet, bekjende 
sin JForbrydelsefor Dommeren, vær- 
redagos duobmari dovdastet; bekjende 
sig m en Religion, jedas reUgioni 
dovdastet. 

Sv. l,tobdestet; 2, pikset;pikahet. 

Bekjendelse, s. 1, dovdastæbme; 
2, dovdastus, aflægge Sgnds Bekjen- 
deise, suddoides dovdastæme, dovda- 
stus dakkat; 3, duodaStus, denaugs- 
burgske Troes Bekjendelse, Augsburg 
osko dovdastus, duodaStus. 

Sv. 1, tobdestem; 2, pikSem; pi- 
kahem. 

Bekjender, s. 1, dovdastægje; 
2, daodaStægje. 

Sv. tobdesteje. 

Bekjendt, adj. 1, oapes, de ere 
mig bekjendie, oappasak læk munji; 
2, dovdos, bekjendi for enhver, 
dovdofl juokkaSi; gjøre sig bekjendt 
ved, for naget, dovdosen jeSas dak- 
kat mastegen; 3, diedoIaS; 4, diette- 
\ss, det er en bekjend Sag, diedolas, 
Aettelas aS§e læ ; det er ikke bekjendi, 
i lek diettalasast; 5, dovdastægje, 
være sig sit Navn og sin HandUng 
bek/endt, nåmas ja dagos dovda- 
staegje læ, dovdastet; 6. dietto, det 
er et bekjendt Sted, diettobaikke læ; 



Stedel er ikke bekjendt, baikke i læk 
diedost; 7, blive, gjøre bekjendt, diet- 
tevassi Saddat, dakkat. Blive bekjendt, 

1, oappasmet; 2, oappaSuvvat; 3, oap- 
paSuddet. Gjøre bekjendt, i, oappas- 
mattet; 2, oappaSuttet. 

Sv. 1, oppes; 2, tobdok; tobdos, 
en bekjendt Fei, Mand, tobdos kæino, 
almaS; 3, tetos; A, teteles; 5, puoi- 
kos; 6, cuoikos. 1, Oppasmovet, 
fra den Tid jeg blev bekjendt med 
ham, tatte palest ko oppasmovib suin ; 

2, tobdasmovet. 1, Oppasmattet, han 
gjorde mig bekjendt med ham, son 
oppasmatti mosuina; 2, tobdasmatlet, 
hvorfor gjør du dig . ikke bekjendt 
med ham? mastes ih tobdasmatte so ? 

Bekjendt, s. 1, oapes*, 2, dov- 
dos. Som er en Bekjendt, oappaS, 
med denne ere vi Bekjendtere, dain 
moi lædne oappadak. 

Sv. 1, oppes; 2, tobdos. 

Bekjendt, adv. 1, oappaset; 2, 
dovdoset; 3, diedola^at; 4, dietta- 
lasat. 

Bekjendtskab, s. i, oapesvuot; 
2, dovdos vuot; 3, dietto; 4, dledolaS- 
vuot; b, diettalasvuot. 

Bekjendtgjøre, v. diedetet, be- 
kjendtgjøre Love og Anordninger, 
lagaid ja asatusaid diedetet; 2, diette- 
vassi addet, dakkat; 3, almostet. 

Sv. 1, almotet; 2, sakab vuolgatet. 

Bekjendtgjørelse, s. 1, die- 
detæbme; 2, diettevassi addem, dak- 
kam; 3, almostæbme; almostus. 

Bekjendtgjører, s. 1, diede- 
ta^e; 2, diettevassi adde, dakke; 3, 
almostægje. 

Bekjæmpe^ v. 1, vuosstailastet ; 
2, doairrot vuosstai; 3, doarotet; 4, 
doarrostattet, vi skulle bekjæmpe 
vore onde Lyster, bahha himoidæmek 
galggap mi doarrostattet. 

Bekjæmper, s. 1, vuosstailasste ; 



Bekjemper 



70 



Bekomme 



2, vuosstaidoarro; 3, doarotægje; 4, 
doarostatte. 

Bekjæmpning^ s. 1, vuosstai- 
lastem; 2, vuosstaidoarrom; 3, doaro- 
tæbme; 4, doarostattem. 

Beklage, v. 1, armostaddat ; 2, 
armotuSsat, han beklagede mig, du 
han saa min Forfatning, armostaddai, 
armatuSsai mao go oini moo dille; 

3, vaiddet, jey beklager mig over min 
Skjæbne, oassam vaiddam ; 4, biekkot ; 
5, ruowodet, Manden er ikke saa 
fattig^ som hau beklager sig, olmai 
i læk nuft vaivaS go ruowod. 

Sv. 1, vaimeldet; 2, armestet; 3, 
luojot, beklage sig over Hovedpine, 
over Ingenting, oivin, toSSin Inojot. 
Som altid beklager sig, luojo takes. 
Tilbøjeligheden til at beklage sig, 
luojotakesvuot 

Beklagelse, s. 1, armostaddam ; 

2, arraotuSSam ; 3, vaiddem; 4, vaid- 
demuJ; 5, biekkom; 6, ruowodæbme. 

Sv. 1, vaimeldem; 2, armestem; 

3, luojom, med daglige Beklagelser 
udretler man Intet, færtapeivasaS 
luojomin i aikalasi potet. 

Beklagelig, adj. 1, vaidetatte; 
2, bie^otatte. 

Sv. i, gunnotebme, en beklagelig 
Tilstand, gunnotes vuoke; 2, vaives, 
vaivan. 

Beklageligen, adv. 1, vaide- 
tattamlakkai; 2, biegotattamlakkai. 

Beklagelighed, s. i, vaide- 
tattamvuot; 2, biegotattamvuot. 

Beklemmmelse, s. 1, adestus; 
2, hates; 3, bakkaSubme. 

Sv. l,fuoppe; 2, muode; 3, vuode. 

Beklemt, adj.Cpartpas.) 1,6/iW 
beklemt, adestuwut, dgbe Sukke stege 
op fra del beklemte Bjerte, lossis 
Suokkatusak dam adestuvvum vaimost 
gorgr|u; 2, bakkaSnwut. 



Gjøre beklemt, 1, adestuttet; 2, 
atestet; 3, bakkaSuttet. 

Beklemthed, s. 1, adestuwam- 
vuot; 2, vaibmo bakka§ubme. 

Beklikke, v. 1, laittet; 2,daol- 
vadet. 

Beklikkelse, s. 1, laittem; 2, 
duolv; 3, daolvadæbme. 

Beklippe, v. 1, bæssket; 2, 6c- 
klippe ens Indtægter, gæpedet. 

Sv. pesketet. 

Beklippen, Beklipning, s. i, 
bæsskem; 2, gæppedæbme. 

Beklumret, adj* lossad, lossis 
aibmo. Blive beklumret, lossot, los- 
sanet; aibmo losso, lossan. 

Beklumrethed^ s. lossadvaot, 
aimolossadvuot. 

Beklæde, v. 1, garvotet, 6e(/ANb 
med Ærestegn, garvotuwum godne- 
mærkaigoim; Jorden er beklædt med 
^fom^ler^ ædnara garvotuwmn, giija- 
tuwum, (prydet,) iæ ledigaim; 2, 
skoadestet, Huset er beklædt, (herd* 
kUedt,) viesso læ skoadestawmn; 
bekUede Tømmen, Iav5e skoadestet; 
3, beklæde, belægge med Træ, gddg^ 
gat; 4, beklæde et Embede, adnet, 
amat adnet. Beklædes, garvodet 

Sv. 1, karvotet; 2, amat adnet. 

Beklæden, Beklædning, s. i, 
garvotæbme; 2, skoadestæbme ; 3, 
gæggam; 4, adnem. Garvodæbme. 

Beklædning, s. 1, garvo; 2, 
skoadas; 3, gægge. 

Bekomme, v. oa^^ot; (faa)* 

Sv. o5§ot. 

Bekomme, v. boattet, vel *e- 
komme! bottas dierwan! 2, det he* 
kom ham ilde, at han blandede 
sig i Sagen, bahhast lakkai smiji 
gaevai, go sægoti jeSasdam aSSai; 3, 
Moden bekemmer ham ikke godiy 
vaibmo borramu§aid i taosstaivalddet 
aigo; i gilla borrat. 



Bekomst 



71 



Beleiligked 



Bekomst^ s. 1, at faa sin j?e- 
iomst^ gallasi oajjot; 2, oasse, ("^n- 
døl^J han fik sin Bekomst, oases 
oajoi. 

Bekoste, v. 1, golatet; ogsaa: 
sætte i Bekostning; han satte mig 
i Bekostning for Bogen, girje go-> 
lati must; han satte sig forgjæves 
i Bekostning for den Sag, doSSas 
golati jeSas dam a§§ai; jeg kan nu 
ikke bekoste mere, sætte mig i større 
Bekostning, i læk muo golatæmest 
sat æmbo; han skal ikke bringe mig 
til at sætte mfg i Bekostninger, i son 
galga muo golatattet; 2, goastadet, 
Kongen bekoster, gonagas goastad. 

Sv. kostet; kostadet. 

Bekostning, s. 1, golatus, de 
Bekostninger han satte mig i, gola- 
Insak, maid golati muo ; 2, goastadus. 

Sv. 1, kostek;kostadem; 2, koste- 
tem, paa kongelig Bekostning^ kon- 
galai kostetemin. 

Bekostelig, adj. 1, divras; 2, 
mafsolai. 

Bekosteligen, adv. 1, divraset; 
2, maGsola^^at. 

Bekrige, v. 1, soadatet; 2^doa*- 
rotet; 3, vainodattet* 

Sv. torotet. , 

Bekrigelse, s. 1, soadatæbme; 
2j doarotæbme; 3^ vainodattem. 

Bekræfte, v. 1, nannit, bekræf^ 
tes i det Gode, nannijuwut buoreb 
guvlkii ; 2, nannostet, bekræfte Baabs- 
løftet^ gasta loves naunostet; han be- 
kræftede Forbundet med Ed^ vuord* 
nasin litto son nannosti ; 3, duodaStet* 

Sv. 1, nannotet; niniiostet; 2, 2or- 
getel. 

Bekrmftelsoy s. 1^ nannim; 2, 
Qanaoøtæbme; nannostus; 3, duot- 
VBOtta, han føjede en Bekræftelse 
til, duotvuoda dam bagjeU bijai; 4, 
duodaStæbme. 



Bekymre, v. moraStet, om ham 
bekymrer sig ingen, su, sust i of- 
tåge læk mora§tæg)e. Bekymre, for- 
volde Bekymring^ moraStattet. 

Sv« hugset. Muodastattet. 

Bekymret^ adj. 1, moraStægje; 
2, være bekymret^ mærrasest læt; 
bUve bekymret, morraSi, morraS dillai, 
vuollai §addat, blive, være bekymret 
for nogen, morraSi §addat, morra- 
Sest læt gæstegen. 

Sv. hugsojes; hugsar. f^ære be- 
kymret, hugson orrot. 

Bekymring, s. 1, moraS; mo- 
raSvuot; 2, Sallo. Som er uden Be- 
kymring, 1, moraJtæbme; 2. 5alo- 
tæbme. Beskaffenheden, Egenska- 
ben at være uden Bekymring, i, 
morastesvuot; 2, dalotesvuot. 

Sv. hugso. 

Be lade, beladt, se betyf^ge. 

Belaste, v. se belæsse* 

Be lave, v. ^e berede^ 

Be le, v. l,boagostet; 1, Saibmat, 
t sit Hjerte beler han Ferdens Baar^ 
Ugheder, vaimostes mailme jallag- 
vuodaidsonSaibma^boagost; 3ynavr- 
rot; navraSet. 

Sv. \y Caimet; 2, pokostet. 

Beleilig, adj. 1, vuogas; 2, dil- 
lalaS; 3, ass tel, denne Forretning 
ville vi opsætte til en beleiligere Tid, 
idag har jeg ikke Tid, dam fidno mi 
aiggop vipadet astelabbo, vuokkasabbo 
aiggai, odna bæive astotesvuotta must 
læ, ^nse for beleilig, vuogaSet. 

Sv. Sættok* 

Beleiligen, adv. 1, vuokkaset; 

2, dillala^^at; 3, asstelet. 
Beleilighed, s. 1, vuogasvuot, 

jeg vilde tale med dig under fire 
Øine, om det var dig beleiligt, miella 
læi duin guofta gaskan hallat go 
vuogasvuotta lifSi; 2, dillalaSvuotta^ 

3, asstelvuotta; 4, assto. 



Deleilighed 



72 



Bemale 



Sv. 1, gættokvuol; 2, tarbme, det 
var ikke beleiligi at skrivCy i lam 
tarbme 6alet; 3, asto. 

Beleire^ v. 1, birrastattet; 2, gar- 
dostet. 

Sv. 1, pirastattel; 2, kirbmestet. 

Beleiring, s. l,birrastattein; 2, 
gardostæbme. 

Beleven, adj. 1, smatrakis, smat- 
rakis ja vuollegaS; 2, elliS; 3, virkkui 
ja elli§« 

Sv. 1, sniwok; 2, Sæppe almaSi- 
kum viesot. 

Belevent^ adv. 1, smatrakkaset; 
2, virkkui ja elliS lakkai. 

Belevenhed, s. 1, smatrakisvuot 
ja vuoUegaSvuot; 2, virkkuivuot; 3, 
elliSvuot 

Beliggende^ adj. orro; viere 
beliggende^ orrol, Æ|yen er beliggende 
ved Søen^ gavpug mæra guovlost orro. 

Sv. orroje. Byen er smukt 6e- 
liggende, Sabbak sajen le sita. 

Beliggenhedy s. 1, orrom; or- 
romvuot; 2, orromsagje. Byen har 
en skjøn Beliggenhedy 6abba guovlost 
læ gavpug. Stedet har en bekvem 
Beliggenhed, vuogas orromsagje læ 
baikest. 

Sv. 1, orrom; 2, saje. 

Be love, y.se lave» Den belovede 
Bjælpy loppeduwum vække» 

Belure^ v. vuidgqit. 

Sv. vuorgqat; 2, sækSet. 

Beluring, s. vuidgqim. 

Belyse, v. 1, cuvggil, Egnen 
var belyst af Morgensolen, guovllo 
Suvggijuwum læi iddedes bæivest; 2, 
Silggil, den Sag behøver bedre at 
belyses, dat asSe darbaS buorrebut 
Silggijuwut, Cuvggijuwut. 

Sv. 6uouket. 

Belysning, s. 1, Suovgas; 2, 
cuvggim^ 3, ^ilggim. 

Belyve, v. giellastallat 



Sv. kelestet. 

Belægge, v. 1, bigjat, Landet 
er belagt med Skatter og dets Farer 
medhøi Told, ædnam ala bigjujuwum 
læk værok ja galvoides ala stuorra 
tuollo^ 2, skoadestet; 3, gofBat, (skju- 
le,) Jorden er belagt med Sne, æd- 
nam gof^ujuvvum læ muottagin, 
muota orro ædnam ald. 

Sv. piejet, 

Belwgning, s. 1, bigjam; 2, 
skoadestæbme; 3, gofSam. 

Belemre, v. se bebyrde. 

Belære^ v. oapatet. 

Sv. oppetet. 

Belæring, s. oapatæbme. 

Belæres, v. oappat. 

Belæring, s. oappam. 

Belæsse, v. noaddasattet. 

Sv. nodotet. 

Belæst, adj. girjalaS, han er be- 
læst i Bibelen, bibbal girjalaS læ. 

Sv. kirjalaS. 

Belæst^ adv. girjala^at. 

Belæsthedj s. girjalaSvuot. 

Beløb, s. se Størrelse. 

Beløbey v. garttat, da jeg talte 
Pengene beløbe de sig til over ti, go 
rudaid lokkim, de nubbe lokkai gartte; 
det beløber sig til halvfjerde Mil^ 
bælnjæljad bædnegullam gartta. 

Sv. Soggot, Af standen mellem iij 
og mig beløber sig til ti Mil, lokke 
mil ^oggok to ja mo kaskan. 

Belønne, v. balkaSet, belønne 
det Gode og straffe det Onde, bal- 
kaSet mi buorre ja raugaStet mi bab- 
ha læ. 

Sv* makset; maksetet. 

Belønner, s. balkaSægje. 

Sv. 1, makseje; 2, palkavaddeje. 

Belønning, s. 1, balkka; 2,b«^ 
kaSæbme. 

Sv. palka. 

Bemale, v. baidnet. 



Bemale 



73 



Benaade 



St. painet. 

Bemande, v. olbmaid, vægaid 
bigjat, addet, bemande enBaad, vad- 
Rasi vægaides, olbmaides bigjat, addet. 

Bemanding, s. olbmaid, vægaid 
bigjam, addem. 

Bemeldt, adj. 1, bægotuvvum; 
2, namatuYTum. 

St. ij joule ts, / det bemeldte Aar y 
tan joulets jaken; 2, jauletum; 3, japots. 

Bern estre sig^y. nisstet, Sygdom 
har bemestret sig mit Hus^ buocce- 
Tuoda dille nisti muo dalo. 

Bemidlet, adj. ællolaS. 

St. bonda. 

Bemyndige, v. famo addet, Aan 
er bemyndiget, fabmo sunji læ addu- 

jOTTUm. 

St. famob Taddet. 

Bemyndigelse, s. 1, fabmo; 
2, famoaddem. 

Bemægtige sig, t. 1, nisstet; 
2, Talddet; 3, aldsis, halddosis Talddet; 

4, Talddasis, TUoUasis oa^^ot. 

St. 1, Talitet; 2, TUoUases og^ot. 

Bemægtigelse, s. i, nisstem; 
2, Talddem. 

Bemærkbar, adj. 1, aicetægje; 
aicetatte; 2, fuobmaSatte. 

Bemærkbart, adv. 1, alccam 
lakkai^ 2, fnobmaSam lakkai. 

Bemærkbarhed, s. 1, aicetat- 
tasiTOot; 2, fuobmaSattamvuot. 

Bemærke, t. 1, aiccet, de vare 
kmmne forbi da jeg bemærkede dem, 
mædda legje mannam go aiccim ; jeg 
bemærker Iniet, im læk maidegen 
aicastallamen^ 2, fiiobmat; 3, fuob- 
maSet; 4, arvedattct, hvad bemærker 
ietie Ord? maid arredatta dat sadne? 

5. cælhket, hvad bemærkede han der^ 
Ijl? maid celki son dasa? 6, merkkit. 

St. 1, eWet; eWelet; 2, mærket. 
Bemærkelse, s. 1, aiccem; 2, 
ftiobmaSæbme ; 3, arvadas, Ordet har 



to Bemærkelser, sanest 'guofl arTa- 
dusak læTa. 

Bemærkningy s. 1, cuigitus; 
2, muitatus. 

Bemærkningsværd, adj. 1, 
aicetatte; 2, fuobmaSatte* 

Bemøje, v. vai vedet. 

St. hosvedatet, jeg gider ikke be- 
møje mig dermed, ib TaSSa taina 
hosvedatet. 

Bemøjelsej s. vaivedæbme. 

Ben , s. 1, daflej 2. juolgge, (Fod^) 
Bordet hviler paa tre Ben^ bævdde 
golm julgi ald orro^ 3, etlangagtigt 
Ben mellem de to forreste Ribben, 
guopper[; 4, nederste Ben i Men" 
neskets Ryg, Sadkas; 5, det længste 
Ben i en Fuglevinge, dæiggo; 6, 
det øverste Lægben paa Byr, dab; 
7, det y der ste, skuoSof; 8. et Ben 
i Reneny 6ubbales dafle ; 9, t Roven, 
bædbbe; 10, i Laaret, {Mindebenet,) 
Soarwedafte; Hy det tykke Laarben, 
1, noras; 2, Soarbællenoras; 12, et 
lille nærliggende Ben, buSesdafle; 
13, det sidste Ualsben ved Hovedet, 
jorredafle; 14, de to hvide Ben i 
Fiskens Hoved, 1, garbbo; 2, skalkjok 
3, hattiSambanek ; 4, galggobanek. 

St. 1, takte; 2, juolke; 3, Benet 
ovenfor Knæet paa Bagbenene, Son- 
Som^ 4, nederste og store Ben i 
Ryggen paa Fugle og firføddede 
Dyr, kadna, kadnes ; 5, Benet oven- 
for Knæerne paa Bagbenene^ hab. 

Ben, adj. Tuoiggad, se lige. 
Benet, benig, adj. 1, daflai; 2, 
daflaskas, 9: naar der er UdtMarv, 
men Benet er tykt, Beskaffenhe- 
den, Egenskaben at have tykt Ben^ 
1, daflaivuot; 2, daftaskasvuot. 
St. taktai. 

Benaade, v. annetét, Forbry- 
deren benaadedes af Kongen paa 
Livet, gonagas armeti Tærredakke 



Benaade 



74 



DeqTemme 



bæg, værredakkc hæg armetavui go* 
nagasast. 

Sv. armestet 

Benaadning, s. armetæbine. 

Benbrudd s. daftedogjujubme. 

Bendreier, s. davtevadne. 

Bendreierarheide^ s. davte- 
yadnembarggo. 

Bcnhud, s. gamaS) Benlmden 
om tdle fire Renben^ gamasgoddor* 

Benklæder, s. l^busak; 2, hvis 
øverste Del er of Huden paa Ren* 
føddeme, stigak; 3, af barket Skind, 
sistegak; 4, Benktædemes øverste 
Del, bittamak. 

Sv. 1, brakkob; 2,moukak; 3,hit- 
temeh; med Strømper f^Renbælin- 
ger, kalsok ; 5, helt afSkind^ skinkek. 

Benpibe, s. deg. 

Sv. niæcek. 

Benrady s. 1, raiskko; 2, ratto, 
dafleratto. 

Sv. rumbo. 

Benveiy s. se Gjewvei. 

Benytte^ v. 1, adnet^ detGræs 
benyttes til Farve, dat rasse baidnon 
adnujuwuj 2, anestet, benytte Jor^ 
dens Goder med Maade, muddag 
mield ædnamburid anestet; 3, aiita- 
stallat, altid benytter han sig afLei- 
ligheden, ale son avkastalla* 

Sv. 1, adnet; 2, auketet. 

Benyttelse, s. 1, adIlem;2,ane- 
st^bIne; dy avkastallam. 

Benyttes, y. adnustet, denne Bog 
er benyttet nogle Gange, dat girje læ 
adnustaddam soames bave. 

Benyttelse^ s. adnostæbme. 

Benægtey v. biettalet, den ene 
benmgter hvad Aen anden bekræfter, 
nubbe biettal maid nubbe duottan 
sardno. 

Sv. bitet. 

Benmgtelse, s. biettadæbme^ 
biettalæbme. 



Benævne, v. namatei. 

Sv. nammatet 

Benævnelse, s* namatæboie- 

Beordre^ v. 1, rawit; 2, goSSot. 

Sv. 1, travet j^ 2, koScot. 

Beordring^ s, 1, rawim; 2, 
goSdom. 

Beplante, v. 1, gilwet; 2> 
barddet. 

Beplantning, s. 1, gilwem; % 
barddem. 

Be plette, v. duolvadet. 

Bepletten. s. duolvadsbme. 

Beqvem, adj. 1, vuogas, en be- 
qvem Tid, Bolig- Materie, vuo^as 
^8fS^> viesso, avnas; 2, alkke, har 
er det beqvemt at gaa, dagga læ 
vuogas, alkke vasset Jlnse far W- 
qvem, 1, vuogaSet^ vuoga9av§et$ 2, 
alkaSet. Tage sig det beqvemt, al- 
kastallat. 

Sv. 1, Sættes, en beqvem Tid, 
Sættes aike; Sættok, han er beqvem 
dertil, Sættok le tassa; Sættoges; 2, 
vuokas; vuokok; 3, alkes, dei er en 
beqvem Fei, alkes mannem le tokko^ 
4, julles, (rummelig,') en beqvem 
Sko, julles gamag. Fære beqvem, 
Sættet. Blive beqvem, aikot. 

Beqvemt, adv. 1, vuokkaset; 2, 
alket. 

Sv. 1, Sættes-, Sæltokeslaka; 2, 
alke; alket $ 3, lo^et, gaø beqvemi, 
lo^et mannet. 

Beqvemhed, s. 1, vuogasvuot; 
2, alkkevuot. 

Beqvemme sig til, v. l,vuoI- 
lånet, naar han med det Gode be- 
qvemmer sig til at bede om Titgi' 
velse, go bori vuollan adnot and»» 
gassi; 2, nuedetet, jeg beqvemmede 
mig ikke dertil, im miedetam dast; 
han synes ikke ai ville beqv emume 
sig, i orro nuedataUamen. 

Sv. 1, miwet, jeg beqvetnmer mig 



BeqTemiiic 



'ikke til ai bede «%, ib miwa to rok- 
kolet; 2, motetet; 3, njuolget; 4, 
daktnet 

Bekvemmelig j o. «. i;.^ se be- 
qvemy o. «• v. 

Beraabe^ y* Suorwot, han be- 
raabte sig paa Skjødet^ ædnam girje 
son SuoiToi. 

St. SaoiTOt. 

Beraabelse, s. Suorwom. 

Beraady s. arwalæbine. 1, Craa 
i Beraad tmed sig selvy dnokkenes 
arwalet. f^æt^e i Beraad am naget i 
2, gskkaladdat; 3, hoakkaladdat. 

Sv. ajatallem. Fære i Beraad kiæ- 
ket 

Beraade^ v. derafberaad^ med 
beraad Hu, æftomiellalaS, gjøre naget 
med beraad Bu, æftomiellalaUan 
maidegen dakkat. 

St. beraad Hu 1, ækto, miellan 
ækto; 2, olles uSSolmes. 

Beraade, v. 1, raddadallat; 2, 
arrraladdat, beraade sig med sine 
f^emitfr^ raddadallat, arvTaladdatuste- 
bidesgnim. 

St. radohet. 

Beramme, y. 1, mærredet, ée- 
rammæ Tiden Ul en Forretning^ fidno 
aige roierredet; 2, littodet. 

St. 1, meretet; 2, piejet 

J^eramme/«e, s.l^mærredæbme; 
2, Httodæbnie. 

Berede, t* 1, Talma2tet; 2, ra- 
kadely berede sig Ul at møde for 
åbngen, rakadet je2as gonagas ouddi; 
bered ham Ul den SlilUng, rakad 
so dam dillai. Berede Skind: 3, 
nriddet', 4, njasskat; 5Jekostet; 6, 
spjerkkot; 7,dællot Beredt, l,garyes; 
2, Talmai. Egenskaben at være fte- 
redt, i, garTOsmot; 2, TalmaSTuot. 

9t. 1, kanret, bered dig Ul Beisen I 
kanre eSebt laidoil karvetet; 2, hek- 
let; 3, snjalpet. Berede Skind: 4, 



75 Berettige 

altet; dette Skind er saa tyndt at 
det ikke lader sig berede^ tat nakke 
le nau assetes, jutte i altetatta; 5, 
tilkot; 6, nesket;7,semsket. Beredt, 
karres. 

Beredelse, s. 1, valmaStæbme; 
2, rakadæbme; rakadus. 

Beredning^ s. 1, mæiddem; 2, 
njasskam; 3, jekostæbme; 4, spjerk- 
kom; 5, dællom. 

Beredskab, s. 1, garvesvuot;2, 
TalmaSTUOt. / Beredskab, garwasi; 
garwasest, 2, TalmaSi, hav det i Be- 
redskab! ane dam garvrasest, Talma3i I 

Beredvillig, adj. 1, miedema- 
nas; 2, buorredattolaS. 

St. 1, metok; 2, miælak. 

Beredvilligen, s. 1, miede- 
manaset; 2, buorredattola^jat. 

Beredvillighed, s. 1, miede- 
manasTuot; 2, buorredattolaSvaot. 

Beregne, y. 1, lokka t, heri er 
Gjælden ikke beregnet^ dasa i læk 
Tælgge lokkujuTTum ; 2, se bestemme. 

St. lokket. 

Beregning, s. lokkam. 

Bereise, y. 1. jottel; 2, mannat. 

Sy. mannet. 

iferei5lyadj.l,jottam;2,mannam. 

Sv. mannak. 

Bereisthedj s. 1, jottamyuot; 2, 
mannamyuot. 

Berette, y. bæggalet, de beret' 
tede Sundhedy dieryasvuoda bægga- 
legje. Berette en Syg, altar sakra- 
ment addet bnocce olbmui. 

Sy. 1, sakastet, saaledes have de 
berettet mig, nante læh munji saka- 
stem; 2, omanjastet, o: berette gamle 
Hændelser. Alter sakramenta yaddet. 

Beretning, s. bæggalæbme. 

Berettelsej s. Altar sakrament 
addem. 

Berettige, y. 1, famo addet; 2, 
yuoiggadyuoda addet. Jeg anser mig 



Berettige 



76 



BerøTe 



ikke berettiget dertily im loga aldsim 
vuoiggadvuoda dasa. 

Sv. famob vaddet. 

Berettigelse^ 8. 1, fabmo; 2, 
Yuoiggadvuotta. 

Berige^ v. 1 Javala^an-, 2, ællo- 
lajjan dakkat; 3, riggodet; 4, ænedet, 
berige sit Bibliotek- bibliotekas ænedet. 

Sv. bondodet 

Berigelse, s. 1, javala^an -, 
2, ællola^Jan dakkam; 3, riggodæbme ; 
4, ænedæbme. 

Berigtige^yAj^}ulggii; 2,diwol. 

Sv. njuolgetet 

Berigtigelse, s. 1, njulggim; 
2, diwom. 

Bero, s, orrom, den Sag faar 
jeg stille y lade i Bero, dam a§§e 
fertim orrom vuollai bigjat, luoittet. 

Bero, v. 1, orrol, iitm F^el/ærd 
er beroende derpaa- buorredillam 
dast orromen læ ; 2, orostet, lad det 
nu bero demted, divte dal dast or- 
rot, dasa orostet. 

Sv. orrot. 

Berolige- v. 1, jaskudattet; 2, 
lodkudattet; 3, ocudet; 4, nasSodet. 

Sv. 1, jasketet; 2, sæddotet. 

Beroligelse, s. 1, jaskudattem; 
2, lodkudattem^ 3, ocudæbme; 4, 
naS3odæbme. 

Beroliges, blive beroliget, v. 1, 
jasskat; jaskidet; 2, lodkkot; 3, oac- 
cot; 4, naSSot. 

Beroligelse, s. 1, jasskam; 
jaskidæbme; 2, lodkkom; S^oaccom; 
4, naSSom. 

Beruse, v. 1, oaivaduttet; 2, 
vuolatuttet. 

Sv. 1, karevtattet; 2, vuolatuttet. 

Beruses, v. 1, oaivaduwut; oai- 
vadustet; 2, vuolatuwut. 

Sv. 1, karevtet; 2, vuolatuet. 

Beruselse, s. 1, oaivadubme; 
2, vuolatubme. 



Beruset, adj. vwt*e, blive be» 
ruset, garrit, drikke sig beruset, 
jukkat jeSas garramida, garremen. 

Sv. karev; drikke indtil Beruselse, 
vuoUekesi jukket. 

Berggte, v. bahha nåma bagjeli 
buftet. 

Sv. skablet. 

Berggtet, adj. bahhabæggolmas. 

Sv. kutte sakai vuolen le. 

Berømme, v. 1, maidnot; 2,goar- 
gotet. Det fortjener ikke at berøm-- 
mesy i dat læk mainotatte, goargotatte. 

Sv. 1, mainot; 2, rampet 

BerømmeUe, s. 1, maidno; 2, 
goarggo; 3, maidnom; 4, goargotæbme. 

Sv. 1, jnaino; 2, rampo. 

Berømmelig- adj. 1, mainotatte; 
2, goargotatte. Egenskaben, l^mai- 
notattamvuot; 2, goargotattamvuot 

Berømmeligen- adv. l,maino- 
tattam- 2, goargotattam lakkai; 3, 
maidnom lakkai. 

Berømt, adj. 1, mainag; 2, main- 
olmast 

Sv. mainok. 

Berømthed, s. 1, mainagvuot^ 
2, mainolmasvuot. 

Berøre- v. 1, guosskat, det be- 
rører Budene, dat bakkomidiguosska; 
guoskalet, naar Fuglen skal til at 
flyve og ikke kommer rigtig til, da 
berører den endnu bandet, go lodde 
vuolgga girddet, ja i bæsa rieft, de 
guosskal ain Saccai; 2, guorkket. 3. 
Guoskatet, jeg har ikke berørt den 
Sag- im læk dam aSSe guoskatam; 4, 
guosketet. 

Sv. 1, tuottet, berøre med Haan- 
den, kætin tuottet. 

Berørelse, Berøring- s. 1, 
guosskam; guosskalæbme ; 2, guork- 
kem. 3, Guoskatæbme; 4, guorke- 
tæbme. 

Berøve- v. 1, riwit; rievadet; 



BerøTe 



77 



Beskadige 



2, valddet; 3, -tuttet, en sufpxiv 
Verbalform y Sygdom har berøvet 
ham hans Øines Lys^ davd læ vald- 
dam su Salini Suovgas, læ 6uoyga- 
iattam su calmid. 

Sv. 1, revet 5 2, ranot; 3, valdet; 
4, -tottet 

Berøvelse^ s. 1, rivvim; rieva- 
dæbme; 2, valddem; 3> -tuttem« 

Berøves, v. 1, rivitaddat; 2, - 
tovTUt, t Sygdom blev jeg berøvet 
Brugen of mine Fødder, davdast 
juolgetuwim. 

Sv. 1, revetallet^ 2. ranotallet^ 3, 
-tuvvut. 

Berøvelse j 8. 1, liwitaddam; 

2, -tubme. 
Besaa^ v. gilwet. 
Sv. sajet. 

Bese, v. 1, isskat; iskadet; 2, 
gæSadet, bese fremmede Lande, 
arnas ædnamid isskat, gædadet. 

Sv. j esset. 

Besegle^ v. 1, dappat; 2,nannit; 

3, nannostet, sin Tro beseglede han 
med sU Blod, oskos varaidesguim 
son nanni, nannosti. 

Sv. 1, lasetet; 2, nannotet. 

Besegling^ s. 1, dappamj 2, 
naimiin; 3, nannostæbme ; nannostus. 

Bes etle, v. boijastet, beseile det 
stereHav, dam stuorra ave borjastet. 

Sv. porj estet. 

Besetting, s. borjastæbme. 

Beseire^ v. 1, vuoittet;2,bagjel- 
VIloittet. 

Sv. vidnet. 

Beseiring, s. vuoittem. 

Besidde, v. 1, adnet; oabmenes, 
duokkenes adnet; 2, læt, han besidder 
^are Midler, stuorra dawerak sust 
bek 9 /um besidder Godlted og For» 
stmmå, sust læ buorrevuotta ja jierbme. 

Sv. 1, adnet; 2, let. 

Besiddelse, s. 1, adno$ 2, ad- 



nem; 3, oabme, toge i sin Besid- 
delse^ adnosis, adnemes vuoUai, oab- 
menes valddet; 4, omudak, han har 
mange Besiddelser, ædnag omudagak 
sust læk» 

Sv. if adnem; 2, æigome. 

Besidder, s. adne. 

Besigte, besigtige, v. 1, iskadet, 
han gik for at besigtige Veien, vaji 
gæino iskadæmen; 2, sæssat. 

Sv. 1, pisnastet^ 2, kudnet. 

Besigtelsey Besigtigelse, s. 1, 
iskadæbme; 2, sæssam. 

Besinde, v. 1, j urdaset, jej maa 
først besinde mig derpaa^ fertim 
vuoft jurdaSaddat; 2, muitletjjeflf kan 
ikke besinde mig at have hørt det, 
im mate muittet åtte gullam læm^ 3, 
muitastaddat, jeg maa besinde mig, 
saa erindrer jeg det maaske, fertim 
muitastaddat de daidam muittet; 4, 
jierbmat. 5, Ærra miela oag^ot, ærra 
milli Saddat, jeg har besindet mig og 
opgiver dette Forsæt^ ærra miela oaj- 
^om læm ja hæitam dam ubne. 

Sv. 1, ajatallet; 2, jeretet; 3, 
Sælget. 

Besindelse, s. jierbmam ; komme 
til Besindelse^ 1, jierbmat; 2, jir- 
mides ala bæssat^ 3, Sielggat 

Besindig, adj. 1, jurdasægje; 2, 
arwalægje; 3, jiermalaå* 

Besindigeny adv. jiermala§ lak- 
kai; jiermala^Jat. 

Besindighed, s. jiermalaSvuot. 

Besjæle, v. 1, æljotet, besjælet 
of Menneskekjærlighed, olbmurakis- 
vuodast æljotuwum. Se beaande. 

Besjælelse, s. æljotæbme. 

Besk, ad. ba5, se bitter. 

Beskadige, v. 1, vahagattet; 2, 
bafgagattet; 3, sorbmasuttet; 4, god- 
det. Kulden har beskadiget Sæden, 
Soasskem goddam læ gilwagid. 

Sv. vahagattet. 



Beskadigelse 



78 



BeskriTelse 



Beskadigelse, s. 1, vahagattem; 
2y bafSagattem; 3, sormmaSuUein. 
Beskadiges, beskadige sig, y. 

1, bafZaget^ 2, sormmaSuwat. 

Sv. fiæretet, min Dreng har be* 
skadigei sig med Øxen, mo svaines 
fiæreti akSoin* 

Beskadigelse, s. bafEagæbme. 

Beskaffen^ adj* 1, lagad, saa- 
ledes er den Sag beskaffen, daggar 
laga3 læ dat a§3e^ lagan. 

Sv. 1, vuokak, saa beskaffen, lan 
vaokak^ 2, naies* 

Beskaffent, adv. 1, lagaSel;^ 2, 
lakkai. 

Beskaffenkedj s. l,lagaSvuot; 

2, vnokke; 3, luonddo; 4, maggarvuol; 
5, lakkaivuot. ^ Beskaffenhed, 
garddui, af kvad Beskaffenked det 
monne være^ man garddid læ^a. 

Sv. 1, vijor, man ved eiden Sags 
Beskaffenhed, i tan vijor teto; 2, 
lake; 3, vnoke. 

Beskatte, v. væra bagjelibigjat 

Sv. værob piejet 

Beskatning, s. væro bagjelibi- 
gjwn. 

Besked, s. 1, dietto, give en Be^ 
sked om nogetj gæsagen diedo addet 
mastegen; 2, vastadus. 

Sv. 1, krehnem; 2, teto. 

Beskeden, adj* 1, vnolles; 2, 
vuoIIegaS; 3, siwolaS. Opføre sig 
beskedeny skodmodet 

Sv. 1. vHorkok^ 2, Saket, Saketes. 

Beskedent, adv. 1, VHoUegaJJat; 
2, siwolagjat. 

Beskedenhed, s. 1, vnoUavnot, 
et større Beskedenheds Udirgk, 
vuolebvuoda sadne; 1^, vuoUega§vnot. 

Beskikke, v. l^ragjat, beskSkke 
sit Hus, dalos ragjat; 2, mærredet, 
giv mig min beskikkede Del, adde 
munji mærrednwimi oassam ; 3, asatet. 

Sv. 1, rajetj 2, piejet. 



Beskikkelse, s. 1, ragjam; 2, 
mærredæbme; 3, asatæbme^4, asatns. 

Beskinne, v. baittet, beskinnes 
af Solen, baittujuwut bæivest 

Beskjæftige^ v* se sgsselsæUe. 

Beskjæmme, v. 1, hæppaiet; 2, 
hæppaSattet 

Sv. hæppatet. 

Beskjwmmelse^ s. 1, hæppa- 
Sæbme; 2, hæppaSattem. 

Beskjæmmes^ v. hæppanet. 

Sv. hæppanet. 

Bes kjæ mmelse,s. bæppanæbme. 

Beskjære, v. 1, Suoppat^ 2, 
rakkit. 

Sv. Suoppet. 

Beskjære, v. se beskikke. 

Beskjæring, s* 1, Saoppam^ 2, 
rakkim. 

Beskjænket, adj. garremen. 

Beskjærme, v. l,suogjaIet, Gud 
beskjærmer Uskgldigheden , Ibmel 
mainetesvuodaid suogjal^ 2, gagjalet 

Sv» varjelet 

Beskjærmelse, s. 1, snogje; 

2, suogjalæbme; suogjalus, ved Guds 
Beskjærmelse kom jeg i Behold, 
Ibmel suogjalusa bofl bottim aimoidi; 

3, gagjalæbme; gagjalus* 
Beskjærmer, s. 1, suogjalægje; 

2, gagjalægje. 

Beskjærmes, v. suogjasmet. 

Beskjærmelse,8.8aogi^smmbme. 

Beskrive, v. 1, SaUet, han fik 
Dommen beskrevet, duomo SailiijsY^ 
vum oa|oi; 2, dovdotet 

Sv. 1, Salet; 2, kættot, han be^ 
skrev hvorledes han var, iLmiioimug^ 
garaS Isi; kættotet; 3, paoikaldattel» 
han beskrev dem, som hovde værei 
med hamy son paoikaldatti tait, k«teh 
lijiB orrom snuia. 

Beskrivelse, s. 1, Sallem; 2, 
dovdotæbme. 



Dcfekrivcr 



79 



DesmitteB 



Beskriver, s. i, 2alle; 2, dov- 
dotægje. 

Beskue, t. gæSadel. 

Sv* 1, kæfetet; 2, seigotel. 

Beskuelse, Beskuen^ s. gæ6a- 
dæbme, ileit mib-e og ydre Beskuelse, 
siskaidas ja olgoldas gæSadebme. 

Beskuer, s. gæiadsegje* 

Beskuelig^ adj. i, gæiadalte; 
2, oainolaS, han gjorde mig det &e- 
skueligi, munji dam oainola^an, oaid- 
nem, gæSadattam lakkai dagai. 

Beskueligen, ady. 1, gæSa- 
dattam lakkai 5 2, oainoIaS -, oaidnem 
lakkai. 

Beskuelighedy s. 1, gæSadat- 
tamvuot; 2, oainolaSvuol. 

Beskuppe^ v* mannat, Aai» W/de 
beskuppe med Fegien, vigga! bismarin 
maonat 

Beskuppelse, s. mannam. 

Beskuppesy v. njedatallat. 

Beskuppelse, s. njedatallam. 

Beskyde^ v. ba5Set 

Sv. 1, vuo5el; 2, ambol. 

Beskydning, s. baS^em. 

Beskygge, v. suoiwanastet 

Sv. suoivenastet. 

Beskyggelsey s. snoiwanafftem. 

Beskylde, v. soaibmat, Aan 6e- 
skyldte es for den Ting^ soaimai 
nin dam aSSesl; soaimatel; soaib- 
nalet^ de beskylde mig, soaibmalek 
moji. 

Sv. 1, keiådeXj beskyld mig ikke for 
dem Brøde, eie mimji tab mieddob 
kådde; 2, skovet; 3^ soimet; soimatet. 

Beskyldning, er. 1, soaibmam; 
2y Maimatsa) soaimadua, jegvU blive 
fri for den Beskyldning, aigom bæaaat 
tei aoaimatiiaaat. 

Sv« iy sokna; 2, kaddo. 

Be sky Ile, v. gærrat; gærastet, 
åølgeme beskylle Strandbredden^ 
barok gæraatmnen kek gaddai» 



Beskytte, v. 1, gavmastet, be- 
skytte et faderløst Barn, oarbes 
mana gavmastet; 2, suogjalet; 3, var- 
jalet. 

Sv. 1, varjelet; 2, kattet. 

Beskyttelse, s. 1, gavmastæb- 
me; 2, suogjalæbme; 3, varjalæbme. 

Beskytter, s. 1, gavmastægje; 
2, suogjalægje; 3, varjalægje. 

Beslaa, v. ruvddit, o: beståa med 
Jern, 

Sv. routit. 

Beslag^ 8. 1, raovdde, QJem). 
2, Lægge Beslag paaPersoner^ Ting, 
gidda, gidda dillai valddet, bigjatolb- 
muid, omid. 

Sv. rotttem. 

Beslaglmggelse, s. giddavald- 
dem, bigjam. 

Beslutning, s. 1, hoavrre, hun 
beholder sin Beslutning og føier sig 
ikke efter andre^ son hoavres adna^ 
i miedet ærrasidi^ 2, arwalæbme; arv- 
valus; 4, dattomHS. 

Sv. ij piejetns; 2, rade^ 3,ki8riio. 

Beslutte, v. 1, hovrritj 2, arv- 
valet, de besluttede at reise, si arv- 
valegje vuolgget. 

Sv. kiæket$ kiæketet 

Beslægtet, adj. og s. 1, fnoHLke, 
langt ude beslægtet, elgoldas fuolkke; 
2, lave. Som er beslægtet, 1, fol- 
kiS; 2. laviS. 

Sv. I9 pærolaS; 2, lave. 

Besmitte^ v. 1, dnolvadet, 2, 
baidnet, Brændevinet har ikke be- 
smittet min Mund, vidne i læk muo 
njalme baiduam. 

Sv. 1, tuolvatet; % podvet$ pod- 
votet. 

Besmittelse^s. 1, duolvada&bme; 
2, baidnem. 

Besmittes, v. doolwat 

Sv. tnolvat, ei besmittet iOædebonj 
tnolwom piktas. 



Besmittelse 



Besmittelsey s. duolwam. 

Besmykke, v. vaSastallat, be- 
smykke sin Sag og sine ande Gjer- 
ninger, aåSes ja bahha dagoides va- 
£astallat. 

Besmykkelse, s. vaSastallam. 

Be smøre 9 v. Tuoiddat. 

Besnakke, y. sarnotet, han lod 
sig besnakke, addi, luiti jeSas sarno- 
tuwut; sarnotaddat. 

Besnakkelsej sarnotæbme; sar- 
notaddam. 

Besnære, v. giellat. 

Besnærelse, s. giellam. 

Besolde, v. balkatet. 

Sv. palket. 

Besoldning, s. balkatæbme. 

B-esovey v. oaddet lut. 

Bespare^ v. 1, sæsstet; 2, cucet. 

Sv. 1, cucet; 2, njnotet. 

Besparelse, Besparing, s. 1, 
sæsstem; 2, cucem. 

Bespeide, v. iskadet; se speide. 

Bespise, v. boratet, gode Folk 
bespisede mig, buorre olbmuk bora- 
tegje muo. 

Sv. 1, piæbmatet; 2, ojatet, bespise 
Børn, maiiait ojatet. 

Bespisning, s. boratæbme, Fat- 
tiges Bespisning, vaivaSid boratæbme. 

Bespotte, v. bilkedet. 

Sv. 1, spoddet; 2, specastet; 3, 
albetet. 

i^e5po^le/5e»s.bilkedæbine^bil- 
kadu5. 

Bespotter, s. bilkedægje. 

Bespotteligj adj. iHikedægje. 

Sv. albetakes. 

Bespotteligen, adv. bilkedam 
lakkai. 

Sv albeteslaka. 

Besprænge, v.riSkatet, Præster- 
ne besprængte Offerdyrene med Blod, 
papak oafferspirid varaiguim riSka- 
tegje. 



80 Bestandigen 

Bespørge sig med en, v. rad- 
dadallat 

Beståa, v. l,bissot, Verdenhmi 
ikke beståa ved sig «e/v, je§je6a8 boft 
i mate mailbme bissot; beståa fw 
Gud, bissot Ibmel audast; 2, beståa 
sig, bittet, beståa i Fristelse, bittet 
gæS5aIusast; 3, ballit^ 4, heiwit;5, 
soappat, det kan vistnok^ beståa 
med Retfierdighed, dat galle hæiwe, 
soappa vanhurskesvutti; 6, orrot, 
hvori bestaar hans Godhed? man 
sist orro su buorrevuotta? 7, læt,trf 
Dele bestaar Bogen af, golm oasse 
læ girjest. 8, Billedet bestod af Træ 
og Jemy gowa dakkujuwum Isei mno- 
rast ja ruovdest. Se udholde og be- 
koste. 

Sv. 1, staiket, cen^eX, Jeg kan ikke 
alene beståa mig imod Eder, ib ak- 
tok ceuse tijen vuost; 3, nakkahet, 
jeg bestaar mig nok med ham, kalle 
suina nakkahab, 4, 6uoJJot; 5,orrot, 
beståa af Træ, Sten, Jern, muorast, 
kedkest, routest orrot. 

Bestaaen, s. 1, bissom; 2, bi- 
sovaSvuot; 3, bittem; 4, ballim; 5, 
heiwim; 6, soappam; 7, orrom. 

Bestaaende, s. det Bestaaenie, 
mi læ. 

Bestalling, s. asatusgirje, toe 
sin Bestalling^ asatusas girje lodnot. 

Bestanddel, s. valddooasse. 

Bestandig, adj. 1, bisovaJ, «'*'* 
bestandig i KjærKghed, rakisTOO- 
dastes bisova§ læt$ 2, bistevaS, *| 
var et bestandigt Solskin, dat tei 
bistevaS bæivadak; 3, ofleles, bestan- 
dige Forretninger, ofteles fidnok; % 
auteles. 

Sv. 1, staikok; staikes; 2. stinftst, 
en bestandig Eier^ stinfast æigat; 3, 
ikkates. 

Bestandigen, adv. 1, bisoTaj- 
5at; 2, bistevaSSat; 3, oflelassij 4, 



Bestandig 



81 



Bestikkes 



oppet, han var besiandigen frisk, 
oppet læi dJervas; oppet aiggai; 5, 
aatu, autelessi; 6, agas, for en kort 
Tid eller for besiandigen? oanekas 
boddi vai agas? 7, for besiandigen^ 
alfaro; alfaroi; alfarug. 

Sv. 1, ikkat, h€m gav mig del for 
besiandigen^ ikkat munji tab vaddl; 
2, akest; akeu; 3, alo. 

Beslandighed, s. 1, bissomvuot; 
2, bisova^vQOt; 3, bistevaSvuot; 4, 
oftelesvuot 

Be stedt f adj. at være bestedt «, 
Nød ogFare^ hædest ja vadosl orrol, 
læt. 

Bestemme, v. 1, mærredet, af 
dig bestemmer Jeg Intet, giv hvad 
du vily dust im mærred, adde maid 
aigok; 2, asatet, det er bestemt for 
enhver at dø^ asatuwum læ juok- 
kadi jabmet; 3, hoavredet; 4, anrvet; 
arwalet, jeg har bestemt mig hid, 
arwam, arwalam tem jeSSam dek; 
hans Overtalelser bestemte mig til 
mt blive, su samotaddamak dakke, 
åtte arwalim orrot; 5, aiggot; 6, han 
sgnes tkkuns at være bestemt iil 
VtgUe, son orro duSSe oasetesvuoda 
varas læt; 7, cælkket, bestemme et 
Ords Betydning, sane mavso cølkket ; 
8) dnbmit, du skal ikke lade din Vre^ 
de bestemme hvad du skal gjøre, ik 
galga luoittet raoarrad dubmit maid 
dakkal galgak. 

Sv. ly mæreieiy han bestemte hvor» 
ledes det skUlde ske, sodn mereti 
kokte kaiki Saddet; 2, piejet; 3, sæ- 
UA piejet; 4, littotet, han har be- 
stemi ham en Bag, sodn le littotam 
sonji peiveb; 5, aikot, o: bestemme 

Afta. 

Bestemmelse, s. l.mærre, /br- 
mien den bestemte Løn, ær^ mære 
OBærreduwum) balka ; 2, mærredæb*- 



me; 3, ulbme, komme bort fra sin 
egentlige Bestemmelse, duot ulmesles 
erit gaddal, boattet; 4, hoavrre; 5, 
aiggomuS; 6, arwalus, Guds Be- 
siemmelse med Mennesket er dets 
Lyksalighed, Ibmel aiggomuS, arv- 
valus olbmu harrai læ su buorre oasa- 
lasvuotla ; 7, litto, ifølge Bestemmelse^ 
litto mield. 

Sv. 1, litto; 2, aikalasl, aldrig 
komme til sin Bestemmelse, i kossek 
aikalasi potet; 3, aikom; 4, sæto, 
gjøre Bestemmelse, hvor man skal 
træffes, sætob piejet kaudnelebmai. 

Bestemt^ adj. 1, hoavrrai, etbe- 
stemt Menneske, hoavras oImu5; 2, 
nanos, han har en bestemt FiUie, 
Karakter, nanna datto, luonddo Cmiel) 
sust læ; 3, 5avga;6avgad. Blive be- 
stemty nannosmet. Gjøre bestemt^ 
nannosmattet. 

Bestemt^ adv. 1, hoavrat; 2, 
nannoset; 3, 2avgadet. 

Bestemthed, s. 1, hoavraivuot; 
2, nannosvuot; 3, Savgadvnot. 

Bestige^ v. 1, goargrjot, bestige 
et Bjerg^ vare goargr|Ot$ han besteg 
sine Fædres Trone, vanhemides 
thruono ala son goari|oi; 2, gorrit. 

Sv. koret, varai koret. 

Bestigelsoj Bestigning, s. 1, 
goargrjom; 2, gorrim. 

Bestigelig, adj. 1, goarqotatte; 
2, gorritatte. 

Bestikke, v, 1, lotlit, bestikke 
formedelst Penge til al dømme an» 
derledes, lottit rutfa bofl jeSSa lakkai 
dubmit ; 2, længgit, en med Guid be- 
stukken Klædningy gollin længgijuv- 
vum bivtes. 

Sv. tuolgot; tuolgotet. 

Bestikkelse, s. 1, lotlim; 2, 
længgiml 

Bestikkes, v. loltltallat. 
6 



Bestikkelse 



82 



Bestyrerinde 



Bestikkelse, s. loUitallam. 
Bestikkelig, adj. 1, lottitægje; 

2, lotUmrudaid valdde. 
Bestille, v. l.fidnogel; 2, fidno 

dakkat, han bestiller Intet, i fidno 
daga ; 3, dakkat: 4, barggat; 5, diggot, 
han har bestilt en Bog af mig, gir je 
must diggoralæ; 6, go66ol; 7, rawit, 
bestille ^ftensmad^ ækkedesmallasid 
goSSot, ravvil; et bestilt Arbeide, 
go55ujuvvum, ravvijuvvum barggo ; 8, 
det er hwns slet bestilt med hans 
Sager og Helbred, su dille ja dier- 
vasYUOtta læ nævrre; 8, med ham 
vil det snart være bestilt, aige gæS- 
dai son forg boatta. 

Sv. 1, vidiiohet, hvad bestiller du? 
mab leh todn vidnofaemen? 2, takket; 

3, parget; 4, ændet, hvad skal du 
bestille? mab kalkah todn ændet? 5, 
bonotet, bonotam le muste kirjeb; 6, 
travet. 

Bestilling, s. 1, fidno; 2, fid- 
noSæbme; 3, dakko; 4, barggo; 5, 
diggom; 6, go66om5 7, ravvim; 8, 
amaty han har faaet en lille Be^ 
stilling, ucca amat læ oagjom. 

J9e5(;^/e, v. suoladet, frygterdu 
ikke for at blive bestjaalet? ikgo 
bala suoladuwumest? 

Sv. suoladet, suolatet. 

Bestjæles, v. suoladattet, ved 
vor Tilbagekomst bleve vibestjaalne 
for mange Renskind, ruftud boadede- 
din mi suoladuttimek gallad hærga- 
daga. 

Bestorme, v. 1, doarotet^ 2, 
fallitet. 

Sv. 1, torotel; 2, lautadet. 

Bestormclse, s. 1. doarotæbme; 
2, fallitæbme. 

Be stråa le, v. suonjardet. 

Sv* kaidestet. 

Bestraaling, suonjardæbme. 

Bestraffe, v. ranggot. 



Sv. 1, 2ærgot5 2, cecaslallet. 

Bestride, v. 1, doarotet;2, doar- 
rot vuosstai, bestride urigtige Jfe- 
ninger, boassto jurddagi vuosstai 
doarrot; 3, doaimatet, jeg kan ikke 
bestride Arbeidet, JEmbedet alene- 
im mate ofto dam bargo, fidno doai- 
matet. 

Sv.l, torotet; 2, 6o33otet. 

Bestridelse, s. 1, doarotæbme; 
2, doarrom; 3, doaimatæbme. 

Bestryge, v. sikkot. 

Sv. 1, sikkot; 2, painelel. 

Bestrygning, s. sikkom. 

Bestræbe sig for, v. 1, barg- 
gat; 2, vigga t, jeg har bestræbt mig 
for at udrette det saa godt som mie- 
ligty barggam, viggam læm dakkat 
nufl burist go vægjo læi , 3, æljotet, 
naar vi andre bestræbe os, go mi 
jeSak æljotæp. 

Sv. 1, vigga t, jeg bestræber mig 
vel for at gjøre saaledes, men jeg 
formaar ikke, viggab mai naute tak- 
ket, valla ib aibmote; 2, trækestet, 
han bestræbede sig meget for at 
komme, aines trækesti potet ; 3, rab- 
bet, han bestræber sig af alle Kræf- 
ter, kaik famoi rabba; 4, rudvet; 5, 
6ab6et; 6, killot; 7, kilpot. 

Bestræbelse, s. 1, barggo; 2, 
barggam; 3, viggam; 4, æljotæbme. 

Be strø, v. gilwet. 

Bestyre, v. 1, doarjot; 2, doar- 
jalet; 3, doaimatet, bestyre sine For- 
retninger, fidnoides doaimatet. 

Sv. 1, hugset; 2, morotet 

Bestyrelse, s. 1, doarjom; 2, 
doarjalæbme; 3, doaimatæbme. 

Bestyrer, s. 1, doarjo^ 2, doar- 
jalægje; 3, doaimatægje. 

Bestyrerinde, s. 1, doarjo; 2, 
doarjalægje ; 3, doaimatægje; 4, doar- 
jo-, doarjalægje-, doaimatægje nisson. 



Bestyrke 



83 



Besvære 



Bestyrke , v. 1, nannit; 2, nan- 
nostet; 3, nannosmattet. 

Sv. nannotet; 2, Sorgotet. 

Besiyrketse^ s. 1/ nannim; 2, 
Bannostæbme; nannostus; nannos- 
maltem. 

Bestyrkes, y. naiinosmet. 

Bestyrkelse, s. nannosmæbme. 

Bestyrte, bestyrtse, y. gaf- 
hastnllet. 

Sv. helkeldattet, 

Bestyrtelse, Bestyrten^ gafha- 
stottem. 

Bestyrtes^ bestyrtses^ y, gafha- 
sUrrvat, nwn bestyrtses natur man of 
fryyt ikke kan faa et Ord frem, 
gafhastuwa go balo ditli i såte jed- 
Badet. 

Sv. 1, hæbmet^ 2, hæbmestallet. 

Bestyrtelse, s. gafhastubme. 

Bestænke, v. riSatet, riSsalet ; 2, 
riSkotet; 3, teikkot. 

Sv. 1, trissetet;2,slæbbot5 3,kud- 
ojetet. 

Bestænkelse, Bestænkniny, s. 
ij riSatæbme; Bestænkelsens Blody 
riSatem varra; rissalæbme; 2, læik- 
kom. 

Besudl åj v. darredet. 

Sv. badet. 

Besudliny, s. darredæbme. 

Besvangre^ v. 1, mana vuos- 
stai dakkat; 2, famotæbmen, æppe- 
vægjen dakkat, rakadet; 3, besvangre 
udenfarÆgteskab, nuUudet, nuoladet. 

Sv. esselesen takket. 

Besvangrelsey s. 1, mana vuos- 
Stai dakkam; 2, famotæbmen, æppe- 
vægjen dakkam; 3, nnlludæbme. 

Besvare^ v. vastedet. 

Sv. vastetet. 

Besvarelse, s. 1, vastedæbme; 
i, vastadus* 

Besvige, v. 1, njittat, * Handel 
besvige sin Næste, gavpest gaoimes 



njittat; 2, bættet. Tilbøjdig til at 
besvige, en som besviger, 1, njitto- 
las, en Besviger, som du er, njitto- 
lag, mi don læk; 2, bæltoIaS. Egen- 
skabeny Tiibøjeligheden at ville be- 
svige, 1, ujittolasvuot, 2, bættolaS- 
vuol. 

Sv. 1, Uret; 2, pettet. 

Besvigelse, s. 1, njittam; 2, 
bættem. 

Besviges, v. 1. njidatallat; 2, 
bætatailat. 

Besvigelse, 9. l,njidatallam; 2, 
bætatallam. 

Besvime, v, 1, jamalget, Jeg be* 
svimede to Gange og var længe som 
en Død, jamalgim guoft have, ja 
gukka jabmen orrum; 2, galmastuv- 
vat; 3, galmas mannat, en Flis for 
i Øiet, og jeg var nær besvimet, 
smakko ravgai £albmai, forgga galmas 
mannim; 4, mænatuwat. Bringe til 
at besvime^ foraar^age Besvimelse, 
1, jamalgattet^ 2, galmastnttet; 3, mæ- 
natuttet. 

Sv. jabmalket*, jabmalkovet. En 
som besvimer, jamic. 

Besvimelse, s. 1, jamalgæbme; 
jamalgaddam, en Sygdom, der er led- 
saget med jævnlige Besvimelser, ja- 
malgaddam davd; 2, galmastubme ; 3, 
galmas mannam; 4, mænatubme. 

Sv. 1, jabmaldak; jamalkvank; 2, 
jamicvuot. 

Besvogre sig med, v. Sv. pæra- 
stattet. 

Besvær, s. vaiwe, faa Betaling 
for sit Besvær, vaive balka oa^ot. 
jénse for Besvær, vaivaSet. 

Sv. vaive, vaive palkab oj^ot. 

Besvære, v. 1, vaivedet, hans 

Samvittighed besværer ham ikke, sn 

oamedovddo i vaived su; 2, vaive- 

guttet; 3, vuorjet^ 4, lossidattet, det 

6* 



Besvasre 

besværer ikke Legemety i dat lossi- 
datte rubmas. 

Sv. 1, vuorastaltet; 2, lossotel; 3, 
muodet. 

Besværeu, Besværmg^ sA, \ai~ 
vedæbme; 2, vaivesullem; 3, vuorjem; 
4, lossidattem. 

Besværes, v. 1, vaivasuwut, 
han besværesy plages med mig og 
syndery son muin vaivaSuvvu, gifsa- 
2uvvu ja suddodakkaj 2, vaivaSustet, 
besværes af At^beide^ vaivaSustet bar- 
gost; 3, lossot, far at Hjerterne ikk^ 
skulle besværes med Fraadseriy ama- 
sek vaimok lossot borriSvuodast. 

Sv. 1, vuorastetj morrastovet, /ey 
besværes Dag for Dag hermed, vuo- 
rastovab tain peivest peivai. 

Besværen^Besværing^ s. l,vai- 
vagubme; 2, vaivasattem ; 3, lossom. 

Besvære sig over, v. se klage, 

Besværge, v. 1, vuordnotj 2, 
vuornotet. 

Sv. vuordiiot; 2, vuordnotet. 

Besværgelse, Besværgeny s. 1, 
vuordnom^ 2, vuornotæbme, 

Besværger, s. vuornotægje. 

Besværlig, adj. 1, vaivalaS^ 2, 
lossad, besværlig Udlale, lossis giel, 
suobman. 

Sv. 1, vaives; 2, vuorradesj 3, 
losses; 4, muodeles, mnodos. 

Besværligen, adv. 1, vaiva- 
la^Jat; 2, Iossadet5 3, illa. 

Besværlighede s. 1, vaivve- 
vuot; 2, vaivalasvuot; 3, lossadvuot. 
Med Besværlighed flytte, føre, bære, 
o, s. v., væsedet, væcedet. 

Sv. 1, vaivesvuol; 2, vuorradesvuot. 
Flytte, føre, o. s. v, med Besvær-^ 
lighed, vestet. 

Besynderlig, adj. 1, erinoamaS; 
2, ibmaSlas. 

Sv, 1, ensi; 2, preulak; 3,koksos. 



84 



Besøgc 



Besynderligen, adv. 1, erinoa- 
maSet^ 2, ibmaslalJat. 

Besynderlighedy s. 1, erinoa- 
maSvQOt; 2, ibraaSlaSvuot / Besyn- 
derlig/^ed, adv. ainas^ se besynder^ 
ligen. 

Besynge, v. 1, lavllot; 2, vir- 
sadet; 3,juoiggat; juoigadet, Aot» ie- 
sang enhver Fugl, ethvert Menneske, 
juokke lodde, juokke olbmu ja(»gadi. 

Sv. 1, laulot^ laulotet; 2, vdset; 
3, juoiket. 

Besætte, v. 1, bigjat, EmbedH 
er besat, amati bigjujuvvum le amaU 
olmai; Fienden havde besat Skoven 
med Krigsfolk, soattevæj^aid legje 
Sudek bigjam muorai sisa^ 2, vaM- 
det, Pladsen var besat, sagje læi 
valddujuwum olbmuin; 3, bostatet, 
Imn helbredede de besatte, bostatuv- 
vumid son bnorredi. 4, Legemet var 
besat med Bylder, rubmaS mietta 
legje bokkuk. 

Sv. piejet. 

Besætning, s. 1, væk, soatte- 
væk, Besætningen iFæstningen blev 
toget til Fange, ladde soattevæk, 
soattevægak gidda valddujuwujegje; 
2, joavkko, Skibets Besætning, skipa 
vægak, joavkko; 3, raidok ja Sive- 
tak, Gaarden er uden Besætning, 
dallo læ raidoi ja sivetitaga* 

Besættelse, s. 1, bigjam, £an^ 
bedets Besættelse, amati bigjujidime; 
2, valddem; 3, bostatæbme. 

Besøg, s. 1, oappamj 2, oappa- 
laddam; 3, gallidæbme; gallistæbme. 

Sv. 1, oppem^ 2, kalletem. 

Besøgej v, 1, oappat; oappalad- 
dat. Doktoren besøger de Syge, dok«- 
tor oappaladda buocce olbmuid; 2, 
gallidet, man besøger hverandre, 
og naar jeg gaar i Besøg faar jeg 
Ende paa Tiden, olbmuk gallidek 
guimidæsek, ja go gallidæmen vasara 



Besøgc 



Betegne 



de aige lovtam; gallistet, jeg vil sum 
snaresie besøge ham^ aigom su galli- 
stastet. 

Sv. 1, oppet, at besøge sine For* 
æUre^ aitigitas oppet; 2, kalletet, Åan 
gik for ni gjøre et Besøg i et andet 
Telt^ kalletallal vasi nubbe kotai. 

Besåfgelse, s. oappaladdam, tift^e 
kjende sm Besøgelses Tid, oappa- 
laddaiB aiges t dovddat. 

Besørge, v. 1, doaimatet, imor- 
gen skal jeg besørge Pengene til 
dig, itlen rudaiddunji doaimatam^ 2, 
moraStet. 

Sv. 1, hngseXjbesørg migJUelj hugso 
munji jafob ; 2, morrotet. 

Besørgelse, s. 1, doaimatæbme; 
2, moraltæbme. 

Besørger, s. l,doaiinatægje; 2, 
moraStøgje. 

Betagey v. 1, valddet, en stor 
Farfærdelse belag dem alle, stuorra 
ballo valdi sinbuokaid; deibeiogmig 
alt Baaby dat buok doaivo valdi; 2, 
doppit. 

Sv. valdet. 

Belages, v. 1, valdatallat; 2, 
doppitallat, han blev pludseligen be- 
Imgen i den ene Side, fakkistaga 
deppitallai nubbe ærttegbælle sust. 

Sv. o^Jotallet, Mennesker, som 
wire belagne af Sygdom, olbmah, 
knteh lejin tandai o^Jotallam. 

Betagelse, s. i, valddatallam ; 
2, doppitallam. 

Betagen, adj. doppilallam. 

Betagenhed, s. doppitallamvuot. 

Betakke sig, v. gittolosain, gi- 
tededin biettalet, gielddet. 

Betale, v. 1, mafset, del er be- 
hmgetigt at kunne betale hvad som 
dad betales, havsske læ nagadet maf- 
set, mi læ mafsamuS; jeg har endnu 
ikke betalt ham min Gjæld, vælg- 
gam ain I»m sunji mavsakætiai; 2, 



betale Skat, væro gæsset, betale 
Kongen Skat, gonagassi væro gæsset. 

Sv. makset; lad din Broder betale 
sin Gjæld, maksete veljebt velkitas. 

Betaler, s. mafse. 

Betaling^ s. 1, mafso, jeg leve- 
rer dig Mose imod Betaling, galle 
mon addam dunji jakkalid mavso ala; 
2, mafsaraui; 3, mafsem, (Handlin* 
gen;) 4, balkka, Betaling for Renen, 
balkka hærggai; 5, hadde, (Betidings 
Middel,) Imn sendte Bøgerne ikke 
son^ Betaling, men som Gave, i bi- 
gjam giijid hadden, mutto addaldak- 
kan; nu har jeg Intet al betale med, 
dal must i læk hadde mafset. Som 
ingen Betaling kangive, haddetæbme, 
jeg drister mig ikke til at gaa til 
ham uden at have Betaling, im roa- 
kad su lusa vasset haddetæbmen. 
Mangel paa Betalings Middel, had- 
detesvuot. Frembringe Mangel paa 
Betalingsmidler, haddetuttet. Berø^ 
ves, komme i Mangel for Betalings- 
midler, haddetuvvut. Foruden Be- 
lating, laihas, at arbeide foruden Be- 
taling, laihas barggat. Kræve Be- 
ttding, mavsatet, lutn blev krævet, 
affordret Betaling, mavsatuvui; de 
fordre Betalittg, den ene af' den 
anden, mavsataddek guoim guoi- 
mestes. 

Sv. 1, makso; 2, maksolvas, jeg 
liar ikke at betale merf, ib maksol- 
vaseb adne; 3, maksem; 4, hadde, 
jeg solgte for mindre Betaling, uSSe- 
ben hadden vuobdib. 

Be talingsdag,s, mafsembæi we. 

Betalingsmiddel, s. 1, hadde; 
2, mafsamu§. 

Bete, v. se vise. 

Betegne, v. 1, dovdalet; 2, fa- 
jelel; 3, mærkkat, jeghavde betegnet 
det med mit Mærke, mærkkam le- 
gjim dam mærkkasam^ mærkaSet; 4, 



Betegne 



86 



Betraktning 



betegne sig med Korsets Tegn, 8as- 
skit je5as russi. 

Sv. 1, ^noikMaiiet^ han betegnede 
mig Veieny puoikaldatti munji kæi- 
nob; 2, cuoikotet; 3, mærkket. 

Betegnelse^ Betegning, s, 1, 
dovdatæbme; 2, dajetæbme; 3, mærk- 
kam ^ mærkaSæbme ; 4, Korsets Beteg^ 
neise, mosa Sasskijubme ; 5, mærkka. 

B e t e gne Is e s» Betegningsmaade, 
s. 1, dovdatam -, 2, ^ajetam -, 3, 
mærkkam-, mærkkaSam lakke. 

Betids, adv. 1, aige bale, /or at 
jeg betids kan erholde Underretning, 
vai diedo oa Jorn aige bale; 2, arrad. 
Komme betids^ 1, asslet, jeg kom ikke 
betids nok til al træffe ham, men 
kom for sent, im asstam su, maije- 
dim su; 2, astatet 

Sv. 1, aike paleu, aike palai, komme 
betids, aike palai potet- 2, aret; 3, 
odna. 

Betimelig^ adj. 1, vuogas aige; 
2, dillalaS; 3, asstel. 

Betimeligen, adv. 1, aige bale; 
2, asto aige, asto bale; 3, asleles, 
dillalaS, vuogas aige; 4, arrad. 

Sv. 1, aret; 2, odna. 

Betimelighed, s. l,aige vuogas- 
vuot; 2, dille; 3, assto. 

Betinge sig, v. 1, æftadet, 6e- 
tinge sig noget, æfladet aldsis mai- 
degen; 2, diggot^ 3,ravkkat, 4, gai- 
bedet; 5, samotet; 6, gielddet, (/or- 
byde,) han betingede forud at der 
ikke skulde finde nogen Vdsættelse 
Sledy auddal vuost juokke mar|edæine, 
vippadæme gildi. 

Sv. 1, haletet; 2, lassketet; 3, tra- 
votet. 

Betingelse, s, 1, æfto, under 
den Betingelse, dam ævto vuold, 
vuoUai; 2, æftadæbme; 3, gaskoabme, 
Betingelsen varhaard^ debleveikke 
forligte, gaskoabme læi garas, æva 



soappam ; 4, ravkkam; 5, gaibedæbrae ; 
gaibbadus. 

Betingelsesvisy adv. 1, ævto 
mield; 2, litto mield. 

Betjene, v. 1, balvvalet; 2» ad- 
net, o: betjene sig af\ 3, vækketet, 
ingen Jordemoder betjente Konen, 
i oftage sælggeædne vækketamakka; 
4, Betjene en Syg med S(Jcram%€»' 
tet, buocce olbmui sakramenta addet 

Sv. 1, teudnahet; 2, svainestet. 

Betjening, s. 1, balwalæbme; 
balwalus; 2, adnem; 3, vækketæbme; 
4, addem, 5, amat. 

Betjent^ s. balvvalægje. 

Sv. 1, teudnar; 2, svaines. 

Betle y v. 1, adnot, førvildehan 
blive nødt til at betle før han vilde 
blive Fjeldfin^ adnom dille auddal 
riemaSi, go bagje dillaiaigoimannat; 
2, anotet; 3, gærjodet. 

Sv. almostet. 

Betlen, Betleri, s. 1, adnom; 2, 
anotæbme; 3, gærjodæbme; gsija- 
dus, jeg lever af at betle, gærjada- 
sast ælam. 

Betler, s. 1, adnoolmui; 3, ano- 
^Ki^> ^^ gærjodægje. 

Betlerstav^ s. at gribe til Bet- 
lerstaven, adnom-, gærjodam diilid 
mannat. 

Betragte, v. I,gæ6adel$ 2,vaf- 
got, jeg betragter dig hvordan du er, 
vavSom du, maggar donlæk^ 3, gao- 
ratallat. 

Sv. l,kædetet; 2, seigotet; 3, kud* 
netet, O: betragte med Velbehaga 
4, ajatallet. 

Betragter, s. 1, gæcadægje, 
Naturens Betragter, aimo gæSadæ- 
gje; 2, vafSo^ 3, guoratalle. 

Betragtning, s. 1, gædadæbme; 
2, vafSom; 3, guoratallam, gudelige 
Beiragtninger , ibmelballolaS guora- 
tallamak, tåge i Betragtning, guora- 



Belraj|;tning 



87 



Betydelig 



tallam vuoUai valddet, bigjat; kamme 
i Beiragtning, doattaluwut. / Be- 
tragining af, gæ65en, i Beiragt- 
nhig af hans Alder- su boaresvaoda 
gæ£6en. 

BetragtntngsmaadCf s. l,gæ- 
eadam -, 2, guoratallam lakke, vuokke. 

Betro, v. 1, oskaldel, ai beiro 
sig til dig, jeSas oskaldet du hald- 
doi, at betro en Ven sine hemme^ 
Ugsie Tanker^ suolemus jurddagides 
usstebi oskaldet* 

Sy. 1, jakketet, gjem det jeg har 
betræi dtg^ vuorke mait leb jakke- 
tam tunji, 

Betroelse^ s. oskaldæbme. 

Betrygge, v. 1, oajodet; 2, oa- 
codet; 3, varjalet. 

St. jalotet, jalostattet. 

Betryggelse, s* 1, oajodæbme; 
^j oacodæbme; 3, varjalæbme. 

Betrygges, v. 1, oagjot; 2, 
oteeot. 

Betryggelse, s. 1, oagjom, 2, 
oaccom. 

Betryk, s. 1, vuorradus, han 
bragte mig i Betryk for Penge- vuor- 
radussi son dagai muo rudai ditti; 
2, vuorrastus. Bringe, sætte i Be- 
^rgkj vnonrastuttet. Bringes, komme, 
være i Betryk^ vuorrastuwnt* 

Betræde, v. 1, duolmastet, Gud 
velsigne enhver Vei du maa betræde! 
Bnnel buristsivnedifSi juokke luoda, 
gosadonduolmastæ^akl 2, loaidestet; 
iy lavkkil, Fiendeme hovde endnu 
ikke betraadt vore Grændser, 6udek 
ei læm vela laykkim rajaidæmek. 

Sv. l,loideslel; 2,Iavkket; 3,tæl- 
aolet. 

Betrædelse, s. i, duolbmastæb- 
ne; 2, loaidestæbme; 3, lavkkim* 

Betræffe, v. se angaa. 

Beiræk^ s. skoadas. 

Betrækkey v. skoadestet. 



Betrækning^ s. skoadestæbme. 

Betrængt, adj. 1, hædalaS; 2, 
hædastuwum; 3, adestuvvum, redde 
sit betrængte Fødeland, adestuvvum 
§addoædnames gagjot. 

Sv. 1, niædalaS; 2. tarbaheje. 

Betuttet, adj. hærdotuwum. Gjø- 
re betuttet, hærdotuttet. Blive be- 
tuttet y hærdotuvvut. 

Sv» hemsanam. Gjøre betuttet^ 1, 
hemset; 2, malsket. Blive betuttet, 1, 

1, hemsaret; hemsanet; 2, malsketet. 
Betuttelse, s. hærdotubme. 

Sv. 1, hemse; 2, malske. 

Betvinge, v. 1, vuoittet; 2, bag- 
gotet, betvinge Freden, sine Lyster, 
moares, himoides lavSSai baggotet. 

Sv. vuojetet. 

Betvingelsey s. 1, vuoittem; 2, 
baggotæbme. 

Betvinger, s. 1, vuoitte; 2, 
baggotægje. 

Betvivle, v. æppedet, betvivle 
Sandheden, duotvuoda æppedet. 

Sv. 1, juoretj 2, quoktastallet 

Betvivlelse^ s. 1, æppedæbme, 
det er ikke at betvivle, i dat læk 
æppedæmest; 2, æppadus. 

Betyde, v. 1, mafset; 2, vægjel^ 
3, arvedattet, hvad betyder det Ord? 
maid mafsa, arvedatta dat sadne? 4, 
diedetet, jeg betydede ham hans 
Pligter, diedetim sunji gædnegasvuo- 
daides. Det lutr Intet at betyde, 
imavsamaidegen; ilækhætte; stødte 
du dig? Det har Intet at betyde, 
jogo bafSagik? i læk hætte* 

Sv. 1, ojortel; 2, telelet. 

Betydelse, Betyden,s. i, mafso; 

2, marsam; 3, diedetæbme; 4, arwe- 
dattem. 

Betydelig, adj. 1, mafSolas, i 
betydeligt Værd, mafsola3 arvost; 2, 
stuores, af betydeligt Omfang, stuo- 
res vidodakki. 



Betydeligen 



88 



BcTaagent 



Betydeligen, adv. 1, mafso- 
lag^at; 2, sagga. 

Betydeliffhed, 8. i, ma£sola§- 
vuot; 2, stuoresvuot 

Betydenhedy s. 1, mafsamvuot ; 
2, vægjovuot; 3, vægjelvuot, vægjam- 
vuot. 

Sv. teddo. 

Betydn ing ,8.1, raafso ; 2. arwo, 
hvad er disse Ords Betydning? mi 
te dai sani arwo? 3, arvadus, komme 
efter Betydningen, arvadussi boattet 

Betydningsfuld, adj. 1, væ- 
gjel, Daaben er et meget betydnings^ 
fuldt Middel, gassta te oUo vægjel 
gaskoabme; 2, mafsoIaS. 

Betydningsfuldt, adr. 1, ræ- 
gjel-, 2, mafsoIaS lakkai. 

Betydnings fuldhed, s. 1, væ- 
gjclvuot; 2, mafsamvaot. 

Be tynge, v. 1, dæddet; 2, los- 
sodattet; 3, vaivedet, betynge Landet 
med Paalæg, mafsamuSaigaim æd- 
nam vaivedet. 

Sv. lossotet; 2, leuletet; 3, nodotet. 

Betyngelse, s. 1, dæddem; 2, 
lossodattem ; 3, vaiwe. 

Betynges, v. 1, lossot^ 2, los- 
sanet. 

Sv. 1, lossot; 2, lossanet. 

Betyngelse, s. 1, lossom; 2, 
lossanæbme. 

Beiænke, v. 1, jurdaSet, 6e- 
iænke sin liøie Alder, su alla boa- 
resvaodas jinrdaSet; jnrdaSaddat; 2, 
dudkkat; 3, mniUet, betænke de 
Fattige med en Gave, vaivaSid addal- 
dagain, vaivaSidi addaldaga muittet; 4, 
guoftedastet, jeg betwnker mig ikke 
paa at hjwlpe ham, im gaofledaste 
su vækketet; 5, ærra jurddagid adnet^ 
han har betænki sig eg reiser ikke^ 
ærra jurddagid dal adna, ærra jurd- 
dagak dal sust tek, son vuolge i. 

Sv. 1, ajatallet; 2, uSiotet. 



Betænkning^ 8. i, jurdaiæbme; 
jnrda§addam; 2, gnoftedastem ; 3, 
jnrd, han forlangte min Betænkmng^ 
jurddagidam must ravkai; gjøre sig 
Betænkninger,'yjiTåå9i^å aldsis dakkat. 

Betænkelig, adj. 1, vades, en 
betænkelig Sag er det, vades aSe 
dat galle te; 2, darkotægje. Anse 
for betænkdig, vadda§et, hanansaa 
det for meget betænkeligt, dam aoo 
vaddaSi; han er betænkelig ved en- 
hver Sag, juokke a3§e dittt son jord- 
dagid aldsis dakka. 

Betænkelighed, s. 1, guofta- 
dastem; 2, vadesvuot; 3. atwalus, 
han havde mange BelænkeUgheder, 
oUoslai arwalusak sust legje. 

Betænksom, adj. 1, jurdaSægje; 
2, darkodægje; 3, varogas. 

Sv. 1, ajatalleje; 2, varkok; 3, 
jerbmak. 

Betænksomt, adv. 1, jurddajam 
lakkai, han handlede betænksmmi, 
jurdaSægjen son mænnodi; 2, vara- 
Sada; 3, varogasat. 

Betwksomhed, s. 1, darkkom- 
vuot; 2, varogas vuot. 

Beundre, v. ovduSet, beundrende 
Naturens Skjønhed, aimo Sabesvootfa 
ovduSægje. 

Sv. autuhet. 

Beundrer, s. ovdu3ægje. 

Beundring, s. ovduSiebme. 

Beundringsværdig, adj. 1, 
ovduSægje; 2, ovduSatte; 3, ovdolaS. 

Beundringsværdig en, adv. 

1, ovduSam-, 2^ ovdulad Iakkai« 
Beundringsværdig hedy s. 

ovdulaSvuot. 

Bevaagen, adj. 1, buorre, kan 
er mig bet^aagen, buorre son læ monji; 

2, bttorremiellalaS; 3, buorredattoIaS. 
Sv. aidagas. 

Bevaagent, adv. 1, buorremiel- 
lala||at; 2, buorredattolaJ|at. 



Bevaagenhed 



Be?ilge 



Bevaagenhed^ s. 1, baorrevnot; 
2, bttorremiella, han merer Bevaa^ 
genhed for mig^ buorrevuoda, buorre 
miela munjt adna; 3, baorresawam- 

TQOl. 

Bevandret, adj. 1, harjanam, 
Amt er vel bevandret med^ i de 
Forretninger^ burist harjanam læ daid 
fidnoidi 5 2, oapes, bevandret i Sprog, 
oapes gielaidi. Blive bevandret, 
i, haijanet; harjanaddat; 2, oappas- 
méi. Gjøre bevandret, 1, harjetet; 
2, oappasmattet. 

Sv. ij harjanam ^ 2, oppes. l,Har- 
janel; 2, oppasmovet. 1, Harjetet; 
2, oppasmattet. 

Bevandrethedy s. 1, harjanæb- 
ne; 2, oapesvuot. 

Bev ant, adj. 1, vuokkai, bevant 
eg nmidig, vuokkai ja laSmed; 2, 
vttokkaiduwtun; 3, harjetuwum; 4, 
oappasmam. Gjøre bevant, 1, vuok- 
kaidattet; 2, harjetet Blive bevant, 
i, vuokkaidet^ 2, vuokkaiduvvat. 

Bevanthed, s. 1, vuokkaivuot; 
2, harjatus. 

Bevare, v. 1, varjalet, Gud be- 
vare fra at gjøre det, Ibmel varjal 
damdakkamest; 2,gaiccalet; 3,vurk- 
Ut, gid jeg kunde bevare det i 
Bjertetl vare satisam vaibmoi vurk- 
Ut! 4, gattit 

Sv. 1, vaijelet; 2, kattet; 3, varet. 

Bevarer^ s. 1, varjalægje; 2, 
gaiccalægje; 3, vurkkijægje. 

Bevaring^ Bevaren, s. 1, var- 
jalæbme; 2, gaiccalæbme; 3, vurk- 
kim. 

Bevaringsmiddel, s. varja- 
bm gaskoabme. 

Bevaringssted, s. varjalam- 
sagje. 

Bevende, v. Bevendt, det er 
slet bevendt med ham, med hans 
Sager, nævrre dille sust læ; nævrre 



dillest læ; det er ikkuns ilde bevendt 
med hans Helbred, nævrre læ su 
diervasvuotta. 

Bevidne, v. 1, duodaStet; 2, 
cælkket, jeg bevidnede ham min For- 
nøielse, muo illom mon celkUm sunji. 

Sv. tobdestet. 

Bevidnelse, s. l^duodaStæbme; 
2, duodaStus. 

Bevidst, adj. 1, diedolaS; 2, 
diette; 3, dovdolaS; 4, fuobmaSægje, 
Sjælen er sig bevidst, siello læ jeSas 
diette, fuobmaSægje; være sig sin 
Uskyldighed bevidst, duokkenes, oa- 
medovdostes vij^etesvuodas diettet; 
5, dovdos, det Bevidste behøver jeg 
ikke at skrive cm, dam dovdos iåSe 
lm darbaS dallet. 

Sv. teteles. 

Bevidst, adv. 1, diedolajjat; 2, 
dovdola^^at 

Bevidsthed, s. 1, dovddo; 2, 
dovddamvuot, naar Mennesket sand* 
ser, fornemmer sig selv, det er Be^ 
vidsthed, go olmuS jedas aicca, dovd- 
da, dat læ dovddamvuot; 3, dietto; 
4, diettem, hvis Hjerte er trykket 
af Bevidsthed om Synd, gæn vaibmo 
suddo diettemest læ deddujuwum; 5, 
fuobmaSæbme. Han gjorde det med 
Bevidsthed, diedededin son dam da- 
gai. 

Sv. 1, tobdo; tobdom; 2, teto^ 
te tem. 

Bevidstløs, adj. 1, dovdotæbme; 
2, dovdakættai ; 3, diedekættai; 4, fuob- 
maSkættai. Han er aldeles bevidst- 
løSy i diede dam ilme bagjelassis; 
han var bevidstløs, i diettam dam 
ilme. Gj'øre bevidstløs, dovdotuttet. 
Blive bevidstløs, dovdotuwut. 

BevidstløstyRåy. 1, dovdotes-, 
2, dovdakættai-, 3, diedekættai lakkai. 
Bevidstløshedy s. dovdotesvuot. 
Be v i lg ey v. 1, miedetet. 



Bevilge 



90 



Devægelse 



Sv. 1^ mctetet; 2, ki§§alet. 

Bevilgning^ Bevilling, s. 1, 
miedetæbme; 2. loppe, han har er- 
holdt den ansøgte BevilUng^ oa^om 
læ dam bivddujuvvum love. 

Bev ing e, \. ge^Seiieiy Lwngselen, 
Frygten bevingede mine Skridi og 
min Flugi, hallo, ballo gaSaU muo 
lavkid ja muo bataræbmam. 

Sv. kahSetet. 

Bevinget, adj. soagjai, den be- 
vingede Fugls Flugt under Himme' 
len, soagjas lodde glrddem alme vuold. 
Egenskaben at være bevinget, soa- 
gjaivuot 

Sv. 1, sojek, sojar} 2, sojalah. 

Bevirke^ v. \, dakkat^ 2, dakku- 
jubmai buftet 

Sv. takket 

Bevis, 8. 1, duodaStus; 2, dævd- 
do; 3, Sajatus. 

Sv. 1, tivestem; 2, vuosetem. 

Bevise, v. 1, duodaStet, jeg kan 
ikke bevise del, im mate duodaStet; 

2, dævddet, han beviste han var 
skyldig deri, devdi SU a^ala^an dasa ; 

3. gajetet, bevise en godty gæsagen 
buorre dagoid Sajetet. 

Sv. vuosetet. 

Bevislig, adj. 1, duodaStatte, 2, 
dævdetatte; 3, Sajetatte. 

Bevisligen, adv. 1, duodaStam-, 
2, dævddam-, 3. 6ajetam lakkai. 

Bevislighede s. 1, duoda§tat- 
tamvuot; 2, dævdetattamvuoi; 3, 2a- 
jetattamvuot. 

Bevismaade, s. 1, duodaStam-, 
2, dævddam-, 3; dajetamlakke. 

Bevogte, v. 1, gattit; 2, varetet, 
Marken skal bevogtes, at Kreaturene 
ikke optræde Jorden, ædnam galgga 
varotuwut amasek iivetak ædnam 
duolbmat. 

Sv. 1, kattet, bevogte Bjorden,dd\ohs 
kattet. 



Bevogter, s. gattijægje; 2, varo- 
tægje. 

Sv. 1, kattar; 2, katteje. 

Bevogtningy s. 1, gattim; 3, 
gattamu9, et stort Tilsyn og siar 
Bevogtning, stuorra gæiSo ja gatta- 
mu§; 3, varotæbme; varotus. 

Sv. vuebne, det er ikke i min JKe- 
vogtning, i le tat mo vuebnesne. 

Bevoxe, v. Sletten var bevaxd 
med Lyng^ jalgadas mietta gaddam 
legje dagqasak. 

Bevæbne, v* 1, værjotet, be^ 
væbnede Baade og Mænd, værjo- 
tuwum vadnasak ja olbmak; 2, he- 
væbne sig med Taalmodighed, gier- 
davaSvuoda valddet; 3, bevæbne sig 
mod Kuldeti, garvotet jeSas coas- 
skem vuosstai. 

Sv. varjotet. 

Bevæbning, s. værjotæbme. 

Bevæge, v. 1, likkatet, bevæge 
J9)eWeme, vaimoid likkatet, likkatallat; 
likkastattet, naarjeg bevæger Armen 
da kjendes Stinget, go likkastattam 
giettam de dovdduvuoisatak^ 2, liva- 
tet, livardattet, o: bevæge hid og did^ 
3, suillotet, Våndet bevæger Baaden, 
dacce suillot vadnas; 4, skarbbat; 5, 
skumt, bevæge, røre ved Brandene, 
Glødene,T9iddidy hilaid skarbbat, skur- 
rit; 6, njuorasmattet; njuorranattet. 
Gud bevæge, røre dit Hjerte I Ibmel 
njuorranattifci vaibmodl 7,baitlet; 8, 
buftet, jeg kunde ikke bevæge ham 
til at læse Brevet, jm mattam baittet, 
buftet su gilje lokkat. 

Sv. 1, sva56atet, bevæge Fondet, 
Samvittigheden, svaSSatet 2aceb, vai- 
mon tobdob; 2, njuoratet; 3, lassmo- 
tet. 

Bevægelse, Bevægen, s. 1, Ilk- 
katæbme; likkastattem; 2,livatæbme; 
livardattem ; 3, njuorrasmattem ; njuor- 
ranattem. 



Bevasgc 



91 



Bide 



Bevæge sig, bevæges, v. l,lik- 
kat, Bfertei Ifendiesitke at hevæge 
sig, i guUuin yaibmo likkamen; lik- 
kadet, jeg iaalerikte ai bevægemig, 
im gierde Kkkadet; 2, lippat, livaidet, 
Sijememe hevæge sig, nastek lik- 
kaidek, lippek, livaidek; 3, givdnjol, 
9: hevæge sig som en utydelig Skyge^ 
paa Vejen ser jeg i Mørket Men- 
nesier hevæge sig som utydelige 
Skygger, bzlggB ald oainam sævdnja- 
den olbmuid givdnjomen; 4,njuorra- 
net,njnorrasmet; o: bevæges i Sindet 

Sv. 1, sva52et, han bevæger sig 
ikle af Stedet, i sajest svaSJa; 2, 
sokatallet, o: hevæges hid og did af 
Vinden^ 3, moigat, moigeset, o: 6e- 
vtege sig lidt, om Dyr; 4, njuorra- 
nel, 0: t Sindet. 

Bevægelsej s. l,likkam, likka- 
dæbme, en liden Bevægelse taaler 
jeg, smava likkadæme gilam; likka- 
stos, aldeles Stille, ikke en Find 
bevæger sig, aibas gualkke, i mikkege 
bieglikkastusaid; Hjertets, Sindets 
Bevægelser, vaimo, mlcla likkastu- 
sak; 2, lippam, Uvaidæbme, livardæb- 
me; 3, givdnjom; 4, njuonranæbme; 
njaorrasmæbme. 

Bevægelig, adj. A. 1, likkatægje; 
2,livatægje; 3,suilIolægje; 4,njaor- 
rasmatte. B, 1, likkataUe; likka- 
«tegje; 2, livatalte; livaidægje, livar- 
dægje; 3, givdnjo; 4, njuora5$ 5, 
njnorranægje, njuorratalte. 

Sv. \, svacSes^ 2, njuores; njuo- 
ratatte; 3, paitos, Imn er ikke at 
hevæge dertil, i læ paitos meren. 

Bevægeligen, adv. njuoraset. 

Bevægelighed, s. 1, likkam- 
VQOt; likkatattamvuot; 2, lippamvuot; 
3, lyuorasvuot 

Bevæggrundj «. 1, viggatos; 
2, ulbme, 3, aSie* 



Beværtey v. 1, gaossolet; 2, bi- 
dotet. 

Sv. quossotet 

Beværtning, s. guossotæbme. 

Beære, v. gudnietlet. 

Sv. kudnetet. 

Bi, partik. findes ved de Ord, 
med hvilke det forbindes. 

Biaarsag, s. 1, liggea§5e; 2, 
nubbe aSSe. 

Bibeholde, v. aimoin adnet. 

Biheholdelse, s. aimoin adnem. 

Bibel, 8. bibbal. 

Bibelfast, adj. bibbaloapes. 

Bibelhistorie, s. bibbalhistoria. 

Bibellærd^ adj. bibbaloappavaS. 

Bibellæsery s. bibballokke. 

Bibellæsningy s. bibballokkam. 

Bihelselskab, s. bibbalsærwe. 

Bibelsk, adj. bibbala3. 

Bibelsprog, s. bibbalsadne. 

Bibringe, v. 1, addetj 2, oapa- 
tet; 3, bibringe udtrykkes ved ad' 
skillige Ferbalendelser, som -stuttet, 
- dattet o. fl., se Grammatiken. Saa- 
ledes: bibringe Lyst, mielastuttet^ 
bibringe Folk Lyst til Læsning, 
mielastuttet olbmuid lokkami, bibringe 
Længsel, halidattet, o. s. v. 

Sv. 1, vaddelj 2, oppetet; 3, ved 
Ferbalendelser. 

Bibringelse, s. 1, addem; 2, 
oapatæbme; 3, -stuttem, -dattem 
o. s. v. 

Bid, s. A. 1, gasskem; 2,borram; 
B. 1, gaskatallam; 2. borratallam. 

Bi4e, v. ij g9iSS\iQ\Jeg bider paa 
Fisk, gaskam gulid; han bed Tæn- 
der over mig og anklagede mig, 
gasski muo ala banid ja gnoddeli muo; 
gasketet, har du bidt dig? lækgo 
gasketam? gaskaSet, gaskestet, Øje- 
våndet bed, calbmedalkas gaskesti; 
2, borrat, Myggene bide saa det 
hovner, 6uoikak borrek bottanæbmai; 



Bide 



92 



Billig 



der kam ei bidende Ordy borre sadne 
bodij 3, bide efter^ hamsset, rfen Aar 
ikke bidt, men den bed efter^ gas- 
kam i læm, mutto hamsi, 4, snælkkot, 
om Hunde- naar de gribe fat i noget; 
5, bide, være skarp, basstet, naar 
Træet er raadent bider ikke Høv» 
len, go muorra mieskad læ de i hæv- 
val baste; der bider Intet paa ham, 
i mikkege sunji baste. 

Sv. 1, kasket; 2, stolet; 3, porret; 
4, njælket, am Hunde, naar de bide 
sig fast i hverandre^ 5, totkot, am 
Fisken naar den bider $ 6, pastet, 
hans Skjænder bide ikke paa mig, 
i^in so pælkoh munji paste. 

Bidende, adj. basstel; basstelet, 
adv.; bastelvuot, s, 

Bidesy v. 1, gaskatallatj 2,bora- 
taddat, nær var jeg blevet bidt af 
Hunden, masa de borataddim bæd- 
nagi; 3, snælkotallat, der blev bidt 
efler mig af Hunden^ snælkolallim 
bædnagf. 

Sv. 1, porrotallet, vagt dig far at 
blive bidt af Hunden, katte porro- 
tallamesl piædnaki« 

Bidrag, s. vække« 

Sv. vekke. 

Bidrage^ v. vækketet. 

Sv. vekketet. 

Bidragelse^ s. vækketæbme. 

Bi ds e ly s. bagge. 

Sv. pagge. 

Bidsk, adj. I,gasskalas5 2, rapes. 

Sv. porrotakes. 

Bidsk, adv. 1, gasskalasat; 2, 
rappat 

Bidskhed, s. 1, gasskalasvuot ; 
2, rapesvnot. 

Bi ds le, v. baggotet. 

Sv. paggotet. 

B ids len, s. baggotæbme. 



Bie, v. vuorddet, vaorddelet, K 
lidt endnuy vuorddelaste vtfost 

Sv, vuordet. 

Bien, s. vuorddem. 

Bifald, s. miedetæbme. 

Sk. miædom. 

Bi f al de, v. miedetet; miedetal- 
lat, han synes ikke at ville bifaUe, 
i oro miedetallaroen. 

Sv. miædot; 2, njuojet. 

Bi ly s. akSo. 

Sv. ak§o. 

Bilag, s. lasse. 

Bilde en naget ind, v. oalgotet, 
se indbilde. 

Billedbibel, s. gowabibbaL 

Billedbag, s. gowagirje. 

Billeddyrkelsey s. govald- 
balwalæbme ; gowabalvalus. 

Billeddyrker, s. govaidbalvva- 
lægje. 

Billede, s. 1, gov, er det dit 
Billede eller er det dig selv? lego 
dat du gov, daihe don je3? 2, muo- 
dok; 3, værdadus, tale i Billeder, 
værdadusai mield sardnot. 

Sv. 1, kov; 2, muoto; 3, muotolas. 

Billedhugger,». l,govaiddakke; 
2, govaidduoppe. 

Billedhuggerkanst,s. govaid— 
dakkam-, govaidSuoppam dletto. 

Billedlig^ adj. værdados-, ei 
billedligt Vdtryk, værdadus sadne. 

Billedligen, adv. værdadus 
lage mield. 

Billedslrid, s. govvadoarro* 

Billedstøber, s. govaidlæikko. 

Billedstøbning , s. govaidlæik- 
kom. 

Billedstøtte, s. govvaba55e. 

Billedvis, adv. værdadusai mield. 

Billig- adj. 1 , vuoiggad, /ejr «ila/ 
gjøre hvad ret ag billigt er, dakkat 
galgam mi rieft ja vuoiggad læ; 2, 



Billig 



93 



Binding 



halbbe, C<^i» Prisen^) naar han over' 
lader far saa billig Pris, go nuft 
halbbai bigja. Blive billig- billigere, 
.halbbot. Gjøre Prisen billig, billi" 
ligere, halbbedet. 

Sv. 1, beres; 2, albes, Melei er 
nu biUigi, albes jafo le talle. Albot. 
Albetet. 

Billigeny adv. 1, vuoiggadet; 
2, halbbet. 

Billighed, s. 1, vuoiggadvuot ; 
2, halbbevuot. 

Billige^ v. 1, vuoiggaden gavd- 
nat; 2, miedetet; 3, dokkitet, han 
billigede min Opførsel, muo mæno 
son dokkiti. 

Sv. dokkahaddet, han billiger det 
ikke, i^i dokkahadde tab. 

Billigelse, s. 1, miedetæbme ^ 
2, dokkitæbroe. 

Bilægge, v. 1, soavatel, ftitey^e 
en Trættcy rido soavatet; 2, bigjat, 
se vedlægge. 

Sv. 1, sopatet, 2, piejet. 

Bilæggelse, s. 1, soavatæbme; 
soavatus; 2, bigjam. 

BinavH, liggenabma. 

Sv. likenam. 

Bind, 6. 1, bærm; 2, luovdde, 
Bind am en Bog, girje bærm, girje 
luovdde 5 3, Sanatas. 

Binde, v. 1, Sadnat, binde og løse, 
Sadnat ja Zoavddet; Binde og Løseem- 
bedet j Sadnam ja 6oavddain amat; han 
lad Bogen indbinde, Sadnati girje 5 
canadet, binde Benene fast, boccuid 
&inadet5 Sadnalet, her er et Baand 
at binde med, daggo læ badde Sad- 
nalastet; 2, baddit, binde Seilet fast, 
baddit borjas ; 3, garrat, Barnet blev 
bundet i Fuggen, manna garruju- 
vai gietkkam sisa, binde sig til sit 
Ord, garratjeSas sadnasis; binde om. 



omkring, giessat; 5, garcastet, Tøm» 
men var bundet til Haanden, gar- 
castuvvum læi lavcSe gitti; 6, goa- 
lostet, jeg binder din Ren bag 
ved mig, goalostam du mariqasam; 
7, binde løseligen. Cl,) boalbbat, for 
Mageligheds Skyld havde de ikkuns 
bundet Dyret løseligen, alkevuoda 
ditti si legje du§§e spiri boalbbam; 
C2,) 8, gurppit^ 9, binde med en 
Tømme, væddet, binde en utæmt 
Ren med Tømmen, at den kan 
vænnes til Tømmen^ uddamag væd- 
det vai harjan lavSe gæSest orrot, 
10, njirtlolj H, binde fast til Fot- 
rebet, jukkalastet; jukkeldet; 12, 
binde skjødesløst, boaskadet; 13, 
binde sammen, giemardet, binde smaa 
Fiske sammen, rudnadid giemardet; 
14, binde sammen i Bundler, gad- 
dadastet; 15, binde i Bylt, gorrat; 

16, binde sammen, hankkit, binde 
sammen Bælinger, gabmasid hankkit; 

17, (strikke,) goddet; 18, giddit, 
Kalk binder Stenen, kalk giddi 
gædge$ 19, binde an med, (1,) 
faggadallat5 C2,) 20, hæibbot. / 
bunden Stand, bundet, 1, Sadnagist; 
2, Sadnasist. 

Sv. 1, dadnat, den kan ikke bindes, 
i Sanatatte; 2, baddet; 3, karet, ftimie 
Bænder og Fødder, karet kætit ja 
juolkkit; binde sine Sager sammen, 
kaudnit karet; 4, binde om, kæselet; 
5, veddet; 6, katket; 7, binde i 
Knipper, kemærdet; 8, binde med 
Reb, kainoladdet; 9, binde sammen, 
korretet; 10, (strikke,) kodhet, lade 
Fiskegarn binde for sig, kodtetet 
allases nuotteb. 

Binding, s. 1, Sadnam*) 2, bad- 
dim; 3, garram; 4, glessam; 5, gar- 
castæbme; 6, goalost»bme; 7, boalb- 
bam; 8, gurppim; 9, væddem; 10, 



Binding 



94 



Bjaelde 



njirttom; 11, jukkalastem^ jukkel- 
da^me; 12, boaskadæbme ; 13, gie*- 
mardæbme; 14, gaddadastem 5 15, 
gonram; 16, hankkim; 17, goddem; 
18, giddimj; 19, faggadallam; 20, 
hæibbom. 

Bindes, v. Sv. Sadnot. 

Bindenaaly s. goddemnallo. 

Bindsel, 8. 1, Sanatas; 2, 2ad- 
nastak; 3, gadejo. 

Sv. 1, Sadnes; 2, kudjo. 

Birk, 8. 1, soakke; 2, ftammei 
Birk, badv. 

Sv. 1, soke; 2, padva* 

Birkebrænde,s. soakkemuorak. 

Sv. sokkemuor. 

Birkesaftj s. soakkemaillhe. 

Sv. 1, sokemale; 2, maleSace. 

Birkeskov^8. 1, soakkevuovdde; 
2, en liden Birkeskov paa en Høi, 
moaraSt. 

Sv» sokesk. 

Biskop, 8. bispa. 

Sv. biskop. 

Bislag, fæskar. 

Bismer^ s. bismar. 

Sv. bissman 

Bispevielse, s. bispabasotubme« 

Bisiaay v. bæloStet. 

Sv. pelenSuo^ot. 

Bistand, 8. l,bælo2læbme; bæ- 
loStus; 2, vække. 

Sv. vekke. 

Bister, adj. moarrai. 

Sv. assmak. 

Bistert, adv. moarrat 

Bisterhed, s. moarraivuot 

Bitte, adj. ^e liden. 

Bitter, adj. 1, baJ, et bittert 
Lwgemiddel, ba6a dalkas. Blive 
bitter, baSSaget. G/øre bitter, ba5- 
Sagattet. 

Sv. 1, bi22es, bi85ok; 2, bri82es, 
briSdok; 3, briskok; 4, cibses, cib- 
30k^ 5, bardes. Småge bittert, 1, 



bri6Sahet, det Vand smager bittert, 
tat Sace briSSaha; 2, cibsitet .^inse, 
holde for bitter, briS6ahet, Menne- 
sket anser Døden for bitter, almaS 
briSSaha jabmemeb. 

Bittert, adv. baSSaget 

Bitterhedy s. 1, bad, taale denne 
Verdens Bitterhed, gillat dam mail- 
me baSSag; 2, baSavuot; 3^ buoSso, 
altid er du bitter, ale don læk buo- 
Sost. 

Bitterlig, o. s. v., se bitter. 

Bi va ane, v. fidnat, fidnadet, bi- 
vaane en Forsamling, Soagganæmest 
fidnat, fidnadet. 

Bivaanelse, s. fidnam; fidna.- 
dsbme. 

^jerg, s. 1, varre. Sneen har 
hvitnet Bjergene, muota læ vielgo- 
dattam varid. 

Sv. 1, vare, et skovbevoxet eller 
et i Nærheden afen Skov beliggen* 
de BJerg, vardo; 2, et spidst Bjerg, 
saulo. 

Bjergart, varreslai. 

Bjerge, v. 1, gagjot$ 2, bferge 
sig, birggil, han vil neppe bferge sig 
med en Tjener, iUa birgistuvra 
ovtain balwalegjin; man kan neppe 
bferge sig for Bede, iUa birggim 
lakkai læ bakkavuodast. 

Sv. 1, kajot; 2, birget. 

Bjergning,6. 1, gagj om; 2> birg- 
gim. 

Bjergryg, s. varresælgge. 

Sv. 1, kor; 2, gavelk; 3, skovlas 
Bjergryg, hvor Fjeldene ophøre, 
valle, valle keSe vareh. 

Bj^fs 8. nosskam. 

Bjæffe, v. nosskel. 

Bjælde, s. 1, divg; 2, biello. 

Sv. 1, kolkj 2, or; 3, tivk; 4, 
bjællo. Som er forsynet med Æ^'ælde, 
bjællokes, en Éo som har Bjælde, 
bjællokes kossa. 



Bjælke 95 Blank 

Bjælke, s, l^hirssa; 2, Bjælken Blafre, v. livaidet; livardei; lif- 

nnder Tagei, rakka. Serdet. 

Sv. harca. Blafring, s. livaidæbme, livar- 

Bf ørn 9 s. guov56a. Banbjøm dæbme^ lif^erdæbme. 

ænak. Hunbføm, asstey ddssie. Aar- Blakket, adj. 1, guovgad; 2, 

gammel Bjørn, herdne. guorgad. Blive blakket, i jgnygixdei; 

Sv. quopSa; 2, bire; 3,puoldakaS5 2, guorgadet Gjøre blakket, 1, 

4, ruomsekalles; 5, suokok^ 6, ab- guvgudattet; 2, guorgadattet. 

inoa26e; 7, variaja; 8, tarfok. Aan- Blakkethed, fi. l^guovgadvuot; 

bfømy ænak. Hunbjømj miqeles 2, guorgadvuot. 

bire^ kossnjepele. Blande ^ v. sægotet; 2, masla- 

Bjørnefod, s. Sv. birenfiioUe. dattet. 

Bjørnegalle, s. Sv, ponjo. Sv. 1, sækatel; 2, mastatet^ 3, 

Bjørnelab, s. rabma. makket; 4, solletel; 5, guovetj 6, 

Sv. rabme. temsot 

Bjørneøje, s. Sv. birennaste^ ^/anrfen^ s. sægotæbme; 29ma- 

birentaste. stadattem. 

Bjørneøre, s. Sv. birenauros. Blandes, blande sig, v. l^sæk- 

Blaa, adj. alek, farve blaat, kanet, naar jeg er blandet ind i den 

aleken baidnet. Blive blaa, sappot. Forretning, go læm sækkanam dam 

Sv. lykiæpes; 2, latte. BlaaPlet, fidnoi; 2, mastet, Benene blandes 

kiæp, kiæpem. sammen, boccuk oft sagjai masstek; 

Blaat, adv. aleket. mastadet, to Byers Rene blande» 

Bla ah ed, s. alekvuot. des sammen^ guoftsid boccuk ma- 

Blaabær, s. sarre. stadegje. 

Sv. sarre. Sv. mastet. 

Blaakkebær, s. ættamas. Blanden, s. 1, sækkanæbme ; 2, 

Blaa ne, v. alekastet, Luften masstem; mastadæbme. 

blaaner, aibmo alekåsta. Blandet, adj. 1, sægas ; 2, sække. 

Sv. kiæpet. Sv. 1, sækæk^ 2, seke. 

Blaar, nnowe. Blandethed, s. 1, sægasvnot; 

Sv. nuove. 2, sækkavuot. 

Blad, s. 1, lassta; 2, Blad paa Blanding, s. sægotas. 

.«^Sare^ Kniv, Sax, Ske o. s,v.^\ieåme* Blandt, præp. «e iblandt 

Sv. I9 lassta^ jB/ai{ paa Vrter,, Blank, adj. 1, Sægjad; 2, §ælg- 

uer AngeUka^ beldne, bældnje \ 3, gad, rf«/^« Vand er blankt som Kry- 

skible. stal, Sælggad dat Sacce degokristal; 

Bladet, adj, lassli. 3, sillad, Bordets Overflade er blank. 

Bladløs, adj» lastatæbme. Gjøre bævde bagjebælle sillad læ. Fære, 

bladløs, berøve et Træ sine Blade, blive blank^i, Sælggot, det er blankt 

lastatattet. Blive bladløs, lastatuwut. som GtUd^ Sælggo dego golle, §el- 

Bladløshed, s. lastatesvuot. ~ gudet^ 2, Ssegjat; 9æjaidet; 3, §æl- 

Bladrig, adj. lassti. lot. Gjøre blank, Selggil. Fise sig 

St. lastak. blank, Sælgetet. 

Bladrighed, s. lasstivuot. Sv. 1, kiked; kikok; 2, væjok. 



Blankt 



96 



Blindt 



Blankt, adv. 1, Sægjadet^ 2, 
Sælggadet; 3, silladet. 

Blankhed, s. 1, Sægjadvuot; 2, 
Sælggadvuot; 3, silladvuot. 

Ble, s. ravsak. 

Bleg, adj, 1. goafSad; 2,§oavkad; 
3, varatæbine, el blegt Menneske- 
varates olmuS. 

Sv. 1, guoiiket, et blegt Ansigty 
guoukes muoto; 2, velkok. 

Blegt, adv. 1, goafSodet; 2, 
Soavkadet. 

Bleghed, s. 1, goafgadvnot ; 2, 
Soavkadvuot; 3, varatesvuot. 

Blege, v. 1, baittet; 2, vilgudattet. 

Sv. velkotattet. 

Blegning, s. l,baitiem; 2, vU- 
gudattem. 

B leg es, v. vUgudet. 

Sv. velkotet. 

B legning, s. vilgudæbme. 

Blegladen, adj. goavkadiagaS. 

Ble gny s. 1, siejakas^ 2, ruSmas; 
3, sifges; 4, sifcakas; 5, Siffle. Faa 
Blegner, ruosmastuwat. Fcraarsage 
Blegner, ruosmastuttet. 

Sv. 8asme. Fuld af Blegner^ 
Sasmak. 

Ble g ne, blive bleg, v. 1, gof3at, 
govgudet, farhungret og blegnet, 
nælggom ja gofgudam; 2, govkkat; 
govkudet. Bringe til at blegne, gjøre 
^%' ^9 govgudattet; 2, govkudattet, 
govkatet. 

Sv. guoukotet. 

Blid, adj. 1, lades ^ 2, gædas; 
3, om Veirett biwal; 4, maicce, et 
blidt Veir, biwales, maicce dalkke. 

Sv. 1, libbes 5 2, libboges ; leppokes ; 
2, njajes; 3, læmkos; 4, vuolles, 
vælles^ 5, om Feiret: magjalis; 6, 
lemok. 

Blidt, adv. i, laddaset; 2, gæ- 
dåset. 



Blidhed, s. 1, ladesvuot; 2, gæ- 
das vuot; 3, biwalvuot; 4, maiccevnol 

Blidgjøre, v. lidnasmattet, oi 
blidgjøre en Ulykkeligs sidste Daget 
oasetes olbmu manemiig beivid lid- 
nasmattct. 

Blidgjørelse^ s. lidnasmaUem. 

Blidnes, v. bivaldet, om Feiret 

Sv. libbot. 

Blidnen, s. bivaldæbme. 

Blide, v. bivaldattet. 

Sv. 1, leppotet; 2, puorotet; 3, 
poddostattet. 

Blidneny s. bivaldattem. 

Blik, s. se Glimt 

Blik, s. 1, oaidnem; 2, gæ55ain, 
gæSadæbme, jeg forstod ikke hans 
BUk, im arvedam su gæCadæme; 
gæSastæbmc; gæSastak, et stygt BUk, 
fastes SalbmegæSastak. 

Sv. 1, kæaestak; 2, kæSestem. 

B likke, v. l,oaidnet$ 2,gæ8eslet 

Sv. 1, vuoidnet; 2, kæSestet. 

Blik stille, s, goalkke, aibas- 
goalke. 

Blind, adj. 1, Suovgatæbme; 2, 
Salmetæbme ; 3, oainekættai, hUnå 
for Naturens Skjønhed og for sine 
egne Feil^ mailme Sabbavuoda ja su 
je6as vigid oainekættai; 4, sævdnjad, 
blind Lydighed,se\dn}\s gulIolaSvuot- 
ta*) den blinde Hob, sevdnjis almug; 

5, 6iegos, 6ikkujuwum, et hUndt 
Skjær, 6iegos, Sikkujuwum boaMo; 

6, hame dilti, en blind Dør, et blindt 
Angreb, ufsa, fallitæbme hame ditli; 

7, et blindt Skud, se et løst Skud. 
I Blinde, adv. 1, sædnjaden; 2? j^^' 
delkættai, gaa, handle iblinde, sævd- 
njaden, jurddelkættal mannat, mænno- 
det; 3, gæSakættai. 

Sv. Ealmetebme. 

Blindt, adv. 1, guovgatæbmet^ 
2, Salmetæbmet; 3. Suovgates-, 2al- 
meteslakkai; 4, jurddelkættai, hUndt 



Blindt 



97 



Blive 



hen følge en andens Raad^ jurddel- 
kættai nubbe olbmu arwalusa mield 
dakkat 

Blindhedy s. i, Suovgatesvuot ; 
2, dalmetesYUOt; 3, oainekættaivuot; 
4, gæSakættaivuot; 5, sævdnjadas; 6, 
jorddelkættaivuot. 

Sv. ^almetesvuot 

Blinde, v. 1. Suovgatuttet^ 2, 
Salmetuttet; 3, om /Men, dollastuttet, 
Ilden blinder Folk, doila dollastutta 
olbmoid; 4, om Solen, suddadet, 
Solen blinder Øinene, bæiwesuddad 
Ealmid. 

Sv. ^almetuttet. 

Blinden, Blinding, s, 1, Suov- 
gatuttem; 2, ^almetuttem ; 3, doUa- 
sluttem^ 4, suddadæbme. 

Blindes, v. 1, Suovgatuwut; 2, 
cabnetuwut; 3, doilastuwut^ 4, sud- 
dat 

Sv. Salmetovel. 

Blinden, Blinding, s. 1, Snov- 
gatubme; 2, Salmetubme; 3, dolIa- 
stubme; 4, suddam. 

Blindebukk s. stallostalle. Lege 
BUndebuk, stallostallat. 

Sv. stallostalleje. Stallostallet. 

Blindfødt, adj. 1, Suovgatæb-» 
men-, 2, ^albmetæbmen riegadam. 

Sv. emest 6almetebme. 

Blink, s. 1, gasky gasko; 2, 
gaovdo, træffe i Blinken, gasko, 
guovdo dæiwat. 

Sv. pleik* 

Blink, s. 1, ravkkalæbme, Øjets 
Kink, Salme ravkkalæbme; 2, raf- 
lelæbme. Blink af Solen, Lynet, 
o. s. v.: 3, lædggom; slædggom; 4, 
iællom. 

Sv. 1, tramkem, tramkald, Iram- 
kaldak, Salme tramkaldak; 2, osem. 

Blinke, v. om Øiet, 1, ravkkat, 
han blinkede med Øiet, su Salbme 
ravki; 2,ravkkalet;3,raf§elet, blinke 



med Øinené, raiSelet Salmid; am 
Solen, Ilden, o. s. v.: 4, lædggot, 
slædggot, Lynene blinke, aldagasak 
ledgguk, sledgguk; lædgotct, sted- 
gotet, Lynet blinkede, aldagas læd- 
goti, slædgoti; b, Sællot, Kaarden 
blinker, miekke §ælIo. 

Sv. 1, sodvahet; 2, raukkalet, 3, 
Salmi 5uoppet; 4, oset, Lynet blinker, 
altakes osa. 

Blinken, Blinkning, s. se Blink. 

Blive, v. A. blive til, 1, §addat, 
et Menneske er blevet til, olmuS læ 
Saddam ; blev han født og undfangel 
som andre Mennesker? Saddaigo rie- 
gadet ja sakkanet nuflgo ærra olbmuk? 
blive bedraget^ gift,antaget, afskaffet, 
skrevet, Saddat bettusi, naittusi, vald- 
dujubmai, heittujubmal, Sallujubmai; 
hvor blev han af? gosa §addai;At;aiI 
bliver der a f hans Forjættelse? 
mannen Saddasuloppadussa? dersom 
Reisen skulde blive af idag, jos 
odna Saddali matkke ; blive til Sinds, 
milU Saddat^ det begynder at blive paa 
Tide at gaa lidt iforvejen, de Sad- 
dagoatta audelaS vuolggam aigge; 
jeg blev af med min Formue, ælosU 
am duSSen gaddim; hvor meget bli^ 
det jeg skylder dig? ollogo dat 
Sadda, maid duuji vælgolaS læm? 
Som Hjælpeverbum i sammensatte 
passiviske Sætninger^ 2, boattet; 
3, dakkujuwut ; 4, bæssat, blive salig, ' 
audogassan Saddat, boattet, dakkujuv- 
vut, bæssat; 5, mannat, bUve vred, 
moarrai mannat, Saddat; da blev ogsaa 
det til Intet, de manai maida dat 
duSSen. 6, Blive, CSaddat,) udtryk- 
kes ogsaa ved Verber, der tUkjen-- 
'degive en For den, som: blive syg, 
buoccat, han er endnu ikke blevet 
syg, buoccakættai ain læ ; blive frisk, 
diervasmuwat; blive mildt i Feiret, 
bivaldet, o. s. v.,- 7, javkkatj 8, 
7 



Blive 



98 



Blodsoer 



hælbbat, o: blive barie, blive af\ dei 
blev berte far mig, dal javkai must; 
hvor bliver han nu af? gosa dal 
javkka, hælbba? du er blevet længe 
borte fra Læsningen, lokkamest erit, 
logakættai gukka don læk hælbbam. 
B. Blive igjen, tilbage, forblive, 
o. s, v j 1, baccet, du bliver ene 
igjen i Teltet, thi Teltet bliver uden 
Mennesker, don bacak oft goattai, 
dastgo goatte bacca olbmuitaga; jeg 
er blevet dig skyldig siden iffor, 
dimag baccim dunji vælgoIaS; blive 
igjen foræl^eløs, oarbesen baccet 
yanhemines; jeg lader blive igjen 
saa megen Føde som behøves til 
engang til^ dam made borramus ba- 
catam go nubbadest; jeg søgte at 
faa ham tU at blive igjen, men han 
blev ikke, bacataddim su, mutto i 
baccam ; 2, t)rrot, hvad som er ondt, 
det skml blive ondt, mi læ næYire 
galgga nævrren orrot; han blev over 
en Dag, bæive son oroi; 3, bissot, 
blive ved at læse, lokkamest bissot 5 
blive i Tjenesten^ balvvalusast orrot, 
bissot; 4, bissanet, bUve i Tjenesten, 
balwalussi bissanet; lian bliver ikke 
siddende, i Sokkot bissan. C. Blive 
afmed sine Varer, galvoides jotfetet 

Sv. gaddet; 2, potet; 3, mannet; 
4, pacet; 5, orrot 

Blivende, adj. 1, orro$ 2, bi- 
«ova§; 3, bistevaS. 

Sv. orroje. 

Blivested, s. orromsagje. 

Blod, 8. 1, varra; levret Blod, 
sidnom var; slaa tilblods, varavuol- 
lai cabmet; % storknet, sammenløbet 
Blody giello. Tilstænke med Blod, 
varatet; varratuttet* Begaa For- 
hrgdelser med koldt Blod, værreda- 
goid dakkat 6oaskes, galbma vaimoin* 

Sv. l,var; 2,kiælo, kælo; 3,læm; 
4, male; 5, leipe. 



Blodager, s. varrabælddo. 

Sv. varrenoker. 

Blodbad, s. stuorra sorbnum; 
sluorra goddem, stuorra goddatallam. 

Bloddom, s. se Dødsdom. 

Bloddraabe, b. se Blodsdraabe. 

Blodgang, s. varragolggam. 

Sv. varrakolkem, 

Blodgjerrig, adj. sorbmijægje. 

Blodhævn, s. varramafso. 

Blodhævner, s. varaidmafse. 

Blodig^ adj. 1, varran; varranaga; 
2, varaidi; 3, varra, en blodig Seier y 
Hævn, varravuoitto, mafso. 

Sv. 1, varran; 2, varapsek, piske 
blodig, varapseki svaskot. 

Blodigen, adv. varranaga. 

Blodig el, s. varaidnjamme. 

Blodklump, s. varragielon. 

Blodpølse, s. varramarfe. 

Sv. kamsa. 

Blodret, s. varraduobmo. 

Blodrensende, adj. varaidfou* 
testægje, blodrensende Midler, va- 
raidbutestægje dalkasak. 

Blodrig, adj. varri. 

Blodrighed, s. varrivuoL 

Blodsdraabe, s. 1, varraSalbme; 
2, varragoaikkanas. Forsvare sig til 
sidste Blodsdraabe, maqemuS varra- 
Salbmai je^as bæloStet. 

Sv. varrabitta. 

Blodskam, s. i, varrahfl^pad; 
2, varrasuddo. 

Sv. 1, lave-, 2, lakoi roasteten. 

Blodskyld, 8. hæggaaSSe, hægw 
aSSe. 

Blodspytning,8. varaidvuoEsenL 

Sv. varvuoksem. 

Blodstænki, adj. varatuwom, 
varatuttojuwum. 

Blodsudgydelse, s. i, varaid- 
golgntæbme; 2, varaigolgatus. 

Blods uer, s. varaidnjamme. 



Blodøuppe 



99 



Bly 



Biodsuppe, 8. ly varramale; 2, 
gumpos. 

Sv. malejupce. 

Blodtørst» s. varayainotæbme. 

Sv. varravaino. 

Blodtørstig^ adj. varavainotægje. 

Blomst^ s. 1, lædek^ fælde Blom* 
sier, ledid gaSatet; 2, hærwarasse. 

Sv. kærrek. 

Blomstre, v. ledid adnet. Trærne 
Uamstrey muorak ledid adnek. En 
Uamstrende Tilstand, Sundhed, §iega 
diUe, diervasvuotta. 

Blomstringa s. ledid adnem. 

Blot, adj. 1, alas; 2, suoivas, 
Kaarden var blot og uden Skede, 
miekke snoivas ja doppitaga læi; 3, 
gttoros, (tomj) Daaben er ikke blot 
yandy gassta i læk gnoros Sacce; 
far det blotte Syns Skyld- guoros 
bame ditti; 4, -tæbme; 5, -tåga, at 
Viere blot for Penge- rudatæbme, 
rudataga læt. Stille sig blot for^ 
se udsælte sig for. 

Sv. 1, puojas^ 2, koros, kastates 
i le koros Sace. 

Bloty adv. l^alaset; 2,suoiva8et; 

3, ^oroset^ 4, -tæbmet^ 5, dnSSe, 
åjOSe fal, (ikkunj. 

Blothed, 8. 1, alasvuot^ 2,suoi- 
vasvuot; 3, guorosvuot; 4, -lesvuot. 

Blotstille, v. Sv. madhet. Blot- 
stillet, madhaSy da blev Jeg blotstillet^ 
åe madhas Saddim. 

Blotte, v. 1, alasmallet; 2,- tuttet, 
blotle et Land for Indbyggere, aed- 
nam olbmututtet^ 3, -tæbmendakkat; 

4, almostattet, blotte sin Vankun* 
d^/hed, daiddemættomvaodas almo- 
stattet. 

Sv. i, puo30tet; 2, nuoletet. 

Blottelse, s. 1. alasmattem ^ 2, 
-tottem; 3, almostattem. 

Blottes, v. 1, alasmet; 2, -tuv- 
vot; 3, nokkut, jeg er blevet aldeles 



blottet for Spise og for Penge- aibas 
nokkujim borramuJain j a rudain ; nok- 
kuset^ 4, almostuwut. 

Sv. nokkut, jejr er blottet for Penge, 
pednikist leb nokkom. 

Blottelse, s. 1, alasmæbraej 2, 
-tubme; 3, nokkusæbme; 4, almo- 
stubme; almostussa. 

Bluelse, s. 1, ugjom; 2,hæppa- 
næbme; hæppanu£§am. 

Blues, v. 1, ugjot; 2, hæppanel. 
Hjertet blues og forfærdes, vaibmo 
hæppan ja suorggau^ hæppanuSsat. 

Sv. 1, hæppanet; 2, æimoskaddet; 
3, limastallet. 

Blufærdig, adj. 1, ugjo; ,2, 
hæppanagis; 3, hæppanægje. Som 
ikke er blufærdig, ugjotæbme; se 
videre under bly. 

Sv. æimesk. 

Blufærdig en, adv. 1, ugjot, 
ugjolakkai; 2, hæppanaggaset. 

Blufærdighed, s. 1, ugjovuot; 

2, hæppanagisvuot. 
Blund s. nokkastæbme. 
Blunde, v. 1, nokkastet; 2, oa- 

da§et; 3, oadestastet. 

Sv. nokkestastet; 2. jamketet; 3, 
tramket. 

Blunke, v. se blinke» 

Blus, s. spaidar, ISæverblus, bæs- 
sespaidar. 

Sv. tolla. 

Blusse, v. 1, njivvat; snivvat, 
da begyndte Uden at blusse, de njiv- 
vagodi, snivvagodi doUa; 2, lædggot; 

3, buollat. 

Sv. 1, snjuvet; 2, puolajet. 

Blussel, s. l,hæppanæbine; hæp- 
panusSam; 2, ^iekkolatto. 

Bly, 8. lagjo. 

Sv. 1, blijo; 2, sligja. 

Bly, adj. 1, ugjo; 2, njaiggoj 3, 
arggelagan. .^^itse far bly, ugjoSet. 
7* 



Bly 



100 



Blød 



Fære biy^ ugjot. Blive Wy, ugjosmet. 
Gjøre bly, ugjosmattet. Opføre suj 
^h» ngjostaddat Som ikke er bly, 
ugjotæbme; hun er alt far Udet bly, 
appar ugjotæbme læ. 

Sv. 1, herdotebme; 2, argeslaka- 
saS. Opføre sig bly, 1, quossaslallet ; 

2, mannastallet 

Bly 9 adv. 1, ugjol; 2, arggelak- 
kai. Ikke bly, ugjotæbmet; ugjotes- 
lakkai. 

Blyhede s. 1, ugjovuot; 2, arg- 
gevuot. Mangel paa Blyhed, ugjo- 
te^vuot. Berøve, formindske Bly- 
heden, ugjotnttet. Misie, berøves 
sin Blyhed, ugjotuwul. 

Blækhusy s. blækliUe. 

Blæmme, s. 1, goagla; goafla- 
kas; 2, skovlagas, der bliver Blæmme 
naar man brænder Baanden, skov- 
lagas 8adda go olmuS gledas baldda; 

3, goppalas, Vandblæmme, Sacce- 
goppalais, naar man bereder Skind 
bliver der Blæmme i Haanden,næ^ 
skededin Sadda goppalas gitti; 4, 
ciekkalas, klippe Hul paa en Blæm- 
me, bædastet Siekkalas. Faa BUem- 
mer, goppalastet. 

Sv. l,koppal, koppalem, koppalak; 
2, spuol, spuoleb luoddet. Faa 
Blæmme, koppalet. 

Blænde, v. 1, geddutlet, det 
blænder Øinene, geddula galmidj 2, 
suddadet, om Solen, Se blinde, 

Blænden, s. 1, geddutæbme; 2, 
suddadæbme. 

Blændes, v. 1, geddul, Øinene 
bUendes af at se, Salmek geddujek 
gæS^at; 2, suddat, Øinene bhenes 
om Faaren, Salmek suddujek giddag. 

Blænden^ 8. l,geddum; 2, sud- 
dam. 

Blændværk, s, habme; habme- 
vuot* 

Blære, s. 1, falte, Vandblære, 



Saccefatte; 2, rakko, Urinblære, 
gu^rakko; 3, doavslo, doavsle, o: 
naar man brænder sig. Løbe op i 
Blærer, 1, doaflhot; 2, goaflhot. Sætte, 
fbraarsage Blærer, 1, doaflhodet; 2, 
goaflhodet. 

Sv. 1, vuogna; 2, rakka, kojrakka; 
3, puoja. 

Blæsey v. 1, bieggal; begynde at 
blæse, biegastet, Finden begyndte 
at blæse, bieg biegastallasgodi ; be- 
gynde stofrkt at blæse, biegodel; 2, 
bossot, Vinden blæser, bieg bossO) 
blæse op Ild, dola bossot; bossetet, 
Vitulen har blæst det bort, bieg læ 
dam bossolam erit; bossalattet, e» 
Kastevind blæste Baaden amkuld, 
spiellobieg bossalatti vadnas gobmot; 
3, blæse sagte, lafhostel; blive sagte- 
blæsende, laf hodet; 4, blæse varmi, 
liemhudet; 4, bkese kjølende x jellat; 
jelastet^ 5, soaSSat, soaSaidet. 

Sv. 1, pisBggct, lad det blæse saa- 
meget det vil, piæggetus man æd- 
nekeb sitta 5 2, poset. 

Blæsebælg, s. vuosso. 

Sv. pussotak. 

Blæsekraft, s. bossonas. 

Blæst, s. 1, bieg; 2, roamadak; 
3, ruvgadak; 4, mild, varm Blæst, 
liemho. Overfaldes af Blæst, biego- 
taddat, jeg blev overfaldt af Blæst 
paa Reisen, biegotaddim matkkai. 

Sv. piæg. 

Blød, adj. 1, dimes, blød Myr, 
Sne, dibma jægge, muota; 2, lines; 

3, njuoras, Aon har et blødtGemyty 
njuoras luonddo sust læ 5 4, njappad. 
Smøret er blødt, vuogja læ njapad; 
5, mædmos, mædgos, o: om Marv, 
Talg, o. s. v.: 6, njuoc, blød Fisk, 
njuocca guolek. Blive blød, blødere^ 
1, dibmat; 2, dibmasmet; 3, lidnot; 

4, lidnasmet, Hjertet, Brystet bliver 
blødt, vaibmo, radde dibma^ lidno; 



Blød 



101 



Bogbinder 



Ikfvetsen Mev blødere og faldt^ bot- 
tanæbme Dnoi ja coagoi; 5, njuor- 
ranet; 6, njuorasmet; 7, njuoccat; 8, 
Diuoppot; 9, muowasget, faa jif- 
smag paa Grund af Blødhed, am 
Kjød og FiskfbierggOf guolle muoppo, 
umovyasga; 10, luwat, 11, nawe- 
luwat, 0: om Jern og Staal^ 12, 
dævgnat, o: om Vid og Fjæder^ 13, 
luoccal* Gjøre blød, blødere^ se blød- 
jjøre. 

Sv. 1, tibmok, libmes, blødt Kjødy 
tibma piærgo; 2, njuores; 3, taike, 
om Jem-y 4, loingos, om Sne, Ler^ 
a. s. v. ; 5, njuoces, om Ftsk^ Blive 
blød, 1, tibmet; 2, njuorranet; 3, 
taikoi; 4, loinkanet; 5, njuoccat. 

Bløde ^ v. se blødgjøre. 

Bløde, v. varddet, bringe til at 
bløde, vardetet. Tilbøjelig til at 
bløde, vwrddel Tilbøjeligheden,ywcd'' 
delYQOt 

Sv. 1, vardet, han har ofte kom' 
met mig til at bløde, taivai le sodn 
mo vartetam; 2, leipot. 

Blød gjø r e, gjøre blød, blødere, v. 
l,dibmadet; 2,dibmasmaUet; 3,Iidnas- 
mattet, iførfe, blødgjøre Saaret, lid- 
nasmattet have; 4, njuorasmattet; 5, 
hwadet, jeg fik ikke Linnedet ifra, 
ået var klæbet fast til Saaret, jeg 
maatte derfor bløde det, im oajjom 
fine erit, darvvanara læi hawai, fertim 
Inwadet ; 6, naweluttet; 7, dævgqatet. 

Sv. 1, tibmetet; 2, njuoratet; 3, 
taikotet; 4, loinkodet; ?, suopotet. 

Blødt, adv. 1, dibmaset; 2, lid- 
naset; 3, njuoraset^ 4, mædmoset. 

Blød he dy s. 1, dimesvuot; 2, dib- 
medak; 3, linesvaot; 4, njuorasvaot; 
5, mædmosvuot. 

Blødgjørels e> s. 1, dibmadæbme; 
2, dibmasmattem; 3, lidnasmattem ; 
4, Bjttorasmattein; 5^ lawadæbme ; 6, 



naweluttem; 7, dævgr|atæbme ; 8, 
njiioccadæbme; 9, niuovatæbme. 

Blødhjertet, adj. 1, njuoras, 
njuoras lundulaS; 2, arkalmaste. 

Sv. 1, njuorak; 2, arkalasteje; 3 
armolasteje. 

Blødhjertet, adv. njuoraset. 

Blødhjertethed, s. l,njuoras- 
vuot, luondo njuorasvuot; 2, arkal- 
maste vaibmo. 

Bo, s. se Bohave^ 

Bo, s. se Bolig. 

Boy v. 1, nssBi, jeg erherikkuns 
for en kort Tid, jeg bor ikke her, æla- 
sam du^e dast, im asa dasa; 2, orrot. 

Sv. 1, viesatetj 2, orrot. 

Boble, s. 1, Suodam; 2, bullja- 
rages. 

Sv. 1, kobvoles^ 2, koppalak. 

Boble, v. 1, duolddat, Våndet 
bobler op, Sacce duoldda^ 2, bul-< 
jardet; 3, durhaidet; 4. njopardet; 
5, njocSat, njoSaidet^ 6, snjoSSat. 

Boblen, s. 1, duolddam^ 2, bul- 
jardæbwe^ 3, durhaidæbme; 4, njo- 
pardæbme; 5, njocdam, snjoS^am; 6, 
njoSaidæbme. 

Body s. aitte. 

Sv. 1, aite; 2, jibno; 3, hebber; 
4, skærra^ 5, njal. 

Bod, s. 1, gattamuS; 2, sakko. 
RaadeBodpaa, 1, buorredet; 2, diwot. 

Bodfærdigy adj. se angergiven. 

Bodsprædikant, s. gattamuS- 
saniedægje. 

Bodsprædiken, s. gattamuS- 
sardne. 

Bodsøvelse, s. 1, gattamvuoda 
rokkus; 2, saqardæmedakko, rokkus. 

Bofinkey s. Sv. 1, fanto; 2, siS6e. 

Bog, s. girje, at Iwse i Bog, girje 
mield lokkat. 

Sv. kirje. 

J?Oj76tnrfcr,s.l,girjedamadægje; 
2, girjefadne. 



Bogkandel 



102 



Bord ven 



Bogkandel, s. 1, gfiijegavppa- 
§æbme; 2, girjevuovddem. 

Boghandler^ s. girjevuovdde. 

Bogkundskab, s. girjedietto. 

Boglig, adj. girjalaS. 

Boglærd, s. 1, girjalaS; 2, girje- 
oappavaS. 

Sv. kirjeoppes. 

Boglætdy adv, girjalagjat. 

Boglærdom^ s. 1, girjalaSvaotj 
2, girjeoappavaSvuot. 

Bogsprog, s. girjegiel. 

Bogstavy s. bogstav. 

Sv. bokstav. 

Bogstavelig, adj. bogstavalag. 

Bogtrykker, s. 1, ræntar; præn- 
tar; 2, girjidprentijægje. 

Bogtrykkeri, s. 1, girjidprenU 
timviesso; 2, girjidprentimraidok. 

Bogtrykkerkonsty s. l,prenl- 
timdietto; Bogirykkerkonsiens Vd- 
hredelse, prenttimdiedo viddanæbme; 
2, prenttim, Bogtrykkerkansiens Op- 
findcTy prentlim hutkkijægje. 

Bohave, s. 1, dallooamek; 2, 
dalloomudagak. 

Bold^ s. 1, lirro, attage Bolden^ 
lirro duosstot; 2, ballo^ 3, £akke, 
Snebeldy muotaSakke. 

Sv. 1, ruro, rurob tuostot5 2,ballo. 

Boldstoky Boldtræ, s, smælUe. 

Sv. spirec* 

Bole^ v. veris olbmuiguim ællet. 

Bolen, s. veris olbmuiguim ællem. 

Boler, Bolerske, s. veris olbmui- 
guim æUe« 

Bolig, s. 1, assamsagje; 2, or- 
romsagje; 3, viesso. 

Sv. vieso. 

Bolky s. balkko. Snørebolky or* 
rabalkko. 

Bolij s. ruovdde» 

Sv. route. 

Bol Ire, v. fierraladdal. 

Bom, s. buoddo, se SiængseL 



Sv. staggek. 

Bommert^ s. mæddadus. 

Bomre, v. mæddadeL 

Bonde, s. 1, dallobuogje; 2»lad- 
delaS; 3, skoalp, o: «n finmarki$k 
Bonde. 

Sv. 1, talloolmai; 2, taSa^ 3, kai- 
noIaS. 

Bondegaard, s. dallo. 

Sv. 1, talo; 2y heima; heimel. 

Bondekone, s. rivggo. 

Bopæl, s. orromsagje. 

Sv. 1, viessomsagjej 2, væriut, 
væricem, Stedet hvor Teltet opdames. 
Opslaa sin Bopæl, sit Telt, værkot 

Bor, s. 1, navvar; 2, et lidet 
Bor, nasker. 

Sv* 1, nabar; 2,raikanj6; 3, redne. 

Bord, s. 1, bævdde; 2, maUasak. 
Læse tilbordsy mallasi auddal lokkal; 
at læse frabords, mMusi mar|r|el lok- 
kal; gaa tilbords hos en, mallasid 
borrat gudege lut; der blev tatt der- 
om ved Bordet, boradedin dat aSSe 
bægotuvui. 

Sv. 1, peude;2, tællo, GudsBord^ 
jubmelen tællo; 3, mallas. 

Bord, s. 1, skip, gaa ombord, 
skipa sisa mannat; inden Borde, 
skip ast; 2, vanas, kaste overbord, 
skipast, vadnasist olgussuppit. 

Bord, s. fiello, se Bræt. 

Bordj 8. se Kant 

Bordbøn, s. mallasirokkus. 

Sv. mallasirokkeles. 

Borddug, s. diello, diellolidne. 

Sv. tællo. 

Bordfod, s. bævddejuolgge. 

Bordklæde, v. 1, skoadestet; 2, 
fieloid ala bigjat. 

Sv. fiællotet. 

Bordklædning, s. 1, skoadas; 
2, skoadestæbme. 

Bordven, s. 1, mallasi guoibme; 



Bore 



i03 



Bortgta 



Bore^ v. 1, raigedet; 2, bokkai; 
3, bore Htd i Jeru, luof5at. 

St. 1, raikelet; 2, redneL 

Boring, s, 1, raigedæbme; 2, 
bokkam; 3, luofSam* 

Borg, s. ladne. 

Borg, s. tåge noget paa Borg, 
vælge ala, velggi, vælggai, vælgas 
valddet; faa noget tilborgs, vælgas 

Sv. tåge paa Borg, veikås valdet. 

Borge, v. 1, vælgotet, borge en 
Penge, va^Igotet gæsagen radaid; 2, 
viri^^ valddet. 

St. 1. vælkotallet; 2, laikotallet; 
3, bukoU, velkit, melkas topot. 

Borgen, s. 1, vfldgotæbme ^ 2, 
irslgas valdden. 

Borge, v. borge for, audast va-* 
stedet 

St. loptei, jeg borger for ham^ 
kpteb mo& ^o. 

Borgen, s. åom gaar i Borgen, 
midast vastedægje; Handlingen, audast 
vwtedæbme. 

Borger- s. 1, asse; 2, oiroj 3, 
elmS. 

St. borgar, borgal. 

Morgerskab, &, siddavHOt 

St. borgarr^t. 

Bort, adj. 1, erit, vi hmoe ikke 
vUki have ham bort^ lep mi læk 
dattom sa erit; eritid; vuos erit] 2, 
hæi; .3, Uengere bort, <!) dobebul, 
dobebuid; (2) 4, (dggoli, olgolid; 5, 
hmgt bort, gukkas. Bringe bort, 
javkadet. Bringe Itengere bort, i^ 
dolii>edet; 2^ olgodet. Komme, gaa 
bmij jaTkkat; konune, gaa længere 
hort, dobbanet, gaar fremdeles foråt 
vi kunne komme hengere bort, vuolg- 
gel aiB vai dobbanif Simek. 

Sv. 1, erit; 2, langt bort, meSos, 
htm reiste langt bort, meSos Tuolgi; 
3, pignc^ ; 4, langi bort, kukkas. 



Bringe bort, 1, luobbelet; 2, ulko- 
tet; 3, meCelet. Komme hengere bort i 
1, tuobbanet; 29ulkoiiet; 3, metanet. 

Borte, adv. 1, erit; 2, lappusist, 
tre Faar ere borte, golm save læ 
lappusist; 3, javkosist, Solen er borte, 
bæivve javkosist læ; 4, javkotakki, 
blive borte, javkolakki Saddat; 5, 
langt borte, gukken, lian stod langt 
borte, gukken Suo^oi. Som er læn^^ 
gere borte, dobbe, den borterste 
Gaard, dobbemus dallo. Blive, være 
borte, javkkat, ifrå to Mænd vare 
Penge blevne borte, guoft olbmast 
læi javkkam rut. Anse for at være 
langt borte, gukkaSet. 

Sv. 1, erin; 2y ikke for langt borte, 
kovai, det er ikke længere borte, end 
at man kan naa det, kovai meren 
le; S^ langt borte, kukken^ 4,ineåen. 
Som er borte, 1, j avkokes; 2, mede. 
F^ære, blive borte^ 1, jauket, 2, kattet. 
Anse for at være langt borte, kuk-» 
kahet. 

Bortaande, y, eritvuoigi|at, yegr 
tager din Byrde, bortaander din 
Kummer, noaddad mon valdam, mor- 
raSad eritvuoiqam. 

Bortaanden^ s* eritvuoigf)am. 

Bortbringe, v. aritbuflet. 

Bortbringelse, s. eritbuftem. 

Bortbytte, v. se bytte. 

Boribære, v. eritguoddet. 

Borlbærelse, s. eritga(Midem. 

Bortdø, v. eritjabmet. 

Borte, se under bort» 

Borteblive, v. javkkat. 

Sv. 1. jauket; 9, kattot. 

Bortebliven, s. javkkam. 

Borteværende, se fraværende* 

Bortføre, v. eritdoalwot. 

Bortgaa,y. l,vuolgget; 2,man- 
nat, vi ville erindre de bortgangne 
Venner, vuolggam, mannam ustebid 
muittet aiggop. 



Bortgang 



104 



Brage 



Bortgang^ s. 1, vuolggem; 2, 
mannam. 

Bortgifte, v, naittet, naitetet. 

Bortgive, v. addet, Embedet er 
endnu ikke bortgivet^ amat i læk 
vela gæsagen addujuvvum. 

Bortgivelse^ s. addem. 

Bortkomme^ V, 1, lapput; 2, 
javkkat. Som ere bortkomne, lap- 
pasak, søge efter deres Bortkomne^ 
lappasidæsek occat. 

Bortliggende, adj.gukken orro, 
de langt bortliggende Lande- gukken 
orro ædnamak; 2, dobben orro. 

Bortraadne, v. duSSen guoc- 
caget. 

Bortsende, v. 1, bigjat; 2, 
vuolgatet; 3, eritbigjatj 4, eritvuol- 
gatet. 

Bortsendelse^ s. 1, bigjam*, 2, 
vuolgatæbme. 

Bortskaffe, v. 1, javkadet; 2, 
eritragjat; 3, eritdakkat. 

Bortskaffelse, s. 1, javka- 
dæbme; 2, eritragjam; 3, erildak- 
kam. 

Bortskikke, v. se bortsende. 

Bortskyde, v. baSSet, da de 
havde bortskudt alle Kugleme, go 
buok luodaid baSSam legje. 

Bortskydningy s. baSSam. 

Bortstøde,y, suppit, eritsuppit 

Bortstødelse, s. suppim* 

Bosaty bosiddendcf adj. asse. 

Boskab, 8, se Bohave, 

Bosted, 6, 1, assam-, 2, orrom- 
baikke. 

Bo sæt te sig, v. assat. 

Bosættelsey s. assam* 

Bouty s. slavatallam. 

Boute^ v. slavatallat. 

Bouten^ s. slavatallam. 

Bo v, s. 1, Somotas; 2, falbme. 
Som har bred Bov, falbmai. Smal" 
bovety falmetæbme. 



Sv. 1, Somoles} 2, valbme. Valb- 
mai. Valmetæbme. 

Bovblad, s. bædbbe, Somotas- 
bædbbe. 

Bovtræ, s. gæses. 

Sv. kesas. 

Br a a dy s« sæSagas. 

Sv. njuol. 

Braate, s. se Dynge. 

Brady adj. fak; fakkad, en brai 
Død^ Takkis jabmem. 

Sv. brades. 

Bradt, adv. fakklstajra. 

Bradhed, s. fakkavuot; fakkad* 
vuot. 

Brag, s. 1, ralla $ 2, skoavka- 
dak; 3, ruoSkodak. 

Sv. 1. jucca^ 2, ladn; 3, brakko^ 
hem. 

Br age 9 v. 1, rattal, Tordemen 
brager^ diermes ralla, radaidet; 2, 
ruoSkket; 3, ruoSSal, Isen brager 
under En og brækkesy jeq raa26a 
olbmu vuold ja dogju; ruoSaldel; 4, 
loaccot, Ilden brager. Stormen suset^ 
dolla loacca, bieg joacca; 5, jullat, 
det brager i den frosne Eh^ galbma 
dædno julla; 6, skoavkkel; 7, ræSk- 
ket; 8, Sarggeiy Haglene brage^ 6ar- 
mosak Sarggek;9,3oarrat; Joaraidel; 
10, juccat; jucaidet. 

Sv. 1, jucet; 2, tadnel; 3, recSel; 
4, brakkohel; 5, joskel; 6, loset; 7, 
nuvet; 8, reskelet; 9, motet 

Bragen,sA, rattam ; radaidæbme; 

2, ruoSkem; 3, nioSSam^ ruoSaidæb- 
me ; 4, loaccom ; 5, jullam ^ 6, skoavk- 
kem; 7, ræSkkem; 8, Sarggem; 9, 
Soarram; Soaraidæbme; 10» juccam, 
jucaidæbme. 

Brage, v. foraarsage Brag, 1, 
radatet; radaidattet; 2, ruoSkkelet; 

3, ruoSaidattet; 4, loacatet; 5, julatel; 
6, skoavkelet; 7, ræskotet; 8, Sarga- 
let; 9, Soaraidattet; 10, jucaidatlet. 



Bram 



105 



Brede 



Bram, s* 1, goarggo; goargad- 
^ol; 2, goarradvuot 

Sv. raggotallem. 

Bramfri, adj. goargodkættai. 

Br am fr it, adv. goargotaga. 

Bramfrihed, s. goargodkæt- 
taivaol. 

Br am fu Id, adj. 1, goargad; 2, 
goarrad. 

Bramme, v. l,goargodet4 goar- 
gotel; 2, goarrotallat. 

Sv. raggostallet 

Brand, s. 1, radde, /e^ iwndte 
.Piben med en Brand, legjim pipo 
cakkitæme raddin; 2, borgas, noget 
som ryger. 

Sv. i, radde, bradde; 2, nuffel, 
uddukt Brand, jamkam nuffel. 

Brand, s. 1, dolla; 2, buollem. 
Kamme, geraade i Brandy buoUat. 
Sætte t Brand, buollatet. 

Sv. 1, toUo; 2, puonem; 3, quorb. 
PnoUat. Puolajattet. 

Bra ndfr i, adj. bnollemættos, 
hrandfri Bygninger, buoUemættos 
Tiesok. 

Br and f rike d, s. buollemættos- 
▼uot 

Brandguly adj. viskesIagaS. 

Brandgulhed, s. viskeslagaS- 

VBOt. 

Brandlidtj adj. dollasl vahagat- 
tquwam, ælotuwuin. 

Brandstiftelse^s^hVioWiiXébme. 

Brandstifter, s. buoUatægje. 

Bras, s. aftan. 

Br at, adj. 1, cæggos, her er det 
brattere at stige op^ daggo læ cæg- 
gosabbo goargqot; 2, apparas, ap- 
prås; 3, rades, en hrat Bakke, ra- 
des Inokka^ 4, fak, fakka, fakkad, 
en hrat Elvebakke, fakka dierbme. 

Sv. 1, ceggo, ceggok; 2, rades; 
3, hrat opfer, korad. 



Brat, adv. 1, cæggoset; 2, rad- 
daset; 3, fak, fakka. 

Brathed, s. 1, cæggosvuot; 2, 
radesvuot; 3, aprasvuot; 4, fakkad- 
vuot. 

Braute, v. ramputallat 

Sv. rampastallet. 

Brauten, s. 1, ramputallam; 2, 
ramppuivuot. 

Brauter, s. 1, ramppui ; l,rain- 
putalle. 

Brav, adj. Siega, jeg kam iblandt 
brave Folk, Siega olbmoi sisa bottim. 

Sv. puorak. 

Brav, adv. Siega. 

Sv. puoret; puorakit. 

Br av he d, s. Siegavuot. 

Bredy s. 1, gådde; 2, ravd; 3, 
mielle, Elvebredd dædnomielle. 

Sv. 1, kådde; 2, rabd^ 3, radde; 
4, en brat ^abred, parbmo. 

Bredj adj. 1, govdag, et bredt 
Sværd, govdes miekke; 2, vuofsai^ 
vugsi, qm Lærred, o. s. v,, et bredt 
Garn, vugsis fierbme^ 3, vuobme; 
4, bredy stor afAnsigt^ burSSo. Gjøre 
bredt 6reilertf, govdedet. Blive bred, 
bredere, govddanet. Anse for bred, 
govdaSet. 

Sv. 1, kobd, et bredt Bord, kobd 
fiællo, en bred Vei, kobdes keino^ 
kobdok; 2, partai. Kobdelet, gjøre 
Veien bredere, kæinob kobdedet. 
Kobdanet. 

-ffrerf^^adv. 1, govddaget; 2,vuob- 
madet. 

Bredde, Bredhed, s. l,govddo; 
2, govdagvuot; 3, govdudak, det er 
ikke af samme Længde som Bredde, 
i læk gukkodakki go govdudakki; 
4, vuofs, vugsivuot;5, vuobmadvuot; 
6, biirSSovuot. 

Sv. 1, kobdo; kobdokvuotj 2, vuops. 

Brede sig ud, v. l,lavddat. Bøl- 
gen, Taagen bredede sig ud over 



Brede 



106 



Brok 



hele Byen 9 suowa^ mirkka lavdai 
gavpug ala mietta; Sygdammen Ihit 
bredet sig ud over det ganske Lund^ 
davd læ buokædnam mietta lavddam; 

2, viddanet 

Brede 9 v. 1, lavdadet; 2, Yidedet^ 

3, læbbot. 

Sv. 1, luobbet; 2, seigetet. 

Brev, s. girje. 

Sv. kirje. 

Brevskriver, s. girje^alle. 

Brikke, s. skerro. 

Sv. table. 

Briller, s. brilak. 

Bringe, s. mielg. 

Sv. miælg. 

Bringe, v. 1, buflet, det bringer 
jeg ikke til Vdførelse, dam im bHvte 
dakkujubmai; 2, dakkat, han bragte 
mig i Farlegenheit, vuorradussi muo 
dagaij 3, sattet, det er din gode 
VilHe, som bringer dig til at gaa 
hid^ du buorre dattot, mi satta du 
deik va35et; da jeg begyndte at 
bringe det lit at kunne svare, go 
sattegottim vastedetf 4, bringe frem, 
audedet, han har endnu ikke bragt 
Bogen fremj i læk vela audedam girje; 
5, ved verbal Endelsen -tet o. fl., 
vende tilbage, maccat, bringe tilbage, 
macatet; indtneffe, joavddat, bringe, 
joavdatet, iriitjgrc os god Lykke, iony~ 
datet migjidi buorre oase. 

Sv. 1, puoktet, han vil bringe mig 
i Fare, sodn vigga mo vatai puoktet 5 
de har bragt lidt Ved, puoktestam 
læh muoraist; 2, tolvot^ 3, bringe 
til^ paitet, jeg kunde ikke bringe 
ham dertil, i^^ib so tassa paite. 
Bringes til, 1, miwet; 2, majotet, 
dersom han kan bringes til at komme, 
jus miwa potet. 

Brink, s. se Kant. 

Brist, briste, se Statigel, mangle. 



Briste, v. i, cisskat, om Ørnene 
og Huden; 2, .Sækkerdet; fækkarel; 
3, ruosstol; 4, smarrit; 5, Sirrat, 2i- 
raidet, briste i Eggen; 6, dogjut, 
(brydes.) 

Bro, s. 1, galddo; 2, nivve; 3, 
boarre. Slaa Bro over, rovvit, shM 
^o over en Elv, joga rowit. 

Sv. 1, prove; 2, Snebro, suop; 
suoppem. 

Broder^ s. vellja. Som erBrø- 
der^ veljaS, vi to ere Brødre, iboi 
veljaSak lædne. ./ense som Broder, 
veljaset, alle Mennesker skulle vi 
anse som Brødre, buokolbmuid vel- 
jaSet mi galggap. Broders Barn, 
sessal ; yngre Broders Barn, ækkeb. 

Sv. vælja, velja; to eller flere Brø- 
dre tilsammen, væ\je£eh, begg^ vi 
ere Brødre, moi læn væljeceh. Bro- 
ders Barn, sæsel; ældre Broders 
Bam^ Cecev; ekev. 

Broderaand, s. 1, velljavuoiq; 
veljalas vuoiq. 

Brodere^ v. længgil. 

Broderfolk, s. 1, veljaolbmok; 
2, veljalaS olbmuk. 

Broderlig, adj. veljalas. 

Sv. veljelag. 

Broderligen, adv. veljala^at. 

Broderlighed, s. veljalasvaot. 

Broderlod, s. veljaoasse. 

Brodersind, s. velljavaibmo. 

Broderskab, s. velljavuot 

Broget, adj. 1, girje; 2, giijalag. 

Sv. 1, kirjak; 2, kairas, kairaves. 

Broget, adv. girjala^at. 

Brogethed, 8. 1, girjalvuot; 2, 
girjalaSvuot. 

Brok, s. ly rakkomaidne; 2,rak- 
komænnodavd; 3, goskidaddamdavd. 

Sv. 1, vuoUevaimoi taud^ have 
Brok, vuoUevaimoist læt; 2, Salgal 
vank. 



Brekfogl 



407 



Bryde 



Br øk fug I f s. biJiiS. 

Brølwggcy y. gedgid barddét 

Brud, 8. moarsse. 

Sv* morse. 

Brud, s. 1, rikkcMu; 2, doagjom; 
doagjalæbme. 

Sv. 1, mutkaaem; 2, tojatak. 

Brudefølge, s.medatiis, moars- 
semedatus. 

Brudegave.sAy naittusaddaMak; 
2, Brudgommens^ gilihe. 

Sv. 1, kihle^ 2, Brudgommens til 
Førwldre og nærmeste Skegt, rut. 

Brudevielse, s. naittemfidno. 

Brudgom, s. hrgge. 

Sv. irke. 

Brudstykke, s. gappalak. 

Brug, a. 1, adno, Bogen er i 
Brug^ anost læ girje; to Brugs-Beste, 
gaofl adnoheppoSak; 2, adnem, Aroitt- 
tme i Brug, adnujubmai Saddat; 
komme af Brug, adnukætlai Saddat; 
et maaddwldent Brug, mæfraiaiad- 
nem; 3, virro^^iA: og Brug, dappe 
ja virro. 

Sv. 1, adnem; 2, praude. 

Brugbar, adj. anetægje, ltoiA:en 
er brugbar, anetægje læ dortte; ane- 
latte^ Fære brugbar, anetatiet. 

Sv. 1, adnelatte; 2, brugbar, ikke 
udslidt, £appos. Anetattet. 

Brugbart, adv. adnemlakkai 5 
anetattamlakkai. 

Brugbarhedy s. anetægjevuot; 
tnetattamvuot. 

Bruge, v. adnet, bruge I dette 
Ord? adnebættet di dam sane? han 
bruger op alt paa engang, son buok 
oftanaga adna. 

Sv* adaet. 

Brugen, s. adnem. 

Brugelig, adj. anoIaS, et bruge- 
Ugt Ord, tnolai sadiie. 

Sv. harjetnptom. 

Brugeligen, adv. anola^at. 



Brugelighed, s. anolaSvuot. 

Bruger^ s. adné. 

Sv. adneje. 

Brumle, v. njorral; njoraidet. 

Brumle n, s. njorram, njorai- 
dæbme. 

Brumme, v. rudnat; runaidet, 
om Insekter^ 

Sv. Suddet. 

Brummen, s. radnam; runai- 
dæbme. 

Brun, adj. niskad, (rødlig brun). 
Blive brunsvidt^ buvnjaget, buvnnjat. 
Ol» Rgpen, stokkat, stokkadet, Bg- 
pen bliver brun om Foraa»*et, riev- 
sak stokkad giddag. 

Sv. russkes. 

Brunst y s. rakkam. 

Sv. rakero. 

Bruse^ v. 1, barhaidet; 2, mar- 
rat; maraidet; Veiret, Søen og Fos- 
sen bruser, dalkke, mærra ja gæviyes 
barhaid, marra, maraid; 3, jomaidet, 
Vinden suser og bruser^ bieg jubma 
ja jomaid; 4,3oawat, Søen og Elven 
bruser, favlle ja jokka Soavva. 

Sv. 1, maret; 2^mavoret; 3, pors- 
set. Brusende, lænjes, et brusende 
Hav, lænjes s®va. 

Brusen j s. 1, barhaidæbme*) 2, 
marram ; maraidæbme ; 3, jomaidæbme; 
4, Soawam. 

Brusk, s. njuorges. 

Sv. 1, njorga; 2, Benbrusk, njuo- 
res, njores. 

Brgde^ v. 1, doagjat, han bryder 
vor Handel, doagja modnu gavpe; 
bryde et Løfte, loppadus doagjat, 
doagjalet; doagjastet; 2, gaikkot, gai- 
ketet} gaikkanet, haardt Veir bryder 
løs, garra dalkke gaikkan; 3,botkkei; 
4, ittet, Solen, Dagen bryder frem^ 
bæivaS, bæiwe itta; 4, bryde ind, 
boattet, fallit, Fiendeme ere brudte 
ind i Landety cudek boattam læk 



Bryde 



108 



Bræe 



ædnami, fallim læk ædnam; 5, alg« 
get, Krigen vil bryde løs, soatte 
algget aiggo; 6, -goattet, bryde 
ud i Latter, boagostiSgoattet; 7» 
bryde sig am, fuoUat, fuol adnet; 

8, logo adnet, jeg bryder mig ikke 
om deres Forbindelse, sodnu oft- 
Yuodast im fuola, im ane fuol, logo^ 

9, (uleilige,) yaivedet, se Bryderi*^ 
iO^brydes, (uleiliges) me<{, bartaSuv- 
vat, jeg bliver brydt med ham, bar- 
taSuvam suin; bartasket; barttaset; 
11, brydes, slaas, faggadet, fagga- 
dallat; 12, hæibbot; 13, bryde, brække 
ap, am Saar, irddot, Saaret er atter 
brudt op, hawefaslirdoi;irdaSavyat. 
Bringe til, faraarsage at et Saar 
bryder ap igjen, irdotet; irdaSuttet. 

Sv. 1, tojet^ 2, macot; macestet; 
3, potket; 4, Santelet, bryde ap Baan- 
den, kæteb Sautelet; 5, sildnet; 6, 
sprettet, bryde ud, en blodig Sved 
brød ud, varra piævas spretti; 7, 
(uleilige,) vaivetet ; 8, takotet ; 9, bryde 
sig am: haoiet; lOjSkeutotj 11, on- 
cet, oncot; 12, aktræradet 13^ Bry- 
des, slaas, faggatel; 14, hoipot, oibot, 
hoibot. 

Bry den, s. 1, doagjam; doagja- 
læbme; doagjastæbme ; 2, gaikkom; 
gaiketæbmef gaikkanæbme ; 3, botk- 
kim 5 4, faggadæbme; faggadallam ; 
5, hæibbom. 

Bryderi, s. l,bartte;bartteyaot; 
2, barttaSubme; 3, vaiwe. Forvolde 
Bryderi, 1, bartledet; 2, barlaSultet. 

Brydsom, adj. l,barttai; 2,vai- 
▼ala3. 

Brydsomhed, s. 1, barttaivuot^ 
2, vaiwevuot; vaivalasYUOt. 

Brygge, 8. se Bra. 

Brygge, v. vuoSSat, brygge Øl, 
vuollagid vuog3at. 

Sv. 1, vuolakeb lakket; 2, bryjet. 

B^yaa^^y s. vuolIagid vuoise. 



Brygning, s. vuollagid vnoiSam. 

Bryllup, 8. naittus, naittushæjak. 

Sv* 1, hæje; 2, fasteg; 3, fsst. 
Holde Bryllup, hæjetet, de holde nm, 
paa at holde Bryllup, hæjetemen leh 
tal die. 

Bryn, s. i, ramas; 2, se Kant, 
Overflade. 

Sv. harme. 

Brynde, s. lide Brynde, buollet. 

Sv. puolet. 

Bryne, s. sagjem. 

Sv. 1, sajem; 2, tabSa; 3, laivask. 

Bryne, v. \, sagjet; 2, davSdat. 

Sv. 1, sajet; 2, tabbet. 

Brynen, s. 1, sagjem; 2, davZ- 
Sam. 

Bryst, s. 1, radde, naar jeg op^ 
holder mig i Kulden bliver Brystet 
værre, go Soaskem audast orom, de 
nevrruk raddek; jeg er ikke frisk f or 
Brygtet, raddin im æle. Om Brystet^ 
tuuar det gaar stwrkt, Siedaluwat. %, 
nji^e, Fruentimtnerbrysiet. 3, Bry^ 
stet paa Fugle,bætie; 4,paaKlæderj 
occa, Brystbaand, occabadde. 

Sv. 1, raddeh; 2, vuobd, jeg har 
ondt for Brystet, raddist, vuobdest 
leb; 3, miælg; 4, nijje^ 5, oca. 

Brystben, s. 1, lastiS; den ite- 
derste Ende, lastiSgædSe; 2, paa 
Fugle, bifs; paa Kreaturer, guop- 
pesdaftc. 

Sv. piks, paa Fugle. 

Brystdug, s. Sv. skume. 

Bryste sig, v. 1, bifSat, gaa og 
bryste sig, bivSatalie vassa; 2, ram- 
postallat, 3, oaivvastallat; 4, stuor- 
rastallat. 

Sv. 1, krapmostallet; 2, oivastallet; 
3, raggostallet; 4, milotet; 5, stuor- 
rastallet. 

^Bryststykke, s. occabælak. 

Brystvorte, s. njijjeoaivve. 

Br4ee, s. jække. 



Bræg 



109 



Bræt 



Bræg, s. mækkom. 

Sv. mekom. 

Bræge, v. 1, mækkot; 2, gin- 
baidel. 

St. mekot 

Br æ gen, s. 1, mækkom; 2,gin- 
haidæbme. 

Brætke, v. 1, gaikkot; 2, gar- 
hestet, garestet, bræk mig ei lille 
Stykke, garesi munji accanaS; 3, 
smækkot; 4, maccot; macastet; 5, 
hrække sig, vuofset. 

Sv^ 1, quokkartattet; quokkertet; 2, 
skuolgelet; 3, macestet; 4, vuokset. 

Br tekning, s. 1, gaikkomj 2, 
garestæbme; 3, smækkonif 4, mac- 
com; macestæbme; 5, Yuofsem. 

Bræikes, y. caovkkanet. 

Sy. 1, quokkcnret^ 2, matkanet; 3, 
cnookanet; 4, skaolgetet; 5,jaggaret. 

Brækningj s. caovkkanæbme. 

Bræm, s. i, bnddestak; 2,hælbme; 
3y Tiergge. Séetie Bræm paa, 1, 
buddit^ baddestet; 2, viergget. 

St. 1, piiddest;puddestak; 2, par- 
iniist; 3, pard. 1, Pamrastet; 2, pud- 
deslet; 3, pardet. 

Bræms, 8. lanfda. 

Sv. 1, lau6a; slauda; 2,kla62e; 3, 
porcv. 

Brændbar, adj. 1, buIiSj 2, buo- 
lelatte; 3, cakkidatte. 

Sv. pooIiS. 

Brændbarhed, s. buIiSvuot. 

Brænde, s. 1, muorak, boald- 
demmiiorak ; 2» 2ærg, e< ukløvet Sigk- 
ke Brænde. Skaffe Brænde^ murrit. 

Sv, 1, maor; 2, poldemas. 

Brænde j v. A. 1, boalddet, Aan 
trænderXul^ boalddemen læ Sinaid; 
2^ brænde med Knusk det ^smer- 
iende Sied^ duovllot; 3, lovkidetj 
4, am Kulden, boltotet; 5, om Solen, 
g02ardået, Solen brænderMærkt, bæi- 
va§ goardda garasei; 6, brænde 



Brændevin, vuoSSat, vine vuoSSat; 
afbrændi Fin, vuSSnjawum vidnc. 
B. ij buoUet, Ilden br (endte ikke, 
i buollam dolla ; han brændte sig som 
Barn, mannan buli; denne Ved 
brænder snart op i saadan Kulde, 
dak mnorak forg bullek daggar bo- 
laSen; 2, cakkat, je^r saa Brandene 
brænde endnu, oidnim raddid ain 
cakkamen; 3, brænde, være bræn^ 
dende, aissanet; 4, brændes af Kulde, 
bolttat. Som letteUgen brænder ^bu^, 
tor Ved brænder lettere, bedre end 
raa Ved, goikke muorak buliSabbo 
læk go njaosskas muorak. Egenska- 
ben, buIiSvaot. Brændende, 1, cak- 
kis; 2, caggad, cakkat. 1, Caggis- 
vuot; 2, caggadvuot; cakkadvuot. 

Sv. A. 1, poldet, brænde Tjære, 
Brændevin, tarveb, vinab poldet; 2, 
om Solen^ kordel, Solen begynder 
at brænde, peive kordegota. B. 1, 
puolet, Huset brænder, kote pnola; 

2, cakket. Ilden brænder etidnu, 
er ikke endnu udslukl, tollo cakka; 

3, snjaketet; 4, snjuvet; 5, quorbet 
Som letteligenbramder, f noliS. Puo- 
liSvuot. 

Brænden, s. A. l,boalddein; 2, 
daovnom, 3, lovkidæbmef 4, bolto- 
tæbme; 5, goarddem; 6, vuoSSam. 
B. 1, buollem^) 2, cakkam; 3, aissa- 
næbme; 4, bolttum. 

Brændehugger, 8. maoraid- 
Snoppe* 

Brændemangel, s. 1, muorra- 
vadne; 2, muoratesvuot. 

Brændevin, s. buollevidne. 

Sv. puolemvin. 

Brændestabel, s. muorrafidno. 

Sv. muorafino. 

Brændoffer, s. boaldemoaffen 

Sv* puoUemværo. 

Brændsel, s. ^e Brænde. 

Bræt, s. 1, fiello; 2, til Slæder, 



Bræt HO Bnggjord 

lait og 3, mudo; i Gammen, hvm^ Sv. 1, kiljot; 2, marel; 3, mokel; 

tU dækkadasak fæsies^ vuogjon*, 5, 4, rautatet. 

til at spik med, rag; 6, lat; 7, Br ølen, s. se Brøl. 

luovdde. Brønd, 8. 1, gaiwo; 2, galddo; 

Sv. 1, fiello; 2, lastek, (List). 3, gaiddo. 

Bræt, s. 1, mærkastak; 2, ma- Sv. 1, ajek; 2, rudne, brudne, 

caslak. Brøst, s. se Mangel. 

Sv. lanja. Brøstfældig, adj. 1, Ussa, 

Br ætte, v. 1, mæitastet; 2, et hrøstfældigt Menneske, ]iss^,^^ 

maccot; 3, macaslet. olmuS; en brøstfældig Baad, vants 

Sv. macestel. lissa; 2, lissai; 3,lisskai. BHvehvst^ 

Br ætten, Brætmng, s. l,mær- fældig, 1, lissat, 2, lissanowal; 3, 

kastæbme ; 2, maccom ; 3, macastæbme. liskidét. 

Br ættes af sig selv, v. mærk- Sv. Ks, lisak. 

kaset. J?rø« tfældigen, adv. lissalakkai. 

Brætning, s. mærkkasæbme. Brøstfældighed, s. 4, lisMvaot, 

Brød, s. laibbe; russisk Brød, llssaivuot; 2, lisskaivuot. 

rlesskelaibbe. -Pwd, s. 1, bakkom; 2, goMom; 

Sv. laipe; grovt Brød, spislaipe. 3, rav; 4, sadne, sende, faa Bud, 

l?r/erife, s.1,mæddadus; 2, rikkom; bigjat, oajgot sane. 

3, suddo. Sv. 1, buda; 2, koSaom; 3, me- 

Sv. mæddo, tiden Brøde, mæddo- tes; 4, bonosnak. 

tak. Budeje, s. omid, Sivetid g«5Z^ 

^rørfe/'rt,adj.suddotæbme; A-^ Budskab, s. sakka. 

defrihed, s. suddotesvuot , han er Sv. sak. 

hrødefri, suddotæbme læ, suddotes- Bue, s. davgge, spænde Bueih 

vuotta sust læ. (r/øre brødefri, sud- davge gælddet. 

dotuttet. Blive brødefri, suddo- Sv. juoks, juokseb kiældet. 

tuwut. Bue snei, s. æsske. 

Brødefuld, adj. mæddolaS. Buestræng, s. davggesuodn. 

Sv. mæddoges. Sv. juoksa kiældak. 

Brødefuldt, adv. nnæddolaj^at. Bug, s. 1, ^oavgje; 2, vuovd; 

Br øde fu Idhed, s. mæddoIaSvuot 3, paa Tønder, Fartøie»% jarq. SUsbe 

Brødløs, adj* laibetæbme. Crføre sig frem paa Bugen, mielgastet. 

brødløs, laibetuttet. Blive brødløs. Sv. 1, «oive, 2, kaulo, i Talemaa- 

laibetuwut. den: Sneen gaar op til Bugen poa 

Brødløsbed, Brødmangel, s. i, Renen, muota manna kauloi rajai 

laibetesvuot; 2, laibbevadne. herkest. 

Brøl, s. ij gilljom; 2, muollem, Buget, adj. l,2oavgjai; 2, ?fflw; 

muolaidæbme. 2, jargi|i. Blime buget, tgkmopet, 

Sv. kiljom. Sillat 

Brøle, v. 1, gilljot; 2, muollet; Sv. Soivaij Eoivek. 

muoladet; 3, murmmot, Oxen brøter, Bugethed, s. 1, 5oavgjaivuot;2, 

vuofsa muolla, murmm(H 4, srnnSæ^ SiUaivuot; 3, jargijivuot. 

len, gnhaidet. Bug gjord, s. oagotas. 



Bnggjord 



111 



Barde 



Sv. aovoies. 

Bugne, v. sogjat. 

Sv. sojet. 

JBugserCj v. fæsstet 

Sv. vestet. 

Bugsering, s. fæsstem. 

Bugt, s. 1, gav; 2, gavdde*, 3, 
moalkke; 4, Uavhugi, vaodna. JPoa 
Bugt med, bitteU 

Sv. 1, kava; 2, hiokt; 3, vuoppe^ 
4^ ktove. 

Bugte sig, v. 1, gawat, Siranden, 
Vejen, bugter sig, gådde, gæidno 
gawa; gawaset; 2, moalkkaget. 

Sv. kavat, keino kawa; kavastet. 

Bugiet, adj. 1, gawal; 29gavd- 
del; 3, moalkkaL 

Sv. kavak. 

Bugte ty adv. 1, gavald; 3, gav- 
deld; 3, moalkeld^ 

Sv* kavasikt. 

Bugtethed, s. 1, gawalvoot; 2, 
gavddelvuot^ 3, moalkkaivuot. 

Buky s. bokka. 

Sv. habra, habret. 

Buk, s. ved Laxe^ængsd e*3»v. 
1, orjuolgge; 2, orrænkko. 

Sv. pild, pilda. 

Buk, s. gobmerdæbme; gobmar- 
dallam. 

Sv. kubmartallem. 

Bukke, v. 1, gobmerdattet; 2, 
8<yotet. 

Sv. sojetet. 

Bukningj 8. l^gobmerdattem^ 2, 
sfijatæbine. 

Bukke sig^ v. gobmerdet^ gob- 
nuurdallat. 

Sv. kubmarlallet. 

Bukningy s* gobmerdæbme; gob- 
mardallam. 

Buly s. ZosVs 

Sv. eosk. 

Bulder, s. 1, stuibmej 2, slab- 
rna. 



Sv. l^stttibme; 2, skoume; 3,)Btai- 
me; 4, stok; 5, klibma^ 6, moL 

Buldre, v. 1, stuimidet; 29Slab- 
mat; slamaidet. 

Sv. 1, stuibmet; 2, skoumet^ 3, 
siaimet^ 4, stoket; 5, krajet; 6, ruojet. 
Buldrende, 1, stuibmes, det buldrende 
Hav, stuibmes mæra; 2, marros. 

Buldr en, s. 1, stuimidæbme; 2, 
slabmam; slamaidæbme. 

Bulne, se havne. 

Bund, 8. 1, bodne; 2,viM)ddo^3, 
komme ttlbunds i en Sag, aSSeboddi 
boattet. 

Sv. 1, potue; 2, vuodo; 3, mokke, 
Bunden af en Vig, luokta mokke ; 
haard Søbundy kiiello. 

Bundfald, s. 1, suokkadas; 2> 
morre, under Melkevalle^ 3, moiwe. 

Sv. vuodos. 

Bundlas, adj. 1, bodnetæbme; 
2, vuodota^me« Gjøre bundløs, 1, 
bodnetuttet; 2, vuodotuttel. Blive 
bundløsy 1, bodnetuwut^ 2, vuodo- 
luwul. 

Bundløshed, s. 1, bodnetesvuot; 

2, vuodotesvuøt 
Bundsforvant, s. suosalaS. 
Bundsforvantskab, s. suosa- 

laSvnot 

Bundty s. gaddadas. 

Sv. Sagge. 

Bundtmagery s. nakidgoarro. 

Bunke, s. støde Bunker, l,ræf- 
iQly reCSndet; 2, ræfEasuUeU Faa 
Bunkery 1, ræRaset} 2, ræRaSuwat; 

3, ræfZanet. 

Sv. 1, lekanem; lekastak^ 2, leke; 
3» kleve , klevestak, Karret er bunket, 
kare le kleven, klevestaken. Blive 
bunkety lekanet. 

Buntet, adj. se braget. 

Burdey v. 1, ferttit; 2, berrit;3, 
læt> vt'/ rfu retise? man burde far^ 
søge^ vulggit aigok? liRi gæ^^alet; 



Burde 



112 



Bæger 



saaledes havde han burdet, skuttet 
haniUety nuft læi dakkal. 

Sv. 1, berrit; 2, taibet. 

Busk, s. l,miest; 2, miestabotto ; 

3, njuoragas. 

Sy. 1, pæst; pæstek; 2, lækima; 
lækisma; 3, busko. 

But, adj. iydnlpfo; 2, se sløv og 
tvær. Blive but, dulppaget. (w/øre 
but, diilppagattet. 

Bu the dy s. dulppovuol. 

Buxer,'s. se Benklæder. 

By, s. 1, gavpug; 2, sid, Fjeldby, 
bagjesid. 

Sv. 1, kaupok ^ 2, sita, sid; 3, ladde 5 

4, Sælde. 

Byde, v. 1, bakkot; 2, rawit; 

3, go25ot; 4, bovddit, oiindbyde^ b, 
fallat, hvad bød han dig for den 
Bog? maid falai son duuji dam gir- 
jest? byde sine Varer ud, galvoides 
fallat; 6, byde Farvel, ærodiervuo- 
daid cælkket; 7, byde en en god 
Morgen, buorre idded guoibmasis 
ravkkat, sawat. 

Sv. 1, travet; 2, ko2ot; 3, falet; 

4, byde Farvel, aileviesot; gonatattet. 
Byg, s. bivgge. 

Bygd, s. suokkaii. 

Sv. 1, ladde; 2, mær, mæra. 

J^yg^y s* oafte, Feiret gik i By^ 
ger, dalkke ovti manai. 

Sv. okte. 

Byge ty adj. oaftai, byget Feir, 
ovlas dalkke. Blive byget Feir, oav- 
tasket 

Bygge, v. 1, goadedakkat; 2, 
viesodakkat; 3, hufsit, de have ikke 
bygget rigtigt, som have op ført Bu- 
set, æi læk hufsim rieft, gadek vieso 
læk bajasrakadam; 4, uksedet. 

Sv. kotebcegget. ! 

^y99^^9 s. 1, goadedakkam; 2, 
viesodakkam; 3, hufisim; 4, ukse- 
dflsbme. 



Bygmester, s. 1, hofsijægje; 2, 
hufsimaudastZuo^o. 

Bygning, s. 1, viesso; 2,goatte. 

Bygningsmand, s. hufsijægje. 

By Id, s. 1, buogo; 2, en lide» 
By Id, naraS; 3, paa Indvoldene, 
guortte. Foraarsage Byld, i, buo- 
goduttetf 2, gaorttodet. Blive, sætte 
sig til Byld, i, buogoduwat, der 
sætter sig en Byld i Moderens Bryst, 
ædne nji^e buogodawa^ 29gaorttot 

Sv, 1, naran, uaranes, 5it/a?re Hul 
paa Bylden, naraneseb luoddet; 2, 
pottones; 3, komok. 

Bylt, 8. i, baggo; 2, gurpas; 3, 
gærro. Binde i Bylt, gorrat. 

Sv. 1, kippo; 2, kimpa; 3, russko. 

Byrd, s. maddo. 

Sv. maddo. 

Byrde, s. 1, noadde, lette Byr- 
den, noade gæppasmattet; 2,gaorbme; 
3, vaiwe. 

Sv. i, node; 2, maisa; 3, quedde- 
mus. 

Byrdefuld, adj. vaivalaS. 

Byrdefuldt, adv. vaivalaj^at 

Byrdefuldhed, s. vaivalaSvuot 

Bytte, s. 1, sala3, gjøre Bytte, 
salaSid dakkat; 2, lodnotos; lonotas; 
3, lodno. 

Sv. 1, jnoko; 2, lodnom. 

Bytte, v. 1, lonotet; 2,moalssot, 
jeg saa ham bytte Klæder, oidnim 
su biftasid moalssomen; 3, molso- 
Suttet. Begjære at bytte, lonotaSat. 

Sv. 1, lodnot^ 2, molsot. 

Bytt en, s. i, lonotæbme; 2,moals- 
som; 3, molsoSuttem. 

Byttes, v. molsoSuwat 

Bytt en, s. molsoSubme. 

Bytting, a. mastatum olmuS. 

Bæger, s. 1, gær; 2, sørkke; 
3, cogok. 

Sv. i, remmar; 2, skiptavær; skipt- 
vær» 



Bttk 



113 



Bæ ve 



Bmk^ s. 1, fielbma; 3, jokka- 
snorgge* 

Sv. i, jok; 2, koIkaS. 

Bælinger, s. gabmasak. 

Sv. kabmasak. 

Bælty s. nuorre. 

Sv. colme. 

Bælie, s. 1, boagan^ boaga; 2, 
gæsaldak. ^li dety som bæres i BæU 
M, gaoddatagak. 

Sv. 1, jive; 2, auve$ 3, kæcald, 
kæceldak; 4, pirak, pirasavak. 

Bænky s. 1, bænned^ 2, rænkko. 

Sv. laut. 

Bær, s.iniiorje, sanke Bær ^vant^ 
jid Soggil. 

Sv. inuorje,muorjtt Zogget. Plukke, 
søge efter Bær, muorjet. 

Bære 9 v. 1, guoddet, løst hærer 
jeg det ikke, men sammenbundet 
hærer jeg det,ho6(A imguode^ mutto 
badde vuold galle gnodam; hcere sit 
Kmrs, mosas gaoddet; om Vinteren^ 
naar alte Floder og Søer hære, dal- 
veg,go bnok jogakjajavrekguddek^ 
JEoe» Aar haareiy gussa læ guoddam $ 
2, (Frugt:) dakkat; 3, Saddadet, 
Træet^ Jorden hærerFrugter, muorra^ 
«dnam Saddoiddakka^Saddad; 4, ad- 
nel, hiere kostbare Klæder^ divras 
UftEisid adnet; ban^ Bud^ Kjærlig- 
hed Ol nogeny vaSSe, rakisvaoda gæ- 
Mgen adnet; Inere Tviul om noget, 
«ppadnsa adnet mastegen; bære Navn 
øfj nåma adnet ; bære Fortrin, Prisen, 
bnorebon adnujuwut; 5, over sit 
^erte, Sind^ gillat^ 6, raskkit, jeg 
kim ikke bære det over mit Hjerte, 
Simd at straffe ham haardt, im giUa, 
raske gårase t su rangaS tet; bære over 
wæd sin JSæstes Skrøbeligheder, 
gnoimes hægjovuodaid gUlat, guoddet ; 
7, det hærer mig fore, at der er tU- 
' iiødt ham noget, dat orro muo vai- 
most, dego mikkege su ouddi læ Sad- 

Pførsk-lmfrjnsk Ordbog. 



dam; Sjbære sig ad, roædnot, Atior- 
ledes bar han sigadimoddig? moft 
mænoi son du vuosstai? mænnodet; 
9, lattit, naar jeg ser mit Medmen^ 
neske bærer sig saa stygt ad, go 
oainam guoibmam nufl fastet lattemen, 
mænnodæmeo. 

Sv. 1, queddet, bære en Byrde paa 
^y99^*h nodeb Savelknalnequeddet; 
hære Fnigt, gaddob queddet; Koen 
har haaret, kossa læ queddem; 2, 
adnet, bære Had, vaSeb adnet; 3, 
bære sig ad, tornetet, tomotet; hvor- 
dan skal jeg bære mig ad? koktes 
kalkab tomotet? 4, spiælatet, hvor- 
ledes skal jeg bære mig ad heri? 
kokte kalkab mon taina spiælatet? 5, 
bære opad, Sautasattet. 

Bæren^ s. 1, gnoddem; 2, dak- 
kam; 3, Saddadæbme; 4, adnem; 5, 
gillam ; 6, rasskem ; 7, mædnom ; mæn- 
nodæbme; 8, lattim. 

Bærebaandy s. volakbadde. 

Sv. fatte, Baand eller Rem, hvor- 
med en Sæk bæres. 

Bærebaar, Bærebør, s. guod- 
dammuorak. 

Sv. queddates. 

Bærer, s. guodde. 

Bærme, s. ræfEa. Som der er 
Bærme i, ræfBai. 

Bæ st, s. 1, Sivet; 2, fuoddo. 

Sv. 1, klittur; slittur; 2, vaisSe. 

Bæstisk, adj. SiveUaS. 

Sv. vai^elakaS. 

Bæstisk, adv. sivellakkai; Sivet-» 
lajjat. 

Bæstiskhed, s. Sivetvuot; Sivet- 
laSvuot. 

Bæve, v. 1, doargestet; 2, sparg- 
gat, Dyret bæver naar det dør, spiri 
spargga go jabma, Haanden bæver, 
gietta spargga; 3, sparaidet; 4,spa- 
daidet 

Sv. 1, torgeslet; 2, Jærketet. 
8 



Bæyelse 



H4 



Bøjelig 



Bævelse^ s. 1, doargeslæbme; 
doargastns; 2, sparggam; 3, sparai- 
dæbme; 4, spadaidæbme. 

Bæver, s, majag. 

Sv. 1, vadnem; 2, stor Bæver, 
viækes, viæka; 3, toaarig Bæver, 
ræbbares; 4, aarsgammel Unjfe, vtiok- 
se. Bæverhale, læktek. 

Bævergely s. bafsa. 

Sv. ruoka. 

Bævre, v. livaidet. 

Bævren, s. livaidæbme. 

Bøde^ v. 1, 2iftel, ftørfe et Gam, 
fierme Riflet $ *e lappe ^ 2, divvot; 
3y buorredet; 4, sakko gæssct, sak- 
kotuvvul, Aa» maatte bøde ti Spesier, 
son sakkotuvui loge spesig ala; 
loge spesig sakko son ferti gæsset; 
b, gillat, Jeg maatte bøde for hans 
Skyld, mon ferttijim gillat su dittl. 

Sv. 1, 6iklel5 2, liv\ot; 3, kajot; 
4, sakkob keset; sakko tuet. 

Bøden, s* 1, Siflem^ 2, diwom^ 
3, buorredæbme^ 4, sakkogæssem; 
sakkotubme; 5, gillam. 

Bø dk er, s. kiper. 

Bøge, v. 1, ballet; 2, mukket 

Sv. 1, moket$ 2, rautatet. 

ifi^ye, v. 1, sojatet; 2,sogjalattet; 
3, laSmodattet, tnit Hjerte skal Gttds 
Ord bøfe, muo vaimo galgga Ibmel 
sadne sojatet, laSmodattet ; 4, maccot; 
macastet, biBJé Spigeme, macastet 
spikarid ; 5, Ziftet ; 6, Sibbit, det krum- 
bøjede Træ, dibbijuwum muorra; 7, 
bøje sig frem aver, aqatet, hvad 
bøfer, strækker du dig efter? maid 
aqatak; 8, njagagattet, Æderen bøfer 
Mennesket, boaresvuotta njagagatta 
olbmu. 

Sv. ij sojotet, sujutet; 2, 2ibbet, 
bøje Kjølen, Sibbet miælgaseb; 3, 
kavatet; 4, krænket, 5, raggelet. 

Bøjelse, Boining, s. i, soja- 



tæbme; 2, sogjalattem; 3, laSmodat- 
tem; 4, maccom; macastæbme^ 5, 
Siflcm; 6, clbbim; 7, aqatæbme^ 8, 
njagagattem. 

Bøje sig, bøjes, v. i, sogjat, 
Grenen bøjede sig hid og did, dok- 
ko dek sojai oafse; sojadet; 2, so- 
gjalet; 3, goavrrat; 4, gobmat. Him- 
melen bøjer (hvælver^ sig aver Jor- 
den, albme goavrra, gobma ædnam 
bagjel; 5, gobmerdet; gobmardallat; 

6, njakkalet, du skal bøje dig dygtig, 
førend du slipper ind, burist njak- 
kalet galgak, auddal go bæsak sisa^ 

7, bøje sig tilside for ikke at træffes: 
lokkit; 8, soaiggat^ 9, soadggeL 

Sv. i, sojet, Træet bøjer sig ikke, 
muorra i^l sojo; 2, kavat, du be- 
gynder nu at bøje af fra Vejen, die 
todn kavakotah keinost; 3, kalvet, 
kaivot; 4, kaicet; 5, slimet; 6, kub- 
martallet. 

Bøining, s. 1, soi, i Knæeis 
Bøjning, Sibbe soagjagest; 2, pam 
Skiy Kjøl,o,s.v., ^ibma; 3, bodnjo; 
4, Handlingen: sogjam; 5, sogja- 
læbme; 6, goavrram; 7, gobmam; 8, 
gobmerdæbme,gobmardallam; 9,njak- 
kalæbme; 10, lokkim; 11, soaiggam; 
12, soadggam. 

Sv. 1, sojo; 2, kleve; klevestakf 
3, molke. 

Bøjelig, adj, 1, sogjel; sogjalaS, 
Naturen er bøjelig for det Onde, 
luonddo sogjalaS læ bahaidi; 2, so- 
java§5 3, laSmed; laSme, lydig ag 
bøjeUg i enhver Henseende, guliolaS 
ja laSme juokke harrai; 4, læwe, 
kuns am Ting*, Skien, Kniven er 
bøjelig, savek, nibbe læ læwe. Blivt 
bøjelig, bøjeligere, 1, laSmot, Tungen 
bliver bøjeligere, njoovd la3mo; 2, 
læwot. Gjøre bøjelig, bøjeligere, 
laSmodattet 

Sv. 1, sojeles, et bøjeKgt Træ, 



Bøjelig 



115 



Bøtte 



sojeles muor; 2, lassmok^ 3, tibdok, 
et bqeligt Barn, tibdok mana; 4, 
snopes^ suopok; 5, pivdnok. Blive 
bajeUg, 1, suoppanet; 2, pivdnot, 
Træti bliver bøjeligtymuoTTSi pivdno. 
Gjøre bøjelig^ suopotet. 

Bøjeligen, adv. i, sogjelet; 
sogjalal^at; 2, sojava^at; 3, laS- 
medet; 4, læwet. 

Bøjelighed, 8. 1, fiogjelvuot; 
sogjalaJYuot 9 2, sojavaivuot^ 3, laS- 
medTuot^ 4, læwevuoL 

Bøjet, adj. l^gavrre^ 2, gobmar^ 
3, Djakke, 4^ grogge, gaa med bøjjet 
^9 gaoggc Silgi vasset; 5, ZibbUd, 
del Træ er bøfjet, Sibbild læ dat muon 
Ejpukaben^ Beskaffenheden, i,gav- 
Teraot; 2, gobmarvuotj 3, njakke- 
Tiiot; 4, gaoggevuot. Gaa bøjet, 
gaogardet, gogardeL 

Sv. i, kauvar, Forstavnen paa 
liatne Baad er formeget indad bøjet, 
fla le tan vadnasen autakeSe stabne 
kåorar. 

Bøjetj adv. 1, gobmaret; gob- 
insn^; 2>goaggerassi,gnoggot,jraa 
^^ gaoggot vasset; 3, agnot; 4, 
njakkot; njagild; 5, maccot, Rnæei 
føder ikke ai være bøjjet^ i Sibbe 
gierde maccot orrot 

Bøigd, se Bygd. 

Bøile^ 8. 1, gævjak; 2, ruovdek. 

Bølge, 8. 1, sigad, Modvind og 
Mgery vuosstaibieg ja sigadak; 2, 
barro, Havets Bølger bruse^ mæra 
bnrok maraidek; 3, en mindre Bølge, 
narbbe, narbeL Gaa med Bølger, 
boTodet. Som gaar med Bølger, 
banrm, barodakis. Barridvuot; ba- 
rodaUsvnot Ikmne, foraarsage 
Bdgery 1, barrodattet; 2, narbeldet, 
tMvind foraøarsager Bølger, vuos- 



staibieg narbeld. Bringe Fandet til 
at gaa i Bølger^ narbeldattet, naar 
Finden er imod Strømmen, da brin^ 
ger Vinden Fandet til at gaa i BøU 
gery go bieg læ ravdnje vnosstai, de 
bieg barrodatta, narbeldatta dace. 

Sv. 1, paro, overskyltes af Bøl' 
^erne^ paroist slæbbo tallet; 2y Bølger 
i Strømme, reve. Som gaar med 
Bølger, paroi, den Sø gaar med 
svære Bølger, harbmat paroi le tat 
janre. Gaa med Bølger^ om Strømme j 
rapet. 

Bølgegang, s. Sv. 1, aldoh; 
2, tikna. 

Bøn, s. 1, rokkas; rokkadus; 2, 
rokkadallam ; 3, adnom; 4, bivddem; 
5, (JLæsningy) lokkus, 6, goarrom. 
Bolde Bøn, lokkat. 

Sv. i, rokkoles; rokkolvas ; 2, anom; 
anotem. 

Bønfaldey v. anotet; anotaddat. 

Bønfalden, s» anotæbme; ano- 
taddam. 

Bønhøre, v. rokkosgollat; rok- 
kadusaid gullat. 

Sv. rokkolvasit kullet. 

Bønhørelse, 8. rokkusguUujub- 
me* 

Bønnebog, s. rokkusgirje. 

Bør, s. borjad; borjadak, da fik 
vi Bør, de borjada^^a oa^oimek. 

Børste, s. harje. 

Sv. harja^ reise Børster, haijait 
cegget; harjan; harjanes. 

Børste, v. harjin Sokket^ harjin 
butestet. 

Sv. Sokkot. 

Bøssey s. bisso. 

Sv. iy birsso; 2, lork. 

Bøtte, 8. ebbir, æbbar. 

Sv. æbbar. 



8» 



Da 



116 



Dag 



/>a, adv. lydalle, dalle go, ila /e^ 
var hjemme, dalle go flidast legjim; 
naar der ikke ere andre saa da, go 
ærrak æi læk de dalle ^ 2, de» namr 
jeg tager en under fire Øine, da 
skal du ikke misUUige det, go guofta 
gaskan olbmu valdam, de ik galga 
vavjat dam; 3, go, da vi stode op, 
go moi goccastallaime ; da han var 
død, go son jabmam læi. 

Sv. 1, talloi, da skulle vi se, tal« 
loi vuoidnet kalkabe; 2, die, da kam 
han, die poti sodn; te tie $ 3, ko, 
ko sodn jabmam IL 

Daah, s. 1, gast, gassta^ 2, rist, 
Kirkedaaben, Barnet har ikke væ- 
ret til Daahen i Kirken hetter ikke 
hjemme- manna i læk læmaS ristast 
ige gastast; 3, ristaSæbme. 

Sv. 1, kastates; kastetem; 2, krist, 
kristem. 

Daabsdag, s. gasstabæiwe. 

Daabsløfte, s. gasstaloppadns; 
gasstaloppe. 

Daabspagt, s. gasstalitto. 

Daabsvidne^ 8. gasstaduotfa- 
Stægje. 

Daad, s. 1, dakko; 2, barggo. 

Sv. takko. 

Daadfuld, adj. barggui; barg- 
golaS, et daadfuldt Liv, barggolaS 
ællem; barggoællem. BarggoIaSvnot 

Baadløs, adj. 1, bargakættai;2, 
joavdelas. 

Daadløshed, s. 1, bargakættai- 
vuol; 2, joavdelasvuot. 

Daadrig, adj. se daadfutd. 

Da ane, v. jamalget. 

Sv. jamalket 

Daanelse, Daanen^ s. jamalge^- 
me. 

Da are, s. jallag, jalla. Anse for 
en Daare, jallaSet. 



Sv. piædak. 

Daare, v. bættet 

Sv. piædatet. 

Daarekiste, s. jallaviesso. 

Daarlig, adj. 1, jallag 2, Suorbbe. 
Handle daarlig, som en Daare, jallttt. 

Sv. 1, piædak; 2, kalves; 3, tok- 
kones. Handle som en Daare, kai- 
vestet. 

Daarligeny adv. jallaget 

Daarlighed, s. jallagvuot. 

Daarskab, s. jallndak* 

Dadel, s. laitos. 

Sv. 1, laito; 2, klamber. 

Dadle, v. 1, laitoiet; 2, laittet, 
jeg kan ikke rose, heller ikkedasUe 
dig derfor^ dast im sate ramedet, inge 
du laittet; 3, vikkot, Aon dsuUeée 
det vel, men ansaa iM dog Uke 
videre for Noget, vigoi galte, mutto 
i adnam mannenge. 

Sv. 1, laitet, hvad dadler du pma 
mig? mab moste laltab? 2,klåmbertet 

Dadlen, s. l,laitoSæbme; 2,laii- 
tem, dei er ikke at dadle^ i dat læk 
laittemest; 3, vikkom. 

Dadler, s. 1, laitoiægje; 2, kttte- 

Sv. laitar. 

Dadelværdig, adj. laitetatte, jeg 
fandt intet dadelvæi'digt, im gavd- 
nam maidegen laitetatte. 

Dadelvmrdighed, 8« laiteCat- 
tamvnot. 

Dudlesgg, adj. laittalas. 

Dadlesgge, s. laittalasvuot 

Dag, 8,hfevrre,godDagl boorre. 
Stega bæiwel jeg gik i tre Jhtge, 
gobn bæivest vasjim; gnedeDag og 
Nat, ijai beivi Kerrot; Dag for Dag, 
bæive bæivest^ Dag ud og Dmgini, 
jnokke bæive; beivi mietta; begge 
Dage var jeg i Kirke, gugtog bei- 
vid girkost ellim; nu til Dags, dal, 



»M 



117 



Dal 



dalaS beivin; hid til J9ags, dam ragjai; 
odnabæive ragjai; i gande DagCy doIuS 
beiyin; opad Dagen, hmirve jo læ, 
AoJt hnn ap ad Dagen, son bod! go 
Siega bæiwe jo læi; ap ad Dage, aido 
nuftgo, han erFaderenyModeren ap ad 
Dage, son læ aido nuflgo aSSe, ædne. 
jDemte, nærværende Dag^ odna bæiv- 
ve ; odnas bæiwe ; i Dag^ odnabæive ; 
i demme Dag, odna dam bæive; 2, 
idag, odna, fra idag fire Vger, od^ 
nast njællja vako; odiie^ dersom det 
idag kavde va^rei muiigt ai kjøre- 
da kavde jeg kjørty jos Odne lifSi 
iæmaS vaogjam lakkai, de lifSm <!»dne 
VBOgjam. Mdag,9iåy.oåxA,idagdiuUe 
M fm at hørey odni galggabæUet di 
giAtt. Til idag, odnadi; fra idag^ 
odnaSest OmDagenyhmrveg. Sem 
Uikører Mhtgeny bleivasas. Sam er 
idofy som tiOunrer mwrvmrénde Dag^ 
1, odnas, idag morges, odnas iddedes 
boddost; imorges, odnaB kfdedest; 
saften, odnaS æfckedest Dagen 
før Juledag y rnotbæiwe. Før 
JDag, anddal giiovso. OverfMes, 
averrmmples af Dagen, blive Dag, 
bæiYatavyat, her beggndie det at blive 
Dag for as, her overfaMies vi af 
Dagen, dasa bæivatuvraSgodimek. 
Komme af Dage: 1, jabmet; 2, 
hævranet. Bringe, toge afDage^ 1, 
goddet; 2, hævatet. 

Sv. peive, i de Dage, taika peivi$ 
dei var endmu Dag da vi kom did, 
pelTest tokko potime; om Dagen, 
peiven, peivek; før Dag, autelen 
fUoksoiK Blive Dag, peivot, der fik 
ii Bajpigset, peivoime lassa* 

dagarbeider, s. bæiWBbargge. 

Dagbog, s, barfwegiije. 

Dagbrækning, s. guofso, gnov- 
so gædSe, ved Dagtnwkningen be* 
ggmdte hsoi at gmke sig, gnovso ga^- 
Seit iMMesl de biekkogodf. 



Sv« quokso. 

Dagdriver^ s. joavdelas ohnuS, 
joavdeluiSe; føre et Dagdriverliv, 
gæSos beivid joavdeluSial. 

Dages, v. guofiso saddat, det be- 
gynder at dagesj gaofso Saddagoatta, 
dovddugoatta. 

Sv. quokso iaddet. 

I^aggry, b. iddedes gnofso. 

Dag le jer, s. bæiWebalkolaS. 

Daglig, adj» 1, bæiwalaS; 2, 
bæiwasaS, en daglig Gjmst, jaokke 
bøiwasaS guosse« Beiwaladwot; 
bæiwasaSvuot. 

Sv. peivasa3, fær^eivasai. 

Dagligdags, adj. juokkebæivasaS. 

Dagligdags, adv. se dagligen. 

Dag Hg en, adv. 1, b»iwala||al; 
2, bæiwasåjjat 

Dag I øn, s. bæiwebalkka. 

Daglønner, B. balkolaS; b»iv- 
vebalkolad. 

Dagning, s. i ikyningen, id- 
dedes gnovso* 

Sv. qnokson. 

Dags-, i, bæiwe-^ 2, bæiwalaS. 

Dagsarbeide, s. bæiwebarggo, 
bæiwalai barggo. 

Dagsfristj s. 1, bæiweassto; 2, 
bæiwevippadæbme; 3, banwematie* 
dæbme. 

Dagslys^ 8. bæivreSaovg. 

Dagsreise, s* bæivas, en Dags- 
reise boHe, oft bæivas dnokkem 

Sv. peivas, kvor mange Dagsrei* 
ser er det? kalle peivaseh léh? 

Dagvmlger, s. bæivevalljijægje. 

Dagværk, s. 1, bi^webarggo; 
2, bæiwedakko. 

Dal, s. 1, lække; 2, vagge; 3, 
rogge, Bjergene skjule Sohn i El- 
vedalen, varde Sikkek bæive dædno 
roggest; 4^ trang Dali gmrra; 5, 
avZa. 

Sv. 1, leke; 2, vagge} vtggotak; 



Dal 



118 



Del 



3, lome; 4, roggc^ 5, potk; potko^^ 
6) moske; 7, kors, korsa; 8, kora; 
9, ro66e. 

Dale, v. 1, luoitadet, Solen daler ^ 
bæiwe luoitadæmen læ; 2, vuoUanet; 

3, saddat, om Fuglenes Dalen. 
Sv. 1. luoitadet; 2, viddotel. 
Dalen j s. 1, luoitadæbme 5 2, 

vuollanæbme; 3, saddam. 

Daler, s. dalar. 

Sv* dal, dala, en Daler i Smaa- 
penge- poddos dal. 

Dam, 8. laddo. 

Sv. laddo; sladdo. 

Dam, s. buoddo. 

Sv. puodo. 

Dampy s. 1, lievdde; 2, lievl, en 
kold, varm Damp stiger op, 2oas- 
skes, bakka lievl bagjan; 3, suolnne; 

4, mosta, rost, Damp, som Kulden 
foraarsager, som stiger op of Våndet, 
rusl, maid bola3 dakka, mi bagjan 
Sacest; 5, garbas; 6, giesp; 7, Sudgga, 
af raa Ved. Som damper^ mssti, 
ruostagjai, der er Damp i Fjorden^ 
russti, ruostagjai læ vuon. Russti- 
vuot. 

Sv. 1, rusna; 2, rokohem. 

Dampe, v. l,borgeslel;2, Sudg- 
get; Sudgestet 

Dampen, Dampning^ s. 1, bor- 
gestæbme; 2, Sudggem; Sudgestæbme. 

Dampskib, s. doUaskip. 

Danne ^ v. 1, dakkat, der havde 
dannet sig Hud, likke læi dakkam; 
2, rakadet^ 3, sarrat, Jeg er blevei 
dannet i Moders Liv, Saddim sarru- 
juwum ædne heggi^ 4, oapatet; 5, 
mattatet; 6, bagadet. 

Sv. 1, såret; 2, skuvetet; 3^ vuo- 
keb vaddet; 4, reidet 

Dannelse, s. 1, dakkam; 2, ra- 
kadæbme; 3, sarram; 4, oapatæbme; 
oapatus; 5, bagadæbme, bagadus; 6, 
æUemvuokke. 



Dannemand, s. gudneolmai; 
gndnalaS obnai. 

Sv. damiemanne. 

Dannekvindcy s. gudnenLsson; 
gudiialaJ nisson. 

Dansk, s. og adj. 1, da8; 2, 
darro. 

Daskj s. doarsskalæbme* 

Daske, v. doarsskalet. 

Datter, s. nieid. Opføresigsom 
Datter, nieiddastallat. 

Sv. 1, neit; 2, eneste Datter, ainak* 
Neitastallet. 

Datterdatter, s. agjob. 

Sv. akkov. 

Datterlig, adj. nieiddalaS. 

Datterligenj adv. nieiddalafjat. 

Datterlighed, s. 1, nieidda- 
vuot; 2, nieiddalaSvuot. 

Davre^ s. iddedes nælgadak. 

December, s. 1, Desember; 2, 
bassates manno. 

Sv. passates; passates manno. 

Deig, s* daigge* 

Sv. daig. 

Deig trug, s. daiggelasste. 

Deilig^ adj. 6abes, hui cabes. 

Sv. Sabbes. 

Deilig en, adv. Sabbaset, 

Deilighedy s. Sabesvuot 

Deise, v. se falde. 

Del^ s. 1, oasse, for en Del til- 
give, for en Del straffe jmntiom oase 
andagassi addet, muttom oase ran- 
gaStet; giv mig min beskikkede Del, 
adde munji mærreduwum oassam; 2, 
bælle, (Udhdel,) den største Del 
forstaar ham ikke, ænaS bælle i ar- 
ved su; 3, sagje, deles i flere Dete^ 
moadde sagjai jukkujuwut, jeg sam^ 
tykker for min Del^ miedetam sa- 
jestam; 4, baikke, en Del ha»de 
han betalt, en Del var blevet «6e» 
talt, mafsam læi baike, ja baikke læi 
baccam mavsakættai; b^ for en Del, 



Del 



H9 



Den 



mnltom dafhost Have, taye Del, 
særwat, havcj tåge Del i en Hand- 
Unjy i andres Glæder og Sorger^ 

dakkoi, ærra olbmui iloidi ja morra- 
gidi særwat. 

Sv. 1, ose^ faa sin Del^ osebs og^ot; 
2, pekke; 3, spæll; 4, nare, der til- 
fqes andre Ord: min Del^ mo nare. 

Delagttg, adj. 1, oasalaS; 2, 
særvola§. ÉUve, gjøre sig delagtig 
i noget, oasalagjan, særvolajjan §ad- 
dat, jeSas dakkat masagen, mastegcn. 
Færcy blive delagtig, særwat, jeg 
er ogsaa delagtig i det Samfund, 
særvam mong-e dam særwai ; var Aon 
«oye/ delagtig i, hovde han nogen 
IM i den Handling? særvaigo mof- 
le^e dam dakkoi? 

Sy. 1, osalaS; 2, sebroIaS. Fære 
itlagHg iy sebret; sebrastallet. 

Delagtigeny adv. 1, oasalajjat; 
2, særvola||at. 

Delagtighedy s. 1, særvve; 2, 
særwamvuot; 3, særvoIaSvuol; 4, 
oasala^vuot. 

Sv. 1, serve; 2, sebrolaSvuol; 3, 
osalasvuot. 

Delagtiggjøre, v. 1, særva- 
det; 2, oassaiduttet. 

Delagtiggjørelse, S. 1, sær- 
Tadæbme; 2, oassaiduttem. 

Delagtiggjøres, v. 1, særvai- 
davYQt; 2, oassaiduwut. 

Delagtig gjøre Ise, s* 1, sær- 
Taidobme^ 2, oassaidubme. 

Delbar^ o, s*> v, se delelig. 

Dele, v. 1, juokket, det deltes i 
fm Dele, jukkujuvui vidad sagjai; 
J90£adet, dele med sine Venner, 
JQogadet ustebidesguim. 

Sv. juoket 

Delen ^ Deling, s. jnokko, aver- 
lade tii Deling, juokkoi bigjat; 2, 
jvokkem, tog disse Penge til Deling 



imetlem Eder, valddet daid nidaid 
jukknjubmai gaskanædek; 3, juoga- 
dæbme. 

Sv. 1, juokoj 2, juokem. 

Dele sigy deles, v. surgidet, her 
deler Elven sig, daggo dædno surgid. 

Sv. juokot. 

Deling, s. surgidæbme. 

Delelig, adj. 1, juogatægje; 2, 
juogatatte. Fære delelig, kunne de- 
lesy juogatattet. 

Sv. 1, juokeves; juokemes; 2, 
juokedatte. Juokedattet, den Arv 
lader sig ikke dele, tat arbbe i juoke- 
datte. 

Dels, adv. sikke; dels — dels, 
sikke — ja. 

Sv, kobbaBak. 

De I tåge, v. 1, særwat, hanvilde 
ikke deltage i deres Glæder^ Taler 
og Forbindelser, i son aiggom sin 
iloidi, oflvuodaidi ja sagaidi særwat; 

2, njuorranet, et deltagende Bjerte, 
njuorranægje vaibmo. 

Sv. sebret* 

Deltagelse, s. l,særwam; særv- 
vamvuot; 2, njuorranæbme, han viste 
mig megen Deltagelse, oUo njuor- 
ranæme son muo vuosstai SajetL 

Deltager, s. 1, særwe; 2,sær- 
voIaS; 3, særweguoibme; 4, oasalaS. 

Sv. 1, sebrolaS; 2, osalaS. 

Den^ pron. dem. 1, dat, hvis er 
den? gæn dat læ? akl at Du ikke 
engang kan udrette det I voilikbnvte 
damge doaimatetl 2, den der, dot; 

3, duot, den og den^ duot dat; 4, 
den som, om to, gnabba, den som 
gjør om igjen, guabba dakka maqas; 
5, den som, om tre og flere, gutte, 
den som elsker Gud, gatte Ibmel 
rakisvaodast adna; 6, gattemn^; 7, 
gL Den, bcslemt Art. haves ikke i 
Sproget, der mangler baade den best. 



Den 



120 



Derpaa 



og ttbesL Art. Den satnme, dataka; 
datanaga. 

Sv» 1, tat; 2j taot; 3, kobba; 4» 
jukko; by kæ$ 6, kutte. 

Denne y pron. dem. dat, hvad 
anser du denne far? sianen don dam 
logak? 

Der^ adv. 1, dasa, sæi det der^ 
hvor du nu er, bija dasa, gost dal 
de læk; 2, dast, der har jeg opholdi 
mig min hele Levetid, dast læm akkam 
orrom; 3, da, der er det, da de læ; 
4, dosa; 5, dost, der er ikke noget 
Svirebus, dost i læk jukkamdallo ; 6, 
dokko, ud deri olgus dokkol 7, do; 
8, dobe; 9, dobbe; 10, dode; der, 
hvor, goggo, 12, gost, der, hvor 
han nu er, goggo, gost dal læ. Som 
er der, 1, dobbe; 2, dobbeles. Der, 
conj. se da. Der, pron. rei. se som. 
Brugt som et ubest. Pron. over- 
sættes det ikke, som: der kommer 
nogen^ der var engang, o. s. v* 

Sv. 1, tassak; 2, tasne; 3, tuos; 
4, tuosne^ 5, tobbe; 6, tuobbe; 7, 
tuobben; 8, taoggo. 

Deraf, adv. dast, deraf kommer 
Intet, dast i mlkkege boade. 

Sv. taste. 

Dere f ter, adv. 1, dasto; 2, 
dastes, næste Søndag og to endnu der- 
efter, boatte sodnnbæive ja gnoft vela 
dastes^ 3, dastmaqr)el; dastmaqqelest; 
4, dastmaqas; 5, dammield, derefter 
maa man reite sig, dam mield færtte 
olmuS dakkat; 6, dokko lakkai; 7, 
sæt dokko, kan gjorde dH paa egen 
JBaand, det blev derfor ogsaa der* 
efter, jei oaivestes son dam dagai, 
ja Saddai dam ditti dokko lakkai, aæt 
dokko. 

Sv. 1, taste; 2, tam maf|i)el; 3, 
lattekeSest; 4, tatejærgast. 

Derfor, adv. l,dast,l*«6«nifcn 
var syg, d/erfor kom jeg ikke, iseå 



buoccemen læi, dast im boattam; % 
damditti; 3, dam aSSest; 4, dam 
gæSSen. 

Sv. 1, taste; 2, tamdiet 

Derfra, adv. 1, dast; 2, dort; 
3, dobben. 

Sv. 1, taste; 2, tobbelt. 

Der f r em, adv. auddan; aadaf. 

Derhen, adv. 1, dosa; 2, dobbe; 
3, dokko. 

Derhenne, adv. l,dost;2,dd)e, 
dobben; 3, duobe; 4, dokko. 

Derhos, adv. dasa. 

Deri, adv. 1, dasa» dam sisa; % 
dast; dam sist; daggo* 

Deriblandt, adv. daigaskast 

Derifra, adv. 1, dast; 2, dobbe; 
dobben; dobbild. 

Derigjennem, adv. 1, damSada; 

2, dam boft; 3, dago boft; 4, dam 
mield. 

Derimod, adv. dam vuosstai. 

Derind, adv. 1, dasa; 2, dam 
sisa. 

Derinde, adv. 1, dast; 2, dam 
sist. 

Dermed, adv. 1, dasa, dermei 
aphører ikke den Sag, dasa i noga 
dat a§Se; 2, dain; 3, de. 

Derned, adv. vuolas. 

Dernede, adv. vuold, vuollen. 

Dernæst, adv. dastmar|r|el. 

Derom, adv. 1, dast; 2, dambirra; 

3, dam harrai. 

De r op, adv. bajas; bajabællai. 

Deroppe, adv. bagjen ; bajab«ld. 

Deroppefra, adv. 1. bagjen} 2, 
bajabæld. 

Derover, adv. 1, dast; 2, i^ 
boft 5 3, damditti; 4, dam bagj«l5 
5, dam rassta. 

Derpaa, adv. 1, dast, derpfu^ 
beror det, dast dat orro; 2, dam ala; 
3, dam bagjeli; 4, damald, bagjeli^J 
5, de, 6, daUe;de daUe; 7,$ederefkr' 



Dersom 



121 



Digtc 



Bersom, conj. 1, jos$ 2, go; 3, 
dersatn kuns^ sat, je^ jrommer, der* 
som jejT Aruit» er frisk, boadam, sat 
diervas læjam; satte, dersom der 
kuns er Tid, satta go læ dille; 4, 
sæt. 

Sv. 1, jus 5 2, satta. 

Dertil, adv. 1, dasa, Ai;a<I svarer 
du dertil? maid don dasa vastedak? 
2, dam varas; 3, dam ragjai. 

Derud, adv. olgus;dokko olgus. 

Derude, adv. olggon; dokko 
olggon. 

Derudover, adv. se derover. 

Derunder, adv. 1, dam vuol- 
lai; 2, dam vuold; 3, vuoUasaS, adj. 
4, nuorab, adj. han tog ikke Tal paa 
dem fra tyve j^ar og derunder, i 
son logo valddam guoft loge jakkasa- 
jain ja sin vuoUasa^ain, nuorabuin. 

Derved, adv. 1, dam boft; 2, 
dago boft. 

Derværende, adj. 1, dobbe; 2, 
dobbeles, de derværende Mennesker ^ 
dobbeles olbmnk; 3, duobbe; 4, 
doobbeles. 

Des, part. foran Komparativer, 
9e desto, 

Desangaaende, adv. 1, dam 
barrai; 2, dam dafhost. 

Desaarsag, adv. dam a§3est; dam 
aSe ditti. 

Desforinden, adv. dam auddal ; 
dam aige auddal. 

Sv. tan audden. 

Desforuden, adv. 1, æreb dam; 
2, dam bagjeli, desforuden gav du 
ham en Bog^ æreb dam, dam ba- 
gjeU addik don sunji girje. 

Deslige, adj* l,daggar; 2, dag- 
garlagaS. 

Desligestey adv. sé ligeledes. 

Desto, adv. dade, desto bedre, 
detAedre, dade buoreb, dade buore- 
bot. 



Sv. tuttan; tutte, desto mindre, 
tutte ucebut 

Desuagtet, adv. almaken. 

Desuden, adv. 1, æreb dam 5 2, 
dam bagjcli. 

Sv. tan paldelen. 

Det, pron. 1, dal, det er det, som 
jeg har sagt, dat de læ, maid celkkim; 
det var hans første Kjærlighede dat 
de læl su vuostas raklsvuotta; 2, 
de, det er mig^ mon de læm; 3, 
oversættes ikke: jeg er et Menneske, 
du er det ogsaa, olmuS læm ja don 
maida; det sneer, regner, muotta, 
arwa. 

Diarrhoe, s. 1, luSgabartte; 2, 
doalledavd; 3,varek; 4, va3atakdavd. 

Sv. 1, sludSes; 2, squolgatak; 3, 
Sadatak. Som har Diarrhoe, slu^ok. 

Did, adv. 1. dokko; 2, duokko; 
3, dosa; 4, dobbe. 

Sv. 1, tuoko; 2, tos. 

Didhen, adv. se did^ didhen* 
hørende, dokko, dosa guoskala3. 

Die, v. njammat, et diende Barn, 
1, ujamme manna; 2, njamakas. Give 
at die, njamatet, give et Barn Die, 
mana njamatet. 

Sv, njammet. Njammatet, manab 
njammatet. 

Dige, s. rogge. 

Sv. 1, avem; 2, rogge. 

Dige, v. roggat. 

Sv. 1, avet; 2, rogget. 

Digel, s. sta^o, Smeltedigel, 
suddadam stasjo. 

Sv. stasjo. 

Digt, s. 1, duSle; duS3evuot; 2, 
cnvces; det er lutter Digt, aiwe 
du§Se, dugSevuotta, cuvces dat læ. 

Sv. 1, toS§o; toSSevuot; 2, supces. 

Digt, s. lavL 

Sv. laulom. 

Digte, v. 1, hutkkit, det er en 
Historie /um selv har digtet, muit- 



Digte 



122 



Dommersaede 



talussa dat læ, maid jeS læ hutkkim; 
2, lavllagid dakkat, ballet ^ 3, viggat. 

Sv. lillet, digteSangeyYVLoUl littet. 

Digte, v. se tæite, 

Digten^ s. 1, hutkkim; 2, lavl- 
dagid hutkkim, dakkam; 3, viggam, 
al hans Digten og Tragten er Skjelm- 
stykker, buok su viggam ja vaino- 
tæbme hilbadvuodak læk. 

Sv. 1, litlem; 2, viggem, Digten 
og Tragten, viggem ja vaino. 

Dilt, s. oakkom. 

Dilte, v. oakkot. 

Dimmelugen, s. Sv. 1, lange- 
vakko; 2, piæssaSvakko. 

Din, pron. 1, du; 2, -at, din 
Fader, aSSat. Dine, 1, olbmuidad; 

2, joavkkot. Du kommer med alle 
Dine, don boadak buok olbmuidad- 
guim, obba joavkoinad. Dii, oabmat. 

Sv. 1, to; 2, -at. 

Dingle, v. sUmppot. 

Sv. slippertet. 

Dirre, v. 1, darrat, Jeg blev saa 
forfierdet, ai jeg beggndte at dirre, 
suorgganim, åtte dalTagottim;2,spa- 
raidet; 3, spadaidet. 

Sv. 1, firret; 2, skelbet; 3, nei- 
kaset. 

Dirren, s. 1, darram; 2, sparai- 
dæbme^ 3, spadaidæbme. 

Sv. skelbo. 

Djærv, ad}, jallo. 

Sv. 1, tirbok; 2, jalok. 

Djærvt, adv* jallot; jallo lakkai. 

Djærvhed, s. jallovuot. 

Djævel, 8. 1, bærgalak; 2, bnrru. 

Sv. 1, pærkal; 2, paha innemi; 

3, fuodno. 

Djåtvelsk, adj. 1, bærgalagaS; 
2, birrolaS. 

Djæ velsk, adv. 1 , bærgalaga^at ; 
2, bimilajjat. 

Djævelskhed, 8. 1, bærgalagaS- 
vuot; 2, birravuot; bimdaivuot. 



Dobbelt, adj. 1^ guoftgærdasai; 

2, guoftgærdan; 3, guoflasaS. 

Sv. 1, qnektekerdak ; qnekteker- 
dasaS; quektekerdos; 2, mollotes; 3, 
macok, macot; 4, lomot, en dobbeli 
Dør, lomot uks. 

Dobbeli, adv. 1, gnoflgærdasaj- 
Jat; 2, gnoftasa^at. 

Dobbelthed, s. i, guoftgærda- 
saSvuot; 2, gnoftasaSvuot. 

Dog, conj. 1, alraa, dei er dog 
vel sandt? alma dat duot læ? alma- 
ken, 2, dadded, daddeke; 3, baic, 
naar du dog hovde givet mig, kan 
trængerikke, baic ItfSik munji addam, 
son darbaSmættom læ; 4, goit, han 
gjør dog intet Ondt, i daga maidegen 
bahaid goit 

Sv. 1, dauk, dog aUigevel, dank 
lika; 2, valla dauk; 3, kolla, kum 
efier Nægtelser, han kom dog ikke, 
i^i kolla pote. 

Dom, 8. i,duobmo; 2, dubmitas; 

3, gadotus, komme muler Loven» 
Dom, \difg2L gadotusa vuollai boattet 
Sælge, kjøbe i dyre Domme, divras 
haddai vuovddet, oasstet 

Sv. duobmo. 

Domfælde, v. 1, duomo cælk- 
ket; 2, dubmit. 

Domhus, a. duobmoviesso. 

Domkirke, s. jættenesgirkko. 

Dommedag, s« dnobmobæiwe. 

Sv. duobmopeive. 

Dommer, s. l^duobmar; 2, dub- 
mijægje. 

Sv. 1, daobmar$ 2, duobmeje; 3, 
lagamanna. 

Dommered, s. duobmarvalle. 

Dommerembede, s. 1, <talob- 
marfidno; 2, duobmaramat. 

Dommermagt,Ifommermyndig^ 
hed, s. 1,dttobmarfabmo; 2, dobmiRi- 
fabmo. 

Dommersæde, s. duobmarsagje. 



Domne 



123 



Driftig 



Jfomne, v. se amme. 

Dømstol, 8. daobmostaollo. 

Sv. rektas; rekte. 

Doney s. se Snare. 

Dont^ s. 1, fidno; 2, barggo. 

Derg^ 8. host, fange Sei med 
Iferg, saidid biyddet husstagin. 

Dørge, v. hosstet, den farreåle 
åtmmd (t Baaden) rar^ den hagesle 
åargery auddaolmai sukka, maqi|aol- 
mai hussta. 

Dorsk ^ adj. filedas. 

Sv. kolko, kolkos. BUue dorsk, 
kolkot. Gjøre dorsk, kolkotet. 

Dorska adv. sledaset 

Dorskhed, sledasvuot. 

Dosmer^ s. se iaabeUg. 

Doven, adj. laikke. Blive doven, 
laikkdt. Crføre doven, Isikkodet. Dov» 
me sig, vmre doven, laikkotaddat 

Sv. laike. Laikot Fære doven, 
faukastallet. 

Dovent, adv. laikket. 

Dovenskab, s. 1, laikkevaot; 2^ 
laikkudak. 

Dovne, v. 1, conkkot, Bæn- 
deme dovne, giedak conkkuk^ 2, 
Soaimmot; Zobmot^ 3, dærggat; Ser- 
gidel. 

Sv.Særketet; 2,Zsldnet j 3, jamaltet 

Draabe, s. 1, Salbme; 2,goaik- 
kanai ; 3, bittai. 

Sv. 1, Salme; 2, bittan 3,koikotes; 
4, njoigotes. 

Draby s. 1^ goddem^ goddaSæbme; 
2j øorbinim. 

Sv. i, koddem; 2, latkem. 

Drabsmand, s. se Morder. 

Drabssag, 8. iy goddena83e; 2, 
sorbmimaSSe* 

Drag, s. 1, gæssem; 2, cabmem, 

Drage, v. A. 1, gæsset; 2, rot- 
tity drage Aande, rottit hægga, vaoiqa; 
3, valddety drage Lærdom, Trøst af 



naget, oapatus, jedditus valddet ma- 
stegen^ 4, mannat, drage sin Vei. 
B. Drages, 1, gøsadet; 2, gæssot^ 
3, valvaSuwut, drages med Fattigdom, 
vaivaSuwut vaivaivuodast; 4, se træi 
tes, slaas. 

Sv. A. 1, keset; 2, tuoret; 3, ra- 
stet. B. saggoset. 

Dragen, Dragning^ s. A. 1, gæs- 
sem; 2, rottimjB. i, gæsadæbme; 2, 
gæssom. 

Drag ty s. biftasak. 

Sv. piktasak. 

Dram, s. vidnejugastak. 

Dranker, s. 1, jukke; 2, jogiS. 

Sv. 1, jukkeje; 2, jukkastalleje. 

Dreje, v. A. 1, vadnat, dreje 
Rokke, dortid vadnat; 2, joratet, 
drefe rundt tit en Kant, oft guvllui 
joratet; 3, bodnjat, ilrge J5fa&«» om, 
over, rassta bodnjat Sævat; 4, jorg- 
galet; 5, vierbbat; 6, spierbbat^ B. 
Dreje sig, 1, jorrat; 2, jorgidel, Ho- 
vedet drejer sig rundt, oaivve jor- 
gid; 3, jorggaset 

Sv. A. i, vadnet; 2j podnjet; 3, 
jorgelet; jorgotet. B. jorret. 

DrejenyDreining, s. A. l^vadnam; 

2, joratæbme; 3, bodnjam; 4, jorg- 
galæbme; 5, vierbbam; 6, spierbbam. 
B. 1, Jorram; 2Jorgidæbmo; 3Jorg- 
gasæbme. 

Dreng j 8. 1, bardne; 2, laddo; 

3, Tjenestedreng^ rængga. 

Sv. i, pardne; 2, paZa, poiSa. 

Drev, s. se Fok. 

Dreven, adj* se under drive. 

Drift, 8. 1, viggam; 2, vigga- 
tus, aandelige og sandselige Drifter, 
vuoiqalaS ja oa^alaS viggamak, vig- 
gatusak. 

Sv. kiddotes* Jif egen Drift, eS 
viækoi. 

Driftig, adj. 1, liagola9;hakko- 
lai; 2, æliar. 



Driftig 



124 



Drukken 



Sv. æljok, æljar. 

Drifiigeny adv. 1, hafola^al; 
hakkola^at; 2, ælSaret. 

Briflighedy s. 1, hagoIaSvuot; 
hakkoiaSvuot; 2, æl^arvuot. 

Driky s. 1, ju^toSj 2, jugastak. 

Sv* jul^^kastak. 

Drikke, s. jukkamui. 

Sv. jukkemas. 

Drikke,\.]ukk9i%. Give at drikke, 
jugatet. 

Sv. jukket. Jukkatet. 

Drikfældig, adj. 1, jukkiS; 2, 
jwgiS. 

Sv. jukkales. 

Drikfældighed, s. 1, jukkiS- 
vuot; 2, jugiSvuol. 

Drikkelag, s. jugalvas, jugal- 
mas. 

Sv. jukkelvas. 

Drikkelig, adj. jugatægje; ju- 
ga tatte. 

Sv. jukketatte. 

Driste sig til, v. 1, jallol, ja- 
lodet; 2, roakkat, roakadet, jeg dri- 
ster mig ikke til at gaa til dig, 
im roakad, jalod du onddi vasset. 

Sv. 1, tuostet; 2, vuoiket, vuoikelet. 

Dristig, adj. 1, jallo, hvem er 
saa dristig at forlange ham i Tale? 
gi lænuft jallo su ravkkat sagaidi? 2, 
roakkad^ 3, duosstel. BUve dristig j 
ij jallot; 2Jallosmet;3, roakkasmet. 
Gjøre dristig, 1, jallodet; 2, jallos- 
mattet^ 3, roakkasmattet. Anse far 
dristig^ jalloSet. 

Sv. 1, jalo; jalok. Jalot, han er 
blevet lidt dristigere end før, jalo- 
stam le talle autoSest. Jatostattet; 
jalotet. 

Dristigen, 1, jallot; 2,roakkadet 

Dristighedy 1, jallovuot; 2, 
roakkadvuot; 3, duostelvuot. 

Drive, s, borgatak. 



Sv. filpetak; kilpetak. 

Drive, v. A. 1, agjet; ajclel, 
agjelet, jeg søger at drive den borty 
men den gaar ikke, agjaladdam, baic 
i vuolge; 2^ vuojetet; vuogjalet, Aam 
drev Fiendeme tilbage, Sudid niftad 
vuojeti^ 3, ollaSubmai, dakkujubm» 
buftet, han fik den Sag drevet igjen' 
nemy dam a§Se son ollaStd)mai, dak- 
kujubmai buvti; 4, doalwot; 5, vig- 
gatet, drives af Guds Aand, dolr- 
vujuwut, viggatuvvut Ibmel vooiqasl 
Dreven, harjanam, han er dreven 
i saadanne Sager^ daggar aSSidi son 
læ harjanam. B. 1, rievddat, Bm- 
den driver, vanas rievdda; 2, borg- 
gat, (fyge). Drives, agjanet^ <ferve<( 
drives Sargen bort, dago boft erit- 
agjan moras. Det som driver, riev* 
datak, s(tmle det som driver^ riev- 
datagaid coggit 

Sv. A. 1, vuojetet; 2, tutet; 3, 
drive igjennem, aikalasi, ollasi pnok- 
tet; 4, kiddotet; 5, filpet, Finten 
driver Sneen, pieg filpi muotekd); 
6, libSet. B. 1, vlrrot; 2, sutatallet; 
3, kiddoset Som kan drives bert, 
paitos. 

Drivefjæder^ s. 6if5esdavgge. 

Drivtømmer, jDrttn;eii,s.riekke. 

Drog, s. guoba, Drog af Tjenere 
bryde sig ikke om at se efler, gooca 
balwalægjek æl fuola isskat; et ie- 
vent Drog, guoca jalgues; gaoca- 
laikke. 

Dronning, s. 1, gonagasæmed; 
gonagaslaS æmed^ 2, Dronning» 

Drue, s. muorje. 

Sv. muorje. 

Drukken, adj. 1, jukkam; 2, 
jukkamuS, drikke sig drukken, jak- 
kamuj^an jecas jukkat; 3, garrim, 
vofre drukken, garrimest læt. Føfr^ 
dirken, garrit. 



Drnkken 



125 



Daft 



Sv. karemin^ karev. 

Drukkenskaby s. 1, jukkam- 
vuot; jukkamuåvuot^ 2, ju^vuot. 

St« 1, jukkalesvuot^ 2, vuolavuot. 

Drukne^ v. A. 1, daccai havk- 
kadet; 2, daccai hævatet. B. l,6ac- 
cai og Sacest havkkat; 2, Saccai og 
Sacest hæwanet 

Sy. a. 1, kasskestattet; 2, snjæ- 
rastattet. B. 1, kasskestet; 2, snjæ- 
raset 

Drukning y s. A. 1, Saccai havk- 
kadæbme; 2, Saccai hævatæbme. B. 

1, Saccai og Sacest havkkam; 2, 
Saccai ojf Sacest hæwo, hævranæbme. 

Dryp, s. goaikotak. Væde ved 
Mhyp, goaikotattet. Væde$ of Dryp, 
gomkotUYVUt. 

Dryppe, v. A. 1, goaikotet; 2, 
Bjorgotct; 3, golgatet. B. 1, goaik- 
kot; 2, njuorggot, hæng op for ai 
Våndet kan dryppe afy hængast bajas 
vai Sacce erit njaorggo; 3^ golggat. 

Sv. A. 1, Njoigotet; 2, tæinkelet; 
Zy vQoSotet. B. 1, koikot; 2, njoi* 
got; 3, tæinket; 4, vuoSot. 

Drypningy s. A. 1, goaikotæbme; 

2, njorgotæbme; 3, golgatæbme. B. 
1, goaikkom; 2, njuorggom ; 3, golg- 
gam. 

Dræbe, v. 1, goddet; goddaSet; 
i, dræbe (stikke) med Jern, ruovd- 
dadet 

Sv. 1, koddet; 2, hekketet ^ 3, 
latket, larket; 4, onetet. 

Dræhe%j v. goddataliat. 

Sv. koddatallet. 

Drwgtig, adj. Soavgje. Blive 
drægtig, Soavgjot. Gjøre drwgtig, 
Soavgjodet. 

Sv. ak, akka. 

Dræk, se Skam. 

Dræt, s. ly gooUefidnig; 2, guoi- 
lebivddem. 

Sv. pivtem. 



Drøbel, s. spadne. 

Sv. spanne. 

Drøfte, v. se undersøge. 

Drøiy adj. 1, geremas; 3, gærel; 
5, gæregaS. 

Sv. drivkes; drivkok. 

Drøielse, Drøihedy s. 1, gere- 
masvuot; 2, gæsselvuot; 3, gærel- 
vuot; 4, gæregaSvuot. 

Drøm, s. niekko. 

Sv. 1, njæko; 2, ond Drøm, Sa- 
ratallem. 

Drømme, v. 1, niegadet; 2jtale, 
arbeide i Drømme, Sarataddat, Sara- 
tuddet; SarastaddaU 

Sv. 1, njæketet; 2y plages af, have 
onde Drømme, Saratallet 

Drømmen, s. niegadæbme. 

Drømmer, s. niegadægje. 

Dr øn, s. jalaidæbme. 

Sv. tudn. 

Dr øne, v. julaidet 

Sv. tudnet. 

Drøse, v. budaldaddat. 

Drøv, 8. smeric* 

Sv. smeretes* 

Drøvtygge, v. smericet. 

Sv. smerecet. 

Du^ pron. pers. don. 

Sv. ton, todn. 

Due, 8. duwa. 

Sv. duvo. 

Due, v. dokkit 

Sv. 1, dokket 9 dokkahet; 2, kelpat 

Duelig, adj. 1, dokkalaS; 2, naf- 
cala3; 3, gælbolas. Anse, aniage for 
duelig, dokkitet. 

Sv. kelpokes. Anse for duelig, 
dokkahaddet. 

Dueligen, adv. 1, dokkalaj^at; 
2, nafcala^Jat; 3, gælbola^^at 

Duelighed, s. 1, dokkalaSvuot; 
2, nafcalaSvuot; 3, gælbolaivuot. 

Duft, s. hagja. 



Dufte 



126 



Dybhed 



Dufte, v. hagjet; hajidet. 

Duften, s. hagjem; hajidæbme. 

Dug, s. bævddelidne. 

Sv. tællo. 

Dug, s. 1, suoldne; 2, laCse. 

Sv. 1, suoldne^ 2, lapse. 

Dugge, v. suoldnot; 2, lapset 

Sv. 1, suoldnot; 2, lapset. 

Dugget, adj. lafsaL 

Sv. 1, suoldnos; 2, lapsos. 

Dukke, v. l,buof2al; 2,luof5at; 
luofEelet; 3, njuUjot; njilljot; 4, dukke 
op, banggat; 5, ^e bøje^ 

Sv. 1, puokSet; 2, væiket. 

Dum, adj. l,fiedotæbme ^ 2,doavk- 
ke. Gjøre dum, fiedotuttet. Blive 
dum, fiedotuwut. 

Sv. 1, kuife, skuife; 2, skivek; 3, 
dumbek. 

Dumty adv. fiedotæbmet; fiedo- 
teslakkai. 

Dum h ed f 8. 1, fiedotesvuot; 2, 
doavkkevuot. 

JDumm er Aot;e<i»s.gaoros oaiwe. 

Dump, 8. gubmam. 

Dumpe, v. gubmat; gumaidet 

Dun, s. uvja* Sanke IHm, avjit. 

Sv. 1, pas; 2, tolke. 

Dunet, adj. uvji. Uvjivuot. 

Dunder, 8. jullam; julaidæbme; 
jalaidæbme. 

Sv. 1, raide; 2, plov, plovem; 3, 
tudn. 

Dundre, v. jullal; julaidet. 

Sv. 1, plovet; 2, klibmot; 3, tudnet. 

Dundr en, s. joUam; julaidæbme. 

Dunky dunke, se Siag, slaa. 

Dunkel, adj. 1, idkkui; ædkkoi; 
2, dævkad; 3, sævdnjad, Amkle Fo- 
restillinger, sevdnjis jurddagak. Blive 
dunkelj 1, idkkut; 2, dævkkot, dæv- 
kodet; 3, sadwat, sidvaget, om Øi" 
nene\ 4, gnobmot. Gjøre dunkel, 
1, idkkudet; 2,dævkodattet; 3, sadv- 
vadet; 4^ guomodet. 



Sv. Seudnjes. 

Dunkelt, adv. 1, idkkut ^ 2, d»T- 
kadet. 

Dunkelked, s. 1, idkkuivuot; 2, 
dævkadvuot. 

Dunst s. lievL 

Sv. ruokenes. 

Dunste, v. se dampe. 

Dusk, 8. dieppe. BesfsUe mei 
Dusker, dieppat 

Sv. tuoppa. 

Dusket^ adj. dippL 

Duske, v. 1, arwalastel, ane- 
stastet; 2, savdadet, savdadasiet 

Sv. 1, abrotastet ; 2, dæinget; dæU- 
gestet; 3, sadestet. 

Dvale, s. Sv. sippe, jeg l^ « 
Dvale, sippesne lijeb. 

Dvæle, v. 1, agjanet; 2, vipptt ^ 

Sv. 1, ajanet; 2, vippet; 3, kuit- 
kalastet; 4, fiaet; 5, konoket 

Dvælen, s. 1, agjanæbme^ % 
vippam. I 

Dgb, s. 1, ciegiialas; Siegqalvuol; 
2, Tavlle, kaste i Havets Dyb, nuera 
favllai, ave 2iegr|alvutti suppit; /i^ 
lidt længere ud paa Dybet, mtna 
favleli. Bringe ud paa Dgbetf 1| 
favledet; 2, davedet. Fare ud f os 
Dybetj dawanet. 

Sv. 1. vaule; 2, jærto; 3, 2orde; 
4, 6ægr|el. Fare ud paa Bybct} 
tawanet; tawetet. 

JOyb, adj. 1, Hegqal; 2, lo8S9å, 
(tung^ en dyb Søvn, lossis nikk»" 
rak; det dgbeste af Natteuj l^^ 
ija; 3, roggai, (uiUbifel> Blivedyby 
dgberey diegi|ot. 

Sv. 5ægnel; 2, vaulai; 3,j«rtoje«. 
Blive dyb, dægnot. 

Dybt, adv. Jiegqalet, gaa dyb^ 
i Sagen, Siegr|alabuiniannatdffn*^ 
harrai; 2tegi|alassi; 2, lossadet. 

Dybhed, s. 1, aegqalvnol; 2> 
lossadvuot; 3, roggaivuot. 



Dybde 



127 



Dyrekjød 



Dybde- s. 1^ 2iegr|alas; 2, Sieg- 
qalyuot 

Bydy s. 1, siwovuol; 2, bules- 
THol; 3, buorre dappe; bates, Sabba, 
basse dappe; 4, se Fuldkommenhed. 

St. 1, Sabbes tape; 2, auda. 

Dydig, eid]Ay siwolaS*, 2, Sabba-, 
3, butes-, 4, basse davalaS. 

Sv. Sabbes tapek. 

Dydiyen, adv. 1, siwolag^at; 2, 
cabba-, 3, bates-, 4, basse davalaj^at. 

Dygtig, adj. i, nafcaiaS; 2, doai- 
nalaS; 3, dokkalaS. 

Sv. vuokes. 

Dygtigeny adv. i, nafcala^at; 

2, doaimalagjat*) 3, dokkala^at. 
Dygiighedy s. 1, nafcalaSvuot; 2, 

daalmalasvaot; 3, dokkalaSvuot. 

Dykkevj s. 1, buofSe; baovSa- 
dægje ; baofSelægje ; 2, ban^ej bang- 
gestægje. 

Sv. 1, puokSeje; 2, væikeje. 

Dykker, s. en Fugl, Serrek. 

Dyn dy g. stanSSe. 

Sv. 1, stenSe; 2, rapak^ 3, nnirte 
nmrtesk; 4, saisek. 

Dyne, s, guodda. 

^V^g^y s. 1, Sobma; 2, Soakke; 

3, fidno; 4, omardas; 5, htmppo^ 
% øf Is og Sne, norratak og 7, 
Safti». 

Sv. 1, fidno ; 2, omorlesj 3, Sokke; 

4, bovke. 

Dyngevisy adv. 1» Sobmai Sob- 
nai; eobmi; 2, Soakkelagai. 

Dyngcy v. A* 1, Sobmardet; 2, 
onardet; 3, norrat, Isen er dynget 
ofy jeq læ norram; dynge Penge 
smmmen^ norrat mdaid oft sagjai. B. 
dynge ng^ 1, norraSawat; 2, saissat, 
Mdceal, Isen har dynget rig sammen 
pma Sirandbreddeny jeq læ norraSov- 
vmn bajalagai, saissam, saiccam gad- 
dti. Ligge i Dynger^ Sd)mat, Sob- 
maluwal. 



Sv. A. omartet. B. norret. 

Dyngen, s. A. l,8obmardæbme; 
2, omardæbme; 3, norram. B. 1, 
norraSubme; 2, saissam, saiccam; 3, 
Sobmam; 4, Sobmalubme. 

Dyppe, v. buodnjot; buonjostet. 

Sv. 1, paonjot; 2, temsot. 

Dypning, s. buodnjom; buonjo- 
stæbme. 

*»^> s. 1, spiri; 2, laonddogap- 
palak, opdrage sine Bøm som JDyr, 
manaidæsek gæsset dego laonddo- 
gappalagak; 3, fuoddo, feddo; 4, 
navdde; 5, ælie, ikke ethvert Dyr 
har samme Natur, i gadege ællest 
ofUaga3 luonddo læk; 6, et firføddet 
Dyr^ der har mistet Farven, galkko; 
7, et firføddet hvidagtigt Dyr, viel- 
gok; 8, smaa Dyr i Elve, divraS, 
divre; 9, ethvert lidetuanseligt Dyr, 
IjefTo ; SacceguSkos. Som har mistet 
Farven, galkkoi, galkkoi navdde. 
^Egenskaben, Beskaffenheden^ goalk- 
koivaot. Anse for et vildt Dyr, 
fnoddoSet. Jage efter vilde Dyr, 
navddet. 

Sv. 1, djur; 2, juttas; 3, divrre; 
4, vaiSSe; 5, nante. 

By^y «dj. divras. .^*ise for dyr, 
i, divraSet; 2, divraSavSet. Blive dyr, 
divrrot. Gjøre dyr, divrotet. Fære 
dyr, divrastallat. 

Sv. deuras, deurok. Deurot Dea- 
rotet. 

Dyr ty adv. divraset 

Dyrhed, s. divrasvaot. 

Dyrebar, adj. divras, se dyr og 
kostbar. 

Sv. deuras, deorok. 

Dyrehaar, s. guolgak. 

Dyrekjøbty adj. divraset, divras 
haddai osstajuwam; en dyrekjøbt 
Glæde, Forløsningy divras haddai 
osstajuwam illo, lonastussa. 

Dyrekjød, s. faoddobierggo. 



Dyrekjød 



128 



Sv. vai§§epiergo. 

Dyrerigety s, spiriaibmo. 

Dy res kind, s. l,nakke; 2, Sævdde. 

Sv. 1, laale; 2, naute. 

Dyrisk, adj. spirilagaS. 

Sv. vaiSSelakaS. 

Dyrisk, adv. spirilagaSet; spiri- 
lakkai. 

Dyriskhed, s. 1, spirivaot; 2. 
spirilagaSvuot 

Dyrke, v. 1, balwalet; 2, rok- 
kadallat; 3, difSot; 4,barggat, dyrke 
Jorden^ ædnam difSot, barggat ; dyrie 
Videnskabers Sprog, diedoi, gielai 
ala barggat 5^ avle, uddanne. 

Sv. 1, pittotet^ 2, rokkotallet^ 3, 
aidestet Jubmeleb pittotet, rokko- 
tallet; aidestet^ 4, parget. 

Dyrker, s. 1, balwalægje; 2, 
rokkadalle; 3, bargge; 4, difSo. 

Dyrkning, s. 1, balwalæbme; 
balwalus ; 2, rokkadallam ; 3, barggo ', 
barggam; 4, difSom. 

Dyrlæge, s. spiriddalkastægje. 

Dyrtid, s. divrasaigge. 

Dysse, v. l,lillot, dysse sit Barn, 
sin Samvittighed i j^/ø^im, lillot nak- 
karidi manas, oamedovdos; 2, dysse 
ned, javotuttet; vajaldubmai buftet. 

Dyssen, s. 1, lillom; 2,javotat- 
tem; 3. vajaldubmai baflem. 

Dyst, s. se Kamp. 

Dække, s. 1, govSas, vi moa 
have Refghullei dækket til, fertijep 
adnet ræpe gofSassist; 2, gofBaldak; 
gofSastak^ 3. loavd^ 4, gudjo, o: 
Dække Ul at hegge over og pakke 
ind t; 4, Dække mod Myg, ragas ^ 
6, et uldent Dække, (Tæppe,) radno. 

Sv. 1, kopSes; 2, lauta; 3, rano, 
krano; 4, vaipe; 5, Dække atlægge 
otfer RøghuHet, perjes. 

Dække, v. 1, gofSat^ 2, loavd- 
dat, dække til med Riskviste, Sne, 
loavddatrissigpim, mnottagin; 3, dække 



et Bord, line bævde ala bigjat; 4, 
dække af, line bævdde ald valddet; 

5, dække op, onddi bigjat; 6,mafsat, 
dette Foretagende dækker ikke Om- 
kostningerne^ i dat dakko mavsa g[0- 
latusaid; 7, dække sig for Tah, se 
sikkre. 

Sv. 1, kopSet; 2, lautet. 

Dækning, s. gofSaro; 2, loavd- 
dam; 3, bigjam; 4, marsam. 

Dækken, s. radno. 

Sv. rano. 

Dæmme, v. buoddot, dæmme 
Våndet, Bækken, cace, joga buoddoL 

Sv. puodot; Saceb, jokkob puodet 

Dæmning, s. i.bnoååo', 2, Band- 
lingen, buoddom. 

Dæmpe, v. 1, gæppedet^ 2,cag- 
gat. 

Sv. 1, javkolet; 2, katotet; 3,cag- 
get; 4, keppetet. 

Dæmpning, s. 1, gæppedæbmø) 
2, caggam. 

Dæmre, v. sevdnjudiSgoattet 

Sv. SeunjotaSet. 

Dæmring, s. 1, gavgadæbine; 
jeg reiste i Dæmringen, Suvgudedin 
valggim; 2, Suovgganæbme. 

Sv. Suoukotem. 

^'^f ▼• 1> jabmet, dø af Hunger 
og Kulde, nælggai ja goalloi jabmet; 
jabmot; jamadet, Bermene døde den 
ene efter den anden, manak jama- 
degje; jamestet, i Mandags døit 
han pludselig, vuosarg jamesti; 2, 
jamas mannat^ 3, ærranet, et Men- 
neske er død, olmu3 læ ærranamj 4, 
vuolgget; 5, nokkat, hans Minde dør 
ikke, su muitto i noga; Blomsteme 
dø ud i et saadant Veir, lædek nok- 
kamen læk daggar dalkkai; Sog^ 
døde hen, aSSe nogai; Slægterne 
ere døde, sokkagoddek nokkam tok; 

6, galbmot ; 7, maccat ; 8, vælges maf- 
sat. 



Dø 



129 



Dorvogter 



Sv. 1, jabmet, vi slippe ikke fra 
«U dø, æpe piæsa jabmeteke; 2, eau- 
ketet; 3, moset; 4, salatet: 5, lui- 
lot; 6, macet; 7, velkebs magset; 8, 
kan døde, so piæsso potkeni; 9, om 
Kreaturer, kauvaret. 

Døhe, v. 1, gaslaSel; han lod sig 
døbe, gastaSatti jei^as ; 2, rista§et, bi- 
lleit kammer Jeg Ul dig for at lade mit 
Barn døbe i Kirken, dasto boadam 
da lusa ristaSattet mannam. 

Sv. 1, kastatet; 2, kristet 

Døber^ s. 1, gastasægje; 2, ri- 
staiægje. 

Død, s. 1, jabmo; 2. jabmem, 
m vide ikke hvad Dø vi skulle dø, 
æp diede man jabmemi mi jami6æp; 
3, ærro; ærranæbme; 4, vuolggem; 
5, nokkam ; 6, galbmom ; 7, maccam. 

Sv. 1, jabmem; 2, cauketem; 3, 
ruosem; 4, salatem; 5, luoitom; 6, 
macem. 

Død, s. i, jabme;2,hæggatæbme. 

Sv. jabmek; jabmes* 

Døde^ v. jamelel. 

Sv. jametet. 

Dødelig, adj. 1, jabmolaS, jamo- 
gas, et dødeligt Menneske- jabmolas, 
jamogas oløius; 2, jametægje, en 
dødelig Sygdom, jametægje davd. 

Sv. 1, jabmeassa; jabmelaS, 2, 
jabmetakes. 

Dødeligen, ahv. jabmola^jat, 
jamogasat 

Dødelighede s. 1, jabmo; jab- 
mcmvuot; 2,jabmola§vuot; jamogas- 

TUOt 

Dødning, s. jamii. 
Dødsaar, jabmemjakke. 
Dødsangest, s* jabmemballo. 
Dødsfald, s. se Død. 
Dødssag, s. hægalSe. 
Dødsstraff s. jabmemrangaStas. 
Døgn^ s. birralmbæiwe. 
Sv. peive akten ijain. 

Pforsk-tappisk Ordboff, 



Døje, v. gillal. 

Dølge, v. 1, bæiltet; 2, Jiekkal. 

Sv. 6æket. 

Dølgen^s. l,bæittem; 2,Siekkam. 

Dølgsmaal, s. 1, 6iekkam^ 2, 
Ciegosvuot; Ciekkosvuot; 3, i Dolgs- 
maal, Siekkosi, Siekkosist. 

Dømme^ v. 1, dubmit, dømme 
Løgn at være Sandhed og Sandhed 
at være Løgn, giellasid duotvuottan 
dubmit ja duolvuoda giellasen; 2, 
arvedet, jeg gad vidst hvorledes for^ 
standige Folk dømme om den Sag, 
datusim diettet mofl jierbme olbmuk 
dam asSe harrai arvedek. 

Sv. duobmet. 

Dømmes, v. dubmitaddat. 

Dømmekraft, s. 1, jurdaSam- 
fabmo, en sund Dømmekraft, dier- 
vas jurdaSamfabmo; 2, smietto; 3, 
fietto; 4, jierbme. 

Sv. 1, jerbme; 2, jerbmostallem. 

Dør, s. 1, ufsa; 2, Teltdøren, 
uvsuk; 3, dornno. Dørens nærmeste 
Omgivelser indenfor, uvsagædSe; 
udenfor, uvsadak, je^p var blot uden^ 
for Døren, uvsadagast duSSe ellim. 
Nær Døren indenfor^ uske, gaa 
nærmere, længere hen til Døren, 
mana uskeli. 

Sv. 1, uks; 2, uksek. 

Dørgreb, s. Sv. rappes tak. 

Dør post. Dørstolpe, s. I,bi33a- 
mas; 2, læggo, Dørstolpene paa begge 
Sider afDøren^ læggomuorak guoft 
bæld uvsa. 

Sv. piSSem. 

Dørtræ, s. det øvre, lassa. 

Sv. gable, kable. 

Dørtærskel, s. Sielbmaji Tra?- 
stuer, skilma. 

Sv. sielbma. 

Dørvogter, s. I,uvsagæ25e; 2, 
uvsagattijægje. 

Sv. uksakattar; uksakatteje. 
9 



Døs 



130 



Efter 



Døs, s. 1, odiSvuot; 2, odi§ dille. 

Sv. odicvuol. 

Døsig, adj. 1, odi§; 2, oadesluwe. 
Fære døsig^ oadestuvvaU 

Sv. 1, odic; 2, nakkerluwum. 

Dø si gen» adv. odislakkai. 

Døsighedj s. odiSvuot 

Døv, adj, 1, bæljetæbme; 2, gu- 
lotæbme. -iff/tW døvj 1, bæijetuwut; 
2, guloluvvul. Gjøre døv, døvgjørcj 
1, baeljelullet; 2, gulolaltet, Vanen 
døvyør ofte Bjertei f w den men-' 
neskelige Elendighed, harjanæbmc 
gulotutta davja vaimo olbmui varno- 
tesvuoda vaosstai. 



Sv. 1, peljetebme; 2, vadnapdjak. 
J3/iue døv^ jalgnet. Gjøre døv, jalg- 
netet, gjør ikke mine Øren døve, 
eie jalg^ete peljit muste* 

Døvhed, 8. i, bæljetesvuot; 2, 
gulotesvuot 

Døve, v. i,sedøvgjøre\ 29gsp- 
pedet. 

Sv. keppetet. 

Døve Ise y s. 1, bæljetattem; 2, 
gulotuttem; 3, gæppedæbme. 

Døvstum, adj. bælje ja giela- 
iæbme. 

Døvstumhed, s. bælje ja gie- 
latesvuot. 



i:. 



Ebbe, s, fierwa. 

Ebbe tid, s. iervvaaigge. 

Ed, s. 1, valle; afUegge Ed^ vale 
dakkat; 2, vuornes, stævne til Ed, 
vuordnas vuoliai stevnit. ^fltegge Ed, 
vuordnot, en Sag, man kammer til 
at aflægge Ed paa, vuordnom a3§e. 
Eds^flæggelse^ynofdnom. Tage i Ed, 
vuornotet, naar man ikke toges i 
Ed, go olmuS i vuornotuvu. / Ed 
Tågen, vuornotæbme. 

Sv. 1, vale; 2, vuordnes. Vuord- 
not. Vuordnotet. 

Edder, s. siegja. Sv. sæja. 

Edderkop, s. hævnne. 

Sv. heune. 

Edelig, adj. 1, valle-; 2, vurd- 
nujuwum, et edeligt Løfte, valle-, 
vurdnujuwum loppadas. 

E delig en, adv. 1, vale bofl; 2, 
vuordnas boft. 

Ederdunas. l,muoger-; 2, havd- 
uvja. 

Eder fug I, s. l,muoger; 2,havd. 
Hannen, likka. En flok Ederfugle, 
moage. 

Ed f æ ste, v. vuomotet. 



Edfæstelse, s. vuornoUebme. 

Edsvoren, adj. vurnutuwum. 

Ed ta gen, adj. se edsvoren. 

Efter, præp. 05 adv. A. 1, mieM, 
(overensstemmende med,") leve efter 
Gtids Bud og Viitie, Ibmel bakkom 
ja dato mield ællet; det gik ikke 
efter tnit Sind, i Saddam muo miela 
mield; dømme efter det Udvories, 
hame mield dubmit; at skrive efter 
Forskrift, auddaSallag mield dallet; 
efter følge) det, som nyligen er fo- 
refaldet, kan det kke mere nytte ai 
tale med ham, dam mield, mi æsk 
dappatuvui, i Sat vækket suin hallat; 
(jvf, samme Talemaade nedenfor^) 

2, ala, at stræbe efter Fuldkommen- 
hed, olles vuoda ala barggat viggat; 

3, om Tid og Rum: a. maqna, jeg 
kom efter Maaltidet, maqqa mallasi 
bottim; b. maqnai, jeg længes efter 
dig, (efter at komme til dig,) aiba- 
§am du manntal ; OV' s^nrnte Tale- 
maade nedenfor^) han kastede efter 
mig med en Sten, men rammede 
mig ikke, gædge muo maqnai balke- 
sti, mutto i dæivvam muo; han var 



Erter 



131 



Eftcrat 



efter mig med en Stak, sobin muo 
maqqai bodi; c. manas, herefier skulle 
ie ikke plnge migy dast maqas æi si 
muo gpGsed; jeg t»'ar ikke de komme 
før efter Mitldagen, im gådde si 
boUek auddal go gask bæive rajast 
maqas; d. maqest, Jeg gik ei langt 
Stykke efter dig, {ikke far at tnd" 
hente^ men for blot at følge,) du 
maqest gukka gask yajsim; e. inar)- 
qei, du skal ikke give dig til at lyve 
efter ai vi ere forligte^ ik galga 
giellastallat mannat maqnel go mai 
ledne Siettam; efter det^ som nylig 
er forefaldet^ kan det ikke mere 
nytte ai tale med ham^ dam maqqel, 
mi æsk dappatuvui, i Sat vækket suin 
haliat; efter den Dag saa man ham 
aldrig glad mere, dam bæive maqqel 
æi olbmuk oaidnam su ilost; f. maq- 
ijeli, jeg vtuigede til efter Midnat, 
gaskija maqneli goccamen legjim; 4, 
rajast, i Gaar efter Middag begyndte 
Baanden at hovne, itten gaskbæive 
rajast bottaniSgadi gietta; 5, duokkai, 
jey hwnger efter Hændeme, hæug- 
gasam gietfaidam duokkai; 6, ditti, 
jeg henges efter at træffe dig, aiba- 
iam du gavdnam ditti; gaa efter frisk 
Fond! vase varas 6aoe ditti I jeg sad 
ffpe efter ham til efter Midnat, 
Sokkamen legjim sa ditti gaskija maq- 
HeB; 7, gæSSai; gæSest, efter nogle 
Dage, soames bæive gæ6est. B. 
Ugger Ordet efter i Ferbet, der 
da styrer Infinitiv eller Æltdivx 
tørste efter, goikkat^ tørste efter 
Vand^ Saccai, Sace og 2ace ditti 
goikkal; jeg længes efter dig^ {ai 
iu skal komme til mig^) aibaSam du; 
gaa efter, (for at liente,) våsetet, 
jeg gaar efter din Søn (for at bringe, 
hente Aam,J vasetam du barne; vas- 
Saldattet; sende Bud efter y £uog)at^ 
han har sendt Bud efter Brød, 



Suogjam læ laibe; lure efter nogeuy 
vuidgjit gudege. C. guvllui, seile 
Nord efter, borjastet nortas guvllui. 
Komme efter noget, (en Sag,) aSse 
boddi boattet; lægge efter sig, gaoå^ 
det, han har lagt sit Tøi efter sig^ 
gudi galvoides: Musen liar gnavet 
paa Kjodstykkerne, der er Mærker 
efter Tændeme, sapan birgoid ger- 
rim læ, bani sajek Sådde, bacce. 
Den som er efter, maqqa. Egen- 
skaben, Beskaffen/æden, maqqavuot. 
Sv. 1, melt, Jubmelen pakon melt 
viesot; de skikkede mig hid efter 
dig, rajin mo teke to melt; 2, melte; 
3, mete, /eve c//er Xoucn, lagen mele 
viesot; 4, cagge, efter luins Befaling, 
so koScomen cagge; 4, mar|r|a, maqeii, 
Aon kom efter mig, sodn poti mo 
maqen ; lian er strax bag efter, maqen 
le sodn tasna; 5, maqnel, e/leraf/ian 
havde sagt, mar)r|el ko li jættam; 6, 
marinelen, lidt efter, mannelafien; 7, 
maqelt, før og efter, autelt ja maqelt, 
komme, gaa efter, maqelt vasjet, 
potet; 8, mannai,iom Aid efter mig, 
pote tek mo maqnai; 9> maqad; 10, 
jærga, jærgast. Den som er efter, 

1. marje; maneha; 2, maqeltes; 3, 
jærgasas, jeg er den ældste, han er 
str4tx efter mig, mon leb vuoresumus, 
ja sodn le mo jærgasas. 

Efteraar, s. se Bøst. 

Efter ab e, v. 1, addistallat; 2, 
jif6at; 3, -lakkai; 4, -mield dakkat, 
mænnodet, efterabe andre, ærrai 
lakkai, mield dakkat, mænnodet. 

Sv. hadet, hadetallet. 

Efterabelse, s. 1, addistallam; 

2, jiRam; 3, -lakkai; 4, -mield dak- 
kam, mænnodæbme. 

Efteraber, s. 1, addistalle; 2, 
jifSe; 3, -lakkai^ 4, mield dakke, 
mænnodægje. 

Efter ai, conj. mann^l go. 
9» 



Eftciat 



132 



Efterkomme 



Sv. mai)i)el ko. 

Efterblive y v. baccct; den £(• 
terblivende^ bacce. 

Sv. pacet. 

Efterbyrd, s. maqebuk. Urea- 
turers, vuosak. 

Efterdags, adv, 1, dam rajasl; 
2) dast maqas. 

E f ter di y conj. 1, go; 2, dade- 
mield go. 

Sv. jukte, julle. 

Efierforske, v. guoratallat. 

Sv. ocotet. 

Eflerforskning^ s. guoralallam. 

E f ter følge, v. 1, Suovvot, maq- 
qel-, mield c!uovvot; 2, doarradallat; 
3, mariqelboattet; 4, guorrat; 5, dak- 
kal mield, efterfølge ens Befalinger, 
olbma ravvagi mield dakkal; 6, luo- 
dai mield mannat, efterfølge Fædre- 
nes Skikke, vanhemi davi mield dak- 
kat, luodai mield mannat. 

Sv. 1, Cuovot; 2, torrelet; 3, quorel. 

Efterfølgelse, Efterfølgeti, S. 

1, 6uowom; mar|r|el-, mield cuovvom; 

2, doarradallam; 3, guorram; 4, dak- 
kam') 5, luodai mield mannam; 6, maq- 
qelboattem. 

Efterfølger, s. 1, 5uowo; mar|- 
qel-, mield^uovvo; 2, doarradalle ; 3, 
guorre; 4,dakke; 5, luodai mield man- 
ne ; 6, maqqel boatte, min Efterfølger 
i Embedet, muo maqr|elboatte fidnoi. 

Eftergive, v. luoitlel, eftergive 
Gjæld, vælge luoiltet. Eftergivende, 
1, luoilte; 2, miedelægje; 3, vuol- 
lanægje. 

Sv. 1, luilet; 2, loj^elet; 3, melelet 

Eftergivelig, adj. l,luoitetaUe; 
luoitetægje; 2,miedetaltc, miedetægje; 

3, vuolledalte* 
Eftergivelse, s. 1, luoillem, 

der var ingen Efiergivelse at haabe, 
i mikkege luoittemid, luitlujumid læm 
doaiwomcst; 2, miedelæbme. 



Eftergivenhedy s. luoillem, 
luoiltemvuot. 

Eftergjøre, v. mielddakkat. 

Eftergjøring, Eftergjøren, s. 
mielddakkam. 

Eftergjørlig, adj. mielddak- 
kamest læt. 

Eflerglands, s. mar|r)elbaitleiB. 

Eftergranske, v. sogardet 

E f ter granskning, s. sogar- 
dasbme. 

Eftergrave, v. 1, goaivvot; 2, 
rappot. 

Efter gravning, s. 1, goaiwom; 
2, rappom. 

Eftergrøde, s. maqqelsaddo. 

Efterhaanden, adv. 1, maqi- 
slaga maqistaga; 2, miedai miedai, 
efterhaanden kjendes det, at det 
bliver lysere og lysere, miedai mie- 
dai dovddu, atle Suovgadabbun Suov- 
gadabbun Sadda. 

Sv. 1, maqe, maqelt; 2, suoimen. 

Efte rhinanden, efterhveran» 
dre, adv. mai)i)alagai, tre Aar efier- 
hverandre, golm jage maqrjalagai; 
2, gurgalessi, Drengene gaa efter- 
hverandre, barnek gurgalessi, mafj- 
qalagai mannek; 3, jærggalagai, tre 
Retter Mad efterhverandre, golm 
slai borramuS jærggalagai. Fai*e, 
gaa, komme efterhverandre, gurg- 
galet, gurgidet. 

Sv. melakoros. Kurgestet. 

Efterhøsty s. 1, maqnelSafB; 2? 
maqriellagjo. 

E f ter jage, v. bivddel; mann^- 
bivddet. 

Sv. tolvolet. 

Efterjagen, s.bivddo; bivddem; 
maqqaibivddem. 

Ef ter klang, s. 1, maqn^^I-? 
mar|estcuogjam: 2, -skillam. 

Efterkomme, v. 1, dakkat; 2, 
doaimatel. 



Eflerkommc 



133 



Eftersanke 



Sv. takket. 

Eflerkommelse, s. l,dakkam; 
2, doaimatæbme. 

Efterkommer^ s. 1, marinel- 
boatte; 2, boatte sokkagoddek. 

Sv. mai)eltes puolva. 

Efterkrav^ s. maqrielgaibadus. 

Efierlade^ v. 1, guoddet, her 
efterlode vi Maden^ vi skulde have 
f oa Tilbagereisen, dasa gudimek ruf- 
todmannam borramuS; han efterlod 
Budet i hatts Haandj gudi sane su 
gitti; et Udet Barn kan ikke efter» 
lades ene her, ucca inana§ i læk ofto 
guodelægje dasa; det flyr og efter- 
lader kuns Skyggen af sin Lyst, 
dat batar ja suoivan ilostes daSse 
guodda; efterlade sin Skyldighedy 
gsdnegasYUodas gnoddetdagakættai; 
2, laoittet, han efterlod ikke en ene- 
sle Dag at gjøre Godt^ i oflage bæive 
son luoittam burid dagakættai. - 

St. 1, quo det, han tog alt og e/- 
lerled intet, kaikeb valdi, i^^i ak- 
tebke quode; 5, luitet. 

Efterladelse, s. 1, guoddem; 
2, laoittem. 

Efterladen, adj. 1, laikke; 2, 
faolatæbme. Blive efterladen^ laik- 
kot Gjøre efterladen^ laikkodet. 

Sv. 1, kolkos; 2, slincos. Kolkot. 
Kolkotet. 

Efterladent, adv. 1, laiket; 2, 
foolatæbmet, fuolateslakkai. 

Efterladenhed^ s. 1, laikke- 
vnot; 2, fuolatesvuot. 

Efterladenskab, s. baccam, 
guddujuwum galvok, daverak* 

Sv. paccem laver. 

Efterleve^ v. 1, dakkujubmai 
banet; 2, ollaSubmai dakkat 

Sv. takket. 

Efterlevelse, s. 1, dakkujubmai 
baflem; 2, ollaSubmai dakkam. 



Efterlevende, adj. 1, maqnel 
ælle; 2, heggi bacce, baccam. 

Sv. pacceje. 

Efterlevning, s. bacatus. 

Efterligne, v. auddamærkkan 
aldsis valddet, adnet. 

Efterlignen, Efterlignelse, s. 
auddamærkkan valddem, adnem. 

Eft erlydyS. mar|r|el-, maqest 6uo- 
gjam, jedn. 

Efterlyse, v. gulatet. 

Sv. kullatet. 

Efterlysning, s. gulatæbme; 
gulatus. 

Efterlæse^ v. lokkat. 

Eftermady s. bagjalas. 

Eftermand, s. 1, maqnelboalle; 
2, sagjasaS. 

Sv. 1, marifjelpoteje; 2, sagjasas. 

Eftermiddag^ s. gaskbæive 
maqqel. 

Sv. kaskapæive maqriel. 

Eftermæle^ s. nabma, han har 
efterladt sig et skjønt Eftermæle, 
guoddam son læ Siega nåma. 

Efterregne, v. lokkat. 

Efterretning^ s. 1, sakka, jeg 
maa ud at skie for at indhente Ef- 
terretninger, fertim Suoiggat sagain; 
2, diello. 

Sv. 1, sak; 2, oivotes. 

Efterrettelig^ adj. 1, jaketatte; 
2, oskaldas; 3, gullolaS, holde sig en 
Befaling efterrettelig, goSComi gul- 
lolaS læt. 

Sv. 1, jakketes; 2, kulloges. 

Efterretteligen^ adv. 1, jake- 
tattamlakkai^ 2, oskaldaset; 3, gullo- 

Efterrettelighedy s. 1, jake- 
tattamvuot; 2, oskaldasvuot ; 3, gul- 
lolasvuot. 

Eftersanke, v. maqneU, maqest 
coagget. 



Eflersankniiig 



134 



Eg 



Eftersankning^ s. maqr|el-, 
inaqcst Soaggem. 

E f ter se y v. isskat; iskadet. 

Sv. oppet, efterse Snarer. 

EfUrsige, v. maqnel-, maqest-, 
mield cælkket. 

Eflersigelscy s« maqnel-, ma- 
ncst-y mield cælkkem* 

Efter skrift- 8* inar|qel2fil. 

Efi er skr tv e, y, galle t,mield gallet. 

Ef ler skrivning^ 8. callem, mield 
callem. 

Efterslægt, s. boatte sogak. 

Sv. maqeltes puolva. 

Efiersom, coiy. 1, moft; 2, da- 
demield, efterscm det kmn faldey 
dademield mademield goas hæiwe; 
3, dadistaga. 

Sv. jutte. 

Efterspore^ v. guorrat, e//er- 
spore Forklaringen^ cilgitnsa guor- 
rat; guorataliat 

Sv. qnorelj quoretet 

Eft^rspøringy s.gaorram; guo- 
ratallam. 

Efierapørge^ t. jæiTat;jæratet. 

Sv. kaggat; kagatet* 

Efterspørgsel, s. jæratæbme; 
jæratu5. 

Efterstaaende, adj* 1, baccam; 
2, guovvo, efterstaaende Ord, guorvo 
sanek. 

Efterstræbe, v. 1, bivddet; 2, 
barggat^ 3, vaidgqet. 

Sv. 1, ragget; 2, aksetet. 

Efterstræbelse, Efierstræben, 
s. 1 , bivddem ; 2, barggam ; 3, vuidgqem. 

Efterstræher, s, 1, bivdar; 
2, vuidgqe. 

Eftersynj s. 1, gæggd; gægcam; 
2> isskam; iskadæbme. 

Eftersøge, v. occat; ocatet. 

Sv. 1, snaogget; 2, ocet. 

Eftersøgning, s. occam; oca- 
tæbme. 



Eftertanke, s. jurdaiæbme^ 
gjøre naget uden Efiertanke^ dakkat 
maidcgen jurdaskættai. 

Sv. ajatallem» 

Eftertid, s, aigge; boatte aigge. 

Sv. aike. 

EftertragtCj v. 1^ vainotet; 2, 
bivddet; 3, viggat. 

Sv. 1, rabbat; 2, vigget; 3, ragget. 

Eftertragten, Eftertragtning, 
s. 1, vainotæbme; 2, bivddo; 3, vig- 
gam. 

Eftertrgk, s. 1, basstelvuot; 
basstemvuot; 2, gavgadvuot 

Sv. 1, tuoda; 2, famo. 

Eftertrykkeligj adj. l^basøtei; 
2, gavg. 

Eftertrykkeltgen, adv. l^bas- 
stelet; 2, gavgadet. 

Eftertrykkelighedy g. se Ef- 
tertryk^ 

Eftertælle, v. lokkat 

Eftertænke, v. jurdaSet, jnr- 
daSaddat. 

Sv. ajatallet. 

Eftertænkning, s. jurdaSsabme; 
jurdaSaddam. 

Eftertænksom, adj. 1, jurda- 
Sægje; 2, varogas. 

Sv. varkok. 

Efiertænksomt, adv. varogasat 

Eftertæksomhed, s. l^jurda- 
Sæbme^ 2, varogasvnot. 

Efterve, s. mar|r)elbavgas. 

Efterverden, 8. 1, boatte so- 
gak^ 2y boatte Iraolvak. 

Sv. mar)i|eltes puoWa. 

Eg, 8. haik; aik. 

Sv. eik. 

Eg, s. 1, avjo; 2, dærre, dænrve. 
Paa Eggen, avjoi, Kniven f aldipma 
Eggen, nibbe avjoi gagai. Sem har 
Eg, avjoi, avjosag; tveegget Øxe, 
guoft avjosaS aiSo. Stnn ikke har 
Eg, avjotæbme. Avjolesvuot. Bort^ 



Eg 



135 



Egenskab 



iage Eggen, iky}0MieL Miste EggeUy 
avjotuvyat. 

Sv. 1, aivo-, 2, auJo. 

Egen, adj. 1, je§, er han sin 
egen eller Tjener? lægo jeSolmai 
daihe balwalægje? 2, jeCas, de vare 
hans egne Ord^ dak legje su jeSas 
sanek; det bliver min egen Sag^ dat 
sadda muo je^Oam aSSe; 3, jesiagaS, 
kan lever et eget Liv^ jeslagaS 
ællem son ælla; jeSlagan, je§lagasa3, 
han er meget egen og har stedse 
sine egne Meninger, sagga jeglagan, 
jeålagaS olmuS son læ ja adna ale- 
lessi jeSlagan arwalusaid; det er saa 
sin egen Sag med ham^ dat læ jeS* 
lagasaS aSSe suin; jeSlakkasaS; 4, 
Sierra, det skrives i en egen Bog^ 
dat Sierra girjai Ballajawu; sierra- 
laga3. Egne, s. 1, jeSak, hans Egne 
modioge ham ikke^ su je?ak æi vuos- 
staivalddam su^ 2, olbmuides, sørge 
far sine Egne, olbmuides, su jeSai- 
des audast morraS adnet Eget, s. 
oames, apofre meget a/ sit Eget, 
omines ollo addet» 

Sv. 1, eSj 2, e6em, det er Eders 
egen Skyld, eSete vikke le tat; 3, 
æigo; 4, ole. Som er sin egen^ 
eZeles. 

Egent, adv. jeSlagaZet^ jeSlaga- 
s^fat; jeSlakkasa^Jat. 

Egenhed, s. 1, jeslagaSvnot; 2> 
jeSgæidnovuot; 3,sierravuot;je3sier- 
rtvuot 

Egenhmndigj adj. jeSgiedaineø, 
jeZas gie^ain, jeg modtog ei egen- 
hændigt Brev fra ham, o^um sust 
gilje su jeSas giedain Sallujuwum. 

Egenhændigen, adv. jeSgie- 
dmes. 

Egenkjærlig, adj. 1, aldsis 
buorre; 2, je^as rakistægje. 

Egenkjærligen, adv. 1, aldsis 
baorren; 2, jeSas rakistægfen. 



Egenkjærlighedy s. 1, aWsis 
buorrevuot; 2, jeSrakisvuot 

Egenmægtig, adj. 1, jeSvalda- 
Ia§; 2, jegraddijægje. 

Sv. 1, eSevæld; 2, eSerade. 

Egenmægtigen, adv. 1, je§- 
valdalajjat; jeSvaldinesf 2, jeSoai- 
vestas; 3, je§lovines. 

Egenmwgtighedy s. 1, jesval- 
dalaSvuot; 2, jeSoaiwevuot. 

Egenngtte^ s. aive jeSas avke, 
buorre dille halidæbme, beherskes af 
Egennytten^ raddijuwut aive jeZas 
avke, buorre dille halidæmest. 

Sv. vaino eSas avkai. 

Egennyttig, adj. aive jeSas avke, 
buorre dille halidægje. 

Sv. eSes avken oce. 

Egennyttigen, adv. aive jeSas 
avke, buorre dille halidam lakkai. 

Egennyttighed, s. se Egen* 
nytte, 

Egenraadig, adj. 1, jeSarwa- 
1^83^9 jeSaines arwalægje; 2, je£as 
arwalusa mield dakke. 

Sv. e^eradek. 

Egenraadigen, adv. jeSoai- 
vestes. 

Egenraadighed, s. je§raddim« 
vuot. 

Egensindig, adj. l,bæiddai; 2, 
hoakkai, hoakkalas ; 3, Sinddai. Fære 
egensindig^ 1, bæiddadet, bæiddadallat; 
2, hoakadet ; hoakadallat. (ijøre egen^ 
sindig, 1, bæiddadattet; 2, hoaka- 
(htlet. 

Sv. 1, eS mielak; 2, vetsipelak, 
tiskepelak. 

Egensindigen^ adv. 1, b©id- 
dat^ 2, hoakkala^at 

Egensindighed, s. 1, bæiddai- 
vuot; 2, hoavrre; hoavrrevuot. 

Egenskab, s. 1, virokke, Spro- 
gets Egenskab, giela vuokke ; 2, lakke, 
hvad Egenskab har Sjwlen? mag- 



Egenskab 



136 



Elle?le 



garvuoda lakke læ sielost? 3, nafcaj 
4, appe; 5, jeSlagaSvuot. 

Sv. vuoke; æigovuoke. 

Egentlig^ adj. 1, aidasa§; 2, 
daodaIa§, det er ikke hans egentlige 
Liv, som er tilsyne, dat i læk su 
duodalaS ællem, mi oaino sist læ. 

Sv. aines. 

Egentligen, adv. 1, aido; aido- 
nessi, jeg har ikke egentUgen været 
sgg^ im lækaidonessibuoccam^ aido- 
sa^at; 2, duodala^at. 

Sv. 1, ainas; 2, jura; 3, aive. 

Egentlighed, s. aidosaSvuot. 

Eg em, s. oarre. 

Sv. orre, orres. Egernets Rede^ 
paro, parrem. Maven, pakke. 

Egge, v. 1, hattil; 2, harddet. 

Sv. 1, kiddotei; 2, æucet. 

Eggen, s. 1, hattim; 2, harddem. 

Egn, 8. guovllo. GuovlosaS, adj. 
en Mand fra var Egn, min guov- 
losaS olmai. 

Sv. 1, tafo; 2, paike. 

Egne sig, v. 1, heiwil; 2, soap- 
pat, frimodigt, som en Sandliedens 
Ven det egner, roakkadla^an, nuft- 
go duotvuoda usstebi hæiwe, soappa. 
Egnet, vuogas. Vuogasvuot. 

Sv. 1, Sættet. Sættes. Sættesvuot. 

Egnen, s. 1, heivvim; 2, soappam. 

Ei, part. i. 

Sv. i. 

Eide, s. muotkke. 

Sv. muotke, muorke. Føre, trans- 
portere m;er e/£ide,muotkotet; føre 
en Baad over et Eide, vadnaseb 
muotkotet. 

Eje, s. 1, oabme; erholde Kirken 
til Eje, girko oabmenes oa^^ot. 

Eje, v. 1, adnet, eje en Gaard, 
dalo adnet ^ 2, læt, han ejer Intet, 
i sust læk mikkege. 

Sv. 1, adnet; 2, læt. 

^y^w, s. adnem. 



Eje god, adj. hui buorrerak« 

Ejendel, s. se Ejendom. 

Ejendom, s. 1, oabme; 2, omn- 
dak. 

Sv. obmudak. 

Ejer, s. l,ised; 2, aitar;3, adne. 

Sv. 1, isset; 2, aitarj 3, adneje. 

Ejerinde, s. 1, æmed 5 2, aitar. 

Sv. 1, emet; 2, adneje. 

Ejermand, s. isedolmai. 

Ekko, s. 1, gæniS; 2, gajanas; 
3, skaigas. 

Sv. 1, hæhdepakte; 2, hadetak; 3, 
kajanes. 

Elastisk, adj. miedetægje; mie- 
datalle. Være elastisk, miedatallat, 
Gulvet er elastisk, latte miedetalla. 

Sv. meteteje. 

Elas tiskhed, s. miedatallamvuot. 

Element, s. 1, element; 29mad. 

Sv. element. 

Elendig, adj. 1, vaivan; 2, var- 
notæbme; 3, arkke. 

Sv. vaivan. 

Elendigen, adv. 1, vaivan lafcu 
kai; 2, vamotæbmet; 3, arkket. 

Elendighedy s. 1, vaivanvuot; 
2, varnotesvuol; 3, arkkevuot. 

Sv. i, armesvuotj 2, vaivanvuot. 

Elg, s. sarv. 

Sv. sarv. 

Eller, conj. 1, dai, daihe, dai- 
heke^ 2, vai. 

Sv. jælla, jælli, jalla; elli. 

Ellers, adv. 1, muodoi^ 2, ærra 
muddoi; 3, jeca dafhoi, dafhost. 

Sv. 1, æca laka; 2, æ6a vuokai. 

Elleve y num. card. oft nubbe 
lokkai. 

Sv. akt mubbe lokkai; akta lokke 
nalne, eUeve Ganger, lokke ja akten 
aiken. 

Ellevte, num. ord. vuostas nubbe 
lokkai. 

Sv. vuostes mubbe lokkai* 



EUke 



137 



En 



Elske, v. 1. rakistet; 2, rakisen, 
rakisvuodast adnet; 3, æccet 

Sv. iy ecet; 2, kartet, karotct. 

Elsken, s. 1, rakistæbme; ra- 
kisen, rakisvuodastadnem; 2, æccem. 

Elskelig 9 adj. 1, rakis; 2, æcalaS. 

Sv. eceles. 

Elskeligeny adv. 1. rakkaset; 
2, æcala^at. 

Elskelighed, s. æcalaSvaot. 

Elsker, Elskerinde^ s. 1, ra- 
kistægje; 2, æcce. 

Elskov j s. l,rakisvuotta^ 2, æc- 
cem, æccamvuotta. 

Elskovssang, s. Sv. fauranes. 

Elskvwrdigj adj. 1, rakistatte; 
2, æcetatte^ æcetægje 3, æcalaS. 

Sv. ecemas* 

Elskværdigen, adv. æcalafgat. 

Elskværdighedy s. æcalaSvuot. 

Elvy s. 1, jok^ 2, dædno; 2, en 
Iredy dgb og sagte løbende Elv, javrre 
(IndséOi 4, et dghi og stille rindende 
Sied i en Elv, savo. 

Sv. iy æno, ædno, jeno. 

Elvebred, s. 1, jokkagadde; 2, 
dædnofadde; 3, dædnomielle. 

Sv. 1, ednokadde; 2, parbmo. 

Embede^ s. 1, fidno; 2, amat; 
3y virgge, aflægge Embedsed, virges 
vrie dakkat. 

Sv. 1, vidno; 2, ammat; 3, virke; 
4, erveg. 

Embedsbroder, s. i, fidno-, 
2, virgge-, 3, amat guoibme. 

Embedsdygtigy adj. 1, fidnoi-, 2, 
virggai-, 3, amati dokkalaS. 

EmbedsdygtighedysAy&ånoi^y 
2, virggai-, 3, amati dokkalaSvuot. 

Embedsmand, s. amatolmai. 

Embedsvei, s. amatgæidno, /um 
vil gaa Embedsve/en, son amatgæino 
mannat aiggo. 

En, A. num. card. 1, ofl, vi ere 



fra en By, mi læp ofl sid oibmak; 
du skal sige det med et Ordy oft 
sadnai galgak cælkket; tale et Pa»* 
Ord, oft guoft sane hallalet^ vi ere 
fødte paa en Dag, oft bæive mi læp 
riegadam; et hundrede, oft Suode; 
en og en, ovtai ovtai; det kommer 
ud paa et, det bliver Et og det 
Samme, ovt dat dakka; det bestan- 
dige Et og det Samme, dat alelessi 
oft; dat alelessi ofllakkai, oftlagaS, 
oftlakkaivuot, ofllagaSvuot; oft ude^ 
lades ofte: a f hvert Teli enMandy 
jaokke goadest olmai. I Et, i, oft, 
oflanmanost, havest,govast; 2, oftana- 
ga; 3, ob, obba, jeg vil hellere have 
det i Et end skilt ad, baorebun anam 
ob, obban oa^ot go jakkujuwum^ 
med et, fakkistaga. 2, En, naar 
Talen er om tOy guabba; 3, #ien ene 
af to, der udgjøre et Belt, et Par, 
o. s. v,, bælle, den ene Fody Haand, 
Handske, o. s. v., juolgge-, gietta-, 
gistagbælle; de to ro hver med en 
Aare, dak guoftas sugadæva gnabba 
airo belin; tåge paa det ene Knæ, 
iibbe bæle ala valddet. Bæilag, adj. 
et Menneske med en Haand, gietta 
bæilag olmuS. 4, Modsat den anden, 
nubbe, den ene — ilen an/fen, nubbe 
— nubbe, naar den ene vil paa en 
og den antlen paa en anden Maade, 
go nubbe nubbe lakkai vigga ja 
nubbe nubbe lakkai \ Et er at vwre 
lærd og et andet at tro sig lærd, 
nubbe læ oappavaS læt ja nubbe læ 
oappava^an jeSaS lokkat; 5, nubbe- 
guoimes, den ene kan ikke tro den 
anden, nubbe i mate guoimes jak- 
ket; den ene spørger den anden, 
nubbe gnoimestes jærra. En Gang 
til saa meget, nubbe dam made; en 
Gang til saa langt, nubbe dam guko. 
6, En og anden, færra gutlc, mi, 
der var vel endnu et og andet, galle 



£n 



138 



Eudi 



ain lifBi færra mi; jeg kommer oy 
tnler med dig om ei og andei, boa- 
dam ja halam duin færra man birra. 
B* pron. 1, muttom, der var en, som 
Vilde tale med digl huad var det 
for en? det var en fra Enjager^ 
muttom læi, gutte du sagaidi datuSil 
mi olbmuid læi dat? de læi Anar 
olmus muttom; Jeg forliges paa en 
JUaade, Sietam muttom muddoi. En 
— en anden, muttom — muttom, 
en faar Skam, en anden bliver æret^ 
muttom hæppad oa^Jo ja muttom gud- 
niettujuvYU. En anden, nubbe muttom, 
en anden Søndag, nubbe muttom 
sodnubæiwe; 2, muttomlagaS $ 3, 
soames* C. somvbesiemtArt.findes 
den ikke iSproget: saadan en Ven^ 
daggar ussteb; hvad for ett Bog? 
mi girjid? der er en fire eller fem 
Stykker tilbage, njællja vithægbaccek; 
det synes som han er en Forfører, 
orro dego fiUijægje olmu3 læ. 

Sv. A. nunh card* akt, akta; en af 
to, akta kobba, juobba kobba, paa en 
og samme Maade, aktalaka. / ety 
aktet pirkast. Fele ; min ene Haand 
værker, muste kætapele svarka. 

Enaarig, adj. oftjakkasaS. 

Enarmet, adj. giettabællag. 

Enbaarne, adj. aidno, oftaidno. 

Sv. aina, aine. 

Endj A. conj. 1, go, der reise 
ma(iske ikke andre end vi to^ i daida 
jeSSa vuolgget go moi^ hvidere end 
Sne, vielgadabbo go muota; 2, ud- 
trykkes ved Gen. og Locat. Casus 
efter Compar. hvidere end Sne, 
muottag, muottagest vielgadabbo; 3, 
sei endog^ endogsaa^ men dersom, 
men i Fald^ 4, man, om han end bød 
nok saa megetfjos man ædnag falai. B. 
adv. 1, vela, end kneiser en Støtte 
paa samme Sted, vela cæggot orro- 
mcn læ ba33e dam baikest; ettd videre 



blev besluttet, vela ain arvvaluvui; 
han maatte end ikke blive en Dag, 
i vela bæive oa^^om orrot; end sige, 
jo be, jo be jo, Aon vilde ikke se 
os, end sige tale til os, i son fiiggom 
mia oajdnet, jo be son dalle min sar- 
notet. 

Sv. 1, ko; 2, Gen. og Locat. 

End da, adv. l,vcla; 2, almaken. 

Sv. 1, dauk; 2, likan. 

Endog, adv. 1, almaken; 2, jos- 
joge- 

Sv. ikka, ikka mai, ikkabe. 

Ende^ s. 1, loap, loappaj 2, nok- 
kam, voi^t Livs Ende, ællemæmek 
loap, nokkam; 3, gæSde, Jordens 
Ende, ædnam gæ5£e, ved den ne- 
dre Ende af Byen, vuolla gæSe 
sullust, ved VgensEnde, vako loapa 
gæSSai; 4, ravd, ravdda, Jordens 
yderste Ende, olgomuS ædnam ravdda; 
5, njudne, den f remmeste Ende eller 
Spids: 6, den øverste Ende paa 
uldne Dækkener, oaiveruS; 7, den 
nederste Ende, jaolgeru§; 8, til den^ 
Ende f til hvad Ende? dam varas, 
man varas? Paa Enden, gæSSag, 
Baaden kom paa Enden paa Land, 
vanas gæ68ag bodi gaddai. 

Sv. 1, lopto; 2, nokkem, Begyn- 
deise og Ende, algo ja nokkem; 3, 
keSe, Enden a f Søen, jaure keie* 

Ende, v. A. 1, loapatet, endesU 
Liv, hæggas loapatet; 2, loaflet, 
Regnen vil gjøre en Ende paa Sneen, 
arvve aiggo muottag loaftet;vij}orrfe 
Ende paa Alt, og du blev forbiguaet, 
mi lovtimek buok ja don gofsatailik; 
faa Ende paa Tiden, aige loaftct; 
3, loaftastuttet; 4, nogatet; nokkadel. 
B. 1, loappat, det Arbeide ender nu, 
dat barggo læ loappamen; 2, loafta- 
stuwat; 3, nokkat. 

Sv. A. 1, loptet, han har gjort 
Ende paa alle sine Midler, kalk 



Ende 



139 



Eneste 



UTeril&s le sodn loptam^ 2, nokkestet 
B* i, loplaHoYet; 2, nokket. 

Ændeuy s. A. 1, loapatæbtne; 2, 
loaftem; S, loanastuttem; 4, noga- 
iæbffle; nokkadæbme. B. i, loappam; 

2, loaflastubme; 8, nokkam. 
Endelig y adj. i, loapatattejloapa- 

tegje 5 2, nokke; nokkavaJ, én endeUg 
TUværelse og endelige Væsenery 
nokkavaS læbme ja nokkavaS shrna- 
dasak; 3, inai)einu3, det er min ende- 
lige Beslutning^ dat læ muo manemud 
arvYaliissaiB« 

8t. 1, nokkeje; 2, marjemus. 

Endelig y endeligen^ adr. l^vimag, 
embiiyn kam han^ vimag bodi; 2, 
ntqeimista; 3, ainas, du maa endelig 
kamme, mms fertik boattet. 

Sv. 1, Tnnak; 2, manemusta) 3, 
aines; ainesikt 

Endelighed, 9. nokkavaSvuot 

Endeligt, s.i, loap; 2, nokkam$ 

3, aige ga^SSe, vare nær sit Ende^ 
ligty aige gefiin læt. 

Sv. 1, lopto; 2,iiokkem; 3 maqe^ 
tmiS keSe. 

Endelse^ 8. gffiSSe, Ordets En» 
delsej sane gæ5Se. 

Sv. keie* 

Ende løs j adj. 1, loappamættos ; 
2, nokkamættos. 

Ende løst j adv. 1, loappamæt- 
toMH; 2, nokkamættoset. 

Endeløshed, s. i, loappamæt- 
løgVHOl; 2» nokkamættosviiot. 

Endemauly s. «e HensigL 

Endetarm, 8* Sv. 1, piærgora; 
Zy maddaSoHe; 3, marfeSole* 

Endevende^ v. 1, jorgastet; 2» 
ruftudjorggalet. 

Endevendenj s. IJorgastæbme; 
2, roftudjorggalæbme. 

fnilnic, adv. 1, ain, ere endnu 
FeUk ventendes? lækgo olbmuk ain 
vuorddagest? endnu er det Tid, ain 



læ aigge 5 2, vela, han er endnu ikke 
reisty i vela læk vuolggam; 3, vuost^ 
reis endnu ikke I ale vuost vuolge! 

Sv. 1, anje^ aike le anje; 2, vele; 
3, æska. 

Endog, conj. 1, vela; 2, rak, 
rakkan suffixiv part. jeg var endog 
i hans Telt, ellim su goadestrak. 

Sv. vele. 

Endogsaaj conj. i, vela -gis, 
endogsaa han, vela songis ; vela maida. 

Endrægtig, adj. i, oftradalaSj 

2, soavalaS. 

Sv. 1, aktaradak; 2, samradak. 

Endrægtigeny adv. 1, oftrada-* 
la^at; 2, ofl radest; 3, ovtain mie- 
lain 4, soavalafjat. 

Sv. 1, akti rade; 2, sæmradesikt; 

3, akti viækoi. 
Endrægtighed, s. 1, oftradalaS-* 

vaot; 2, soavalaSvuot. 

Endrægtelig, se endrægtig. 

Endskjønt, conj. I9 josjo; jos- 
joge; 2y vaiko. 

Sv. ikka mai. 

Ene, adj. l^oft, hanefterlod mig 
ene her, son gudi mno ofl dasa; 2, 
ofto, oftoi. 

Sv* aktain. 

Eneboer, s. oftaska9 olmnS. 

Enebær, s. rædkkamuorje. 

Sv« kaskesmuorje. 

Enebærtræ, s. rædkka, rædk- 
kamuor. 

Sv. kaskes. 

Enemærke, s. ragja; rajadak. 

Enes, v. 1, soappatj 2, giettat. 

Sv. 1, lassketet; 2, lakastet; 3, 
sæmastet. 

Enen, s. 1, soappam; soappam- 
vuot; 2, iiettam, Siettamvnot. 

Eneste, adj. i, aidno, ofl aidno; 
2, oftage, kuns meglende: ikke en 
eneste, i oflage. 

Sv. iy aina, aine, ainesk; 2, kaikes. 



Enfold 



140 



Enkelllted 



Enfold j s. oftgærddevuot; oft- 
gærddanvuot. 

En f o Idig y adj. 1, oftgærdan; 
oflgærdasaS; 3, (dum^J fiedotæbme; 
doavkasla^n^ 4, jaila. 

Sv. 1, aktakærdasaS; 2, kaives. 

Enfoldigen, adv. 1, oftgærda- 
sagjat; 2, fiedotæbmet; 3, doavkas- 
lagan; 4, jallalakkai. 

Enfoldighedj s* 1, oftgærdan- 
vuot; oftgærdasaSvuot^ 2> fiedotes- 
vuot; 3, doavkaslaganvuot; 4, jalla- 
vuot. 

Engy s. gledde. Rig paa Enge^ 
gieddai. Bli%}e Eng, Englandj gid- 
dut Gjøre Ul Eng^ England, gid- 
dudet 

Sv. kedde. 

Eng ang y adv. 1, ofti, jeg åaa 
engang, ofti oinestim ; hvad han en- 
gang lover, det er vist, maid son 
ofti lopped, nanoslæ;2y paa eitjTottjf^ 
oflanaga^ han brager^ spiser ap alt 
paa engang, buok oftanaga borra, 
adna ; 3, ikke engang, i — ge, jeg har 
ikke engang seet ham, im sa oaid- 
namge; i — gen^ 4, i obbage, han 
har ikke engang kjendt den Tilstand, 
i obbage læk diettam dam dillegen; 
5, oftgærde; 6, ofUiave. 

Sv. i, aktapalen; 2, akta aiken^ 
3, i obbonis, hvad du ikke engtmg 
har begjært^ mait ton ih læ obbonis 
anotam. 

Engel, s. engel. 

Sv. engel. 

Engelsk, adj. cngelal. 

Enhaandet, adj. giettabællaig. 

Sv. 1, kætapelak; 2, kætalakke. 

Enhed^ s. oftvnot. 

Sv. 1, aktavnot; 2, aktalaSvaot 

Enhjørning, s. abmel. 

Sv. abmel. 

Enhver, pron. 1, juokke, juok- 
kaS, juokkeoft; 2, gutteg, han gaar 



i ethvert Telt, manna gndeg goadest ; 
ethvert Sogn har sit Ordsprog, gutte 
gield sadnelaskos adna; 3, jeSgutteg, 
da maatte vi reise enhver til sin 
Kant, de fertimek vuolgget jeSgut- 
teg guovllosis^ 4, jeSgiag; 5, såtes, 
ikke enhver er skikket til den For* 
retning, i juokkaS, såtes dam fidnoi 
dokke; 6, færmiag; 7, enhver især 
af toy guabba, en Vog of enhver, 
viekko guabbast 

Sv. 1, juoke; juokahai^ 2, (mrta, 
færi^ 3, færtakntte^ 4, tan; 5,kobba« 

Enig^ adj. 1, oftradalaS; 2, soa- 
valaS, 3, oft radest, alle vare enige, 
buokak oft radest legje; 4, oftgaov- 
lost, oft gavUoi, blive enige, ofl 
gttvlltti Saddat; 5, ofti, var du enig 
med liam i Eders Samtale? legjikgo 
ofti sagai suin? Være en£gr, soappaL 

Sv. 89dmes^ sømok. Være enigy 
sæmastet. 

Enig en, adv« 1^ oftradakjjat; 
2, soavalajjat^ 3, oft radest; 4, oft 
gnovlost, gavUoi. 

Enighed, s. 1, oftvoot; 2, oft 
radde; 3, oftradalaSvaot; 4,soappam- 
vaot^ soavalaSvttoL 

Sv. sæmesvaot. 

Enke, s. 1, læsk^ 2, Iteskakd* 

Sv. orbal. 

Enkelt, adj. 1, oftgærdasaS, en 
enkelt Traad, Klædning, oftgær- 
dasaS suodn, bivtes; 2, soames, en 
enkelt Gang, soameshave^ der falde 
enkelte Regndraaber^ soames arwe- 
Salmek gaSSek; 3, En enkelt af en 
Samling, 2albme, Skov er der iUkej 
nogle enkelte Biskviste, muondk æi 
læk, soames risseSalmek* 

Sv. 1, aktakerdasai; akta kerdak; 
kerde; 2, ainak* 

Enkelt, adv. oftgærdasa^at 

jEnA:e2/AeW^s.l,oftgærdasaiviiol; 
2, juokke sagje, oasse. 



Enl^emand 



141 



Erfare 



EnkemHnd, s.Iæskolmai; læsk- 
boadnja. 

St. orbul. 

Ænkesiamdy $• læskdille* 

Enkesmdcy s* 1, læskbaikke; 2, 
læskdaDo. 

Enklingy 8. guoimetæbme. 

Enligy adj* 1, oftaskas; 2, ofto. 

Sy. aktok. 

Enligen, adv. oftaakasat 

Enlighed^ 8. oftaakasvuot, t mm 
EmKghed, oflaakaavuodaslam 

Enrumy a. sierrabaikke, aierra- 
sagje; i JESnrafm, 1, oftonessi; 2, 
sierranessL 

Ens, adj. 1, soavalaS; 2, oftlak-- 
kasad, han er aliidenSf alelessi son 
\m oftlakkaaaS; 3, oftlakkai* JBKve, 
være ensmednogenomnogei, aoap- 
pat olbmuin maalegen* 

St. atemok, sannea. fWe ensy 
aæmastet. 

JBit#, adv. 1, aoavalaJSat; 2, ofl- 
lakkaL 

Ens he d, g. 1^ soaTalaSvuotj 2, 
ofUakkaiviiot. 

Ensartet, adj. oftslagjasaS. 

Ensartet, adv. oflslagjasajjat 

Ensartethed, 8. oftslagjavuot. 

Ensdannet, adj. «e Ugedannet. 

Ensformig, adj. l^oftlakkai; 2, 
ofUakkaaaS; 3, nubbaatavakctlai. 

Ensformigen, adv. 1, oftlakkai; 
2, ofUakkaaa^^at 

Ensførmighed, 8. 1» ofUcdUcai- 
Tiiotj 2, ofUakkasaSvaol; 89 nobba- 
^nvakæilaivQOt. 

Enslig j adj. se enUg. 

Enslgdende,^åi.seligelgdende. 

Ensom^ adj. 1, oftoi; 2, guoi- 
metæbme; 3^ olbnratabme, et ensomt 
Sied, olbmutes baikke. 

Sv. i, aktok; 2, qaeibmetebmc. 

Ensomt, adv. i, oR(n; 2, guoi- 
metæbmen. 



Ensomhed, s. 1, oftovuot; 2, 
guoimetesvuot; 3, olbmutesvuot. 

Enssindet, adj. oftmiellalaS. 

Sv. aktmiælalaS. 

Enssindet, adv. oftmiellalaj- 
Jal. 

Enssindethedy s. oflmiellaIa§- 
vuol. 

Enstemmig, adj. 1, ofljedna- 
8a3; 2, oftradalaS; 3, «e overens* 
stemmende. 

Sv. sæmradak. 

Enstemmigeny adv* 1, oftjed- 
naaa^at; 2, oftaijalmest^ 3, oftradest; 
4. oflarwalusast. 

Enstemmighedf 8. 1, oftjedDa- 
saSvuot; 2, oflrijalbine ; 3, oflarwa- 
Ins. 

Enstgdig, adj. 1, oftmafsoIaS; 
2, oftarvedatte. 

Enstydigen, adv. oftmafsolaj- 
5al. 

Enstydighed, a. 1, oftoaiwel; 

2, oftmafaoIaSvuot. 

Enten, conj. daihe; eitleii ^ — 
e/fer, daihe daihe. 

Sv. jogo. 

Enøjet, adj. 1, Sahnebælle; 2, 
Sahnebællag. 

Sv. 1, Sahnepelak; 2, Sahnelakke; 

3, akarre. 

Epidemi, s. golggodavd. 

Epidemisk, adj. goIgoIaS, epi^ 
demiske Sygdomme, golgoIaS davdak. 

Er, 6. se Jr. 

Eragte, v. dubmit. 

Eragtning, 8. duobmo. 

Eremit, a. eremit; se Eneboer. 

Erfare, v. 1, dovddat; 2, oaid- 
net, erfare Godt og Ondt, burid bahaid 
oaidnet; 3, diettet, oajgot diettet, of 
hans Brev har jeg erfaret hans 
Vheld, svL giijest læm oa^om diettet, 
oaidnam læm sa oaseteavuoda; 4, 
foobmaSet. 



Erfare Ut 

Sv. l^tobdet; 2^yu6idnet;S,aicet; 
4, judjor, 

Erftif^iug, s. 1, doVddo^ dovd- 
dam; 2, oaidnem; 3, dietto; diettem; 
4, fuobmaSæbme. 
Sv. 1, moccej 2, vuokatem. 
Erf'ai*en, ndj. l,harjaiiaffi; har- 
jeluvvumj 2, oappavaS. 

Sv. 1, ofpea'^ 29mattak5 mattanje* 
Erfar^nhed, 8. l,oa|)pavå§vuot) 
2, se Erfaring. 

Erholde^ v. 1, ftdnit, Brød er 
ikke Ul åt ^Ikolde, laibbe i læk fid- 
nimest, fidrtimoSSan^ 2^ oa^Jot^ søge 
at erholdcy o^udet. 

Sv. o3|ot; 9øgiBaierMde,o%^QXQX. 
Er ho Ide Ise f «. 1, fidnim; 2, oaj- 
^om. OJudæbme, 

Erhverve, v. aldeis barggat; 
låan kan ikke ved arbeide erhvervé 
sig Klæder, \ såte biftasid aldsis 
barggat; 2, fidnit. 

Sv« 1, ablét, jfejT arbeida ifel, men 
kan Intet erhvervé, par^b mai ik 
ib mabke «ble; 2, rikkot. Ehj éam 
Intet erhvervétj abletebme« 

Erhvervelse, s. 1, barggon; 
2) fidnim. 

Erhvervsgren, ErhvervékUdCi 
8. fidnimgfiidfto. 

Erindre, \. A. 1, muilatet, da 
jeg erindrede ham derom^ brag^ han 
det, go muilatigjim sn, de buvti; 2, 
fuobmasattet, jVf mt erindre dig om 
den Bog, aigom faobmaSattet danji 
dam girje birra; 8, cælkkét» B. 1, 
mnittet, du sktd erindre m^ med 
Bøger, muittet galgak mHnji girjid; 
mutta^e^ jtjf erin^er endnu d» Ti- 
der, mtiitaSam an daid åigid; mlii*. 
tastet^ jeg erindrede et Ord, mtiil*- 
taslim oft sane; syneå ai erindre, 
mvitastadda^ jeg erindrer ikkerigUg, 
men sttakdes m/nea jeg ai erindre, 
im muite rieft, noft muitastaddam; 



Erkyndigelse 



2, fuobmaSet. Som gødikanetindre, 
muittel, en erindrer bedre Spørgs- 
maal og Svar end en aHdenjUuhbe 
ga66aldagaid ja vastadusaid muittalabbo 
læ go nubbe* Egenskaben, mnitlel- 
vuol. 

Sv. A^ iy muitajattet, dersom jeg 
glemmer det, skal du erindre mig 
derom, jus ojaldattab, die todn betrih 
muitajattet munji tab^ 2,iuggelet B. 

1, muitet; muitelet, muitestet, jejr er* 
indrer vel nogetUedes, muitestid) mai ; 

2, fnomacet Moitel; muitokes. 
Erindring, Erindren, s. A. 1, 

muitatæbme, 2, fuobmaSattcm. B. i, 
moitto; muittem. 

SVi A. i,maitajattem; 2.duggelenK 
B. 1, miulto; mnilero^ mmtajem^ 3^ 
mvltelem, muinilais, muilotvas. 

Er kj ende, v. dovddal, erkfetide 
sig forpltgteif gædnegdssan jeSas 
dovddat. 

Sv, tobdet. 

Erkjendelse, s. 1, dovddo, for 
at han kunde komme til Erkjendelse 
af sine Feil^ vai boadaSi mæddadu- 
saides dovddoi; 2, dovddam. 

Sv. 1, tobdo; 2, tobdera. 

Erkjendtiig, adj. 1, gilløvaSj 
2, dovdde; 3, dovdolaS- 

Sv. 1, kilokes; 2, tobdeje. 

Erkjendtligen, adv. 1, gillo- 
vajjat; 2, dovdolajgat 

Erkjendtlighed, s. i, gitto- 
vaSvuot; 2, dovddovuot; 3, dovdolag- 
vuot 

Erklære, v. 1, diedetet} 2, cælk- 
ket 

Erklæring, s. arwalufl. 

Erkgndige sig om, v. dieto- 
stet, jeg faar erkgndige mig om den 
Sag, ferbm dam a38e dietostaddat. 

Erkgndigelse, s. dielosta»bme, 
dietostaddam. 



Erlmgge 



143 



F«« 



Erlægge^ v. mafsat. 

Erlæggelse, s. mafsain. 

Ernær Cy v*l,æletet; 2,biebmat. 

Sv. piæbmet. 

Eruærelscj s. 1, æletæbme; 2, 
biebmam. 

Ernærer, s. i^ ælelægje; 9, 
biebme. 

Erobre^ y. 1, vooittet; 2, vaW- 
det, soaée Sada vuoittet, valddel. 

Sv. 1, vidnet; 2, oitel. 

Erobrer, s. i,vuoitte; 3, valdde. 

Erobring, s. vuoitto. 

Erstatning^ s, 1, mafoo; 2, 
battanas. 

Sv. liktfera. 

E9 tatte, v. 1, mafsat; 2, buttet, 
/e^ «An/ nok ersimit^ ijffen paa em 
anden Maade, galle mon buttim fast 
ærra lakkai; buttadet. 

Sv. makset. 

Erstatter, s. l,mafse; 2, butte; 
buttadægje. 

Erstattelig^ adj. 1, mavsetatte; 
mavsetægje; 2, buttadatte, buttadægje. 

Etmaaly s, birralmbæiwe. 
. Etsteds f adv. 1, muttom baikkai ; 
muttom baikest; 2, goggonessi. 

Evangelisk, adj. evangelalaS. 

Ev angelisk, adv. evangelala JJat 

Evangeliskhedy s. evangela- 
laSvuot. 

Evangelium, s. evangelium. 



Evangelist, & 1, evangriium- 
ohnai; 2, evangelista, evangeiistalaS. 

Eventyr, s. lycuvces; 2,ibma§- 
dappatiis. 

Sv. supces. 

Eventyrlig, adj. jbmaSaS. 

Even4yrligen,tidy. ibmasla^at. 

Eventyrlighed, s. ibmaSvuot; 
ibnaSIaSvuot. 

JBvig, adj. agalad, tU evig lid, 
agalai aiggai. 

Sv. 1, ekeve, ekeven aikai; 2, 
ikææ; 3, ikalas, ikkatoroje. 

Ev i gen, adv. agalajjat. 

Sv. 1, ikevai^ 2, ikkat 

Evightd, s. agalaSvuot. 

Sv. 1, ekeve; ekeve, ikalaS aimo^ 
2, af Evighed, emen airoost. 

Evindelig,o.s.v.,seevigo s.v. 

Evne, s. 1, appe; 2, nafca; 8, 
særra; 4, vægjo, forlange over Evne, 
bagjel væjo gaibedet. Som er be- 
gavet med gode EvnerymniUel. Egen- 
skaben, muittelvuot. 

Sv. 1, famoj 2, væjo. Huitet. 

Evne, 9. se Emne. 

E^empel, s. 4, eksempal; 2, 
auddamærkka ; 3,forExempel, makka, 
naar Du for Exempel var min 
Tjener, go don makka muo bahrva- 
lægje legja. 

Sv. 1, eksempel; 2, csmærke; 3, 
puoikaldak. 



V. 



F rna, adj. 1, uccan; 2, harwe» 
harwai, faa ere de, som ere udvatgte, 
harvvai, gu4ek lækvalljijuwum. ^n* 
se for faa, harvaJet 

Sv. i, kallasaSeh, kallaseh, kailok. 

JFaa, v. 1, oa^ot, faar jeg spør ge 
digf Of^omgo dust jæirat? det er 
ikke til at faa^ i læk oa^omest ; oa|o- 
stet, de to fik lidt, oajoatæiga hc* 



canaS; som er Ul at faa, oajogægje, 
Bogen er rigtignok til ai faa, men 
Tiden har ikke tilladt ai hente den^ 
læ galle girje oaJoSægje, mutto dille 
i læk luoitadam vie^Jet. Søge^ ar- 
beide paa at faa, o|udet, søge at 
faa sin Næsie til det (rodcy buorrai 
guoimes ojudet; stræber man ikke 
at faa, faar man Intet, o^udkættai 



F«« 



144 



Fald 



i olmnS oajo maidegen; Tiden til ai 
søge ai faa Livsaphold^ h6ggi oju- 
damu3 aigge; 2, fidnit^ fidnistet, fik 
du Fisk? jeg fik lidt, fidnikgo guUd? 
fidnistim; 3, happetet, (faa Tid til;) 
jeg fik ikke spørge, da han kavde 
Hastværk, im happeiam jærrat go 
hoapost læi^ 4, faa fat iy fattit; 5, 
ferttit; Qblive nødt til,') jeg faar vel 
at gjøre det, fertim galle dam dakkat; 
6, nja3§at Faaes, oa|o3uvYat,tiiet»ite 
Sø faaes ikke Fi^k, dam javrest i 
oaJoSuva guoUe. 

Sv. 1, ofjot; ofjolel, jeg søgte 
at faa ham fastf ojfotijeb so; 2, 
faa en Fisk, hver Gang der fiskes, 
aktasattet. O^oset, i quele tane 
janren ojjos. 

Faar, s. save; Faarenes HoHe- 
plads, savcai liwa SiUjo, livadam 
sagje» 

Sv. 1, sane; 2, smala. 

Faarehjord^ s. 1, saveeaællo, 
2, -buwe, 3, -orddo. 

Sv. saueeaælo. 

Faarehus, s. saveeagoatte. 

Faarehyrde, s. 1, saveaidgæ&- 
ie; 2, saveaid va33e. 

Sv. saaci reinoheje. 

Fa areklæder^s. saveeabiftasak. 

Faaremelk, kogt med Løbe, 
s. bibme. 

Faareskind, s. raffe. 

Faaresti, s. saveeagoatte. 

Fabel, s. 1, euvees; 2, fabel. 

Sv. supees. 

Fabelagtig, adj. eaveesIagaS. 

Sv. omanjesIaka3. 

Fabelagtigen, adv. eaveeslak- 
kai. 

Fabellære, s. fabeloappo. 

Fad, adj. se taabeUg. 

Fad, s. 1, garre; 2, et russisk 
malet Træfad, stavie. 

Sv. kare. 



Fadder, s. 1. ristvankem; 2, 
ristaSSe, ristædne. 

Sv. luristaSSe, kristedne. 

Faddergave, s. nabmasaS ællo. 

Fadderskab, s. Sv. fadderlak. 

Fa der n s. 1, aSSe; 2, vanhem. 
Opføre sig sem Fader, aSastallat 

Sv- a65e. 

Faderhed, s. a22evuot 

Faderlig^ adj. 1, aoSalaS; 2, 
aZ2eIagaS; 3, a22elakkasa3. 

Faderligen, adv. i, aSSala^at; 
2, aSSelakkai. 

Faderlighed, s. 1, aScevuot; 
2, aZSalaSvuot. 

Faderløs, adj. i, aSetæbme: 
2, oarbes. iWive faderløs, a5e- 
tawut. Gjøre faderløs, aSetuttet 

Faderløshed, s. 1, aSetesvaot; 
2, oarbesvuot. 

Fag, s. 1, gærdde, (Omfar) ^ 
2, fidno, (Syssel). 

Fage, adv. se snart 

Fager, adj. se f aver. 

Fagte, s. 1, lat; 2, mædno. 

Fakke, v. fattit. 

Fal, adv. tilfals, vuovddemlakkai. 

Sv. Sam er tilfals, vuobdemes. 

Falaske, s. 1, gavjak; 2,gudDa- 
skavas; skappasak. 

Sv. kappanjes; keppanes; kip. 

Falby de, y. vuovddalet, han 
falbød sine Farer, men solgte Intet, 
vuovddali galle galvoides, mutto i 
maidegen vuovddam; 2, fallat. 

Sv. falet. 

Falbyden, s. i, vuovddalæbme; 
2, fallam. 

Fald, s.l,ga23o, at drikke iudtU 
man falder, jukkat dassaSi go f^io 
Sadda; gaSSam; 2, jorram; 3, jorra- 
læbme; jorralvas, Menneskets Fald, 
olbmu jorralæbme, jorralvas; 4,fier- 
ralæbme; 5, se TUfwlde. 

Sv. 1^ kaSSem^ 2, jorrem. 



Falde 



145 



Fftinilie 



Fmlde, v. 1, gaggat, FhOeren 
faUi pma^ dalrve gaSai bagjeU, dem 
Sink falder 9g &pkører, dat Tierro 
gag£a ja nokka^ gaSadet, Hornene 
falde afj goanrek ga^adek; Snekwm 
begynde ai falde, muottaggalmek ga- 
SadSgottek; 2JoiTat;joradet; jorra- 
let, han faldi og stod of igfen, men 
kunde ikke ^aa paa Føddeme, 
jorrali ja 2ao^Jeli, mutio i tnattam 
bissot julgi ald; 3, fierrat; ierralet; 
4, slabmit ; 5, radetel, Træei falder 
bragende til Jorden, muorra radet 
ædnami; 6, goskidet; 7, gjenlagende 
faUe og slaa op, ruosadet^ 8, falde 
I tmngt, jalketet, Stenen faldi tU Jar- 
den^ gsedgge jaiketi ædnami; 9, gaU 
petet; 10, faUe paa KmOy paa sU 
Anåigiy ntannat-, il, laoitadet-, 12, 
InoitteU, 13, fallit Sibbides, muo- 
doides ala; 14, falde fra himmden, 
halgidet; 15, solgidet; 16, skilgi- 
det; Tønden falder fira hmanden^ 
varpel halgid, solgid, skilgid; 17, 
øm Prisen, halbbot; 18, om Fon- 
det, Hævdser, Pris, o. s. v^ 
YaoUanet; 19, rottit; 20, coakkot; 
21, eæiketet; 22, falde i Krigen, 
goddaidlat; 23, falde, hwffe sig^ 
heiwit, efiersom det fmUer, dade- 
mield ga heirve; 24, falde, geraade 
iy iaddat* Den faldende Syge, 1, 
jamalgaddani dsrd; 2, gaSSam davd. 
Sv- 1, kagdet, Bmrrene falde af 
Træemcj muorjeh muoreist ka5* 
6eh; 2, moggoret; 3, jorrel, 
hwr Træei falder^ der bliver 
^1 i^g^^^9 kossa mnora jorra^ 
tasa tat paca errotf jorretet; 4, 
nMri»rsiet, snokarmastet; 5, kom-» 
pestet; Ø^lattuuietjlarkanet, lætketet; 
7, straranel; 8, maret; 9, viækaret; 
10, viewet; 11, porg^teH 12, dol- 
ketet; 13, Salget; 14, praSet; 15, 
plakkbsetf 16, f Me i Pris, albot; 

Norsk-Uppitk €hrdhøø. 



17, Oma Knæ,) loiUtet; 18, iaddet. 
Ben faldende Syge, jfdmialdak; ja- 
malkvank. 

Faldefærdig, adj. gac6éga?Je, 
faldefanrdigi er dei Btas, gaSSe gaSSe 
læ dat viesso. 

Faldefwrdigen, adv. gaSSam-* 
lakkai. 

Falholde, t. 1, vaovddam varas 
adnet^ 2, se falbyde. 

Falk, s. falle. 

Falme, t. golnnat, hans Vdseende 
har begyndi ai fabne, sn habme 
golnnagodL 

Sv. 1, pwridnet; 2> goBet. 

Falmen, s. golnnam. 

Falsk, 8. værre, gjøre Fmlsk, 
verid dakkat. 

Sv. vere. 

Falsk, a^. 1, værre, en falsk 
leiere. Trøst, rærre oappo, jedditus; 
sværge en falsk Ed, værre vuordnas 
VQordnat; værralaS, Frggien er en 
falsk Raadgiver, ballo læ værralaS 
arwalam guoibme; 2, bættolaS, en 
falsk Is, bættolaS jen; 3, boassto; 
4, dniSalaS, et falsk Haab, bættolaS, 
du§§ala3 dorwo. 

Sv. 1, vere; 2, pettoges; 3,to3ge, 
toSSe torvo. 

Falsk, adv» 1, væresi; væmdi^- 
^at; 2, bættola^^at^ 3, boasstot 

Falskhed, s. 1, værrevnot; vær- 
ralaSvuot^ 2, bættolaSvaot^ 3, boassto- 
vuol. 

Falskelig^ adj. værralaS. 

Falskner, s. veriddakke. 

Falskneri, s. veriddakkam; ve- 
riddakkamvuot* 

Familie, s. 1, særro; 2, bæraS, 
Jeg hm* mange Børn og en storFa^ 
milie, must oQo mfinfdi læk ja staorra 
bæraS; 3, bærregodde; bærtegbatte; 
4, joavkko. 

Sv. pærad. 

10 



Fnmle 



146 



Fare 



Famle 9 v. 1, raiwot, t ei mørkt 
Værelse famler man medUændeme, 
sevndjis viesost olmuS raiwo giedai- 
guim; 2, /«m/e t To/en, boalbaSuvvat. 

Sv. stimpeldet. ' 

F am I en j s. 1, raiwom; 2, boalba- 
Subme. 

Fanden, 8. ftaodno. 

Fane, s. soattelivg. 

Fanebærer, s. livgaguodde. 

Fang, s. 1, fatmadas; 2, salladak; 
salladas ; 3, gavnek, Jernfang, ruovd- 
degavnek; 4, se Slag. 

Fange, v. 1, gidda valddet, jeg 
tog ham fangen^ valddim su gidda; 
fanges, gidda dillai 3addat, valddu- 
juwul; Tilfangetagelse, s. giddavald- 
dem; holde en fangen^ gidda dillest 
olbmu doallat; 2, (gribe i Luften^ 
dusstit, dnosstot, han fangede Bolden^ 
dttostoi liro; 3, gilli darvitet, fange 
i deres Snm^er, gielaidassasek dar- 
vitet^ 4, fange med en Slynge^ njoa-r 
rastet; 5, bivddet; 6, fange Lax, 
golddet. 

Sv. 1, ojget; 2, pivtet. 

Fange f s« gidda bigjujuwum. 

Fangehus, s. giddagas. 

Fangenskab,s. l,giddagasvuot; 
2, giddadille, geraade i haardtFan- 
genskab, garra, govva giddadillai 
Saddat. 

Fangevogter, s. giddagas gat- 
tijægje. 

Fangst, s. 1, bivddo, over den 
Fangst blev der Trætte, dam bivdo 
ald Saddai naggo, 2Jufso;3,juokko, 
al Fangst fra den Tid jeg kom, 
buok juokko dam rajast go botlim. 

Sv. salaha. 

Farbar j adj. 1^ manatatte, naar 
1 kjenåe at Fearet er farbart^ go 
dovddabættetraanatatte lædalkke; ma- 
natægje, Vejen er farbar^ manatægje 
læ gæidno; 2, jodetatte; jodetægje. 



Farbroder, s. i, yngre end Fa- 
der, Sæcce; 2, ældre end Fader, ække* 
Faders yngre Broders Barn, Sæceb ^ 
mkeb. Farbroders Bustruy ibme. 

Sv. 1, Sece; 2, jeke; eke. Ibme* 

F ar dag, s. sirddembæiwe. 

Fare, 8« 1, hætte, efterlade sine 
Børn nøgne udsatte for Fare af Vand 
og Ildy alasvutti manaides guoddel 
Sacce ja doIahædegæSSat; 2^vaddo; 
3, varre, paa dette Sted er der Fare 
for Livet, dam baikest he hægga- 
varre. Bringe, sætte i Fare, ud- 
sætte for Fare, hædostuttet, jeg sæt* 
ter mit Liv i Fare, hsBggam hsedo- 
stottam. VdsæUes for Fare^ hædo- 
Stuwat. Vden Fare, ikke farlig, 
ikke forbunden med Fare, hiedetæb- 
me* Hædetesvuot Borttage, befri for 
Fare, hædetuttet. BUve uden Fare, 
befries for Fare, hsedetuwat* 

Sv. 1, hete; 2, vahda; begive sig 
i Farey vahdai cakatet; 3, Tuoppe. 
Bringe i Fare, vahdol. 

Fa r e, v. 1 , mannat, fare i Mag, 3e- 
dost,hiljanmannat;/are tilHimmeleny 
albmai maimat; /orfe/ore, manatet, ila 
hamhavde opholdtsigtreDagehosmigy 
lodjeg ham fare, go golm bæive muo 
lut læi orrom, de su manatim ; 2y fare 
borty vuolgget; 3, jottet, jeg farer 
ikke med nogen Falskhed^ im jotfe 
ovtage værrevuodaiu; 4, farrit; 5, 
fare hastig forbi som en Skygge, 
«loiwot, suoiwalget, suoivanaslet; 
6, njifSot; 7, fare efter for at ind- 
hemte, njivSaldattet; 8, njivggit, Gni- 
steme fare ud igjennom RøghuUet^ 
Suodnamak njivggek ræpenralge olgus ; 
njivggalet, lader os fare ned afdenme 
Bakke! njivggalædno dam luoke vuo- 
lasl 9, ravggat, en Flis for i Øiei, 
smakko ravgal Salbmai; Tobak famr 
Søvnen tU at fare bort, dubak ravg- 
gad, suorgaha nakkarid erit; 10,rob- 



Fare 



14T 



Farvel 



mot, Æhmdene fare derpaa, deriy 
bædnagakdasarobmuk; ii^xW^Xynaar 
jeg hugger haardt Træ, da fare 
Flisene omkring, go ganra muora 
Soopain desmakkokriSSek; 12, Sirrat; 
Siraidet; 13, væiSetet; 14, balSetet; 
15, moISetel; 16, akievSetet; 17, rib- 
mal; 18, juoddat; 19, fare vild, Sa«- 
jadet; 20^ (behandle,) mmnnoå^; 21, 
Uide farej luoiUet, lad den Sag f are, 
iuoile dam aSSe; 22, gæwat,A4an/or 
ilde, bahaat sanji gævaL 

Sv. 1, mannet^ 2, voolgget; 3, 
joUel^ 4, jueddet^ befare forbi, y^tB^ 
sel; 6, fare hastig forbi som en 
Skygge, olketet, Fisken for forbiy 
qnele olketi; 75 valketet; 8,vajeldet; 
9, snjuketet; 10, iordnei; 11, fluet; 
l2yfarevild,i9L}meii 13, amokkatet; 
14, stobmot; 15, luitei* 

Faren y adj. være faren, aiggai 
boaUei; blive ilde faren med denne, 
Yuorradusai, hættai Saddat, i aiggai 
boattet dain; være ilde faren med, 
vaorradusast, hædest liet; i aiggai 
boattet; være vel faren med noget, 
borial aiggai boattet maineg^i. 

Sv. Blive ilde farete, arosel; kar- 
2aai potet; njedai 3addet. 

Farendes, adj. se farbar* 

Far fader, s. agja; Forfaders 
Fader, madaragja. 

Sv* aja; madderaja. 

Farlig, adj. l,h«dalai$ 2, rad- 
dola2; 3, varalaS; 4, sormalaS, et 
farligt Feir^ aormalai dalkke. 

St. 1. vdidala3, vadhalaS; 2, lattet 

F ar li gen, adv. 1, hætfalajjat; 
2, vaddolajjat; 3,varabiSSat; 4,8or« 
mdagjat. 

Farlighed, g. 1, høttevnot; 2, 
kedalaSvuot; 3, vaddolaSvaot; 4, va- 
rtlaiviiot; 5, sormaladviiot. 

Farm, s. farfome, en JBaadfarm, 
vanaafarbme. 



Formoder, s. akko; Farmoders 
Moder, madarakko. 

Sv. akka; madderakka. 

F ar so i, s. 1, golggedavd; 2, jot- 
tedavd. 

Sv. mannejepuoccelvas. 

Fart, 8. 1, manno, mannam; 2, 
jotto ; komme paa Fart, jottui boat- 
tet; jottem; jottam; jottamvuot; 3, 
gæidno. Komme paa Fart, jottat. 
Med en Fart, i en Fart, hoaposL 

Sv. 1, mannem; 2,kæino; 3,vuoI- 
gem, vuolgev; med en Fart, hækket, 
apait. jPoa JPaH, najaket, naarBaa* 
den faar sin Fart, ko vatnas najak. 

Fartøi, s. 1, skip; 2, vanas. 

Sv, 1, bakse, bausa; 2, skip. 

Fa r v and, s. favlle, dette Forvand 
kjender Jeg ikke, dam favle im diede. 

Farve, s. l,ivdne; 2, Materialet, 
baidno. Farveløs, adj. ivdnetæbme. 
Ivdnetesvuot. Miste Faxyen, blive 
farveløs, ivdnetuvvnt; berøve Farve, 
gjøre farveløs, ivdnetuttet. Miste 
Farve, om Dyr, i, baittet; 2, galk- 
koluvvut. Forandre Farven paa Dyr, 
galkkoluttet. 

Sv. paino. Miste Farven, virret, 
det JKlæde taber sin Farve, tatstrud 
virra. Som mister Farven, virre- 
takes. Virretakesvuot. 

Farve, v. baidnet. 

Sv. painet; painetet. 

Farvegræs, s. 1, jævne; 2,gil- 
dak; 3, madar, (Farveurt.) 

Far v ei, s. 1, jottemgæidno; 2, 
jodatak. 

Farve 1, 8. l,diervuodak,yejr tager 
endnu ikke Farvel, im vuost dier- 
vuodaid daga; ærrodiervuodak; 2, 
Forvell (Øndcet)til den, de Bort- 
dragende, mana, manne, mannat dierv- 
vanl 3, til den, de GjenbUvende, 
bace, bacce, baccet dierwan! 

Sv. l,tast ainl 2,tebe tist; 3,onro 
10» 



FarYcl 



148 



Fat 



pttoiisil 4, te goit tabalil te goit 
tan palen I 5, kUto poddolokost! 6, 
gonatl Sige Farvel^ 1, gonataMet; 
2, ailevie$ot 

Farver^ s. baidne. 

Sv. paineteje. 

Farvning, s, baidnem. 

Farvet, adj. 1, rvnfkStS^fierfarvei, 
moaddeivnasaS; 2, sUerkfarveU som 
har siærk Farve, cakkad ; 3, Soak- 
kad« IvnasaJ^at. IvnasaSvuot. 

Sv. cakkok, som har siærk Farve. 

Farveuriy s. livdnjo. 

Fas ty adv. se mesten. 

Fast, adj. 1, gidda, er det løst 
eller fast? orrogoluovosdaihe gidda? 
2, nanos, det f aste Land, nanna æd-> 
nam; en fast Gtund, Bolig, Beslut- 
ning, nanna vuoddo, orromsagje, arv- 
valus; 3, 6avg, gavgad; 4,savrre, et 
vel æltet Brød er fast, bnrist dap- 
pijawum laibbe savrre, Savgad læ; 
5,'davggad,dm Træ. Anse for fasty 
nanoiet. 

Sv. 1, nannok, nannas; 2, Sankes, 
Jaukok, ganka, «auges; 3j «aktok, 
fast Kjødy daktok piærgo; 4, sanre, 
om Kjød og Fisk. 

Fasty adv. 1, gidda, det er frosset 
fast Hl Bordet, galmi gidda bævddai; 
2, nanoset; nanosi; 3,6avd; 4, gavg, 
Savgad, han holdt fast, doalai Sav- 
gad; 5, savrret. 

Fasthed, s. 1, giddavuol; 2, na- 
nosvuot; 3, Savdvuot; 4,2avgadvuot; 
5, savnrevuot. 
.» Fastboende^ s. og adj. asse. 

Faste, s. 1, borakættaivuot; 2? 
iSassto. 

Sv. 1, porrokorrom; 2, fasto. 

Faste, v, borakæUai orrot Fa- 
stende^ borak; borakæUai; ef/a^/etnie 
Hjerte, vuosste, idtfedes vaibmo, jeg 



er endnu fastende^ tdtfedei vaibmo 
ain must læ. 

Sv. porrok orrot; /iisleitrfe, porrok. 

Fasten, s. borakættai orrom. 

Fasteprædiken, s. fasslosardne. 

Faster^ s. stessa. 

Sv. 1, sæsa^ 2, Moders Faster, 
akkalakko. 

jFa * lAo/rfe, v. A.blssidattet,bisst- 
nattet, fastholde Opmærksomheden, 
darke}vuodabissidattet,bi8aanattet. B. 
Fastlioldes, bissanet* 

Fastholdelse, s. A. 1, bissidat- 
tem; 2, bissanaitem. B. bissanæbme. 

Fasthængen, s, bissancbrae j 
bissom. 

Fastland, s. 1, nannam; 2, gådde, 
han er ikke paa Øen, han er alle^ 
rede ga^et paa FasUdndet, snihist i 
læk, manai jo gaddaL 
#Sv. nanaam. 

Fastne, fastnes, v. 1, giddanet; 
2, nannosmet; nanofflnuwat; 3,2avg- 
ganet 5 4, savrrot: savrasmet; 5,bis- 
sanet; 6, darwanet; 7. coafcanet^ 
8, roakkaset; 9, davgganet ; 10, stalk- 
kat; U,snalkkat$ 12,boalbbaset; 13, 
vavddat; 14, dakkanet; 15, bakkaset. 

Sv. 1, nannot; 2, tobrennet; 3, 
vantet; 4, saurot; 5, saktet; 6,njom. 
keiet; 7, tæppot. 

Fastsætte, v. 1, mærredet; 2, 
bigjat 

Sv. 1, meretet; 2, piejet 

FastsættelseyaAymærtedmbme; 
2, bigjam. 

Fastlage, v, giddavalddet. 

Sv. tuobbelet. 

Fasttagelse, s. giddavalddenu 

Fat, adv. 1, (beskaffent,^ hvor^ 
ledes ^ det fatl moftlæ; hvorledes 
er det fat med dig? moft æl»k? mi 
dillid, maggar dille dust lm? det er 
slet fat med os, nævrre dille mistlæ; 



Fal 



149 



Fede 



a, fauy gribe^ iage fat i, fcttit^ 3, 
iage fat paa et ^beide, riebmat. 

Sv. i, vQokak; matne vuoken le 
lodn? 2, faUatel. 

Faining, s. lodkacknot. 

Fattej v. \. doppit; 2, fettit; 3, 
«rvedet; 4, fittit; jeg fatter det ikke, 
im dam arved, fitte; 5, valddet, fatte 
Kjærlighede Hod til €% rakiswoda, 
vaSe gmiagen valddet; 6, fatte sig 
kart, oaaekassat sardnot^ 7, faite sig, 
lodkadattet-, 8,oacodetjeoa8. Fattet, 
se ferberedet. 

Sv. 1, fattatet; 2, sorjot; 3, akenot 

Fatteevne, s. 1, fietio; 2, fit- 
timvuot, hvad /undrer, nmtr baade 
I/gst og Fatteevne er der, mi doaila, 
ffo sikke iiallo ja fittimvaotta læ; 3, 
fieéolaSvimt. 8om har Fatteevne, 
\, arvedægje; 2, fiedolai. Som ikke 
luMTj mangler Fatteevne, fiedotæbme. 
Mangel paa Fatteevne^ fiedoteavnot. 

Sv. Som har Fatteevne, skeneles; 
skenok; skenolai. 

Fattelig^ adj. arvedatte. 

Fatteligen, adv. arvedattamlak- 
kai. 

Fattelighed, s. arvadattamvuot. 

Fattes yV, vaiilot, hvad fattes dig? 
mt vaiilo doat? 2, yadne Jeg f åttes Tid, 
vadnedille must læ; 3, der skal ikke 
fattes paa Synd eller Nød, suddo daihe 
hættevanes i læk. 

Sv. ij vailot; 2, katot. 

Fatte slig 9 adj. vaivaSIagan. 

Fattig^ adj. 1, vaivaS, aldeles 
fattig, SappiavaivaS; 2, gæfhe; 3, 
nævrre, hms i umiddelbar Modsæt^ 
ning til rigi fattige Bøm og rige 
Børny nævrre manak ja javalai rna- 
nak. Blive fattig^ nævrrot 
. Sv^ 1, vaivesj 2, kove^ 3, iiæjo. 
BUve fattig, 1, hæjonet; 2, njaskaset. 

Fattigen, adv. vaivaSet» 

Fattigdom, s. 1, vaivaivuot; 2, 



gæf kevQOt, diA bringer os i Fattig- 
dom, dat dakka min vaiva3vutti, gæfhe- 
vutti; 3, nævrrevuot 

Fattigvæsen, s, vaivaSrakadus. 

F av er, adj. favrro, vakker og 
fatver, gabes ja favrro. Faverhed, 
8. favnrovaot Anse f^sr f aver, fav- 
roSet. Blive f aver, teLYTOsmeX. Gjøre 
faver, favrosmattet. 

Sv. fauro. Faarotw 

Favn, & 1, -fatale, jfatmo; 2, sal, 
salla, dette sidste ogsaa Maalet, en 
Favn Brænde, maorrasal. En Favn 
fuldy ij fatmadas; 2, salladak, aalla- 
das. Favn-y favnehmg, sallasaS, de 
bragte favnlange Stokke^ sallasaS 
^daid si bofte. 

Sv. i, fatme^ 2; sal. 

Favne, v. 1, fataiot; fatmodet; 
fatmastet, tag dette Hø i Favnen, 
fatmast daid suinid; 2, salastet. 

Sv. 1, fatmet; 2, sallastet. 

Favnen, s. 1, fatmom; fatmo*^ 
dæbme; fatmastæbme; 2, salastæbme. 

Feber, s. Sv. sot, sutla, Aan lig- 
ge^ ^9 i Feber, suttast le puooeni^l 

Februar, s. 1, februar: 2^ gov- 
vamannod; første Februar, ginlelmis 
bæiwe. 

Sv. kuovamano* 

Fed, adj. 1, buoidde; 2, asvas; 
3, sælbas; 4, njavkad; 5, jolle; 6, 
det Fede i Hjertet, mor62e; 7, vu- 
gji; 8, være fed, addamin læt; gad- 
magin læt; 10, biddai, om Træer. 
Blive fed, federe, 1, buoiddot; buoi«- 
datallat; 2, adaiduwat^ 3, asvasmet. 
Fære fedsmagende, njavkidet. 

Sv. 1, puoitak, puoite, puoites; 2, 
jivajes; 3, jolle; 4, være fed, ad- 
damesne, addamin let; 5, kadmeken, 
kadmekisne let 1, t^ioitot; 2, adas- 
mouvet, addasmoet, adast«£et; 3, kad- 
motel; 4, Salget. 

Fede, v. 1, buoiddodet; 2, adai- 



Fede 



150 



Felt 



duttet; 3, asvastet; asvasmattet; 4, 
njavkidattet. 

Sv. puoitotet* 

Fedhedy s. 1, buoiddevuot; 2, 
asvasvuot; 3, sælbasvuot; 4, njav- 
kadvuot; 5, vugjivuot; 6, biddaivaot. 

Ferfme^ s. 1, buoidde; 2, bidde, 
i Træer. 

Sv. pnoite. 

Fedty 8. 1, vuogja; 2, buoidde; 3, 
mor56e; 4)njif5o; 5, njagSo; 6 Jolle; 
jollebuoide; 7, alasbuoidde; 8, gad- 
mag; 9, Solos; 10, ukso. Skyde 
Fedi^ Fedme fra sig, 1, badnjodet, 
badnjot; 2, Zaridet; 3. gallaget; 4, 
vuoSSot FediCy vuojatet* Afkoge 
Fedt af Sæl, Hval, ø. fl. v. biddet 

Sv« 1. vaoiJ9 2, pnoite; 3, alias* 

Fedt ei, adj. vuogjanaga. 

Fei, adj. som snart dør^ Sv. 1, 
svaiges; 2, faiges. 

Fegtej o^ v. Feide, o. s. v., se 
Stridy Krig, Vveuskab. 

Feigy adj. argge, arggelagan. 
Blive feig, arggot. Gjøre feig, arg- 
godeU 

Sv. arge, arges, argok. Argot. 
Argotet. 

Feigt, adv. arggelakkai. 

Feighed, s. arggevaot. 

Feil, s. 1, vikke, Avor er FetVcn? 
goggo læ viidte; 2, mæddados; 3, 
meddugasvuot; 4,nkkom; 5,inaidne; 
6, eggir, eggirvuot. Faa Feil, 1, 
eggarastet; 2, eggirduwat; 3, rik- 
Suwat. Faraarsage Feily 1, eggir- 
duttet; 2, rikSuttet. 

Sv. 1, mæddo; 2, ejem; 3, valpe; 
4, vikke; 5,iiiaiiie. Faraarsage Feil, 
mainetattet. 

Feil, adj. boassto. 

Feil, adv. 1, boasstot; boassto 
lakkai; 2,mæddel, skydefeil,m9dååel 
baSSet, se forbi. Slaa feil, 1, vælttet ; 
2, mæddet, da slaar ali Haab feil. 



dalle buok dorwo væltta, mædda; 3, 
se mislykkes^ iage feil o. #* v., se 
feile. 

Sv. l,poitot; 2, mæddelen. Veltet, 
ikke slaa hans Ord feil, æh so pa- 
koh velte ; mæddet ; iage feily masteteU 

Feilagiig, adj. 1, boassto; 2, 
mæddalaS. 

Sv. 1, mæddokes ; 2, vikkalaS. 

Feilagtigen, adv. boasstolakkai. 

Feilbary adj. mceddadægje. 

Feilbarhedy s. mæddadamwot 

Feile, v. 1, mæddet, /ey /et/eile^ 
tog feil af Vejen, meddim gæino; du 
feilede forbi, meddik baldast; mæd- 
dadet, da vidagligen feile, gojuokke 
bæive mi læp mæddadægjek; 3, rik- 
ket; 4, iajadet; 5, ægjet; 6, vælttet, 
det kan ikke feile vi jo. moa vinde, 
i mate vælttet åtte mi vuoittep; 7, 
se mangle, skade. TilbøjeUg tU ai 
feile, ægjalas. Ægjalasvuot 

Sv. 1, mæddet, mæddot; 2, ejet; 
jejet, jæjet; 3, Sajanet. Den som 
feiler, jejos; jejedakes. 

jPei7/ri,adj*maidnetæbme. Mud- 
uetesvuot. 

Feil g re b, s. boasstovuot. 

Feils kud^ s. lappadbaSSem. 

Feilslagen, 9iå]. feilslagne For* 
haabningery bettujuwum doaivok. 

Feiltagelsey s. ægjem. 

Sv. ejem. 

Fe il ir in, s. mæddadus. 

Feire, v. bassenadnet. 

Feje, v. suoppalastet 

Sv. 1, Saudnjot; 2, væjatet. 

Feining, s. suoppalastem* 

Fejekosi, s. suoppal. 

Fejeskarn, s. luodne. 

Sv. cumpce. 

Felberedery s. nakkidmæidde. 

Sv. nakkitalteje. 

Feliy 8. ai drage aifeUs^i Felten, 
soattai mamiat. 



Fem 



151 



Finde 



Fem 9 iram. card. 1, vit; 3, vidas. 
Fem Gange, vitti. 

Sv. 1, vit^ 2, vitas. 

Fem te ^ num. ord. vidad» For det 
femte, vidadest; vidadaS§i; forfemie 
Gang, vittaSi. Den femte Dely vi- 

dadas. 

Sv. vitad. Vitadest Vitades. 

Femten^ num. card* vit nubbe 
lokkai. 

Sv. vita mubbe lokkai. 

Femtende, num. ord. 1, vidad 
nubbe lokkai; 2, vit nubbe logad. 

Sv. vitad mubbe lokkai. 

Femti, num. card. vit loge. 

Sv. vita lokke. 

Ferie, s. assto. 

Ferm , adj. 1, doalmalaS ^ 2, dæppe. 
Doaimala^at. DoaimalaSvuot. 

Fersk, adj. varas, Varaset. Va-* 
rasvuot. 

Sv. varras. 

Fest, s. basek. 

Sv, passe. 

Festdag, s. bassebæiwe. 

Fest li g^ adj. basse. 

Festligholde, v. bassenadnet. 

Festligholdelse, s. bassenad- 
nem. 

Fielfras, s. gædkke. 

Fiende^ s. 1, va39alaS; 2, Sudde. 

Sv. 1, vaSSolaS; 2, Sude. 

Fiendsk, 9Lå],y9Si9i. Va^aivuot, 
vaSSevuot. 

Sv. va§j3olB3. 

Fiendtlig, adj. vaSialaS. YaSSa- 
Uk^at. Va3Sala3vuot. 

Fil, s. fil. 

Sv. filo; svilo. 

FiUy v. 1, sagjit; 2, fiOit. 

Fille, s. 1, lincce; 2, raissko. 

Fillet, adj. linccai. Være fiUet, 
gaa fillet kUedty lincadet. Liuccaivuot. 

Filspaan, Filstøv, s. maiUe. 

Sv. filomsmuolke« 



Finy s.sabme; sameia? ; SuomalaS, 
Finlamder. 

Sv. sabme; sabmelaS. SuomalaS. 

Fin, adj. 1, fines; 2, vuorje, (tynd)-, 
3, davje, (tø/^; 4, smawa, fint Mel, 
smawa jafiTo ; 5, basske, (trang,) en 
finSigtyb^skes sifla; 6, cægge, (tgnd,) 
en fin Traad^ ceggis suodn. 

Sv. 1, segges, (smal); 2ySmaives; 
smaives jafo, smaivak. 

Fint, adv. 1, fidnaset; 2 vuorjet; 
3, davjet; 4, smawaset^ smawasi; 5, 
bassket; 6, cægget. 

Finhedy s. 1, finesvuot; 2, vuor- 
jevuot; 3, davjevuot; 4, smavvavuot; 
5, basskevuot; 6, cæggevuot. 

Finde, v. A. 1, gavdnat, jV^r har 
endnu ikke fundet min Datter 
saa at jeg har talt med hende, im 
læk vela nieiddam sagaidi gavdnam; 
lade finde, gavnatet, lad mig finde 
Naade far dine Øinel gavnatifSik 
munji armo Salmidadaudast! 2, finde 
Feiy frem, ud, dagjat, /Etuier <IuimI? 
dajakgo olgus^ dajadet; 3, finde det 
Rettey Bedste, dæittet, jeg finder det 
beds te, dæitam bnoremus; 4, finde 
paay hutkkit; 5, åo\ddBty (føleykjende,) 
jeg finder mig endnu ikke stærk nok, 
im vela dovda jeSSam dam made dier- 
vasen; finde sig besværet, dovddat 
je6as lossodattujuwum; 6, finde sig 
tilfreds paa et Stedy i sin Stilling, 
duttavaS læt baikest, dfllestes. B. 
Finde s, 1, gavnadet, her skulle vi 
findes, (mødes,) dasa galggap mi gav- 
nadet; 2, gavnataddat, jB/lerreliititjfer, 
ifølge hvilke man findes som en 
Løgner, sagak, mai gæSSen gielesen 
gavnataddat; lade sig finde, gavna- 
dattet jeSas, ilu lader dig finde dery 
gavnadattak jeSdad dasa. Heldig i 
at finde, i, gavdnel; % gavniS. 1, 
Gavdnelvuot^ 2, gavniSvuot. 

Sv* A, 1, kaudnet; endnu er det 



Viiftde 



152 



Fiskedræt 



Søhbjerg ikke fundeiy kattdiiek le 
anje tat silbavarre; kaudaetet; 2, 
teltet. B. kaudnetaUet Funden^ kaad- 
ROks, enfundenØxe^ kaudnoks akio. 
Som kan findes^knndnos^ deierikke 
tU at findcj det kan ikke findeSj i 
le kandiios* 

Findeløn^ s. l^lodnts; 2, gave- 
nambalkka; 3^ oUamaj* 

Findeny Finding, s. A. l,gavd- 
Ham, det er ikke til at finde, dat i 
læk gavdaamest; 2^ dagjam; daja- 
dæbme; 3, dæittam; 4, hutidum; 5> 
dovddam. B. gavnadæbme ; 2, gavna- 
taddam. 

F in der ^ g, gavdne. 

Fin ding, se Fund. 

Finger, s. 1, suorm; 2, Zuvdde; 
l^ejre med Fingeren, di^otet SuTdiiL 
Lillefingeren, iænkS, SiagiS, SelkiS; 
orbis ; 3, Langfingeren, gtffiksaorm. 

St. 1, suorm; 2, 2ute. Lillefinger, 
ieiet', Pegefinger, 2a2ok. Swn /lor 
Fingre, snormek. 

Fingerbøl, s. suormagoaUe. 

Sy. snoTBiakote. 

Fingerring, g. saormas. 

Sv. suormes. Forsyne med Bin- 
ger, suormestet. 

Finlandy s. suomaædnam. 

Sv. suomaednam. 

Finlandsk, adj. suomalaS. 

Finlænder, s. suomalaS. 

Sv. saomalaS. 

Finne, s. suoue. 

Sv. Sttomalai. 

Finne pma Fisk, & l^agelvæ&e; 
2, rogge; Finne paa JBellefigndre, 
radkke. 

Sv. viddek. 

Finne, s. 1, aejakas; 2, sifBes. 

Sv. Sasme. Finnet, 2asmak. 

Finsk, adj. i,Clappisk,)s9me\Bi; 
finsk (lappisk) Sprog, samegiei; paa 
Finsk, ssmsBjjegiænker efter hwnr' 



ledes det er paa Finsk^ smietam mofl 
læ samas. Tale Finsk, gamaitel; 
tale en til paa Finskj samestattet; 
2, se finlandsk, Finlænder. Tale 
Finsk, suomastallaty/Sfn^A: Sprog, sno- 
magieL 

Sv. 1, se Lap, lappisk^ 2, sno- 
malaS. 

Finte, 9. skuSSesadne. 

Finte, v. skuSZit. 

Fip, s. gæSde. 

Fir ben, s. Sv. tyjjol. 

jFf re,num.card. 1,/ire 7e/le,nj»Ilja 
goade ; fire og femti, gadad lekkai njæl- 
Ija; 2, njieljas. Fire Gange, njellji. 

Sv. 1, nelje; 2, neljes; neljek. 

JFire, v. A. 1, luoittet, jfir paa 
Skautet I Inoite skaut I 2,IoaSJat, du 
skal fire paa Brasen, loa^at galgak 
kaftan; lojjit, fire og hale, luoittet, 
lo^Jit ja duopadet; B. vuollanet» ftre 
for den Stærkere, gievrabbo audast 
vuollanety luoittet. 

Firen, s. A. i,luoittem; 2,loaS- 
gam, loghnj B. vuollanæbme. 

Firsprang^ s. gunno. 

Sv. vainkem. 

Fisk, s. guolle. Fiskene, Stjer^ 
ncnebilledet, gallabardne. Fiskeho^ 
veder, som koges til Kreaturene, 
liebmasak. Fattig paa Fisk, guole- 
tæbme, denne Egn er den fattigste^ 
bar størst Mangel paa Fisk, dat 
guovllo guoletemus læ. Mangel paa 
Fisk, gaoletesvuotta^ Mangel paa 
Fisk alene for Feirets Skyld, guo- 
letesvuotta duSSe dalke g»25en. 

Sv. quele. Smaafisk, 1, vejek; 
2, kedkekeh. 

Fiske, v. 1, oaggot; 2, bivddet 

Sv. 1, pivdet; 2> jammet. 

Uskedam, 8. guolleladdo. 

Sv. quelepaodo. 

Fiskedræt, s. 1, oaggom, t ei 
Fiskedræt, oft oaggomest 



Fiskedræt 



153 



Fj erne 



Sv. pivdo. 

Fiskefangst^ s. guollefidnig. 
Sv. salaha. 

Fiskegarn, s. 1, fierbma, 2, se 
Gam* 
Fiskegrund, 8, njaor. 
Fiskekrog, s. vuog. 
Sv. og 5 vuog. 

Fiskelever, s. en Rei af Fiske- 
lever, Fisketarme og Kræklinger, 
mæsste. 
Sv. mesto. 

Fiskemave^ s. gattemak. 
Fiskepark, s. gaoUeladdo. 
Fisker, s. 1, oaggo; 2, bivddar; 
3, guoIIeolmuS. 

Fiskeri, 8. 1, oaggom;2,bivddem. 
Fiskerig, adj. guoUai, en fiske* 
rig Søy guollas javrre. Giiollaivaot. 
Sv. quelai. 

Fiskeruse, s. mærdde. 
Sv. mærdde. 

Fiskeskjæly 8. Suobmo. 
Sv. Suom. 

Fiskeslo, s. sloakko. Udtage 
Sloen, Indvoldene, slokkit. 
Fiskespore, s. guollebæcek. 
Fiskestime, s. l,Iubme; 2,guol- 
lehivvudak. 
Sv. oivates. 

Fis kesø,8. vakko, fakko. Småge 
of Fiskesø, vakkonjaddat. 
Fiske ørn, s. Sv. quelek. 
Fjante^ s. njalvas oImu§. 
Sv. kaives. 

Fjantet, adj. njalwai. Njalwai- 
vnot Bære sig fjantet ad, njalwat. 
Sv. kaivestet. 

Fjas, 8. i, hoalSSe; 2, joavdelas 
a§Se, han har altid saa meget Fjas 
for sig, alelessi joavdelas a§§id, joav- 
delasvuodaid adna; 3, det er Fjas 
med ham, i æle diervvan. 



Fjase, v. 1, hoal5edet; 2, joav- 
delas, du§3ala3 læikaid adnet. 

Fjed, 8. lavkke. 

Sv. lavke* 

Fjeld, s. 1, daodar: 2, 2ærro} 
3, suoddaroaiwe. 

Sv. 1, duodar; 2, Særro; 3, quou-- 
tel; 4, puovd. 

Fjeldboy Fjeldbonde, s. bagje- 
o1mu3. 

Fjel dbg, s. bagjesid. 

Fjeldfin, s. bagjeoImuS, bagje- 
sabme. 

Sv. varesabmelaS. 

Fjeldfolk, s. bagjevæk. 

Fjeldryg, s. 1, duodar-, 2, varre- 
sælgge. 

Sv. kor; suolokor. 

Fjeldtind, s. gaissa. 

Fjéldørret, s. ravddo. 

Sv. raudo. 

Fjerde, num. ord. njæljad, for 
det fjerde, njæljadaSSi; njæljadasast; 
den fjerde Del, njæljadas* 

Sv. neljad; neljadest; neljades. 

Fjerding, s. njæljadas. 

Fjerdingaar^ s.jakkenjæljadas. 

Fjerdingvei, s. 1, bædnegul- 
lam-, 2, millenjæljadas. 

Fjern, adj. l,gukka; 2,gukken- 
orro, han drog i det Fjerne, til 
fjerne Lande, gukkas manai, guk- 
kenorro ædnamidi ; * det Fjerne saaes 
en Baad, gukken oidnujuvui vanas. 

Sv. i, kukke; kukkas, kukken; 2, 
meSe; meSos; meSen. 

Fjernt, adv. gukkas; gukken. 

Fjernhed, s. gukkavuot; gukken- 
vuol. 

Fjerne, v. A. l,olgudet; 2, dob- 
bedet; 3, davedel; 4, gaiddadel, //erne 
en fra vort Samfund, gaiddadet, 
olgudet muttom min særvest. B. 
Fjerne sig, fjernes, {, olggonet; 2, 



Fjerne 



154 



Flage 



dobbanct, gaaet* endnu l^engere^ far 
at vi kunne fjernes mere, vuolgrget 
ain, vai dobbanifcimek ; 3, dawanet, 
Baaden fjerner sig fra Stran- 
deHy vanas dawan gaddest; 4, gaid- 
dat, synes det at fjerne eller nwrme 
sig? orrogo gaiddemen daihe lakka- 
næmen? at vi ikke skulle fjerne os 
fra hans Ord, amamek su sanin erit 
gaiddadaddat; Sproget fjerner sig 
lidif giella gaidelasta. 

Sv* A.l, tuobbetet; 2, meSetet; 3, 
pignotet. B. 1, tuobbanet; 2,mcSanet, 
fjerne sig langt, lidi længere^ meSan 
meCas, meSebug; 3^ pignonet. 

Fjernelse, Fjemen, s. A. 1, ol- 
gudæbme; 2, dobbedæbme; 3, dave- 
dæbme; 4, gaiddadæbmc. B, 1, ol- 
gonæbme; 2y dobbanæbme; 3, dav- 
vanæbme; 4, gaiddam. 

Fjert, s. 1, buosskoin; 2, jussom. 
Bnosskot^ jnssot 

Sv. puoskes. Puosket 

Fjog, fjollet, se fjantet. 

Fjor, adj. dimaS, dimaS jage; 
fjorgammelt Met, dimaS jaffo, dimaS 
jage jaffo ; ifjor, adv. dimag; fra ifjor, 
dimaSest; indiil ifjor, dimag ragjai. 

Sv. tibmaS; tibma; UbmaSest. 

Fjord, vuodna; lidt nænnere 
F/orden, vuodualækka. 

Sv. 1. vuodn, det hiderste a f en 
i}oriI, vuodnamokke; 2,']9Xgn,(Slætte 
skjult af rand.) 

Fjorten, num. card. njællja nubbe 
lokkai. 

Sv. i, nelje mubbe lokkai; 2, nelje 
lokke nain. 

Fjortende, num. ord. 1, njæljad 
nubbe lokkai; 2, njællja nubbe logad. 

Sv. i, neljad mubbe lokkai ; 2, neljad 
lokke nain. 

Fjot, o. s. v. se Fjante. 

Fjun, 8. Sv. i, agge; 2, navva. 

Fjæder^ s. l,dolgge, ribbe, rive 



Fjæder, dolgid gasskit; 2, boj; 3, 
det Inderste af Fjæderen, gabme. 

Sv. 1, tolke; 2, pas; 3, Fugle- 
Halen, pattom ; 4, Fjæder til at skrive 
med, skoroc. 

Fjwderløs, adj. hbme^ den Tid, 
i hvilken Fuglene ere fjæderløse^ 
labmeboddo, loddelamboddo. 

Sv. labma, en fjwderløs Fugl,\abme; 
labma lodde. Blive fjwderløs, hbmoi. 

Fjwl, 8. fiello. 

Sv. fiællo. 

Fjwre, s. 1, gådde; 2, fierwa. 
Fjwreprist, en Fugly gaddevirniS. 

Fjøs, 8. oamegoatte. 

Sv. puvekote. 

Flåa, v. l,njuowat; 2^ flåa Ren" 
fødder, gavllot; 3, Bark a f Trwer, 
loggol. 

Sv. 1, njuovet; 2, njasket5 3, skid- 
det: 4, saéSet; 5, luepket; 6, logget. 

F lab, s. vælsse. 

Sv. hamse. 

F I ad, adj. 1, duolbas, den flade 
Haand, duolbba giet J det flade Land, 
duolbba ædnam; 2, se skamfitld. Det 
Flade, Inderste i Haanden, 1, vai* 
mos; 2, læppe. A/iVe/fail, dæppanet. 
Gjøre flad, 1, dulbbit; 2, dæppanatlel. 

Sv. 1, tuolpa, tuolpes, en flod Sten, 
tuolpa kedke; 2, luobbo, luobbokæt^ 
3, bleS; fladnwset, bleSe njuonak ; 4, 
plakko. Det Flade i Haanden, 
lopo. 

Fladt, adv. duolbaset. 

Sv. plakkot, ligge fladi, paa Flad- 
siden, plakkot jalkahet 

Fladhed, s. duolbasvuot. 

Fladbrød, s. bæsselaibbe. 

Flade, s. 1, jalgadas^ 2, duolb- 
basvuot. 

Sv. jalget, jalgot 

Flage, s. i, gappalak; 2, balddo, 
en flydende Isflage. 

Sv. peke. 



Flaggermus 



155 



Flok 



Flaggermus^ s. Sv. hessen* 

Flagre^ v, 1, Hppat; 2, livardet; 
3, livSardet, Luen flagrer^ dolla- 
njuovS livSard; 4, rappat; ravaidet, 
Fuglen flagrer i Snaren^ lodde rappa, 
ravaid gielast; 5, rafSat, Duen fiag^ 
rede næsien ned paa Havedei^ masa 
de oaive ala ravSai duvva. 

Sv. l,slalvetel; 2,slib6ot; S^slap- 
Set; 4; strappat; 5, strapketet* 

Flagr en^ s.l,lippam;livardæbine; 

2, livCardæbme; 3, rappam; ravai- 
dæbme; 4, raCSam. 

Flak, adj. se flad. 

Flakke, v. se flække. 

Flakke, v. golggal; golgadel. 
JEh som flakker omkring, golgolaS. 

Sv. kolket 

Flak ken y 8. golggam; golga- 
dæbme; golgolaSvuot. 

Flakne, v. se fiwkne. 

Flamme, 8. njuovS. 

Sv. snjipSo. 

Flamme, v. 1, njivgetet, Ilden 
flammede, dolla njivgeti; 2, njifSot; 

3, livardet, Nordlysene flamme^ guov- 
sakasak livardek. 

Sv. snjnvet. 

Flammen, s. l,njivgetæbme; 2, 
njlfEom; 3, livardæbme. 

Flaske, 8. 1, flassko; 2, afNæ- 
ver, gievlak; 3, boarlte. 

Sv. 1, fiasko; 2, sligna. 

Flaske sig, v. gæwat. 

Flaskefodery s. laskur. 

Flau, adj. 1, laiwe; 2, væga- 
tæbme; 3, se skamfuld. 1, Laiwe- 
vuot; 2, vægatesvuot. 

Flere, adj, moadde, der ere flere 
JUile til FjeUbyenj moadde bædDO- 
gidlam læ siddi. Be flesle, ænaS. 

Flerhed, s. ænaS; ænaS bælle; 
ænaSvuot; ænemuSvuot. 

Fleraarigy adj. moaddejakkasaS. 

Flertallet, s. ænaS; ænaSlokko. 



Fleregange, adv. moaddegærdde. 

Flereslags, adj. moaddelagaS. 

Fleresteds, adv. moaddebaikesl, 
-baikin. 

Fleska s. spidnebierggo. 

Flette^ s. bargis. 

Flette, v. l,bargedet;2, ruvddit, 
Slædebaatidene ere flettede, gerissuo- 
nak ruvddijuwnm læk. 

Sv. parkaltet; parketet. 

Fletten, g. 1, bargedæbme; 2, 
ruvddim. 

Fletning^ s. bargaldak. 

Sv. parkaltak. 

Flid, s. viiSalvuot; se Forsæt. 

Sv. æljo; anvende Flid, vaikotet. 

Flik, 8. duoi)as. 

Sv. tuogi)es. 

Flikke, v. 1, njallot; 2, duogi)at. 

Sv. taogiieU 

Flink, adj. 1, doaimalaS; 2, Sæppe. 

Sv. Seppe. 

Flinkt, adv. doaimalaj^at. 

Flinkhed, s.iy ddaimalaSvuot; 2, 
Sæppevuot. 

Flint, 8. didno. 

Sv. lidno. 

Flint, s. se Gevær* 

Flis, 8. i, soades: 2, færrahas. 
Saare, stikke med Flis, soadestet, 
Jeg stak en Flis i Haanden, giettam 
soadestim. 

Sv. kara. 

Flittigy adj. vigSal. 

Sv. 1, va5§el; 2, æljok. 

Flittigen, adv, vis3alet. 

Flittighedj s. vi33alvaot. 

Flod, 8. dædno; mdno. 

Sv. ædno; jeno. 

F lo dy s. (liøU Fond,) 1, uUe^ 
2, oUe, / Bavet er Flod og Ebbe, 
mærast læ oUe ja fierwa. 

Sv tulve. 

Flod, s. Sygdomn^en, golggam. 

Floky s. 1, doakke; 2, 5or; 3, 



Fiok 



156 



Flytte 



gappala. Renflokk gappalaboccu, 
boccucor; 4, om Udyr, valvve; 5, 
om Fugle- moag; 6, lup; lubm; 7, 
om Ryper, moatte. 

Sv. 1, fluok; 2, tokke; 3, korrek; 
4, tradjo; 5, nauka; 6, valvve; 7, 
muos. 

Flokke sig^y. Sobmaluwat, Hun- 
dene flokke sig til ham, bædnagak 
2obinaIuwek su ouddi. 

Flokkevis, adv. 1, dokki dokki; 
dokkalagai. Stryge flokkevis om, 
valwot, om Vlve. 

Sv. 1, tokki tokki; 2, Sorreki Sor- 
reki; 3, naukai naukai; 4, muoseki 
muoseki. 

Flom^ s. dulvve, hele Sommeren 
igjennem stod Elven i Flom, Sada 
gæseg dulvest læi dædno. 

Sv. tulve. 

F lom lid, s. dulvveaigge. 

Flory fi. se Rlomslring^ Felstand, 

Floi^ adj. l,govddo; 2, govddel. 
Blive floi, govddot. Cjøre flot, 
govdotet. iSe overdaadig. 

Sv. kobdeles. Kobdot. Kobdolet. 

Flue, s. Suorrok. 

Sv. iwrok. 

Flugt, 6. 1, girddem, Fuglens 
Flugi, lodde girddem ; Skyde en Fugl 
i Flugien, girdededines lodde bac2et; 
2, manno; 3, jotlo, Kuglens, Pilens 
Flugi, luoda, njuola manno, jotto; 4, 
Handlingen ai flygte, bataræbme; 
battanis, vi toge Flugten for Røgen^ 
battanissi vulgimek suovast. Drive 
paa Flugt, batarattet, drive sine Fien- 
der paa Flugty vaJSala^aidæsek bata- 
raitet. 

Sv. haletem^ 2, palerem. 

Flux, adv. dakkavidi. 

Fly, v. addet, fly mig Bogen, 
adde munji girje. 

Fly, v. se flygte. 



Fly de, v. 1, govddot, « favl f^mtrf 
flyderBaaden ikke op til S/romieti, 
coaga sist vanas i govdo gaddai; gov- 
didet, Sneen trykker Isen ned og 
Våndet f lyder op, muota dædda jeqa 
ja Sacce govdid; 2, golgged, (rinde,) 
golgadet, hans Tale f lød som Elven 
i Flom, su sardne dego dulwejok 
golgadi; 3, (flyde over^) govddat, 
alle Elve fløde over, jogak buok 
govdde ; 4, flyde over et Kars Bred- 
der, stil66ot; 5, abbot^ 6, se komme 
af. Som flyder, govdel. Govdelvuot. 
Flydende^ adv. }Oiieleij tale flydende, 
jotteict sardnot. 

Sv. 1, kolket; 2,2avet; 3, kobdot, 
Træ flyder paa Våndet, muorra kob- 
do cacen nal; 4, lættot^ 5, flyde 
oveTy tulvet; 6, abbeset; 7, flyde 
ovenpaa^ som Fedt, ^arebdet. Som 
flyder, 1, kobdel; 2, luBskoSy flydende. 
Gjøre flydende^ lusskelet. Flydende, 
i, kolkeje^ 2, snjoreje. 

Flygte, v. bataret, bataraddat 

Sv. pateret. 

Flygtig, adj. 1, bataradde; 2, 
girdde, du er meget flygtig ad dig, 
don læk melgad girdde; 3, glrddel; 
4, girddes; 5, goIgoIaS. 

Sv. 1, patereje; 2, molsotakcs. 

J^ha^^a^^^ a^Jv. 1, golgolaj^at; 
2, hoapost, dette Arbeide er gjorl all 
for flygtigen, dat barggo læ dakku- 
juvvum appar hoapost. 

Flygtighed, s. 1, bataraddani- 
vuot; 2, girddelvuot; 3, hoappovuot; 
4, golgoIaSvuot. 

Flygtlingy Flygtningy s. bata- 
rægje; bataradde. 

Sv. patereje; patur; paterva. 

Flyndre, s. l,bodrek; 2, guor- 
mak; 3, findar. 

Flytte, v. 1, sirddet, flytte en 
Kirke, girko sirddet f hjælpe at 
flytte- sirdetet, jeg reiser, for at 



Flytte 



157 



Fod 



Igælpe ham ai fJyUe, vuolgam su 
sirdetet; sirdaSet, Sygdommen flyiier 
sig hid og did langs Legemet^ sir- 
daSæmen læ davd rubmaS mielta; 2, 
farrit, en saadan Fh/iielyst du har I 
daggar farristubmevuot, mi dust læl 
farritet, dei var ikke muligi ai flytte, 
farritattemest i læm; holde paa ai 
flyiiey farristaddat, jeg holder nu paa 
ai flytte- farristaddamen dal læm ; 3, 
jottat, Smerten flytter sig, bavSas 
joita; jottet, /bmemme%en om Ren- 
byemes Flytninger^ 4, murddct, 
murddelet, flytter Eder lidt nærmere 
liidy for ai Folk hunne erludde Plads, 
murddelastet dabelid, vaijcakkek olb- 
muk; 5, Sevggalet; 6, goarkkat. 

Sv. 1, sirtet^ 2, joltet, hjælpe ai 
flylie, joUetet. 

Flytning, s. l^sirddem; sirdda- 
gak; 2y jottam; joUem; 3, farro, du 
har ikke før været med paa en 
Flyi9iings ik don læk Saddam auddal 
joltem farroi ; 4, murddem ; 5, Sevgga- 
læbme; 6, goarkkam. 

Flyttedag, s. 1, sirddembæivej 
2, jottambæivTC. 

Flyiiegods^ s. sirddem galvok. 

F ly ve, s. girddet; f lyve ef ter for 
ai naa^ girddaldattet. 

Sv, haletet; f lyve op: 1, halanet; 
2, lapdet. 

F læk, s. l^duoiv; 2, dilkko, paa 
Dyr^ se PleL 

Sv. \, tuolv; 2, tebie. 

Flække^ v. duolvadet. Flækkeiy 
duolvas. 

Sv. tuolvatet. 

Flække, v. A. l,njallat; 2,Iaig- 
gadet; 3, lanjatet; 4, soppat^ 5, sar- 
rat; 6, spilggalet. B. Flækne, 1, 
iijailat; laiggaset; 3, ladnjatf iadnja- 
set; 4, loggaset; 5, sadnjaset, Træet 
flækner^ muorra sadnjas. 



Sv. A. 1, luepket; 2, rattet. En 
flækt og tørret Fisk, rattak. 

Flæng, Sidy. iflæng, svdkkvi; sæk- 
kalagai; 2, ærotusataga; 3, ærotkæt- 
tai, give sine Gaver iflæng, addal- 
dagaides addet ærotusataga, ærot- 
kættai. 

Flø, v. occat, vi reise ikke nu, 
da Våndet flør^ æp vuolge 2ace 
occamen ala ; lade flø^ ocetet, jeg 
lader Baaden flø op, ocetam vadnas. 

Sv. tulvet. 

Fl øen, Fløing, s. occam. 

Flødej s. 1, lafc; 2,goppa. Blive 
Fløde, lafcot. 

Sv. kappa. Kappagotet. 

Fløi, s. livg. 

Fløite, v. njurggit; njuorggot. 

Fløiten, s. njurggim;njuorggom. 

Fløi ten, adv. se borte, tabt. 

F lø jei, s. luffel. 

Fnatj s. durves. JPraa//e/> durvas. 
Blive fnatfet, durvvot. Gjøre ftuU-» 
lei, durvodet; durvestet. 

Sv. tubre. Ruobbek> tubrek. 

F nok, Fnug, s. Sv. 1, agge; 2, 
nava. 

Fnyse, v. ruossat, ruosadet. 

Sv. maret. 

Fnysen, ruossom; ruosadæbme. 

Fod, s. 1, juolgge, lemlæstei paa 
den ene jFodjjuoIggelakke^ 2, ruoid; 
3, Foden af ei Bjerg, vuolle, vare 
vuolle. Som har Fødder, -fodet, 
juolgak, bredfodet, govdajuolgak. 
-føddet,iy']nolgag; 2,juoIgasa3. Som 
har mange, lange Fødder^ juolggai. 
Fods-, juolgasaS, tyve fodsy fodlange 
Tømmer, guoft loge juolgasaS hirsak. 
Faa Styrke i. Brugen af Føddeme^ 
juolggaiduwat^ han kan ikke faa 
Styrke i Føddeme, i væje juolggai- 
duvvat. Som ingen Styrke har i 
Føddeme, j uolge tæbme. Mangel paa 
Styrke i Føddeme, juolgetesvuot. 



Fod 



158 



Folk 



Berøve Føddeme deres Siyrke/]noU 
getuttet, en Sygdom, som angriber 
Føddeme, berøver En Brugen af. 
Styrken i Fødderne, davd, mi julgid 
valdda, de dat juolgetutta. JUisle 
Brugen af Føddeme, juolgetuvvat, 
han blev syg og mistede Brugen 
of Føddeme, buoccai ja juolge- 
luvai. Tilfods, adv* 1, juolgaSi, 
kommer jeg ikke frem tilbaadsj saa 
kotnmer jeg frem tilfods^ go im vad- 
nasin bæsa, de juoIgaSi bæsam; 2, 
juolggesillaif 3, vasse, (gaaende,) 
han reiste tilf ods, vasse manai. Goa 
tilfodsy vasset. Fod for Fod, hiljet. 

Sv. 1, juolke, jeg /lar Ondt i Fød- 
derne, juolkisl leb$ 2, fuotte, fuetle, 
Bjømefod. Juolkai, juolkos. Fodet^ 
føddet, juolkak. Juoiketebme, han 
er tneget langsom til at gaa^ ap ca 
juoiketebme le sodn vaset. Juolke- 
tesvuot. Blive^ frisk i Føddeme, 
juolket. 

Fodbladp s. 1, JHolggelæppe, 2, 
paa Dyr, især om Bjørnens For- 
labber^ gæppel. 

Sv. juolkelapa. 

Fod br ed, juolggesaje viddo. 

Fod er, s. goadas; skoadas. 

Sv. 1, kerdates; kerdev; 2, fuodar. 

Foder, s. 1, guottomuS^ 2,suomek. 

Sv* suoine. 

F oder al, s. 1, skuoppo; 2, om 
en syg Finger, skuvddo. 

Fodfald, s. 6ibbi ala mannam; 
gjøre et Fodfald, gibbi ala mannat. 

Fodfæste, s* coafce. Som har 
Fodfieste, cotitcel. Coafcelvuot. Have 
Fodfæste^ coafcat. Faa Fodfæste, 
coafcanet. 

Sv. copce. Copcot, æh juolkeh 
copcoh. Crive Fodfæste^ copcotet 

Fodgjængery s. vass©; vasse- 
olmuS. 

fodre, v. guodotel. 



Fodre, \. goadestet; skoadestct. 

Fo dreise^ s. vass^matkke. 

Fodsaale, s. juolggevaoddo. 

Sv. juolkevuodo. 

Fodsene^ s. Sv. den største Fod- 
seney kiældak. 

Fodspory s. 1, luodda; 2, duol- 
mastak. 

Sv. luod. 

Fodstiy s. balges. 

Sv. palges. 

Fod trin, s. lavkke; lavkkim. 

Fodtøi, s. juolggegarvok. 

Foged, s. 1, sunddæ; 2, valdde* 

Sv. sunde. 

Foky s. 1, borg; 2, guolddo; 3, 
ruiwe, 4, njædgadak. Fyges over 
af Fok, borgatallat. 

Sv. porg. 

Fold, Folde, s. 1, macce; 2, ma- 
castak; 3, gæsaldak$ 4, væbaldak; 
5, juoibme. Falde i Folder, juoib- 
maget 

Sv. 1, margrja^ 2, luoska; 3, par- 
must^ 4, puddestak. 

Fold, s. gærdde; gærddai, Aim- 
drede Fold Frugt^ Suotte gærddai 
§addo. 

Folde, v. maccot; 2, macastet; 
Foldekniv, ^lacastamnibbe. 

Sv. 1, margqot; 2, mollotet. 

Folden, Foldning, s. i,maccom$ 
2; macastæbme. 

Foldig^ adj. gærdasaS. 

Foldighed, s. gærdasaSvnoL 

Folk, s. 1, olbmuk, langreisende^ 
langveis Folky gukke matke olbmok; 
2, almug; 3, væk, Krigs folket, soaU- 
tevæk, -vægak; i Christiania^ der er 
sagtens Folk! Kristianiast, dobbe æsk 
væk I Husets Folk: 4, fuolkke; 5, 
bæraS; 6, balwalægjek, (Tjenere). 

Sv. 1, almadeh; 2, almog; 3, væk; 
4, fuolke. Som har meget Folkj 
fuoikai. 



Foikedannelsc 



159 



Foi 



Folkedannelse^ s. almugoappo. 

Folkefest^ s. almugbasek. 

Folkefærdy s. olmuS^ærd. 

F alke hoby s. 1, olmuSdoakke; 
2, joavkko. 

Folkelig 9 adj. oImuSIa3. 

Sv. almaSelakaS. 

Folkeltgetiy adv. olmuSIa^at 

Folkelighed^ s. 1, olmuSvuot; 
2, olmosIaSvuot. 

Folke liv y s. almugællem. 

Folkelærer, s. 1, almugoapa- 
tægje; 2, olbmuidoapatægje. 

FolkeløH, 8. balwalegji balkka. 

Folkemængdcj s. olbmuædnag- 
vnotta. 

Folkeoplysning f s. almogSuv- 
gitii5. 

Folkeretts, olbmuivuoigadvuotta. 

Folkerig» adj. olbmuin dievva. 

Folkesagn, s. almugsakka; 2, 
olbmusakka. 

Folkeskole, s, 1, abnugskul; 2, 
-oappo. 

Folkeslag^ s. obnuSsIai. 

Sv. almaSeslaja. 

Folkesnakk s. njalbmesagak. 

Folketom^ adj. olbmutæbme. 

Sv. almaSatebme. 

Folkelomhed, s. olbmutesvuotta. 

Folketro, s. 1, olbmuossko; 2, 
almugossko. 

Folketælling^ olbraulokko. 

jFo/Å:ev<iui{rinjr,s.olbmujotteiii. 

Folkevel, s. 1, abnugbuorre; 2, 
almug, olbmui buorre dille. 

Folkeværdighedy s. 1, olbmu- 
arvvo; 2, olbraugudne. 

JPor^ adj. som er for, audda. 

Sv. auta. 

For, I. Præp. A. 1, a, ouddi, komme 
for Øinene, ^almi ouddi boattet ; sag- 
søge nogen for Hetten, laga ouddi 
gudege occat; b, audast, for Kongen 
maa man slaa op og blive staaende 



for ham, gonagas ouddi ilasrtte obnnS 
8uof3elel ja su audast Suo^ot orrol ; 
søge at faa en for sig, olbmu audast- 
es o^udel; at bede for hverandre, 
guim guimidæmek audast rokkadallat ; 
c, auddan, Beisen er for os, matkke 
mist læ auddan, audast; d, audald, 
jeg flygler for dig, bataram du aud- 
ald, audast; 2, a, ala, skal vi 6e- 
lale dig for den? galggapgo dunji 
dam ala, (audast, dast,) mafsat^ b, 
ald, lætte Byrden for sin Næste, 
noade guoimes ald gæppedet; 3, a, 
vuollai, det er saa mørkt, at jeg ikke 
ser for Benene^ nuft sævdnjad, åtte 
julgidam vuollai im oaine ; falde for 
Sværdet, mieke vuollai gaSSat^ b, 
vuold; jeg maatle opliolde mig to 
Døgn for Modvind, ferttijim guofl 
birralmbæive orrot vuosstaibieg vuold ; 
4, vuosstai, han graad for mig, 
6ieroi muo vuostai; du er frem- 
med for mig, don læk arnas muo 
vuosstai, C^unji;) 5, birra, «rftef- 
de for sit Liv, hæggas birra barg- 
gat; 6, barast, jeg skrækkedes for 
Døden, hirbmastuwim jabmem ba- 
rast, (jabmeraest); 7, a, bællai, naar 
du taler et Ord for mig, go don 
sane muo bællai bakodak; b, bælest; 
8, ditti, han kunde ikke tale for 
Glæde, imattam sardnot ilo ditti; for 
— Skyld, ditti j 9, gæSen^ 10, a, 
sagjai; b, sajest, (istedetfor) ^ 11, 
varas, Gud skabte os for det evige 
Liv, Ibmel sivnedi min agalaS ællem 
varas; for Fremtiden, aige varas; 
11, villai; 12, for — siden, auddal, 
for tre Aar siden, golm jage auddal. 
B. Casus : a, nom. det sortner for 
Øinene og suser for Ørene, 6almek 
Sappodek ja bæljck jubmek; b, gen. 
Forstanderen for Indretningen, asa- 
tusa audastolmai; c, infin. hvad er 
det for et Menneske? mi olbmuid 



Foi 



160 



Forandring 



læ dat? hvad faren vil du helst have? 
guabba, Qaf io,) maid, (af flere,) 
buorebun don anak? d, factiv. for 
hvem anser du mig? gænen anak 
don muo? hvad har jeg gjort for 
noget? maid læm dakkam aSSen? e, 
allativ, for den Rene er åtting rent, 
buttasi buok butes; swlge for en 
bestemt Prisy mærreduwum haddai 
vuovddet ; f, locativ, forfierdes, frygte, 
straffes for noget, suorgganet, ballat, 
rangaStuwut mastegen ; for min Mo- 
der brændte alt hvad hun havde, 
ædnestam buli buok, mi sust læi; 
have Ondt for Brystet, raddin adnet« 
C. adv. i Talemaaden: for sig selv, 
a, Sierra, sierranessi, han bor, spiser 
for sig selv, sierra, sierranessi son 
assa, borra 5 b, boddoi, læg det for 
sig selv, bija dam boddoi, sierra, 
sierranessi. D. f^ed egne Talemaa- 
der: være for noget, miela adnet 
masagen; idag er jeg ikke for at 
reise, odnabæive vuolgget i læk muo 
mieia mield. II. Conj. 1, go ; 2, dastgo, 
han kom ikke, for han var syg, 
i boattam go, dastgo buoccamen læi; 

3, for atf vai, for at du kan vide 
det, vai dam diedak ; 4, ditti , jeg kom 
for at høre dig, bottim da gullam 
ditti; 5, for at ikke, arnas, for at 
du ikke skal faa det at vide, amad 
dam Saddat diettet. III. adv. appar, 
Prisen er for høi, hadde læ appar 
stuores. Holde for, gaddet, {mene). 
Gjøre for, a§5e, aSSaIa3 læt, (være 
Skyld i, Aarsag tit). 

Sv. I. a, auti; b, autestj 3, auten; 

4, vuollai; 5, vuoste; 6, dieti. II. 1, 
vai ; 2, abma, for at han ikke skal 
gjøre det, abma tab takkat kalka; 
abmamis; 3, u^ Jus; 4, aSSa. III. ila; ilak. 

Fora ar, s, gidda. OmForaaret^ 
giddag. Foraars-, gidda, Foraars* 
Mh giddaaibmo. 



Sv. kidda. Kiddan, kiddek. Til- 
bringe Foraaret^ kiddatet, der til-- 
bragte hanForaaret, tobben kiddati. 

Foraarsage^ v. 1, aSSaskattet; 

2, dakkat; 3, aSSalaS læt* 

Fo rafskedige, v. se afskedige* 

F or a gt, bagjelgæSSam, komme, 
geraade i Foragt, bagjelgeSSujubmai 
Saddat; 2, duSSen-gæSSam, -adnem, 
-lokkam. 

Sv. 1, pajelkeSSem; 2, toSSenadnem. 

Foragte, y, 1, bagjelgæSSat, Avor- 
ledes bliver Ordet foragtet? mofl 
bagjel Sadda sadne geSSujuwum? 2, 
duSSengæSSat, -adnet, -lokkat» 

Sv. 1, pajelkæSSet; 2, to33enadnet. 

Foragter, s. 1, bagjelgæZZe; 2, 
du3§engæ2Se, adne, lokke. 

Foragtelig, adj. 1, bagjelgæ- 
Setatte; 2, duSSen anetatte, -loga tatte; 

3, bagjelgæSSe; 4, duSSenadne. 
Foragteligen, adv* 1, bagjel- 

gæSSam lakkrf; 2, du3Sen adnam 
lakkai. 

Forajr^e/i<grAerf,'s.l,bagjeIgæS- 
SamuS; 2, duS3evuot. 

Fo ran, som er, staar foran, audda, 
denforanstaaende Støtte, audeb ba33e. 

Sv. 1, anta; 2, auteltes. 

Foran, præp. og adv. 1, audast; 
den foran gaaende, audastmanne; 2, 
auddabællai, auddabæld* 

Sv. autest. 

Forandre, v. A. l,nubbastuttet; 

2, jeSatuttet; 3, molssot, det lader 
sig ikke forandre af os, i læk min 
molssomest; molsoSuttet; 4, rievdda- 
det. B. Forandre sig^ forandres, 
1, nubbastuwat; 2, jeSatuwat; 3, 
molsoSuwat; 4, rievddat. 

Sv. A. 1, ædatuttet; 2, molsotet; 

3, hæiretet; 4,prievtelet; 5, virtotet. 
B. 1, æSatuet; 2, molsot; 3, hæiret, 
prievtet; 4, virtot. 

Forandring, s. A. 1, nubba- 



Forandring 



161 



Forbeholde 



stottem; 2, jeSataitem; 3, molsso; 
molssom 5 4, rievddadæbme. B. 1, nub- 
bastnbme; nubbastus; 2, jeSatubmef 

3, molsoSubme ; 4, rievddam. 
Foranderlig, adj. 1, nubba- 

sluwe; 2, je^atuwe^ 3, molsoSuvve ^ 

4, rievdadalte. 

Sv. 1, molsotakes; 2. preutetatte* 

Foranderligen, adv. l,nubba- 
stawam lakkai; 2, molssom lakkai. 

Foranderlighed, s. 1, nubba- 
stUTvamvuot^ 2, molsoSuwamvuol; 3, 
rieTdadattamvuot. 

Foranledige, t. 1, algo dakkat; 
alggo læt, 2, aSSe dakkat, læt; 3, 
motas læt; 4, buftet. 

Sv. pooktet. 

Foranledning^ s. 1, motas, du 
har været Foranledningen til disse 
MøsrkeTy don læk læma3 motas dain 
mærkain^ 2, snogja; 3, alSe. 

Foranstalte^ v. 1, lagedet; 2, 
asatet. Sv. laget. 

Foranstaltning^ s. 1^ lage- 
dæbme; lagadus; 2, asatus. 

Forarbeide, v. 1, barggat; 2, 
dakkat. Bagjel væjo barggat, (arbeide 
over Kræfteme'). 

Forarbeidelse, s. 1, dakkam, 
det er tjenligt til Forarbeidelse, 
dakknjabmai dokke $ 2, barggam. 

Forarge, v. værranattet. For- 
^g^ ^* forarges, værranet. 

Sv. værretet. Værranet 

Forargelse, 8. værranattem. 
Yærranæbme. 

Forargerlig, adj. værranatte. 
Yærranægje. 

Forarm, s. auddagiet. 

Forarme, v. 1, gæfhetuttet; 2, 
guorbbadet Forarmes, 1, gæfhe- 
tuwat; 2, guorbbat. 

Sv. hæjotattet. Hæjonet« 

Forarmelse, s. 1, gæfhetobme; 
2, gnorbbam. 

Pf&rsk-lappisk Ordboff, 



Forbande, v. garrotet; garrodet. 

Sv. karrotet 

Forbandelse, s. garro; garro- 
tus; garrodus. 

Sv. karro^ karrotes. 

Forbarme sig, v. 1, armetet, 
forbatnne sig over Fattige, vaiva3id 
armetet; 2, arkalmastet. 

Sv. 1, armalastet; 2, arkalastet. 

Forbarmelse, g. l,armetæbme; 
2, arkalmastem. 

Forbarmer, s. 1, armetægje; 
2, arkalmasle. 

Forbause, v. 1, gafhastuttet ; 2, 
hirbmas tuttet. Forbauses, i, gafha- 
stuv\at; 2, hirbmastuvvat; 3, havgatet 

Sv. heikaldattet. Heikalet. 

Forbauselse, s. l,gafhastubme; 
2, hirbmastubme^ 3, havgatæbme. 

Forbeder, s. audastrokkadalle. 

Forbederlig, adj. 1, buorra- 
nægje ; 2, buorranatte ; 3, buorredatte. 

Forbedre, v. buorredet, for* 
bedre sineSæder, davldes buorredet^ 
forbedre sig deri, dasa jeSas buor- 
redet 5 lade forbedre, buorredattet, 
lader Eder forbedret buorredattet 
jeSaidædek! 2, diwot. Forbedre 
sig, forbedres, buorranet, han ar- 
beidede paa min Forbedring indtil 
jeg blev bedre, buorradaddai muo 
dassaSi ge bnorranigjim. 

Sv.. 1, puoretet; 2, tivoL Puo- 
ranet. 

Forbedrer, s. 1, buorredægje; 
2, diwo; dlwodægje. 

Forbedring, s. 1, buorre- 
dæbme; 2, dlvvom. 1, Baorranæb- 
me; 2, baorradus, for ham er ingen 
Forbedring, i sunji boade buorrados. 

Forbehold, s. 1, æfto; 2, mær- 
redæbme. 

Sv. 1, mere tem ^ 2, sæto. 

Forbeholde sig, v. 1, aldsis 
mærredet; 2, aldsis doallat. 
11 



Forbehold» 



162 



Forbindelse 



Sv. meretet 

Forbeholden, adj. l,sagalæbme; 
2, sarnotæbme. 

Forbeholdent, adv. 1, i Sielga- 
set; 2, sevdnjis lakkai. 

Forbeholdenhedy s. 1, sa^- 
tesvuot ; 2, varogasvuot, yltre sig med 
Forbeholdenhed, varogasal, varogas- 
vuodain sardnot. 

Forbemeldie^ adj. bægotuwum. 

Forben, s* auddajuolgge. 

Forberede^ v. 1, rakadet; 2, 
lagedet. Forberedes, rakkanet, jeg 
er godt forberedet imod Kulden, bu- 
rist læm rakkanam boIaS vuosstai. 

Sv. 1, karvet, karvetet; 2, reidet, 
naar alt var forberedet, ko kaik lei 
reidetum. 

Forberedelse^ s. l^rakkadæbme; 
2, rakadus; 3, lagadus. 

Sv. 1, karveteni; 2, reiten», auta- 
reitem. 

Forbetydning, s. auddaldiede- 
tæbme; se Varsel. 

Sv. quor, quora. 

Forbi, præp. og adv. 1, mæd- 
da; mæddel; 2, baldel; 3, lappad; 4, 
Saskag; 5, boft, kom du forbi haml 
botlik su boft? Fare forbi, mædda- 
net. Være, blive forbi, 1, nokkat, 
da er, bliver det forbi med Skovene, 
de muorak nokkek; davar^ blev det 
forbi med vort Venskab, de nogai 
mist usstebvuottamek; 2, vasset, ifiW- 
dagen. Sommeren, Regnen, Tordenen 
er forbi, gaskbæiwe, gæsse, arwe, 
diennes vassam, nokkam iæ; 3, doSSat. 
Med ham er det snart forbi, forg 
son aige geSin Iæ. 

Sv. 1, mæddelen; 2, paldelen. 1, 
Nokket, det begynder at blive forbi 
med Kræfteme^ famoh moste nokke- 
goteh; 2, moSSaret, allerede erMid- 
dagstiden forbi, juo ie kaskapeive 



moSSaram; 3, vaset; te le tat jape 
vasam. 

Forbifarende, adj. l,mæddel- 
manne; 2, mæddanægje. 

For bi f art j s. I,mæddelmannam3 
2, mæddanæbme. 

Forbigaa, v. ved Uddeling, o^,v. 
gofsat, jeg har ikke forbigaaet nogen^ 
im læk gofsam ovtage^ i Forbi- 
gaaende, 1, mæddelmanadcdin, han 
hilste mig iforbigaaende, buorre- 
statti muo mæddel manadedines; 2, 
oaneka^Jat, (korleligen^') han omta- 
lede Sagen iforbigaaende, oanekaj^at 
son dam a5§e bægoti. Forbigaa med 
Taushed, bægotkættai guoddet. For- 
bigangen, 1, vassam; 2, mannam, de 
forbigangne Tider, vassam, mannam 
aigek; det Forbigangne og det Nær- 
værende, mi mannam Iæ ja mi dal 
læ. Forbigaaes, gofsatallat, jeg blev 
forbigaaet ved Bordet, Saddim gofsa- 
tallat bævdest. 

Sv. kopset. Kopsatallet. 

Forbigaaen, s. gofsam* Gof- 
satallam, da kunde der blive Frygt 
for at forbigaaes, de lif6i dallc ballo 
gorsatallamest. 

Forbigang^ s. 1, mædda-, 2, 
mæddel*, 3, baldelmannam. 

Forbillede, s. 1, auddagov: 2, 
auddamærkka. 

Sv. 1, skove; 2, puoikaltak. 

Forbilledlig, Bi], auddagovalaS. 

Forbilledligen, adv. aaddagova 
boft. 

Forbiløbende, adj. mæddel- 
golgge, en forbiløbende Elv, mæd- 
delgolgge jok. 

Forbinde, v. 1, Sadnatj 2, gar- 
rat; 3, se f orpligte, forene. Forbm^ 
deny (allierety) suosalaS. 

Sv. 1, Sadnat; 2, karet. 

Forbindelse, s. oftvuot, han 
har Forbindelse med ham, oftvnoda 



Forbindelse 



163 



Forbrændelse 



snill adna; indgaa Farbindelserj 
oflvaodaid dakkai. 

Forbinding y s. 1, Sadnam; 2, 
garram; 3, Sanatas, tåge Forbindin- 
gen itf, danatas erit valddet. 

Forbireise, s. mæddelmannam, 
paa min Forbireise, mæddel mana- 
dedinam. 

Forbiiire, v* 1, suttadei; 2, 
harddet, forbittre sin Næsles Hjerte- 
guoimes vaimo harddet; 3,ba5dagattet, 
denne Begivenhed forbittrede ham 
Livety dat dappatus bad^agatti sa æl- 
lem. JPorfriV/re5, l,suttat; 2,hatta§uv* 
vat, for at hans Hjerte ikke skal for- 
hittresj arnas su vaibmo hattasuvvat; 
3, baSSaget. 

Sv. l^assmakasletyassinaken takket; 
2y æu5et, jeaSet, ivSet. 

Forbittrelsey Forbitiren, s. 1, 
snttadæbmo; 2, harddem; 3, baddagat- 
tem. 1, Sutto, suttam; 2,hattaJubme; 
3, baSdagæbme. 

F or b jer gt s. njarg. 

Sv. njarg- 

Forblande, v. 1, sægotet; 2, 
masta tet. Forblandes, 1, sækkanet; 

2, mastadet. 

Sv. 1, sækotet; 2, mastetet. 1, 
Sækkanet; 2, malsket. 

Forblandelse, s. 1, sægo- 
tæbme, 2, mastatæbme. 1, Sæk- 
kanæbme; 2, mastadæbme. 

Forblinde, v. 1, Suovgatut- 
tet; 2, SaUnetuttet; 3, gæiddodet 
Forblindes, 1, Suovgatuwut; 2, Sai- 
metnwut; 3, geiddut* 

Sv. 1, Snoukatuttet; 2, Salmetuttet 

Forblindelse, s. 1, 6uovgalut- 
tem; 2, 5almetuttein}3, gæiddodæbme. 
1, Cuovgatubme; 2, Salmetubme; 3, 
geiddom. 

Forblive, v. 1, orrot; 2,bissot; 

3, bissanet, han forblev ikke i Tel- 
tet, men gik i Marken^ i bissanam 



goattai, manai mæccai. Det maa have 
sit Forblivende, færtte dal orrot, 
bissot. 

Sv. orrot. 

Forblivelse, Forbliven, s. 1, 
orrom; 2, bissomj 3, bissanæbme. 

Forblommet, part. 1, Siegos, 
Sikknjuwum; 2, sævdnjad. 

Forblomme the dy s. 1, Siegos- 
vuot; 2y sævdnjadvuot. 

Forblænde, v. gædtfotet. For- 
blændes, geddut. 

Forblændelse, s. 1, gæddotæb- 
me; 2, geddum. 

Forbløffe, v. 1, gafhastuttet ; 
2, hirbmastultet. Forbløffes, v. 1, 
gafhastuwat^ 2, hirbmastuwat. 

For blø f f en. Forbløffelse, s. 1, 
gafhastuttem ; 2, hirbmastuttem. 1, 
Gafhastubme; 2, hirbmastubme. 

Forborgen, adj- 1, Siegos; 2, 
Sikknjuwnm. 

Sv. Sækos. 

Forborgent, adv. £iekkoset. 

Forborgenhed, s* 6iegosvuot. 

F or brug, s. adno; adnem. 

Forbrugey v. 1, adnet; 2, loaf- 
tet; 3, nogatet. 

Sv* 1, loptet; 2, nokketet. 

Forbryde, v. l,rikkot, Avorf Aar 
Jeg forbrudt? maidmonlæm rikkom? 
2, mæddadet. 

Sv. meddet 

Forbrydelse, s. i, rikkomj 2, 
værredakko; 3, mæddadus. 

Sv. 1, mæddo; 2, a§8e. 

Forbryder, s. 1, rikko, 2, vær- 
redakke; 3, mæddadægje. 

Forbrydersk, adj. mæddoIaS. 

Forbryderskey s. se Forbryder. 

Forbrænde, v. 1, boalddet; 2, 
guorbbadet. Forbrændes, 1, buollet; 
2, guorbbat. 

Sv. poidelet. Puolet. 

Forbrændelse, Forbrænding, 
10* 



Forbrændeise 



164 



Fordring 



s. 1, boalddem; 2, g^rbbadæbme. 

1, Baollem; 2, guorbbam. 

^ Forbud 9 s. 1, gielddo, det er 
forbudt^ gieldost læ; gielddem; 2, 
burggo; burggom; 3, bietlalæbme. 

Sv. 1, vadnotes; 2, puorgo^ 3, 
piettom* 

Forbud^ s. 1, aaddalsadne; 2» 
auddaldiello; 3, se Farsel 

Forbund, s. l,siettedus; 2,litto. 
Gjøre Forbund^ 1, giettadet; 2, lit- 
todet 

Sv. 1, KUo$ 2,n6rto. 1, Lttlotet; 

2, nortotet. 

Forbyde syAj^eHåti^hvadGud 
forbyder os^ maid Ibmel gicldda misty 
mast Ibmel gieldda min$ 2, bnrggot, 
de forbyde Opholdet, burggujek or- 
romest; 3, bieUalet Forbuden, gieU 
dos, adj. da de spiste den forbudne 
Drue^ dallego gieldos muorje bo- 
raiga. Gieldosct. Gieldosvuot. 

Sv. 1, vadnotel; 2, puorgot, at 
forbyde at flytte, puorgot joUemest; 

3, piettol; 4, cappetet 
Forbygning, 8. auddaviesso. 
Forbytte, v. 1, se bytte- 2, ma- 

statet, nogle tro endnuy atSmaabøm 
blive forbyttede, soabmasak aiu dam 
gaddost orruk, åtte ucca manaSak §ad- 
dek mastatuvvut. 

Forbytning, Forbyttelse, s. 1, 
lodnom; 2, molssom; 3, mastatæbnie. 

Forbønns* audastrokkus ; audast- 
rokkadus. 

Sv. autestrokkolvas. 

For dags, adv. audebbæive* 

Fordeles, l^audda-, audebgæSSe^ 
Fordelenog Bagdelen, audda-,audeb- 
gæSSe ja marina-^, maqebgæSSe ; 2, 
Yuoitto; 3, avkke; 4, aadebvuot; 
5, auddanæbme. 

Sv. 1, autakeSe; 2, auke; 3, aut- 
ianem. 

Fordelagtig, adj. 1, avkalaSf 



2, vuoitoadde, driue en fordelagOg 
Handel^ gavpe joratet, mi vuoito 
adda. 

Sv. aukelad. 

Fordelagtigen, adv. avkalajjat 

Fordelagtighed, 8.H\\ikc*^ av- 
kalagvuot. 

Fordele, v. juokket; juo^det; 
juokkadet; 2, bidggit, Finden kar 
fordelt Skyeme, bieg bidggim 1» 
balvaid. 

Sv* juoket. 

Fordeling, s* 1, juokkem; jno- 
gadæbme; 2, bidggim. 

Fordevind, s, miettabieg. 

Fordi, conj. dastgo. 

Sv* 1, jutte; 2, åtte. 

Fordoble^ v. 1, gærdodet; 2, 
lassetet 

Sv. kerdotet. 

Fordobling, 8. 1, gærdodæbme; 
2, iassetæbme. 

Fordom, s. 1, auddalduobmo ; 2» 
boassto jurd. 

Sv. 1, aut-,autebu§§oIm;2,poi€o-y 
poste uSSolmes. 

Fordrage, v. 1, gillat; 2, gierd- 
det. Fordrages, se forliges. 

Sv. 1. killet^ 2, kierdet 

Fordragelig, adj. 1, giUatatte; 
2, gierdatatte. 

Fordrageligen, adv. 1, gillam-, 
2j gierddamlakkai. 

Fordragelighed, s. 1, gillam- 
vuot; 2, gierddamvuot. 

Fordre, v. 1, gaibedet, saaledes 
som Sproget fordrer det, moft giella 
gaibed; 2, bæretet, of dig fordrer 
Jeg Mit, dust bæretam oabmams 3, 
hasstet; hasstalet. 

Sv. 1, kaipet; 2, rauke t^ 3, krak- 
got, Loven fordrer Gjertunger, laga 
krakSo pargoit. 

Fordring, 8, 1, gaibedvuot, jeg 
vil ikke Imvc større Fordring emd 



Fordring 



165 



Fordærvelse 



amdre, im ^go stuorab gaibedvnotfa 
adnet go ærrasak; 2, gaibadns; 3, 
mavsatallamuSy (Gjælds fordring). 

Fordre, v. se befordre^ 

Fordrejcj v. bodnjat, foi^dreje 
Ordencj sanid bodnjat 

Sv. 1, podnjet; 2, SaoUot jorgestet, 

Fordrejelsef 8. bodnjam. 

Fordringsfrij adj. gaibadusai- 
laga. 

Fordringsfrihed, 8. gaibed- 
kæltaivuot 

Fordringsfuld, adj. 1, gaibe- 
dægje; 2, gaibadosaid adne. 

Fordrings f uldhed, s. i, gai- 
bedvuoi; 2, gaibadusaid adnem, ad- 
nemvuot. 

Fordringsløs, ud]. se fordHtyS' 
fri. 

Fordriste sig, v. 1, jolgadet; 
2, roakadet; 3, ergudet. 

St. 1, jalostallet; 2, vuoikelet, jeg 
fordrisåer mig ikke tU at gjøre detj 
i^ib vuoikcle tab takket. 

Fordrive, v» 1, ajetet, Lwge- 
nudler fordrive Hoste, dalkasak 
gosatagaid ajetek; ajetallat, for ai 
fordrive Tiden, aige ajetam, aje- 
tallam ditti; 2, vaojetet; 3, gaidda- 
det; gaiddadety vuojetet erit^ 4, gallit, 
fordrive Tiden. Fordrives, agjanet. 

Sv. 1, vuojetet; 2,kaitetet; 3, aje- 
tallet, (fordrive Tiden). 

Fordrivelse, s. 1, ajetæbme; 
ajetallam; 2, vuojetæbme; 3, gaid- 
dadæbme. Agjanæbme. 

Fordrukken^ adj. 1, jngiS; 2, 
vidnai, jugiSvutti nisstasam, nistetav- 
vmn obnoS. 

Fordum, adv. 1, dolen, fordum 
og nuy dolen ja dal; 2, oabmed. 

Sv* tollen, tollen ja talle. 

Fordums, adj. dolaS, doIu§, ifor^ 
dums Tiller, dolaS aigi, aigin, /or- 
dutns Mennesker og Skikke, dola3 



olbniiik ja vierok. DoluSvuot, for^ 
dums Dage^ doloSvuoda bæivek. 

Sv. tolio3, tolloS aiki. 

Fordunkle, y. 1, idkudet, en 
Sky har fordunklet Solen^ balv læ 
idkudam bæivaS; 2, dævkodet; 3, 
gæddotet; 4, sadvadet; 5, guomotet. 
Fordunkles^ 1, idkknt; 2, dækkot; 
3, geddut; 4, sadwat, sldwat; sidv* 
vaget, Øinene fordunkles^ £almek 
geddujek, sidwajek; 5, guobmot. 

Fordunkling, s. 1, idkudæb- 
me; 2, dævkodæbme^ 3, gæddo- 
tæbme; 4 sadvadæbme; 5, guomo- 
tæbme. 1, Idkknin; 2, dævkkom; 3, 
geddum; 4, sidwam; sidvvagæbme ; 
5, guobmom. 

Fordybe sig, v. 1, je5as vno- 
jotet; 2, Siegqalassi, 2iegr|alvutti man- 
nat; 3, vuogjot, fordgbet i Betragt^ 
ninger, vuogjom jurddagidi. 

Sv. vuojotet e2ebs. 

Fordybning, Fordyben, g» 1, 
vnojotæbme; 2, 2iegr)alvutti mannam; 
3, vuogjom. En Fordybning, huitto, 
Fordybning, hvor Dalen begynder^ 
huitto, gost lække algga. 

Fordyre, v. divrotet. Fordyres^ 
divrrot. 

Sv. denrotet. DeUrot. 

jPo rilyr in jr >s.divrotæbnie. Divr- 
rom. 

Fordægtig, adj.«e misiænkelig. 

Fordækt, adv. Siekkoset. 

Fordærve, v. 1, biUedet; 2,ba- 
leSuttet, Bøgen har fordærvet mine 
Øine, suov læ billesuttam Salmidam; 
3, belsstit; 4, bæistaSuttet;5,hævatet. 
Fordærvesy 1, billeSawat) 2, billaSud- 
dat; 3, bæistaSuwat; 4, hæwanet. 

Sv. 1, peistet; 2, malket. Pei- 
stot. 

Fordærvelse, s. 1, hævvo; 2, 
sorbme; 3, billedæbme; 4, bllle- 
Suttem; 5,beisstem; 6, bæistaSuttem; 



FordaerTelse 



166 



Forekomme 



7, hævatus. i, BilleSubme; 2, bil- 
laSuddam^ 3, bæistaSubme ; 4, hæv- 
vanæbme; hævatus; 5, gadotus. 

Sv. 1, peisko, Dovensvab er de 
Unges Fordærvelse^ laikesvuot le 
nuori peisko; 2, peisto; 3, peistem; 
4, matkem; 5, vabmet. 

Fordærvelig, adj/1, sormalaS; 
2, bæistolaS; 3, billedægje. 

Fordærveligen^ adv. 1, sor- 
malaf^at; 2, bæistola^^at. 

Fordærvelighedy s. 1, sorma- 
laSvuot; 2, bæistoIaSvuot. 

Fordølge 9 v. bæittet, fordølge 
Sandlieden, duotvuoda bæittet. 

Sv. 6ækel. 

Fordølgelse, s. bæittem. 

Fordømmey v. dubmit; de For- 
dømley dak dubmiJHWumak. 

Sv. duobmet. 

Fordømmelsens, l^dubmi tussa j 
2, gadotussa. 

Fordømmelig, adj. dubmitaUe; 
dubmitægje. 

Fordømmelig en, adv. fastes- 
lakkai. 

Fordømmelighed, s. 1, dob- 
mitattamvuot^ 2, fastesvuot 

Forej præp. og adv. 1, auddau, 
Sagen er fore, aS§e læ auddan; 2, 
audast. 

Forebringe, v. muillalet. 

Forebringelse^ s. muittalus. 

Forebygge, v. 1, caggat; cag- 
gadet; 2, hettit. 

Forebyggelse, s. 1, caggam^ 
caggadæbme; 2, hettim. 

Foredrag, s. 1, sardnomvuokke j 
2, sardne. 

Foredrage^ v. auddanbigjat. 

Forefalde, v. 1, dappatuwai; 2, 
Saddat; 3, gjøre kvad som forefalder, 
hvad som kan forefalde, mi maid 
fidnoid dakkat, færra maid dakkat, 
dakkai mi nu læJSa. Fed forefal- 



dende LeiUgheder, dademield go 
hæivve. 

Sv. 1, Saddet; 2, soitet. 

Forefinde, v. gavdnal. 

Foregaa, v. 1, auddanmannat, 
foregaa Jbndre med et godt Exem- 
pel, auddanmannat ærrasidi Siega aud- 
damærkkan; 2, dappatuwut^ 3, dak- 
kujuwut, her ere foregaaete stare 
Forandringer, stuorra nubbastusak 
dasa læk dappatuwum, dakkujuwum; 
4, foregaaende, i, audeb ; 2, mannam, 
deforegaaendeog efterfølgende Dage, 
dak audeb, mannam ja mar|eb, boatte 
bæivek. 

Sv. 1. Saddet; 2, soltet. 

Foregive^ v. cælkket. 

Foregivende, s. cælkkem; un- 
der Foregivende of, foregivende ai 
han var syg^ kom han ikke, cælke- 
dedin jeSas buoccen, buoccamen, i 
son boattam. 

Foregribe, v. audakastet, se 
forekomme. 

Forehavende^ s. 1, alggomoS; 
2, dakkamuS. 

Sv. 1, aikom; 2, takkamu3. 

Foreholde^ v. 1, auddanbigjat; 
2, Sajetet, Jeg foreholdt ham hans 
Adfærdy auddanbigjim su ouddl, daje- 
tim sunji su mæno; 3, soaibmat. 

Sv. 1, autenpiejet; 2, vuosetet. 

Foreholdelsej s. 1, auddan- 
bigjam^ 2, Sajetæbme; 3, soaibmam. 

Forekaste, v. guoccot, du skal 
ikke altid forekaste mig den Ting^ 
ik galga ale guoccot munji dam sane. 

Sv. kaicolet. 

Forekasten, Forekasielsej & 
guoccom. 

Forekomme^ v. 1, astaldattet, 
han forekom mig, astaldatti muo; 2, 
audedet^ 3, audakastet; 4, caggat; 5, 
hettit, forekomme en Ulykke, oase- 
tesvuoda caggat, hettit; 6, dappatuwut, 



Forekomme 



167 



Forestille 



del er ikke forekommet før dette Ord, 
i læk dappaluwum auddal datsadne; 
7, boattet; 8, orrol, det forekom mig 
at Jeg hørte hans Stemme, dat oroi 
muo mielast dego su jena gollim. 

Sv. 1, antetet; 2, kattet. 

Forekommelsey Forekommeuy 
s. iy astaldattem ; 2, andedæbme; 3, 
audakastem; 4, caggam; 5, hettim* 

Forekommende, adj* vaites. 
Yaittaset Vaitesvuot. 

Forelle, s. væjek. 

Sv* 1, vejek; 2, tabmokaS. 

Forelske sig, v. l,rakisen oaj- 
Jot, forelske sig i en Pige^ nieida 
rakisen oagjot; 2, rakisvuodast njuor- 
ranet. 

Forelyve, v. giellastallat* 

Forelægge, v. ouddibigjat. 

Forelæggelse, s. ouddibigjam. 

Forelæse, v. lokkat, han fore- 
læste mig Brevet, logBi munji Sallag. 

Forelæser, s. lokke. 

Forelæsning, s* 1, lokko; 2, 
lokkam. 

Foreløbig, adj. audelaS, fore- 
løbige Vndersøgelser, andela3 sogar- 
dallamak. 

Foreløbigen, adv. 1, vuost; 2, 
audela^at 

Foremale,\. Salmi ouddi bigjat 

Forende, s. auddagæSSe. 

Sv. autakeSe. 

Forene, v. 1, oftstattet, med 
forenede Kræfter, oftstattujuvvum, 
oftasaS famoigoim; 2, oftandakkat; 3, 
ofttbigjat^ 4, oftsagjai bigjat; være 
forenet, ofl sajest læt, Gjerninger 
eg Bfértei skulle være forenede 
sammen, dagok ja vaibmo ofl sajest 
galggek læt; 5, oftanaga adnet, at 
forene JLærdom og Høihed med 
Beskedenhed, oapo ja allagvuoda ad- 
net oftanaga vuoUegaSvuodain; 6, 
gieUadet, han søger forgjæves at 



forene en saadan Handling med 
en god Samvittighed , duSSeditti 
daggar mæno son siettadaddamen læ 
buorré oamedovdoin; 7, soavatet. 
Forenes, 1, Sieltal; 2, soappat; 3, 
Soaggot, om Floder eller Bække, som 
forene sig. 

Sv. 1, aktetet; 2, sopketet, suop- 
ketet. 1, Lakastet; 2> sækkaret; 3, 



Forening, s. i, oftstattem; 
oflstattemvuot; 2, oftandakkam; 3, 
oftibigjam; 4. oft sagjai bigjam; 5, 
§iettadæbme; 6, soavatæbme. 1, 
Oftadus; 2, Siettam; 3, soappam. 

Forerindring, s. auddasadne. 

For es at, s. se under foresætte. 

Foresige, v. cælkket. 

Foresigelse, s. cælkkem. 

Foreskrive, v. 1, Callet; 2, 
mærredet; 3, gocSot. 

Sv. 1, Salet; 2, meretet. 

Foreskrivning, s. i. 5allem; 
2, mærredæbme; 3, goSSom. 

Foreslaa, v. 1, arwalet; 2, 
rawit. 

Sv. kaukelet. 

Foresnakke, v. sarnotet 

Foresnakken, s. sarnotæbme. 

Forespørge, v. jæratet. 

Forespørgsel, s. jæratæbme; 
jæratus. 

Forestaa, v. 1, audastSuo^^ot; 
2, doaimatet; 3, lakkanet, Bøsten 
forestaar, SafS lakkaniSgoatta ; 4, 
audast læt; 5, boattet, glæde sig ved 
det, som forestaar, dast illodet, mi 
audast læ, mi boatta. 

Sv. 1. 5uo?otet; 2, pottet. 

Forestille, v. 1, ouddibuftet; 
2, ouddidiwot; 3, sardnol; 4, jur- 
da§et, han forestiller sig det Færste, 
son jurdaS, mi nævremus læ; 5, arve- 
dattet, kvad forestiller dette Billede? 
maid arvedatta dat gowa? 



Forestille 



168 



Forfalske 



Sv. 1, autipiejet^ 2, sardnot. 

Forestilling^ s. i, oaddibuftem; 
2, ouddidivvom^ 3, sardnom, sardao- 
mu§ ; 4, jurd ; 5, arvvalus. 

Forestillingsevne, Forestil' 
Ungskraft^ s* jurdaSamapek. 

Foresvæve^ v. audast orrot, #fe# 
foresvæver mig i Tankerne^ som om, 
dat jurddagidam audast orro, dego. 

Foresætte^ v. 1, ouddibigjat; 2, 
arwalet. Foresat, s. oaiveb, ad- 
lyde sine Foresatte, oaivebuides jæ- 
gadet. 

Sv. 1, autipiejet; 2, kiæket, kiæ- 
ketet. 1, Oive, 2, oivalaS. 

Foresætlelse^ s. 1, ouddibigjam; 
2, arwalæbme; arwalus. 

Forelage, v. l,valddet, /mn itan 
ikke alene foretoge den Sag, i mate 
ofto dam aS§e valddet; han foretog 
en lang Reise, gukkis matke son ba* 
gjelassis valdi; 2, dakkat; 3, barg- 
gat, han foretager sig intet den hele 
Dag, i daga, barga maidegen gæSos 
bæive ; 4, riebmat. Foretagende, hag, 
hakkolaS, en driftig og foretagende 
Mandy bargoIaS ja hagas, hakkoIaS 
olmai. 

Sv. algetel. 

Foretagende, s. 1, dakko; 2, 
barggo. 

Foretrækkey v. buorebun adnet, 
lokkat, han foretrak at dø for et 
vanæret Liv, buorebun ani jabmet 
go æppegudniettujuwum ællem; han 
blev foretrukket for hin, son buore- 
bun lokkujuvui go dot. 

Sv. puorebun adnet, lokket. 

Foretrækken, s« buorebun ad- 
nem, lokkam. 

Forevende, v. 1, aggadet; 2, 
mokkatallat; 3, se foregive. 

Sv. svikkestet. 

Forevendingj s. 1, agga, hruge 
Forevendinger, agaid gæsset; 2, mok- 



katallam. TUbøjelig tU at hruge Fo- 
revendinger, aggi, det er en, som 
bestandig har Forevendinger, aggas 
olmuS dat læ. Aggaivuot. 

Forevidende^ s. diettem; and- 
daldiettem, han gjorde det uden mit 
Forevidende, son dagai dam muo 
diedekættai. 

Forevige, v. 1, bistevajjan- ; 2, 
jabmemættosen dakkat. 

Forevigelse, s. 1, bistevajjan-, 
2, jabmemættosendakkam* 

Forevise, v. Sajetet. 

Sv. vuosetet. 

Foreviser j s. 5ajetægje. 

Forevisning, s. aajetæbme. 

Forfald, s. i,agje; 2, heltidus; 
hettim. 

Sv. 1, hæpto ; 2, ajanes ; 3, heretes. 

Forfald^ s. 1. nuossam; 2, nok- 
kam, Riget er i Forfald, valddegodde 
nuossamen, nokkamen læ; 3, nævr- 
•rom; 4, skilgidæbme; 5, liskidæbme. 

Sv. skilgetenu 

Forfalde, v. I,ga65at; 2, nævr- 
rot; 3, nokkat; 4, liskidet; 5, skil- 
gidet^ skilgganet, Bygningen forfald 
der, viesso skilgidæmen, skilgganæ- 
men, liskidæmen læ; 6, mafsamaigge 
joavdat. Pengene ere forfaldne tit 
Udbetaling, rudai mafsamaigge joavd- 
dam læ; 7, suoppaset, suoppadet, 
et forfaldet Menneske, suoppasam, 
suoppadam olmuS; 8, nistetet jeSas, 
forfalde tU Drik^ nistetet je2as ju- 
giSvutti. 

Sv. 1, ka22et; 2, nokket^ 3, skil- 
getet; 4, peistot. 

For falds dag, s. mafsambæiwe. 

Forfaldstidy s. mafsamaigge, 
Forfaldstiden er udiøbet, mafsam- 
aigge vassam læ. 

Forfalske, v. i, nubbas tuttet; 
2, bodnjat. Forfalskes, nubbastuwat 

Sv. virtotet* 



Forfalskning 



169 



Forfacdre 



Forfal^kuing, s. l^nnbbastut- 
tem; 29bodnjam. Nubbastubme; nub- 
bas tcus. 

Forfang^ S. se Skade- Hindring. 

Sv. TiHggO. 

Forfalning, s. 1, dille, i kvad 
Forfatning er han? maggar dilles! 
læ son? maggar dille, mi dillid læ 
sust? 2, dillala^vuoUa* Swn er i en 
Forfalningy dillalaS, de ere i ussel» 
god Forfatning, hæjos, buorre dilla- 
las olbmuk si læk. 

Forfatte^ v. 1, ballet; 2, dakkat. 

Sv. caiet. 

Forfattelse, s. Sallem; 2, dak- 
kam. 

Forfatter- s. 1, 6alle; 2, dakke. 

Forfegte» v. 1, audast doarrot, 
forfegle en Sag» aSSe audast doar- 
rot; 2, bælostet. 

Sv. vikot; vikotet. 

Forfegter, s. 1, audast doarro; 
2, bælo§tægje. 

Forfegtning»8. 1, audast doar- 
rom; 2» bæloitæbme; bælostus. 

Forfeile^ v. 1, mæddet; 2, mæd- 
danet, han forfeilede Maalet, son 
meddi, mæddani raja , 3, duSsag, dus- 
sen saddat, at farfeile sit Livs Be- 
stemmelse, su ællem ulmest duSSag, 
dosSen Saddat. 

Sv. mæddet. 

Forfeilelsey s. 1, mæddem; 2, 
mæddanæbme; 3, duSSag, duSSen Sad- 
dam. Forfeilethed» 1, mæddemvuot^ 
2, mæddanamvuot; 3, duSsag, dusSen 
Saddam vuot. 

Forflere, v. ænedet. Forfleres, 
ædnanet» 

Sv. ædnetet. Ædnanet. 

/^or/7ere/«e,s.ænedæbme. Æd- 
nanæbme. 

Forflytte» v. sirddet. 

Forflyttelse^ s. sirddem. 

F or f lø j en» adj. girddel. 



Forfløjenhed» s» girddelvuot. 

Forfod, s. auddajuolgge. 

Forfordele, v. se foi*uretle. 

Forfra, adv. 1, auddabællai, aud- 
dabald ; bese noget forfra og bagfra, 
gæSadet maidegen auddabæld ja sælg- 
gebæld; 2, algost, vi maa beggnde 
forfra igjen» ferltijæp fastain algost 
riebmat, algetet. 

Forfremme, v. audedet. For- 
fremmes, auddanet. 

Sv. autetet. Autanet. 

Forfremmelse^ s. andedæbme. 
Auddanæbme. 

Forfriske, v. 1, diervasmattet, 
det forfrisker baade banden og £e- 
gemct, dat diervasmatta sikke vnoiqa 
ja rubmaS; 2, ervosmattet. Forfri" 
skes, 1, diervasmuwat, woor jeg bU^ 
ver træt og jeg spiser og drikker 
noget» da forfriskes jeg- go vaibam 
ja borastam ja jugestam de diervas- 
muvum; 2, diervasmet; 3, ervosmet* 

Sv. 1, svargaldattet; 2,sillosit ka-* 
totet; 3, talkot. Arvosmuet. 

Forfriskelse- s. 1, diervasmat- 
tem; 2, ervosmattem. 1, Diervas- 
mubme; 3, ervosmæbme* 

Forfryse sig» v. 1, suvSaget, 
(beskadiges af Frost») Benene ere 
/or/ro^ne,juolgeklæksuv6agam; An» 
sigtet forfryser paa ham» SuvSagad- 
dek muodok sust; volde at man for» 
fryser sig, suvSagattet ; han forvoldte 
at hans Barn forfrøs sig» da han 
tvang til at flytte i ondt Feir, suv- 
cagatti manas go kivri jottet nævre 
dalkest; 2, galbmot, Haanden var 
forfrossen- gielta læi galbmom, Suv- 
Sagam. 

Sv. kolot. 

Forfrysning»^. 1, suv6agæbme; 
2, galbmom. 

For f y Id t» adj. se fordrukken* 

Forfædre- s. doluS vanhemak. 



Forfædrc 170 Forgifte 

Sv. i, tolloS aillgeh; 2, maddcr- Forfølge, v. 1, doarotet, alene 

aitigeh. t fiendtlig Hensigi; 2, doarredet; 

Forfængelig, adj. 1, duåsalaS, doarradallat; 3, vaSSotet, (hade^) 4, 

et forfængeligt Arbeide^ du§§ala§ bivddet vahagattem varas. 

barggo;2, goargadj 3, goargastadde. Sv. 1, lorretelj 2, tolvotet; 3, oko- 

Sv. 1, lo§§e, to§§es pargo; 2, visseL tel 5 4, niddotet. 

Forfængeligen, adv. 1, du§§a- Forfølgelse^ 8, 1, doarotæbme; 

la^at; 2, goargadet. 2, doarredæbme; doarradallam ; 4, 

Forfængelighed, s. 1, du§se- va§§e; 5, bivddo. 

vuol; 2, du§§ala§vuot; 3, goargo, det Forfølger, s. 1, doarotægje; 

var kuns af Forfængelighed, at han 2, doairedægje; doarradalle^ 3, vaS- 

gav saa meget^ du§§e goargo ditli Sotægje. 

addi son nuftædnag: 3,goargadvuot; Forføre, v. l,fiIlU;2, Sajedattet^ 

4y goargastaddamvuot. 3, bahabussi gæsset. Forføres^ 1, 

Sv. hærvastallem. fillitaddat; 2, fillaSuvvat. 

Forfærde, y. 1, suorgalet; 2, Sv. 1, villetel; 2, pahai paJS^l; 3, 

raibmot, Dødninger forfwrdc Men" Sajetet; 4, illo pelai keset. 

neskene, jamiCak olbmuid raibmuk; Forfører^ s. l,fillijægje; 2, Sa- 

3, balddet; 4, baldatet; 5, ballatet. jedatte. 

Forfærdes, 1, suorgganet; 2, ballal. Forførelse, s. 1, fiUim; 2, fil- 

Sv. \j paldet, paldetet; 2, alvetet; litus^ 3, dajedattem. 1, Fiilitaddam; 

alvolatlel. Pallajel. 2, fillaSubme. 

Forfærdelse^ s. 1, suorgga; 2, Forfør isk^ adj. 1, fillijægje; 2, 

suorgganæbme ; 3, ballo. fillidægje; 2, fillidakis; 3, ^ajedatte. 

Sv. 1, alv; 2, pallo; 3, vuovdn. Forgaa^ v. nokkat; 2, vasset, 

Forfærdelig^ adj. 1, suorgad- vor^ iiV forgaar, min ællem nokka, 

Jas5 2,hirbmad,en/or/tfprrfe%/rti/rfe, vassa; 3, du§sat; 4, hæwanet; 5, 

hirbmad Coaskem. huppat; 6, roappanet. Forgangen, 

Sv. 1, alvos; 2, paldos;3, vuovdnai. adj. 1, mannam; 2, vassam. Forgan- 

Forfærdeligen^ adv. 1, suor- genhed, 1 , maunam-, 2, vassam aigge. 

gadla^^at; 2, hirbmad, han er mig Sv. 1, hokkanet; 2, toSSanet. 

forfærdelig god, hirbmad buorre sou Forgaa sig, v. mæddadet. 

læ munji$ 3, gafhad, Henen er for^ Sv. 1, gajanel; 2, ejet. 

/iprrfe% 5%, gafhad argge iæ hærgge. Forgaardy s. auddaSilljo. 

Forfærdige, v. dakkat. Forgaars, adv. iforgaars, au- 

Sv. takkel. deb bæive. 

Forfærdligelse^ s. dakkam. Forgang, s. fæskar. 

Forføje sig, v. 1, forføje sig Forgift, s. mirkko. 

6or/, dakkat je6as erit; 2, vasselet; Sv. sælg. 

3, vuolgget, forføje sig hen til et Forgifte, v. 1, mirko addet, 

Sted, muttom baikkai vuolgget; 4, han er forgiftet, mirkko sunj i læ ad- 

mannat, forføi dig hjeml mana sid- dujuvvum; 2, mirko bigjat, forgifte 

dasadi Maden, borramusSi mirko bigjat; 3, 

Sv. vuolget. mirkoin goddet; 4, billedet, (for^ 

Fo rfø ining,s.se Foranstaltning, dærve^. 



Forgifte 



171 



Forhaaae 



Sv. 1, sælgetet; 2, peistet. 

Forgiftelscy Fitrgiftmngy s. 1, 
mirko addem; 2, mirkobigjam. 

Forgivej v. se forgifte ^ dræbe. 

Forgjældety adj. vælgaduwum. 

Forgfængelig, adj. 1, nokke; 
2, nokkeyaS, det Evige og Forgjæn- 
gelige^ dat a^alaS ja nokkevaS; 3, 
vasse, forgjængelige Ejendomme^ 
vasse oamek; 4, vasevaS, trfeitne/or- 
gjwngelige Ferden, dam vasevaS il- 
mest. 

Sv. 1, toSSaneje; toSSanes; 2, vase- 
takes. 

Forgjwngeligen, adv. 1, nok- 
kava^t; 2, vasevaj^at. 

Forgjængelighedf s. 1, nok- 
kamvuot; 2, nokkevaSvuot; 3, vassem- 
vuot; 4, vasevaSvuot. 

Forgjienger, s. 1, auddal-; 2, 
audast-, 3, auddan manne 5 4, auddal- 
olmai. 

Forgjæves^ adj. duSSalaS, et 
tomt, forgjæves Haaby guoros, du§- 
8ala3 daiwo. 1, DuSSevuot; 2, du§- 
dalaSvuol. Blive forgjæves^ duSSat 
Gjøre forgj'æves, duSsadet. 

Sv. 1, toiS§e; tog§ela§; 2, hissek. 

Forgjæves, adv. 1, duSSediiti, 
arbeide forgjceves, duS§editti barggat; 
2, doSSas, jeg kom til at gaa for- 
gjævesy dudSas Saddim manna t; 3, 
dnSSala^at; 4, Suottai. 

Sv. 1, to§§ai; toSSo; 2, §uoUa; 3, 
tæjas; 4)Subma. ToSSanet. ToSSetet. 

Forglemme, v. vajaldattet; va- 
jaldattet. Forglemmes^ vajalduwat. 

SV) ojaldet; ojaldattet 

Forglemmelse, s. vajaldattem; 
komme, gaa i Forglemmelse, vajal- 
dattujubmai §addat Vajaldubme. 

Forglemmelig, adj. vajaldat- 
temest læt, forglemmelig Sorg, 
Skade, morad, vahag, mi vajaldatte- 
mest læ. 



Forglemmeligen, adv. vajal- 
dattam lakkai. 

Forgodtbefinde,y. l,buorren- 
adnet, 2, buorren oaidnet. 

Forgodtbefindende, s. 1, 
buorrenadnem; -adnemvuot^ 29buor- 
renoaidnem ; -oaidnemvuot. 

Forgrene sig, v, surgidel. 

Forgrenelse, s. surgidæbme. 

Forgribe sig^ v. mæddadet. 

Sv. meddet. 

Forgribelse, s. 1, mæddadæbme; 
2, mæddadus. 

Forgrund, s. auddabælle. 

Forgude, v. ibmelen gudnieitet. 

Forgudelse, s. ibmelen gudnieU 
tem. 

Forgylde, v. golletet. 

Sv. golletet. Forgyldt, gollak, en 
forgyldt Ske, gollak piste. 

Forgyldning,s. 1, goUetæbme; 

2, gollitus. 
Forgylder, s. golletægje. 
Forhaabentlig,ady doaivotatte. 
/^or/iaaften/Z/jreit, adv. l,doaiv- 

vom lakkai; 2, doaivomest læt, for- 
haabentligen sker det, doaivvomest 
læ, åtte nuft sadda. 

Forhaabning, s. l,doaivvo; 2, 
doaiwom. 

For ha an den, adv. i , gieda au- 
dast, de forhaanden værende Hjæl- 
pemidler, dak gaskoamek, mak 
gieda audast \eg}e',j'eg tog hvad der 
var forhaanden^ valddim mi gieda 
audast læi; 2, giedast, naar Nøden 
er forhaanden, go hættevuotta læ 
giedast; 3, lakka, tnin Død er for- 
haanden, muo jabmem lakka læ 5 være 
for/iaanden, lakkanægje læt, Natten, 
Foraaret er forhaanden, igja, gidda 
lakkaniSgoatta. 

Sv. 1, kæten auten^ 2, stædes; 

3, tilles. 
Forhaane, v. higjedet. 



Forbaaue 



172 



Forholde 



Sv. 1, albctei; 2, nalsét^ 3, spoddet. 

Forhaanelse^s. I,higjedæbme5 
2, higjadus* 

Forhaanery s. higjedægje. 

Forhadi, adj. vagSotuwum. 

Forhale, v. 1, vippadet; 2, aje- 
tet. Forhales, 1, vippat; 2, agjanet. 

Sv. 1, inar)0tallct; 2, vuordatallet 
Vippet. 

Forhaling^ s* 1, vippadæbme; 
2, ajetæbme. 1, Vippam; 2, agjanæbme. 

Forhandle, v. 1, arvvalet, Sa- 
gen blev forhandlet skrifiligen, a§se 
hallag mield arvvaluvui; 2, vuovddet, 
isælge). 

Forhandling, s. 1, arwalus; 
2, arvalamuS; 3, sardnomoS; 4, vuovd- 
dem, (Salg)^ 

Forhaste sig^ v. 1, appar ga6- 
Sal, gaSatallat} 2, appar hoapost læt, 
forhast dig ikke, ale læge appar hoa- 
post; forhast dig ikke med det Ar^ 
beide^ ale hoapost dam daga. 

Sv. 1, ila kahSet; 2, rassen takket, 
jeg forhastede mig deri, rassen tab 
takkib; 3, tæret; tæhret. 

Forhastelsej s. 1, appar gadSo; 
2, hoappo^ appar hoappo. 

Forhen, adv. auddal. 

Sv. autel. 

Forhenværende, adj. 1, audeb ; 
2, oudi§, de forhenværende Konger, 
audeb, oudiS gonagasak. 

Forherlige, v. hærvasendakkat. 

Sv. 1, hærvotet; 2, hærlogentakket. 

Forherligelse, s. hærvasen- 
dakkam. 

For h exe, v. noaidastallat. 
Sv. noitotet. 

Forhexelse^ 8. noaidastallam. 

Forhindre, v. 1, heltit^ 2, 
ajetet. Forhindres, l,hettiSuwat;2, 
agjanet; 3, agjanuSSat. 

Sv. 1, ajetet; 2. heretet. 1, Ajanet; 
2, heranet; 3, arot. 



Forhindring, s. i, hettim; 2, 
hettidus ; 3, ajetæbme. 1^ Hettiiubme ; 
2, agjanæbme: 3, agjanuSSam. 

Sv. 1, ajetem; 2, heretes, heratus. 
1, Ajanes; ajanem; 2, heranes; he- 
ranem. 

Forhippet, adj. halldægje. Ha- 
lidæbme; halidus. 

Sv. vainok. 

Forhjælpe, v. vækketet. 

Sv. vekketet. 

Forhold, s. 1, gaskavuot, deti 
som er ældst i Verden bør give 
nogle Formaninger om Forholdene 
i Livet, gutte boarrasabbo læ mail- 
mest, ravestastet færtte gaskavuoda 
ællem harrai; staa i et venskabeligt 
Forhold til sine Naboer^ usteblaS 
gaskaviioda adnet siddaguimidæsek- 
guim; 2, oftlakkaivuot; 3, heiwim- 
vuot, der er intet Forhold imellem 
Høiden og Længden, i læk rieftes 
heiwimvuot alo ja gukka gaskast, i 
hæive alodak gukkodakki; 4, gæva- 
tæbme^ gævatus, hans Forhold har 
været godt^ su gævatus buorre læi. 
/ Forhold tU, eftui, i Forhold til sin 
Alder er lian atærkj ages eftui galle 
gievr læ. 

Sv. tomotem, el slet, godt Forhold, 
pahas, puore tomotem. 

Forholde^ v. i, doallat, ruf- 
tud doallat, forholde En sin Løn, 
guoimes balka doallat; duokkenes 
doallat; 2, biettalet; 3, caggat, /or- 
holde Sandlieden, duotvuoda bietta- 
let, caggat. Forholde sig, 1, je- 
Sas gævatet^ 2, jeSas fkånet^ forholde 
sig rolig, forsigtig, adnet jeSas ja- 
skaden5 varogassan; 3, læt, hvorledes 
forholder den Sag sig? moft læ dat 
ag§e? Du skal berette hvorledes det 
forholder sig, mi moft læ galgak don 
muittalet; 4, heivvit. 

Sv. 1, adnelet; 2, Sæket; 3, tornetet 



Forholdelse 



178 



Forkaste 



Forholdelse, s. 1, doallam; 2, 
bieUatebme; 3, caggam. 

Forholdsordrens, gævalus rav. 

Forholdsregel^ s. 1, gævatus 
njoolgadus. 

Forhovedy s. gallo» 

Sv. kallo. 

Forhud, s. auddalikke. 

Sv. autilSe. 

Forhude, v. skoadestet. 

Sv. solket. 

Forhudning, s. skoadestæbme, 
CHandlingenJ. Skoadas. 

For hungre ty v. se under Hun" 
ger. 

Forhutle, v. Suorbbevuoda 5ada 
billedet. 

Forhutlen, s. billedæbme. 

Forhverve, v. 1, fuollatj 2, 
fidnit. 

Sv* 1, anket; 2, Tagget. 

Forhvervels^, s. 1, fuollam^ 
2, fidnim. 

Forhæng, s. 1, loavd; audda- 
loavd^ 2, rafs, naar man gaar ind 
i Gammen og aabner Døren^ da er 
der ei Forhæng indenfor Døren, go 
olmuS goattai boatta ja dorno iækast 
de siskebæld dorno læ rafs; ragsa. 

Sv. autkopSes. 

Forhærde, v. 1, buo5§odet, /or- 
hærde sit Hjerte, vaimos buo§§odel; 
2y garasmattet; 3, dirbbodet^ 4, daf- 
tadet. ForhærdeSj i, buossoi, ei f or- 
hærdet Sind og Hjerie, bu§§um miella 
ja vaibmo; 2, garrat; garasmet; 3, 
dirbbot; 4, daftat. 

Sv. 1, puoSotet; 2, karret. PuoSot. 

Forhærdelsey s. l,buo§3odæb- 
me; 2, garasmattem ; 3, dirbbodæbme; 
4, dafladæbroe. 1, BuoSSom^ 2, ga* 
rasmæbme; 3, dirbbom; 4, daftam. 

Forhøjey v. l^bajedet; 2)aledet; 
3, lassetet. Forhøjes^ 1, bagjanet; 
2, allot; allanet 3, lassanet. 



Sv. 1, pajetet; 2, alletet; 3, las- 
setet; 4, cegget, forhøje Prtsen, 
cegget arvob. 

Forhøjelse, s. 1, bajedæbme; 
2, aledæbme^3, lasse^ 4, lassetæbme. 
1, Bagjanæbme; 2, allom; allanæb- 
me; 3, iassanæbme. 

Forhøining^ S. smaa ForhøU 
ninger^ sævveSak. 

Forhør, s. 1, suoratus; suora- 
tallam 5 2, beritus ; 3, jæratus. 

Sv, 1, kadJalem; kaSalvas; 2, lok- 
kotem; lokkotallem. 

Forhøre^ v. 1, 1, suoralet, suo- 
ratallat; 2, bæretet 5 3, jæralet. 

Sv. 1, kaCatet; 2, lokkotet, lokko- 
tallel. 

Forinden, adv. i, auddal; 2, 
siskebæld. 

Sv. 1, aule!; 2, sisnjeld. 

Foring y s. se fore. 

Forivre sig, v. 1, appar garaset 
viggat; 2, appar anger læt; 3, appar 
ælSar læt. 

Forivrelse, s. 1, appar garra 
viggam; 2, appar angervuot; 3, ap- 
par æl^arvuot. 

Forjage, v. 1, eritajetet; 2, erit- 
vuojetet. 

Sv. 1, vuojetet; 2, paitel. 

Forjag else, s. i, eritagjem; 2, 
eritvuojelæbme. 

Forjæiie, v. loppedel, det for- 
jæitede Land, loppeduwum ædnam. 

Sv. toivotet. 

Forjæiielsey s. loppadus. 

Fork, 8* harses, iregrenei Forkj 
golm baduasaS harses. Fiske, stikke 
med Fork, 1, harsegastet, sUkke Lax, 
luosaid harsegastet; 2, skottelastet. 

Sv. harses* 

Forkaste^ v. 1, SHppil; suoppot; 
2, balkestet. Forkastes^ l,suppitad- 
dat; 2, suoppaset. Nogen, nogei, 



Forkaste 



174 



Forkrænke 



som er forkastet^ suopatas, et far- 
kastet Menneske, JHærke, saopatas 
olmu§, mærkka* 

Sv. 1, heitet; 2, skablet.. Heita- 
tallet. 1, hei tåtes; 2, hei tak. 

Forkastelse, s. l^suppim; siiop- 
pom; 2, balkestæbme* 1^ Suppitad- 
dam; 2, suoppasæbroe»! 

Forkastelig^ adj. 1, suppitatte; 
2, hæitetatte. 1, Suppitattamvuot; 2, 
hæitetattamvuot. 

Sv. 1, heitemas; 2, heitetakes. 

Fork ert 9 adj. l,jorggo, hvorfor 
vil du være saa forkert? manne 
daggar jorggo ælle aigok læt? 2, 
jorggasam. 

Sv. korro. 

Forkert^ adv. 1, jorggo t,iWe^aa 
forkert du I ale nuft jorggotl 

Forkerthedj s. jorggovuot. 

Forkjæle, v. appar rakisen 
adnet. 

Sv. 1, jelletet, det er ikke godt at 
forkjæle sine Børn formeget, i le 
puorak manait ila jelletet 5 2, hæke- 
tallet. 

Forkjælelse, s. appar rakisvuot. 

Forkjøle, v. Soaskodet. jFor- 
kjøles, forkjøle sig, Soasskot. 

Sv. poltotet. Poltot. 

Forkjølelse, s. 1, 6oasskom; 
2, nuorvvo, Forkjølelsessggen tager 
Overhaand, nuorvvodavd oaivadalla* 

For kjøre, v. appar garasetvuo- 
gjat. 

Forkjøren, s. audastvuogjam. 

Forkjører, s. aadastvuogje. 

Forklage^ v. guoddet; guod- 
delet. 

Sv. queddet* 

Fo r A: / ajT e /5 e, s.guoddem; guod- 
delæbme. 

Forklare, v. Silggit, forklare 
Skrif terne, Sallagid Silggit; lutns Øje 



forklaredes, su Salbme cilggijuvui) 
2, muittalet, Vidnet forklarede, duo- 
daStægje muittali; 3, arvede t,(/or«toa^, 
kan du forklare dig hans Op førsel? 
satakgo arvedet su gævatus? 

Sv. 1, Sælget; dælgestet, Salagit 
Sælgestet; 2, quorkotet; 3, kreinot. 

Forklarelse, s. Silggijabme. 

Forklaring, s. 1, 6ilggim; 2, 
Silgitus; 3, muittalæbme, muittalus, 
Vidnemes Forklaringer, duodaStegji 
muittalusak. 

Forklarlig, adj. 1, Siigitatte; 
2, 6ilgitægje; 3, arvedatte, saaledes 
er hans Adfærd forklarlig, nuft su 
mædno galle arvedatte læ. 

Forklæde, s. 1, anddalidne; 2, 
firkaL 

Sv. auteltes line. 

Forknytte, v. 1, hærdotuttet, 
Modgang har forknyttet ham^ vuos- 
staigiettagæwad dille læ su hærdo- 
tuttam. Forknyttes, hærdotuvvat. For- 
knyt, hægjomiellalaS. 

Forknyttelse^ s. hærdotubme. 
Forknythed, haJgjomiellalaSvuot. 

Forkomme, v. javkkadet. 1, 
Javkkat; 2, roappanet. 

Sv. katotet. Katot. 

Forkommelse, s. javkkadæbme, 
1, Javkkam; 2, roappanæbme. 

Forkorte^ v. l,oanedet; 2, /or- 
korte Livet, agetuttet, Brændevinet 
forkorter Menneskets Liv, vidne age- 
tutta suddogasaid. Forkortes, \^ o^Lå-- 
not; 2, oadnanet. Livet forkortes, 
a^etuwat. 

Sv. onetet» 1, Odnot; 2, odnanet. 

Forkortelse, s^ 1, oanedæbme; 
2) agetuttem. 1, Oadnom; oadnadæb- 
me; 2, agetubme. 

Forkrænke, v. billedet. 

Sv. peistet. 



Forkræakelse 



175 



Forlegen 



Forkrænkelse, s. billedæbme. 

1, BillaSubme; 2, nokkam. 
Forkrænkeligy adj. l,jamoIaS; 

2, nokkavaS; 3, mieskadlaS, det for- 
krænkeUge Legeme, nokkavaS^ mie- 
skadlaS rumaS. 

Sv. toSseneje. 

Forkrwnkeligen, adv» 1, jamo- 
la^ai; 2, nokkava|Jat; 3, mieskad- 

Forkrænkelighed^ s. 1, jamo- 
la§vaot; 2, nokkavaSvuot; 3^ mieskad- 
laåvuot. 

Forkulle^ v. Sidnaluttet For- 
kuUes, cidnaluwat. 

Forkunndskabj s. auddaldietto. 

Forkynde, v. l,gulatet, rfer/or- 
kyndtes Tingfred, diggeraffhe gula- 
luvui; 2, diedetet; 3, almotet, Him- 
lene forlælle Guds Ære og den ud^ 
strakte Befæstning forkynder hans 
Ilænders Gjerning, almek Ibmel 
gudne sardnomen læk ja lebbijuvvum 
nanosvuotta su giedai dago almotæ- 
gje læ« 

Sv. 1, kullatet; 2, taletet; 3, al- 
motet; 4, puodgestet. 

Forkyndelse, s. 1, gulatæbme; 
gulatus ^ 2, diedetæbme; 3, almotæbme. 

Forkynder, s. 1, gulatægje, 
Guds Ords Forkynder, Ibmel sanid 
gulatægje; 2, diedetægje; 3, almo- 
tegje. 

Forlade, v. 1, guoddet, Gud 
forlader os ikke, vi ere for ham, 
Ibmel i guode min> mi læp su audast; 
2, vienrot; 3, luoppat, Ann forlader 
os og reiser bort for bestandig, son 
Ittoppa min lut ja airaro vuolgga^ 
4, hæittet, han troer ikke, at han er 
forladt af Gud, i loga, åtte heittu- 
juwumlælbmelest^ hæittalet, vi ville 
ikke forlade hinanden, æm moi aigo 
hæittalet gaskastæme ; Bømene have 
efierhaanden forladt deres Forældre, 



manak hæittaladdam læk vanhemidæ- 
sek; 5, andagassi luoittet, kan det ikke 
forlades? igo andagassi luoittemest 
læk? Forladt, oarbes, en forladt 
Stilling naar man har mistet sin 
Mand og sine Sønner^ oarbes dille, 
go massam læ boadnjas ja barnides. 
Anse for at være forladt, oarbba§et. 
Bringe i en forladt Stilling, oarbba- 
§uttet; oaitestuttet. Bliveforladt,owrb^ 
baSuvvat Oarbbaset. Oarbesvuot, Syg^ 
dom og dertil Forladthed, buocce- 
vuot ja oarbesvnot vel bagjelist. 

Sv. quodet; 2, heitet; 3, andagas 
luoitet Orbes. Blive forladt, or- 
basmovet. 

Forlade sig paa, v. 1, oskal- 
det ala; 2, dorvastet ala. 

Sv. 1, oskeldet; 2, torvostallet. 

Forladen paa, s. 1, oskaldæb- 
me ala*, 2, dorvastæbme ala. 

Forland, s. auddaædnam. 

Forlange, v. 1, gaibedet; 2, 
ravkkat; ravkkalet, han forlangte at 
tale med mig, ravkkall muo sagaidi; 
3, gæ65at; gæSadet, jeg har ikke for- 
langt Gaver af dig, im dust addalda- 
gaid gæSadam. 

Sv. 1, kaipet; 2, rauket. 

/^or/aujrenrfe,s.l,gaibedæbme; 
gaibadus; 2, bivddo. 

Forlede, v. 1, ^jedattet; 2, ba- 
hab bællai gæsset, buftet, hvem har 
forledet ham dertil? gi læ su dasa 
buftam? 

Sv. 1, dajetet; 2, villetet. 

Forledelse, s. 1, Sajedattem ; 2, 
gæssem; 3, buflem. 

Forleden, adv» duli. 

Forleden, adj. duolaS; indtil 
forleden, duola^i; siden forleden, 
duola^ost. 

Sv. 1, vasam; 2^ nokkom. 

Forlegen, adj. 1, vuorrastuwe; 
2, hædalaS, forlegen for Tjener, 



Forlegen 



176 



Forlægger 



balwalægje hædalaS; 3, njaiggo, (unA- 
seligj. Gjøre forlegen, vuorrastuttet. 
Fwre^ blive forlegen, i, vuorrastuv- 
vat, være, komme i Forlegenhed for 
Mel, jafost vuorrastawat; uden dig, 
uden din Hjælp kommer jeg i For^ 
legenhed, dunji, da vækkai vnorra- 
stuvam; 2, vuorraduvvat; 3, njaigo- 
staddat. 
Sv. 1, radetebme; 2, arosunu 
Forlegent» adv. 1, hædaia^at; 

2, njaiggot 
Forlegenhed, s. 1, vuoiradus, 

han bragte mig i Forlegenhed» muo 
vnorradussi dagai; 2, vuorrastus^ 3, 
hætte, man er i Forlegenhed for 
Agn» sæfta hætte læ \ 4, hædalaSvuotta. 

Forlene» v, 1, addet; 2, suowat 

Sv. vaddet) vaddastallet 

Forlening» s. 1, addem; 2, 
suowam; 3, addaldak. 

Sv. vaddes* 

Forli/g, s. 1, åiettadus; 2, soa- 
vatas« 

Sv. likta, liktem. 

Forlige, v. 1, Siettadet; 2, soa- 
vatet; 3, sobardattet. Forliges» for- 
lige sig» 1, Siettat; 2, soappat, han 
søgte at bringe Forlig istand» men 
jeg forligte mig ikke, son soavatallai, 
mutto mon imsoappam; forliges med 
hverandre, soavadet; 3, sobardet* 

Sv. 1, liktet; 2, lasskelet; laskal- 
dattet \, Sopatet; 2, lakastet; 3, 
samastet; 4, sæmtet. 

Forligelse» s. 1, Siettadæbme; 
Sietlados; 2, soavatæbme^ soavatus; 

3, sobardattem. 1, §iettam; 29Soap- 
pam; 3, sobardæbme. 

Forligelig, adj. i, iiettalaS; 2, 
soavalaS; soavadægje^ 3, sobardægje. 
Som kan forliges, soavatatte. 

Forligeligen, adv. 1, Sietta- 
la^^at; 2, soavala^at. 

Forligelighed, g. 1, SiettalaS- 



vuotf 2, soavalaSvnot; 3, soappam- 
vuot 

Forlis, s. se Tab. 

Forlise» v. 1, hævvanet; Saccai 
hæwanet; 2, se tabe. 

Forlokke, v. fiUit. Forlokkes» 
fillitaddat. 

Sv. 1, sluoket; 2, allotet pahab 
pelai. 

Forlokkelse» s. fillim. Filli- 
taddam. 

Forloren, adj. 1, lappum, den 
forlorne Søn, lappum bardne ; 2, iie- 
gos; Sikkujuwum. 

Sv. lappom. 

Forlov, s. loppe. 

Forlove, v. 1, loppedet^ loppe- 
dattet, forlove sig med nogen, lop- 
pedattet muttomin; 2,loppedet aldsis 
hæittet, suppit, jeg har forlovet at 
drikke Brændevin, loppedam læm 
aldsim vine jugakættai orrot* 

Sv. 1, kiblatet; 2, loppetet. 

i^or/ove/^e, s.loppedæbme; lop- 
pedattem. 

Forloven» 8. loppedæbme, aldsis 
loppedæbme. 

Forlover» s. i, audaatolmai ; 2, 
dagatus olmai. 

Forlyde, v. lade sig forlyde med» 
bægotet. 

Forlydende^ s. bægotæbme; e/- 
ier Forlydende^ nuft bægga. 

Forlyste» v. havskotet; havsko- 
tallat. 

Sv. snottastaDet. 

Forlystelse» s. havskotallain. 

Forlægge, v. i , sirddet, forlmggt 
sin Bolig til et andet Sted» orrom- 
sajes nubbe baikkai sirddet; 2, vuork- 
ket, åtte i gavdnamest læk; 3, girji 
prentijume goastadet, golatet. 

Forlæggelse, s. sirddem. 

Forlæggmr, s. girji prentijume 
goastadægje. 



Forlsnge 



177 



Formaste 



Forlænge, v. 1, gukkodet; 2, 
joatkket FarUenges^ i, gukkot; guk^ 
kanet; 2, joatkaSuwal; joatkaset 

Sv. lykukketet; 2Jotket. Kukkot^ 
knkkanet. 

Forlængelse,8. l^gukkodæbme; 

2, joatkkeoi. 1, Gukkom; gukkanæb- 
me; 2, joatkaSubme; joatkasæbme. 

Forlængsy adv. se forover. 
Forlængst, adv. aiggai. 
Forløb, s. i, mannam; 2, vassem; 

3, efler Forløb, gæSest, w ^ iMe 
Solen førend efter endnu Pk Uges 
Forløb^ æp oaine bæive auddal go 
vela bæl nubbe vako gæSest; gæSSai. 

For lø be, v» 1 , erit golggat, (/?yde 
ftorO^ 2, mannat; 3, vasset; 4,nok- 
kat, Tiden er forløbet, aigge man- 
naniy vassam, nokkam læ. Forløbe 
sig, mæddadnwat. Forløben, bala- 
radde, en forløben Landstryger, ba- 
taradde goIgoIaS. 

Sv. 1, erit kolket^ 2, vaset; 3, 
nokket« Forløben, paterv; patur. 

Forløber, s. audastmanne. 

Forløse^ v. lonestet Forløses, 
mannaSuoImast, mannavaivest bæssat, 
QBiorselkoner). 

Sv. lodnestet 

Forløser, s. lonestægje* 

Forløsning^ s. 1, lonestæbme; 
lonastus. i, Cuohnast bæssam; 2, 
riegadattem. 

Form, s. 1, gowa; 2, from} 3, 
stappo, til al støbe i. 

Sv. kov. 

Forma aj v. 1, vægjet, Awarf for- 
maar et Menneske imod Skj$ebnen? 
maid vægja olmuS oases vuosstai? et 
Menneske formaar ikke saa meget, 
at han kan gjøre salig, olmuS i læk 
nuft vægje, åtte audogassan matta 
dakkat; 2, nagadet, de formåa ikke 
ai betale Skat, æi nagad væro gæsset; 
3, aimodet, jeg formaar ikke at gaa, 

Norsk' lappisk Ordbø^. 



im væje, im aimod va35et; aimotet; 4, 
buftet, mine Overtalelser formaaede 
ikke at forandre hans Beslutning, 
muo sarnotaddamak æi buftam nubba- 
stuttet su aiggomuS; 5, sottet, jeg 
formaar ikke at spise mere, im sode 
Sat borrat; 6, bailtet, jeg formaaede 
ikke at bringe ham til at reise- im 
baittam su vuolgget Formaaende, 
1, vægje; 2, vægjel. 1, Vægjemj 
vægjemvuot; 2, vægjelvuot. 

Sv. 1, vejet; 2, nakkahet; 3, aib- 
motet; 4, puoktet; 5, vassot, jegr/or- 
maaede ikke at ro for Storm, i^ib 
piæggast vasso sokket; 6, jeutet; 
jieftet. Formaaes tiL jomat. 

Formaal, s. l,aiggomu5; 2,ulb- 
me; 3, ragja. 

Sv. 1, aikom; 2, aikalasi, aldrig naa 
sit Formaal, i kossek aikalasi potet; 
aikalen; aikalan. 

Formand, s. 1, audaslolmaij 2, 
auddaolmai; 3, auddalolmai. 

Sv. i, autestolma; 2, autolma. 

Formane, v. l,ravvit, formane 
til Flittighed, viSSalvutti rawit; 2, 
cuoiggot; cuoigodet; 3, nævvol. 

Sv. 1, vakotel; 2, vahrotet. 

Formaner, s. 1, ravvijægje; 2, 
cuoiggo; cuoigodægje; 3, næwo. 

For maning, s.ijT2CSfjhører mine 
Formaninger! gullat muo rawagidl 
ravvimj 2, cuoiggora; cuiggitus; 3, 
næwom» 

Sv. 1, vako tes; kuldelete mo va- 
kotasitl 2, vahrotes. 

Formaste sig, v. 1, duosstat, 
formaste sig til at Uegge Haand paa 
sine Foresatte, duosstat giedas oaiva- 
buides alabigjat; 2, oaivastallat, /or- 
masie sig til at gaa i Rette med 
Gud, oaivastallat Ibmelin vuoigad- 
vuoda ouddi mannat. 

Sv. 1^ oivastallet; 2, nierbas tallet. 
12 



Formastelie 



178 



Formode 



FormastelsCysAjduossinfnynoi; 
2, hasstalæbme; 3, oaivastallam. 

Formastelig^ adj* 1, hasstaiæ- 
gje; 2, aaivastalle. 

FormasieligeHf ady» 1. hassta-*- 
lam-, 2, oaivastallam lakkai. 

Formastelighede s. i, hassta- 
læbme; 2, oaiyastallain ; oaivastallaiii- 
vuoU 

For me ^ v. govaaddet; 2,rakadet. 

Formedelst, præp. boft. 

Sv. paklo; pakti« 

Formelde, v. 1, bægotet; 2, 
cstkket, formelde en Hilsen, dier- 
vuodaid cælkket. 

Formeldingy s. 1, begotæbme; 
2, cælkkem. 

Formene, v. 1, gaddct; 2, jur- 
daSet; 3, lokkat, det formente Fruen- 
timmer var en Mandspersony dat 
nissonen lokkujuwum olmuS olmai 
læi; forsvare sine formente Rettig- 
heder, daid aldsis lokkujuvYum vuoi- 
gadvuodaid bælo§tet« 

Sv» 1, uS§olet$ 2, toivvot» 

Formening^ s. 1, gaddo, ha» 
staar endnu i den Formening, ain 
dam gaddost orro; 2, jurd. For- 
mentligen, gaddo mield. 

Sv. u§3oIm. 

Formene, v. 1, gielddet; 2, biet- 
talet; 3, caggat. 

Sv» 1, pietlot; 2, purgotj 3, vad- 
notet. 

Formenelsey s. l,gielddem; 2, 
biettalæbroe; 3, caggam. 

Formere, v. 1, «nedet; 2, las- 
setet; 3, lasskadet. Formeres^ for- 
mere sig, 1, ædnanet; 2,Iassanet;3, 
lasskat, Vivene formere sig, giimpek 
lasskajek; 4, laskidet. 

Sv. 1, æiietet; 2, lasselet. 1, Æd- 
nanet; 2, lassanet. 

Formerelse, s. 1, ænedæbme; 
2, lassetæbme $ 3, lasskadæbme. 1, 



Ædnanæbme; 2, lasse; 3, lassanæbme; 
4, lasskam; 5, laskidæbme. 

Formiddag^ s. 1, gaskbæive- 
auddal; 2, auddalgaskbæive, om For-- 
middagen er lum ofte ikke hjemme, 
dog er han i Formiddag at træffe^ 
gaskbcive auddal davja son i tek 
sidast, mntto odna gaskbæive auddal 
son gavnadæmest læ; determitFor- 
middagsarbeide, dat muo gasUrøive 
auddal barggo læ* 

Sv. autelen kaskpeive. 

Formilde, y. 1, lidnasmattetf 2, 
gæppedet; gæppasmattet Formildes, 

1, lidnot; Udnasmet; 2, gæppanet; 
gæppasmet. 

Sv. lidnahet 

Formildelse, s. 1, lidnasmattem f 

2, gæppedæbme; gæppasmattem. \ ,Ud- 
nom; lidnasmæbme; 2, gæppanæbne. 

Formindske, v. 1, ucoedet; 2, 
gæppedet, formindske Seilet, Drik- 
ken, borjas, jukkam gæppedet; 3, 
sodnadet; 4, cuoikkanattet. Formind- 
skes, 1, uccot; uccanet; Kræf terne 
og Forstanden begynde at formind- 
skesy apek ja jierbme uccogottek, 
uccaniSgottek; 2, gæppanet, Xræf* 
temey Folkene formindskedes, apek» 
olbmuk gæppanegje; 3, sodnai^ 4, 
cuoikkanet. 

Sv* 1, uccetet; 2, keppetet; 3, va- 
notet. 1, Ucanet; 2, vadnonet; 3, 
sorjetet» 

Formindskelse, s* i, ucce- 
dæbme, 2, gæppedæbme; 3, sodna- 
dæbme; 4,caoikkanattem. 1, Uccom; 
uocanæbme; 3, sodnam; 4, cuoiUca- 
næbme. 

Formode, v. l,doaiwot, vi vide 
hvorfor vi formode, men vi vide ikke 
hvorfor vi ane, mi diettep man ditti 
mi doaiwop, mutto i læk min diedost 
man ditti mi auddaldovddap ; 2, arv- 
valet, jeg foi^moder det er han^ arv- 



Formode 



179 



Fornuftig 



valam son dal læ; 3, varotet, jeg 
formoder naar Skydsska/feren kmn' 
tner, da kimnner ogsaa Reneu, varo- 
tan go skikkar boaUa, de hærgge 
mmdfk boatta; 4, gaddet. 

Sv. 1, tei vol; 2, vahrolel. 

Formodning, s. 1, doaiwo; 2, 
arwatebme; arwalus; 3, varolæbme; 
4, gaddo. 

Formodentlig, adv. 1, doaivo-; 
2, gaddo-; 3, arwalusa mield. 

Formon, s. l^andebvuol; 2,avkke. 

Sv. 1, auke; 2, vidnek. 

Formue, s. 1, vægjo; 2, appe, 
arbeide, fristes over sin Formue, 
væjOy apides.bagjel barggal, gieSSa- 
lowut; 3, ællo* 

Sv. 1, væjo; 2, famo, of gderste 
Fonmue^ kaik famosl; 3, karg; 4, 
rade. 

Formuende, adj.l,v»jes; væ- 
gje^ 2) ælloIaS; 3, nanos* 

Sv* radalaS. 

Formuenhed, s. i, vægjevuot^ 
%j ællolaivaol^ 3, nanosvuot 

Formynder, s. 1^ aadast fuol- 
adse; 2, audaslmoraSlægje; 3, for- 
mindar. Opføre sig, være, handle 
som Formynder, forminderuSSal. 

Sv. i, Formyndar; 2, iorrosj 3, 
aulek. 

Formynderi^ B. i, audastmo- 
railatn asalus; 2, formindarasalas. 

Formynderskab, s. 1, audasl 
faoladnemvuol; 2, formindarviiol. 

Formælø, v. se mgte. 

Formærke, v. se mærke. 

Formørke, v.8evdnjudallet«For- 
mørkes, sevdnjudel. 

Sv. 1, Seunjetaltel; 2, Iramkeldel. 
Seimjolet. 

Formørkelse, s. 1, sevdnjudal- 
tem. Sevdajndæbme. Solformørkelse, 
bæivaS sevdnjudæbme. 

Fornavn, gastanabma. 



Forneden, adv. 1, vuollenj 2, 
vuollabæld. 

Fornedre, v. 1, vaolledet; 2, 
vuolebdet^ 2, æppegudniettel , 3, gud- 
netuttct, fornedre sig til, ved slet 
Opførselj jeSas æppegudnlettel, gud- 
neluttel babha dagoidi, dagoides boft. 
Fornedres, fornedre sig, 1, vuollanel^ 
2, gadnetuvvut 

Sv. vuolletet. Vuollanet. 

Fornedrelse, s. 1, vuolledæbme, 
Frelserens Fomedrelselses Stand, 
bæsslevuoUedume dille; 2, æppegad- 
nieltem; 3, gudnetuUem. 1, Vuolla- 
næbme; 2, gudnetubme* 

Fornem, adj. 1, allag, of for- 
nem Slægt, alla nalesl, madosl; % 
den fornemste Aarsag, oaiwea33e. 

Sv. oives. 

Fornemt, adv. 1, allaget; 2,allag- 
lakkai. 

Fornemhed, s, allagviiot 

Fornemme, y, 1, fuobmaSel, Crud 
hjemsøger os uvwrdige Syttdere for 
at vi skulle fornemme ham, Ibmel 
oappaladda min gælbotes suddogasaid 
vai su mi fuobmaSifOimek ; 2, aiccet 

Sv. 1, aicel; 2, vuoptestel; 3,quo- 
raset. 

Fornemmelse, s. i, fuobma- 
Sæbme; 2, aiccem. 

Fornemmeligen, adv. 1, eri- 
iioama2et; 2, audemusta. 

Sv. 1, aines; 2, autemusta. 

Fornuft, s. 1, jierbme ; 2, raiella, 
mangle paa Fornuften, hæiggo mie- 
lasl læt. Komme til Fornuft, blive 
fornuftig, fornuftigere, jierbmat. Be- 
røve Fornuften, 1, jiermetuUet; 2, 
mielatullet. Berøves Fornuften, 1, 
jiermeluwal; 2, mielaluwat. 

Sv. 1, jerbme; 2, miæl. 

Fornuftig, adj. 1, jierraalas; 2, 
mieUala§. Jiermala^^at. Jiermalasvuot. 

Sv. jerbmok; jerbmalas. 
12* 



Fornuftløs 180 Forord 

Fornuftløs, adj. 1, jiermetæbme, Sv. tarbek. 
fornuftløse Skabninger, jiermetes Fornødiges, v. darbaSuwal. 
sivnadusak;2,mielatækkai;mielalæb. Fornøje, v. 1, havskotet, aki 

me. Jiermetæbmet. Jiermetesvuot. du unge Menneske, du fomøjer dig 

Fornuftstridig, adj. IJierbmai ikke! voi! ik don iiuorra olmuS, hav- 

soappamættos; 2, - heiwimættos. skotaste! glæde og fomøje sig over 

Fornuftvæsen, s. se under noget, illodet ja havskolaUat maste- 

*^* gen; 2, havskoduwat, Hu til at for^ 

f.fV^^^' ^' *' oddaslel, det som nøje sig, havskoduwum miella; 3, 

alttd benyttes og ikke fornyes, for^ suoUastallat; 4, duttadet, Imn er ikke 

S^r, mi ale adnu ja oddastuva i, god ai fomøje, i son læk buorre dnl- 

nokka; 2, oddasmallel. Fornyes, 1, tadet 
oddasmet; 2, odda^muwat Sv- 1, suotlastallet; 2, kalletet; 

Sv. oddestet. Oddanet. han gik i et andet TeU for at for^ 

Fornyelse, s. 1, oddaslæbme; nøje 5iy, kalletallet vaji mubbe kotai. 
2, oddasmattem. 1, Oddasmæbme; l^o r it øj e /* c, s. l,havskotæbme; 

2, oddasmubme. 2, havskudak, finde, have Fomøjelse 

Fornægte, v, 1, biettalet; 2, deri, havskudaga dasa adnet; hav- 

Sittet, fornægte Guds Gaver, giuet skotus; havskotaUamj 3, suotasvuot; 

duokkenesIbmeladdalda|taidj3,gield. 4, suotlastaUam. Faa sin Fomøjelse^ 

^®** dutladuwat. 

Sv. 1, hitet; 2, nadot; 3, pælot$ Sv. l,hauskesvuot5 2,suottaslallam; 

P*®*^** 3, suottesvuot; 4, vuolo; 5, kudne. 

Fornægtelse, s. 1, bieltelæbmej Fornøjelig, adj. 1, havske; 2, 

2, gitlem; 3, gielddem. suotas; 3, duttavaS, et fomøjeligt 

Fornægter, s. 1, biettalægjej Sind, dutlavaS miella. 
2, gitte; 3, gieldde. Sv. 1, hanskes; 2, suottesj 3,tud- 

Fornærme, v. 1, hæppaSet; 2, detakes; 4, nuokaheje. 
hæppaden dakkat; 3,biUedet; 4, ve- Fornøjeligen, adv. 1, havsket; 

riddakkat. 2, suottaset; 3, dultava^fat. 

Sv. 1, laitet; 2, nalset; nalsetet. -ForniøFye/*^Aerf,s.l,havskevuot; 

Fornærmelse, s. 1, hæppa- 2, suotasvuot; 3, duttavaSvuot. 
sæbme;2,billedæbme$3,veriddakkam. Fomøjet, adj. 1, illui; illolaS; 

Fornærmelig, adj. 1, hæppa- 2, duttavaS- Fære, blive fomøjet, 

sægje; 2, billedægje; 3, veriddakke. 1, havsskasmet; 2, duttat. Gjøre 

Fornærmer, s. 1, hæppaSægje; fomøjet, 1, havsskasmattet; 2, dut- 

2, billedægje; 3, veriddakke. tadet. 

Fornævnt, adj. bægotuvvum. Sv. 1, arvos, arves; 2, tuddetakes ; 

Fornøden, adj. darbaSlag. 3, nuokaheje. 1, Arvosvet; 2, tud- 

Sv. tarbes. det; 3, nuokahet. 

Fornødent, adv. darbaglagjat Forommeldt, adj. auddalbægo- 

Fornødenhed, s. 1, darbaSIaS- tuwum. 
vuot; 2, darba§,yejf moa fte^ør^jre Anm Forord, s. 1, auddasadne; 2, 

hans Fornødenheder^ fertim sunji lilto. 
doaimatet sunji darbasides. Sv. lilto. 



Forordne 



181 



Forraske 



Førordne^s. 1, asatet; 2, goSSot 

Sv. 1, stillet; 2,næbnet; 3,koS2ot; 
4, cækkotet 

Forørdning, s. 1, asatns; 2, 
goiiom; 3, bakkom. 

Sy. næbna; næbno. 

Foroven, adv. bagjen. 

Førover, adv. 1, audeiassi; 2, 
gobmot, /aMe forover^ audeiassi, 
gobmoi gaSSat. 

Forpaa, præp. ojr adv. 1, and- 
dabællai; 2, auddabæld. 

Forpesieif adj. 1, duolvvam; 
duolvaduwum; 2, billaSuwnm. 

Forpikkeij adj. «e forhippen. 

Forplante, v. 1, gilwet; 2,vi- 
dedet, forplante ChristiiABre i Bed- 
ningelande, Kristus capo bakkeni æd- 
namidi gilwet, videdet; 3, Iassetet« 
Forplante sig^ 1, viddanetj 2, lassanet. 

Sv. 1, videtet; 2, lasse tet. 1, Vi- 
danet; 2, lassanet; 3, alaiet, om l>yr. 

Forplantelse, Forplantning, s. 

1, gilwem; 2, videdæbme; 3, lasse- 
læbme. 1 , Viddanæbme; 2, lassanæbme. 

Forplejey v. 1, difSot; divSodet; 

2, biebmat. 

Forpleining, s.l,difgom; div- 
Sodæbme; 2, biebmo; 3, biebmam. 

ForpligtOy v. 1, gædncgassan 
dakkat;2, loppedet. ForpUgtet, gæd^ 
negas, han er forpligtet dertH, dasa 
son gædnegas læ. yære forpligtet, 
ferttit, gjøre noget uden dertil at 
Viere forpligtet^ færtekættai maidegen 
dakkat 

Sv. vælkogasen takket. 

Forpligtelse, s. 1, gædnegas- 
vuot ; 2, loppadus ; 3, ferttim ; ferttim- 
vnot^ 4, darbaSvuot. Der er rigtignok 
ingen Forpligtelse^ færtekættaivuot 
galle læ; gædnegasvuotta, ferttim- 
vuotta galle i læk. 

Forplumre^ v. 1, moivvit; 2, 
moivaiuttet. Forplumres, moivasuwat. 



Sv. moivetet. Moivanet. 

Forplumring^ s. 1, moiwim; 
2, moivaSuttem. MoivaSubme. 

Forpurre^ v. 1, moiwit^ 2,moi-> 
va9uttet; 3, duSgasdakkat; duisadet. 

Forpurringy s. 1, moiwim; 
2, moivaSuttem; 3, duSsendakkam ; 
4, duSSadæbme. 

Forpustet^ adj. 1, sakkastuwum; 
2, saddam; 3, raddastuwum. 

Forqvakle, v. billedet. 

Forkvakling, s. billedæbme. 

Forraad, s. varre. 

Sv. tuks. Samte Forraad, \xlkse%, 
samle Forraad a f Madvarer, piæb- 
moit tukset. 

Forraade, v. 1, bættet, forraade 
sit Fædreland til Fienden, vanhe- 
mides ædnam vaSSalaf at halddoi bæt- 
tet; 2, almostattet, forraade en an- 
hetroet HemmeUglied, oskalduwum 
diegos aSse almostattet. Forraades, 
i, bættatallat; 2, bettusi Saddat; 3, 
almostuwat 

Sv. 1, pettet; 2, pikotet. Petta- 
tallet. 

Forraadelse, s. i, bættem; 2, 
almostattem. 1, Bettus; 2, bættatal- 
lam; 3, almostussa. 

Forraadne, v. 1, guoccaget; 2, 
miesskat. 

Sv. 1, mæsket; 2, cuobset. 

Forraadnelsej s. 1, guocca- 
gæbme; 2, miesskam; miesskamvuot. 
Bringe i Forraadnelse, foraarsage 
Forraadnelse, 1, guoccagattet ; 2, 
mieskadet. 

Forraadshus, s. aitte. 

Sv. 1, aite; 2, njal; 3, jibdno. 

Forrang, s. 1, audebvuot; 2, 
alebvuot. 

Forraske, v. 1, faltit; 2, aice- 
kættai, fakkistaga bagjeli boattet, 
se overraske. Forraskes, 1, fatti- 
taddat; 2, gavnataddat. 



Forraskelee 



183 



Forrøgct 



Forraskelse^ s. 1, faititaddam ^ 

2, gavnaladdam. 

Forregne sig, v. 1, boasstot lok- 
kat; 2, boasstot anrvalet; 3, ægjet, 
jeg har forregnet mig hvad Heite 
Haab angaar, egjim, boasstot arv- 
vaiim dam doaiwag gæSSen. 

Forregning^ 8, se MUregning. 

Forresten, adv. 1, ærramuddoi, 
forresten frisk, iBTra muddoi diervas; 
ærra muddost; 2,je25a dafhoi; jeSSa 
dafhost. 

Sv. æSa laka. 

Forrett s. audebvaot 

Forrette, v. i^fidnidet; 2, doai- 
matet. 

Sv. 1, vidnohet; 2, ændei 

Forretning^ s. 1, fidno, jeg 
plager dig med min Forretning, 
gifsedam du fidnosam; 2, fidnnSæbine, 
hvad Forretning har du der? mi 
fidnuSemid dust læ dobbe? 3, fidno- 
mul; 4, mokke; 5, mædno, at hol- 
de Ktrkeforretninger, girkkomænoid 
adaet 

Sv. i, vidno; 2, ændem^ ændaham; 

3, mokke. 
Forretningsliv, s. 1, fidnoæl- 

lem^ % amatællem. 
Forretningsmand,s. 1, fidno-, 

2, barggo-, 3, virggeobnai. 

Sv. \j vidno-; 2, virkeobna; 3, 
ændokes. 

Forrig, adj. 1, audeb, den for- 
rige Konge, Dag^ aodeb gonagas, 
bæiwe; 2, olgob, forrige Aar, Søn- 
dag, olgob jakke, sodaubæiwe; 3, 
doluS, I forrige Tider^ dolu9 aigi. 

Sv. 1, auteb; 2,autoS; 3, palasaS; 

4, toUoSy tolloS aiki. 
Forringe, v. 1, halbedet; 2, 

vttolledet; 3, uccedet; 4, nævrodet. 
Forringes, 1, halbbol; 2, vuollanet; 

3, uccot; uccanet; 4, nævrrot. 

Sv. 1, albelet; 2, vuoUetet; 3, 



neuretet^ 4, ucetet. 1, Albot^ alba- 
net; 2, vuollanet; 3, nearot; neuranet5 
3, ucot; ucanet. 

Forringelse, s. 1, halbeda^me^ 
2, vuolledæbme; 3, ucoedæbme^ 4, 
nævrodæbme. 1, Halbbom; 2, vuol- 
lanæbme; 3, occom; uccanæbme; 4, 
nsevrrom» 

Forrivej v. 1, gaikkot; 2, bidg- 
git Forrivesj 1, gaikkanet) 2, biedg- 
ganet^ forrevne Etæder, gaikkanad- 
dam, biedganam, bidggijuwum bifta- 
sak. Forrevet, l,raissko, du fryser 
i det forrevne Telt, don goalok dam 
raissko, biedgganam goadest; 2, 
Et forrevet Plag, lincce. 1, Rais- 
skold, adv. gaa forrevet kUedi, 
raisskold vajjet; 2, ramskeld. 

Sv. kaikat. Kaikanet. 

Forrykke, v. rottit; sajesies 
rottit. 

Sv. rottet. 

Forrykkelse, s. rottim. 

Forrykt, adj. 1, dajeg; 2, da- 
gjoroe; 3, miellatæbme. 

Sv. 1, vadnamiælak; 2, miælalak- 
kak. 

Forrykthed, s. i,dagje; 2,da- 
jegvuot; 3, dagjomvuot; 4, mielates- 
vuot 

Forråder^ s. 1, bætle; 2,bæt-' 
tolaS; 3, almostægje, (som aabenba" 
rer en betroet Hemmelighed). 

Sv. 1, petteje; 2, pettoges; 3, 
pikoteje. 

Forræderi, s. l,bætto; 2,bæt- 
tem; bettus; 3, bettolaivuoU 

Sv. petto; pettenu 

Forrædersk, adj. bættolaS. 

Forrædersk, adv. bættolajjai 

Forræderskhed, s. bættolaS* 
vuot 

Forrække, v. se forstrække. 

Forrøget, adj.l, suovast duolva- 
duwum; 2, suovast baidnujuwum* 



Forsage 



i83 



Forskjel 



Forsmge, r. 1, siq^it; 3,hætttet. 

Sv. heittet 

Forsagelse, s. i, sappim^ 2, 
hæittem. 

Forsage, v. l,oargf|Ot; oarnjot* 

Sv. helketet. 

Forsagte adj. l,ervoktæbrae; 2, 
hæjos miellalaS; 3, njaiggo. 

Sv. herdotebme. 

Forsagt^ adv. 1, ervoktæbmel; 
2, højosmiellala^at; 3, njaiggot. 

Forsagthed, s. 1, ervoktesvuotf 

2, hæjosmiellalaSvaot; 3, njtiggo- 
vaot 

Forsamle, v. 1, Soagget; 2, 2ok- 
kit» Forsamle sig, forsamles, 1, 
Soagganet) 2, SoaggannSSat; 3,Soag- 
gaSuwat. 

Sv. 1, Sokket; 2^ Sogget. 1, Cok- 
kenet; 2. goddotet. 

Forsamlen, s. 1, Soaggem; 2, 
gokkim; 3, Soakkem. Forsamling^ 
1, Soaggem; 2, Soakkem; Folkefor- 
samling, olbmui Soaggem, Soakkem; 

3, Soagganæbme; 4, SoagganuSSam; 
5y eoaggaSabme* 

Sv. Zoggolvas;.2oggelvas. 

Forsamlingsdag, s. Soagga- 
nambæiwe. 

Forsamlingshus, s. Soagga- 
namvicsso. 

Forsamlingssiedy a* Soagga- 
nambaikke. 

Forsanger^ s. lavlotægje. 

Forse sig, v. i, mæddet; 2, mæd- 
dadet; 3, mæddaduwnt, jeg har ikke 
forseei mig i denne Sag^ im lek 
mæddaduwum dam a38ai» 

Sv. ly meddet; 2, ejet^ jejet En 
som forser sig, i, jejos; 2, jeje- 
dakes. 

Forseelse^ s. 1, mæddem, 2, 
mæddadQS. 

Sv. DKøddo. 

Forsende^ v. saddit 



Sv. saddet. 

Forsendelse^ 8. 1, stddiin; 2, 
saddimuS. 

Forside, s. auddabælle. 

Forsigtig, adj. varogas. 1, Va^ 
rogasat; 2, varogas lakkau Yarogas- 
vuot. 

Sv. vahrok. 

Forsikkre, v. 1, nannit; 2, bi- 
gjat duotvuoda ala, det kan jeg far* 
sikkre, dam ala matam duotvHoda 
bigjat; 3, dnodaStet; 4, gidda valddet, 
bigjat ifasitage, fastsætte,) 

Sv. 1, Sorgel; 2, Bortotet. 

Forsikkringy s. 1, nannim; 2, 
duodaStæbme; duodaitiii. 

Forsinke^ v. 1, vippadel; 2, 
maqqedet. Forsinke sig, maqnaBel. 

Sv. maf|Otet; mar|0tallet Mar|elet 

Forsinkelse, s. l^vippadid^me; 
2, mar|r|edæbme. Mai|i|anæbme. 

Forskaane, v. 1, sæsstel^ 2, 
surmetet 

Sv. i, jaorjet; 2, arkalaitet 

Forskaanelse, s. 1, sa^sstem; 
2) armetæbme* 

Forskaffe,y. l^fuolla^ 29hakkat. 

Sv. ly haset; 2, ohlot. 

Forskaffelse, s. lyfiiollam; 2, 
hakkam. 

Forske, v. 1, dudkkai; dodkadelj 
2y sogardet» 

Sv. 1, ocotet; 2, jæskotet. 

Forsker, s. 1, dudkke; dudka- 
dægje; 2, sogardægje. 

Forskning, s. 1, dudkam; dud- 
kadæbme; % sogardæbme. 

Forskjel, s. 1, ærotus, hvad er 
Forskjellene mi læ ærotusaid? der 
er star Forskjel meUem Ondt og 
Godt^ stuorra ærotus læ buore ja 
baha gaskast^ 2, vælatus; 3, uden 
Forsjel, ofUakkai. €(føre Forskjel, 
1, ærotet; 2, vælatet, jeg gjør For* 
sigel paa Tjenere naar jeg holder 



Forskjel 



184 



Forsmædeligen 



den ene bedre end den anden, væ-* 
latam balwalegjid, go nubbe buore- 
bun anam go nubbe. 

Sv. 1, jnokatus^ 2, juokasvuol; 3, 
preutates, stuora preutates le puoren 
ja pahan kaskan^ rieviates; 2, riev- 
lem^ 3, preutakvuot; 4, uden For- 
skjel^ aktalaka. 

Forskjellig, adj. 1, ærralagas; 
2, moadde; 3, moaddelagaS; 4, sæk- 
kalaS, den som lever i forskjellige 
SmUnger erfarer baade Godt og 
Ondt, gutte s»kkala§ dille sist ælla 
burid bahaid oaidna. 

Sv. 1, preutak; 2, moddelakas; 3, 
omasse; 5, slajalok, 

Forskjelligeny adv. 1, æira-, 
2, moadde lakkai, laga5et* 
. Forskjelligked, s. 1, ærrala- 
gaSvuot^ 2, moaddelagaSvuoU 

Forskjertse, v. se forspilde. 

Forskjønne, v. 1, Sabbasmattet; 
2. Sabesen, Sabbasabbun dakkat; 3, 
favrosmattei. Forskjønnes, 1, Sabbot; 
2, Sabbasmet; 3, favrosmeL 

Sv. Sabbotet. 1, Cabbot; 2, faurot. 

Forskjønner, s. 1, Sabbasmatte; 
2, favrosmaite. 

Forskjønnelse, >. 1, gabbas- 
mattem; 2, Sabesen, dabbasabbun 
dakkam; 3, favrosmaUem. 1, Cabbom; 
2, Sabbasmæbme; 3, favrosma^me. 

Forskrift, s. 1, auddaSal, at 
skrive efter Forskrifter, auddaSal- 
lagi mield Sallet; 2, go62oin. 

Sv. 1, aute6allag; 2, koS^om. 

Forskrive^ v. l^Sallet, hanhar 
forskrevet Ftirer fra mig, galvoid 
son læ must Sallam. 

Forskrivelse, Forskrivning^ s* 
1, Sallem; 2, cal. 

Forskruet, adj. se vrang. 

Forskrække, v. 1, baltodet; 2, 
ballatet; 3, balddet; baldatet; 4, hirb* 
mastuttet^ 5, govdastuttet. Foh- 



skrwkkes, 1, ballat, hold op at for^ 
skrækkes for Ingenting! hælte eiil 
du§§in ballamest! 2, hirbmastuwat; 

3, govdastuvvat; 4, helketet. 

Sv. 1, paltet; paldet; paldetet; 2, 
alvetet, alvodattet, den Tale for- 
skrækkede mig, tat hala alvodatti mo; 
3,helkedaUet; 4, vuovnetet; vuovne- 
tuttet. 1, Pallajet; 2, alvetet; 3, 
helketet; 4, vuovnetet. 

Forskrækkelse, s. i, ballo; 
2, balttO) 3, hirbmastubme; 4, gov- 
dastubme; 5, helketæbme. 

Sv. 1, pallo; 2, alv; 3, starbo; 4, 
helketem. 

Forskrækkelig, adj. i» balto- 
dægje; 2, baldetægje^ 3, ballatægje; 

4, hirbmad; 5, hirbmadstutte. 

Sv. 1, paldos; pallos; 2, alvos; 3, 
vuovdnai; 4, harbmes; harbmok; 5, 
seides. 

Forslag^ s. arwalus. 

Forslagen, adj, sluokke. Sluok- 
ket. Sluokkevuot. 

Sv. sluokes. 

For sli de, v. se slide, udslide. 
Forslidt^ oames. Blive forslidt^ 1, 
oamasmet; 2, biedgganet^ 3, nokkat. 
Forslidthed, oamasvuot. 

Sv. nokkum, en forslidt Koficy 
nokkum kapte. 

Forslugen, adj. se slugen. 

Forslwbe sig, v. bagjel væjo, 
apides hagjel barggat. 

Sv. tojalket; tojalkovet; pargost 
tojalkom. 

Forsmaa, v, 1, ucca3et; 2, du2- 
Salet; du§§en adnet. 

Sv. ucatet. 

F or sm ag f s. auddaldovddo. 

Sv. auteltestobdo. 

Forsmædelig^ adj. 1, hæppad-* 
lai; 2) gillamættom. 

Sv. 1, nalses ; nalsok; 2, kierdesapta. 

Forsmædeligen, adv. 1, \m\^ 



ForsiDKdeligen 



i85 



Forstand 



pgdla^at; 2, gillamættoset. i, Hæp-^ 
padlaSvuoi; 2, gillamættomvaot 

Forsmwdelse^ s. 1, hæppad; 
hæppadvuot; 2, hæppaJæbme. 

St. 1, iralsem; 2, nalsesvuot 

Forsmægte, v. 1 , vuoimetuyvat, 
førsmægte af Hunger, Bede og Kul' 
de^ nælggai, bakki ja Soasskemi vuoi- 
metuvrat; 2, famotuvrat. Bringe til 
ai forsmægie, 1, vuoimeiuttet^ 2, fa- 
motattet. 

Sv. 1, kieudet; 2, kiævanet; 3^ 
sillot; 4, njuocet. 1, Kieudatet; 2, 
siiotel* 

Forsmægten, s. 1, vnoimetubme; 
2, famotubme. 

Fe r sone, v. 1, soavatet ; 2, soag- 
godet. 

Sv. 1, liktet; 2, lasskelet; lasskal- 
dattet. Forsones^ liktetet. 

Forsoner, s. 1, soavatægje; 2, 
soaggodægje. 

Sv. 1, likteje; 2, lassketeje. 

Forsoning, s» 1, soavatæbme; 
2, soaggodæbme. l,Soa vatns; 2)Soag- 
godus. 

Forsonlig, adj. 1, soavalaS^ 2, 
soevatatte* Soavalag^t. SoavalaS- 
vuot. 

Sv. 1, Bktetakes; 2, lassketakes; 
lasskem^s. 

Forsorg, s. audastmoraS. 

Forspilde, v. 1, dǤgadet; duS- 
Sendakkat; 2, nistetet, forspilde sii 
Liv, bæggas niitetet; 3, duSSe ditti 
laaflet. 

Sv* ij to89o loptet, forsfilde sin 
Tid, pehreba toSSo loptet; 2, forspilde 
sU Livj hæggabs mafket, masseU 

F or st y s. se Skov. 

Forståa, v. i, arvedet, er det 
saa at forståa? lægo nuft arvedæ- 
mest? 2, fittit, de forståa ihke ai 
toge deres LioiAgt, æi fite bægga- 
sek bdatet; 3, ibmerdet; 4, forståa 



sig paa nogeij diettet; 5, give tU 
forsiaay lade sig forståa med, die- 
de tet; 6, fuobmaSattet; 7, forståa 
Sprog^ addit, det Ord, Sprog Iwr 
jeg Ondt for ai forståa, illa adde- 
stmram dam sane, giela; 8, guliat, 
han forstaar Norsk, darrogiela gulle 
læ. Forståa hverandre^ hverandres 
Sprog, l,additallat, de forståa hver» 
andre, additallek gaskanæsek; 2, 
gnlataddat, de forståa hverandre^ 
gulataddck gaskanæsek. Det forstaar 
sig, l,diettelas datlæ^ 2, diedos dat 
læ*, galle dat diedos he. 

Sv. 1, arvetet; 2, ibmartet^ 3, ta- 
jetet; 4, tobdet; 5, miælet 

Forstaaelig, adj. 1, arvedatte; 
2, ibmerdalte; 3, om Sprog, addi- 
tægje, det var en meget forstaaelig 
Tale, Siega additægje læi sardne; 4, 
addim lakkai. 

Forstaaeligen, adv. 1, arvedam 
lakkai; 2, addim lakkai. 

Forstaaelse, s. l,softvaIaSvuot; 
2, gasskavuot 

Forstad, s. auddagavpug. 

Forstand, s. 1, jierbme; 2, ar- 
vadus^ 3, fietto, han har ikke For- 
stand nok til ai forståa det^ æi sust 
læk dam made fiedok dam arvedet^ 
4, fittijubme; 5, daiddo, Forstanden 
forvirredes, daiddo moivaSuvai; 6, 
ibmerdus. Gaa fra sin Forstand, 
mielaines baccet» Faa Forstand, blive 
forstandig, forstandigere, jierbmat* 
Give Forstand, qjøte forstandig, far* 
^ImMUjFere, jierbmadet. Berøves For- 
standen, jiermetuwat. Berøve For- 
standen, jiermetuttet, Sggdam herø^ 
vede ham hans Forstand, davd su 
jiermetutti. 

Sv. 1^ jerbme; 2, miæl, som har 
god Forstand, miælaporre; 3,taidem. 
Jerbmot, naar skal den Dreng faa 
Forstand? kosses kalka tat pardne 



ForstaDd 



186 



Forstyrrelse 



jerbmot? Jerbmotet. Prtde af sin 
Forstand^ jerbmastallet. 

Forstander, s. audastSao^|o* 

Sv. autest^uoj^o. 

Forstandig, adj. 1, jlerbmai, 
jiermalag; 2, arvedægje, forstandige 
og lærde Folk^ arvedægje ja oap- 
pam olbmuk; 3, fiedolaS; fittula3. 

Sv. 1, jerbmak; jermalaS, miælo- 
laS; 3, skenelaS. 

Forstandigen, adv. 1, jierb- 
mat; jiermala^gat , 2, fiedola^at. 

Forstandighed^ s. 1, jierbmai- 
vuot; jiermalaSvuot; 2, fiedolasvuol-, 
fiettovuot; 3, fittimvuot 

Forstavn^ s. auddagæ26e. Hum" 
met ved For- og Bagstavnen, nav- 
raggo. 

Sv. autakeSe. 

Forstikke sig, v. se skjule. 

Forstille sig, v. dakkat; dak- 
kat dego, han forstilte sig bedrøvet, 
dagai je6as moraitægjen; dagaidego 
morraSest læi. 

Sv. 1, takket; 2, hærvastallet 

Forstilt, adj. 1, værralaS; 2, 
gnoftela§. 1, Værrala^Jat; 2, guof- 
telajjat. 

Forstillelse^ ForsWMed, s. 1, 
værralaSvuot ; 2, guoftelaSvuot. 

Forstokket, adj. 1, buo§3oni; 
2, daftam. Blive forstokket, 1, buoS- 
Sot; 2, daftat. Gjøre forstokket, 1, 
buoSSodet; 2, dafladet. 

Sv. puo§ak, puoSe. 1, PuoSSot; 
2, 2allot. PuoSotet. 

Forstokkelse, s* l,buoSSevuot; 
buodSomvuot; 2, daftamvuot* 

Forstoppe, v» buottot. For* 
stoppes, buottoset. 

Sv. puodot. Puodoset. 

Forstoppelse, s.buoiiom. Buot- 
tosæbme. Sygdommen: 1, obbom- 
davd; 2, dinek; 3, bava, faa For- 
stoppelse, bavvagi iaddat; have For- 



stoppelse, bawagistlæt; 4, dappatak. 
Faa Forstoppelse, f or stoppes, 1, 6id- 
not; 2, dappanet. 

Sv. 1, 8ino5 Sidno. Faa Forstop- 
pelse, Sinot. Foraarsage Forstap^ 
pelse, Sinotet. 

Forstrække, v. 1, appar vanatet^ 
2, forstrække, give Forskud, se un- 
der Forskud. Forstrækkes, forstræk- 
ke sig, viednat, han har forstrakt 
sig, da Senen begynder at smerte, 
vicnai, go suona bavSasti3goatta. 

Sv. 1, jakketet; 2, ratkotet. Rat- 
keset. 

Forstrækning, s. 1, appar va- 
natæbme; 2, viednam. 

Forstue, s. fæskar. 

Forstumme, v. 1, javotuwul} 
2, jednaluwut. Bringe til at for- 
stumme, 1, javotuttet; 2, jednatuttet. 

Forstyrre, v. 1, moiwit, bedre 
at give efter end at forstyrre Kjær- 
ligheden, buoreb læ luoittet go ra- 
kisvuoda moiwit: 2, moivaSuttet; 3, 
hajotet, han forstyn*ede vor Sam" 
tale, hajoti modnu sagaid; 4, sægo- 
tet 5 5, hævatet Forstyrres, i, moi- 
videt; 2, moiwasuwat; 3, hagjoSuv- 
vat, jeg forstyrres, naar der ikke er 
Bo, hagjoSuvam, moivaSuvam go 
raff he i læk; 4, sækkanet, Hovedet 
er forstyrret, jeg kan ikke engang 
se, sækkanam oaive, im obbage såte 
gæSSat; 5, hæwanet. 

Sv. 1, hemset; 2,inalsket; 3,ped- 
get; 4, andet) 5, tosSetet* 1, Hem- 
sanet; hemsaret; 2, malsketet. 

Forstyrrer, s. 1, moiwijægje; 
2, moivaSutte; 3,hajotægie; 4,sæ£0- 
tægje; 5, hævatægje. 

Sv. l,heinseje$ 2, hemsar; 3, ped* 
ges, pedgajes. 

Forstyrrelse, s. 1, moivvim; 
2, moivaåuttem; 3, hajotæbme; 4, 
sægotæbme; 5, hævatæbme. l,Hoi- 



Forstyrrelse 



187 



Fors vinden 



^idæbroe; 2, moivaSnbmc; 3, hagjo- 
gnbme; 4, sækkanæbme; 5, hævvo; 
6, hæwanæbme. 

Sv. 1, hamse; 2, malske. 

Forsiærke^ v. 1, nanosmattet; 
2* lassetet, forsiærke Krigshæren, 
8oatteyæj:aid lasselet. Farsiærkes, 
i, nanosmet; 2, lassanet. 

Sv. 1, naimotet; 2, veksotet. 

Forstærkning, s. 1, nanosmat- 
tem; 2, lassetæbme. 1, Nanosmæbme; 
2, lasse; 3, lassanæbme. 

Forstøde, v. 1, se støde^ 2, 
bilggot, forstøde en ulydig Søn^ æp- 
peguUolaå barne hilggot. Farsiødes, 
salkaSuvvat, jeg er forstødt af 
Kjørselen, salkaSuwam læm vuogje- 
mest. 

Sv. heitet. 

Forstødelsey s. hilggom. 

Forstørre, v. 1, stuorrabun 
dakkat; 2, stuorradet; 3,videdet. For- 
størres, 1, stuorrot; 2, viddanet. 

Sv. stuoretet. 1, Stuorot ; 2, stno- 
ranet. 

Forstørrelse, s. 1, stuorra- 
dæbme; 2, videdæbme. l,Staorrom; 
2, viddanæbme. 

Fo rsulteUf^d] ^sagga boras tuwe. 

Forsultet, adj. nælggoduvvum. 

Forsvage, v. 1, vægatultet; 2, 
famo tuttet. Forsvages, 1, vægatuv- 
vat; 2, famotuwat. 

Sv* l,famotuttet; fabmoit tojet; 2, 
hæsotet; 3, veSebon takket. 

Forsvagelsef s. 1, vægatuttem; 
2, famotuttem. 1, Yægatubme; 2, fa- 
motubme. 

Forsvar, s. 4, bæloStæbme; 2, 
bælostus, hvad vil du sige til Mt 
Forsvar? maid don aigok cælkket 
aldsid bæloStnssan? 3, varjalæbme; 
4, audast vastadus; 5, aSSetuttem. 

Sv. 1, hagno; 2, autestvastates* 

Forsvare^ v. 1, bæloStet; 2, 



vaijalet; 3, andastvastedet; 4, audast 
sardnot; 5, aSSetuttet, (gjøre sagløs,) 
forsvare en Anklaget, guoddeluv- 
vum olbmu bæloStet, audast sardnot, 
aSSetuttet. 
Sv. 1, pelen SoJ^ot; 2, haddotet^ 

3, været. 

Forsvarer, s. l,bælo§tægje; 2, 
varjalægje; 3, audast vastedægje; 4, 
audast sardno^ 5, a§3etutte. 

Forsvarlig, adj. 1, bæloStatte^ 
bæloStægje; 2, dokkalaS, forsvarligt 
Arbeide, dokkalaS barggo. 

Forsvarligeuj adv. 1, bæloStam 
lakkai; 2, dokkalajjat. 

Forsvarsanstalt, s. 1, bælo§- 
3tam-, 2, varjalam rakadus. 

Forsvarskrig^ s. bælostam- ^ 2> 
varjalam soatte. 

Forsvarsløs, adj. l,bælo§tusa- 
taga ; 2, varjalusataga ; 3, væijotæbme. 

Forsvarsløshed, s. værjotes- 
vuot. 

Forsvarsret, s. 1, bæloStam-, 
2, varjalam loppe; 3, bæloStæme-, 

4, varjalæme lovalasvuotta. 

For s v ar sv is jndy. 1,bælo§tam«-, 
2, varjalam lakkai, varas. 

Forsvinde, v. l,javkkat, Livet, 
Solen forsvinder, hæg, bæivve javk- 
ka; 2, æip^geiy lade forsvinde, tahe 
af jØ/e, æipargattet, du skat ikke 
tabe dette lille Barn af Øje^ ik galga 
dam ucca manaS æipargattet; 3, 
dafSat, Dagen forsvinder^ bæiwe 
dafSa; 4, suoivvalgget, hastigen som 
en Skygge, han forsvandt^ for som 
en Skygge forbi mig, muo mædda 
suoiwalgi. 

Sv. 1, aipanet, det forsvandt meU 
lem Uændeme, aipani kæti kaskest, 
2, katot. 

Forsvinden, s, 4, javkkam; 2, 
æipargæbme; 3, dafsam; 4, suoiwal- 
gæbme. 



Forsviret 



168 



Forsømmelig 



Forsviret^ adj. jugiS, at se fm"- 
svirei ud, jugiSvuotfa hame adnet 

Forsværge, v. vuordnot, jeg 
hovde farsveret, ai han var devy 
Yuordnom legjlm, åtte i son læm dobbe ; 
forsvwrge ai gjøre detj vuordnot dam 
i aiggot dakkat, dam dagakættai or- 
rot; forsværge sig til nogen, vuord- 
not jeSas gæsagen. 

Sv. vuordnot. 

Forsvwrgelse, s. vuordnom. 

For agn, s. 1, oaidno; 2. oaid- 
nem; oaidnemvuot, det er Guds gode 
Forsgn, Ibmel buorre oaidnemvuot 
dat læ; 3, gæiio; 4,gæS0am; gæS- 
2amvuot; 5, audast oaidno, oaidnem. 

Sv. 1, vuoidnem; 2, kæS2em; 3, 
aute^tvuoidnem, kæS6em. 

Forsynde sig^ v. suddodet. 

Sv. suddotet. 

Forsyndelse, s. suddodæbme. 

For syne 9 v. 1, fuoUat; 2, doai- 
matet. Sv. reddot. 

Forsynelse, Forsyning, s. 1, 
fuollam; 2, doaimatæbme. 

Forsynlig, adj. 1, fuolIalaS; 2, 
doaimalaS. 

Forsynligen, adv. 1, Tuollala^- 
Jat; 2y doaimala^at 

Forsynlighed, s.l, fuollamvuot; 
2, fuollalaSvuot; 3, doaimalaåvuot. 

Forswde^ s. 1, alemus-, 2,boa5- 
SomuS Sokkamsagje. 

Sv. alemus Sokkosaje. 

Forsæt, s. 1, datto; dattomuS; 
2, aiggomuS; 3, æfto, fatle et bedre 
Forsæt at leve efter Ordets buoreb 
ævto valddet sane mield »Uet. 

Sv. 1, aikkom; 2, uSsolmes, med 
fuldt Forsæt, olles uSSoImasin. 

Forsætlig, adj. æfto, forsætlig 
Synd, æfto suddo; 2, ævlolaS; 3, 
æftodattolaS. 

Sv. ækto; mælan ækto ; mælan ækto 
suddo. 



Forsæiligenj adv. i, ævto mield; 
2, æftodattola^^ 

Forsætlighed; s. 1, æftovuot; 
2, æftodattomvuot; 3,æftodattoIaSvuot. 

Forsætte^ v. 1, bigjat; 2, sird- 
det. 

Forsættelse, s. 1, bigjam^ 2, 
sirddem. 

Forsøde, v. l,njalgodet; 2,bav- 
skesen, suottasen dakkat; 3, se for- 
milde. Forsødes, i, nj aiggot^ 2, 
havskasmet. 

Forsødelse^ s. 1, njalgodæbme^ 
2, havskasmattem* 1, Njalggom; 2, 
bavskasmæbniie. 

Forsøgj s. 1, gæcSalæbme; 2, 
gædSalus. 

Sv. kæS^elem* - 

Forsøge, v. gæ6calet, jeg skal 
forsøge paa Norsk- darrogUli gæ^a- 
lam mon; han forsøger saa smaat 
paa ai læse, gæSSalasta lokkat. 

Sv. l,kæ£2elet; 2, aporet; 3, toS- 
iestet, for Spøg. 

Forsølve, v. silbbil. 

Sv. silbatet. 

Forsølvningy s. silbbim* 

Forsømmoj v. 1, ajatallat, for^ 
sømme Frædiken, sarnest erit aja- 
tallat; 2, agjanet; 3, dagakættai guod- 
det, forsømme sine Forretninger, 
fidnoides dagakættai guoddet; 4, mo- 
raSkættai læt; 5, faolakættai læt^ 
forsømme sine JBøm og sitte Pligter, 
manaines ja gædnegasvuodaines fuo- 
lakættai læt; 6, være forsømi i sin 
Ungdom, oapatkættai, bagadkættai læt 
nuorravuodas aige. 

Sv. i, aiketattet; 2, maqotattet 

Forsømmelse, s. 1, ajatallam; 
2, agjanæbme; 3, moraskættaivuot; 
4, fuolakættaivuot. 

Forsømmelig, adj. 1, fuolatæb- 
me; 2, avirtaobme; 3^ agjai. 

Sv. 1, slincos; 2, skicvtotebme. 



Forsømmelig en 



189 



Fortrin 



Forsømmelig en 9 adv* 1, fiio- 
lales-; 2, avirtes lakkai. 

ForsømmeligheAj s* 1, fuola- 
tesvuot; 2, avirtesYUOt; 3, agjai- 
vQOt^ 4, moraSkættaivoot. 

Forsørge, v. 1, mora§teU 2, bicb- 
laat; 3, «letet, Aofi har ikke saa meget, 
at han kan forsørge Kone og Bønh 
i sust læfc dam made go akkas ja 
manaides satta æletet, biebmat; 4, 
buorre dillai bigjat, hvn er godt for- 
sørget, §iega dillai son læ boattam. 

Sv. 1, inorrotet; morrahet; 2, jel* 
leteL 

Forsørger, s* 1, audasUnora*- 
Stægje; 2, aletægje^ 

Forsørgelse, s. 1, audastmo- 
raStæbme; 2, ælatos; 3, Siega dillai 
bigiujtd)ine, Barnet har faaet en 
god Forsørgelse, manna btgjujnwnm 
læ Siega, buorre dillai. 

Fort, adv. jottelet 

F or t a be y v. 1, lappH, fortabes 
i Tid og Evighed, aigg^i ja agalaS- 
vutti lapput; 2, masseL 

Sv. lappot. 

Fortabelse, s. 1, lappim; lap- 
pujubme; Uive fortabt, lappujubmai 
iaddat^ 2, gadotus; 3, massem. 

Fortale, s. 1, aaddasadne; 2, 
auddasardne* 
'Fortale si^^v. boasstot lardnot. 

Sv. temsestet. 

F ort and, s. auddabadne. 

Fortegnelse, s. lokko. 

Sv. 1, lokko; 2, cækkotem» 

Fortfare, v. se vedblive. 

Fortgang, s. se Fremgang. 

Fortid, s. doluS aigge, Fortid^ 
Nulid og Eft&rtid^ doluS, dala3 ja 
boatte aigge. 

Sv. autoi. 

Fortids, adj. 1, doloSaigasaS; 2, 
doIuS aige, Fortidsminåery doIuS aige 
muitok. 



Fortie, v. bæittet 

Fortielse, s. bayern. 

Foriinne^ v. dadnit 

Sv. tadnetet. 

Fortinning, 8* dadnim. 

For tjen e^ v» i, ansaget, han fik 
sin fortjente Løn^ Straf, sa ansa- 
Suwum balkas, rangasUisas son oa- 
Joi ; gjøre sig forhent til sine Lands» 
mwnds Taknemmelighed, dakka t j eSas 
ædnam olbmuides gittovaSvuoda an- 
sagægjen; 2, vuoittet; 3, fidnit, huad 
har du fortjent ved den Handel? 
maid lækgo don dam gavpe Sada 
vuoittam, fidnim? fortjene det daglig 
Brødj bæivaliS laibbe aldsis fidnit; 
4, aSialag læt, aSSala^Jan daldcat, 
(være, gjøre skyldig til,) han hovde 
inga», Forbty deise begaaet, som for* 
tfente Død eller Fængsel, i son mai- 
degen værredagoid dakkam læm, mi 
as§ala§ læi,mi aSSalaf^an dagai jabme- 
mi ja giddagassi ; dette Menneske har 
Intet gjort, som fortjener Bød, dat 
olmuS i læm dakkam moflege, mi jab- 
mem, hægga ag§e læ. 

Sv. 1, ansetet; 2, ablet; 3^ aokef; 
4, vidnit 

Fortjeneste, s. 1, ansaSæbme, 
det gik ham efter Fortjeneste, gævai 
sunji ansaSæme mield; 2, vnoitto^ 3, 
fidnim. 

Fortjenstlig, adj. 1, mainotatte; 
2, gudnalaS. 

For to I de, v. tuolo mafsat. 

Fortoldning, s. taolo mafsu- 
jubme. 

Fortolke, v. Silg^t, fortolke Lo^ 
ven, laga Silggit. 

Sv. 2ælgestet. 

Fortolker^ s* Silggijægje. 

Fortolkning^ S« 1, 2ilgim; 2, 
Silgitus* 

F or t r in y s. 1, buorebvuot; 2, 
audebvuot; 3, givedeneneFortrinet 



Fortrin 



190 



Fortviylc 



fcr den anden, nubbe buorebuu ad- 
net, auddal valddet go nubbe. 

Sv* give Fortrin^ puoreben adnet. 

Porfrtn/tjT, adj. erinoamaS* Eri- 
noamacet. ErinoamaSvuot. 

Fortro, v. oskaldel. 

Sv. oskeldet. 

Fortroende, s. se Tillid. 

Fortrolig^ adj. oskaldas. Oskal- 
dåset. Oskaldasvuot. 

Sv. oskeldes. 

Fortryde, v. 1, gatlal, forlryde 
sine Feil, mæddadusaides gattat; 2, 
saqardet; 3, bahhan valddet; 4, uno- 
kastet. 

Sv. 1, kattat; 2, sankertet; 3, mo* 
sketet; 4, innarmastet; ingarmastet. 

Fortrydelse^ s. 1, gattam; 2, 
sanardflebme; 3, bahhan adnem; 4, 
ædde, i hans Hjerte hor endnu For* 
trydelse, su vaimost ain læ ædde. 

Fortrydelig, adj. 1, æddai; 2, 
ærddoi. Som bliver let fortrydelig, 
æddolas. Æddolasvuot. Blive for» 
trydelig, 1, æddot; 2, ærddot; 3, 
dorbmot, dosbmot. Gjøre fortrydeligy 
1, æddodet; 2, ærddodet. 

Sv. i, mosketakes; 2, innarmaste* 

Fortrykke^ v, 1, dæddet; dæd- 
delet; 2, duolbmat. 

Fortrykkelse, s. dæddem; dæd- 
delæbme^ 2, duolbmam. 

Fortrylle, v. l,labmol, jeflr/or- 
tryller dine Øine og Øren for at du 
ikke skal se oglufre mig, lamom du 
Salmid ja beljid amad oaidnet ja gul«- 
lat muo. 

Sv. 1, epestet; 2, nommet. 

Fortryllelse, s. labmom* 

Fortrwd, s. i, bartte;2, vaivve; 
komme, geraade i Fortrwd, barta- 
§uwat. Forvolde^ bringe i Fortrwd, 
bartaSuttet. 

Sv. vuorradesvuot. Forvolde For» 
træd, harbmet. 



Fortrædelig, adj» 1, æddolas; 
2, unokas; 3, vaivalaS. 

Sv. vuorrades. 

Fortrædeligen, adv. 1, æddo- 
la^^at; 2, unokasat. 

Sv. albanikt. 

Fortrædelighed^ s. 1, æddo- 
laSvuot; 2, unokasvuot. 

Fortræffelig, ad,. 1, bajolaS^ 
2, buorrerak; 3, Siega. 

Sv. puorak. 

Fortræffeligen, adv. 1, bajo- 
laj^at; 2, buristrakkan. 

Fortræffelighedy s. 1, bajo- 
laSvuot; 2, iiegavuot. 

Fortrwkke, v» vuolgget* 

Fortrænge, v. i, adestuttet; 2, 
eritbakkit. Fortrænges, adestuwut; 
hjælpe de Nødlidende og Fortrwngte, 
hædala^aid ja adestuwumid vækketet. 

Sv. eritnagget» 

Fortrængsel, s. adestus. 

Fortrøste sig^ v. 1, dorvastet, 
fortrøste sig paa, til den levende 
Gud, ælle Ibmel ala dorvastet 5 2, 
oskaldet, fortrøster du dig til at 
gjøre det? oskaldakgo dam dakkat? 

Sv. 1, torvot, torvostallet, torvo- 
stallet viesoje Jubmelen nal; 2, oskel- 
det. 

Fortrøstning, s. 1, dorwo^ 2, 
dorvostæbme; 3, oskaldæbme. 

Fortsætte, v. 1, bissot; 2, bi- 
sotet 

Fortsættelse, s. 1, bissom; 2, 
bisotæbme. 

Fortumle, v. 1, moiwit; 2, moi- 
vaSuttet. Fortumles, moivaSuwat. 

Fortumling^ s. 1, moiwe; 2, 
moiwim; 3, moivaSuttem. Moiva- 
§ubme. 

Fortvivle, v. 1,æppedet. Blive 
fortvivletf dorvoluwut. Gjøre for- 
tvivlet, dorvotuttet. 

Sv. qnektastallet. 



FortTiTlelse 191 Forudeu 

FortvivleUcy s. 1, æppados; 2, Fortørne^ y. i^ moaratattet; 2, 

dorvotesvuotta^ 3, dorvotubme. vasSaskattet; 3, suttadet. Foriømess 

Fortvivlet, adj. dorvolæbme. 1, morratet; 25va§§asket; 3, suttat. 

Foriykke, v. 1, assodet; 2, Sv. moaratattet. Moratet. 

suokkodet. Fortykkes^ 1, assot; 2, Fortørnelse^ s. 1, moarre; 2, 

suokkot. vaSSe^ 3, satto. 1, Morratæbme; 2, 

Sv. l,assotet;2, suokotet. 1, Assot; vaSSaskæbme; 3, suttam. 

assanet^ 2, suokot. Fortørke, fortørre, v. 1, daf- 

Fortykkelse, s. 1, assodæbme; tadet; 2, goikkadet; 3, galwadet; 4, 
2, suokkodæbme. l,Assoin; 2, suok- jagqadet Fortørres^ 1, daftat, ilf en- 
kom, neskets Hjerte fortørres, olbmu 

Fortynde, v. 1, asetuttet; 2, vaibmo dafta^ 2, goikkat, «ler ere 

njarbudattet Fortyndes, 1, asetav- Ejærliyheds Toårer, hvis Kilder ikke 

vat; 2, njarbudet. skulle fortørres, TBkiswnoåtL gadiijalak 

Sv. 1, assetet; 2, njarbotet« Njarbot. læk, mai agjagak goikkamest æi læk; 

Fortyndelse, s. 1, asetuttem^ i^g9Xyy9XySotntørre,fortørredeTræer, 

2, njarbudattem. Asetubme; 2, njar- der ikke bøje sig ^ degogoikke, galv- 

budæbme. vam muorak, mak æi soja gosagen; 

Fortælle sig, v. 1, boasstot 4, jagqat; 5, asstat; 6, guovdnat, 

lokkat; 2, egjit lokkamest. om Kjød. Fortørket^ jaqas. Jaqas^ 

Fortælle^ v. 1, muittalet, for- vuot. 

tælle Historier, sagaid muittalet; 2, Sv. 1, koiketet; 2, assnetet. 1, 

mainastet;mainastuddat;3, cuvcastet. Koiket; 2, assnet; 3, sorvot. Assne. 

Sv. 1, omaiijastet; 2, supcestet. Fortørrelse, Fortørkning, s* 1, 

Fortwllery s. l^mnittalægje; 2, daftam; 2, goikkam; 3, galwam; 4, 

mainastægje; 3, cuvcastægje. jagqam; 5, asstam. 

Fortælling, s. 1, mtiittalus; 2, Forud, adv. 1, auddal; andelest; 

muittalæbme ; 3, mainas; 4, maina- 2, Aan har det forud for sine Ka- 

stæbme, 5, cuvces; 6, cuvcastæbme* merader^ sust dat andebvuotta 1» 

Fortænke, v. bahhast jurdaSet, guimines* Audelag, adj. jeg tror 

jeg fortænker ham ikke om han gjør det er Tid at gaa forud, doaivom 

ilety im bahhast su birra jurda§, jos audelaS vuolggem aigge læ. 

son dam dakka. Sv. 1, autenak; 2, autelest; aute- 

Fortære j v. 1, borrat; 2, duS- besne. Auteltes. 

§adet; 3, nogatet. jForuii6e^<emme/«e, s. l^aud- 

Sv. 1, porret; 2, nokketet; 3, loptet. daloaidnem; 2, auddalarwalus. 

Fortærelse, Fortæring, s. 1, Fo r u d e n, præp. ojr adv. l,æreb, 

borram ; 2, duSSadæbme ; 3, noga- foruden Forældrene har jeg tre Sø* 

tæbmc. ij Ælatus^ 2, biebmo. stre døde^ æreb vanhemi golma oaba 

Fortætte^ v. diftasen, diflasab- must læ jabmam; 2, nutta; 3, -tåga, 

bun dakkat. han kan ikke leve hende fortiden, 

Sv. tiktotet. Fortættes, tiktot. i son mate ællet sutaga; han er for- 

Fortætning, s. diflasen, difla- twfcn Pewje, rudataga læ ; 3, -tæbme, 

sabbun dakkam. han er foruden Penge, rudatæbme læ. 

Fortørke, v. se fortørre^ Være, blive foruden^ nokkut, se uden^ 



Faraden 



192 



ForTaring 



St. l^piddelen; 2, vaiia$ 3, nauta; 
4^ -apta^ -tapta; 6, tebme. 

Førudfattety adj. 1, anddal^ 
jakkujuwum; 2, auddalvalddajiiYViim, 
en fm^uåfattet Beslutning, aaddal* 
valddajuwuni arvvalus. 

Forudfølelse^ s« auddaldovddo. 

Forudkj endelse f s. seFemd- 
følelse^ 

Forudse^ v, 4, auddal-, 2, au- 
dalest-, 3, a«dast oaidnei, gæSdat 

Forudsige, t. i, auddalcæikkel; 
2, auddalsardnot. 

Sv. I9 spovet; 2, vnosotet 

Forudstgelse, s. auddalsadne. 

St. Yttosotes, paha wosotea. 

Forudsiger, s. auddakardno. 

Sv. spovar. 

Feru dv idende, adj. auddaldiette. 

Sv, romar. 

Forudvidenhed, s, 1, auddal-^ 
dietto; 2, auddaldieitem. 

Eoruleiligey v. vnorjat 

Sv. vaivelet 

Formleiligelsey s, vuorjam. 

Forulempe^ v. 1, vaivedet; 2, 
woirastottet 

Sv. i, iitolet; illestet; 2, voorra'» 
atattet. 

Forulempning^ s. 1, vaive- 
dæbme; 2, vnorrastnitoiB. 

Forulgkkesj v. 1, hæwanet, 
B mm d en ferufykkedes^ vanas hæ wani^ 
2, ^e mislykkes. 

Forulykket, adj. likkotsbme^el 
forulykket Menneske- likkolea obrnd. 

Førunde, v. suowat. 

Sv. vaddet 

Forunderlig, adj. 1, <>?data3> 
2, ibmaSkS*^ 

Sv. 1, afstos; 2, koksoø. 

Forunder ligen, uåv, 1, ovdm- 
la^at; 2» ibmagla^at 

Forunderlighed, a, 1^ ovdo-» 
laSvnot} 2y ibmaSlaSvacrt. 



Forundre sig^ v. 1, ovduSet; 
2, ibmaSet 

Sv. l,autohet ; 2, koksostet, betragte 
med F^orundring. 

Forurette, v. vend dakkat,/or- 
urette sine Medmennesker^ guimU 
dassis verid dakkat 

Sv. vereb takket. 

Foruretlelse, 8. veriddakkam. 

Foruretter, s. veriddakke. 

Forurolige^ v. 1, muosatattet, 
jeg foruroliger og forulemper dig, 
maosatattam ja vuorjam du ^ 2, rafhe- 
tuttet Foruroliges^ 1, muosatuvvat; 
2, rafhetuwat. 

Sv. 1, muossetuttet; 2, stivset 

Foruroligelse, s. 1, muosatub- 
me; 2, rafhetubme. 

Forvandle, v. 1, nubbastuttetj 
2, rievdadet. Forvandles^ l^nubba- 
stuwut; 3, rievddatw 

Sv. 1, ædatattet; 2, molsot 1, ÆSa- 
tovet; 2, moLsatovet. 

Forvandling, s. 4, nubbastut- 
tem; 2, rievdadæbme. 1, Nubbastus; 
nubbastubme; 2,rievddain;rievdadaa. 

Forvandty 8, se Slægtning. 

Forvanske, v. nubbastuttet. 

Forvanskning, s. nubbastus. 

Forvare, v. 1, vuorkket; vuFk- 
kit; 2, aibmoi ja diUai bigjat^ 3, gattit; 
4, han er ikke rigdg forvaret, i |»k 
Heftes aimost; er du rigtig forvaret? 
tekgo Sielf akiioin? 

Sv. 1, vuorket; 2, voebnet; 3, 
kattet. 

Forvaring, s. 1, vuork, Gud 
vil have os i sin Forvaring og jRe- 
skyttelse, Ibmel datto min vuarftka- 
sisjakalddosis; 2, vuorkkera; 3, gid- 
dagas, have en Forbryder i sikker 
Forvaring, vsrredakke nanna gidda- 
gasast adnet; 4, gattnn, havenogen, 
noget i sin Forvaring, guéege, ttaide- 
gen vuorkkemestes, gattlmeatet adnet 



Fo 



ryaring 



193 



Fo 



ryisse 



Sv, 1, vQOi^a^ 2, vnebne. 

Forvartngssted, s. 1, vuork- 
kem-, 2, gattimsagje. 

Forvarsel, s. 1, væigas; 2, 
audas, dei var hans Forvarsel, dat 
læi su audas; 3^ mærkka, det er et 
Forvarsel mod Vveir, mærkka læ 
nævre dalkest. 

F orv ed ^ adv. auddabæld. 
'' Forvei 9 s. i Forvejen^ adv. 1, 
auddal; 2, audelest. 

Forvende, v. 1, bodnjat; 2, 
boassto guvllui jorggalet; 3, nubba- 
stuUel. Forvendi, jorggo. 

Sv. 1, 6uoIot jorgestelj 2, vicet; 
3, ædataiteU 

Forvendelsey s. l,bodnjainf 2, 
boassto jorggalæbme; 3, nubbastut- 
tem; nubbastus. 

Forvendthedf s. 1, bodnjam- 
vuot; 2, jorggovuot. 

Forvente, v. i, vuorddet; 2, 
doaiwot. 

Sv. 1, vuotdet; 2, toivot. 

Forventning, s. 1, vuordj 2, 
Tnorddero; 3, doaiwo; doaivvom, rfel 
svarede ikke til mine Forventninger, 
i Saddam, i læm muo doaivoi mield. 

Forverden^ s. auddalmailbme ; 
audelaS mailbme, Levningeme fra en 
Forverden, auddal-, audelaS mailme 
bacatusak. 

ForvexUy v. l,sægotet; 2,/or. 
vexle det ene med det andet, vald- 
det, gaddet nubbe nubben; jeg for- 
vexlede dig med din Broder, vald- 
dim, gaddim duvelljanad. Forvexles^ 
sækkanet. 

Fort;ejr/f It jT^s.sægotæbme. Sæk- 
kanæbme. 

JForvti/e, v. bodnjat. Forviktes^ 
sorrat Forviklet, bodnjai, en van^^ 
skelig og forviklet Sag, vades ja 
bodnjas a§Se. Bbdnjaivuot. 

Forvikling^ s. sorre^sorre, gid 

rhrsk'l4^itk Ordbog, 



han vilde hjælpe mig ud af disse 
Fai^viklinger! vare son vækketifZi 
muo dai sorroi sist! 

Forv ilde, v. 1, Sajedattet; 2, da- 
jotet. Forvildes, forvilde sig, 1, 
dajedet; 2, dagjot. 
^ Sv. i, ^ajetet; 2, kaimardattet; 1, 
Cajanet; 2, kaimaret. 

Forvildelse, s. 1, Zajedæbme; 
2, dagjom. 

Forvildet, adj. dajeg* Dajeg- 
vuot. 

Forvirre, v» 1, moiwit; 2, sæ- 
gotet.' Forvirresy 1, moiva§uvvat;2, 
sækkanet; 3, hajoSnwat 

Sv. l,moivctet; 2,hemset; 3,mal«- 
sketet. 

Forvirrelse, Forvirring, s. 1, 
moivve; 2, moivaSubme; 3, sækka- 
næbme; 4, hajoSubme. 

Sv. 1, hemse; 2, tuise. 

Forvirret, adj. i, moivaSuwam ; 
2, sækkanam; 3, hajoSuwam. 

Fo r v I r r c f , adv. 1, moivaSuwam-, 

2, hajoSuwam lakkai. 
Forvise, v. 1, eritgoSdot, for» 

vises fra sit Fødeland til et andet 
Land, Saddo ædnamestes erit goSSu- 
juvvut nubbe ædnami; 2, batarattet; 

3, gielddet. 

Sv. patertattet. 

Forvisning, s. 1, eritgo65om; 
2, gielddem, forvist Fædrenehuset 
vårede hans Foruisningstid ikke Icen» 
ge, gilddujuwum orromest vanhemi- 
des dalost, i bisstam su gilddujume 
cugge gukka. 

Forvisne, v. se visne. 

Forvisse, v. 1, nannosen dakkat^ 
2, nannostet; 3, nannosmattet,yegr har 
forvisset ham om Sandheden, læm 
nannostam, nannosmattam sunji dam 
duotvuoda; 3, nannosen, vissasen dak- 
kat. Forvisses, nannosmet. 

Sv. 1, nannostattet;2, Sorgestattet. 



Forvisning 



194 



Forøge 



Forvisning, s. 1. nannosen dak- 
kujubme; 2, nannoslus, uden Evan^ 
geliei ingen Forvisning om Sjælens 
Vdødelighedy evangeliumtaga i mik- 
kege nannostusaid siellomek jabme- 
mættomvuodast; 3, nannosmæbme; 4, 
vissasendakkujubme* 

Forvist, adv. 1, nanuoset; 3, vis- 
saset. 

Forvolde, v. 1, sattet, du har 
selv forvoldt dig denne Ulykke, je§ 
læk sattam aldsid dam oasetesvuoda ; 

2, dakkat, Menneskene forvolde hver- 
andre ofte Kummer, ofte Glæde, 
davja morraS, davja ilo dakkek olbmuk 
nubbe nubbai, giiim guimidassasek ; 

3, aSSalas læt, du er den^ som for- 
volder dette, don læk dasa a§§alas. 

Sv. i, vikken orrot; 2, vikkalaS 
lei, tassan le sodn vikialaS; 3, val- 
dos orrot. 

Forvoldelse, s. 1, satlem; 2, 
dakkam^ 3, a§§e. 

Forvorpen^ adj. l,bahha arvo- 
tæbme; 2, gudnetæbme; 3, suoppatas. 

Forvoveuy adj. 1, duosslel; 2, 
ergudægje. 

Sv. 1, nierbak; 2, queklekaS. 

Forvovent, adv. 1, duosstelet^ 
2, jallot. 

Forvovenhed, s. 1, dnosstel- 
vuol; 2, ergudamvuot. 

Sv. nierbastallam. 

Forvride, v. bodnjat. 

Forvridning, s. bodnjam. 

Forvænne, v. harjetel. Forvæn- 
nes, harjanet. 

Forvænnelse, s. harjelæbme. 
Haijanæbme. 

For VW r re, v. 1, bahhadet; 2, 
nævrrodet; 3, bahabun, nævrebun 
dakkat. Forvwrres, 1, bahhanuwat; 
2, nævrrot, da Sygdommen angreb 
Øret blev han værre, go bælje davd- 
da valdi de nævrron Saddai. 



Sv. l,pahelet; 2,værreteL l,Pa- 
hot; pahanet; 2, værranet; 3, fuod- 
not; 4, muttot. 

Forværrelse^ Forværring^ B. 1, 
bahhanæbme; 2, nævrrom. 

Forynge, y. nuorrasmattet. For- 
ynges, nuorrasmet. 

Sv. nuoretet Nuoranet. 

Foryngelse, s. nuorrasmæbme. 

Eorædlcy v. 1, buorebdet; 2, 
buorebun, Siegabun dakkat. Foned- 
les, buorranet. 

Forædling, s. 1, buorebdæbme; 
2, buorreban, Siegabun dakkam. 

Forældes, v. 1, oabmasmet. 

Sv. obmot. 

Forældrey s. 1, vanhemakj 2, 
aSSe ja ædne. 

Sv. 1, aitigeh; 2, a66e ja edne. 

Forældreomhuy s. vanhemvuot, 
jeg maa have Forældreomhu for 
ham, fertim vanhemvuoda adnet su 
audast. 

Forældreløs, ad. oarbes. Oar- 
besvuot. Gjøre forældreløs, oarbba- 
Suttet. Blive forældreløs, oarbba- 
Suvvat. 

Forære, v. addet. 

Sv* vaddet. 

Foræring, s. addaldak. Til For- 
æring, addas, jeg fik Bogen fil For- 
tering^ addas mon o^^um gilje. 

Sv. 1, vaddes 9 2, vaddaldak. 

Forøde, v. 1, ævdamSSat; 2, 
skittardet; 3, hasskit, haskedet 

Sv. 1, tuhlet; 2, skivtet; 3, ski- 
dartet; 4, prutet. 

Forødetse, s. 1, ævdarvuot; 2, 
ævdamSSam ; 3,hasskim; haskedæbme; 
4, skittardæbme. 

Forøder, s. 1, ævdar; 2, ©vda- 
ni§9e; 3, haskar; 4, skittardægje. 

Sv. 1, ttthlar; 2, skivtar; 3, ski- 
dar; 4, prutor. 

Forøge, v. l^lassetet; 2,lasska- 



Forøge 



195 



Fra 



det Ferøgess f^frøge sig, 1, lassanet; 
2, lassket; 3, lossidet; 4, lossanet. 

Sv. 1, lassetet*, 2, icet; jicet 1, 
Lassanet; 2, icanet 

Forøgelse, Fcrøgeti^ s. 1, lasse- 
tælNne; 2, lasskadæbme. 1, Lasse; 
2, las«anæbme3 3, lasskem; 4, lossi- 
dæbme; 5, lassanæbme. 

Forønsket, adj. 1, halidatte; 2, 
halidaTYiUD. 

Forøve i v. dakkaU 

Sv. takket. 

Forøvelse^ s. dakkaoL 

Fos^ s. 1, goaik; 2, gævdnje; 
gævn, gæyj ; 3, gorcSe. 

Sv. 1, qaeik, fare ud for Fossen^ 
qaeikeb loitet. 

Fosse- v. goaikkan golggat. 

Sv. fnorsset. 

Foster, s. 1, okke; 2, hædel, 
bædelm; 3. vuossa, akne om Dyr; 
4, Saddo, kans Tankers Foster, su 
jorddagides saddo. 

Sv. qæddo. 

Fosterbarn, s. 1, biebmokas; 
2, biebmomaiina. 

Sv* 1, piebmokes^ 2, piebmomana. 

Fosterbroder^ s. biebmovelj. 

Fosterfader, s. biebmoacde. 

Fosterfar æl dr e, s. biebmo- 
vaqhemak. 

Fosterjord, s. biebmoædnam. 

Fosterløn, s. biebmobalkka. 

Sv. i, piæbmopalka; 2, vnokar- 
palka. 

Fostermord, s.l,maiinagoddein5 
2, ogesorbmim. 

Fostre, v. biebmat^ biebmadet, 
j©y Aar fostret opFosterbøm, bieb- 
mokasaid læm biebmadam. 

Sv« piæbmet. Fn som fostrer, 
vaokkar. 

Fostring y s. biebmam. 

Fra , præp. og adv. A. Præp. ; 1, lut, 
(fra hosO du, som er kommet fra 



Kongen, don, gutte gonagas lut læk 
boattam; gaa ikke for langt bort fra 
Teltet! ale appar gukkas vuolge goade 
lut; stoa op fra de Døde^ jabmi lut 
£uof^elet; 2, gaskast, ifra iblandt,) 
gaa ud fra dem I vuolge sin gaskast! 
3, særvest, (fra i Samfund^) gaa 
fra os! vuolge miu særvest; 4, dillest, 
(fra Tilstand.) staa op fra Døden tU 
Livet, jabmem dillest ællem dlllai 
CU03 Jeiet ; staa op fra de Døde, jabmi 
dillest, sajest, særvest, lut, gaskast 
^uojgelelj 5, sajest, (fra Stedet,) 
Opstandelse fra Døden til Livet^ 
Suo^elæbme jabmem sajest ællem 
sagjai; 6, mokkest, at komme fra 
Jagty bivdo mokkest boaitet; 7, au- 
dald, (fra for^ viger bort fra mine 
Øine! eritgaiddat ^almidam audald, 
8, audast, (fra for;) gaa bort fra mig ! 
vuolge rouo audast erit! 9, bagjelist, 
(fra paa,) jeg maatte skræmme ham 
fra mig, ferttim su balddat bagje- 
listam erit; 10, duokken, (/ra ifor- 
varing^') jeg fik ikke Skjødet fra ham, 
han gav det ikke tUbage^ im oa^om 
girje su duokken, iaddam ruftud; 11, 
barast, (fra at være lios,) jeg slipper 
ikke fra den Mand, im bæsa dam 
olma barast; 12, rajast, igaar fra 
Middagstid af beggndte Haanden at 
hovne, itten gaskbæive rajast botta- 
nisgodi giet; fra nu af^ dam rajast; 
jeg har kjendt ham fra den Tid 
han endnu var et Bam^ dovddam 
læm su dam rajast go ain manna 
læi; 13, gaddest, (fra Kanten,) gaa 
bort fra Ilden! va^e erit dola gad- 
dest! 14, maqest, gaa fra mig^ jeg 
vil ikke have dig bag efter mig! 
vuolge muo maqest, im dato du ma- 
qestam ! 15, (fra under-) vuold, befries 
fraen ^j^<fe,noade vuold besstujuwut. 
B. Casus: 1, Genitiv: hvorfra, fra 
hvad Sted er han ? gude baike olmus 
13» 



Fra 



196 



Fraliste 



læ son? han er fra Finmarken, 
Sameædnam olmu9 læ. 2, locativ: 
fra hvilket Sted kommer du? gude 
baikest boadak? en Gave, der kam- 
mer fra en kjær Haand^ addaldak, 
mi rakis giedast boatta; staa op 
fra Døden til Livety jabmemest 
ællemi duog^elet; fra det Indre, 
(i Landet^ madild. C* adv. erit, 
brwkke Laasen ifra, lokke gaik- 
kot erit. Fære fra sig selv, 1, 
jirmidestaga læt; 2, mielaidestaga 
læt; 3, dagjot, han er ganske fra sig 
selvj dagjomen læ gussto. Gaa fra 
sin Forstand, mielaines baccet. 

Sv. lute, jabmeki lute cuolJelet; 
luste. 

Fr a ad e, s. soft. 

Sv. sopt. 

Fr a a de, v. sa! veldet, det fraa- 
dende Hav, saiveldægje appe. 

Sv. soptot. 

Fraaden^ saiveldæbme. 

Fraadse, v. 1, jaccot; 2, ran- 
gaget^ rangganet. 

Sv. 1, raddodattet; 2, ry tet. 

Fraadsen, s. 1, jaccom; 2, 
rangagæbme, rangganæbme. 

Fraadser, s. 1, borrig; 2,jaco- 
laS; 3, rangagægje. 

Sv. 1, raddok^ 2,rytar; 3, poimaS. 

Fraadserij s. 1, borrigvuot; 2, 
jaccoinvuot, jacolaSvuot. 

Sv. 1, raddokvuot; 2, rylarvuot. 

Frabede, v. 1, bagjelistes erit 
rokkadallat; 2, gielddet. 

Frabeden, s. 1, bagjelistes erit 
rokkadallam ; 2, gielddem. 

Fradrag, s. 1, eritvalddem ; 2, 
mafso, efter Fradrag af Omkosttunt 
geme, gollatusaid erit valddem, goUa- 
tusai mavso maqriel. 

Fradrage^ v. valddet, erit vald- 
det, naar det som han skylder fra- 



drages bliver ikke meget igjen^ go 
dat, maid son vælgola§ læ, eritvald- 
dujuvvu, de i bace ollo. 

Fradømme^ v. 1, eritdubmit, 
Jorden blev ham fradømt, ædnam 
sust erit dubmijuvui; 2, biettalet, 
du bør dog ikke fradømme ham al 
sund Jfienneskeforstand, ik don oa Jo 
buok diervas olmuSlag jierme sust 
biettalet. 

Fradømmelse, s, 1, eritdubnfiim; 
2, biettalæbme. 

Frafald, s. 1, jorralæbme; jor- 
ralus; 2, hæittem; 3, luoiltem. 

Sv. eritkaSOem. 

Frafalde, v, IJorralct; 2,hæit- 
tet; 3, luoittet, frafalde en Beslut- 
ning, et Forbundy aiggomuS^ litto 
hæittet, InoiiieX^ frafalde et Forbund, 
littost erit jorralet. 

Sv. erit kaS£et. 

Frag/laa, v. 1, erit mannat, derifra- 
gaa de Penge, han allerede har mod- 
tåget, dast eritmannek dak rudak, maid 
jo læ vuosstaivalddam; rfen/rnj^aaefufe 
Embedsmand, dat erit manne amat- 
olmai; 2, maqas mannat, fragaa sit 
Ord, sanestes maqas mannat; 3, biet- 
talet; 4, Sittet, han fragik at huve 
lovet, biettali, Sitti åtte loppedam læi. 

Fragaaelse, s. 1, maqas man- 
nam; 2, biettalæbme; 3, Sittem. 

Fr ågang, s. eritmannam. 

Fraholde, v. se af holde. 

Frakjende^ v. se fradøtnme. 

Frakjøbe sig, v. bagjelistes erit 
oasstet. 

Frakomme, v. javkkat. Bogen 
er mig frakommen, girje must læ 
javkkam. 

Fraliggende, adj. gukken orro. 

Fraliggenhedf s. gukken orrom. 

Fraliste, v. gawelvuoda 6ada 
valddet, oa^ot. 



Fraliste 



197 



Frasværgc 



Sv. slooket 

FralisielsCy Fralisten^ s. gav- 
yelis valddem, oaJlom. 

Fralokke, v. se frasnakke. 

Fralægge sig, v. 1, bessujussi 
je6as dakkat, sardnot, han fralagde 
sig den Beskgldningy dam soaimatu- 
sast son besujussi jeSas dagai, sar- 
noi^ 2y bagjeUstes eritbigjat. 

Fralæggelse^ s. 1, bessujussi 
je^s dakkam, sardnom ; 2, bagjelistes 
erit bigjam. 

Franarre, v. i, eritfUKt; 2, 
aldsisfiUit 

Franødcy v. 1, eritnaggit; 2, 
aldsisnaggit. 

Franødelse, s* 1, eritnaggim; 
2, aldsisnaggim* 

Fraraade, v« 1, middot, jejf /ra- 
randede ham gjentagende at reise- 
middodim su vuolggemest; 2, hæs- 
stet; hæss telet, jeg formaaede ikke 
atfraraade ham, im buftam hæsstelet. 

Sv. hæSotet; 2, erit vakotet. 

Fraraadelse, s. 1, middom; 
middodæbme^ 2, bæsstem; hæsste- 
læbme. 

Frarane, v. se frarøve. 

Fraregne, v. 4, lokkat erit; 2, 
logakættai læt, fraregnet denne For- 
seelse, ved jeg intet Ondt am ham, 
sunji dam mæddadusa logakættai, im 
diede maidegen bahaid su birra. 

Fraregning, s. 4, lokkam erit; 
2, logakættaivuot. 

Frarive, v. eritgaikkot. 

Sv. riSSot. 

Frarivelsey s. eritgaikkom. 

Frarøvcy v. eritrievadet. 

Fr as agn, s. doIuS aige mnittalus, 
sakka. 

Frasige sig, v. 1, eritcæikket; 
2, eritbigjat, frasige sig en Forret- 
ning, fidno bagjelistes erit cælkket, 
bigjat; 3, hæittet; 4, gielddet. 



Frasigelse, s. 1, eritcælkkem; 
2, eritbigjam; 3, hæittem; 4, gielddem. 

Fraskille, v. 1, ratkkit; 2, 
Suolddet, jeg er som fraskilt^ naar 
jeg er ganske alene- læm dego Suld- 
dujuvvum, goaibas oft læm; 3, æro- 
tet. Fraskilles^ fraskille sig, 1, 
Suolddaset; 2, ærranet. 

Sv. 1, ratket; 2, Suolddet. 1, Rat- 
kot; 2, juokatet. 

Fraskillelse, s. 1, ratkkem^ 2, 
2uolddem; 3, ærotæbme. 1, Cuold- 
dasæbme; 2, ærranæbme. 

Fraskilleligy adj. 1, 6uolde- 
tatte; 2, ærotatte; 3, ærranatte. 

Fraskrive sig^ v. 1, (dallag 
mield) hæittet^ 2, -luoittet. 

Fraskrivelse, s. (Sallag mield) 
hæittem, luoittem. 

Frasnakke, v. 1, erit hallat; 2, 
aldsis sardnot, sarnotet, Ann /rosnoAr- 
kede ham Pengene, rudaid son sust 
aldsis sarnoi, sarnoti. 

Frasna^kkelse, s. i, erithallam; 
2, aldsis sardnom, sarnotæbme. 

Fraspænde, v. luoittet gæssast 
erit, Benene ere fraspændte^ hær- 
gek luittujuvvum læk gæssast. 

Frastand^ s. 4, gask; 2, guk- 
kavuot; gukkenvuot;3, gukken, iByen 
sees i lang Frastand, gavpug, sid 
gukken oidnu. 

Sv. 1, kaska; 2, kukkesvuot. 

Frastjwle^ v. eritsuoladet. 

F r ast øde, v. 1, erithoigadet, 
frastødende og tUtrækkentle Krafty 
erit, lutes hoigadægje ja aldsis, lusas 
gæsse fabmo; en frastødende Ad- 
færd, erithoigadægje mædno ; 2, erit- 
nordedet. 

Frastødning, s. 1, erithoi- 
gadæbme; 2, eritnordedæbme. 

Frasværge sig, v, 1, aldes, ba- 
gjelistes erit vuordnot; 2, bessujussi 
jeiSas vuordnot* 



FrasYvrgelse 



198 



Frcdsbryder 



Frusværgelsc^ s. 1, aldes, ba- 
gjelistes erit vuordnom; 2, besujussi 
jeSas vuordnom. 

Fr at age, v. valddet, eritvalddet, 
han fratog mig Pengene, rudaid must 
eritvaldi. 

Sv» eritvaldet. 

Fraiagelse^ s, eritvaldden. 

Frairæde, v. 1, eritmannat^ 2, 
vuolgget, frairwde sii Embede, ama- 
testes erit manaat, voolget. 

Frairædelse, s. 1, eriimannam; 
2, vuolggem. 

Fratvinge, v. eritnaggit. 

Fratællcy v* eritlokkal. 

Fravende, v. 1, eritjorgalel; 2, 
eritbuftet^ 3, javkkadet. 

Sv» 1, æitotet, æitotot Salmit; 2, 
eriijorgelet. 

Fravendetse, s. i, eritjorgga- 
læbme; 2, eritbufleiii; 3Javkkadæbme« 

Fravige, t. 1, erit gaiddat, han 
maatie fravige Pladsen, baikest son 
ferti gaiddat; 2, hæittet, naar disse 
Fordringer ikke fraviges, go dak 
gaibbadusak æi gadda heittujuvvut. 

Fravigelse, s. 1, eritgaiddam^ 
2, hæiUem. 

Fravinde, v. erit vuoittet, han 
gav ham de fravundne Penge <»/- 
bage^ daid sust vuittujuwum rudaid 
son addi sunji ruftud; 2, eritvalddet, 
den Jord er fravundei Uavetj dat 
ædnam mærast læ valddujuvvum. 

Fravriste^ v. eritrottit. 

Fravrisieise, s. eritrottim- 

Fravwnne, v. se afvænue* 

Fraværelse, s« 1, eritorrom, «id 
skedie under mm Fraværelse, dat 
dappatuvui muo eritorodedin; 2, erit 
orromvuot 

Sv. 1, erinorrom; 2, katom. 

Fraværende, adj. sidastes, bai- 
kestesorokættai; haner fraværende, 
i læk sidast. 



Fred, s. rafiTie, Gud skaffe os 
Fredens Gjensyn ! Ibmél dagasi raf he 
oaidnalæme ! der er ikke Fred for 
Vinde i denne Finter, biegain i læk 
raffhe dam dalve. 

Sv. rafe; rauhe. 

Fredag, s. 1, bærjadak; 2, fas- 
stobæiwe. 

Sv. peijetak. 

Frede, v. 1, aiddot; 2, sæsstet, 
frede sine Jorde og Ågre, ædna- 
mides ja bældoides aiddot, sæsstet. 

Fredning, s. 1, aiddom; 2, sæs- 
stem, Skovenes Fredning, muoraid 
sæsstem. 

fredelig, adj. 1, rafhalaS, 2, 
raffhe-, etfredeUgt åtenneske, rafha- 
laS, raffeolmuS; 3, muosedes. 

Sv. 1, rafelaS; 2, sæddos, foruro- 
lige et fredeUgt Menneske, sæddos 
almaSeb stivset. 

Fredeligen, adv. rafhala^^at. 

Fredelighed, g. l,rafhala§vuot; 
2, muosedesvuot. 

FredelskendCf fredkjær, adj. 
rarherakistægje. 

Fredkjærhed, s. rafherakisvuot. 

Fredlyse, v. 1, raffhai gulatetj 
2, raf he gulatetbagjel, fredlyse sine 
Skove^ Oldtids Grave, muoraid, do- 
lu§ aige havdid raffhai gulatet; muorai, 
havdi bagjel rafhe gulatet. 

Fredlysning, s. i, raffbai gu- 
latæbme; 2, rafhe gulatæbme bagjel. 

Fredløs, adj. 1, rafhetæbme; 2, 
rafhetaga; 3, muosatæbme; 4, muo- 
sataga. Gføre fredløs, 1, rafhetuttet; 
2, muosatuttet. Blive fredløs, l,raf- 
hetuvvut; 2, muosatuwut. 

Fredløshedy s. 1, rafhetesvaot; 
2, muosetesvuot. 

Fredsbrud, s. 1, rafherikkom) 
2, rafhedoagjam. 

Fredsbryder^ s* 1, rafherikko^ 
-rikodægje; 2, rafhedoagje. 



Fredsbnd 



199 



Frembryde 



Fredsbud, s. raffhesadne. 

Fredsdommery 8. soavatns ko- 
misarius. 

Fredsfest, s. raffhebasek. 

Fredsforslag^ s. raff heanrvalus. 

Fredsforstyrrer^ s. 1, rafhe- 
moiwijægje^ 2, rafhejavkkadægje. 

Fredsmægler, s. soavatægje; 
soavatalle. 

Fredstnægling, s. saavatæbme; 
soavatallam. 

Fredsommelig^ adj. 1, rafha- 
laS 5 2, raff he- fredsommelige Mændy 
rafhalaS, raffheolbmak* 

Sv. rafelaS. 

Fredsommeligen, adv. rafha- 
la^^at. RafhalaSvuot. 

/Vedss/tf f nsnijr, s. rafhedakkam, 
en Fretlssluhung kom omsider isiand^ 
maqemusta iaddai, dakknjuvui raffhe. 

Fredsstifier, s. rafhedakke. 

Sv. rafetakkeje. 

Fredstilstand, s. raffhedille. 

Freidig, adj. ervok. Blive frei- 
dig, crvosmet. Gjøre freidig^ ervos- 
mattet. 

Sv. arvok. Arvosmuet. 

Freidigen, adv. ervoket. Er- 
vokvuol. 

Frelse, s. i, bæsstem, bæsstem- 
vuot; 2, gagjom; gagjomvuot. 

Sv. cautem. 

Frelse, v. 1, bæsstet; 2, gagjot 
En frelst Samvittighed, bates, diel- 
gas oamedovddo. 

Sv. 1, 6autet; 2, kajot. 

Frelsen, s. 1, bæsstem } 2, ga- 
gjom. 

Frelser, s. 1, bæsste; 2, gagjo. 

Frelsning, s. 1, besstiiJBbine ; 
2, gagjujubme. 

Frem, adv. 1, auddan, kom frem! 
boade auddanl tager du mig frem? 
(Hl jÉUers, Confirmation,) valdakgo 
mno aaddan? fremshtpne Bøm, aud- 



dan bæssam manak; jeg tjente ham 
da jeg endnu ikke var gaaet frem 
itil Alters,) auddanvasekættai balv- 
valegjim su$ 2, audas, frem og til- 
båge, audas maqas, audas ruoftad; 
gaar han tilbage eller frem? ma- 
qasgo manna daihe andas? hanfinder 
ikke frem herfra, dast andas i dajad; 

3, ouddi; 4, auddalid, tag Seilet læn- 
gere frem! valddet borjas auddalid. 
Komme frem, længere frem, audda- 
net. Bringe frem, længere frem, 
andedet. 

Sv. 1, anten; anten ja maqas; 
tokko ja ruoptot; 2, anti. Antanet 
Autetet 

Fremad, adv. audas; audas 
guvllni. 

Sv. autelesi. 

Fremadstræben, s. andas guvl- 
lui barggo, barggam, viggaro. 

Fremadstræbendej adj. 1, 
andas guvllni bargolaS; 2, -vigge. 

Frembliky s. andas oaidnem. 

Frembringe, v. 1, auddanbnftet; 
2, goastedet, frembringe Farer, gal- 
void anddan buftel, goasiedet; 3, 
dakkat, et Feir, som frembringer 
Grws, rasid dakkam dalkke; 4, Sad- 
dadet, Engene frembringe Græs og 
Træeme Frugter, gieddek §addadek 
rasid ja mnorak §addoid. 

Sv. 1, auti pnoktet ; 2, pajas pnoktet. 

Frembringelse, s. 1, anddan- 
buftem; 2, goastedæbme ; 3, dakkam; 

4, Saddadæbme; 5, 9addo. 
Frembringer, s. i, anddanbnf- 

te; 2, goastedægje; 3, dakke; 4,8ad- 
dadægje. 

Frembrud, s. 4, morranæbme; 
2, morridæbme, Dagens Frembrud i 
Øst, bæive morranebme, morridæbme 
iddedes gnovlost. 

Frembryde, v. 1, morrattet; 2, 
morridet, den fremhryående Mor- 



Frembryde 



200 



Fremisaldc 



gen, morridægje, morranægje id- 
dcd; 3, itlet, Dagen frembryder^ 
bæiwe ittegoatta; 4, auddanboaltet; 
5, bajasboattet, et fra Hjertet frem- 
brydende Suk, vaimost bajasboatte 
guokkatus ; 6, lakkanet, det frembry- 
dende Mørkey lakkanægje sævdnjadas* 

Fretnbære, v. 1, auddangttoddet; 
2, auddanbuftet. 

Frembærelse, s.l,auddanguod- 
dem; 2, aaddanbuftem. 

Fremdel, s. auddabælle; aud- 
debbælle. 

Fremdeles^ adv, 1, ain, forsøg 
fremdeles at skrive Ordsprog, gæ66al 
ain sadnevajasid Saltet; 2, vela; vela 
ain» 

Fremdrage, v. auddangæsset. 

Fr emdragen^ Fremdragning, s. 
auddangæssem. 

Fremfaren, adj. l^mannam; 2, 
vassam, Erindringen om de frem- 
farne Dage, dai mannam, vassam 
beivi muitto» 

Sv. mannam» 

Fr em f od, s. auddajuolgge; paa 
Sælen, gater. Det Øverste af Dyrs 
Fremfødder, njarre. 

Sv. au tes jiiolke. 

Fremfor^ præp. 1, auddal go; 
2, æmbo go, 3, fremfor alt, æmbo go 
buok; 4, ainas ja ainas; 5, se foran. 

Sv. 1, aines; 2, auteL 

Fremf ordre, v. 1, auddango66ot; 
2, auddangaibedet. 

Fremfordring, s. 1, auddan- 
goSSom; 2, auddangaibedæbme. 

Fremfusende, adj» doadga, et 
fremfusende Menneske, doadga ol- 
mu§. 

Sv. 1, nidark; 2, ridhak. 

Fremfusende, adv» doadga lak- 
kai. Doadgavuot» 

Fremfærdy s. 1, auddanæbme; 
2, mænnodæbme; 3, doaibmatæbme. 



Sv. autenem. 

Fremføre, v. i, auddandoalwot; 
2, auddanbuftet; 3, cælkket» 

Sv. autenpuoktet. 

Fremførelse, s. 1, auddandoalv- 
vom; 2, auddanbuftem; 3, cælkkem. 

Fremgaa, v. se vise sig. 

Fremgang, s. 1, auddanæbme, 
Fremgang i Kundskab, auddanæbme 
dittui; 2, audadus,/ian/aartitJrejFrem- 
gang i den Sag, i oago audadus dam 
a§§est; 3, gævatus, jeg har ingen 
Fremgang mere, i must læk gæva- 
tus æmbo ; 4, buorre gæwam» Have 
Fremgang^ auddanet, Aar det vi ta- 
lede om i fjor Fremgang? Nei, det 
synes ikke at have havt Fremgang, 
lægo modnu dimag sak auddanæmen? 
i, i oro auddanæmen» Give Frem^ 
gang, 1, audedet; 2, auddanattet» 

Sv. 1, autetes; autadas» Autanet. 
Åutetet. 

Fremgangsmaade, s. i,mæn- 
nodæbmc; 2, mænnodam vuokke. 

Fremqlide, v. auddanjottet, over 
Jorden hen fremglider Uaabets 
Morgenrøde, ædnam bagjel auddan- 
jottemen jo læ doaivo iddedesguofso. 

Fremglimte^ v. auddanSidggit. 

Fremherske^ v. 1, raddit; 2, 
valddastallat, de fremlierskende Dy- 
der, raddijægje, valddas talle basse 
davek. 

Fre m hjæ lp e, v. auddanvækketet» 

Fremhæve, v. 1, nabmalassi bæ- 
gotet; 2, bajedet. 

Fremhævelse, s. 1, nabmalassi 
bægotæbme; 2, bajedæbme» 

Fremile, v. auddan ga2£at; andas 
guvllui gaSSat» 

Fremilen, s. auddan-, audas 
guvllui gaSdam. 

Fremkalde, v. 1, auddanravkkat; 
2, auddangoSSot» 



FremkaldeUe 



201 



Fremrykke 



Fremkaldeise, s. 1, aaddan- 
raykkam; 2^ auddango^Som. 

Fremkalte, v. 1, auddanbigjat, 
fremkaste ei Spørgsmaai^ gaddal- 
daga anddanbigjat; 2,aaddaiibalkestet 

Fremkomme, v. i, aoddanboaU 
tet; 2, auddanmannat 

Fremkommelig, adj« 1, goaste- 
tatle; 2, goastetægje^ 3, manatatte; 
4) manatægje. 

Fremkommelig eu,2idy. boattam 
lakkai. 

Fremkommelighedy s. boat- 
lamlakkaivuot. 

Fremkomsty s. 1, auddanboat- 
iem ; 2, Saddam ; 3, aaddanæbme. Være 
i Fremkomst^ auddanet 

Fremlade, v. auddanlooittet, han 
blev fremladi for Kongen, son aud- 
dan InittujuYui gonagas ouddi. 

Fremlasiet, adj. audasD, Baa- 
den er formeget fremlasiet, vanas 
læ audasu. 

Sv. vadnas le autakeOen metesturot. 

Fremlede, v. 1, auddandoalvYOt; 
2, auddanlaiddet. 

Fremledning^ s. 1, auddandoalv- 
vom; 2, aaddanlaiddim. 

Fremlyse, v. auddanSuvggit. 

Fremlægge, v. 1, auddanbigjat; 
2, auddaubuftet. 

Fremlæggelsey s. .1, auddan- 
bigjam; 2, auddanbuflem. 

Fremmane^ v. auddanmanaidet. 

Fremmaning, s. auddanmanai- 
dæbme. 

JPremme, adj. «om er fremme, 
andda. 

Fremme, adv. aoddan. 

Fremme, v. audedet. Fremmes, 
auddanet Sv. autetet Autanet. 

Fremme, s. 1, audedæbme; 2, 
aadadns. Aaddanæbme. 

Sv. i, antetem^ 2, autetes; aaiadas. 
Autanem. 



Fremmed, adj. 1, ama8>f MiE[;«iM(l,j 
Aon anstillede sig fremmed imod ham, 
amasen dagai je^as sunji, su vnos- 
Stai 9 2, hækkalas, fremmede Men- 
nesker, hækkalaS olbmuk; 3, veris, 
vieras, virro, (nbeslægtet,) hos Frem- 
mede, vierrasi lat; 5, guosse, (Gjæst,) 
indbyde Fretnmede, gnsid bovddit 
^nse som^ for fremmed, amassavSet. 
Opføre, anstille sig fremmed, ama- 
stallat. Blive fremmed, i, amasmet; 
2, vierrot, Barnet bliver frenuned 
for sine Forældre, manna vierro van- 
hemines. Gjøre fremmed, amasmat- 
tet. Behandle fremmeda, Qkoldt,^ 
olgnStet 

Sv. 1, ammas, fremmede Sæder, 
ammas Særd; 2, qaosse, modlage 
Fremmede, qaossit taostotet. Amma- 
stallat 

Fremmedty adv. 1, abmaset; 2, 
hækkala^^at; 3, vierraset; 4, vem- 
la^at. 1, Amasvaot; 2, hskkalal- 
vuot; 3, vierasvuot; 4, veralaSvoot, 
det er ikke godt at Fremmede Uegge 
sig imellem, i læk buorre go vera- 
laåvuot læ gaskast. 

Fremmede, v. boattet; aaddan 
boattet 

Fremom, præp. og adv. 1, audda- 
bæld; 2, aaddabællai. 

Fremover, adv. 1, aadelassi; 
2, gobmot. 

Fr e mp ib le, v. auddandaolddat, 
Fandet frempibler i Baaden, Sacce 
auddanduoldda vadnasi. 

Frempiblen, s. auddanduold- 
dam. 

Frempine, v. aaddanbakkit. 

Frempining, s. . auddanbakkim. 

Fremreise, s. andas, audas gavl- 
lai matkke, Frem- og Tilbagereisen 
gik vel of, audas ja ruoftad matkke 
manai burist. 

Fremrykke, v. lakkanet, den 



Fremrykke 



202 



Frenslillelsc 



fremrykkende Hær^ Alderdom^ lak- 
kanægje vægak, boaresvuotta. 

Fremrykning, Fremrykken, s. 
lakkanæbme. 

Fremrække, v. auddangeiggit. 

Sv. autenkalget. 

Fremrækniny^ s. auddangeig- 
gim. 

Fremsende, v. 1, bigjat; 2, 
saddit 

Fremsendelse, s, l^bigjam; 2, 
saddim. 

Fremsidey s. aoddabælle. 

Fremsige, v. cælkkel. 

Fremsigelse^ s. cælkkem. 

Fremskaffe^ y. 1, auddanfaoUat; 
2, auddanbuAet 

Fremskaffelse^ s. 1, auddan- 
fuollam; 2, auddanbuftcra. 

Fremskikke^ v. ^ fremsende^ 

Fremskinne, v. 1, auddanbaiU 
tet 9 2, auddancuvggit. 

Fremskride^ v. 1, auddanlavk- 
kit; 2, boattet; auddanboattet; Bag 
farsvandi og Nai fremskred, bæiwe 
javkai ja igja bodi. 

Fremskriden, s. i, auddanlaTk- 
kim 9 2, boattem. 

Fremskridty s. 1, auddanæbme; 
2, audadus. Gjøre Fremskridi, aud- 
dånet 

Sv. 1, autanem; 2, paranem* Au- 
tanet. 

Fremskyde, r. 1, auddanhoiga- 
det, en fremskydende Kraft, aud- 
danhoigadægje fabmo; 2, auddanbo- 
eidet, fra Roden var fremskudi en 
Kvisl, ruotasist auddanbocidam læi 
oafse* 

Fremskydning, s. 1, auddan- 
hoigadæbme; 2, auddanbocidæbme. 

Fremskynde^ v. gaSatet, frem^ 
skynde Beisen, ga2atet matte; 2, 
hoapotet; 3, lakkanattet. 

Sv» spaltet. 



Fremskyndelse, s* 1, gaSa- 
tæbme; 2, hoapotæbme; 3, lakkanat- 
tem. 

Fremslæbe, v. auddangæsset. 

Fremslæbning, s. auddangæs- 
sem. 

Fremspire, \. 1, auddanbocidet ^ 

2, auddanboattet. 
Fremspiren, s. i, auddanboci- 
dæbme; 2, auddanboattem. 

Fremspringe, v. 1, auddan- 
viekkat; 2, auddanruottat, om Dyr^ 

3, auddanboattet, e/ fremspringende 
Næs, auddanboatte njarg. 

Fremsprude, v. 1, auddandur- 
sketet; 2, auddanruossot 

Fremsprudning, s. 1, anddan- 
dursketæbme; 2, auddanruossom. 

Fremsprudle, v. l,attddanbul- 
jardet; 2, anddanduolddat 

Fremsprudlen, s. 1, auddan- 
buljardæbme^ 2, auddanduolddam. 

Fremstå a , v. auddanboattet, f^id- 
net fremstod, duodaStægje auddan- 
bodi; 2, auddanmannat. 

Fremstavn, s. auddagæSZe. 

Fremstige, v. 1, auddanlavkkit ; 
2, auddanloaidestet. 

Fremstigning, s. 1, auddan- 
lavkkim; 2, auddanloaidestæbme. 

Fremstikke,Y. auddannakketet. 

Fremsttkning, 8. auddannakke- 
tæbme. 

Fremstille, v. 1, auddandiwot^ 

2. auddanbigjat, fremstille en Sag, 
aSSe auddanbigjat; 3, asatet, frem- 
stille sig for dig, du ouddi jeZas 
asatet; 4, gævatet, ifc have frem- 
stillet sig her, si læk gævatam jeSa- 
sek dek. 

Sv. 1, autenpiejet; 2, tillotallet. 
Fremstillelse, Fremstilling, 8. 
i, auddandiwom; 2, auddanbigjam; 

3, auddanasatæbme. 



Fremslraale 



203 



Fri 



Fremstraalcy v. 1, aoddan 
Suovggat; 2, suonjardet 

F r ems tr a åling ^ s. 1, auddan- 
SaoYggam; 2, suonjardæbme. 

Fremstrækkeyy.sefremrmkke. 

Fremstrømmcy v. auddangolg- 
gal- 

Fremsirømning, s* aaddan- 
golggam. 

Fremsiødf s. 1, aaddadøbme^ 
2, aaddadu^; 3, aaddannakketæbme. 

Fremstøde, v. 1, auddannakke- 
tel; 2, auddannordestet. 

Fremsyn^ 8. 1, audas oaiduem; 
2y aiiddal oaidnem. 

Fremsyneiy adj. l,aadasoaidne; 
2, auddaloaidne. 

Fremsynethed, s. 1, aodas- 
oaidneiDvuot; 2, auddaloaidnemvnot. 

Fremsætte^ v* 1, auddanbigjat; 
2, cælkket; 3, daiduit, fremsætte et 
Sførgsmaal y gaSSaldaga dakkat. 
Fremsaty oaivald, Baaden er frem. 
sat^ vanas læ oaivald. 

Sv. aotipiejet. AutakeSe met le 
vadnas. 

Fremsætielse, s. 1, auddan- 
bigjam; 2, cælkkem. 

Fremlage^ v. auddanvalddet. 

FremtagelsCy s. auddanvalddem. 

Fremtid, s. 1, aigge, for Frem- 
HdeHs for Fremtidens Skyld- alge 
varas; 2, boatte aigge; Fremtids 
SUegter og Dage, boatte aige sogak 
Ja bæivek. 

Sv» poteje aike. 

Fremtidig^ adj. 1, boatte alggai, 
din fremtidige Opførsel^ du gævatus 
boatle aiggai^ %, boatte aige. 

Fremtil^ adv. 1, auddabæld; 2, 
aaddabællai. 

Fremtrine, v. anddanlavkkit. 

Fremtrmde, v. aaddanloaidestet. 

Fremtrmdeise, Fremtrwden, s. 
auddauloaidestæbme. 



Fremtrække, v. aoddangæsset. 

Fremlrmnge^ v. 1, auddanbak- 
kit; 2) auddannaggit. 

Fremtrængning, s. 1, auddan- 
bakkim; 2, auddannaggim. 

Fremture, v* 1, bissot, frem- 
ture i den Forklaring, dam Silgito- 
sast bissot; 2, bisstet 

Sv. 1, ikkat orrot; 2, So^Jol- 

Fremlwreti» s. 1^ bissom; bis- 
somvuot^ 2, bisstem; bisstemvuot. 

Fremtvinge, v. auddamiaggit. 

Fremtvingning, s. auddan- 
naggim. 

Fremvirke^ v. 1, auddanbttftet; 
2, dakkat, Awem, hvad har frem* 
virket den Forandring? gi, mi dam 
nubbastusa læ dakkam, auddanbuftam? 

Fremvirkning^ s. auddanbuf- 
tem. 

Fremvis, adj. auddaldiette. 

Fremvise, v. Sajetet^ anddan- 
Sajetet. Fremvise sig^ 1, ittet; 2, 
iftet 

Fremvisning, s. Sajetæbme; 
auddanSajetæbme. l,Ittem; 2,iflem. 

Fremvoxe, v. auddanSaddat. 

Fremvælde^ v. anddangolggat 

Fremvælle^y. anddanfierralattet 
Fremvælte sig, 1, anddan fierralet; 
2, gærral, om Bølgeme, de frem* 
væUende Bølger, gærre barok. 

Fremvæltning, s. auddanfier- 
ralattem. 1, Auddanfierralæbme ; 2, 
2, gærram. 

Fremvæxty s. 1, auddansaddam; 
2, andadus. 

jFrt, adj. 1, ised, aUigevel jeg er 
fri for Alle, haver jeg dog gjort 
mig selv til en Tjener for alle, 
josjoge ised l»m buokai harrai, de 
almaken buokai balwalægjen je26am 
læm dakkam; dersom Sønnen faar 
frigjort eder, skulle I være virke- 
ligen fri^ jos bardne iseden din dakka 



Fri 



204 



Frihed 



de di duot isedak læppet; en fri 
Mand er uafhængig af andre og 
handler efler sin egen fri Villie^ 
isedolmai i læk ærrasi vuIuS, ærrasi 
haldost, ja mænnod su jecas æfto 
dato mield^ 2^ æmed, aletie om Fruen-' 
ttmmer^ vi ere ikke Tjenesieqvindens 
Bøm, men den fri Qvindes Børn^ 
æp læk balwalægjenisson manak, 
mutto æmednisson manak; 3, ised- 
dillalaS; 4, jeSvalddalaS; 5, jeS- 
raddala§, en fri og uafhægig Stai, 
jegvalddalaS ja jegraddalaS valdde- 
godde; 6, æflo, /rt fi/Zie^æflodallo; 
æflodattolaSvnot, Mennesket er en 
fri Skabning, begavet med fri FUlie^ 
olmus jeSvalddalaS ja jeSdattolaS siv- 
nadus læ; 7, besstujuvvum; 8, bæssam, 
nu er jeg fri (befriet) fra den Byrde j 
dal besstujuvYum, bæssam læin dam 
noade vuold; 9, besujussi, da bliver 
min Sjæl fri, de §adda muo siello 
besujussi 5 jeg ved mig fri, jeg har 
ikke rørt det^ jeSSam besujussi die- 
dam, im læk dasa guoskalaS ; 10, be- 
siassi ; 11, valddelessi, efierat du slåp 
fri, maqnelgo valddelessi bessik ; 12, 
a§§etæbme, (sagløs,) han blev fri- 
kjendl , aSSetæbmen dubmijuvui, 
gavdnujuvui; 13, luovos, (løs^) fri 
for Baand og Lænker, baddin ja 
nivdin luovos; 14, diervas, (frisk,) 
fri Luft, diervas aibmo, gaa ud i 
fri Luft, diervas aimo vuollai man- 
ual; 15, asslel, fri for Forretwnger, 
idag er jeg fri for Embedsfhrret' 
ninger, odnabæive asstel læm amat- 
iidnomuSain; 16, roak, være fri i sin 
Tale, roak læt sa^atdassis ; 17, ervok^ 
fri i Omganga 18, ravas, (aaben,') 
en fri Plads, Vdsigt, ravas baikke, 
oaidno; 19, -tæbme og 20, -laga, 
(uden,) være fri for Bekymringer, 
moraStæbme, morraStaga læl; f ri f or 
Feil, maidnetæbme; 21, laihas, (som 



ikke skal betales,') jeg fik fri Meise 
og fri Fortæring, laihas o^^um matke 
ja biemo *, 22, addas ; 23, mavsakættai ; 
24, Sanakættai; 25, Sadnamættos, 
(ubunden, ikke ladende sig binde,') 
Tankerne ere fri, jurddagak dana- 
kættai, Sadnamættosak læk. Blive 
fri, bæssat, halddosis bæssat, n€iar 
jeg kunde blive fri for den Øjen^ 
svaghed, for den Beskyldning, 
go dam Salbmevigest? soaimatusast 
bæsaSim; efter et langvarigt Fæng- 
sel er l%an igjen blevet fri, gukka 
giddagas maqqel de fasUin halddosis 
bæsai; søge at blive fri, bæsadet, 
jeg vilde vist nok søge at blive fri, 
dersom det var muligt at blive fri 
for Skat, mon galle bæsadifBim, go 
værost bæssam iakkai lifSi; fra det 
Arbeide søger jeg ingenlunde at 
blive fri, dam bargost jeS6am bæsa- 
daddamen im læk. Gjøre fri, se 
Ferbet fri. 

Sv. 1, luoves, ikkan leb Inoves 
kaikist, leb mon dauk e£em takkam 
kaikit svaidnesin; jus pardne tijeb 
fritakka, die lepet rækto frijeh; 2, 
skalas, jeg er fri, skalas leb ; 3, mai- 
netebme; 4, ruojes*, b, fri i Omgang, 
arvok; 6, murretebme; 7, maineteb- 
me; frifinde, mainetebmen kavdnat. 
l,Piæsel,yejgr blev fri for den Omsorg, 
piæsib tatte hugsost; 2, luovanet. 

Fr it, adv. 1, isedlakkai; 2, æmed- 
lakkai; 3, jesvalddala^^at^ 4, jesrad- 
dala^^at; 5, roak, ^iv, tat fritt 
Sale, sarno roak I roakkadet;6, ervo- 
ket; 7, luovoset^ 8, laihas 5 9, addas; 
10, mavsota^; 11, rappaset. 

Sv. 1, luoveslakkai ; 2, mainetes-, 3, 
ruojes-, 4, arvoklakkai; 5, naok^ 6, 
maksotak. 

Frihed, s. 1, isedvuotta, bliver 
stadige i åen Frihed, hvormed Cliri- 
stus frigjorde os, bissot nanosen dam 



Frihed 



205 



Frimodig 



isedvuodasl, main Kristus min læ bæs- 
stam; hver Herrens Aand er, der 
er Frihede gost hærra vuoiq dasl 
isedvuoda dille; naar jeg kommer i 
Frihede go bæsam isedvuottasam ; 
Menneskets moralake Frihed, olbmu 
moralalaS isedvuotta; 2, iseddille; 3, 
iseddillalasvuot^4, æmedYUoUa, alene 
am Frueniimmer; 5, valdde, (MaejtO 
naar han hommer i sin Frihed, go 
bæssa valddasis; 6, æfto, (fritValg^) 
du har Frihed til at tåge hvilken 
Melsæk du vtY, ævtost læ valddet 
gudemug jafosækka aigok; 7, æfto- 
vuot; 8, bæssam; 9, bæssamvuot ; 10, 
besstujubme, (JBefrielsei)at forkynde 
de Fangne Frihede sigjidi, gudek gidda 
dillest læk, besstujumesek sardnot; 
H, loppe, Handels Frihed^ gavp- 
peloppe; have Frihed a f Skolen^ 
love adnet skulast; Lægen har givet 
mig Frilked til at spise hvad jeg vil, 
dalkastægje munji love addam læ borrat 
maid datom; 12, lovalaJvuotta, (Ti7- 
ladeiiglied^ seer til at denne eders 
Frihed ikke bliver de Skrøbelige til 
Anstød, varotækket jeSaidædek åmas 
dat din lovalaSvUottadek rasSeoskoIa- 
^aidi jorralæbmen gaddat; 13, roakkad- 
vuot, hau tillader sig upassende 
Frilkeder, heiv\imættom roakkad\uo- 
daid son adna; 14, ervokvuot; 15, 
jeSvaldalttSvuot; 16, jeSraddalaSvuot, 
17, jeSdattolaSvnot; 18, luovosvuot, 
da jeg som Ungkarl hovde min Fri- 
hed, go luovosvuodast legjim bard- 
nen; 19, «anakættaivuot; 20, <5adna- 
mættosvuot. Tankernes Frihed, ']\ird^ 
dagi danakættaivuot,Sadliamæitosviiot; 
21, asslo; 22, asstdvuot, Fri/led fra 
Forretninger* 

Sv» 1, frijevuot, 8oJ|ot nanaost tan 
frijevuotasne, maina Kristus mijeb 
cautam le; konne hærran vuoiqenes 
le, tanne le frijevuot*, 2, famo, vuoid- 



net abma tat tijen famo Sadda tait 
SepSe§it værretemai; 3, luo ves vuot; 
4, jeSradakvuot. 

Fri, v. 1, gagjot; 2, bæsstet; 3, 
væltadet 

Sv. 1, Sautet; 2, kajot. 

Friy v* 1, irgastallat^ 2, soaqo^ 
tallat; soaqastallat. 

Sv. 1, irketet; 2, sognot;sognotet. 

Frier j s» 1, irgge; 2, irgastalle^ 
3, soaqostalle. 

Sv. 1, irke; 2, sogqoje ; sogi|Oteje. 

Frieri, s. 1, irggevuot; 2,irga- 
stallam; 3, soar|ostallam. 

Sv. 1, sogqo; 2, sogqom* 

Fridag, s. asstobæiwe. 

Frifinde, v. I,a3§etæbmen gavd- 
nat, han er frifundet for den For- 
brydelse, dam værredakkoi son læ 
aiSetæbmen gavdnujuvvum; 2, besu- 
Jussi dubmit, frifinde en for Straf, 
besujussi guoimes dubmit rangaStu- 
sast. 

Sv. mainetebmen kavdnat. 

Frifindelse^ s, 1, aSSetæbmen 
gavdnam; 2, besujussi dubmim. 

Frigive, v. 1, besujussi luoittet; 
2, besujujussi addet. 

Frigivelse, s. besujussi luoit* 
tem; besujussi addem* 

Frigjøre, v. 1, bæsstet; 2, be- 
sujussi dakkat. 

Frigjørelse, s* 1, bæsstem^ 2, 
besujussi dakkam. 

Frikjcnde, v. 1, aSietæbmen 
dubmit; 2, aéSetnttet. 

Sv. luoitet. 

Frikjendelse, s. 1, aSSetæbmen 
dubmim f 2, alSetuttem. 

Frikjøbe, v. besujussi oasstet 

Frikjøbelse, s* besujussi oas- 
stem. 

Frille, s. veris nisson. 

Sv. skekes nisson. 

Frimodig, adj. l,jolgala3, den. 



Frimodig 



206 



Frilstaaenile 



som Samvtiiigheden faruleiliger^ har 
ingen frimodig Samvittighed, gæn 
oamedovddo vaived, sust i l»k jol- 
galaS oamedovddo ; 2, roakkad ; roak- 
kadlas; 3, ervok. Blive fritnodig^ 
1, roakkasmet; 2, ervosmet Gjøre 
frimodig, v. i, roakkasmattet ^ 2, 
ervosmattet 

Sv. 1, jalo, jalos, orro jalosl 2, 
jaskes, jaskok. 1, Jallot; 2, jalo- 
stallet. 1, Jalostattet; 2, jalotet. 

Frimodigeu^ adv. 1, jolgalaj- 
Jat; 2, roakkadet; roakkadla^at; 3, 
ervoket. 

Frimodighedy s. 1, jolgala3- 
vuot; 2, roakkadvuot, en frimodig 
Samviitighed giver Frimodighed til 
at taley rokkis oamedovddo roakkad- 
Yuoda adda sardnot; roakkadlaivaot , 
3, ervokvuot. 

Fripostig, adj. 1, appar jallo; 2, 
appar joIgalaS; 3, appar roakkad. 

Sv. ila jalok. 

Frisky adj. 1, diervas, jeg er 
frisk, diervvan ælam; 2, diervasad, 
frisk Luft, diervas, diervasaS aibmo, 
hagja; 2, laSSes, frisk er Riget, Le- 
gemet, laSSes valddegodde, rmna§; 3, 
varas, frisk Fisk, Smør, Feiy Spo»% 
Græsy Saar, varas guoUe, vuogja, 
ratte, luodak, rasse, hawe; 4, roak- 
kad; 5, ervok. hare er ved f risk Mod, 
roakkad, ervok læ; 6, buorre, have 
noget i frisk Minde, adnet maidegen 
buorre muitost, buristrakkan muittet 
maidegen^ 7, gribes paa frisk (w/er- 
ning, dagadedin fattitaddat; han 
blev grebet paa frisk Gjerning i 
Tyveri- suoladedin fattitaddai. Blive 
frisk, friskne, i, diervasmet; dier- 
vasmuwat; 2, laSSasmet; 3, varras- 
met. Gjøre frisk, friske, 1, dier- 
va^mattet^ 2, la3§asmattet; 3, varas- 
mattet, Saarene vare blevne friskede 
op igjen, havek legje varasmattu- 



juwum. fWe frisk, diervan ællet. 
Ikke være frisk, i ællet ^ jeg er ikke 
frisk i Hovedet^ im æle oaivest; 
Manden er ikke frisk, han taaler 
ikke at røre sig det ringeste^ olmai 
i æle, i giUa likkastet, i moflege. 

Sv. 1, æidnes; 2, varres, varres 
leb; varrok; 3, laSSes. 1, LaSSota- 
2et; 2, sluskete t; 3, varrasmovet; 
4, assvit, om Dyr, 

Frisky adv. 1, diervaset, dierva- 
sa^at; 2, laSSaset; 3, varaset; 4, 
roakkadet, han svarede vel frisk, son 
vastedi appar roakkadet. 

Friskhed, s. 1, diervasvuot; 
diervasaSvuot; 2, laSSesvuot; 3, varas- 
vuot; 4, roakkadvuot 

Frist, s. 1, assto; 2, maqedæb- 
me, han udbad sig et Aars Frist, son 
rokkadallai aldsis oft jage maqedæme. 

Friste y v. (opholde^ 1, æletet; 2, 
bisotet, friste Livet, hæggas æletet, 
bisotet. 

Friste, v. i, gæSSaletj 2, gillat, 
friste meget Ondty ollo bahaid gillat. 

Sv. 1, kæSSelet; 2, killet. 

Fristelse, s. 1, gæScalæbme; 2, 
gæSZalus. 

Frister, s. gæSSalægje. 

Fristed, s. 1, bataramsagje; 2, 
raffhesagje. 

Fritagoy v. l,vækadet; 2,besu- 
jussi addet, luoittet; 3, bæsstet, jeg 
anser mig fritaget for den Forplig- 
telse, logam jeSSam dam gædnegas- 
vuodast besujussi, besstujuwum. 

Fritagelse, s. 1, væltadæbme; 
2, besujussi addem, luoittem. 

Fritalende, adj. 1, rokkis sar- 
nedægje; 2, roakkadet halle. 

Sv. 1, pikok; 2, jalohaleje. 

Fritalenhed, s. rokkis sardne- 
dæbme. 

Fritid, 8. asstoaigge. 

Fritstaaende, adj* 1, Sierra^ 2^ 



Fritstaaende 



207 



Fryd 



sierranessi orro, et fritstaaende Hus, 
sierranessi orro viesso. 

Fritte 9 v. 1, jæratet; 3, ægadet. 

Fritten^ s. 4, jærratæbme; jæ- 
ratas; 2, ægadæbme. 

Frivillig j adj. i, æflomiellalaS; 
2, æflodattoIaS. 

Sv. muoitoleS; e6 muoitoles. 

Frivilligeny adv. 1, æftomiel- 
lalajjat; 2, ænodaUoIa|JaU 

Frivillighedj s. 1, æflomiella- 
laSvnot^ 2, æftodattoIaSvuot; S^æfto- 
dattomvuot. 

Fro, adj. illolaS. IlIoIa||at. Illo- 
lasvuot. 

Frodig, adj. 1, buoidde; 2, ides^ 3, 
ada, være frodig, addamin læt; 4, 
sadduIaS, en frodig Eng^ §addula9 
gledde, Saddogiedde. 

Sv. i, puoitak; 2, være frodig^ 
jiffen let; 3, addamin let; 4, Sådde- 
les. BUve frodig, jifTol. 

Frodigen, adv. 3addula^af. 

Frodighedy s. i, buoiddevuot; 

2, idesvuot; 3, SadduIaSvuot. 
Sv. jiffe. 

Frokost- 8. iddedes nælgadak. 

Sv. i, iddetes svargaltak; 2, loke; 
lokalas; lokketassiS; 3, arras svarga. 
Spise Frokost, lokatallet. 

From, adj. 1, loavdes; 2, buor- 
relunduIaS; 3, ibmelballola3. 

Sv 1, lojes; 2, libbes. 

Fromt, adv. loavdeset. 

Fromhed, s. 1, loavdesvuot; 2, 
baorreluonddowot ; 3, Ibmelballo- 
laiSvuol. 

Fr omme j s. se Gavn. 

Froprædiken^s.iååedes sardae* 

Frost, s. 1, boIaS; 2, 6oaskem; 

3, galmadak, » Nat bliver Frost, 
odna ija gaknadaga dakka^ 3, Savadak. 
1, Have Frost i Hændeme eller 



Føddeme, suvSaget, juolgek, giedak 
læk suvSagam; 2, bolUot 

Sv. i, Soskem; 2, pmosse; 3, 
kuosta, kuostalak* 

Frostbunden,Bå'].g9]bmom,den 
frostbundne Jord, dat galbmom æd- 
nam. 

Frostveir, s. 1, bolaS-, 2, ca- 
vadakdalkke. 

Frotjeneste, s. iddedes balv- 
valus. 

Fruentimmer, s. l,nisson,nisson- 
olmiiS, stærk til et Fruentimmer at 
være, gievr nissonolmuSen; 2, nisso. 

Sv. 1, nissuii, 2, nisu;3,hene, ibin« 
i Sammensetninger, orjeh-, nuorta- 
bene, et sørlandsk, norlandsk Fruen- 
timmer* 

Frugt, s. Saddo. 

Sv. §addo. 

Frugtbar^ adj. 1, gaddulas; 2, 
Saddo- et skjønt, frugtbart Land, 
Siega, SaddulaS, Saddoædnam. 

Sv. Saddeles; Saddokes. 

Frugtbartj adv. Saddulaj^at. 
SadduIaSvuot. 

Frugte, v. 1, avkotetj 3, væk- 
ketet. 

Frugtesløs, adj. 1, duSsalaS; 
2, avketæbme. 

Frugtesløst, adv. 1, duSSalaJ- 
Jat; 2, avketes lakkai. 

Frugtesløshed, s. 1, duSSalaS- 
vaot^ 2, avketesvuot. 

Frugtsommelig, adj. i, mana 
vuosstai; 2, æppevægje; 3,famotæb- 
me; 4, nuoUe, (om Ugifte.') 

Sv. 1, essales; 2, fabmales; famo- 
tebme. Fære frugtsommelig, seiket. 

Frugttid^ s. Saddoaigge. 

Frugttræ, s. Saddomuorra. 

Fryd, s. awo. ^^énse for Fryd^ 
awoSet; awoSavSet. 

Sv. 1, avo; 2, vuolo ; 3, kerjotallem. 



Fryde 



206 



Frakhed 



Fryde^ v. 1, awosmattet; 2, av- 
vodattet Fryde sig, 1, avvodet; 2, 
avvosmet. 

Sv. avotet; avotattet. 1, Avohet; 
avoset; 2, keijolet 

Fryden, s. 1, avyodattem; 2, 
ayvosmattero. 1, Awodæbmej 2, 
awosmæbine. 

Frydefuld^ frydelig^ adj. awo- 
laS. AwolaJ^aU AwolaSvaot 

Frydesang, s. awolavl. 

Frydløs, adj, 1, awotæbme; 2, 
avotaga. Ayotes lakkai. Ayolesvuot. 

Frygt, s* 1, ballo. S©m Aar 
Fry^f, er -frygtig, ballolaS, gud- 
f^g^a* ibmelballolaS. BallolaSJat 
BdlolaSvaot. 

Sv, 1, pallo; 2, starbo. PallolaS. 

Prygtagiig, adj, argge; argge- 
lafan, se frygisam. 

Frygie, v. ballat, hold ap at 
frygte f er Ingenting! hæite erit duS- 
Sin ballamestl Frygte far, balatet, 
de lode mig ikke reise, de frygtede for 
mine Øine, da det var Frost, æva 
luoiltam muo vuolgget, balateiga muo 
^almid go bolaS Iæi« 

Sv. 1, pallet; 2, starbet; 3, ourot. 

Prya*^^* s, 1, bailam; 2, bala- 
tæbme. 

Frygtelig, adj. 1, balatatte; 2, 
suorgadlaS. 

Sv. 1, paldos; 2, pallos; 3, palle- 
mas; 4, seides. 

^^ya^^^^a^^^ ^^^ *> ballam- 
lakkai; 2, suorgadla^at. 

Frygtløs, adj. balotsbme. JBHve 
frygtløs, betages Frygty balotuwut^ 
€^ frygOssy hetage Frygt, bdo- 
tuttet Batotesyaot 

Frygtsom, adj. 1, baliS; 2, argge. 
Blive frygtsam, 1, arggot; arggolet, 
nu er Jeg blevet nogei frygtsem for 
at seile, arggolastam dal berjastet; 
2, argeSuwat; 3, ballasket. (w/øre 



frygtsomj 1, argodet; 2, argeSHttet; 
3, ballaskattet. 

Sv. 1, arge 5 argok; 2, kevoles. 
Arggot. Argotet. 

Frygtsomt, adv. 1, baliS-, 2, 
arggelakkai. 

Frygtsomhed,s. 1, baIiJvuot;2, 
arggevuot 

Frynse, s. riesam, fjanter, For- 
klæde med Frynser, riesam facak, 
lidne. 

Sv. tuoppa. 

Fryse, v. 1, goallol, om Men- 
nesker, jeg fryser, goalom; 2, bo- 
laStet; 3, galbmat, t Nat har det 
frosset, odna ija iæ galbmam; 4, 
galbmot, Barnets Hwnder vare frosne, 
mana giedak galbmojegje; før Baa- 
den længere ud, at den ikke skal 
fryse fast her, olgolid doalwot vad- 
nas, arnas galbmot dasa; lade fryse, 
galmatet, ye^r maa lade Melken fryse, 
fertim mielke galmatet; galmetet, 
ubarmhjertige Forældre lade deres 
Børn fryse^ armotes vanhemak ma- 
naidæsek galmetek; 5, suossat, EU 
ven fryser til, dædno suossa; 6, 
skavvot, om ^neens Overftade; 7, 
spilddot; 8, cuongodet; 9, garwot; 
10, fryse ihjel, galbmeluwat. Bringe 
til at fryse ihjel, galbmelultet. 

Sv. 1, kaldnet. Haandenerfvosset 
stiv paa mig, kæta le muste kalnam; 
2, kolot, vi ere vante til at fryse 
og sulte, mije lepe harjanam kolot ja 
nelkot; 3, kalmet; lade fryse, kal- 
metet, kalmet melkeb^ kdotet; koloti 
manabs ; lad Søerne fryse til førend 
du reiser, kalmot jamrit auteflco todn 
vuolgah^ 4, kalmot, fryse ihjel ^ 5, 
josot; 6, spodnot; 7, soktet. 

Fræk, adj. agjotes jallo. 

Sv. ila jalok. 

Frækt, adv. jalot. 

Frækhed, s. ugjotes jallovaot 



Frænde 



209 



F 11 1 d e 1 i g 



Frwnde, s. 1, btVYe; 2, fuolkke. 
Sam er Frwnde, 1, lavB; 2, fulki§. 

Sv. lave. 

Frøy s, i, gilv; 2, siebman. 

Sv. sajo. 

Frø, s. cuobo. 

Sv. cuobbo. 

Fugl, 8. lodde. 

Sv. lodde. Fange Fugl, loddet. 

Fuglefangst, s. 1, loddebivddo; 
2, loddefidnim» 

Sv. loddepivto. 

Fuglefænger, s. loddebivdar. 

Sv. loddepivtar. 

Fuglejagtf s. loddebivddo. 

Fugie, v. lafladet; laflastel, jeg 
fugter Sktndel lidi, ai det kan blødes 
saa meget at det kan spiles, lafta- 
slam duolje, vai luwa dassago cag- 
galmassi &adda. 

Sv. tæbbot; tæbboteU 

Fug i en, s. lafladæbme; lafla- 
stæbme. 

Fug ti g 9 adj . lavtas. Blive fugtig, 
laftat. 

Sv. 1, tæbbos; 2, luval, f^tigt 
Veir^ luvat talke. Suoldnot, Saltet 
bliver fugtigt naar det er skyet 
Himmel, salte suoldno ko le palvas 
talke; Høet er blevet fugtigt, suoine 
læ suoldnom. 

Ful, adj. 1, fastes; 2, gavvel. 

Sv. i, vastes; 2, robmes. 

Fult, ady. 1,fastaset; 2, gavvelet. 

Fulhed, s. 1, fastesvuot; 2,gav- 
velvuot. 

Fuld, adj. i, olles, fuld Lad, 
Agtj olles oasse, aiggomuS^ hovde du 
ikke den fulde Forstand? igo dust 
læm olles jierbme? 2, diev, die- 
vaSy det er ikke fuldt naar noget 
mangler, i læk dievas go mikkege 
vaillo ; et Liv fuldt af Sorger, ællem 
diewa morraSin; dievaS, /w/rf Sød- 
skende, veljdievaSak; 3, ob, obba, 

Pioritk-Uppisk Ordbog. 



fuld Maaned, obba manno; obbana- 
ga; obbos; 4, ladas, fuld Maane, 
JBaad, Gryde, ladas manno, vanas, 
ruitto; 5, fuld af Vand, badas; 6, 
se drukken* Anse for fuld, alt for 
fuld, dievaSet, jeg anser del for alt 
for fuldt, jeg kan ikke bære det, die- 
vaSam, im buvte guoddet* Blive fuld^ 
diewat, Hjertet blev fuldt i mig, 
da jeg fik min Søn for Øine, vaibmo 
dievai must, go ogjum bardnam Sal- 
midam ouddi. 

Sv. 1, olles; olles manno, Saddo^ 
2, teuvas; teuvak^ tævas. Teuvel. 

Fuldt, adv. 1, ollasi; ollaset,a//ro 
fuldt og fast, oUaset ja nanoset os- 
skol 5 2, dievvasi, jeg har ikke talt 
fuldt ud, im dievvasi læk sardnom; 
jeg er ikke fuldt SO Aar, im diev- 
vasi læk golm loge jage; 3, landa- 
set; 4, ollorak, have fuldt op at be* 
stille, ollorak adnet dakkat; 5, val- 
jestrakkan, have fuldt op af Spise- 
borramusaid adnet ollorak, valjestrak; 
6, baddasct. 

Fuldhed, s. se Fylde. 

Fuldbringe, y. 1, oUasubmai 
buflet; 2, ollaSuttet. Fuldbringes, 
oUasuwut» 

Sv. 1, oUetel; 2, oUast puoktet. 
Ollanet. 

Fuldbringelse, s. 1, ollaSub- 
mai burtem*)2, oUaSuttem. OllaSubme. 

Fuldbringer, s. i, ollaSubmai 
bufte^ 2, ollaSutte. 

Fuldbyrde, v. 1, ollasubmai dak- 
kat; 2, sælgatet. 

Sv. ollet; olletet. 

Fuldbyrdelse, s. 1, ollaSubmai 
dakkam^ 2, sælgatæbme. 

Fuldbyrder, s. 1, ollasubmai 
dakke ; 2, sælgatægje. 

Fuldelig, fuldeligen, tilfulde, 
adv. ollasi; ollaset 

Sv. 1, oUasikt; 2, oUast. 
14 



Fuldendc 



210 



Funkle 



Fuldende, v. 1, loapaYet; 2, 
ollitet, fuldende sin Reise- matkes 
ollitet) loapatet^ 3, ollit. 

Sv. ollelet 

Fuldendelse, s. l,Ioapat»bine; 
2, ollitæbiue; 3, ollim, bringe til 
Fuidetådelse^ ollijubmai buftet. 

Fuldrnder, 8. l,loapatægje; 2, 
oUilægje. 

Fuldendiy adj. olles. 

Fuldendthed, s. oUesvuot. 

Fuldfærdigcy v. gærgatet. 

Fu I dfwrdig e Is e,s. gærgatæbme. 

Fuldføre, y. 1, dakkujubmai 
buftel; 2) ollaSnbmai buftet. 

Fuldførelscy s. 1, dakkam; 2, 
ollasuUem. 

Fuldgjøre^ v. l^dievvasen dak- 
kat; 2, ollesen dakkat. 

Fuldgjørelse, s. 1, die v vasen-, 
2j oUesendakkam. 

Fuldgyldigj adj. 1, ollesmafso- 
laS; 2, oUesdokkalaS. 

Fuldgyldigen, adv. 1, olles- 
mafsola^Jat; 2, ollesdokkala^at. 

Fuldgyldighedj s. 1, olles- 
mafsoIaSvuot; 2, oUesdokkalaSvuol. 

Futdkommef v. 1, ollit^ oilitet; 
2y oUaSuttet. Fuldkommesy 1, olla-- 
Suvval; 2, ollanet. 

Sv. ollet; oUetet. 

Fuldkommelse^ s. 1, ollim; 
oUitæbme, Fuldkommelse staar ikke 
i Menneskets Magty ollitæbme i læk 
suddogas duokken; 2, oUaSuttem. 
OllaSubme. 

Fuldkommeny adj. 1, olles, da 
er jeg først fuldkammen ulykkdig, 
de æsk læm olles oasetæbme; deti 
fuldkomneste Egenskab, ollasamus 
vuokke^ 2, oUesdievas. 

Sv. 1, olles; 2, paute. 

Fuldkommenj adv. 1, oUasi, 
oUaset; 2, aibas, det er fuldkammen 
sandt, læ aibas duot. 



Fuldkommenhed^ s. ollesvuot 

Fuldlærd, adj. - ollasi -, olles- 
oappavaS. 

Ful d lær t^ adv. oUasi-, olles- 
oapatuwum. 

Fuldmaaney s. 1, obbamanno; 
2, ladasmanno. 

Sv. tievamano^ det bliver Fuld- 
tnaane^ mano tieva. 

Fuldmagtj s. fabmo, give en 
Fuldmagt til naget, gæsagen famos 
addet masagen; olles fabmo. 

Sv. fabmo; olles fabmo. 

Fuldmwgtig, s. 1, sagjasaS*) 2, 
audastolmai; 3, famoadne. 

Sv. 1, sajasaS; 2, halolma. 

Fuldskab, s. 1, jukkam dille; 2, 
garrim dille; han har gjort det i 
Fuldskab, vineoaivest son læ dam 
dakkam. 

Fuldskrive, v. mietla callel; 
Bagen er fuldskreven, girje læ loap 
ragjai, mietta Sallujuwum. 

Fuldstemmig, adj. 1, olles-, 
2, dievvajednasaS. 

Fuldstændig, adj. i, olles 5 2, 
dievas. 

Fuldstændigen, adv. 1, ollasi; 
ollaset; 2, diewasi. 

Fuldstændighedy s. i, olles- 
vuot; 2, dievasvuol. 

Fuldsøskende, s. veljdievaSak» 

Fuldtakkey v. oUasigittet. 

Futdtallig, adj. buok. 

Futdtra^ adj. aibasoskaldas. 

Fuldvaxeuy adj. i, ollasi-, 2, 
dievvasiSaddam. 

Sv. olles Saddok. 

Fuldvægtig, adj. ollesvægje. 

Futdvægtighedy s. oUesvæ- 
gjemvuot. 

Fund f s. gavdnujuwum oabme. 

Funke, v. Suodnam. 

Sv. Suona* 

Funkle, v. bilaidet. 



Fankle 



211 



Fyrig 



Sv. i, kikel; 2, pailet 

Funklen^ s. bilaidæbme. 

Furu, s. bæcce. Tør Furu, 
soarwe. 

Sv. 1, pece; 2, sorva; 3, enhah^ 
tørret Furu^ saosto. Sam er af 
Furu, pecek. 

Furuskov, 8» bæccevuobme. 

Sv. i. peccesk; 2, pecevuobme» 

Fuske, v. Suorbbelakkai dakkat. 

Fusker, s. l,6uorbbe; 3, gieda- 
tæbme. 

Sv. Suorbe. 

Fuskeragtigy adj. Suorbbelakkai. 

Fuskeragtigetiy adv. 1, ruoi- 
veld; 2, ruiveld. 

Fusk er ty s. Suorbbevuot. 

Fy I interj, hæil 

^yg^j v. i, borggat, den fyger 
Vejene til, ratid galle borggaj 2, 
gavgestet; 3, vætlet; 4, soiccet} 5, 
bodkket^ bodkestet; 6,iijædggat; njæd- 
gestet. Fyges aver, 1, egjut; 2, bor- 
gataddat; 3, ujædgaSuwat. 

Sv. i, quoldot, 2, poigeset; poi- 
getet; 3, roivetet. 

JPytd, s. dæddag. 

Fylde, s. l,dievasvaot^ 2, diev- 
vamvuot 

Sv. teavasvnot. 

Fylde, v. 1, dævddet, Gud fylde 
dit Kar! Ibmel dævdaSi du litte I 2, 
lævdnet, (hældey, 3, fylde med Fond, 
am Fariøjer, almotet, han faldt paa 
Kanten ag fyldle Baaden, gaSai 
ravde ala ja almoti vadnas. Fyldes, 
diewat, fyldes med den Helligaand, 
diewat bassevaoiqain; far at Kirken 
kan fyldes, blive fuld, åtte girkko 
diewa; 2, halbmot; albmot, Baaden 
fyldles, vanas almui; 3, albmoset. 
Fylde sig, se fraadse og drikke. 

Fylden, s. 1, dævddem; 2, almo- 
tæbme. Diewam. 

Fy I deri, s. jugiSvuot. 



Sv. 1, jukkalesvuot; 2, vuolavoot. 

Fy Ides t^ adv. ollasi; oUaset. 
Gjøre Fyldesi, miela mield dakkat. 

Sv. ollast. 

Fyldestgjøre, v. i, dævddet; 
2y miela dævddet, hvem kanfyldesl- 
gjøre dig? gi du miela satta dævd- 
det? 3, duttadet, fyldestgjøre Sjwlens 
Trang og Guds Retfærdighed, sielo 
darbaSvuoda ja Ibmel vanburskesvuoda 
duttadet, dævddet. 

Sv. \, ollasttakket; 2, oUet. 

Fyldesigjørelse, g. 1, dævd- 
dem; 2, mieladævddem^ 3, miela 
mield dakkam^ 4, duttadæbme; 5, 
ollasidakkam; 6, ollasidævddem. 

Fyldig, adj. 1, ides; 2, fyldig 
af Ansigi, muodoIaS, dievasmuodolaS ; 
3, om Dyr, dokkas ; 4, dalggad. Blive 
fyldig, i, iddasmet; 2, dokkasmet; 

3, dalgudet. Crføre fyldig, 1, iddas- 
mattet; 2,dokkasmattet ; 3,dalgudattet. 

Sv. o^eteuvas^ o^eteuvakesne. 

Fyldigen, adv. 1, iddaset; 2, 
dievasmuodolaj^at; 3, dokkaset; 4, 
dalggadet. 

Fyldighed, s. i, idesvuot; 2, 
dievasmuodolaSvuot; 3, dokkalaSvuot; 

4, dalgadvuot 
Fynd, s. fabmo. 

Fyndig, adj. famolaS. FamolaJ^at. 
FamolaSvuot. 

Fyr, s. i, dolla; 2, til at fange 
Lax med, baral. 

Fyre, v. i, dola dakkat ; 2, muo- 
raid dolli bigjat. 

Fyren, Fyring, s. 1, doladakkam; 
2, muoraidbigjam dolli. 

Fy r fa d, s. l,hillalitte ; 2, doUalitte. 

Fy rge tyv e, num. card. njællja loge. 

Sv. neljelokke. 

JPyr^ely vende, num. ord. njællja 
logad. 

Sv. nelje lokkad. 

Fyrig, adj. 1, ælljo; ælljoi; 2, 
14* 



Fyig 



212 



FstU 



C6 



ælljar; 3, ælsar, et fyrigl Menneske- 
lelSares olmuS. BUve fyrig, ælljos- 
met. Gjøre fyrig^ ælljosmaltet; 2, 
æljolet. 

Sv. æljar. 

^y^^yc*^» adv. 1, ælljot^ 2, æl- 
Ijaret; 3, ælsaret. 

Fyrighedy s. 1, ælljovuot; 2, 
æljarvaoi; 3, æBarvuot; 4, alSSe, ve#I 
Æ^it og Fyriglied, rokkadusa ja alSe 
boft; ælsso, livad hindrer naar der 
er Fyrighed? mi doalla, mi doalla 
go ælSso læ? 

Fyrreknop, s. bacak. 

Fyrreskov, s. 1, bæccevaovdde; 

2, en /iWen Fyrreskov, bæccerjebmad. 
^nse en Fyrreskov for tæl Ul al 
kunne drage om i samme, bæcaSet 
daggo jotlet, maiinat. 

Fyrretræ^ s. 1, bæccemuor; 2, 
el ikke voxeni Fyrretrw^ sadgem ; 

3, el fuldvoxel, lavslammel, garhek 
bæcce; 4, tørt, spoakka. 

Sv. el stort Fyrretrw, haik; et 
tort, akelSe* 

Fyrste- s. raddijægje. 

Fyrstendom, s. raddimvuot. 

Fyrtøiy s. dolak» 

Sv. loUoh. 

Fæ, 8. i, oabme; 2, Sivet. 

Sv. buve. 

Fwdreland, s» vanhemiædnam. 

Sv. aitigi ilme, ædnam. 

Fædrelandsky adj. 1, vanhemi- 
ædnam, fædrelandske Begivenlteder, 
vanhemiædnam dappatusak; 2, van- 
hemi ædnamlaS. 

F æ dr ene y adj. 1, aSalaS; 2, adge-, 
paa fædrene Side, a6alaS, aSa^bæ- 
\est; 3y vanhemlaS. 

Fæhandel, s. Sivetgavppe. 

Fæ hjord, s. 1, oabme-, sivelællo; 
2, -orddo; 3, -buwc. 

Fæhus, s, oabmegoatte. 

Sv. buvekote. 



Fiehyrde, s. oabmegæSce. 

Sv. buvereinoheje. 

Fæisk, adj. Sivetlag. §iveth^§al. 
1, åivelvuot; 2, sivetlaåvuot. 

Fæl, adj. fastes. Fastes lakkai. 
Fastesvuot. 

Fælde^ s. gildre ; gillar. Sætte op 
Fælder, 1, gillarastet; 2, gillarid 
caggat. 

Sv. 1, gilder, gillor; 2, pivtosmaj 

3, pærtom. Gildertet. 

Fældey v. 1, gaSatet, Træeme 
fælde Blomster, muorak gaSatek le- 
did; fælde Taarer, gadnjalid gada- 
tel; 2, Suoppat, (hugge,^ fælde Træer, 
muoraid Suoppat; 3, goddet, CA-^fte),- 

4, borggat, QHaar, Fjæder^ ; 5, lavg- 
gat, Qælde sammen); 6, cælkket, 
fælde Dom, duomo cælkket. 

Sv. 1, kaSaetet; 2, jorretet; 3, 
fælde Træer, verdet, virtet; 4, sop- 
ket, sopketet, (Jælde sammen"). 

Fætding^ Fældning, s. i, gaga- 
tæbme; 2, duoppam; 3, goddem; 4, 
borggam; 5, lavggam; 6, cælkkem. 

Fælle, s. guoibme, Reisefælie, 
matkkeguoibme. Som er Fælle, 
guimis. 

Sv. queibme. 

Fæl les, adj. 1, oftasaS, han for^ 
langer fælles Gaardsplads, oftasag 
Siljo gaUied; 2, oftaslag, fælles Vd^ 
g^ty oftaslaS dakkamuS, 3, særwe, 
vi have fælles Arbeide, særwe barggo 
læ modaust; 4, sækkalagaS, (blandet 
om hverandre)^ 5, sækkalas, Russer^ 
nes og Normændenes fælles Opholds- 
sted, Russalajai ja DaSai sækkalas 
orromsagje* 

Sv. 1, kaikasas; 2, almoges; 3, 
aktalakas^ 4, sebre, fælles Jord, se- 
breædnam. 

Fælles, adv. 1, oflasaj^at, vi 
holdt Hus i Fællesskab, oftasa^Jat 
dalo doalaime; 2, oftaslajjal; 3, 



Faelles 



213 



Færgested 



særrvelagai; 4, sækkalagai; 5, sæk- 
kalasat. 

Fællesskaby s. 1, gfuoibmevuot; 
2, særwevuol; 3, særwelagaåvuot; 
4, oftasaSvuot, der skal være JFwlles- 
skab for os hvad den Bog atégøar, 
oftasaSvQOt modnust galgga læt dam 
girjedadiost; 5, oflaslaSvuot^ 6, sæk- 
kalagaS dille; sækkalagaSvuot; 7, 
sækkalasvaot. 

Fængbar, adj. 1, cakkidægje; 
2, cakkanægje. 

Fænge, v. 1, cakkidet; 2, cak- 
kanet. 

Sv. 1, snjodkesel; 2, snjuketel. 

Fængen, Fængbarhed, s. 1, cak- 
kidæbme; 2, cakkanæbme. 

FængpandCf s. sla^^o. 

Sv. fenkem; fenkeh; finge. 

Fængsel, s. giddagas. 

Sv. 1, kittek^ 2, civakotte. 

Fwngsie, v. 1, giddagassi bigjat; 
2, gidda valddet; 3, dadnat. 

Sv. kittelet. 

Fmngsleuj FængsUngy s. 1,gid- 
dagassi bigjam; 2, giddavalddem 5 3, 
^adnam. 

Færdy s. I,inædn05 2, værepaa 
Færde fra Morgen til Aften^ bar- 
gost^ barggamen læt idded raja^t 
ækked ragjai; 3, hvad er der paa 
Færde? der er Fare paa Færde, 
mi læ, 2adda?hætlelæ; 4, fra første 
Færd, vuostas algost; 5, han er aU 
tid paa Færde, alelessi son læ aud- 
dan, gærggad; 6, være xFærd med, 
a, -goatlet, send mig Bud naar du 
er tfofrd med ai reise, daga munji 
sane go vulgiSgoadak; b, læt og 
Verhel i præs. part jeg var just 
ifærd med at reise da han kom^ 
legjim aido vuolggemen go bodi; 7, 
give sig i Færd medy riebmat. 

Sv. mannos* 



FærdeSj v. 1, jottet; 2, jonrat; 

3, mænnodet. 
Sv. mannet. 

Færdig, adj. 1, gærggad', 2, 
gærgos 5 3, garves, de et*e færdige 
til at reise, garvvasak borjastel^ 5, 
salkas, jeg er endnu ikke færdig til 
at reise, im læk vel salkas vuolgget; 
6, doaimalaS, (flink) ^ 7, {nær ved at 
gjøre, hændes,) a, mtLsayhunvarfær- 
dig at græde da hun saa Barnet, 
masa de dierrot aigoi go mana son 
oinij b, forg; 7, se tilbøjelig. Blive, 
være færdig, 1, gærggat, duer fær- 
dig med Indhøstningen, lagjost gær- 
gak; 2, sælggat; sælkkanet. Gjøre 
færdig, 1, gærgatet, vær saa god og 
gjør mig fagrdig! daga nuft burist 
ja gærgat muol 2, valmaitet; 3, 
salkkit; 4, sælgatet. 

Sv. 1, karves; 2, tilles; 3, reid. 

1, Kærget; 2, karvanet^ 3, Sokkelet; 

4, kalkelet. 1, Karvetet; 2, fliktet. 
Færdigen, adv. 1, gærgadet; 

2, garwasel; garvvasi, jeg hugger 
Træeme færdigen^ muoraid garv- 
vasi Suopam; 3, valmaåi; 4, doaima- 
laS3at. 

Færdighed, 3. 1, gærggadvuot^ 
2, garvesvuot; 3, valmisvuotj 4, sal- 
kesvuot; 5, doaibme, doaimalaSvuot; 
65 ^æppevuot; 7, oappo, han besidder 
mange Færdigheder, Sæppevuodak, 
oapok sust læk ollo. 

Sv. 1, matto; 2, 5æppevuot. 

Færdset, s. 1, jotto; 2, manno; 
mannam; 3, jorram. 

Færgey s. suvddemvanas. 

Sv. sutemvanas. 

Færgemand, s. 1, suvdde; 2, 
suvddemolmai. 

Sv. suteje. 

Færgested, s. i, suvddembaikke; 
2, suvddemsagje. 

Sv. sutemstadro. 



Færsk 



214 



Faje 



Færsk, adj. varas, færsk Fisk^ 
varas guolle. Varaset. VarasvuQl. 

Sv. varras, varras quele. 

Fæste, s. coafce. i,F(iaFæste, 
bissanet, jeg vilde gjeme stoa fast, 
men jeg kunde ikke f oa Fæste, dat- 
turn galle bissot, mutto bissunct im 
matlam; 2, coafcanet; covcidet 

Sv. copce. 

Fæste, v. 1, nannit; 2, nanostet, 
fæst ikke din Tillid til noget, der 
er saa ubestandigt, ale nanne, na- 
nost dorvvod daggar bissomættom- 
vuoda ala; 2, giddet; 3, Savggat, 
naar Vinden spages ville vi bedre 
f æste Seilet, go biegloa^o de buo- 
rebut Savggep borjas; 4, corcit; 5, 
roakkasattet; 6, assetet, fæst Leren 
paa Væggenl asset lalre sæine ala! 
7, bissaiiattet; 8, darvitet; 9, f æste 
med Pinder^saggotet; 10, vavdadet; 
11, njaddet; 12, f æste Linen Hl Gar- 
nef,raoarddat; i3, f æste Brud,Tjenere, 
besstit; bæstetet. Fæste sig, 1, bis- 
sanet, have nu disse Ord, som I 
have hørt, fæstet sig hos Eder? 
jogo bissanam læk digjidi daksanek, 
maid dal gulaidek? 2, fæste sig paa 
Bunden af Gryden, goddot; 3, se 
fastne. 

Sv. 1, tabretet; 2, konkelet; 3, 
fæste med Træpinder, naranaddat; 
4, njomkelet; 5, fæste Brud^ kihla- 
tet; 6, maikatet. 1, Tabranet^ 2, 
njomketet^ 3, pahdet. 

Fæstegave, s. gillhe. 

Sv. 1, kihle; maike. 

Fæstemand, s. irgge. Sv. irke* 

Fæstemø, s. moarsse. 

Sv. morse. 

Fæstepenge, s. 1, gillhe; 2, 
bæsste. 

Fæstning, s. ladde. 

F ætter, oarmbælle. 

Sv. vaosteslave. 



Føde, s. 1, biebmo; 2, boros; 
borros. 

Sv. piæbmo. 

Føde, v. 1, biebmat, lum har 
en Mængde Mennesker at føde^ 
sust lækoUo olbmuk biebmat; 2,rie- 
gadattet, Atm har født en Søn,bwrae 
son riegadatti; 3, føde før Tidefh 
cuovkkanet; 4, guoddet, om Jh/r^ 
5, addet, 6, bocidattet, den Sag vil 
føde Fortrædeligheder af sig^ dat 
sSSe addet, bocidattet aiggo vaivid. 
Fødes, 1, riegadet, nyfødte Bøm, 
æskriegadægje manak; 2, Saddat, 
hans Fødesprog er Kvænsk, su sad- 
damgiel suomagiel læ, han er født 
i Fjeldet, bagjeSaddo læ. 

Sv. 1, piæbmet, føde de Fattige, 
hæjoit piæbmet; Atm har født et 
Barn, manab le piæbmam; 2, ræga- 
tet; 3, manab ulkotet. Rægatet. 
Født, erne, en blindfødt Mand, erne 
Salmetis almaS. 

Føden, 8. l,piebmam^ 2, riega- 
dattem. 

Fødeegn, s. §addo-, 2, Saddam- 
guovUo» 

Fødeland, s. Saddoædnam. 

Sv. rægatem ædnam. 

Fødsel, s. riegadattem. 1, Rie- 
gadæbme; 2, Saddo; 3, Saddam. 

Fødselsaar, s. 1, riegadam-, 
2, Saddo-, 3, saddamjakke. 

Fødselsflæky s. spartlo. 

Fødselssmerte, s. afta. 

Føite, v. golggat; golgadet. 

Føtt en, 8. golggam; golgadæbme* 

Føje, s^ 1, aSSe; 2, sugja, ikke 
uden Føje, i aSSetaga, sujataga; 3, 
vuoiggadvuotta, falde til Føje, vuol- 
lanet* 

Sv. vikke. 

Føje^ adj. i, ucca; uccanaS. 

Sv. 1, uce; 2, vanes. 

Føje, v. l,/iÉ!;e sammen, i, lavggat; 



Faje 



2J5 



Føleredskab 



2, joatkkal; 3, heivilet, Sønnen føjer 
sig efier sin Fader^ bardne a6es 
miela mield je^as heivit; 4, lagedet, 
Gud havde saaledes føjet det^ Ibmel 
nnfl heiTitam, lagedam læi; 6, mie- 
detet, Vinden vil ikke føje sig, bieg 
i aigo miedetet; 6,/i^e sig efier en, 
nubbe miela mield dakkat,orrot,Iæt; 7, 
dakkat, føfe Anstalier til, rakadusaid 
dakkat; 8, f øje sig, heirvit, det f øfede 
sig saaledes, nuft heivi. 

Sv. 1, lauketet; 2, sopket^ sopke- 
lel; 3, Sættelet; 4, føje sig efier, 
miælen mete let; 5, §iettet, Sietti 
naute. 

Føining, s. skarro. 

Sv. 1, save; 2, sopka. 

Føjen, s. 1, heivvim; 2, heiwi- 
tæbme; 3, lagedæbme; 4,miedetæbme; 
5, nubbe miela mield dakkam, orrom. 

Føjelig, adj. 1, mielemanas,/ø;e- 
lige og bøjelige ere de, mielemanna- 
sak ja sojala^ak si galle læk; 2, 
miedemanas^ 3, miette, han var der- 
til føjcllgi son dasa læi miette. 

Sv. 1, miædok; 2, meteteje; 3, 
taikes. 

Føjeligen, adv. 1, mielemanna- 
set; 2j miedemannaset. 

Føjelighed^ s. 1, mielemanasvuot; 
2, miedemanasvuot; 3, miettevuot. 

Føl, s. 1, varsse; 2, miesse. 

Sv. i, morbme; 2, mese. 

Føle , v. 1, dovddat; 2, fuobmaSet, 
(fornemme,) fele sine Synder^ sud- 
doides dovddat, fuobmaSet; føle Glæ- 
de, ilo dovddat; 3, inerdet; lade, 
bringe til, give at føle, inerdattet, 
mit Hjerte føler. Gud giver at føle, 
mno vaibmo inerd, Ibmel inerdatta; 
et følende Hjerte, inerdægje, foob- 
roaSægje vaibmo ^ 4, gullat, Hungeren 
føltes, nælgge gului ; jeg føler at det 
her begynder at smerte, gulam dabe 
bavSastiSgoatta ; naar Solen skinner, 



føler min blinde Broder det, go 
bæiwe baitta de muo dalmetes vel- 
Ijam gulla; gulastet, han følte af og 
til Sygdommen, davda gulastaddai; 
5, føle paa, guldalet, j'eg følte paa 
Træeme med Håanden, giedainam 
guldalim muorain; føle sig fore^ 
guldalet audastes. Føle sig, l,goar- 
gostallat; 2, dævllaistallat; 3, lokkat, 
gaddat jeSas mannenge. 

Sv. 1, tobdet; 2, tobdatallet, kætin 
tobdatallet, føle sig for med Kjæppen 
naar man gaar, sobbin tobdatallet 
vase tin; 2, kullet, føler du Kulden? 
kuUahkus Soskemeb? Z^føle sig, iSil- 
dastallet; en, som føler sig, dildok, 
Sildok olma* 

F ølen, s. i, dovddam; 2, iner- 
dæbme; 3, gullam; 4, guldalæbme. 

Følbar, adj. se følelig. 

Følbarhed, s. se Følelse. 

Følehorn, s» guldalamSoarvve. 

Følelig, adj. 1, dovdatatte; 2, 
fuobmaSatte; 3, inerdatte; 4, gula- 
tatte; 5, guldalatte. 

Føleligen, adv. 1. dovddam-, 2, 
fuobmaSam-, 3, inerdam-, 4, gullam-. 
5, guldalam lakkai. 

Følelse, 8. 1, dovddo; dovddo- 
vuotj 2, dovddam 5 dovddamvuot, JPø- 
lelser ere ikke Forestillinger men 
Fornemmelser, dovdok æi læk jurd- 
dagak mutto fuobmaSæmek, aiccemak; 
3, inerdæbme; 4, guUo, den Blinde 
gaar ved Følelse af Benene, Salme- 
tæbme julgi gulo vassa; gullovuot; 
5, gullamvuot. Miste Følelsen i et 
Lem, 1, galnnat, Haanden er uden 
F/ø/e/^e, galnnam læ giet; 2,jabmaset, 
den ene Side er uden Følelse, nubbe 
bælle jabmasi. 

Sv. tobdo, tobdem. Kaldnet, kæta 
le muste kaldnam. 

Føleredskab, s. 1, gullam-, 2, 
dovddam-, 3, guldalamgaskoabme. 



FølesioH 



216 



Før 



Følesløs, adj. 1, dovdotæbme; 
2y dovddamættos ; 3, gulotæbme; 4, 
gullamættos ; 5, inerdmættos ; 6, njuor- 
rankættai ; 7, njuorranmættos ; 8, gud- 
netæbme, o: følesløs far Æren;, 9, 
galniiam. 

Følesløst^ adv. 1, dovddamæt- 
toset; 2, gullamættoset; 3, njuorra- 
mættoset; 4, gudnetes lakkai. 

Følesløshed, s. 4, dovdolesvuotj 
2, dovddamættosvuot; 3, gulotesvuot^ 
4, gullamættosvuot; 5, njuorrankæt- 
taivuot; 6, njuonranmællosvuol; 7,gud- 
netesvuotj 8, galdnamvuol. 

Følgagiig^ adj. 1, miedes; 2, 
miedemanas; 3, Suovolas; 4, Suovo- 
dakis; 5, guUolaS. 

Sv. cuovoleje, 6uovoles» 

Følgagiigen, adv. d, mieddaset; 
2, miedemannaset ; 3, gullolaj^at 

Følgagttghed^ s. 1 , miedesvuot; 
2, miedemanasvuol; 3, Cuovolasvuot^ 
4, Suovodakisvuot; 5, gullolaSvuot. 

Følge i s. 1, miedatus, CLedsa- 
geise) '^ 2, gasse, Fogdens Følge^ 
sundæ gasje ; 3, farro, han var £ mit 
Følge, muo farost læi; 4, gurgadus, 
(Rad)'^ 5, raiddo; 6, Saddo, disse 
ere Følgeme af en saadan Handle- 
maadey dak de læk daggar inæno 
Saddok. Ifølge, adv. mield, ifolge 
j^ftale, litto mield. 

Sv. 1, faro; 2, queimah; 3, krad- 
nastallam; 4, kargates; 5, raido. 
Ifølge af\ voimasta. 

Følge, v. 1, Suovvot, Folket fulgte 
luim, olbmuk 6uvvu su; 6uvudel, 
Disciplene fulgte ham, mattajægjek 
su Suvudegje; 2, miedetet, da jeg 
har fulgt med saa langt som til dig, 
go læm miedetam du ragjai; 3, mie- 
dostet, jeg følger Lig, jabme miedo- 
stam; 4, doarredet; 5, guorrat, følge 
dine Fodspor, du luodaid guorrat; 6, 
følge i Rad efler hverandre, gur- 



gestet; gurgadet; 7, mannat; 8, ov- 
tast mannat; 9, følges ad, oft farost, 
matkest læt; 10, bocidet, hvad vil 
keraf vel følge? mi dast bocidæmen 
læ? 11, det følgende Aar, boatte 
jakke; 12, det følger af sig selv, 
diedos dat læ, galle dat læ arve- 
datte. 

Sv. 1, (!uovot; 2, metetet; 3, tor- 
retet; 4, quoret; 5, njomot; 6, kar- 
gaset; 7, poteje, maqeb jake. 

Følgen, s. 1, Suovvom; Suvu- 
dæbme; 2, miedetæbme; 3, miedo- 
stæbme; 4, doarredæbme; 5, guor- 
ram. 

Følgeligen, adv. l^damditti; 2, 
nabbo dalle. 

Følgeskab, s. se Følge. 

Følgevwrdig, adj. 1, Suovo- 
tatte; 2, doarredatte; 3, guoratatte. 

1, Cuovotattamvuot; 2, doarredattam- 
vuot; 3, guoratattamvuot. 

Følsom, adj. 1, njuoras; 2, njuor- 
ranægje; 3, inerdægje. 
Følsomt, adv. njuoraset. 
Følsomhed^ s. 1, njuorasvuot; 

2, dovddamvuot; 3, gullovuot; gul- 
lamvuot. 

Før, præp. og adv. 1, auddal, 
før ham har ingen benyttet det, 
su auddal i oftage læk dam adnam; 
før og efter, auddal ja mar)qel; jeg 
tager før Brød end Mel, auddal 
laibe valdam go jafoid; auddali, det 
skedte netop en Vge før, de Saddai 
aido vako auddali; auddalist, naar 
han havde givet Vnderretnig før, 
go auddalist diedo lifSi addam ; audald, 
har du før seet opføre et Telt? 
lækgo audald oaidnam dakkamen 
goade? lidt før Tinget, audelaS digge; 

2, audeb, audebut. Som er, var før, 
1, audelag; 2, audeb, /o f ør jo kjæ- 
rere^ made audeb dade rakkasabbo; 

3, oudi§. Megen T<dc skal du have 



Før 



217 



Førsle 



far før og nu! gittos ædoag oudi- 
Sinad ja dalaSinadl 

Sv. aut, auten, autel, før deiie, 
taa aatel; autelen, før Dagningen^ 
autelen quokison; Iwnge før, iaika 
pall. 

Før, adj. 1, boadded; 2, ides; 3» 
gievr. 

St. kiæura. 

Førhedt s. boaddedvuot; 2, id- 
desYuot, 3, gievrvuot. 

Føre, s. 1, siwo, paa sidste Vin» 
ierføre, inar)einud vuogjem sivost; 2, 
jodatak; 3, Saqa, godi Føre til at 
gaoy kjøre- Siega yajjem, vaogjem 
5af|a; 4, fast, haardl Vinterføre; 
SaM*g. 

Sv. 1, ieukkeyvuojemieuke, iievke; 
2, jottatak* 

Føre, v* 1, doalwot, inden 
hovde ført Gnisteme, bieg Suodnamid 
doalvvom læi; 2, Qivridet, naarGud 
fører dig hid igjen, go Ibmel fjivrid 
du fast dek; føre, (bringe-) Brænde, 
boalddemmuoraid fjiTridetf 3, goasta- 
det; 4, gæsset, (drage,) Kristen- 
dommen fører til Salighed^ krista- 
laSvuotta audogasvutti gæssa; 5, føre 
over Våndet, suvddet; 6, føre tiU 
hage, macatet, Ckristus er den, som 
fører os tilhage,Kns\XiS læ min ma- 
catægje^ 7, føre hasiigen bort, af- 
sted, om Stormen, lippasattet; S^føre 
opj Bggninger, dakkat, rakadet ba- 
jas; 9, adnet, føre Vaaben, værjoid 
adnet; Baaden førte Seil, vanasbor- 
jas ani; føre Proces, diggealSe adnet; 
10, buftet; 11, doaimatet, føre Re- 
gferingen^ Regnskabet, Sagen, rad- 
dim, logo, aS§6 doaimatet; 12, føre 
Ordet, sarnedægje lætj 13. føre et 
sUlle Livj jaskis ællem ællet; 14, 
føre sig op, gævatet; 15, føre over 
sii njerte, rasskit; 16, føre et høit 
Sprog^ staorra Bjalmeadnet« Føres, 



1, lippaset, Forklædet førtes bort of 
Stormeny lidne lippasi; 2, flerraguS- 
Sat, 0: føres hid og did. 
Sv. 1, tolvot; 2, saltet; 3, kesetet; 

4, virdetet; 5, laidetet; 6, bautet; 7, 
sutet; 8, jotetet, naar jeg fører 
Skyet*ne over Jorden^ ko palvait 
jotetav pajel ædnama; 9, tornetet. 1, 
Tolvotallet; 2, kesatallet. 

Før else, s. 1, doalwom; 2, doar- 
jalæbme. Guds Forsyns Førelse med 
MenneskeneylYimei oaidnemvuoda olb- 
muid doalvvom, doarjalæbme^ 3, doai* 
matæbme, hans Embeds Førelse, sa 
fidno doaimatæbme. 

Føren, s. 1, doalwom; 2, fjivri- 
dæbme; 3, gæssem; 4, goastadæbme ; 

5, suvddem. 

F ør end, adv. auddalgo. 

Sv. autelko. 

F ører j s. 1, doalwo; 2, fjivri- 
dægje; 3, goastadægje; 4, gæsetægje; 
5, audastolmai. 

Førlemmet, adj. boadded. 

Sv. rueivai. 

Fø rlemmethedys. boadded vuot. 

Førlig, adj. diervas. 

Førliqhed, s. diervasvuot. 

Først, adv. 1, vuost, deiie maa 
først gjøres forinden du gaar, dat 
færtte vuost dakkujnwut auddal go 
vuolgak; 2, audemusta, først klager 
jeg for dig over min Stilling, dunji 
vuost, audemusta dillam vaidam; 3, 
audemnssi, sætte Faderens Navn 
først, aSe nåma audemussi bigjat; 4, 
æsk, først næsle Aar, nubbe jage 
æsk; 5, audebut, naar Talen er om 
to$ 6, algost, først paa Vinteren, 
dalve algost; fra førsi tilsidst, algo 
rajast loap ragjai. 

Sv. 1, vuostaken; 2, autemusta. 

Første, num. ord. 1, vuostas; 
vuostemuS, de første Forældre, vuo- 
stemuS vanhemak; 2, audeb, naar 



Første 



218 



Gaa 



Talen kuns er am to, de tre første 
Budj golm audeb bakkomak ; jeg gik 
ikke først tit ham, (af os to,) im 
mon va33am su lusa audeb ; 3, aude- 
mu3. For det første, 1, vuosi; 2, 
vuostemn^i. Det første, 1, nuft 
forg go, det første jeg ser ham^ nuft 
forg go oainam su; 2. audemusta. 
Med det første, forgarakkan. 

Sv. 1, vuostes; 2, autemus. 

Førstef ødsel, s. 1, audebrie- 
gadæbme ^ 2, boarrasabbovuot, af to\ 
3, Yuostasriei^adæbme; 4, boarrasa- 
mnsvuot. 

Sv. vuostesrægateme. 



Førstefødselsrett s. 1, audeb-, 
2, vuostasriegadæme vuoigadvuotta, 
allagvuotta; 3, boarrasabbovnoda fab- 
mo. 

Sv. vuostesrægaiemen ose. 

Førstefødt, adj. 1, andebrie- 
gadam; 2, boarrasabbo; 3, vuostas- 
riei^adam; 4, boarrasamus. 

Førstegrøde^ s. alggoSaddo. 

Sv. vuostes§addo. 

Førstkommende, adj. boatte. 

Sv. poteje. 

Førstning^ S. i Førstningen, 1, 
algost; 2, vuostaSedln; vuostaSin. 

Sv. 1, algosne; 2, vuostaken. 



O* 



Gaay v. 1, vajsel, gan ud i frisk 
Luft, diervas ilme vuoUai vasset; 
gaa med Renene^ vasset boccuid; i 
Lyse gaa de sagtens med Renene, 
i Mørket se de ikke, cuovgaden galle 
læk bossuvassek, sævdnjaden æi 
oaine; en, som gaar med Renene, 
(Renvogter,) boccuid vasse; et gaa- 
ende Bud, vass® airas; gaa efter, 
våsetet, jeg gaar efter din Søn, (for 
at hente ham hid,) vasetam du barne; 
gaa for at indhente, vasaldattel, jeg 
gaar efter disse Drenge, vasaldat- 
tam daid barnid^ gaa og spadsere, 
vasaset; gaa 6orl, vasselet, nu gaar 
jeg min Vei, dal vass^lam ; han kan 
godt gaa saa smaat, burlst bufta 
vass^laslet; 2, mannat, Ordet gaar 
sagtens, sadne galle manna; Tiden 
gaar, aigge manna ^ ^oa itu, cuov- 
kas mannat; Buteljen gik itu, cuov- 
kas manai bottal ; gaa imellem, man- 
nat gasski; manadet, nogle gik til 
Fjelbma, muttomak Fjelbmai mana- 
degje ; mannalet, jeg gik for at hvile 
mig Udt imod Baaden, mannalim vad- 
nas vuosstai vuoiqåstastet; gaa med. 



ledsage, guoibmen mannat, Datteren 
gaar med sin Moder i Hushéldnin» 
gen, nieid manna ædnasis æmedguoib- 
men ; langene gik med, de gik (ige* 
saa hastig som de kom^ rudak galle 
manne, dak manne nuft forg go dak 
botte; det er i den senere Tid gaaei 
tilbage med ham, lee mariqas man- 
nam suin mar)emu9 aige; saaledes 
gaar det i Verden, nuft maiina mailb- 
me; gaa i Glemme, bagjel oaive 
mannat; det Forsæt gik ind igjen, 
dat ulbme manai dnJSen; Ejøbet gik 
ind igjen, gavppe manai ruftttd, du9-* 
gen; Hjulet gaar, jorrel manna ;5Jrt^ 
bet gik for fulde Seil, skip manna- 
men læi buok borjasiguim; der gaar 
stærk Strøm idag, gam ravdnj6 
manna odna; der gaar ikke mere i 
Sækken, i Sat mana s»ka sisa; Vejen 
gaar laugs med Ehen, gæidno manna 
joga mietta ; hvorledes gaar det med 
Sangen og Musikken? moft manna 
lavllom ja musik ? gaa Ærinder, mok- 
kid mannat, mokkides mield mannat; 
gaa Ut, (hurtigen,) mannat jotlelet; 
gaa over Hl, mamiatbidliai, jroa ever 



laa 



219 



Gaa 



Ul Fienden, mannat yalsalajai bæl- 
lai; lade gaa, manatet, dahanhavde 
værei hos mig i tre Dage lod jeg 
ham gaa, før var dei ikke mulig t ai 
gaa, go golm bæive muo lut læi or- 
rom de su manatim, audal manatægje 
i læm; dei faar nu gaa sin Gang, 
jodos mield dat færtte dal mannat. 3, 
Gaa paa Ski, Suoiggat. 4, Vuolgget, 
^^ (l^) 5'* «*^> olgus Yulgime; for 
at Barken kan gaa af, vai barkko 
erit vaolgga ; Livet gaar ikke endda, 
i hæg Yuolge vela; han gikuden at 
toge Afsked, son vulgi diervuodaid 
cælkekættai; bringe til ai gaa af, 
vaolgatet, det er Sæben, som brin- 
ger Smudsen til at gaa af KUederne, 
maltte, mi duolvaid vuolgat biftasist. 
5, Gaa op og ned, frem og tilbage, 
gaa og drive, reikkit, ræikodet, at 
gaa op og ned i Stuen, ræikodet 
viesost^ han gaar frem og tilbage 
paa f^efen, ræikod balgga mield« 6, 
Gaa lige, soccat, Postvejen gaar lige, 
post gæidno socca; Kjæresten gik lige 
imod Henfødderne, geris hergi julgi 
njeig socai. 7, Gaa ind^ Sagnu^ j^g 
gaar ind i Buset, £ar)am vlessoi; 
2agQalet, Bjørnen gik ind i sin Hie, 
Sagqali goattasis guovS. 8, Jottet, jfaa 
far sin Pris, haddasis jottet; Ordet 
gaar, sadne læ joUemen; Fingeren 
gamr igjennem, suorm ^ada jotta; 
denne JUyni gaar ikke her i Landet, 
i datrut jode dam ædnamest; fordum 
troede man Solen gik og Jorden stod, 
dolin aigin olmu§ dam gaddost læi, åtte 
bieivre jo4temen ja ædnam orromenlæi; 
dei vil ikke rei gaa, i aigo rieft jottet, 
maBBai^ den Penge, dei Papir gaar 
far en Spesie, dat rut, pappar jotta 
oft spesigen; begynde at g€ut, jottat; 
^^^ iJKiOy jodetet^ lode J eders 
flarer, eders Ved gaa far den Pris? 
jodeteiilego galvoidæde ja muoraidæde 



dam haddai? 9, Gaa tilbage, maccat, 
naar man trykker med Haanden, da 
bliver Hævelsen og gaai* ikke til- 
W^9 go dæddel giedain de botta- 
næbme orro, i maca; han standsede 
ikke her længe, men gik strax til- 
bage, i dasa gukka 6uo^astam, forg 
maci. 10, GiUi ned, under, om 
Sljerneme, Dagen og Lyset, a, illuset. 
Dagen gik ned, bæivve illusi ; da det 
var blevet j^ften, da Solen var ned- 
gangen, go ækkeduvvam læi, go 
bæivaSiliulamlæi; 11, b, vuollaset, i/a 
det sidste Dagslys begyndte at gaa 
under, go guofso vuoUasisgodi; 12, c, 
vuollanet. Stjerner begyadte at gaa 
ned, nastek vuoUanisgotte ; 13, d, vuo- 
gjot, (synke,) Dagslyset gaar ikke 
mere under, i vuojo Sat guofso; 14, e, 
luoittet, Dagen var gaaet ned da jeg 
reiste, bæiwe luoittara læi go vulg- 
gim; gaa ned ad Elven, omLaxen, 
luoittet» den gaar ned ad Elven naar 
den gaar baglængs, luoitta jogast go 
ruoflo gecci manna ; Fisk, som gaar 
ned ad Elven, luoitte guolle. 15, 
Gaa op, om Himmellegemerne, ba- 
gjanet, Solen gik op da vi kom, 
bæivve bagjani, gobodimek; /ai/e^raa 
op, bagjanattet, lade gaa ned, illu- 
sattet, Gud, den Alnuegtige, lader 
SoleUyMaanen og alle Himmellegemer 
gaa op og gaa ned efter sin vel- 
behagelige Villie, Ibmel, dat buok- 
vægalas, bagjanatta bæive, mano ja 
buok alme ilmid ja daid ilusatta su 
buorre datos mield. 16, Gaa over, forbi, 
ud, omy vasset, Bygen gik over, forbi, 
oafle vasi •, vasselet, naar Bygen gaar 
over lysner det, go oafte vassel de 
duovgatalla ; Smerten gik snart ovet*, 
bavcas forg vasi; da Vreden var 
gaaet over, go vassam læi moarre; 
biringe til at gaa over, våsetet, hans 
Ledsftgers Sagtmodighed og Taal- 



Gaa 



220 



Gaa 



mødighed bragte Vreden Ul snart 
ai gaa over, gjorde at Vreden snart 
gih over, su guoime lojesvuoUa for- 
garakkan vaseti su moare; han bragte 
Lysten til at opstaa og til at gaa 
over, son bocidaUi ja vaseti halo; 

17, gaa udy op, nokkat, naar ^aret 
er gaaet ud, go jakke læ vassam, 
nokkam; det liele Forraad er 
gaaet op, obba ællo nokkam læ. 

18, Gaa ud^ casskat, Lyset gik ud, 
gin tel Saskai. 19, Gaa ind, algget, 
^aret, Staaneden gik ind, jakke, 
mannod algi. 20, Gaa op, mod Vin- 
den, baittet, med denne Vind gaa vi 
ikke nogetsleds op, dain biegain æp 
gosage baite. 21, Gaa rundt, ^orrvii, 
undertiden begynder Hovedet at gaa 
rundt, muttomin jorragoatta oaiwe. 
22, Gaa af Led, æSkkalet. 23, Gaa 
af, løs^ baccat. Jernet, CSaxen,) gaar 
løs, ruovdek baccek. 24, Gaa under, 
til Grunde, roappanet, naar jeg rei» 
ser gaa mine Børn og alt til Grunde, 
go Tuolgam de roappanek manak ja 
buok; naar min Forfatning skulde 
gaa til Grunde, go muo dille roap- 
panif^i. 25, Gaa af^ glide af, bæssat, 
Jtæmmen gik af, jukko bæsai. 26, 
Gævvat> hvorledes gaar det dig? 
det gaar som Gud vil, moft dunji 
gævva? gæwa moft Ibmel sitta; luin 
beder mig og gaar paa mig, must 
rokkadalla ja muo ala gævva; det 
gaar paa Livet løs, hæg ala gævva, 
manna; det gaa som det gaa vil, 
gewus moft gæwa; Alting gik vet 
af, buok burist gævai, manai; det 
gaar underligt til i det Hus, ovdu- 
la§ lakkai gævva, gævatuwu, mæn- 
nodnvvu dam dalost; det gaar ikke, 
i gæwam lakkai læk; gævvalet, det 
gik ikke for mig, i de gævvalam 
munji. 27, Gaa op i Sømmen, ratta- 
set; 27, sirgqat, Sømmene ere gaaede 



op, savnjek læk sirgi|am; 29, rappa- 
set. Døren gik op, ufsa rappasi. 30, 
Adnet, jfaa med Penge, Pistol paa sig, 
adnet rudaid, pistol mieldes, bagje- 
listes ^ gaa med Lue, med bart Bryst- 
adnet gapper, alas radde; gaa med 
en Sygdom i Kroppen, adnet buoco 
rubmaSestes. 36, Gaa med det tredie 
ifeirft^goalmadmanavuosstailæt; gaa 
om en, lut læt; 32, lut orrot, hem 
gaar bestandig om hende, alelessi sa 
lut læ, orro; <7aa i bestandig Frygt f ør 
noget, alelessi balost ællet, orrot maste- 
gen; 33, SfkddsLt, det gaar for ofte paa, 
dat gadda appar davja. 34, Gaa tit 
Verks, riebmat; 35, mænnodet. 36, Gaa 
ud over, bagjeli boattet ; detvilkom- 
me til at gaa ud over mig, som er 
uskyldig, dat Sadda muo bagjeli boat- 
tet, gutte vigetæbme læm. 37, Gaa 
ad, gaa af, vaivedet, Saddat, hvad 
gaar ad, af ham? mi sunji gadda, 
mi su vaived? gaa af Brug, adnu- 
kættan gaddat. 38, Gaa glip af, 
vælttet, gaddat, han gik glip af den 
Fornøielse, dam havskudagast velti; 
han gik glip af den Handel, dam 
gavpest erit son gaddai. 39, Gaa i 
Langdrag^ a, vippat; 40,b, agjanet. 41, 
Gaa iStaa, a,£uoJastet;42,b, orostet 
43, Gaa i Forkjøbet, audedet. 44, Gaa i 
Svang,eiy adnujuvvut,45,b,dakkujuwut, 
46, c, harjetuvvut, harjanet, der gaar 
mange Urigtiijheder i Svang, ollo 
boasstovuodak harjanek. 47, Gaa 
gjcnnem, gillat, [Hde,')jeg har maattet 
gaa meget igjennem i mine Dage, 
oUorak mon læm gillam ælededinam. 
48, Gaa fremad, auddanet, ^beidet 
gaar rask fremad, buristrakkan aud- 
dan barggo. 49, Gaa stærkt, om 
Brystet, a, bagjel radde vuoigqat; 50, 
b, saddat; 51, c, raddastuvvut, Brystet 
gaar stærkt paa ham, bagjel radde 
son vuoigqa, son sadda, raddastuvva. 



G«« 



221 



Gaa 



52, Gaa fra sig selv, mielaines bac- 
cet5 gaa fra Viddet jirmines baccet. 

53, Gaa i sig selv, a, Sielggat; 54, b, 
jirmides ala bæssat. 55, Gaa forbi, 
farbigaay gofsat; blive gaaet forbi, 
gofsatallat. 56, Gaa tilside, skivvot, 
en drukken Mand, naar han neppe 
kan komme frem, gaar ikke lige, men 
til Sideme, jakkam olmuS, go illa 
goassta, i mana njuolg, mutto skivro. 
Gaa, om Dgr, 57, oakkot; 58, gaa Idd 
og did, am Dyr, ginhardet; 59, ^aa, 
bmie, om Dgr, jalddat; 60, gaa hid 
og did medens Flokken af Renene 
hviler, skuddat; 61, gaa langsomt 
med korte Skridty savgget; 62, Gaa 
far sig, dappatawnt; Saddat. 63, Det 
gaar an, læ galle sulla; det \gaar 
an naar det ikke er aldeles rigtigtj 
men heller ikke aldeles galt, læ galle 
sulla, go i læk jura rieft, ige jura 
boassto; dokko sulla, golæ^Jalakkai; 
64, Gaa om, oUat, Baandet gaar ikke 
am Tønden, gierddo i ole varpel 
birra^ 65, Det gik ud paa at bedrage, 
ulbme, aiggomuSlæi bættet; 66^ Lade 
Tjenerne gaa over alt, addet buok 
balwalegji giedai vuoUai ; 67, Gaa af 
med Fordelen, Seiren, vuoittet; vuoit- 
len dast mannat; 68, Gaa i Jern sin 
Livstidy ruydi, lakki sist ællem aiges 
orrot; 69, Bordet gik op til 20 
Spesier, men gik siden ned til 10, 
bævde hadde Saddai gnoft loge spe- 
sig, mutto vuollanidastologespesigi; 
70, Gaa fra Arv og Gjæld, luoittet 
arbe ja vælge. Gaaende, adj. vajsad. 
Gaaendes, adv. vajsog. Som gaar 
frem, som gaar tned Lethed, 
jottel, en Baad, SUede, som gaar 
let, jottelts vanas, geris; Saven gaar 
lettere, naar den bliver smurt, jot- 
telabbo læ sahha go vuiddujuTvu. 
Som gaar op imod Vinden, baittel. 
Aen Baad gaar godt ap imod Vinden, 



dat vanas galle baittel læ. Egenska- 
ben at kunne gaa frem, op, 1, jot- 
telvuot^ 2, baittelvuot. 

8v. 1, vaset, vi gik hele Natten 
igfennem, vajime ijab Sada^ gaa 
imøde, autelt vaset; han gik frem- 
mest, sodn vasi autemusen ; idet man 
gik, under Gangen, vaseteten; be- 
gynde at gaa, vajajet; giM for at 
spadsere, vaseSet; gaa efter for at 
indhente, vajatallet, han gik vel 
efter, men kunde ikke naa, vasa- 
talli mai, valla ijji aibmot jokset; 2, 
mannat, Henen, Hesten gaar, herke, 
tompa manna; hvor gaar du hen? 
kossa leh todn mannemen? jeg skal 
gaa did som snareste, mannestet 
kalkab tokko; lade gaa, mannatet, 
tad dine Bøm gaa til Kirken, man- 
nate manaitat kyrkoi. 3, Gaa forbi, 
over, vaset, Sygdommen er allerede 
gaaet ovei', puocelvas juoje vasam; 
lade gaa over, våsetet, vi skulle først 
lade Regnen gaa over før vi fare 
bort, våsetet kalkebe tab ra3ob autelt 
ko vuolgebe. 4, Gaa omkring, joUet, 
hvad gaar han her omkring efter? 
maite sodn tanne jolla? jolotet, han 
gaar omkring mig, jolota mo. 5, Chrn 
rundt, dreje sig, jorret, Qvæmen 
gaar, milla jorra; 6, jottet, Baaden 
gaar, vadnas jotta^ Bøssen gaar 
rigtigt, birso stadai jotta; hvorledes 
gaar det med min Søns Undervis- 
ning? maktes mo pardne jotta oppet? 
6, okot, om Dyr, 7, gaa frem, vakset. 
Fisken gaar her forbi, quele taggo 
vaksa. 8, Gaa ned, a, viddotet, førend 
Solen gaar ned^ autel ko peive vid- 
dota ; 9, b, vuoSetet, da det blev Aften 
og Solen var gaaet ned, kosse æk- 
ked §addi ja pæive læi vuoSetam; 10, c, 
luoitatet. Solen gik nyligen ned, peive 
luitati a|Jek ', Solen begynder at gaa 
ned, peive htitataSa. 11, Gaa op, 



Gaa 



222 



Gadc 



a, laudnet, Solen er gaaei op, peive le 
laudnam; 12^ b, pajanet, /ioti gik op 
paa Bjergei, pajani varai; Solen er 
gaaei op, peive le pajanam. 13, Gaa 
for langi^ villet, han var gaaei for 
langt bori fra mig, villei ila kukkeb 
muste. 14, Craa o/y, tiSrtuc/en, a, snjap- 
paret; 15, b, nuoloset, duolmanuolosi) 

16, c, ratteset, g€M op, i Sømmene*, 

17, Gaa iml, 6agr|et, jeg vil gaa ind 
til ham, so koik sitab £agr)et, 6ag- 
qelet ; 18, Suomket, Smurningen gaar 
ind iZwderet, vuoitas suomka rertai. 

19, Gaa^ løbe om i en Sirkel^ kyr- 
solet, Renene beggndie ai løbe om 
i en Sirkel, pocoh kyrsolet algin. 

20, Gaa af\ quokkaret, der gik el 
Stykke af Karret, kare quokkari. 21, 
Gaa ved Siden af, paldestet, jeg gik 
ved Siden af ham, paldestijeb so; 
22, Gaa omkring, pirastattet. 23, 
Gaa af, løs, a, pacet; 24, b, luoddenet, 
om Skydegeværer. 25, Gaa af og 
til, palgot, om Renen. 26, (raa ud, 
dø ud, om Slægter, a, kæratovet; 27, 

b, nokkot, den Slwgi er gaaei ud, lat 
puolva kæratovi, nokkom læ. 28, G€m 
bort, kaitet, gaa din Feil kait erit! 
lad os gaa bori! die kaitob! 29, 
Gaa i Rad, kargaset 30, Gaa 
omkring, forbi, karvet, htm gik 
forbi mig, karvi mo f aliid gaar 
han mig forbi, mo alo karvatalla. 
31, Gaa paa Ski, njuolvot. 32? Gaa 
tilbage^ baglamgs, martet, murtateL 
33, Gaa iiu, sønder, mutkanet, 
Skoen, Vinduet er gaaei itu, 
kafamak, yindek le mutkaoanu 34, 
Gaa ind, luognet, alene om Fisk, 
som gaar ind i Notkilen, Fiskene 
ville ikke gaa ind i JSoikilen, æh 
queleh siteh laogoet skonjai. 35, Gaa 
paa, ladet, Bunden gik paa et Men- 
neske, piædnak olmaSeb ladl. 36, 
Gaa under- forgaa, a, hokkftnet ; 37, b. 



hævvanet; 38, c, toSganet* 39, Gaapaa, i 
Gamet, quosgnet, alene om Fisk, Fi- 
sken gaar paa Notei, quele verbmaf 
quosgaa; 40, Gaa, trænge igjennem, 
Sadatet, Ruglen gik igjennem Træet, 
muorab luod dadati. Jottel, jotteles 
vadnas. Jottelvuot. 

Gaade, s. sevdnjLs sadne. 

Sv, muonemes, muonem, kan du 
løse den Gaade? matakgo naoUat 
tab muonemeb. 

Gaadefuld, adj. sævdnjad. 

Gaar, s. guomo. 

Sv. kuobmo. 

Gaar, adv. jifta, <yaar, jifti,jikti, 
igaar kom jeg derfra, jifti bottioi 
dobbild* Som hører til igaar, ivtas, 
jiftaS- 

Sv. ikto; jukt. Iktag, ektaS; ^or- 
gaars, aulel iktaSen. 

Gaard, s. 1, dallo; 2, garden. 
En, som har Gaard, dallolag. 

Sv. 1, talo; 2, garden. 

Gaardagen, Gaarsdagen, s, iv- 
taSbæivve. 

Sv. ektaS peive. 

Gaardbruger, s. ædnambargge. 

Gaardplads, Gaardsrum, s. 
dallogilljo. 

Gaare, s. ^are i Træ, oavrre. 

Ga as, 6. Suonja; savvaSuonja; 
stuorraSuonja; gavla-, savjaSuonja. 

Sv. gas, vuobme-, vare-, heimagas. 

Gab, s. soalwe. Vivens Gab, 
gampe njalmesoalvve. 

Sv. 1, hamse; 2, soalve. 

Gabe, v. 1, njalmecaggat; 2, ga- 
vastet, (gjæspe)', 3, njæssaget, om 
ei aabent Saar. 

Sv« i, kiret; 2, gabe paa en, gal- 
mit nabbai cagget. 

Gaberi, s« unokas læikastaUam. 

Ga de, s. 1, gavpugbalges; 2, 
-silljo. 

Sv. 1, palga; 2, vajatak. 



Gaffel 



223 



Gammel 



Gaffel, s. 1, astatak, eiivekløfiei 
Træ, en Gaffel, hvormed man rører 
£ Mldeny astatak, main dola dassat; 
2, of ffcm, harse, harses, QFork), 

Sv. 1, Suopsem; 2, såre. 

Gal, adj. 1, jal, jalla, jallag; 2, 
boassto, gaa en gal Vei, boassto 
gsino mannat Blive gal, jallasmet. 
Gjøre galy jallasmattet. Være gal, 
dagjot 

Sv. 1, kalves; 2, piædak; 3, tajok; 
4, taisok; 5, kajok; 6, perik, anstille 
^9 9^^^ takket eSas perikin. Piædalet. 
Piædatet. 1, Piædat; 2, taisot; 3, 
kaivestet. 

Galt, adv. 1, jallaglakkai; 2, boas- 
stot. d, Jallagvuot; 2, boasstovuot. 

Cra/#Ie»s. sappe. Som har Cralde, 
sappai. 

Sv. sappe. 

Gale, v. W3Skot, Hanen galer, 
vuonccavares bi3Sko. 

Sv. Suojet; 2, som Gjøgen, laiget, 
giækå laiga. 

Galen, s. biSSkom. 

Galge, s. harccamuor. 

Sv. 1, harca-, 2, kaccosmnor. 

Galgenfugl^ s. Sv. 1, oksen-, 
2, kainonose. 

Gallion, s. paaetSkib, nm'kka. 

Gal op, s. gunno. 

Sv. vainkem. 

Galopere, v. gunostet. 

Sv. vainket. 
* Gamme, s. goatte« 

Sv. kote. 

Gammel, adj. 1, boares, /em ^ar 
ældre end jeg, vit jage boarrasabbo 
must; lige gammel, oft boarras; 2, 
vnoras; 3, aigasaS, der er gammel 
Spedalskhed i hans tffød, de læ 
aigasaS spittaldavd su oa Jest; lige 
gamle Mennesker, ofl aigasad olb- 
muk; 4, aigge-, dei er en gammel 
Sygdom, som lutn har, dat læ aigge- 



da\d, mi snst læ; 5, akke, en gam- 
mel Sggdom, agedavd; 6, akkai, som 
henge har vferet, akkai, mi gukka 
læ bisstam; 7, akkasaS; 8, orro, en 
gammel Syge, som ikke nyligen er 
kommet, orro davd, mi oddasist i 
læk Saddam; 6^ orrom, modsal færsk, 
færsk Smør er mere velsmagende 
end gammelt, varas vnogja njalgga- 
sabbo læ goorromvuogja; 9, allalas; 
10, som smager gammelt, goasste; 
gamle Sager, (Forlællinger,) goasste 
sagak; H, (sUdt, hrugt,) oames, et 
gammelt KUedebon, oabma bivles; 
ny og gammel JUaane, odda ja oabma 
manno; 13, dolu§, de gamle Dage, 
doluS bælvek; 14, de Gamle, (afdøde,^ 
dolus vanhemak: vanhemak; 15, en 
gammel Mand, gales; 16, den gamle 
og nye Grændse, audeb ja maqeb 
ragja; indsættes i sine gamle Ret- 
tigheder, bigjujuvvul su audeb vuoi- 
gadvuodaidi; 17, en gammel Krigs- 
mand, harjanam soatteolmai; 18, det 
gamlefar, dat audeb, vassam, man- 
nam jakke; 19, noget, som er gam- 
melt, ruoftanas. Anse for gammel, 
(sUdt,') oabmaSet. JB/iW gammel, 1, 
boarrasmet; lader os ikke spare til 
den Dag vi blive gamle^ allop mi 
boarrasmam bæiwai sæste; 2, boar- 
rasmuwat; 3, vuorasmet; 4, oab- 
masmet; 5, «ma^re j/amme//^ goasstot, 
det smager gammelt naar det bliver 
harsk, goassto go havrro. Givegam* 
mel Smag, goastodet» Crjøre gammel, 
1, boarrasmattet; 2, vuorasmattet; 3, 
oabmasmattet. Som ikke bliver gam^- 
mel, agetæbme, Bøm, der iMe Uive 
gamle, begynde tidligen at le, agetes 
manak arrad boagostiSgottek* Egen- 
skaben ikke ai blive gammel, age- 
tesvuot. / gamle Dage, (fordum,) 
dolin aigin* 
Sv. 1, pores; 2, vuorasj 8, obme, 



Gammel 



224 



Gantes 



obme kanroh; gammelt Brød, Ost, 
obmom laipe, vuosta; 4, rakke 5 5, 
autoS; 6, toIIoS, tollo^eh peiveh. Vuo- 
rahakSe t. 1 , Porasmo vet ; poras tovet ; 
2, vuorasmovet; vuorastovet; 3, ob- 
mot; omastet; 4, rakkastovet Oma- 
stattet. 

Gammeiagtig, adj. 1, boares- 
lagan; 2, vaoraslagan. 

Gammeldags^ adj. 1, dolu3 aige 
mield; 2, doIuSalgasaS ; 3, doIuS viere 
mield, han lever og færdes paa gam^ 
meldags Vis, son ælla ja mæimod 
dolu3 viero mield. 

Gammen, 8. i, havskudak; 2, 
snottastallam. 

Sv. 1, avo; 2, vuolo. 

Gane 9 s. guobme. 

Sv. quobme. 

Gang, s. 1, va330; 2, vajsem, 
jeg kommer fra en stræng Gang^ 
garra vasjemest boadam; 3, va33us; 
A, manno, Tidens Gang, aige manno; 
5, mannam; 6, jotto, Jordens Gang 
om Solen, ædnam jotto bæive birra; 
den Penge gaar ikke, dat mt i læk 
jodost; 7, jottem; 8, gæidno, Loven 
faar have sin Gang, lakka 03^30 
gæinos mannat; 9, hawe, for den 
ene Gang, dam ofl hawai; en en- 
keit Gang, sowakeshBYdS', 10, gærdde, 
mange Gange behageligere, moadde 
gserde havskeb^ H, vuorro, en 
Gang svæller det, en anden Gang 
falder det, nubbe vuoro bottan, 
nubbe vuoro vnoUan, coakko; for 
denne Gang behøver han ikke, 
son i darba3 dam vuorroi; 12,vibme, 
den selvsamme Gang, damanaga 
vimest, have; 13, made, to Gange 
saa meget, langt, o. s. v., guoft dam 
made ; engang Hl saa meget, langt, 
O.S.V., nubbe dam made; 14, mado, 
to Gange rigere, guoft mado java- 
labbo} 15, ras, rassa, det gaar i en 



Gang naar han ingensteds standser^ 

ofl rasast manna go i bissan gosagen. 
M Gangen, modsat paa engang^ 
1, ha veid, dersom han havde betalt 
mig noget ad Gangen, jos lifSi ha- 
veld mafsam ; 2, hawalessi, tåge nøget 
ad Gangen, hawalessi valddet; em 
ad Gangen, jeSgutteg hawalessi. 
Paa engang, oftanaga, 1 skulle ikke 
ro en da og en da, men alle paa 
engang, æppet galga vuorolagai sak- 
kat, mutto oftanaga. Komme paa 
Gang, begynde at gaa, jottat. 

Sv. 1, va3em; 2, va3atak^ 3, man- 
nem; 4, have; 5, kerde; 6. pale; 
7, aike, forrige Gang, auteb alken; 
paa engang, akten alken; en ad 
Gangen, akt ai aikem, sær. 

Gangbar, adj. 1, va3etatte; va3- 
5emest læt; 2, manatatte; manatægje, 
mannamest læt, Fejen er gangbar, 
gæidno læ vasetatte, va33emest, 
manatatte, manatægje, mannamest; 3, 
jottel; 4, jodetatte; jodost læt, de 
flarer ere ikke gangbare, dakgalvok 
æi læk jodost 

Ganger, s. va33e* 

Sv. va3eje. 

Gangklæder, s. biflasak. 

Gangsti, s. balges. 

Sv. 1, palkes; 2, va3atak. 

Ganske, adj. l,gæ6os, rfeit jfan- 
ske Dag, gæSos bæiwe ; 2, obba, of 
mit ganske Hjerte, obba vaimostam. 

Sv. 1, kæcos; 2, ob, obbo. 

Ganske, adv. 1, aibas, ganske 
fattig, aibas vaivaS; jeg hørte det 
ganske godt, guUim aibas burist^ 2, 
aive ', 3, aido, han er ikke saa gan- 
ske langt borte, i læk aido gukken; 
4, jura, ganske saaledes, aido, jura 
nuftj 5, gaiten; 6, dæwasL 

Sv. aive. 

Gantes, v. læikastallat. 

Sv. tukortet. 



Garn 



225 



Geil 



Garn, 8. 1, laigge, Vligam\ 2, 
fierbma, Fiskene vikle sig ind iGm^ 
net, qaolek 8omijek fierbmai; Fiske- 
gam forsynet med Synkesien, giftis- 
fierbme; 3, vivqa, vivnje; 4, Gar» 
under Isen, juoqaS; 5, Drivgarn, 
golddo; 6, Gam til Elvefisken, 
joddofierbme; 7, Laxegam, lao- 
sak; 89 Gam, sem man lader 
følge med Strømmen, golgadam-, 
golgadak fierbme; 9, Gam til smaa 
Fiskey saibma; 10, sandeL For- 
syne Gam med Synkesten^ 1, gifle- 
del; 2, buddit fierme. Sætte Gam 
under Isen, juoqaitet Sætte Gam 
over en Elv, oacestet* Have aUe 
sine Gam ude, 1, obba famostes 
barggat^ 2, buok gaskomid, hatkid 
adnet 

Sv. 1, laige; 2, verbme, sætte ud 
Gam, verbmeb joddetet} 3, njukSalm; 
4, rakko. 

Garnhæspe, 8. Sv. vip3a, vipSe. 

Garnnaal, s. gæp. 

Sv. suoi. 

Garnstang, s. fierbmaholg. 

Garnstenj s. l,budde^ 2, gifte. 

Garnstængsely s. oaces. 

Garvoj v« nakid mæiddet. 

Sv. 1, altet; 2, tilkot. 

Garver, s. uakid mæidde. 

Garvning, s. nakid mæiddem. 

Garveri y s. 1, mæiddamgoatte ; 
2, mæiddem. 

Gasse, s. varescaonje. 

Sv. orresgas. 

Gaupe, s. albas; albos^ 

Sv. rotem; rottem. " 

Gavoy s. l,addaldaky Guds^Lyk- 
kens gode Gaver, Ibmel, oase, vuorbe 
buorre addaldagak; 2, addamuS, jeg 
hovde ikke Raad til någen Gave, 
im snittam maidegen addamuSSan; 3, 
laifahe ; 4, Gave til en Fæstemø, bi- 
jatas ; 5, nafca. (Evne). Tilgave, til- 

rf&rfk-l€ippuk Ordkoy. 



givendes, adv. l^addas; 2, laihas, /ejf 
fik Bogen tilgave^ addas, iaihas giije 
ojlum, fidnijim. 

Sv. i, vad; vaddas, vaddes; vad- 
daltak; 2, o^olvas. 

Gavl, s. Sv. roppe# 

Gavmild, adj. 1, adde^ 2, adde- 
hSy du har en gavmild Haand, ad- 
delaS giet dust læ ; 3, arvas, jeg er 
dog ikke saa gavmild, at Jeg forbi- 
gaar mig seh, im daddeke læk nuft 
arvas, åtte jeSSam govsam. Anse for 
gavmild, arvaSet. Fære, vise sig 
gavmild^ arvastallat. 

Sv. l,vaddanje; vaddejes; 2,vad- 
dastalleje^ 3, arvas, arvok, en gav* 
mild Mand frygter ikke for at give^ 
i arvok olmaS vaddemest palla; 4, 
radhas; 5, rosad. 

Gavmildhed, s. 1, addemvQOt; 

2, addelaSvuotj 3, arvasvnot 
Gavn, s. I9 avkke; 2, baorre; 

3, gavdne. 

Sv. 1, auke; 2, gagne. 

Gavne, \. avkaidattet, jfotme stite 
Medmennesker, avkaiduttet guimid- 
«sek. 

Sv. auket. 

Gavnen, s. avkaiduttem. 

Gavnlig, adj. avkalaj. Avka- 
lajgat. AvkalaSvuot 

Sv. gagnalaS. 

Ge6ri9it/tjr» adj.Iattovajeg. Lat- 
te vajegvuot. 

Gebærde^ s. lat 

Gebærde sig, v. lattit. 

Gedigen, adj.Sielgas. Cielgaset. 
Cielgasvuot. 

Gehalt, s. arwo. 

Sv. arvo. 

Gehør, s. 1, gullo; 2, gullolaJ- 
vuot. 

Sv. kullogesvuot. 

Geil, adj. vaciS* VaciSlakkai. 

YaciSvuot. 

15 



tieil 



226 



Gigt 



Sv* skekes* 

Geist, s. vuoii). 

Sv* vaoigenes. 

Geistlig i adj. 1, vuoiqalaS; 2, 
papalaS, den geistlige Stand, papalai 
dille, virgge. • 

Geistligheden, s* papak* 

Gemen, adj. 1, sieiwe2, oftasaS; 
3, sivotæbme. 

Sv. seiv. 

Ge men ty adv. sivotæbmet. Sivo- 
tesvuot. 

Gemenligen, adv. davjamusat. 

Gemenskaby s. guoibmevuot. 

Sv. kradnestallem. 

Gemyt, s. i, luonddo, den sem 
bar et stridt Gemyt staar stedse 
imod, gagges lundulaS oftelassi vuos- 
Staiduo^go; 2, nalle, Manden er af 
godt Gemyt, buorre nalin læ olmai. 

Sv. luonto. 

Gemytlig, adj. vaijpolaS. Vai- 
mola^at. VaimoIaSvuot. 

Geraade, v. 1, dappatuvvat, ge^ 
raade i Menneskers Uad, olbmui 
vaSSe vuoUai dappatuvvat. 

Geskjæfiig, adj. guddai. 

Sv. co^asin oroje. 

Geskjæftigen, adv. Suddaslak- 
kai. §uddaivuot. 

Gestalt, s. habme. 

Sv. vuoke. 

Gestalte sig, v. 1, jeSas Sajetet; 
2, ittel; 3, mænnodet. 

Gevinst, s. 1, vaoitto; 2, jafso. 

Gevær, s. bisso. 

Sv. birse. 

Gevæxt, s. Sv. jesk. 

Gid, interj, vare! han ønskede: 
gid du var kommet 1 sonsavai: vare 
dou legjik boaUet! 

Gi de, v. viSSat, da han gad paa- 
tåge sig, overlage den Forretning, 
go vi§M dam fidno aldsis. 

Sv. 1, vaSSet, ib va33a kultelet, 



maite todn balah; 2, æljetet*) i «Ijet 
parget. 

Giftj s. dy mirkko; 2, boasata. 

Sv. sælg* 

Giftblander, s. mirkoadde. 

Sv. sælgeleje. 

Giftblanding. s. mirkoaddem. 

Crt/*/^ adj. 1, naiUalam; 2,valdiiin. 

Sv. valdom. 

Gifte, 8. naiUus. 

Gifte, v. 1, naittet; naitestel. 
Fogden giftede bort sin Datter, 
sundæ naitesti nieidas. Gifte sig, 
giftes, v. 1, naittalet, han har Lyst 
at gifte sig, da han har sendt 
Bud efter os, naittalstuwa go ^uojai 
modnU) da de giftede sig flyttede 
de til Søen, naittalam si læk merri; 
allé de, som giftede sig ifjor, have 
Bøm, buok dimag naittalegjin ma- 
nak \sk\ ere der endnu nogle^ 
som ville gifte sig? lækgo ain naiU 
taladdek? 2, naittusi Seiådhi, jeg vilde 
gifte mig, naittusi datuSim. 

Sv. piejel. Valdol, det er ti Aar 
siden de bleve gifte^ lokke japeh leh 
tatte keSest ko valdotikan. 

Giften, s. 1, naittem. Naitta- 
læbme. 

Giftefærdig, adj. 1, naittusi 
Saddam 5 2, naittus muddost 

Sv. valdom meren. 

Giftermaal, s. naittalæbne, du 
bliver kanske ikke gift? ik daida 
naittalæbmai saddat? 

Sv. vald. 

Giftesyg, adj. naittalstawe. 

Giftig, adj. mirkko, giftige Slan- 
ger, mirkkogærbmaSak. 

Sv. 1, sælgek^ 2, sodales. 

Gigt, s. 1, læsme, Gigt,enSyg' 
dom, som har angrebet Benene, 
læsme, davd, mi davtid læ valddam ; 2, 
luodotakdavd; 3, daftesærgatak. Haive 
Gigismerter, davtek laddak. 



Gigt 



227 



GlYC 



Sv. 1, laoUodak; 2, lattasvank. 
Have Gigtsmerter, vædnet. 

Gild f adj. 1, havsske; 2, siega. 

Gilde y s. 1, hæjak, jeg var i Bar- 
selgilde, mannahæjain legjim; 2, ju- 
galmas. 

Sv. 1, hæje; 2, jugelvas. 

Gilde, v. galddit. 

Sv. kaldet. 

Gilding, 8. galdok. 

Sv. galdak. 

Gisp 9 s. g^avas* 

Gi spe y v. gavastet 

Sv. kavestet 

Gisp en 9 s. gavastæbme. 

Give, v. 1, addet, Gud give dig 
fremdeles en Haand, som vil give I 
vare Ibmel ain danji addam gleda 
addaSil den som ikke har Hjerte til 
at give er gjerrig, paaholden, gæst i 
læk addem, addam luonddo læ gaece, 
Savgad^ addelet, jeg gav ham nogle 
smaa Stgkker, addeiim snnji ncca 
bitaSid^ addestet, man give mig lidt 
Vandl addestekkus munji gacel giv 
Vanten hidl addestaste dam faca dek ! 
gjensidigen give^ addale^ vi gave 
hverandre Hamdernej gjedaid adda- 
leimek; han giver af og til Folk^ 
olbmaidi addestadda; 2, give lidt paa 
Grund af Gjerrighed, njivnnjot. 3, 
Der gives, 1, læj 2, gavdnujavvu, 
der gives ikke mange Rige i Landet, 
æi læk, gavdnujuvu ollo javala^ak æd- 
namest. 4, Give sig, give ef ter, ynoU 
lånet, jeg faar vel give efter for dig, 
fertim dunji vuoUanet; jeg giver in- 
gen efter i Lærdom, im gæsagen 
vuoUan oapo harrai; 5, give efter, 
miedatallat, o: være elastisk ^ 6, give 
sig Tid, valddel aldsis dille; 7, give 
jigt paa, vnlli valddel; 8, give sig 
tilfreds, duttat; jeSas jaskodattet; 
9, give en Sag op, bæittet^ 10, give 
et Seil op, borjas looiltet; H, give 



sig til at, algetet; mannat; 12, give 

sig ud for noget, jedas mannenge 

cælkket ; han gav det ud for Sand- 

hed, celki, sarnoi dam duottan; 13, 

give sig af, ifærd med^ til, riebmat, 

han gav sig til at, ifærd med at 

læse Brevet, girje son riemai, manai, 

algeti lokkat; 14, give sig i Samtale 

sardnogoaUtet; 15, give en Lyd fra 

sig, jednadet; 16, give sig, loa^ol; 

loa^anet, Sggdommen, Veiret gav 

sig, davd, dalkke loa^oi; 17, vad- 

nel, C^trække sig)^ 18, give sig, 

(jamre,) biekkol; luoibmal; 19, give 

efler, være blød, dibmal; 20, give 

paa, barggat, han gav paa alt hvad 

han kunde, bargai dam made go veji^ 

21, give paa en med en Stok, sobin 

cabmet; 22^ give sig blot, almostattel 

jegas; 23, g«W gode Ord, dabbaset 

sardnogoattet; 24, give sig op og give 

sig ned, bagjanet ja vuollanet; 25, 

give sig fra hinanden, halgidel; 26, 

det vil give sig i Enden, loapast dat 

Sadda oidnujuwut; 27, det vil nok 

give sig, galle dat gævva ; i læk hætte; 

28, give sig, vuollanet, se over- 

give sig$ 29, give sig rent over, 

buok doaivo, dorvo lappitj dorvo- 

tesvutti jeSas luoittet, addet; 30, 

give sig, hæittet, (pphøre)^ 31, 

give sig tabt, cælkket je6as vuoittad- 

dam; 32, give Hals, om Hunden, 

giellat; 33, ikke give nogen noget efter 

(i en eller anden Egenskab,^ i hæjob, 

uceb læt go. Til givendes, addas, 

at erholde noget tilgwendes af gode 

Mennesker, addas maidegen oa^Jot 

buorre olbmuin. 

Sv. 1, vaddet; 2, give kuns lidt, 
talodet; 3, nolkelet; 5, give efter, 
metetet; metatallet, den ene vil ikke 
give efter for den (mden, i kobbak 
sita medatallet mubbai^ 5, luoittet; 
6, give sig ud for, eSebs sardiiot, 
15* 



Give 



228 



Gjenlsaide 



halet; 7, give op jÉanden, cauketei; 
8, give sig ap^ pajanet; 9, give sig, 
lojetet 

Giv en 9 8* addem. 

Giver, s. adde, have en Gnve 
kjær for Giverens Skyld, addaldaga 
rakisen adnet adde gæSSen, ditti. 

Gjalde, v. skaiggat« 

Gjedy s. gaic. Sv. gaic* 

Gjedde^ g. havg. 

Sv. 1, hauk; 2, Sonk; 3, koljis; 
4, nalok. 

Gjeddebuk, s. bokka* 

Sv. habres. 

Gjeddehaar, 8. gaicguolgak* 

Gjedske, s. en Uri, 1, gaisske; 
2, bælnek. 

Gjemme, s. 1, vuork^ 2, gar^» 

Sv. 1, vuorka: 2, vuebne. 

Gjemme, v. vurkkit, rf«< Ord 
j/em/e jeg Ims mig, dam sane daok- 
kasam vurkkim ; vi ere ikke de^ som 
gjemme paa Penge, æp mi læk ru- 
daid vurkkijægjek; 2, gar|Jat, gjem- 
me til en anden Gang, garj|at uubbe 
gærddai; 3, Siekkat^ gjemme sig, 
Siekkadet. 

Sv. 1, vuorket^ 2, vuebnet; 3, 
Sæket, gjemme sigj Sæketet 

Gjemmen, s. 1, varkkim; 2, gar|- 
Jam; 3, Siekkam. 

Gjenbillede, s. gowa. 

Gjenblive, v. baccet. Sv. pacet. 

Gjenbringe, v. ruftudboflet. 

Gjenbringelse, s. ruftudbuftem. 

Gj end a ab, s. nubbegærde gast. 

Gjendrive, v. 1, duSSen £ajetet, 
gjendrive en Beskyldning, soumAinSR 
duksen, duSSevuoda Sajetet; 2Javo- 
tullel. Gjendrives, javotuvvut. 

Sv. 1, mokkaldattetf 29puodot. i, 
Hokkalet; 2, puoddoset. 

Gjendrivelse, s* 1, duSgen-, 
duSSevuoda £ajetæbme;2,javotuttem. 
Javotnbme. 



Gjendøber, s. 1, ftstaiogasta- 
Sægje; 2, nubbegærde gastaSægje. 

Gjenerholdelse, s. 1, fast-, 
2, ruftud oajom, fidnim. 

Gje n /V nde, v, fas taingavdnat. 
Gjenfindes, gavnadet 

Sv. vastkaudnet Skærgetet 

Gje nfindelse^ s.fastaingavdnam. 
Gavnadæbme. 

Gje n f ordre, v. 1, ruftudgaibe- 
det; 2, -ravkkat. 

Gjenfordringy s* roftudgaibe- 
dæbme; 2, -gaibadus; 3, -ravkkam. 

Gjenforene^ v. fastainoftstattet 

Gje nfo r en ing, s. fastainoftstat- 
tem. 

Gje u f ær d, s. habme. 

Gjenføde, v. fastriegadattet 
Gjenfødes, fastriegadet. 

Gjenfødelse, s. fastriegadattem. 
Fastriegadæbme. 

Gjenganger, s. jamiS. 

Gjeng i ve, v. ruftudaddet 

Gjengiv else, s. ruftudaddem. 

Gjengjæld, s. i, mafso; 2, 
vuosstom. 

Sv. makso, maksolvas. 

Gjengjælde, v. 1, mafsat, Gud 
gjengjældel Ibmel mafsaSi! 2, vuos- 
stot. 

Sv. makset 

Gjengjæidelse, s. 1, mafsam; 
mafsamvuot; 2, vuosstom. 

Gjenglimi, s. baittem. 

Gjenindføre, v. I, fastain sisa- 
doalvvot^ 2y fastain adnujubmai buflet* 

Gjenindførelse, s. 1, fastain 
sisadoalvvom; 2, fastain adnujubmai 
buflem. 

Gjenindtage, v. fastainvalddeL 

Gjenindtagelse, s. fastvalddem. 

Gjenkalde, v. 1, fastaingocSot, 
gjenkalde i Erindringen svundne 
Glæder^ muiltosis javkkam, vassam 
iloid fastain go6Sot; 2, maqas valddet, 



GjenkalSe 



Gjennemhegien 



gjenkalde eiLøfie^ loppadnsa manas 
valddet; 3, ruflad gæsset. 

Gjenkaldelåe, s. 1, fastaingoS- 
Som; 2, maqas, roflud valddem. 

Gjenkaldelig^ adj« i, maqas^ 
mftad valdetatte. 

Gjenkjende, v. fastdovddat. 

Gjenkjendelse, fastdovddam. 

Gjenkjendeligj adj. fastdov- 
dalatte. 

Gjenkjærlighed^ s, l,ofta8a3*y 
2, guimgiioibinasaS rakiSTUOt. 

Gjenkjøbsreij 8. ruftudoasstem 
loppe. 

Gjenklang, 8. davastus, gid at 
Cruds Ord maatte finde Gjenklang 
i vare Hjerter I vare Ibmel sadne 
davastus gavnaSi min vaimoinl 

Gjenklingej v. 1, davestet; 2, 
Soogjat; 3, gollujuwut 

Gjenkommcy v. 1, fast-, 2,rufh]d 
boattet. 

Gjenkomst^ s. 1, fastboattem; 
2, rnftudboattem. 

Gjenlyd^ s. 1, g^w^My Klippens 
Gjenlyd^ bavte gajanas; 2, skaigga^ 
Gjenlyden tager Stemmen bart^ 
skaigga valdda jen; skaigas, Gjen- 
lyd høresy skaigasak gullujek. 

Sv. 1, kajanes; 2^ hadetak; 3, 
skanja« 

Gjenlyde, v. 1, gagjat; gajai- 
det; skaiggat; skagjat, Skoven be- 
gyndte at gjenlyde, vuovdde skagja- 
godi. Gjenlydende, som gjenlyder^ 
8^^^ f S^&^^^^' Gagjalasvuot. 

Sv. skaiyety vuobme skanja. 

Gjenløse, v. lonestet. 

Sv. lodnestet. 

Gjenløser, s. lonestægje. 

Gjenløsninng, a. 1, lonestæb- 
me; 2, lonastos. 

Gjenmæle, s. vastadas. 

Gjenmæle, v. vastedet. 

Gjennem, præp. 8ada. 



Sv. Zada. 

Gjennemarbeide^y.itLåBbfffg^ 
gat. 

Gjennembanke,gjennemprygle, 
v. garraset cabmet. 

Gjennemblæse^ v. l,2adabieg- 
get; 2, Sada bossolet. 

Gjennembløde^ v. luoccadet* 
Gjennemblødes, luoccat. 

Gjennemblødning, s. laocca- 
dæbme. Luoccam. 

Gjennembore^ v. 1, Sadarettit; 
2, Sadaraigedet. 

Gjennemboring^ s. 1, Sada- 
rettim; 2, Sadaraigedæbme. 

Gjennembrud, Sadagaikkom. 

Gjennembryde,Y,iBåHgB}kkot 
Gjennembrydes, Sadagaikkanet. 

Gjennembwve, v. Sadadoarge- 
stattet* 

Gjennemdrage^ v. 1, Sada- 
mannat; 2, se gjennemtrække. 

Gjennemdragningy s. Zada- 
mannam« 

Gjennemdreven^ adj. Sadarak^ 
gjennemdreven and^ . Sadarak bahha. 

Gjennemfare, v. 1, Sadaman- 
nat; 2, Sadajottet. 

Gjennemfart, s. 1, Zadaman- 
nam; 2, mannam-, 3, jottemgæidno. 

Sv. 1, mannem kæino; 2, dadatak. 

Gjennemflyve, v. Sadagirddet. 

Gjennemgaa, v. 1, lokka t,('<^^^); 
2, gillat, (lide-). 

Sv. Sadatet, kirjeb Sadatet. 

Gjennemgang^ 8. i, Sadaman- 
nam; 2, gæidno. 

Gjennemhede, v. Sadabakadet. 

Gjennemhegle, v. 1, væratet; 
garaset væratet; 2, bælketel, gjen- 
nemhegle Menneskenes Daarskaber, 
olbmui jalludagaid væratet, bælketet. 

Gjennemhegien^ Gjennemlieg- 
Ung, 8. 1, væratæbme; væratus; 2, 
bælketæbme. 



Gjennemkold 



230 



Gjennemvarmning 



Gjennemkold^ iidy SadaSoaskes. 

Gje nnemledcj v. occat^ jeg har 
gjennenUedi alle mine Gjemmer, 
occam læm buok muo vurkkimsajin. 

Gjennemleve^ v. 1, ællet; 2, 
gillat, jeg har gjennemlevet meget, 
gillam læm ollorak. 

Gjennemlæse, v. 1, 5ada-, 2, 
miettalokkat; 3, loap ragjai lokkat 

Sv. Sadatet, kirjeb Sadatet. 

Gjennemlæsning, s. lokkam. 

Gjennemprygle^ v, garaset 
cabmet, labmit. 

Gjennemreise, s, Sadamatka- 
Sæbme, Sadamannam, paa Gjennem- 
reisen opholdi vi os kun et par Dage 
i Byen^ 6ada matkaSedin, Sadåmana- 
dedin duSSe oft guoft bæive mi si- 
dast agjaneimek, oroimek. 

Gjemnemse, v. 1, ^adaoaidnet; 
2, ^adagæS6at. 

Gjennemsigtig y adj« l,sidg0S5 
2, 6ada5uovgad, Fære gjennemsigtig^ 
sees igjennem, 1, skuodnjat; 2, skurrat 

Sv. 1, suoikes; 2, suoitak; 3, Sa- 
dapaitfje. 

Gjennemsigtighedy s. 1, sid- 
gosvuot; 2, dadaSuovgadvuot 

Gjenncmskue, v. SadagæSdat; 
cadagæcadet. 

Gjennemstikke^ v. Sadarettit. 

Gjennemspeidcs v, Sadaiska- 
det. 

Gjennemstreife, v. Sadajottet, 
gjennemstreife en Egn, guovlo 6ada 
joUet 

Gjennemstreifen, s* Cadajot- 
iem. 

<ry enne m5 /rømm e, v. Sadagolg- 
gat. 

Gjennemstrømning^ s* Sada- 
golggam. 

Gjennemsynj e, i, oaidnem; 2, 
gæSSam; 3, lokkam, Bogens Crjen- 
nemsyn, girje lokkam. 



Gjennemtrække, v. 1, Sada- 
gæsset; 2, 6adamannat. 

Gjennemtrængey v. 1, 5ada- 
bakkit^ 2, Bada basstet; 3, Sadaman- 
nat. Gjemiemtrængende, basstel, en 
gjennemtrængende Stemme- Kuldcy 
bastelis jedna, doaskem. Basstelet, 
paa en gjennemtrængende Maade, 
Egenskaben at være gjennemiræn» 
gende, bastelvuot. 

Sv. 1, Cadatet, Våndet har gfen- 
nemtrængty dace 6adati; 2, ^da- 
mannet; 3, Sapketet, Øxen trængte 
igjennem Isen, ak§o Sapketi Sada 
jægnan. 1, Cadatakes*) 2, pasteles. 

Gjennemtrængning^s. 1, da- 
dabakkim ; 2, -mannam ^ 3, -basstenu 

Gjennemtrængeligf^åiAyda" 
dabakitatte; 2, -manatatte; 3, -ba- 
stetatte^ 4, gaskal manatatte, -baki- 
tatte. 

Gjennemtrængeligenyady, 1, 
Sada bakkim-, 2, -mannam lakkai. 

Gjennemtog, s. dadamannam; 
-jottem. 

Gjennnemtænke^ v. 1, vissut- 
jurdaset; 2, -smiettat; 3, -dudkkat. 

Gjennemtænkning^ s. 1, jur- 
daSæbme; 2, smiettam; 3, dudkkam. 

Gjennemtøry adj. Sadagoikes. 

Gjennemvaady adj. dadanjuo- 
skas. 

Gjennemvaagey v. goccet, en 
gjennemvaaget Nat , goccujuvYUm 
igja; ija mietta goccet. 

Gjennemvade, dadagallit 

Gjennemvandre, v. 1, Sada- 
vagjolel; 2, mietta vagj oiet 

Gjennemvandring, s. 1, 6a- 
davagjolæbme; 2, miettavagjolæbme. 

Gje nnemvarm, adj. Sadabak. 

Gjennemvarme, v. 1, Sada- 
bakadet^ 2, 6adaliggit. 

Gjenneinvarmning, s. 2ada- 
bakadæbme; 2, -liggim. 



GjennemTei 231 Gjerde 

Gjennemveiy s. 1, Sadabalges; Gjensvare, t« 1, vastedet; 2, 

2, Sadamaimam. davestet. 

Gyenttemv irÅre, v. SadabarggaH Gjensyn^ s. oaidnalæbme. 

en gjennemvirkende Kraft, 5ada- Gjenlage, v. 1, baibmat, han 

bargolas fabmo. gjentager disse Befalinger^ baibma 

Gjenopretie, y. l,fas(ainbqas- daid ravvagid; 2^ ]\[^9X^ jeg gjentager 

rakadet; 2, fastainbajasdakkat; 3, kvad den anden har sagi, jiv6am, 

fastainasateL maid nubbe læ cælkkam; jiv^adet, 

Gjenoprettelse, s. 1, fastain- hvorfor gjentager du ethvert Ord? 

biyasdakkam ; 2, -rakadæbme^ 3, maid don juokke sane jivSadak? 3, 

-asatæbme. gærddot, det er kjedsommeligt, naar 

Gjenpart, s. liggeSal. et Menneske gjentager og gjentager, 

Gjense, y. fastainoaidnet. Gjen- yavje læ go olmuS gærddo, gærddo^ 

sees, oaidnalet. gzdtdoiei; gjentage en Handling, å^go 

Gjensidig, adj. 1, oflasaS; 2, gærddot, gærdotet. 

nabbe nubbe vuosstai. Gjentagende, adv. gjøre noget 

Gjensidigen, adv. oftasa^al. gjentagne Gange, moadde have, 

Gjensidighed, s. oftasasvuot. -gærdde gærddot, dakkat maidegen. 

Gjenskin^ 8. 1, bailtem; 2, nif- Sv. l,kerdot; kerdotei; 2, messet; 

tudbailtem. 3, gjenlage to Gange, mubbadastet; 

Sv. i, pai tem; 2, kikem. 4, gj^^tage tre Gange ^ kolmadastet. 

Gjenskrald, s. skaiggem. Gjentagelse, s. 1, baibmam; 2, 

Gjenstand, s. i, a§§e; 2, oabme; jifEam; jiv5adæbme; 3, gærddom; 

3, avnas. Gjenstanden for min Kjær* gærdotæbme. 

lighed, son, dat, gæn, maid rakisen (r/en^yen^^fe, s. balwalus balv- 

anam. valus vuosstai. 

Sv. ome. Gjentone, v. se gjenlyde^ 

Gj enslig 8. se Gjenvei. Gjenvei, s. 1, vuiggis luodak; 

Gjenstraale, s. suonjan 2, njulggis luodak. 

Gjenstraale, v. 1, suonjardet; Sv. mocos kæino. Gaa Gjenvei, 

2, Fuftodsuonjardet; 3, duvggit. 1, moco mannet; 2, mocetet. 

Gjenstraaling, s. 1, suonjar- Gjenvinde, v. 1, ruftudvuoitlet; 

dæbme; 2, ruftudsuonjardæbme ; 3, 2, ruftudfidnit^ 3, ruftud oa^^ot, j/en- 

guvggim. vinde sin Sundhed, sine Kræfter, 

Gjenstridig, adj. 1, navggas, diervasvuodas, apides ruftud oa^^ot. 

gjenstridige i det, som var deres Sv. 1, ruoptotog^ot; 2, famoi naia 

PUgt at gjøre^ navggasak dasa, maid pottet; 3, vist væjajet. 

berrigegje dakkat; 2, ga^ar. C/env«nde/«e,s. l,rufludvuoit- 

Sv. 1, startek; 2, torek. tem; 2, ruftudfidnim; 3, -oaj^om. 

Gjenstridigen, adv» 1, navg- Gjenvordighed, s. 1, vuos- 

gaset; 2, gaj^aret. 1, Navggasvuot; staigiettagævvad ; 2, likotesvuot. 

2, ga^arvuot Sv. 1, vuorrades; 2, ak^e; 3, vaive. 

Gjensvar, s. 1, vastadus; 2, Gjerde, 8. mdde, disse ere mine 

davestus. Gjerder , aididamdaklæk^ 2, gardde; 

Sv. 1, vas tales; 2, tavestem. 3, for Kvwget, ruotte; ruoddo. 



Gjerde 



232 



Gj«l 



Sv. 1, gærde; 2, hagan. 

Gjerde, v. 1, aiddot; 2, gard- 
dot; garde dakkat; 3, raottot, for 
Kvæget. 

Sv. 1, gardot; 2, kiddestet. 

Gjerdefang, s. 1, aidde-, 2, 
gardde muorak. 

Gjerne, adv. 1, mielast; miela- 
stes; buorre mielast; buorre miela 
mield, det gjør, vit jeg gjeme, dam 
mielast, buorre mielast dagam, aigom; 
2,miellasa^Jat; Ae//ere^buoreb mielast; 
mielasabbuid^ liellere end gjerne^ 
buoremus mielast; 3, miellaias, miel- 
lasaS, gjør du det hellere end han? 
dagakgo don dam miellasabbun go 
son? 4, hellere, auddal, jeg tager 
hellere Brød end Tobak, auddal laibe 
valdam go dubak; 5, helst, audamusta, 
helst, allerhelst gik jeg far dig i 
Styds, audemusta dunji manaSim sat- 
ton, sattoi; 6, galle, det tror jeg 
gjerne^ dasa galle jakam; for mig 
maa han gjerne reise- muo dilti galle 
oajgo vuolgget; 7, sagga, saggarak, 
jeg ønskede, vilde det saa gjeme, 
dam saggarakkan halidim, daltmn ; 8. 
davja, da vj arak, saaledes gaar det 
gjerne^ nuft davja, dayjarak, davja- 
musat gævva. 

Sv. 1, vaimost; 2, miela melte; 3, 
kalle kalle; 4, hellere, faut, hvorfor 
dræbte han liam ikke hellere? mastes 
i^i so kodde faut? fauten; jeg vil 
ikke gjeme, ib naie sita. 

Gjerning, s. dakko, den er en 
Mand, som gjør Mands Gjemingy 
olmai, gutte olmaivuoda dago dakka; 
2, duogje, at leve af sine Hænders 
Gjerning, giedaides dujin ællet. 3, 
i Gjerningen, duodalaj^at. 

Sv. takko. 

Gjerning smand , s* dakke» 

Gjerningssynd, s. dakkosuddo. 

Gjerrig, adj* hanes, j/errtjf imod 



sin Næsie, hanes guoibmasis; den 
Gjerrige er ikke meget bedre end 
en Tyvy hanes i læk sagga buoreb 
gosuol; 2, hanastalle. Fære^ handle 
gjerrig, hanastallat. 

Sv. hanes, 1, hanes i le suollegest 
ædna pareb; ahanes, ahnes; 2, håna- 
stalleje; 3, pattapelak. Hanastallet 

Gjerrigen , adv. hadnasei. 1, Ha- 
nesvuot; 2, hanastallam ; hanastallam- 
vuot. 

Gjest- guosse. Op f øre sig som 
Gjest, guossastallat. 

Sv. quosse. Quossastallet 

Gjeste, v. være til Gjest, guos- 
sot. Gjeste, (beværte,) guosotet 

Sv. quossot. Quossotet. 

Gjestebud, s. 1, hæjak; 2, ju- 
gahnas. 

Sv. 1, hæje; 2, jugelvas. 

Gjestfri, adj. guosetægje; 2, 
buorre matkkeolbmui vuosstai. 

Sv. quossoteje. 

Gjestfrit, adv. burist; matkke- 
olmuid burist vuosstaivalddet. 

Gjestfrihedy s. buorrevuot 

Gjestgiver, s. guosotægje balka 
audast. 

Gjette, v. arwalet, du skal sige 
tned et Ord, du skal ikke gjette, 
oft sadnai galgak cælkket, ik galga 
arvalet. 

Sv. 1, muQuet^ 2, arvetet. 

Gjetning, Gjetteværky s. arwa- 
lus; arwaladdam. 

Sv. arvatas. 

Gjev, adj. Siega. §iegavuot. 

Gjord j s. boagan. 

Sv. 1, auve; 2, jive. 

Gjorde, y. boakkanastet. 

Sv. kæcaldet. 

Gjæly adj. 1, luoppe, Mælkeko 
og Gjælkoy baScegussa ja luoppe; 2, 
SovSes; 3, stainak; 4, rodno, rudno. 

Sv. l,2opSes$ 2, stainak; 3, rodno. 



Gjttld 



233 



Gjøgle 



Gjældy s. 1, vælgge; tåge paa 
Ct/æld, vælgas valddet; betale paa 
Gjæld^ vælge ala mafsat; 2, ræssta, 
katnme iGjældy ræsta vaoUai Saddat» 
Komme, geraade iGjæld, 1, vælga- 
duwal, jeg er geraadet i Gjæld til 
Husbanden^ vælgaduwam læm isedi ; 
2, vælgaduddat, alle kom vi i Gjæld^ 
buokak vælgaduddaimek; 3, ræstaluv- 
val, {spille Bankerot), 

Sv. 1, veike j veikås valdet; velkit 
makset; 2, laiko, give efter Gjælden, 
laikob metetet. 

Gjældbunden, adj. 1, vælge- 
.vuluS; 2, vælgolas; vælgogas. Væl- 
golasvuotf vælgogasvuot 

Gjælde, v. mafsat, kvad gjælder 
det? maid mafsa? i en Henseende 
gjaldt han ikke imod dig saa meget 
som Spidsen af en Finger- oft daf- 
host i mafsam dust suorma gæSe; 
2, doattaluwut, hans Raad gjælder 
meget, sn arwalus sagga doattaluwu, 
mafsa ollo; 3, famo adnet, fainost læt, 
den Lov gjælder ikke mere^dX lakka 
i Sat ane famo; 4, adnet, Aan ^/Wrfer 
for en formuende Mand, javalaS 
olmajen son adnujuwn; 5, darbaset, 
her gjælder det at have Mod, dago 
roakkadvuotta darbaSuwu^ e^gaibedet, 
det er Penge, det gjælder om i Fer* 
den, rut de læ, mi mailmest gaibe- 
duwuy darbaSuwu; 6, guosskat, det 
gjælder mig^ dat munji guosska; 7, 
hædest læt, man slipper ikke, om 
det saa gjælder Livet, i læk bæssara 
lakkai, i vela hæg hædest» 

Sv. 1, makset; 2, joltet; 3, Sildet. 

Gjældfriy adj. 1, vælgetaga; 2, 
vælgekættai ; 3, vælgetæbme. 1 , Væl- 
gekættaivuol; 2, vælgetesvuot. 

Gjæ IdsbeviSfS. vælggedovdastus. 

Gjældsbrevy s. vælggegirjc. 

Gjætle, s. Ijsuovdde; 2, davUe. 

Sv. 1, suovdde^ 2, kaksem. 



Gjængerne, s. 1, niekke-, 2, 
sælggeniovdek; 3, i Fiskernes Ben- 
rulle^ dokko. 

Gjængs, adj. 1, jotte; 2, davjas; 

3, anolaS, gjængse Ord og Tale- 
maader, davjas, anolaS sanek ja sad- 
nevajasak; gjængse Sygdomme, davjas 
davdak. 

Gjærd, s. være i Gjærde, gægost, 
arvvalusast, rakadæmest læt; noget 
er i Gjærde, mikkege rakaduwum 
læ, dakkujuvvut galgga« 

Gjære, v. l,dnolddat; 2,baissat, 
Surbrød gjære, surresdaigge-laibek 
baissek; 3, baddat. 

Sv. 1, pradgetet; 2, sprigget; 3, 
pottaset; daige pottas. 

Gjæring, s. 1, duolddam; 2, 
baissam; 3, likkastus^ likkadæbme. 

Gjæ sp, 8. gavas. 

Gjæspe, y.g^ysisteiy han gjæsper 
og strækker sig saa smaaty son ga- 
vast ja geigistasta uccanaS. 

Sv. kaveslet. 

Gjæ sp en, s. gavastæbme. 

Gjø^ v. Siellat, jeg troede Hun- 
dene gjøede for, ad Ingenting, gad- 
dim bædnagid duSsid Sille. 

Sv. l,eællat; 2,huttet; 3,halketet; 

4, hampet; 5, rokot^ rokotet 
Gjø en, s. Ciellam. 
Gjøde, v. buoidodet. 

Sv. puoitotet 

Gjødning, Gjødett, s. 1, buoido- 
dæbme; 2, se Gjødsel, 

Gjødsel, s. 1, guomo; 2, mokke. 

Sv. mukko. 

Gjødsle, v. guomoid, mokkid 
borddet 

Gjødslen, s. guomoid, mokkid 
borddem. 

Gjøg, s. giek. 

Sv. gieka, Gjøgen slaar, gieka laiga. 

Gjøgle, v. ijdukuraddat; 2, læi- 
kaSet. 



Gjøgle 



234 



Gladelig 



Sv. 1, tokoret; 2, stoket. 

Gjøglelys, s. se Irlys. 

Gjørcj v. 1, dakkat, jeg gjør 
hvadjeg gjør, hvad Hjertet tilholder, 
dagam maid dagam, maid vaibmo 
doalla; gjøre sig friy ulykkelig, be- 
sujussi, oasetæbmen jeSas dakkat; 
gjøre og lade^ dakkat ja guoddet; 
gjøre Hvidt til Sort^ vielggad cap- 
paden dakkat; hvad har du gjort 
ved Barnet? maid lækgo mannai, 
mana vuosstai dakkam? gjøre Alting 
medy dakkat buok, maid ærrak dak- 
kck; hvad er derved at gjøre? mi 
dasa læ dakkat? gjøre Sit^ dakkat 
mi sust læ dakkat, mi su bagjelist 
orro; gjøre sin Næste Sorg, guoib- 
masis morraS dakkat; gjøre noget i 
Penge, ruttan maidegen dakkat; /ejf 
ved ikke hvad jeg skalgjøre af ham^ 
af det, im diede mannen mon su, dam 
dakkat galgam; jeg ved ikke hvor 
jeg skalgjøre af dem, af det, im diede 
gosa sin, dam dakkat; han ved ikke 
hvad han skal gjøre af^ med alle 
sine Penge- i son diede mannen son 
buok rudaides dakkat galgga^ gjøre 
sit JBedste, sin Flidy apides mield, 
vigSalet barggat dakkat; 2, raftet, 
hvad gjør du nu? maid don dal 
ravtak? 3, gjøre af en, doattalet; 4, 
gjøre af med nogen, hæggatuttet; 
5, gjøre det af med nogen, Silggit, 
det kan gjøres af uden Mellemmand, 
dat matta Silggijuvvut, dat læ Silg- 
gimest gaskolbmataga ; 6, gjøre op 
med nogen, logo dakkat guimines; 
7, gjøre ved, for^ asSalaS læt, det 
kan jeg ikke gjøre ved, for, im 
dasa læk aSSalaS; 8, gjøre ved, a, 
diwot; 9, b, buorredet, gjøre ved 
et Bord, bævde divrot, buorredet; 

10, ikke ville luwe med en Sag at 
gjøre^ i routtom aSSai aigo mannat; 

11, gjøre nogen imod, moaratuttet^ 



gjøre noget tmod ens FUlie, dakkat 
maidegen guoimes dato vuosstai; 12, 
gjøre Sit til (at noget kan ske,') væk- 
ketet; 13, gjøre Følge, Følgeskab, 
Selskab med, guoibmen mannat; 14, 
gjøre en Selskab, gallitet; 15, gjøre 
Regning paa^ a, doaiwot; 16, b, 
vuorddet; 17, gjøre sig til af, 
goargodet, lian har selv gjørt sig til 
af, at min Datter elsker ham, je§ 
læ goargodam, åtte muo meid su æcca; 
18, gjøre sig til af noget^ jeSas 
goargotet mastegen. Have noget at 
gjøre^ 1, dakkamus; 2, fidnomuS, 
hvad har du her at gjøre? mi dast 
dust læ dakkamuSsan, fidnomuSSan? 
mi dakkamuSaid, fidnomuSaid dust 
dast læ? 

Sv, 1, takket, lade gjøre, takkatet, 
jeg skal lade gjøre mig et Kar, tak- 
katet kalkab kareb allasam; 2, risot, 
gjøre med Hast, riso toUob! gjør 
Maden hastig færdigl riso mallaseb I 

Gjøren, s. dakkam^ Gjøren og 
Laden, dakkam ja guoddem. 

Gjører, s. dakke. 

Gjørlig, adj. 1, dagatægje; da- 
gatatte; 2, dakkam lakkai; 3, dakka- 
mest læt, forsaavidt det er gjørligt, 
dademield go dakkamest læ; 3, gjør^ 
lige Synder, dakkosuddok. 

Sv. takketakes. 

Glad, adj* illui, illolaS, en glad 
Dag og et glad Hjerte- illolaS bæivve 
ja illolaS vaibmo ; 2, blive glad, illoi 
§addat^ være glad, ilost læt; blive, 
vatre glad over noget, illoi Saddat, 
ilost læt mastegen. 

Sv. 1, arvos, arves; 2, avos, avos 
peive ja avos vaimo^ avotakes; 3, 
vuolas. 

Glad, adv. iUola^at. 

Sv. keijan, jeg er glad ai jeg kom 
tillands^ kerjan potib kaddai. 

Gladelif, adj. illolaS. lUolaS^at. 



Glands 



235 



Glide 



Glands j s. 1, Suovgas; 2, 9oav-> 
vom; 3, cuvggelvuot 

Sv. 1, kikem^ 2, kikokvuot; 3, 
quokem. 

Gl ane j v. Salmid caggat. 

Glar, s. se Glas. 

Glas, s. las, lassa. 

Sv. 1, glas; 2, liægnak, liængak* 

Glat, adj. 1, livtes, glat høvlet, 
livtes vullujuwum ; 2, lagjad, et glat 
Skind, lagjad nakke; 3, snavggad og 
njavggad, am Dyr, glat, naar JBao" 
rene ligge- snavgad go guolgak væl- 
Ihot orruk; 4, jalgad, (slet); 5, §al- 
lad; 6, jotlel, glatte Tunger, Ordj 
jottelis njuof&amak, sanek; 7, njala- 
kas, glat Fei^ njalakas luodak; 8, 
njuopadakis, det er glat under den 
ngfaldne Sne^ njuopadakis læ odda 
facai vuold; 9, glat under Sneen^ 
lavkke. Et glai Sted, njuoppatak. 

Sv. 1, slajok, slajet; 2, jalg, (/Vpvn, 
slet}$ 3, njokok, om Haaret-j 4, 
njappat, glat far Føddeme, njappat 
le juolkit; 5, njalkes, en glat Is, 
njalkes jægna^ 6, Salla. 

Glatj adv. 1, liflaset; 2, lagja- 
rfe/,* 3, snavgadel; 4, Salladet; 5, 
jottelet^ 6, njalakasat; 7, njuopadak- 
kaset. 

Glathed, s. 1, livlesvuot; 2, la- 
gjadvuot; 3, snavggadvuot; 4, §al- 
ladvuot^ 5, jottelvaot; 6, njalakasvuot; 
7, lijuopadakisvuot. 

Glatte, v. l,Iiflit; 2, livtasmattet; 
3^ jalggit; jalggedet^ 4, njavgudattet. 

Glattes, blive glat, iy livtasmet; 
2, jalgudet; 3, njavgudet. 

Glatten, Glatning, s. 1, liflim; 
2, livlasmattem ; 3, jalggim, jolgg^- 
dæbme, 4, njavgudattem. 

Glathaarety adj. 1, snavggad; 
2, njavgad. 1, Snavggadvuot; 2, 
njavgadvuot. 

Glemme, s. vajaldubme. Gaa i 



Glemme, bagjel oaivemannat; det er 
gaaet mig af Glemme, vajaldattam 
læm. 

Gtemme^Y. vajaldattetjVgr glemte 
at spørge^ vajaldattim gaSSamest ; va- 
jalduttet. Glemmes, vajalduvvat. 

Sv. vajaldattel; ojaldaltet. 

Glemsel, Ctlemmen, s. vajal- 
dattem; vajalduttem. Vajaldubme, det 
vilde være godt om det blev glemt, 
kom i Glemmebogen^ buorre lifSi 
go dat vajaldubmai SaddaSi. 

Glemsomy adj. 1, vajaldakis; 2, 
vajaldatte; 3, muitotæbme. 

Sv. 1, vajaldakis; ojaldakis; 2, 
muitotebme. 

Glemsomhed, s. 1, vajaldakis- 
vuot} 2, vajaldaltamvuot; 3, multotes- 
vuol. 

Glid, s. 1, jotto, komme paa Glid, 
jottui bæssat; 2, jottem. Komme paa 
Glid, joltat 

Glide ^ v. 1. jottet, Koppen glider, 
litte jotta; 2, mannat, Tiden, Livet 
glider hen, aigge, ællem jotta dokko*, 
Baaden glider hen over Bølgeme, 
vanas baroi ald jotta ^ Arbeidet vil 
ikke ret glide, barggo i rieftoi jottet, 
mannat aigo; 3, vældetet, naar Vejen 
er ujævn, glider Foden, go Corrold 
læ balgga, devælSetjuolgge; væl^Cet, 
Øxen gled ifra Træet, afSo vcl6i 
muorast^ 4, Salggat, Renbæltet gled 
af, oagotas Salgai; Slwden glider 
ned i enhver Fordybning, geris 
5algga juokke roggai ; iJalgetet, jeg 
gled ned i Bækken til Knwet, Sal- 
getim fielbmai Zibbi ragjai; 5, njap- 
paset, Bæltet, Strømpene glede ned, 
boagan, suokok njappasegje vuolas; 
6, navddaset, naar Foden glider 
snubler man, olmuS vicggas go juolgge 
navdas; 7, nallaset. 

Sv. 1, njalkestet; njalket; 2, njap- 
petet. 



Glii 



icr 



236 



Gnavc 



Glimmer, s. 1, 3ægjam; 2, 
gom. 

Glimre f v. 1, Sægjal; Sæjaidet; 
2, Sælggot*, Selgudet; 3, Sællot. 

Sv* 1, kiket; 2, paitet. 

Glimrende, adj. Sægjad. Sæ- 
gjadet* Sægjadvtiot. 

Sv. kikok* 

Glimr en, s. i, Sægjam; Sæjai- 
dæbme; 2^§æIggom; §elgudæbme; 3, 
iællom. 

Glimi, s. baitem. 

Sv. paitem. 

Glimte, v. baittelet^ baitestet. 

Sv. paitet 

Glindse, v. Soawot, Soawat 
Glindsende, Sægjad. 

Sv. kiket Kikok. 

Glip, adv. ffoa glip of noget, 
duSSen Saddat, mannat mastegen. 

Glippe, v. 1, vælttet, Haabet 
glippede, doaiwo veiti; 2, navddaset, 
Øxeskaftei glippede, afSonadde navd- 
dasi. 

Gloy s. se Glød. 

Glo, v. gavkkat, hvad glar du 
efter? lian glor for at se paa dig, 
maid don gavkak? son gavkka gæScat 
du ala. 

Gloende, adj. se glødende^ 

Glubende, adj. 1, borre; 2, gai* 
kodægje. 

Sv. porotakes. 

Glubsky adj. njielle. 

Sv. njælatakes; njælanje. 

Glubskhed, s, njiellamvuot. 

Glug, s. raiga3. 

Sv. raikke. 

Glunt, s. gandda, Glunter kaldes 
halwoxne Brenge, ganddan goSSu- 
jnwujek bælleSaddo barnek. 

Glæde, s. illo, illuivuot; illos- 
mæbme. 

Sv. i, avo; 2, Sabmahem. 

Glæde j v. 1, illodattet; 2, illos- 



mattot. Glæde sig, glædes, 1, illo- 
det; 2, illosmet. 
Sv. avo tet; avodattet. 1, Avosetf 

2, avotallet^ 3, kerjotet; 4,sabmahet 
Glæden^ sA,i\lodMemi 2ji\\os^ 

mattem. 1, Ulodæbme ; 2, illosmæbme. 

Glædelig, adj. l,iliolag; 2,illo- 
datte. 

Sv. avos. 

Glædeløs, adj. 1, illotæbme; 2, 
ilotaga. niotesvuot Gjøre glædeløs, 
berøve en sin Glæde^ illotattet. iZe- 
røves sin Glæde^ blive glædeløs, ilio- 
tuwut. 

Glædesdag, s. illobæiwe. 

Glædskaby s. 1^ illo; 2, iUolaS-- 
vuot; 3, havskudak. 

Glætsker, s. 1, gek; 2, jække. 

Glød, Sy hilla. 

Sv. 1, hila; 2, sila. 

Gl øde 9 v. blive^ være glødende, 
ij accaget; 2, hilaiduwat. Brandene 
gløde, raddek hilaiduwek. Gløde, 
gjøre glødende, 1, accagaltet, Jeg 
glødede Jernet^ accagattim ruovde; 
bringe Gløden til at gløde, acca- 
gattet hila; 2. hilaiduttet; 3, cagatet 

Sv. 1, cakkejet; 2,§ilaiiet^ 3, ildot 
Silatet. 

Gløden, s. 1, accagæbme; 2, 
hilaidubme. 1, Accagattem; 2, hilai- 
duttem. 

Glødende, adj. 1, accagas, jrfo- 
dendeJem, accagas ruovdde ; 2, hilla- 
laS; 3^ cakkis, rød, glødende Rødme, 
rufsis, cakkis roadde; 3, caggad, glø^ 
dende som en Glød, naar den bliver 
glødende, caggad dego hilla, goas 
cakkid; 4, buoUe. 1, Accagas vuot; 2, 
hillalaSvuot; 3,cakkisvuot^ 4ybuolle- 
vuot. 

Sv. 1, acek, aceken takket; 2,ildo- 
jes; 3, cakkeles; 4, puolleje. 

Gnave, v. 1, gakkat; 2, cappat; 

3, gerrit, Slusen gnaver paa kjødet. 



roavc 



237 



God 



sapan gerri birgoid; 4, jurssat, jeg 
kan ikke spise, jeg maa gnave^ im 
sale borrat, fertimjurssat; 5, goddet; 
6, skuppit, Siøvlerne gnave Benene^ 
sUvelak gekkek, skuppijek julgid; 7, 
goarrat; 8, garhasattet^ 9, se skjænde. 
Gnaves, garbaset* 

Sv. 1, soppet; 2, porret, en Sten 
f Skoen gnaverFodenf kedkaS kab- 
makesne jaolkeb porra; 3, cæpet, 
Musene gnave, snjærab cæpeh; 4, 
skuopet, karvob kroppeb skuopeb. 

Gnaven, s. 1, gakkam; 2, cap- 
pam; 3, gerrim; 4Jurssa[n; 5, god- 
dem; 6, skuppem; 7, garhasattem* 
Garbasæbme* 

Gnaven, adj. se vranten. 

Gnid^ s. divros. Faa Gnid, 6iv- 
rostuvvat. Foraarsage Gnid^ 6ivro- 
stuttet. Sv. Saros* 

Gnide, v. i, ruwit, gnide det^ 
som er haardt, for at det kan bUve 
hlødt, ruwil mi garra læ, vai dibma; 

2, gnide saa det knuses, njavddet; 

3, skadnit^ 4, gnide Fiskegarn i 
Sne, osvodet. 

Sv. 1, ruvet, provet, gnide Hæn^ 
demej kætit provet; 2, kocot. 

Gni den. Gnidning, s. l,rovvim; 
2, njavddem; 3, skadnim; 4, osvo- 
dæbme. 

Gnidsk, se Gnier. 

Gnidsely s. giS^am, Tænders 
Gnidset, ban! giSSam. 

Sv. kriSSem. 

Gnidsle, v. gi56at. 

Sv. 1, krislet; 2, njikot. 

Gnier, s. 1, diggar; 2, gnidjar. 

Sv. 1, saige; 2, kace. 

Gnieri^ s. 1, diggarvnot; 2, 
gnidjarvuot. 

Sv. saigastallem. 

Gnist, Suodnam. 

Sv. Snona, Suonem, skgde Gnister, 
Caonemit kaSetet; Suonak. 



Gnistre, y, l^garggit, Gnistertie 
gnistre, Suodnamak garggek; gargetet, 
Ilden gnistrede af Øxen, avsost dolla 
gargeti; 2, Cidggat, Tiden gnistrer^ 
dolla ^idgga^ Sadgget; 3, bækket; 
4, roossot; roosadet. 

Sv. 1, oset, tolla osa; 2, Suonaket. 

Gnistren^ s. i, garggim; gar- 
getæbme; 2, cidggam; Sadggam; 3, 
bækkem; 4, roossom; roosadæbme. 

Gny, s. slabma. 

Sv. klibma. 

Gnælle, v. l,liessket^2, lædnjot; 
3. Sæikket. 

Sv. 1, valot; 2, valatet. 

Gody adj. 1, buorre, han er mig 
god, son læmunji buorre ;j7orf^//en/ 
buorre ækkedl i god Tid, buorre 
muddost^ gjøre godt, burid buorre 
dagoid dakkat; god for Smerte, 
buorre bafOasi; det er nogel bedre 
(at leve^ i Polmak, buorebuS dille 
Polmagest; min Gode! buorraSaml 
det er nok godty men ikke godt nok, 
læ galle buorre, mutto i rieftoi buorre ; 
holde sig for god til noget, je5as 
appar buorren masagen aduet, lokkat; 
megei god^ buorak; 2, baras, du er 
allerede god dertil, don jo læk baras 
dasa^ bare; barbe; i^siegei^femgode 
Mil, vil giega bædnegullam : der er 
endnu et godt Stykke at gaa, ain 
læ giega gaskva33et; 4, fcerfre, adab, 
Foden er lidt bedre, adabus læ 
juolgge; det vilde være det bedste 
Sted, dat lifSiadamus sagje; 5, asSa- 
laS, (skyldig,^ de vare lige gode i 
den Misgjerning, si legje ofl aSsa- 
lagak dam værredakkoi; 6, give en 
en god Dag, i gæstegen fuollat; 7, 
det hai' gode f^e/e, dertil er gode 
Raady i læk vades ; 8, det har god Tid, 
i læk hoappo, hoapost; assta galle or- 
rot; 9, være god f or^ a, vægjet, (jstatid 
til)\ 10, b, dokkalaS, (dygtig'), Anse 



God 



238 



Godhjerti j;hed 



for jro<I,buorraSet; buorraSavSel. Tage^ 
antage for god^ dokkitet, neppe ari' 
tager jeg den JUad for god nok til 
at spise- illa dokkitam dam borramuS 
borrat. Blive god, bedre, 1, buor- 
ranet^ 2, blive bedre efter ai liave 
været afsindig^ daiketet; være snart 
saa, snart saa, daikatallat. Gjøre god, 
bedre, buorredet^buorebdeLlfeArmrf/e 
godty buorastet, du behandler mig 
godty don muo saggtt buorastak. 
God Behandling, buorastæbme. 

Sv* 1, paore; puoreben tab anab; 
blive bedre tilsindsy puorebu miælai 
potet; puorak; god Dag I puoraikl 
Jeg har ikke seet noget Godt af dig, 
ib mon to puorit leb vnoidnam; bedre, 
bedst, pareb, parahamus, paraimus; 
2, aidagas, (gunstig). Det, som er 
bedre, parates, jeg har intet Bedre, 
i le musne parates. Puoranet, hans 
Levnet har forbedret sig, puoranam 
le talle so viesom lake ; paranet^puo- 
rot. 1, Puoretet^ 2, puorotet. 

Gode, s. 1, buorre, det høieste 
Gode, alemus buorre ^ det kom mig 
tilgode, dat munji bnorren bodi; 2, 
holde en noget tilgode, gillat, gierda- 
va^Jan gillat; 3, have noget tilgode 
hos en, marsataddamui adnet gæste- 
gen y jeg har 10 Spesier tilgode hos 
dig, don læk munji 10 spesig væl- 
golaS; 4, gjøre en tilgode, guosolet 
guoimes^ 5, gjøre sig tilgode med 
Mad og Drikke- diervasmattet jeSas 
borramuSain ja jukkamuSain. Med 
det Gode, buri, betaler du det med 
det Gode? mavsakgo dam buri; bu- 
rild; buri sagai. 

Sv. puore; med det Gode, puri; 
puori Sada* 

Godt, adv. l,burist, han tror at 
gjøre Alting bedre, son gadda buok 
buorebut, -bun dakkat; nu har han det 
bedre, dai buoreb dille sust læ ; idag 



er det bedre, noget bedre med den 
Syge, odna læ bnocce buoreb, buore- 
buS, buoreb, buorcbu3 guvllui; atbe- 
nytte en Ting det bedste man kan, 
adnet maidegen buoremusat go væjo- 
laS; som jeg bedst gik, buoremusat 
go vasjemen legjim^ godt I godtt 
buristl buristl 2, bedre, adabut, min 
Fader befinder sig lidt bedre end 
min Moder, adabu^Jat vægja aS2am 
go ædnam; ikke med det bedste! i 
buoremus lakkai! 

Sv. l,puorest5 puorakit, 5aflfiie<jr«l 
bedre, tatte puorebut^ 2, aimolaka, 
han lever ikke saa godt, i sodn 
aimolaka vieso; han opfører sig ikke 
godt mod sit Medmenneske, i sodn 
aimolaka quoimines tomote. 

Godhed, s. 1, buorrevuot; 2, 
buorre, mange Tak for alle Eders 
Godheder, gittos ædnag buok bunn- 
ædek; 3, barasvuot; 4, buorre miella, 
have, føle Godhed for nogen, buorre 
miela gæsagen adnet. 

Sv. 1, puorevuot; 2, puore, ved 
sin Godhed erholder han hvad han 
vil, puorinas sodn o^^o mab son 
sitta; 3, lasska; lasskem. 

Godartet, adj. l,buorrenallalaS; 

2, buorrelagaS; -lagan, dette er ett 
godartet Sygdom, dat læ buorrela- 
gan davd. 1, BuorrenallalaSvuot ; 2, 
-lagaSvuot. 

Goddædig, adj. se godgjørende. 

Godgjørende, adj. buriddakke; 
buorredakke. 

Sv. puoretakke; puoretakkeje. 

Godgjørenhed, s. 1, buorre- 
vuot; 2, buorredakkamvuot. 

Godhjertet, godhjertig, adj. 1, 
buorrelundulaS; 2, buorrevaimolaS. 

Sv. puorevaimolaS. 

Godhjertig he d, s. 1, buorre- 
luonddovuot; 2, buorrelundulaSvuot ; 

3, buorrevaimolasvuot. 



Godlidendc 



239 



tiraane 



Godlidendc, adj* liegos. Lie- 
goseU Liegosvuot. 

Godmodig, adj. 1, buorremiel- 
lalaS; 2, buorrenallalaS. 

Godmodigen, adv. ustebla|3al. 

Godmodighed, s. 1, buorre- 
miellalalvuot; 2, buorrenallalaSvuot. 

Gods, s. 1, ællo; 2, daver^ 3, 
galvok, lijøbmands Gods, gavppe- 
olbma galvok; 4, ædnamællo, ædnam. 
Som har Gods, ællolai. 

Sv. 1, taver $ 2, kalvo; 3, oses. 

Godsejer, s. ædnamised. 

Godslig^ adj. 1, smawadakis; 
-dakkel ; 2, -rakis; 3, smatrakis, gods- 
lig og beskeden, smawadakis ja vuol- 
legaS. 

Godsligen, Bidy. smawadakkaset 

Godslighed, s. 1, smawadakis- 
vuot; -dakkelvuot; 2, -rakisvuot; 3, 
smatrakisvuot. 

Godtbefindende, s. se Fot** 
godtbefindende. 

God te j gotte sig, v. suottastallat. 

God ten, Go/^e», s. suottastallam, 

Godtgjøre, v. 1, mafsat, godt- 
gjøre en for sin Umage, gæsagen 
vaivesmarsat; 2, duodaStet; 3, dævd- 
del, godtgjøre sit Vdsagn^ sanides 
daoda^tet> dævddet. 

Sv. makset 

Godtgjørelse^ s. 1, mafsam; 
mafsamuS ; 2, duodaStæbme ; 3, dævd- 
dem. 

Sv. puottosnak. 

Godtroende, adj. 1, jakkolaS; 
2, jakkiS. 

Godtroenhed, s. 1, jakkamvaot; 
2, jakkolaSvuot; 3, jakkiSvuot. 

Godvillig, adj. buorredattoIaS. 
BnorredattoIa^atBuorredattoIaSvuot. 

Sv. oskok. Miælekt^ miælelest. 

Gold, adj. 1, Saddotæbme, golde 
Marker, Saddotes ædnamak; Saddo- 
tåga; 2, se GjæL §addotesvuot. 



Sv. Saddeteke; Saddetkenna. 

Gomme, s. se Gumme, 

Gor, s. se Gaar. 

Gran, adj. 1, 6uorgad, jrraajHaar, 
naar Haarene hvidtne af Alderdom, 
curgis vuovtak, go vuovtak boares- 
vuodast vilgudek; 2, ranes, graa 
Farve, ranes ivdne. Et graat Dyr, 
ranok. 

Sv. 1, Suorkok; 2, Snorre; 3, gra- 
ves; graves, Snorre vuoptek. 

Graat, adv. 1, duorgadet; 2, 
radnaset. 1, Cuorgadvuot; 2, ranes- 
vnol. 

Graad, s. 1, Sierrom; 2, gan- 
jaldæbme; 3, T\iiom\ briste iGraad, 
Sierro-, ganjaldi^goattet. 

Sv. 1, derom; 2,valom; 3, njissem. 

Graadig, adj. 1, borriS; 2, jng- 
niS, et graadigt Menneske, borrii, 
jugnig olmnS; 3,»vnovddai; 4, goartte. 
Blive, være graadig, 1, juogf|adet$ 
2, goarttot. Gjøre graadig, goart- 
todet 

Sv. 1, vuobda;,2, viækaporreje. 

Graadigen, adv. borriSIakkai. 

Graadighed, s. 1, borriSvuot; 
2, jugniSvuol; 3, vnovddaivuot. 

Sv. rnnk. 

Graah wrdetj adj. Surgisvuov- 
tasaS. 

Graameise, s. Sv. kasepia. 

Graane,y. 1, Surgndet, Skjægget 
er graanet, skavSak læk Surgudam ; 
2, ranudet, Haren og Rypen graa- 
ner, blive graa om Faaren, njoam- 
mel ja rievsak ranud giddag. Bringe 
til at graatie, 1, Surgndatlct, Sorg 
og Alderdom gjør Haaret graat, 
mora§ ja boaresvuotta vuovtaid Sur- 
gndatta; 2. ranndattet. 

Sv. 1, Snorketet, Snorotet, fTovecIe^ 
er blevet graat paa ham, oive le 
suste Suorotam, Snorkotam; Sorranet; 
2, gravot. Synes graa, gravahet. 



Graaskind 



240 



Graye 



Graasktnd, s. hnittar. 

Sv. hui lur. 

Graaværk, s. oarre. 

Sv. 1, orre; 2, kittelas, 40 Styk- 
ker Graavcerky onrekittelas ; 40 
Stykker Ræveskind^ repikittelas* 

Grad, s. 1, made, i den Grad 
stærky aty dam made gievr, åtte; 2, 
muddo, i den Grad ulykkelig^ at, 
dam muddoi, muddost oasetæbme, åtte; 
i lige, tnindste, største Grad, ofl, 
ucemu5, sluorramus muddost ^3, buolv, 
t Stægtskab^ 4, ærotus, (Forskjæl^) 
der ere Grader i Sundhed, Lær- 
dam^ ærotusak læk diervasvuoda sist, 
oappavasvuoda sist. 

Gradevisy adv. maqistaga ma- 
qistaga. 

Gram, adj. vasSalag. 

Sv. nirbmok. 

Gramse, v. doppit. 

Gran, s. 1, rip, rippa, rippagæ56e, 
ikke et Gran, ikke det aliermindste^ i 
rippagæ56e, i ucemuSge; 2, at bie et 
lille Gran, ucca bodduS vuorddet 

Sv. rip, ripag* 

Gran^ s. guossa; gosa» 

Sv. kuosa; en tør Gran^ ruotko. 

Grande, s. se Nabo. 

Grand, adj^ darkel. 

Grandt, adv» 1, darkeki; 2, 
burisl. . 

Grandgivelig, adj. 1, almos; 
2, diedolas; diettelas, det er grand-- 
giveligt, ai han har tåget feil, almos, 
diedolaS læ, alte san læ mæddadam. 

Grandgiveligen, adv* 1, almo- 
set; 2, Sielgaset; 3, dæwasi. 

Grandgivelighedy s* 1, die- 
dolasvuot; 2, Sielgasvuot. 

G r €1 1» /{ ^5 e e n cf e, adj. buristoaidne, 
den grandtseende JUenneskekjender^ 
buristoaidne olbmuiddiette. Grandt- 
seenhed, buristoaidnemvuot. 



Grands ke, v. 1, darkkot, Jeg 
grandsker dine Ord, darkom du sanid ; 
darkotet, grandske og fritte, darkotet 
ja jæratet; darkodet; darkostet; 2, 
dudkkat, grandske og pønse, dudkkat 
ja smiettat; dudkatet, grandske og 
undersøge, dudkatet ja cogardet 

Sv. ocatet. 

Grandsker, s. 1, darkko; dar- 
kotægje; darkodægje; darkostægje; 

2, dudkkej dudkatægje. 
Grandskerblik^ S. 1, darko- 
dægje-» 2, dudkatægje gæSadæbme; 

3, darkkodam-, dudkkam gæ6adæbme. 
Grandsken, Grandskntng, s. 1, 

darkkom; darkotæbme; darkodæbme, 
Guds Ords Grandskning, Ibmel sanid 
darkodæbme ;darkostæbme; 2, dudk- 
kam; dudkatæbme; dudkatus, han 
paabød Grandskninger og Efier^ 
spørgslerj son go6oi dudkatusaid ja 
jæratusaid. 

Grandskningsevne, s. 1, dar- 
kodam-, 2, dudkkam jierbme. 

Grankongle, s. bacak. 

Sv. paca, pacek. 

Grankvister fulde med Bar, 
s. Sv. låvetak» 

Granskov, s. guossavuobme. 

Sv. 1, kuosest, kuosestak; 2,kuo- 
savuome« 

Gr an træ, s. guossamuor. 

Grantømmer, s. guossahirsak. 

Gravy s. 1, havdde; 2, rogge, 
Sand- Vandgrav, saddo- 2accerogge. 

Sv. 1, haute 5 2, rogge; 3, kalme; 

4, palok; 5, gruopta. 

Grave, v. 1, goaiwot, grave en 
Grav, rogge goaiwot; 2, rappot, 
VI gravede ved Siden af hinanden^ 
jeg til min Søn, han til sin Sviger- 
moder, moi baldai ravoime, mon bard- 
nasam, son vuodnasis; 3, roggat, grave 
Grave, havdid roggat, rappot; grav 
op lidt Ild til min Pibe, rogast muo 



Grave 



241 



Griben 



bippoi doUa; 4, grave i Sneen efler 
Mose, am Renen, Segfardet. 

Sv. 1, paletf 2, avet; 3, rogget; 

4, javestet. Som kan graves, pale- 
takes. 

Graver, s. l,goaiwo; 2,rappo; 
3, rogge; 4, goaivvom-, rappom-, 
roggam olmai* 

Gravning, s. 1, goahrvom; 2, 
rappom^ 3, roggam. 

Gravfred, havdderaffhe. 

Gravminde, s. havddebasje. 

Gravskrift, s. havddeSaL 

Gravsted, s. havddesagje. 

Gravstikke,. s. 1, rogganas; 2, 
roggamruovdde. 

Sv. sacemroute. 

Gravøl, 8. havdadmne hæjaku 

Greb, s. hark* 

Greb, s. 1, doppim; 2, valddem; 
3, se JBank'^ 4, vide det rette Greb 
paa naget, diettet moft rieftes lakkai 
mænnodet mainegen; have det rette 
Greb paa noget^ adnet rieftes diedo 
moft mainegen mænnodet. 

Gren, g. 1, oafse, hænge naget 
paa en Gren, oafsai maidegen bigjat; 
2, suorgge. Grene sig, blive grenet, 
\, oafsot; 2, sorgidet Som ingen 
Grene har, er uden Grene, oavse- 
tæbme. Miste, berøves sine Grene, 
oavsetawnt. Berøve (et Træ sine) 
Grene^ oavsetuttet* 

Sv. 1, okse; 2, snorge; 3, suore, 
denne Elv har mange Grene^ modde 
suereh læh tane ænon; 4, harreje; 

5, karek. Suorgot; suorgetet. Akse- 
tebme. 

Grene, 8. uldent Dwkken, reidno. 

Sv. 1, okkel; 2, krano. 

Grene-t, adj. 1, oafsai; 2, som 
har kragede Grene, roanccai; 3, 
badnasaS, tagrenet Fork, guoftbad- 
nasaS hares. Oafsaivuot. 

Norik-lmppitk Ordbog, 



Sv. 1, oksai, oksek; 2, suorgek* 
Gribe, v. 1, doppit, (grrt6Aiim am 
Halsen 1 doppi su ^ævat birral 2, 
valddet; 3, gribe i Luften, i Farten, 
i det naget falder, rinder, triller, 
duosstot; 4. gribe efter, happaratlet, 
jeg greb efter og fik Tag i, happa- 
rattim ja hapetim; happelastet; 5, 
bavrastet; 6, gribe med Kløer, ga- 
3astet, Falken greb Rypen, falle 
rievsak gasasti; 7, goawot, Ørnen 
griber Fuglene, goasskem loddid 
goavvo; gribe fat i Haaret, vuov- 
taid goawot gid 5 8, gribe efter med 
udspilede Klør, raivastet, ravjastet; 
9, gribe en under Armene, vækketet; 
doarjot; 10, gribe om sig, viddanet; 
JldeH, Sygdommen greb mere ag mere 
am sig, dolla, davd viddani ja vid- 
dani, viddasabbuid viddasabbuid manai; 

11, gribe sig an, ælSaret barggat; 

12, gribe til at gjøre naget, riebmat; 
gribe til Flugten, riebmat batarussi 
mannat; bataraddaSgoattet; disse tre 
Bjul gribe ind i hverandre, dak 
golm jorrelak doppijek, valddek nubbe 
nubbai; 13, gribe en Sag an, alge- 
tet. Gribes, 1, doppi taddat; 2, fati- 
taddat, han blev grebet i Tyveri, 
suoladedin doppitaddai, faUtaddai* 

Sv. 1, toppet; 2, tnobbetet; 3, 
sorjot, gribe med JKløeme, Haan* 
den, kasi, kéetin sorjot; 4, gribe efter, 
hapadet; 5, Saukestet, gribe til^ 6, 
valdet; 7, ripset; 8, gribe sig an, 
kæSelet famost vigget; 9, gribe an 
en Sag, alget, algetet. 

Griben, s. 1, doppim; 2, vald- 
dem; 3, duosstom; 4, happarattem; 
5, happelastem; 6, havrastæbme; 7, 
gasastæbme; 8. goawom; 9, væk- 
ketæbme; 10, doarjom; 11, vidda- 
næbme; 12, algetæbme. 1, Doppi- 
taddam^ 2, fatitaddam. 

16 



Grirsk 



242 



Grumse 



Gridsk, adj* i, halidægje; 2, 
vainotægje* 

Sv* 1, yaimok 2, hanes. 

Gridskhed, s. 1, halidæbine; 2» 
vainotæbme. 

Grim, adj. fasste* Fftstet Fa- 
stesvuot. 

Grimase, s. nirwom; nirvotad- 
dam. Gjøre Grimaser, nirvotaddat 

Grime ^ s» bagge. L^egge CMme 
pauy baggotet. 

Sv. l,pagge; 2, vaognes, hvormed 
Hunden hindres fta al bide Re* 
nene. Ltegge Grime paa, 1, pag« 
gotet; 2, vuognestet; vuognetet. 

Grin^ s, nirwom. 

Grind, g. rid, ridda, føre Faa- 
rene i Grinden^ labbaid riddi doalwot 

Grindstok^ s. riddabanek, /^am^ 
mene stikke Hovedeme imellem 
Grindsiokkene^ labbak oividæsek cak-« 
kek riddabani dada» gaskal. 

Grine, v» l,nirwol, hvatl griner 
du af der? maid nirvok dast? 2^ 
curccat; 3,§iggudet; 4, vise Tænder^ 
njæsjet ; 5, vi35el, om Hunde, Ræoe. 

Sv« 1) njisset; njiset, snerset, vise 
T<md^, panitsnerjet; 3, nædostallet4 

Grinen, «, 1, nirwom; 2, cufc- 
cam; 3, Siggudæbme. 

Grinet, adj. i, nimmurakis; 2, 
Siggudægje. 1, Nimmuram-, 2, bælk^ 
kamlabkai. 1, Nimmurakisvnot; 2, 
bælkalajvuot. 

Gro, v. 1, gaddat, Græsset gror, 
rasse Sadda; 2ySZY\oi^ (heles), Saa- 
ret gror, hawe savvo. 

Sv. 1. Saddet; 2, sawet, Saaret 
er allerede groet tit, juo le tat have 
sawam. 

Groning, s. 1, Saddam; 2, sav- 
vom. 

Grov, acy. ly gULormes^ Melet var 
grovt, guormes læi jaffo; du er 



temmelig grav i dine Vdbrgk, don 
læk melgad guormes sagaidassad; 2, 
hurvvai) en grov Pels, hurvas bæsk ; 
3, roates, motes; 4, hirbmad, en 
grov Synd, hirbmad suddo. Anse 
for grov, guorbmaSet. BUve grav, 
grovere, 1, gaormasmet. Huden er 
beggndt at blive grov, likke læ guor— 
masmaSgoattam^ 2, hurwot. Grføre 
grov, grovere, 1, guormasmattet, 2, 
hurvodet. 

Sv. i, gruopes; 2, torssok^ 3, 
kassa, en grov Stemme, kassa kiæl; 
kassok* 

Grovt, adv. 1, guorbmaset; 2, 
hurwat; 3, roattaset. 

Grovhed, s. l,gaormesvoot; 2^ 
hurwaivuot; 3, roatesvuot. 

Groveligen, adv* hirbmad lak- 
kai; hirbmadet. 

Gruj s. i, hirbm; 2, ballo. 

Grube, 8. rogge. 

Sv. 1, rogge; 2, palat. 

Gruble, v« lossis jurddagid adnet 

Grubler, s« lossis jurddagid adne. 

Grublen, Grubleri, s* lossis 
jurddagak. 

Sv. losses uSSolmes. 

Grud, s. se Grus. 

Grue, v. I5 suorgganet; 2,baUat. 

Sv. pallet. 

Gruelse^ Gruen^ s. i^ suorgga- 
næbme; 2, bailam. 

Gruelig, adj. Ij hirbmad; 2, 
suorgadlaS. 

Sv. 1, harbmes; 2, vuovdnai* 

Grueligen, adv* 1^ hirbnuidet; 
2, suorgadlajjat. 

Gruelighedy s. lyhirbmadvuot; 
2, suorgadlaSvuot. 

Grum^ adj. se grusom^ 

Grums, s. moiwe. 

Sv. 1, moive; 2, smaile. 

Grumse, v. moiwit. 



Grninse 



243 



Grundflade 



Sv. 1, moiTvet; 2, smailet. 

Grumset, adj. moivvai, grumset 
Van^y moivas Sacce. MoivaiTUOt. 

Sv. 1, moivas; 2, sroaile; smaile 
Sacce. 

Grundf 8, 1, vooddo, jeg far* 
staur det fra Grunden af^ vuodost- 
rakkan dam arvedam; i^gg^ Grun* 
den Ul en Bygning^ vieso vuodo, 
TQodo viessoi bigjat; ødelægge fra 
Grunden of, vuodostrak hævatet; 2, 
boddo, Finsk kan jeg fra Grunden 
af, auoroagiela boddost boddimatam; 

3, usikker Grund^ obmo, træde paa 
usikker Grund, obmoi duolmastet^ 

4, bodne^ alt hvad som rm*er sig 
og lever i JBavets dgbe Grunde^ 
baok, mi ave Sieqal bodnin likka 
ja ælla; 5, coakke, der ere Grunde 
i itavet. Elven, coagek læk avest, 
dænost; Baaden stødte, kam paa 
GrumU vanas coage ala manai, 3ad- 
dal ; 6, njuor, (Fiskegrutid) 5 7, fieram ; 
8, garggo; 9, saddok; 10, ædnam, 
fiske, jage paa egen Grund, oaggot, 
bivddet jeSas ædnamest; 11, Siiljo; 
(Tomt) 12, alggo, lægge Grunden Ul 
ens Lykke- algo, vuodo bigjat, dakkat 
guoimes baorre dillai^ 13, de første 
Grunde^ (Beggndelsesgrundene^) i 
Guds Ord^ i Fidenskabeme, Ibmel 
sane, diedoi alggobag^dusak alggooa» 
pok; 14, ruotas; 15, a§§e; 16, sugja, 
Grunden Ul hi^ns Vlykke, su oase- 
tesvooda ruotas, aSse, sugja ^ uden 
Grundpaastaanoget,)BLSåeingB, suja- 
tåga maidegen naggit; 17, paa Grund 
afj ditti, dam ditti, dam aSSest, dam 
aiSe ditti; 18, t Grunden er han intet 
slet Menneske, luondos mield bahha 
olmoS i læk ; 19, aidonessi, i Grunden 
er Jeg ham god, aiddonessi sunji 
buorre læm; 20, i Bund og Grundy 
vuodostrakkan; aibasrakkan; 21, skyde 
et Skib i Grund, skipa baSSet vuo* 



gjom lakkai, åtte vuogjo. JKommey 
geraade paa Grundy coakkot, vi kom 
paa Grund, mi coagoimek. Swtie paa 
Grund, cokkotet, han satte med Flid 
Baaden paa Grund, ævto dato mield 
son vadnas ookkoti. 

Sv. 1, vuodo; 2. botne, podne; 3, 
plijo; 4, kaid; saddokaid; 5, coke, 
cokalm, ookalmes; cokat, cokatak, 
(lavt Fand,) 6, quorgo; 7, njuor; 
6, vade; 9, vikke. 

Grundy adj. coages. Coages- 
vuot. 

Sv. 1. cokes; 2, slenjo, en lang» 
grund Strand, slenjo kådde; 3, 
quorgoi. 

Grundaarsag, s. 1, valddo-, 
2, oaivveaSSe. 

Grundafgift, s. 1, ædnam-, 2, 
Silljoværro. 

Grundbegreby s. 1, valddoar- 
vadus; 2, valddooaivadus. 

Grunde y v. 1, vuoddodet, jfrtmrfe 
sU Haab, sit Hus paa Klippen, 
doaivos> viesos bavte øla vuoddodet; 
2, en grundet Formodning, j ake tatte 
doaivvo; 3, en grundet Frygt, duo- 
dalaS ballo; 4, det grunder sig blot 
paa Rygter, dat duSSe njahnesagak 
læk, njalmesagai mield læ. 

Sv, vuodolet, 

Grunden^ s. vuoddodæbme. 

Grunder, s. vuoddodægje. 

Grunde, v. I,jurda3et;2, guora- 
tallat, da jeg ret alvorlig hovde grun- 
det paa Tingen, go darkkelet aSSe 
læm jurdaSaddam, guoratallam. 

Sv. gnidnot, 

Grunden^ s. 1, jurdaSaddam; 2, 

guoratallam- 

Grundejer, s. 1, ædnam-, 2, 
Siiljo-, 3, sagjeised. 

Grundfalsk, adj. aibas boassto. 
Albas boasstovuot. 

Grundfladey s. vuoddo. 
16» 



Grund forbedring 



244 



Oraede 



Grundforbedringy s. duot 
buorradus. 

Grundforskjellig, adj. aibas 
ærralagag. Aibas ærralagaSvuot. 

Grundfæste, \, 1, vuoddodet; 
2, vuodo bigjat, dakkat; 3, vuodo 
nannit, giddit. 

Sv. vuodolel. 

Grundherre^ 8. ædnamised, æd^ 
namhærra. 

Grundig^ adj. 1, vuodolaS, det 
Ord er grundigere^ vuodolabbo læ 
dat sadne; 2, Sieqal, grundig Lær- 
damy Siegqales oappo. 

Grundigeny adv. 1, vuodost; 
2, vuodola^^at^ 3, Siegqalet. 

St. 1, kitta vuodost ^ 2, ollast. 

Grundighed, s. 1, vuodoIaS- 
vuot; 2, ^ieqalvuot. 

Grundkraft, s. valddofabmo. 

Grundtag^ s. 1, vuoddo; 2, algo- 
alggo^ 3, vuostemuS alggo. 

Grundleje, s. ædnamdakkamuS. 

Grundlinie^ s. vuoddosargastak. 

Grundlovy s. oaivvelak. 

Grundlægge^ v. 1, vaoddodet; 
2, vuodo bigjat, dakkat. 

Grundlæggelse^ Grundlæg» 
ning, s. i, vuoddodæbme; 2, vuodo- 
bigjam, dakkam. 

Grundlæggery s. vuoddodægje» 

Grundløs^ adj. i, vuodotæbme; 
2, bodnetæbme, Guds grundløse Mt- 
skundhed^ Ibmel vuodotes, bodnetes 
arkalmastem ; 3, duSsalaS; 4, guoros, 
en grundløs Beskyldning^ dii3§ala§, 
guoros soaimatus. 

Grundløshedj s. 1, vuodotes- 
vuot; 2, bodnetesvuot; 3, du3SaIa§- 
vuot, duSSevuot; 4, guorosvuot. 

Grundregel^ s. 1, oaiwenjulg- 
gim^ 2, -njuolgadus. 

Grundskats s. 1, ædnam-, 2, 
silljoværro. 



Grundskudy s. vuogjombaSgem. 

Grundsprogy s. alggogiel. 

Grundsten, s. vuoddogædgge. 

Grundstof, s. 1, alggo; 2, alg- 
goavnas. 

Grundvoldy s. vuoddo. 

Grundmrlig^ adj. ollesrebftlai. 

Gru nite, s. aobma. 

Gruppe- s. joavkko. 

Grus, 8. Sv. San 

Grusom, adj. goavve, hirbmad- 
goawe. 

Sv. 1, assmak; 2, seides. 

Grusomt, adv. goawet, toye 
grumt, grusomt a/sted, goawet maan- 
iiodet. 

Grusomhed, s. gdawevuot. 

tfry, s. kuns £ Sammenswtntnger, 

guorso. 

Sv. quokso. 

Cry, v. cuvgudiSgoattet, Dagen 
gryr^ bæiwe, guofso guvgudiSgoatta. 

Sv. 1, Suoukot; 2, peivot; 3, quokso 
pajana. 

Gryning f s. Suvgudæbme; i 
Gryningen, Suvgudedin. 

Gry de, s. 1, rnitto ; 2, uien 
Fødder^ batte; 3, dyb, men ikke vid^ 
Sumppogævdne. 

Sv. 1, grnto; 2. pate. 

Gryn, s. 1. suormek; 2, rievnek» 
Have Gryn i Suppe, surkolastet 

Grynte, v. 1, ruovggat, Renen 
grynter^ boaco ruovgga ; 2, skurkkat, 
Svinet grynter^ spidne skurkka» 

Sv. 1, murgestet; 2, om Svinet, 
snorkeset 

Grynten, s. 1, roovggam; 2, 
skurkkam. 

Græde, v, 1, Sierrot, mitilferte 
grwder ikke mere over de Ord^ 
vaibmo must i daid sanid Sat Siero; 
2, ganjaldet; 3, græde sagte^ ninai- 
det; 4, rie66ot, rieSaidet, Barnet 



Græde 



245 



Crræshoppe 



grmders manaS runaid, rie62o; 6, 
ville Hl ai græde, hikket Bringe 
til at grépde, 6ierotet, han bragte 
mig til at græde og sørge^ 2ieroti 
ja mora§tatli muo. Tilbøjelig, snar 
til at græde^ £irrula§, en saadan 
Grmderl daggar £imila31 snar til 
at græde, snar til at le, SirrulaS ja 
boagosiakis. CirrulaSvuot. 

Sv. 1, 5erot; 2, valot; 3, smaa-^ 
græde, njisaet 

Græden, s. 1, Sienrom; 2, gan- 
jaldæbme; 3, runaidæbme; 4, rieSSom; 
rieSaidebme; 5, hikkem. 

Græmme, v« 1, moraStattet; 2> 
bafSagaitet; bavSastattet^ 3,yaivedet9 
det græmmede mig, dat moraStatti 
mno, dat bafSagatti, bavSastatti, vai- 
vedi muo vaimo. Græmme sig, føle 
Græmmelse^ 1, bafSaget; 2, bavca- 
stet, et Hjerte, som græmmer sig^ 
bafBagægje, bavSastægje vaibmo; 3, 
græmme sig tilDøde^ morraSest læt 
jttbmem vuoUai. 

Sv. 1, vaivetet; 2, græmme sig, 
vaivastovet. 

Græmmelse, s. 1, vaibmobavSas; 
2, baRagæbme. 

Sv. 1, vaive; 2, surgo* 

Grændse, 8. 1, ragja, neppe 
staar han over, han erpaa Grænd" 
sen a f Døden, illa læ hæg Suo^ast, 
jabmem rajast læ; 2, rajadak* 

Sv. 1, raja, kraja; 2, ruobd. 

Grændse, v. 1, rajast læt, rajaid 
adnet» Finmarken grændser til Sve^ 
rige, Sameædnam rajast læ Laddeæd- 
mm ; 2, lakkalagai orrot, de to Lande 
grændse til hinanden, dak guoft 
ædnamak lakkalagai oroba; 3, lak- 
kanet ; 4, hans Vtaalmodighed grsdnd* 
ser nogei nær til det Utrolige, su 
gierddamættomvuotta illa læ jakkemest, 
i læk kkkage jaketatte. 



Grændsebefaring, s. rajåid- 
mannam. 

Grændsebesigtelse, s. rajaid 
iskadæbme. 

Grændsebestemmelse^ s. 1, 
ragjaarwalus; 2, -asatus. 

Grændselinie, s, ragja. 

GrændseløSj adj. mæretæbme. 
Mæretesvuot 

Grændsemærke, s. ragja- 
mærkka. 

Sv. 1, rajamærkf 2, -vitta. 

Grændseskjel, s. ædnamjaokko; 
ædnamjukkujubme. Sv. rajejuoko. 

Græs, s. 1, rasse, det ene Græs 
visner, det andet voxer, nubbe rasse 
golnna, nubbe rasse Sadda; 2, det 
første Græs, ratta, naar det nye 
Græs gror^ er Melken aUerkraf- 
tigst, go ratta Sadda de buokvæ- 
galamus læ mielkke^ 3, Græs^ som 
voxer paa tilsaaede Enge, sidno, 
sinok, mak gilvvagiddidi Saddek; 4, 
Skovgræs, suoinek, Skovgræsset kol* 
der sig til Sneen falder^ suoinek 
binddek dassadi go muota gaS^a; 
5, visnet Græs, som benyttes om 
Vaaren, rissko. Sanke dette Græs, 
risketet. Mangel paa Græs, rase- 
tesvuot. Gaa paa Græs, guottot 

Sv. 1, grase; 2, frodigt Græs, 
akke; 3, det første Græs, snuotte; 
4, snace. 

Græsbary adj. rasetæbme^ en 
Jord, hvor intet Græs voxer, ra- 
setes ædnam. Blive græsbar, ra- 
setuwut. Gjøre græsbar, rasetutteU 
Rasetesvuot. 

Sv. grasetebme. 

Græsbundy s. rasseædnam. 

Græsgang, s. 1, guotto; 2, 
guottom sagje. Sv. guoto. 

Græshoppe, g. rasselokko. 

Sv. lok. 



Græsland 



246 



Gadindviet 



Græsland, s. rasseædnam. 

Sv. 1) akke- 2, grassas ædnam. 

Græsrig, adj. rassai, den Mark 
er græsrigere, rassab læ dat ædnam. 
Rassaivuot. 

Græsse, v. gaa i Græsgange^ 
guottot. Lade græsse, guodoteU 

Sv* quotot. Quototet 

Græsselig, adj. 1, issuras; 2, 
hirbmos. Noget, som er grmsseligt, 
baldanas. 

Sv. 1, alvos; 2, vuovdnai; 3, 
harbmes. 

Græsseligen, adv. 1, issuras-* 
sat; 2, hirbmoset. Issurasvuot; 2, 
hirbmosvuot. 

Græsstraa, s. rasseoalgge. 

Sv. graseSole. 

Græstorv, s. 1, lavdnje; 2, 
lavbme. 

Sv. 1, lannje; 2? tarfe. 

Græsvoldy s. ridde. 

Sv. vuoce. 

Græsvæxt, s. rasseSaddo. 

Sv. akke. 

Grætten^ adj. 1, ærddoi; 2, ed- 
dulas. Eddulaslakkai. 1, Ærddoi vuot; 
2, eddulasvuot. 

Grødt s. suokkad. 

Sv. grauca; ragca. 

Grøde, s. gaddo. 

Sv. ly Saddo; 2, akke. 

Grøft, s. rogge. Fuld of Grøf. 
ter, roggai. 

Sv. rogge. 

GrøUj adj. ruonas, de ere ikke 
skaarne medens de vare grønne^ 
de vare visnede, æi læk duppujuwum 
ruonas aige, golnnam legje. ^nse 
for grøn, ruonaSet. 

Sv. gruonok, grnonas, gmones. 

Grønnes, y. 1, ruodnadet, «for- 
den begyndrr at grønnes, ædnam 
ruodnadiSgoatta; 2, modnat, naar 
Knappen springer ud, da begynde 



Skovene at grønnes^ go nrbbe hiod- 
dan de vuovdek modnaSgottek; 3, 
ruonasmet. Bringe tit at Uive grøn, 
grønnes, 1, ruonasmattet; 2,ruodna- 
dattet. 

Sv. gmonotet; ædnam gmonota. 

Grønspæt^ s. gaitne. 

Gubbe, s. 1, gales; 2, vuoras; 
3, boadnja; boadnjakoS; boadnjahnv- 
vum. 

Sv. l,podnje, podnjeknS; 2, kalles, 
kalleskug. 

Gud, s. Ibmel. 

Sv. Jubmel, ibmel. Gud bedret 
Gud naade haml gunnotes sol 

Gudbarn, s. ristmanna. 

Sv. kristemaua. 

Guddom, s. ibmelvuot 

Sv. jubmelvuot. 

Guddommelig, adj. ibmelaS. 
Ibmela^at. IbmelaSvuot. 

Sv. jubmelaS. 

Gudelig, adj. 1, ibmellagaS; 2, 
ibmelbalIola3; 3, basse, skjænke sine 
JUidler til gudeligt Brug^ daverides 
addet ibmelballolaS, basse adnujabmai« 

Gudeligen,Bdy. 1, ibmellagajjat; 
2y ibmelballola^fatj 3, basselakkai. 

Gudelighed, s. 1, ibmellagaS- 
vuot; 2. ibmelballolaSvuot; 3, basse- 
vuot. 

Gudforældre, s. 1, ristvanhe- 
mak; 2, ristaSSe ja ristædne. 

8v. kristaSe ja kristedne. 

Gudfrygtig, adj. ibmelballolaS. 
Ibmelballola^Jat. Ibmelballola3vaot. 

Sv. jubmelpallolaS; -pallejes. 

Gudhengiven,9iA]. ibmeli, ibmel 
gitti addnjuwum, det gudhengivne 
Hjerte, dat ibmeli, Ibmel gitti adda- 
juwum vaibmo. 

Gudhengivenhed, s. Ibmeli, 
Ibmel gitti addujubme. 

Gudindviet, adj. 1, Ibmeli ba- 
sotuvvum; 2, -namatuvvum. 



Gudløs 



247 



Gyldig 



Gudløs, Adj. ibmelmættom. Dk 
melmættoset IbmelmsUomTaot 

Sv« jubmelattes ; jubmelaptes. 

Gudsbespoiielse, s. ibmel^ 
bilkadns. 

Gudåbespotter, s. ibmelbilke-* 
dægje. 

Gudsbordy s. ibmelbætdde» 

Gudsdyrkelse, s. 1, ibmelbalv-* 
Ttlæbine; 2, -»balvvalas. 

Sy. i, jobmelen piltotem; 29-pa8^ 
aotenu 

Gudsforgaaen, adj. 1, ibmeU 
øuppijcgje; 2, ibmehnættom. Ibmel^ 
mættoset. 1, IbmekuppiniTiiot; 2^ 
ibmelmættomvuoU 

Sv. 1, jubmelbeitanes; 2, jubmel- 
åttes. 

Gudsfornægtelse, 8. l^ibmel- ' 
biettalsbme; 2, -biettalas. 

Oudsfornwgter, s. ibmelbiet- 
talægje. 

Gudsfrygi, 8. ibmelballo* 

Gudshusj s. ibmelviesso. 

Gudskundskab, 8. ibmeldietto. 

Gudslam, 8. ibmellabes. 

Gudstjeneste, s» 1, ibmelbalT- 
Taliebme; 2» -balwalus. 

Sv* jubmelen teudnestem. 

Gul, adj. 1, visskad; 2, mørke-^ 
sartegul, som en Renkalvs Farve, 
mooYJa. Visskadet. Visskadyuot. 

Sv. viskes» 

Guid, s. goUe» blankt som Guldy 
i 9 iælggad dego goUe; 2, goUod. 
Gollodvuot. 

Sv. goUe. 

Guldplade, s. goHeliedme. 

Gulney v. 1, visskudet^ den Syge 
blev gul, dat bupcce olmu3 vissku^ ; 
2, muovjot Bringe til ai gulne, 
visskudattet. 

Sv. vissketovet; visskanet* 

Gulsot, s. visskodatte davd. 

Gulvy s. iy latte; 2, Saldde; 3, 



det med Skind og Ris bedækkede 
Gulv i Telt og Gamme, loaiddo; 4, 
guolbbe« 

Sv. 1, latte; 2, qnelpe» Lægge 
Gulv, qnelpatet. 

Gumme, s. guobme* 

Sv. quobme. 

Gump, s. botgtdppe^ mest om 
Fugle. 

Sv. kadna, kadnes. 

Gunst, s. ly arbmo; 2, armo- 
gasvuot; 3, btiorrevuot. 

Sv. aidagasvuot 

Gunstbevisning, s. lybnorre- 
voot; 2, annogasvuot. 

Gunstig^ adj. 1, armogas; 2, 
buorre, Skjæbnen har været ham 
gunstig, oasse læ læmaS buorre su 
vuosstai; 3, læppogas. 

Sv. aidagas. 

Gusten, adj. Soavkkad. §oav- 
kadet. Soavkadvuot. Gustne, blive 
gusten, Sovkudet. (wføre gusten, 
8ovkndattet« 

Gut, 8. bardne. 

Sv. pardne. 

Gyde, v. 1, golgatet; 2, leikkit^ 
gyde Fandet af Karret paa Jorden, 
Sace littest erit ædnam ala leikkit, 
læikkot, golgatet; 3, gyde Rogn, 
goddet; 4, addet, gyde Trøst i det 
sørgende Hjerte, jedditosa morraS- 
tægje vaibmoi addet. 

Sv. kolketet, 2, leiket, leikot; 8^ 
lebnet; 4, lyorot; lyorotet; 5, njor-. 
kotet. Gydes, leikeset. 

Gyden, Gydningy s. 1, golga- 
tæbme; 29leikkiin; læikkom; 3,god«* 
dem. 

Gyl de ny adj. 1, golle-^, det gyldne 
Septer, golleseptar; 2, goUod; 3, 
Siega, det var gyldne Tider, dat læi 
giega bæivek. 

Sv. 1, gollak; 2, paore. 

Gyldig, adj. l^mafsolaS; 2, dnt- 



Gyldig 



348 



Haabefuld 



tad«gje; 3, buorre, gyldige Beviser^ 
duttadægje, buorre duodaStusak;^^» 
Vndskyldning tager jeg ikke far 
gyldig^ dam bæloStus im buorren Tal- 
de, dat bæloStus i læk duttadægje^ 4, 
dokkalaS. Fwre gyldig, doHdi. ^ntage 
for gyldig, 1, dokkitet; 2, buorraSet. 

Sv. dokkaheje. Dokket. Dokkahet, 
han tager det ikke for gyldigt, i^ 
dokkahadde tab. 

Gyldig en, adv. 1, mafsob^Jat^ 

2, dokkalaj^at» 

Gyldighedy s. i, mafsoIa§V!iot) 

3, buorre vuoi^ 3, dokkalaSvuot 

Gy lp e 9 v. 1, gakkot; 2, govUot 

Gy I pen, s. 1, gakkom; 2, govl^ 
lom* 

Gynge, 8. Sv. skælbo, Drengen 
husker i Gyngen, pardne le skal*- 
boin sukkemen. 

Gynge, v, 1, «ukkat, sugadet, 
gynge i ei Baand, sugadet badde 
ald; 2, suillot; 3, cægganaddat, ibui- 
den gynger paa Våndet, paa BøU 
gerne, vanas suillo, cægganadda Sace, 
baroi ald; en gyngende Oren, Be* 
vægelåCy sugadægje, suilk) oafse^ lik- 
kastus; 4, daissot. Gynge, bringe 
iU at gynge, 1, suiUodet, suillotet^ 
% cægganattalet, Finde og Bølger 
gynge, bringe Skibet til at gynge 
paa Våndet, bieggafc ja barok suil- 
lodek, cægganattalek skip £aciga- 
Aast. 

Sv. 1, skelbotf 2, sokkat, sokatal^ 



let, Trmet gynger for Vinden, muora 
piægast sokka; sokkatalla; 3,sildBel;; 
4, vappeltet, Bauden gynger^ vadnas 
sildna, vappelta* 1, skelbot; 2, sok- 
katet, gynge Barnet, mauabsokkatet; 

3, suttustet 

Gyngen, s. 1. sukkam; raga-^ 
dæbme; 2,;suillom; 3, cægganaddam; 

4, daissom. 1, Snillodæbme; suiUo- 
tæbme; 2, cægganattalæbme. 

Gyse, v. hirbmastuwat, det g^s 
i mig ved at se det, hirbmastuwim 
dam oaidnemest; (skjedvei) 2, vav- 
kestet; 3, sparggat; 4, sparaidet 

Sv. i, helketet; 2, vuovdiietovet, 
Yuoyiieiel, jeg gjøs f or ham, vuovne- 
tijeb guste. 1, Helketattet; 2,vuovd- 
netet; 3, vuovnatattet. 

Gysen^ Gysning, Gys, s. 1, hirimi; 
2, hirbmastubme; 3, vavk«at«bine; 
4, sparggam; 5, sparaidæbme. 

Sv. helketem, Gysen og Skrmk 
paakommer mig, helketem ja alvo 
munji pota. 

Gyselig, adj. 1, hirbmastutte, 
en gyselig Hændelse, li]ri)ma8tutte 
dappatus; 2, suorgadlaS. 

Sv. vuovdnai, vuovnok; 2, sddea. 

Gyseligen, adv. suorgadlajjat 

Gyselighed, s. 1, ftistesvuot; 
2, suorgadlaS-, 3, hirbmadstutte dafc- 
ko, der foretoges mange Gjpelig* 
heder, ædnag fastesvuodak, suorgad- 
la3, hirbmadstutte dagok dakkujuwu- 



Haa, s. se Haakjéerring. 

Ha ab, a. doaiwo, mod Haab at 
tro med Haab, doaivotaga doarvoin 
osskot; doaiv, der er Haab omOp^^ 
holdsveir, fiertto læ doaiwagest. 

Sv. 1, toivOy jeg lever i det Haab, 
tane toivoa leb; 2, vake. 



Haabe, v. doaivvot, en saa skjen 
Lod kunde jeg ikke haabe, daggar 
Siega oasse i læm muo doaiwomest. 

Sv. toivot. 

Ha ab en, doaivvom. 

Haabefuld, adj. doaivoadde, 
det er et meget haabfkldt Barn, 



Haabcfald 



849 



Haand 



der vabBrnmOlæde /br mnéPér- 
æUre, dat manua adda bnorre doaivo 
vanhemidassis illon Saddat. 

HaabløSy adj. i, doaivotæbine ; 
2, dorvotæbme. JUwe kaabløs^ 1, 
doaiTOtuTvut; 3$ dorvotawut. Gføre 
htuMøSy 1, doaiTOtaUet; 2^ dorvo- 
tottet 

Baabløsked, s, 1, doidTOlesViiot; 
2, dorvotesTttoU 

Saakjmring, g. akalages, rei$e 
md ai /Uke Baakjøninger^ akalag'«> 
gaid TQoIjfgel biyddet. 

Haalke^ s. tuoSJe* 

Sv. vuojja. 

Hmmikeiy adj. vuojjai* Btwe 
kamlkei, tuo^JoU Crjøre kaolkei^ 
TUoSJodeU 

gr. Wwe kaalkeif vdo^ot 

JBamn, g. higjadas. 

Haanblik^ 8. higjadusgæ62am; 
.^gia&idsabiDe. 

Haand, 8. giet, gietta, «e/v løgf 
Aon metl HamndeHf jeS valdi gie* 
daines; ifen Gave er fira en kjær 
Maand^ dat addaldak boattam læ 
rakis giedast; iage en t, ved Haan^ 
deny olbnm gitti valddet; vi gave 
kinanden Hændeme, giedaid adda- 
leimek^ Gud give dig fremdeles en 
JBaand $em vil give I vafe Ibmel 
ain dmiji addam gieda addaSil paa 
høkre eg venåire Æhand^ olgiS ja 
goro giettabæUai, bæld; det stator 
i Guds Haand, dat læ Ibmel giedast ; 
jeg kfender kam paa Bhanden, gieda 
b^ sn døvdam; der har véerei 
mange Mmnder am det Arbeide, ollo 
giedak tok dam bargo ala barggam; 
jeg kar hans Haand derpaa^ su gietta 
moiH to dam bagjeli; kegge Haan^ 
den paa nogen, gieda gudege ala 
bigjat; naar Nød er far Haanden, 
go hætteTOOtta to giedast; betra naget 
i ens Haand, osskaldet maidegen 



olbfiiQ gitti; have Beviser i Btendø^ 
daodaStnsaid giedastes adnet} det er 
endnu ikke kømmet mig tU Oamde, 
i tek vela muo gitti boattam; gaa 
med hardagle Btender, med Bøm^ 
deme paa Ryggen, moitelas, sælgolas^ 
alemis giedai va53et; bede med som* 
metUagte Hænder, ristast giedai rok<« 
kadallat; paa egen Haand^ jeSgied- 
ald, man faar ikke toge paa egen 
Øaandy i oajo olmoSje^edaldrald'* 
det; med Haanden, giettassrai, Jeg 
/ider medHaanden, galle giettassMlI 
dovdam; 2, goabmer, o: en hah opladt 
Haand, Jeg tager, apfanger med 
Huandeny goabmerin duostom; BoU 
den bliver ikke i Haanden, litto i 
bissan goabmer sisa; slaa Hændeme 
sammen, goabmerides ofli lakkodet) 
3)2orm, o:enkngttet Haand, enHaand 
/idd, Sorbma, goabmer diev; 4, fsr 
Haanden, boattemen læt, som am 
Itagen allerede var far Haanden^ 
dego bæiwe jo boattemen toi; se 
farkaanden^ 5^ sidde paa sin egen 
Haand, luovos læt, balvvalnsast, baly« 
valægje i læt; 6^ paa anden ag tredie 
Haand, gaoft golm olbmu boft; 7^ 
sætte Haand ag Segl under, nåmas 
ja sigil tnollai bigjat; 6, V4»re ved 
Haanden, sajestes, lakka læt; d^paa 
/ri Haand, luovos gieda; raidoi*^ 
gaskomitaga; 10$ give Penge paa 
Haanden, rudaid auddal addet; 11, 
under Haanden; snolet; 12^ gua en 
til JHaande, tåge Haand i Hanke 
med, vækken manna t; vækketet; go- 
dastakkan læt; 13, slaa Haanden a f 
«M, bilggot; iA^lægge Haand, Haau" 
den paa Færket, riebmat; 15, paa 
egen Haand, je3 oaivestes, du har 
ikke gjort det paa din egen Haand, 
du var befalet at gjøre saaledes, 
ik je9 oaivestad læk dam dakkam, 
rawijuwnm legjik nnft dakkat; 16, 



Haand 



250 



.Uaandlag 



Arbeidet gaat godt fra Haamden^ 

bnrist auddan barggo; 17, af Uaan- 
den i Stunden^ manna niifl forg go 
boatta. Forelage^ besiille noget med 
Båenderne, giedagu3Sat. Gribey toge 
med Baanden, goabmeraatet Slam 
med den knyttede Baand, med Knjfi^ 
haandj Sorbmat. Sam ingen Haand 
har, sem ingen Styrke har i, ikke 
Brug af Hændeme^ giettatæbme. 
Berøves Baanden, Styrke i. Brugen 
a/* Æuuufen, gieUatawut. Berøve en 
Haanden, o, s. v.y gieltataUei. GieU 
tatesvuot 

St. 1, kmX^ kæta^ kætaat so valdet; 
2, corbm, 2ori)mo, slaoå med Æeit- 
'deme^ Sorbmoi tofot; slaa med den 
knyttede Haand^ Sorbmokætin Ie6«* 
aket; en Haand ftJdy kæta, corma 
tieya* Haandtere med Hamdeme, 
kætitet. Slaa med Knythaand, 2orb<» 
motet Kætatebme. 

Baandarbeidey s. giettaduogje. 

JVaandfra jreit , 8. 1, giettaduokke; 
2, -sælgge. 
. Baandblad, s. giettadteigge. 

Baandevendingy s* i en Baan^ 
devending, 1, fakkiataga; 2, hoapost. 

Sv. i, fakket; 2, spait. 

Baandfang, s.gjivdnje;jevnje. 

Sv. I9 kætasaje; 2, adneta; 3, ke- 
snnja. 

Baandfast, adj. 1, giettagievr; 
2, -nanos. 

Baandfuld, s, 1, Sorbma^, 2, 
goabmerdiev. 

Sv. 1, kæta-, 2, dormatieva. 

Baandgemæng, s. giettaSillai, 
komme i Baandgemueng, giettaSilkd 
Saddat. 

Baandgjerningy a, gietta- 
daogje. Sv. kætataoje. 

Baandgreb, s. se Baandfang. 

Baandgribelig, adj. l,almoa; 
2, dovdoa; 3, éå^eåw, haandgribelige 



Vrigtigheder, almos, dovdoa, diedoia 
boaaatovuodak. 

Sv. l,pikos; 2, tobdoa; 3, ovoikos* 

Baandgribeligen, adv. 1, al- 
moset; 2, dovdoset; 3, diedoalakkai. 

Haandgribelighed^ a. 1, al«> 
moavuot; 2, dovdoavuot; 3, die<oa« 
vuot 

Baandhjieip, a. gietftavække* 

Baandhæve^ v. 1, aimoin, fa^ 
mostes biaotet; 2, varjalet; 3, be- 
loStet, haandhåeve Lev og Bet, hga 
ja vuoiggadvnoda farooalea biaotet 

Sv. 1, doSJoiet; 2, morretet 

Haandhævelse^sA,hisoUsihitke\ 
2, varjalabme; 3, bælodtøbme; bæ- 
loStUs. 

Haandhmver, s. 1, biaotagje; 
2, varjalægjei 3, bæloStægje, Sand- 
hedens og Betfwrdighedens Forsva» 
rere og Baandhævere, duotvaoda ja 
vanhurskeavuoda varjategjek ja biao- 
tægjek. 

Baandklæde, a. 1, aikkaldak; 
2, giettasikkakiak* 

Sv. I9 raipo; 2^ aakkartline; 3, 
kæltatine* 

Baandkraft, a. giettafabnu>. 

Baandlangery a. goSoatak* 

Sv. 1, ke2oatak$ 2, ko2Soa. 

Haandledy a. I, giettaladaa. 

Sv. kættalattas* 

Baandlove, a* I, giettavaksoa; 
2, giettaheppe. 

Sv. kætalæp. 

Baandrok^ s. 1, gokkal; 2, 
snaiddo, Lapperne bruge Baand- 
rokke, anahloid adnek SameL 

Baandskrift^ a« gietla2aL 

Sv. kætta2alog* 

Baandsnøre, a. giettavaddo. 

Baandspiger, a. (Stage,) 1, 
inolggo; 2, £iioibfl|e. 

Baandtag^ a. bæljea. 

Sv« puljes. 



Haandtere 



251 



Haard 



Haandtere, v. 1, gMtadet; 2, 
msnnodety haandtert ilde med sit 
Medmenneske^ bahhast lakkai gaimin- 
es mæimodel. 

9v« 1, kætatet) 2, taitotet; 3, to- 
molet 

JBaandteren^ Haandieringt s. 
i, gieUadæbme; 2, mænnodæbme. 

Haandtering^ e. fidnomiiS, kvad 
Slags Haandtering mmn han kar? 
m fidnamaSaid snslgo hejja? 

Haandværk^ 8. 1, daogje; 2» 
fidiioiiiii3, gføreHaanéoærkafnogetj 
maidegen fidnomuSSan aldsis dakkat 

8y. tuoje. 

Haandværker, 8. duogjar. 

St. taojar. 

Haandvmrksmand, s. daogje- 
ofanai* 

Haandværkssiand, s. i^duo- 
gjfflrvirgge; 2, -dille. 

Ha ane y v* higjedet, de skjænde^ 
haane ag kalde^ (skjælde,) belkkek, 
Ugjedek ja soibmek. Sam gjeme vil 
haane^ higjedakis. Higjedakisvuot. 
Lade kaani atn^ i, fuodRoSet; 2, dnSåen 
adnet, lokkat, han lod haani am min 
Gave, mvo addaldaga son fuodnoSi, 
du^n ani, logai. Laden haani am^ 1 , 
faodnoiæbme; 29diiSSen adnem, lokkam. 

St. I9 albetet; 2,nalsel^ 3, sod- 
det FaodnoSet 

Haanen, s. higjedftbme. 

Ha an li g^ adj. 1, fuodnoSægje; 2, 
duSSen adne, lokke. 

Ha ar, s. 1^ Havedhaar, ynoft, 
Haarene falde af i Sggdom, vuov tak 
nawalek bnoccalvasasi; el enite/^BWar^ 
vuoftaSaibmc ; 2, de groa Haar aver 
de Gamles Øjelaag, ganak; dyHaar 
paa Legemet, sidak; 4, Haar paa 
Øjélaagei, saml Dgrenes Haar, giiol- 
gak; naar det yderste af Haarene 
er af gnavet, guolggalakke; Haarene 
under Renens Hals, njavreguolgak; 



bj sovs; 6, gjenmddende Haar fira 
farrige Aar, gaolmme, guolmme- 
guolgaiguim; 7, de lange Haar i 
Halen, a, Savkak; 8, b, jovkak; 9, 
Haarene under Klaveme, sækok^ 
40, naar gamle og nye Haar findes 
paa JtenAicdeit, snilSSa. Luen sidder 
paa tre Haar, gaper oaive ^okost 
orro. Fmlde Haar, om Dyr, 1, 
borggat; 2, fielde det ydersie af 
Haarene* garrat; 3, miste Haarene 
ved Afslidning, a, njallaaet; 4, b, 
nawel. Aftage Haarene, se skolde. 
Paa et Haar nær, 1, masa de, paa 
et Haar nær var han druknet i EU 
ven, masadehævvani jokki; 2, lakka. 
Sv. 1, vuopt, klippe Hamnet, vuoplit 
pesketet; et enJlett fToor, vuoptaSole; 
2, kruset Haar, parro; 3, quelme; 

4, qnolg, Haar i Næsen^ njuonen 
quolg; 5, paa Renhomene, nameh, 
namecorveh. Flyve en i Haaret, 
oivest pakket; vuoptist adnet. 

Haarhaand, s. bargaldak. 

Sv. pargald. 

Haard, adj. 1, garas, el haardi 
Hjerte, garra vaibmo, luonddo; det 
gaar haardt paa Melet, jaffomanno 
læ garas ; han er saa haard, at intet 
Ondt bider paa ham, nuft garas 
læ, åtte i mikkege bahaid su ala 
baste; 2, dirbbe, dirbok, dirbogas, 
haard med Bøimene, dirbogas ma- 
naiguim; 3, goawe, haard imod sin 
Næste, guoibmasis goawe; 4,boark; 

5, russkas ; 6, soaldes, om Ben, Hom*, 
7, galdas, skalSos, om Skind; 8, 
Salla, om Fisk^ 9, haard, fast Vei, 
Føre, ialkes, ialkis balgga^siwo; 10, 
haardt Liv, a, ba v, have haardi Liv, 
bawagest læt; ll,b, dappatak. -^*»se 
for haard, garaSet. Blive haard, 
1, garraty Bylden blev haard, baogo 
garai; naar han gaar haardt ind 
paa mig, da faar jeg give mig, go 



Uaiird 



232 



Haarlfté 



garra munji de fertim vuollanel; 2, 
garasmet; 3» dirbboM 4, iaHut, Fi$ken 
tr blevet hmardy gnelle dallum læ; 
&/ solddal, Handskeme ere blemme 
bmardej maar de ffniJes blive de 
M^yye» aolddlUB tok gistak, go ruvvU 
jttYTUJek de dibmek* Gføre haard^ 
1, ganunuaUet; 3, dirbbodel; 3, 
solddiidel. Behandle Ikaardi, vmre 
hmard imod^ i, garradet, Aon var 
ikke haard imød os^ i miagiiin gar- 
radam ; vøere lidi, nojfet haard med 
ei» Næsie, guimiBea garradastet j Aon 
drev dem med Haardhed Ul ai ra^ 
garraslaUai sia ala svkkat;. 2, garal-* 
gaddat; 3, dirbogaslallal, du skal ikke 
være haard imad Dyrene^ ik galga 
dirbogafitallat Ittonddogappalagaiguim. 

Sv. 1, karra, karras vaimo; haard 
Kulde, karra 2oskeni; haardere end 
Flini, karrasub tidnosl; kanrok; 2^ 
pnoSaky puoSe; 3, raure, han har 
ikke sagt mig et haardt Ord, i le 
raure pakøb manji jætlam; 4, Sinok, 
haard Sne^ Siiiok muot, haardt Træ, 
2inok muor* 1, Karret, Skindet, 
Sggdommeny Vinden er haard, rerte, 
paocelvas, piagga karra; Jerden be^ 
ggnder at blive haard, ædnam kar- 
ragota; 2» puoSot; SJatnet; 4, kalvat; 
5, Siaot. 1, Karretet, du har ladet 
Skindet blive haardt, karretam leh 
loda nakkeb; 2, karrastattet; 3, puo- 
iotet^ 4, jatnetet; 5, Cinotei. 

Haardty adv, i, garaset, tale 
haardt, garasei hallat; garasi; 2, dir- 
boket; dirbogaset; 3, goawet; 4, 
boarkat 

Haardhed, s. 1, garasvuot; % 
dirbbevHOt; dirbokvuot; dirbogasvuot; 
3, goaweviioi; 4, boarkkavaot; &, 
raaskasTuoi; 6, soldesvuot; 7, skaU 
Sosvuot; 8, Sallavuoi; 9, Salkte-» 
vuot 



Baardeligen^ adv. garaael* 

Maardfør,%d^fl^ddel. Giaeå^ 
delvuot 

Sv. 1, killos; 2, moatekea. 

Haardhjertet, a^j. 1, ganra- 
oaniedovddola3; 2, -lundolaS. 

Haardhjertet, adv« 1, garra- 
oamedovddolajfat; 2, -«lunduiaSSat 

Maardhjertethed, s»l,gHrra- 
oaaMdevddovvot: 2, «oanedovddoM^ 
vuot; 3, -luoaddoviioi; 4, ^ondiilaa^ 
vuot 

Haardhudet^ acy« gntte garta 
likke, nake adna. 

Haardhwndety adj* gattegorra 
giedaid adna. 

Haardkoge, v. garaaea vQo89ity 
haard eg blød kegte Æg^ garasen, 
dimesen vuS3ujavvum mannek. 

Haardnakket, ad^. 1^ fc^SS^» 
et haardnakket Menne Ae^ gajjares 
ohnuS; 2, heitekæUai, en haardnak- 
ket Sygdem, hæitekæUai davd. 

Sv. fitartek. Være haardHmkkei, 
starteatallet. 

Haardnakket^zåv. l,gaj^aret; 
2, hæitekættai* 

Haardnakkeihedy s. i,ga^ar- 
vQOt; 2, bæitekættaiviiol. 

Haaret, adj. 1, vufljf 2, gulfl^ 
BUve haaret, faa Haar paa eig, 
guolgatuwat, Koften er blevet ham^ 
rei, gafle guolgaluvai. Gjøre haareiy 
guolgatuttel. 

Haarfældning, s. borgge. 

Haargaardy s« paa Huder eg 
Skindy Sv. are. 

Haar tøs, adj. 1, balles, ethaaø^ 
løst Hevede hulles oaiwe ; 2, spal68e; 
^n^ljja; 3, sojalSZo; 4, smld&i; &, 
skirre; 6, skoarre. BUve haarløSy 
ij nawalet, Pælsen er blevet haarløs, 
bæsk navvali; 2, spaldZoL Gjøre 
haarløs, spalSodet 



Haartig 



3» 



Hals 



Ætmmrrigj adj. 1, Tiiftf; B» paa 
£egem€t,8M; 3, vuiAkad» am SMMlf 

4, gniggi- 

St. qoolgai. 

Mmmrå4ei, s* 2iivkkas®bka* 

Baarvæxty s. yiiofta3««kio. 

Hudy &. yaiSe, /øf kømuner utt- 
aler JIb4, 8a«UMi xBUe tuhiS^; 



Bakke- t» éiiogistel. 
Sy* Suoggot. 

Hakken y g. Snogastæbine. 
Hakkespmt, Grtmapæty s. Saitm. 
Sv. £aidne; taidite; 2, abrekæræS. 
Bale, g. soibbe. Som har Hoh, 
sæibbai. Byr med lang Bale^ sitibag. 
Sy. sæipe. Seipeg; séipek. Som 



tmgges for Æbd, yaSie Yoalai bigju* «r wdem Baie^ snompot. 
joYYal; fmHe, fua Bad tit i t y . Bale, v. 1, duoppadet, hale og 

vaSSe valddel, oajjot goaagea; Yai- fire, daoppadet ja luoiltel; 2, jofsat, 

leYUOt han halede hmn snart md, JQYsai 

Sv. i, YaS3e; gammett Bad, antoS su forg; 3, hale ind paa eu^ hkka- 

Ya33e; yiåSe^ 29nirbiiie9 nirbmab ka«« netgæsagen; 4, haleud, efler nogen, 

5calel kiBseki; 3, niddo; 4^ akigsi; gaZSat; 5, hal wdl barggal æliaret! 
5, cugsmo, hemmeUgi BM. 

Badep y« yaSSoiet^ Yaifest adnet. 



6, Yippadely Aon haler Forretningen 
ud åaalænge som muligi er, fidno 
Sy. 1, Yaliatel; 2^ nirbmol; 3, son Yippad, naft gnkka go Yæjolai 



niddotet 

Badeny & 1, Ta83otobme; 2, 
YaiSest adnem. 



læ*) 4, gnkkedet^ gukkodet, han ha- 
lede Talen ud, sarne son gukkedi. 
Vippat, det haler længe ud med den 



Ba der , a» 1, Yaiiotægje ; 2» Sags Afgjørelse, dam aSSe dilggijubme 



YaSast adna. 

Badefuldj adj. i, Ya89ai; % 



gukka vippa. 

Bal en n s. 1, duoppadæbme; 2, 



vaSalaS. 1, YaSSaivuot; 2, vaSSalai- jufsam; 3, lakkanæbme; 4, gaSSam; 



YQOt 

Sv. iy vaSSotakes; 2, nirbmok. 
Badskj adl. vaSSu. VaiSiaiviiot 
Sv. vaSanje, vai^iii» 
Båge, s. gaibbe. 
Sv. kaipe. 
Båge, a. roakke. 



5, Yippadæbme. Vippanu 

Ba lm, s. Sv. halm. 

Batmstraa, s. hoalg. 

Sv. halmSole. 

Bals, 8. 1, Sæppe, Sæpal; kaard 
Hals, garra Sæpat;} falde en om Bal- 
sen, eæpat birra fallit gæstegen; 



Sv. i, niokke; kruokke; 2,Yakke; Sæve; 2, Soå, fsui Ben i Halsen^ å«yie 



3, kouko. 

Bagely Bagly s. 1, 6aormas> 
Bmgl, som kotmmer ned fra Himlen, 



Soddagi oaj^otj Kjødet sad fast i 
Baben, bierggo darwani Soddagi; 3, 
niekke; 4, nisske, (Nakke-) hrmkke 



Suormas, mi almest boatta; 2, Gewtr- Hidsen, a, niekes, niskes doagjat; 4,b, 



hagl, havlak. 



sorbmaSnwat; 5, have Hals ogEtaand 



Sy. 1, 2iioii>iiies$ 2\ Suonjel» Soog* over sit Medmenneske, famo adnet 



nalak. 
Bagelbgge, s. Ztiorbmasoafte. 
Sv. £«arbmesokt6. 
Hagle y v. Sncmnastet. 
Sv. 1, Suorbmestet; 2, Suonjeldet. 
Hakke- s. Sv. 6uogja. 



guoimes dnbmit; Q^raabeaffiddBals, 
Zuorwol ænemnsal go vægja; 7, over 
Hals og Hoved, stuorramus gaSost, 
hoapost; 8, være om en Hals, hæg 
hædest læt^ ilætgagjomest; % miste 
Halseny hæggas massit; hæggatuUu* 



Ulll8 



254 



Halv 



jawal ; iO, f(»a en Proces paa JBmhen, 
diggeaSSe bagjelassis oajjot; 11, 
skaf mig ham, det af Halsen^ valde 
su, dam muo bagjelist erit Sam har 
en bredHaUi Sæppai. Ei DyrjSam 
har en bred Bing em Halsen, Sær- 
galasSæppe. 

Sv* Sæpot. 

Halshrækkende^ adj. 1, h«g- 
gatntte; 2, sorbmaSutte, enhalsbræk- 
kende Gjemingy hæggatotte, sorbma- 
SuUe dakko* 

Balsebaand, 8. hehna» 

Sv. SæpotlabSe. 

Halsehen, Sæwedafte. 

Halsebrj/nde, s. Sv. 1, ildo$ 
2, ildodattem. Have Habebrynde, 
ildodattet. 

Halsekrave, paa Fruentim- 
mernes KUedning, s. Sv. halsi. 

Halseiørklæde, s. Sæwelidne. 

Sv. 1, Sæpotline ; 2, njoceline; 3, oca. 

Jfalshugge^ v. hæggatuttet. 

Sv, 1, Sæpoteb jallet; 2, Sæpotuttet. 

Halshugning^ s, hæggatuUem. 

Halshvirvel, s. Sv. piettermes ; 
piettermesdafte. 

Halsiarrig,Båj. l,bahhanikkan; 
2, gasjar, halstarrig er Tjeneren 
itnod Husbonden, ga^ar læ balwa- 
lægje ised vuosstai; et halstarrigt 
Hjerte- gajaris vaibmo. Blive, være 
halstarrig j 1, gajjot, for at han ikke 
skal blive halstarrig imod mig, arnas 
ga|got muo vuosstai; være ii^- 
bgrdes halstarrige, ga^Jotaddat guim 
guiminæsek; 2, ga^aruSSat. Gjøre 
halstarrig, ga^odet. 

Sv. i, iiskepelak^ tiskepele; 2, 
sUrtek; 3, oi vai. Føre halstartig, 
startestallet. 

Halstarrigen, adv. ga^Jaret. 

Halstarrighedy s. gajjarvuot, 



paa en halstarrig Maaåcj gaSJtr- 
vuoda lage mield. 

Halty adj. skirbma. Skirbraavuol. 

Sv. 1, skærbma; 2, linkes; lUdtes. 

Halte, v. lySUrbmol, hanhalier 
paa Føden, skirbmo juolggai; 2, i 
beiwit, den Lignelse halter, dat 
værdadussa i rieftoihæiwe; 3, guof- 
tedastet, hver Umge viUe I halte til 
begge Sider? gukkago aiggobstlet di 
gnoftadastet? 

Sv. l,skærbmot; 2,Iiiikkot;Ukkot 

Halten, s. 1, skirbmam; 2,gaofta- 
dastem, iVvished). 

Halv, adj. 1, bælle, fwr hsJm 
Pris, bællehaddai-, Mamnen er halv 
i Tiltagende, Aftagenåe, belm Sad- 
damen, belin nuossamen 1® manno; 
tjene for halv Betaling, bellebalkkai, 
balkkabællai balwalel; den halve 
Verdeny bælle ilbme; en hoh Gjer^ 
ning, bælle dakko, el halvt ^ar, jaUe*, 
jagebælle; en halv Gang tit saa num- 
ge, bæle dam made ] bæUe, am Fægt, el 
halvt Pund, buddebælle; 2, bæl, i 
Sammensætninger med Ordensial' 
lene. Det Halve, bælle, han fik 
kuns det Halve af sm Løn, didSe 
bæle oajoi balkastes; 2, lakke, Aon 
læste kuns den halve Dag, dnlSe 
bæive lakke logai; et halvt JLgs^ 
gintellakke; lakke benyttes ikke om 
Fægt. Bællasa9, bællosaS, Fruen- 
timmeme faa kuns hah Lody oasse 
bællasaS olbmuk nissonak læk; et 
halvt Pundy budde bfl^iosaS. BæUa- 
saSvnot 

Sv. i, pele, halvLody osepele; 2, 
lakke, en halv Dag^ pele peive, 
peive lakke. 

Halvy halvt, adv. 1, belutakki, 
halv nøgen, lan^t, /Wrf, belutakki alas, 
matatuwum, diev; han har kunsfor^ 
staat mig halvty doSSe belutakki son 



HaK 



Si55 



Halvniende 



te m«o anredam; kah m» halt^, 
masa ; mnttom mnddost, han har hoh 
&m halv /avei, miiltom maddost son 
loppedi ; ha» blev halv am hah vt*ed, 
masa moarrai manai. 
. Halvhed, bølle; bsllerHOl, <vfv- 
lemie ag vaklamde Hahked i Tra 
er ikke IVo, æppcdægje ja gaofta* 
daste bællevnol oskostes i læk ossko* 

Malvaaben, adj. bæle rappa- 
sam, save mtdhalvaabne Øine, bæle 
rappasam Salmi oaddet 

jEra/vaar,s.jakkeb»lle9 det førete, 
an^tHahaar^ andeb, maqeb jakke- 
boHe. 

Halv a art gj adj. bællejakkasaS. 

Halvanden, adj. bælaubbe. 

Sv. pele mobbe. 

Halvbroder, s. Yeljbælle. 

Sv. veljapele. 

Halvhrugt, adj. bcladno, en 
koMrugt Khednmg, bæladno bivtes. 

Halvdel^ detHalve^ 8. l,bælle» 
jeg maatte farmindåke mine Krea» 
tare tU det Hatve^ ferttim Sivetidam 
bøle g«ppedel; jeg betalte indlil 
Halvdelen, ]bællai mafsimj i Hah' 
dele, beli mield; 2, lakke^ Halvdelen^ 
detHahe afenRum^isk, obbagaole 
jakke; 3, riUabelle, Halvdelen af et 
jålagtet Kreatur^ 

Sv. I9 pele; 2, lakke, giv kam 
Hahdelenl vadde sonji lakkev; 3, 
lakkotes^ 4, rit, rittapele. 

Halvdød, adj. 1, belatakki jab- 
maa; 2, bælldieggi; bslheggi, klive 
kalvdød, bælheggi Saddat; bælebttg-i- 
gast; 3, hæggabællai, jeg fryser mig 
kalvdød, hæggabiellai goalom; b»g- 
bølest, Viere kalvdød, hægbælest læt. 

Sv. 1, sishæggen; sishæggesn; 2, 
sismojes. 

Halvelleve, mm, card. 1, loge 
ja bælle; 2, em Tiden, logad ja bølle. 



JKlokken er kalvelleve, logad boddo 
lø ja bølle* 

Halvellevte, num. ord. logad 
ja bølle. 

Halvetj Aum. card. 1, gnoft nabbe 
lokkai ja bielle; 2, nabbe nubbe lokkai 
ja bølle. 

Halvfem, num. card. 1, njøllja 
ja bølle; 2, njøljad ja bølle. 

Ha Ivfems , JEbJvfemsindstgve, 
num* card. oftse loge* 

Sv. oktse lokke. 

Halvfemsindstgvendej num. 
ord. oflse logad. 

Halvfemte, num. ord. bølvidad. 

Halv fire, num, card. 1, golm ja 
bølle; 2, goalmad ja bølle. 

Halvfjerde, num. ord. bølnjøljad. 

Halvfjerds, kalvfferdsindstyve, 
num. card. dieSSa loge. 

Sv* 2e6a loke. 

Halvfjerdsindstyvende, num. 
ord. 2ie2Sa logad. 

Sv. SeSa lokkat. 

Halvfærdig, adj. bøllemnddost« 

Halvgaaen, adj. 1, bøUeaige 
mannam; 2, kalvgaaen to, ofl ja 
bølle. 

Halvgalj adj. miellalakke. 

Sv. miølalakkak. 

Halvgjort, adj. 1, belatakki dak- 
kujuwum; 2, bølle muddost-, muddoi. 

Sv. 1, lakkoS-, lakke pargo, 2, 
lakkotesi, efterlade kalvgjort, lakko- 
tesi quodet; 3, kaskarajen, endnu er 
ikke det Arbeide kahg/orty i le anje 
tat tuoje kaskarajen. 

Halvkundrede , num* card. vit 
loge. 

Sv. vita lokke* 

Halvkogt, adj. gigsas. 

Halvni, num. card. 1, oftse ja 
bølle; 2, oftsad ja bølle. 

iOra/viiieitite^num.ord. bøloftsad* 



Halvottc 



856 



Handel tmand 



Hmlv^iie, nam. card. 1, giftse 
ja bælle; 2, gaftsad ja bs^e. 

Halvoitende, mun. ord, bel^ 
gaftead. 

Halvsyv, nm* card. i, gat ja 
bælle; 2, gudad ja bælle. 

JSalvsyvende, num. ord. bæi2ie* 
Cad 

Halvåøskende, s, veljbætlamjak. 

Halvåøåier^ 8. oid)bab»Ue. 

Halv tre 9 mun* card. 1, gmoft ja 
bælle; 2, nubbe ja beile. 

Halviredie, num. ord bælgoal* 
mad. 

Halvireds, hahiredsmdtk/ve^ 
num. card. vit loge. 

Sv. yitlokke. 

Halvtredsindåtyvtnde, num. 
ord. vit logad. 

Sv. vitalokkaU 

Halvtønde, s. varppalbæUe^ 

Halvvei^ s. bællematkke; ere vi 
komne H(Jwejen? læpgo dal malk- 
kebælest? 

Sv. kaakaraje. 

Balvveis, adY. 1, matkkebæle; 
2, bsllematke, jeg mødie ham halv- 
veis, bællematke su audald, ouddi 
bottim; 3, masa, Jeg har halvveis 
besluttet^ masa arwalam hem» 

Halvvoxen, adj. bælleSaddam; 
bællesaddo, et hahvaxeni jBamyh»U 
leSaddo manna. 

Halvø, s. Sv. i, suoloies; 2, 
akaiie. 

Bamy s. nakke* 

Sv. nakke. 

Hamle, v. i, vuoppat; 2, hamle 
ap med en i Lærdom^ Styrke, gu- 
dege oapost, gievrvuodast bitteij 3, 
nakkaSet. 

Hamlen, s. 1, vuoppam; 2, biU 
tem; 3, nakkaSæbme. 

Hamlebaand, g. agqobadde^ 



Hammer, 8« væSSer. Ha 
til jRtøteftommeH, balle». 

Sv. veSer. 

Hammers la f j g. 1, vaSSeroab- 
mem; 2, -dasskem. 

Hamp, 8. ij urppo; 2» ruoirea, 
ei flatet Baamd, som fmfwréiges of 
Aonpybarggabadde^mi «post^miveal 
rakaduwu. 

Sv» 1, arpo; 2, ruohra, moivea. 

Hampesnar^ s. orbadde. 

Hampetraad,8. arppo) harppo» 

Sv. arpo. 

Hamre ^ v, darppat, hamtre et 
varmt Jern, dierppat bakka ruovde. 

Hamren, s. derppani. 

Ban, pers. pron. son, Aon er her 
paa Høstarbeide, son læ dast lågjim 
mokkest 

Sv. sodn, son. 

Han, s. vares. 

Sv. 1, orres; 2, vaijes} S, ranros; 
raivas. Hig paa Handgr, orrai. 

Handel, s. 1, gavppe, jeg vmr, 
stod i Handel med ham, men m 
bleve ikke forligte, suin gavpest le-^* 
gjim, mutto æm soappam; 2, gav- 
paSæbme, drive Handel paa ei Lanå, 
gavpe, gavpaSøme joratet, adnei 
muttom ædnamest; 3, miedno, iage 
sig unyttig Handel feir, joavdelaa 
mænoid adnet; Handel og Famdelj 
mædno, ællemgærdde; den H am d ol 
fik et slet Vdfald, dat alSe oajoi 
nævre lotp. 

I Sv. 1, osas, staor osas; osealeal) 
optrække i Handely osestemin tnOret; 
2, mæno. 

Handelsaand, s.gavppejt6rbme. 

Handelsbrug, s. gavppevierro. 

Jfa It ile/sfr f &e il, s. gavppelaiq[)e. 

Handelshus^ s. gavppedallo. 

Bandelsmand, s. gavppeohnai. 

Sv. osesolma« 



Handelsret 



257 



Harpix 



Handelsvei, t. gavppeloppe. 

Handelsselskabf s. gavppe«* 
s»rwe. 

Handelsstand^ s. 1, gavppe- 
dille; 2, -virgge; 3, gavppeolbmak; 
B^enå Handelsstand, gavpug gavp- 
peoHnnak; 4, gavpaSægjek. 

Handelsvare^ s. gavppegalvvo. 

Sy. osas. 

Handle, y. 1, gaYpa§et, handle 
med Mel, jafotd, jafoignim gaYpaiet; 
3) Btænnodet, handle ilde med el 
Menneske- bahhast olbmuin mænno- 
det; 3, arYYalet, der handles nu om 
Fredy arYYaluYYU dal rafhe birra, 
gUYllui; 4, sardnot, hvad handler 
den Bog em? maid sardnodatgirje? 

Sy. i, osestet; 2, tomotet; 3, takket 

Handlen^ s. 1, gaYpa§æbme^ 2, 
mænnodæbme ; 3^ arvvalæbine; arY- 
Yalus; 3, sardaom. 

Handlende, s. gaYpaSægje. 

Handlemaade, s. 1, mænnO'- 
Yool; % mænnodæbme. 

Handling, s. dakko, tilregne- 
lige Handlinger, logalatte dagok. 

Handske, s. l,gissta; 2^ Hand- 
sker af garvet Skind, rappuk. Den 
forreste Hel a f en Handske, Yafse^ 
Klappen^ ruoflas. 

Sy. ly kista 5 2, kamtes; 3, kappok; 
rappok; 4, en gammel Handske, 
strotto. Vapse. 

Handskefoder, s. dieskar. 

Sy. tesker. Sætte Foder i, te- 
skerlel. 

Hane, s. YUonccaYøres. 

Sy. vuonccanorres. 

Hanegal^ s. Yuonccabisskom, 

Hanekam, s. Yuonccaharje. 

Hang, s. Yiggam, YiggamYUOt. 

Hank, s. 1, gæYJe; giYJe; gjivje; 
2, glippe, jeg gjør Hanke ftetdige 
til Bøtten^ gilpid æbbari rakadam; 

Norsk-lajrpuk Ordbøgm 



3^ bæljcs, det er ubekvemt at bære 
ndar der ikke ere Hanker paa^ 
tinokas læ guoddet go bæljasak æi 
læk; paa Grgder og Kjedler: 4, a, 
Yuosse; 5, b,jao35a; nju053n. Sætte 
Hank paa, gæYJedet. 

Sy. 1, peljes; 2, Yoesse* 

Han kjøn, s. olbmabælle. 

Har, s. harrc. 

Hare, s. njoammel. Maskine til 
at fange Harer, §oy6* Sy. njommel. 

Hare hu I i Sne, s. gvariS, 

Haremynt, s. Sy. karanjalme. 

Harespor, Harevei, s. ranno. 

Harke^ Y, 1, gOYllot; 2, rakkot; 
3, skurkket. 

Sy. 1, harkset; harkket; 2, quer- 
set; 3) ^UYab krastet. 

Harken, s. 1, govllom; 2, rak- 
kom; 3, skurkkem. 

Harm, s. moarre. 

Sy. 1, harbm; 2, leide. 

Harmes, y. 1, moarratet; 2,moar- 
rasket, jeg harmes paa mig selv, 
moarraskam aldsim. Forvolde Harm, 
1, moarratattet; 2, moarraskattet. 

Sy. harbmastet; harbmastallet. 1, 
Harbmet, han forvoldte mig. megen 
Harme, harbmi mo sagga; 2, leida- 
stattet. 

Harmen, s. moarraskæbme. Moar- 
raskattem. 

Harmelig, adj. 1, erdulas; 2, 
moarraskatte ; 3, moarratatte. 

Sy. leides. 

Harmeligen, adY. erdulassat. 

Harnisk, s. ruoYddeganrok. 

Harpe, s. harppa. 

Harpeleg, Harpespil, s. harp- 
paSnojatus. 

Harpespiller, s. harpaSuoja- 
tægje. 

Harpestrængi s. harppasuodna. 

Harpix, s. 1, muorragasse ; bæ3- 
17 



Uarptx 



258 



Havblik 



jegasse; 2, gaZcom. Fuld a f Har- 
plXf gassai. 

Sv. kasse, pecekasse. Kassai. Over- 
drage med-HarpLv, kassetet. 

Harpun- 8. harpuniia* 

Harsk, adj, 1, havrre, harsk 
Smør^ havrre gussavaogja ; 2, goasste. 
Småge harsk^ 1, bavridet; 2, gosti- 
det. Harskne y blive harsk^ 1, havrrot; 
2, havrraget^ 3, goasstot. Gjøre harsk, 
i,havrodet; 2y*ragattet; 3,goasstodet. 

Sv. kramkes; 2, koste, harsk Kjød, 
Fedty koste piærgo, puoitc. Kostitet. 
Kostot. Kostotet. 

Harskhed, s. 1, havrrevuot; 2, 
goasstevuot. 

Har tad, adv. masa. 

Has^ s- faaHas paa, l,vuoiltel; 
2, loaftet. 

Hase, s. juolggegav, gavvobæld; 

2, juolggegaddo; Hasesene, gaddo- 
Sttodna; paa firføddede Dyr: 3, 
cæv86e; 4, ZiePBe, p«a Bagføddeme. 

Sv. 1, fænke, fænkem; fitige; 2, 
krænkem; 3,paaiD^r,6aEfk6es, 6iek5es. 

Hast, s. l,hoappo, det har ingen 
Hast, i lækboappo^ i en Hast, boa- 
post; det er ikke et Arbeide^ som 
kan gjøres of i enHasi, i lek hoflppo- 
barggo; 2, boappovuot; 3, hvSSe^ 

Sv. l,kabSem; 2^ rnsse, jeg gjorde 
det i Hastighede rassen tab takkib ^ 

3, rollo. 

Haste, v. 1, ga6£at; 2, buSSat; 
buSaidet, hvor haster du nu hen? 
gosa dal buSaidak; 3, doabmat^ da 
begyndie de ai haste med ai gifte 
sig, de doabmagotte naittalet^ 4^ det 
haster med den Sag, dat aSSe gai- 
bed boapo. Haste paa, 1, gacatet; 
2, boapotet. 

Sv. 1, kahSet; 2, rassohet, haste 
med at reise, rassohet maonet; 3, 
ruvanet. KabSetet. 

Hasten, s. i, ga5;am;2,bu33am; 



bttSaidæbme. 1, GaSatæbnie; 2, hoa- 
potæbme. 

Hastig, adj. 1, hoppui, hmn er 
saa hastig af sig, son læ nuft faop«* 
pui; nuft boppus lundulaS; 2, forg, 
han er hastig til ai blive vred, 
forg le suttat; 3, bngSai; 4, fakkad, 
en hastig Død, Beslutning, fakkis 
jabmem, arwalus; 5,spait; 6, tokkalaS. 

Sv. 1, kahceje; 2, rassai; rasses; 
rassok; 3, hekkes, hekkes jabmem; 4, 
rua; ruoi; ruok; 5, ruves*, 6, brades, 
hastig til Frede, brades morai; 7, 
fak; 8, stiæma. 

Hastigen, adv. l,boapost, MW 
hastigen sgg, hoapost davda vuoUai 
Saddat; 2, forg; 3, huSSat; 4, fak- 
kadet; 5, ftikkistaga *, 6, spait ) 7, hek- 
kala^fat. 

Sv. 1, hekket; hekkest; 2, ruoi; 
rua, rouvo; 3, bradai^ bradan; 4, 
fakket; 5, vik. 

Hastighede s. l,hoappo; hoap-i. 
povuot; 2, forgadvuot; 3, hu33aivuot$ 
4, fakkadvuot; 5, bekkalaSvuot. 

Hasteligen, adv. se hastigen, 

Hastværk, s. 1, hoappo, Hasi^ 
værks Arbeide, hoappobarggo; 2, 
astotesvuot, han hovde Hastværk, 
astotesvDOtta sust lei. 

Sv. astotesvuot. 

Hav, s. 1, appe, Havet brgder 
imod Strandbredden, Limdet, ave 
fabmo boatta gådde ala ; det beggmUe 
at blive sort paa Havetø appe 2ap- 
podiSgodi; 2, merra; leve afHavei, 
avest, merast ellet Fare ud pam 
Havet, 1, appanet; 2, dawanet. 
Bringe til at fare ud paa Havet, i, 
appanattet) Fiskene bragte os til ai 
fare langt ud Hl Hmvs, guolek ap- 
panatte min mendo; 2, dawaoallel* 

Sv. 1, ape; 2, sev; 3, mer. 

Havblik, s. 1, goattke; 2, vaeSe* 

Sv. lojje. 



Havbred 



259 



Havne 



Uavbreiy 8. gådde ; mærragadde. 

Havbrj/H^s. Sace oaivye, Fiskene 
kommte ep iJBavbrynei^ guolek bpU 
lek iace oaivvai^ 2, Saccegierra* 

Rav bug ty s. vuodna. 

Sv. 1, sæwamokke; 2, Tuodn, Åei 
Indersie of en Havbugt, wodoa^ 
nokke. 

JSat^bund, a. 1^ appe», 2, msr- 
rabodoe. 

Havdyr, g. mærraspiri. 

Hmve, s. 8addogarden. 

Sv. noorragarden. 

Have, v. 1, adnet, have Gud 
medy adnei Ibmel guoibmen; man 
«laa have Taahnodighedl adnus 
gierdavaSvuoda ! have FemøieUe dert, 
deraf^ bavskudaga dasa^ dast adnet; 
vi kavde Bør og Stille, borjadaga 
animek ja vaoe; have ondt i Lege- 
metj Hovedet, Brystet, nibmaScst, 
oaivest, raddin adnet; jeg vil se kvad 
BUk hun har tilovers for mig, oaidnet 
aigom maggar gæSadæme aon munji 
adna; have det godt, slet, bedre, 
bnorre, nævrre, baoreb dille adnet; 
havé noget for, fore, mielastes mal- 
degen adnet; aiggot maidegen ; have 
Penge paa sig, hos sig, adnet rndaid 
bagjelistes, duokkenes ; have Omgang 
med nogen, guoimeviioda adnet olb- 
mnin; 2, læt, han havde kunnet, 
uaar han hitvde villet, læi galle 
mattel, go læi dattot; da Jeg kom til 
Tettet, havde jeg tusr mistet Livet, 
go botlim goattai de masarakkan 
hæggam legjim niassit{ hvad har du, 
som du ikke har annammet? mi læ 
dost, maid ik vuoastaivalddam læk? 
den som harj^erte til at tage^ gæst 
1» valddam loonddo; sig hvorledes 
dei hmr sig med den Sag, cælke mi 
moft læ dam aSSe harrai; det, som 
har sig, forhelder sig anderledes, 
mi ærralagaS læ; det har sig ikke 



saaledes, i læk noft; hvad har jeg 
med dig at gjøre? mi must læ duin? 
jeg har det godt, bnorre dille must 
læ; buorre dillest læm^ han har at 
befalet vt hatfe at adlyde, aust læ 
go6Sot, mist læ jægadet; det har 
ingen Ndd, VanskelighedyHastvmrk^ 
i kak hætte, vades, hoappo; jeg har 
ikke Pettge paa mig, hos mig, æi 
must læk rudak bagjelistam, duok- 
keoam; have ondt i Hovedet, oivin 
læt, oaivest i ællet; jeg har intet at 
spise, intet at opholde Livet med, i 
must læk maid borrat, main hæggam 
æletet, bisotet; have Mangel, vajeg- 
vuodast læt, orrot; den Sag har siti 
Rigtighed, dam aSSest galle vuoig- 
gadvuotta læ; dat aSSe galle njuolg 
læ ; del har jeg i Be/iold, dat aimost 
must læ; 3, have Medlidenhed med, 
ondt af nogen, njuorranet guoimes 
vuosstai; 4, have Mangel, vaillot; 
5, dette Bud have vi af ham, dam 
bakkom mi sust læp oa^Jom ; 6, ville 
have noget for sin Umage, aiggot 
juoida vaivestes; han friede, men 
Pigen vilde ikke have ham, son 
irgastallai galle, mutto nieid i aiggom 
su; 7, j^g har ondt, godt ved at 
gjøre det,y^des, alkke, gæppad munji 
læ dam dakkat. 

Sv. i, adnet, aimon adnet; 2, let, 
le musne kirje; i le tat musne. 

Havesyg^ adj. anestuwe. 

Havesyge, s. anestnwamvuot. 

Havis, s. 1, appe-, mærrajer) ; 2, 
ate, han gled ned i Isen og omkom, 
attami Salgai ja hævvani. 

Hav kat, s. gatli. 

Havn, s, 1, bamna ; 2, Baadhavn, 
alle. 

Sv. 1, habn; 2, stadfo. 

Havn, s. tit Kreaturer, guotio; 
guottomsagje. 

Havne, y. hamni, allai boattct. 
17* 



Havne 



260 



Heftig 



Sv. stadfotet. 

Havnen, 8« hatnni, allaiboattem. 

Havnegang, s. gfuottom. 

Havsnød, s. SaccehæUe, geraade 
t Havsnød, Saccehæltai Saddat. 

Havvand, s. saltte. 

Havvindj s. appebieg. 

Hed, adj. 1, bakas, en hed Som- 
mer, Dag^ bakka gæsse, bæiwe; !j, 
rades. 

Sv. pakes, være hed, pakestet. 

Hedij adv. 1, bakåret; 2, rad- 
dåset, Soien skinner hedi, bæivaS 
raddaset baitta. 

Hede, s. 1, bak; bakasvuot, Il- 
dens Hede gaar ikke saa langt, 
dola bakasvuot i nufl gukas mana; 
2, rades, i Dagens Hede, bæive rad- 
dagin, raddagist. 

Sv. pakes^ pakesvuot. 

Hedde, v. 1, namd adnet, 2, hvad 
hedder du? mi læ nabma dust? mi 
læ du nabma? 3, namatuvvut*) 4, 
go65ujuwut, hvorledes hedder det 
paa Norsk'^ mofl dat namatuvvu, go6- 
Sujuwu darrogilli? 5, celkkujuwut, 
det hedder i Bibelen, i Loven, bi- 
balest, lagast celkkujuvvu; 6, bæg- 
gal; 7, bægoluvvut, dei liedder at 
han vil reise, bægga, bægotuwu åtte 
vuolgget aiggo. 

Sv, l,ko6otovct; 2, nammab adnet. 

Hede, s. 1, jalgada^^ 2, roavve. 

Sv. orgo. 

Hede, gjøre t^ed, v, 1, b^kkadet, 
igjennemhedei, Badabakkaduvvum ; 2, 
bakasmatlet. 

Sv. pakctet 

Heden, SjijbMi^dmbme', 2, ba- 
kasmattem. 

Heden, adv, 1, dast; 2, dam 
ilmest, fare heden hen, dasl, dam 
ilmest mannat. 

Heden, adj. I, baken; 2, basot- 



kættai, begraves i Hedenjord, hav- 
daduwut basotkættai ædnami. 

Hedendom, s. bakenvuot. 

Sv. pakanvuot. 

Hedenfaren, -adj. 1, dokko- 
mannam; 2, dam ilmest mannam; 3, 
dast mannam. 

Hedenfarty s« l,dokkomannani; 
2, dam ilmest-^ 3, dast mannam. 

Hedenold, s. baken aigge; ba- 
kenvuoda aigge. 

Hedensk^ adj. bakeniai; baken- 
lagaS. 

Sv. hedninglakaS. 

Hedenskab, s. 1, bakenvuot; 2, 
bakendille. 

Sv. i, hedningvuot; 2, pakanavuot. 

Hedning^ s. 1, baken; 2, he- 
noglaS. 

Sv. 1, pakana; 2, hednig. 

Hedtne, blive hed, v. l,bakkanel; 
2, bakasmet. Tilhøielig til at blive 
hed, bakkanagis. Bakkanagisvuot. 

Sv. pakanet. 

Hefte, s. 1, agje; 2, agjanæbme. 

Sv. hæpto. 

Hefte, v. ajetet. Heftes, hef^ 
sig, agjanet. 

Sv. heptet; hæptotet. Hæptot. 

Hefte, v. 1, darvitet; 2, hefie 
med Pinder, saggotet; 3, gidda, 
giddagassi bigjat, lade en hefte for 
Gfæld, goSSot olbmu gidda, gidda- 
gassi bigjujuwut vælge ditti» Hefie, 
hefte sig, 1, darvvanet^ 2, orrot, der 
hefter Gjældpaa Jorden, vælgge orro 
ædnam ald, bagjelist. 

Sv. tabretet 

Heften, Heftning, s. 1, darvi- 
tæbme; 2, saggotæbme. 

Heftelse, s. gidda, giddagassi 
bigjam; 2, mafsamuS; 3, dakkamug. 

Heftig, adj. 1, garas, en heftig 
Hd, Storm, garra dolla, bieg; 2, 
hoppiii; 3, ælSar. 



Heftig 



261 



Held 



Sv. i, karres ; 2, brades 5 3, spaltes. 

He fil gen, adv* 1, garaset; 2, 
hoapost; 3, æI3aret, han paastod 
hefiigen, garaset, ælSaret son nag- 
gatallai. 

JBefitghed, 8. 1, garasvuot; 2, 
hoappovuot; 3, ælSarvuot. 

Hegn^ 8. 1, aidde; 2, varjalus. 

Sv* l,kagno; 2, katto; 3, varjeleni. 

Hegne y v. 1, aiddot^ 2, varjalel. 

Sv. 1, gardot$2, kallet; 3, varjelel. 

He ire, s. Sv. haikara. 

Heisey v. 1, bajasgæssel; 2, ba* 
jedet« 

Sv. pajaskeset. 

Hetsning, s. bajasgæssem. 

Hel, adj. 1, olles, en Helpenge^ 
olles rot; 2, gæSos, hele Bagett, 
gæSos bæiwe; 3, ob, den hele For- 
samling j ob doagganæbme; obba, det 
hele Legeme var opsvulmet, obba 
mmaJ bottanam læi; de vare hele 
fire, njæljas obba legje; den hele 
Jord, Verden, obba ædnam, mailbme; 
jeg maaite bære hele Byrden, mon 
ferttim obba, buok ((d) noade guod- 
del; af min hele Sjæl, obba sielost- 
am; obban, Renen var hel, (ikke 
ophugget,) obban læi alddo ; 4, Sav- 
des, hely satn ingen Huller har^ 
Savdes, mastraigek æi læk; Skoene ere 
hele^ de ere ikke itu, 6avdes læk gab*- 
magak, æi læk biedgganam; den Syges 
Legeme er ikke heltj der er gaaei 
Buller paa flere Steder, buocce olbmu 
nunad i læk davdes, raigganaddam 
læ ; 5, obbo, obbas, Koppen er endnu 
hely obbas ain læ litte; 6, gævos, 
hele denne Uge, gævos dam vako; 
7, Sabo; 8, hele, mietta, (præp.) i 
hele den Vge var tgk Lufl^ dam 
vako mietta albme læi; endnu er 
Dagslyset oppe hele Natten, guofso 
læ ain ija mietta; 9, en hel Del, 
æi uccan; moadde, en hel Del nægiede, 



æi uccanak, moadde biettalam. ^nse 
for hel, obbaSet 

Sv. 1, olles; 2, ailes; 3, ob, obbo, 
hele hans Hus, ob alde kote 3 han 
var borte hele Dagen, obbo peiveb 
kaloi; hel og holden, obbo-, obbe- 
lakes; 4, obdes, obdes litte; 5, 
keSo, jeg har ikke sovet den hele 
Nat, keSo ijan ib le odam; ke^os. 

Hel, adv. 1, ollaset; ollasi; 2, 
Savddaset; 3, Sapponessi ; Sepponessi; 
4, aibas, jeg ved det hel vel, diedam 
dam aibas burist; 5,sagga, han blev 
hel forfærdet, sagga son suorg- 
gani. 

Sv. 1, ollasikt; ollast; 2, ailesikt; 
3, obbolaka; 4, obboti. 

Helhedy s. 1, ollesvuol; 2, obba* 
vuot; obbasvuot; obbanvuot; 3, 2av- 
desvuot. 

Hele, s. det Hele, 1, olles; 2, 
obba; 3, buok, je^r vil have det Hele 
eller Intet, buok aigom daihe im 
maidegen. / det Hele, obbanassi, 
hvor mange Penge bleve i det Hete 
stjaalne ifra din Broder? ollo rut 
obbanassi veljaslad suoladuvui? Idet 
Hele tåget, 1, oflasaggat; 2, ænaS 
dafhost, æna§ bæle dafhost. 

Helbred, s. diervasvuot 

Sv. varresvuot. 

Helbrede, v. 1, diervasmattet ; 
2, buorredet; 3, dalkastet. Helbredes, 
1, diervasmet; 2, diervasmuwat; 3, 
buorranet. 

Sv. 1, talkot; 2, sawetel. Sawot* 

Helbredelse, s. \, diervasmat- 
tem; 2, buorredæbme; buoradus; 3, 
dalkastæbme. i,Diervasmæbme; dier- 
vasmubme; 2, buorranæbme. 

Held, s. 1, buorregævvam, have 
Held med noget og til noget, buorre 
gæwam, buorre auddanæme adnet 
mainegen jamasagen; 2, miela mield 
maunam; 3, buorre auddanæbme. 



Heldbringende 



262 



Helsen 



Heldbringende, adj. 1, buor* 
regæTvam-, 2, buore dille adde, bufte. 

Heldig, adj. 1, likkolaS; 2, buorre, 
hans JBestræbelser fik et heidigi Vd- 
fald, su bargok likkoIa§, buorre loap 
o33u. 

He I di gen, heldigvis, adv* 1, 
likkola^^at; 2, likkoIaS dappatusa bofL 

Hele, v. 1, Savddet^ 29Savyodet 
Heles, 1, £avdasinet; 2, savvot; 3, 
obbot, Sa€a'et heles, havre obbo, 
savvo. 

Sv. sawetet Sawel. 

Helning, s. l,2avddem; 2, sav*- 
vodæbme. 1, ^vdasmæbme; 2, sav- 
vom; 3, obbom. 

Belg, s. basse, det er behageligt 
naar del er godt Feir i Helgen, 
havsske læ go bassen læ §iega dalkke. 

Sv. passe. 

Helgen^ s. basse; basse olmuJ. 

Helgenbillede, s. basse olbmu 
gov. 

Hel gendyrk else y Helgentilbe' 
deise ^ s. basse jabmid rokkadallam. 

Helleflynder, s. l,oaiwadak; 
2, baldes; 3, ræSek; 4, gad; 5,radk* 
keguolle ^ 6, læppadak. Nakken paa 
Helleflyndren^ uksso; en Strimmel 
af Hellefiyndren, farges. Skjære 
Helleflyndren op i Strimler^ dar- 
gestet. 

Hellemesse^ s. se AllehelgenS' 
dag. 

Heller, conj. 1, hellerikke^ ige, 
heller ikke du, ikge don, ik donge; 
heller ikke det maa jeg røre^ ini 
damge oa^o likkatet^ 2, lekkus 
daihe i, hvad heller jeg skal leve 
eller dø, lekkus nuft, åtte ælam dake 
im æle. 

Sv. iken. 

Hellig, adj. 1, basse^ 1 have en 
Salvelse af deti Hellige, vuoidadus 
di oa^Jom læppet sust, gutte basse 



læ; de hellige Skrifter, basse Salta- 
gak; de Helliges Samfund, basiaær- 
volaSvuotta, basse olbmui særwe^ 
bassai; 2, ailegas. 

Sv. 1, passe; 2, ailes, ailekes. 

Hellige n, adv. båset; basse 
lakkai. 

Hellighed, s. bassevuot. 

Helligaand, s. bassevuoiq. 

Sv. ailesvuoiqenes. 

Helligdom, s. 1, bassevuot; 2, 
bassesagje; 3, basseoabme. 

Sv. 1, passe-, 2, ailessaje, -ome« 

Hellige^ v. basotet, hellige dem 
i din Sandhedl basotUZik sin du 
duotvuottad sist I hellige Gud sU 
Hjerte og sit hele Liv, Ibmeli val- 
mos ja obba ællemes basotet. 

Sv. 1, pasotet; 2, ailestet 

Helligelse, s. basotæbme. 

Helligaften, s. basseækked. 

Helligbrøde, s. 1, bassebaive 
rikkom; begaa Helligbrøde^ basse- 
bæive rikkot. 

Helligdag, s. bassebæivve. 

Helliggjøre, v. 1, bassendak- 
kat; 2, basotet, lad din Aand mim 
Gjerning helliggjøre 1 addet vuoigr|ad 
muo dago basotet, bassendakkatl 

Helliggjørelse, s. 1, bassen- 
dakkam; 2, basotæbme. 

Helliggjører^s. l,bassendakke; 
2, basotægje. 

Helligholde, v. 1, bassenadnet, 
helligholde Søndagene, sodnubeivid 
bassenadnet; 2, basotet. 

Helligholdelse, s. 1, bassen- 
adnem; 2, basotæbme. 

Helligholder^ s. 1, bassenadne; 
2, basotægje. 

Helligtrekongersdag, s. 1, 
bassegolmgonagasai bæivve ; 2, loap- 
pa; loappa bæivve; 3, golmlogad 
bæivve. 

Helsen, s. se Helbred. 



Helseløs 



263 



Hendø 



Helsel øStBdydieryHUdhme. Blive 
helseløs^ dJervatmrvut. Gjøre helse- 
I0S9 diervatuttet 

Helseløshed, s, dienratesyoot. 

Helstf -ikkenessi, se somhelsi. 

He li, s. i, jalloolmai; 2, gievr- 
olmai. 

Sv. i, kievra; 2, puoike; 3, miha. 

Heiv e de, s. 1, helvet; 2, gado*- 
las; 3, hid, mana hiddi! 

Sv. 1, helvet; 2, rotta. 

Hemme f v. 1, caggat; caggadet; 
2, hettit. 

Sv. cagget; caggestet. 

He mm en, s. 1, caggam; cagga-^ 
dæbme; 2, hettim. 

Hemmelig, adj. 1, suolemes, 
jeff vit have den Sag hemmelig, 
snollemasen datom dam aS§e; 2, 
diegos, en henimelig Sorg, Sam» 
tnenkomst, Raadgiver, 6iegos moraS, 
Soagganæbme, arvvalamgaoibme ; 3, 
ciekko. 

Sv. 1, suolle; 2, Sækos; 3, Seunjes. 

Hemmeligen, adv. 1, suolle, 
suolet, han gik hemmeligen, suolet 
vulgi va35e; 2, saollemaset; 3,eiek- 
kosct ; 4, javotaga^ vi talede hemmelig 
gen lommeit, ja votaga moi arvvaleime. 

Sv. 1, suoUet; 2, 2ækkosikt; 3, 
Sækkon. Fare hemmeligen hort, 
kodketet 

Hemmelighed, s. l^suollevuot*, 
2, snolemesvuot ; 3, Siegosvuot; han 
gjjør ingen Hemmelighed af den Sag^ 
i son daga dam SiegosaSSen; Natu^ 
rens skjulte Hemmeligheder, aimo 
Zikknjuvvum ciegosvuodak< 

Hemmelighedsfuld, adj. Sie- 
gqSy ei hemmelighedsfuldi Menneske, 
diegos, {ikkaJQvvnm olmvS. 

Hemmelighedsfuldi, adv. Sie- 
gos lakkau 

Hemmelighedsfuldhedy s. 
Siegosvnot; Sikkojnwumvaot* 



Hempe, s. 1, varffo; farffoj 2, 
Hempe af Skind, garon. Swiie 
Hemper i, varfotet. 

Hen, adv. 1, dokko, jeg lever 
endnu saa hen, ælam dokko ain ; Aen 
ad Fejen^ dokko gæino mield; 2, 
guvllui, jeg lever saa hen, ælam 
dokko guvlluly dokko audas guvUui; 
hvor jeg end vender mine Tanker, mii 
Blik hen, gude guvUui jurddagidam, 
Salmidam mon jorggalam; 3, dobbe, 
længere hen ad Vejen, dobbebuid 
balgga mield; 4, olggo, der længere 
hen, dokko olgoli; 5, det kan stoa 
hen med den Ting saa længe, assta 
vuost orrot dataSSe; 6, det kan gaa 
hen for denne Gang, dam have dast 
im fnola; 7, han komhenimod mig, 
son bodi mao guvUui; S^ længere hen 
paa ^are/, gukkebuid jagest; 9^ hen 
efter Ngiaar, odda jage mar)qeL 
Bringe længere hen, 1, dobbedet; 
2, olgudet« KommOy geraade læn* 
gerc hen, 1, dobbanet: 2, olggonet. 

Sv. 1, tokko; 2, quonlui. 

Henbringe, v. 1, dokko-, 2, 
dobbe buftet. 

Henbringelsey s. 1, dokko^, 2, 
dobbe buftem. 

Henhære^ v. i, dokko-, 2, dobbe 
guoddet. 

Henbærelsé, s. 1, dokko-, 2, 
dobbe guoddem. 

Hendragey v* i, dokko-, 2, 
dobbe gæsset; 3, ællet, hemhrage 
Livei i Armod, vaivaSvuoda dillest 
ællet. 

Hendragning^ s. 1, dokko-, 
2, dobbe gæssem. 

Hendrive, v. loaflet, hendrive 
sin Tid i Lediggang^ aige joavde- 
lassan loaftet» 

Hendø, v. 1, jabmet; 2, nok- 
kat, hendøde Slægier, jabmam, nok- 
kam sokkagoddek^ en svag, hen- 



Hendø 



264 



Henligge 



døende Tihæreise, ra3§e, nokkavaS 
læbme. 

Hend øen, s. 1, jabmem; 2, nok- 
kam. 

Hendøse^ v. hendøse Livet i 
Vvtrksomhedy joavdelashan ællemes 
loaflet latkotaddam 5ada. 

Henfalde,\, l,jeSasluoittet,Aen- 
falde til Tungsindy til uordeniKgt 
Liv, lossisjurddagidi, siwotes ællemi 
jeSas luoittet; 2, henfalden, vaibmeL 

Henfalden, s. jedas luoittem. 

Henfaldenj adj.goikes, (mager). 

Henfare, v. 1, mannat; 2, vas- 
set, henfarne Dage, Glæd"ry man* 
nam, vassam bæivek, ilok. 

Henfariy s. l,mannam; 2>yas$em. 

Hen f ly, v. batareU 

Henflyeny s. bataræbme. 

Hen f ly de, v. golggal, dokko- 
golggal. 

Henflyden, s. golggam. 

Hen flytning, s. sirddem. 

Henføre, v. 1, dokko-, 2, dob- 
bedoalwot; 3, adnet. 

Henførelse, s. 1, doalwom; 2, 
adncm. 

Heng a a, v. 1, mannat dokko; 
2, vasset, der hengik en lang Tid, 
gukkis aigge dokko manai, vasi. 

Hengang, s. 1, mannam; 2, 
vuolggcm. ' 

HengivCf V. addet, hengive sit 
Liv, hæggas addet, dokko addet f 
halddui addet, du hengav dig til at 
hjælpe, addik je66ad dam halddui 
vækketet; tian hengav sig aldeles til 
sin Lidenskab, halidusas gitti, halddui 
son jeSas addi. 

Hengiven, Hengivelse, s. 1, 
addem, jeSas addem, Hengivelse i 
Guds Forsyn, Ibmel oaidnem vuoliai 
je6as addem. 

Hengiven, adj. 1 , vaibmel, Aew- 
given til Fornøielser, havskuda^aidi 



vaibmel; 2, addujuwum; 3,rakistæg]e, 
et Gud hengivent Hjerte- Ibmeli 
addujuwum, Ibmel rakistægje vaibmo. 

Hengivenhed, s. 1, va ibmel vuot; 
2, addem; 3, rakisvuotta. 

Henglide, v. jottet; dokkojottet 

Hengræde, v. 6ierrot, Aeif^r^prfe 
søvnløse JSætier, ijaid nakkaritaga 
Sierrot. 

Hengræden^ s. cierrom. 

Henhold, s, i Henhold til, mield, 
i Henhold til hans givne Løfte, su 
addujuwum loppadusas mield. 

Henholde sig til, v. i, jeZas 
adnet, henlwlde sig til Overenskom-^ 
meisen, Siettadusast je5as adnet; 2, 
oskaldet. 

Henholden, s. 1, je6as adnem; 
2, oskaldæbme. 

Henhøre, v. guosskat. 

Henimod, adv. 1, inasa, da vi 
kom hen imod Byen havde vi gaaet 
henimod to Mil, go siddi lakkanil* 
godimek de masa guoft bædneguUam 
mi læimekva33am; 2, lakka ; 3, bæl- 
lai, det var henimod Aftenen, ækked 
bællai læi; 4,vuosstai, han kom hen- 
imod mig, muo vuosstai bodi. 

Sv. 1, massak; 2, lak, henimod et 
Aar, jape lak. 

Henjamre, v. biekkot, henjamre 
sine Dage, beivides biekkot. 

Henkalde, v. go55ot. 

Henkaldelse, s. go6Sonu 

Henkaste, y. 1, suppit; 2, bal- 
kestet. 

Hekastelse, Henkasten, s. 1, 
suppim; 2, balkestæbme. 

Henlede, v. doalwot. 

Henledning, s. doalwom. 

Henleve, v. ællet, henleve sin 
Tid uden Arbeide, aiges ællet bar- 
gotaga. 

Henlevelse, s. ællem. 

Henligge, v. orrot. 



Henliggen 



265 



Hei^sælte 



Henliggen, s. orrom. 

Henlwgge, \.ij bigjat; 2, vurkkit. 

Henlæggelse, s. 1, bigjam; 2, 
vurkkim. 

Henne^ adv. 1, dokko: 2, dobbe, 
længere henne, dobbebut, dobbebost^ 
3, Jeg ved ikte hvor han er Iiefme, 
im diede gost son læ. 

Henraadne, v, guoccaget* 

Henregne, v. lokkat. 

Henregnelse, s* lokkam. 

Henreise, s. 1, Yuolggem; 2, 
matkke. 

Henrette y v. hæggatuttet. 

Henrettelse, s. hæggatuttem. 

Menrinde, v. 1, golggat; 2, 
mannat; 3, vasset, de henrundne 
Tider, mannam, vassam aigek. 

Henrive, v. 1, rottit 

Henrykke, v. rottiSuUet Hen- 
rykkes, rottiSawut, henrykt i Avn' 
den, rottiSavvum vuoiqast* 

He nrykkelse , s. rottiSuttem. 
RoiiiSubme* 

Hense, v, gæSSat. 

Henseende, s. 1, i Henseende 
tily daffho, i enhver Henseende var 
denne Finter haard, juokke dafho 
ald garas læi dat dalwe; daff hoi; 
daf host, rolig i denne Henseende, 
naSSoIaS dam dafhost; 2, harrai, et 
trav Menneske i enhver Henseende, 
§iega olmu3 juokke harrai; 3, guvl- 
loi, i Henseende til Saligheden, au-> 
dogasvaoda guvllui; 4, lakkai, slet 
Forfatning i enliver Henseende, 
nævrre dille juokke lakkai; 5, sagjai, 
i alle Henseender var han lydig, 
gullolaS læi juokke lakkai, sagjai; 6, 
gorrai. 

Sv. 1, kauto, i Henseende til mig, 
mo kauto, kautoi, kautai; 2, quouloi; 
3, vuokSoi; 4, quettai; 5, tafoi. 

Hensidde, v. orrot« 

Hensigt, s. 1, ulbme; 2, aiggo- 



muS, at skjule, naa sine Hensigter, 
ulmides, aiggomuSaides Siekkat, jufsat. 

Sv. 1, aikom, 2, mokke, i den 
Hensigt, tanne mokken. 

Hensigtsløs, adj. 1, ulmetæbme ; 
det Hensigtsløse, mi ulmetaga læ; 
2, joavdelas; det Hensigtsløse i din 
Beslutning, du arwalussad joavde- 
lasvuot. 

Hensigtsløshed, s. l,ulmetes- 
vuot ; 2, joavdelasvuot* 

Hensigtsmæssigj adj. 1, mi 
ulme mield læ; 2, avkalaS. 

Hensig tsmæssighed, s. avk- 
kevuot; avkala§vuot. 

Hensigtssvarende, adj. se 
hensigtsmæssig. 

He nskyde,v. nakketet,Aen^Aryi{e 
sig og sin Sag under en høiere 
Dommer, je^as ja a§§es aleb duob* 
mar vuollai nakketet. Sv. nakketet. 

Henskydelse, s. nakketæbme. 

Henslide, v. se Jienslæbe. 

Henslumre, v. nokkat. 

Henslæbe, v. vaive ?ada ællet, 
henslæbe sine Dage i Sorrig og 
JUanqel, beivides ællet morraS ja 
vajegvuoda sist. 

Hensmulre, v. 1, cuovkkanet^ 
2, mottanet. 

Hensmulren, s. 1, cuovkka* 
næbme; 2, mottanæbme. 

Hensove, v. 1, nokkat; 2, oaddat 

Hensprede, v. bidggit. Hen- 
spredes, biedgganet. 

Henspredelse, s. bidggim. 
Biedgganæbme. 

Henstaa, v. orrot, Sagen hen^ 
staar endnu uafgfort, Sielgakættai 
ain orro aSSe. 

Henstaaen, s. orrom. 

Henstand, s. vippam. 

Hensætte, v»l, bigjat; 2, addet, 
jeg hensætter den Sag til din Hjen^ 



H^iiåjette 



SM 



Benvettde 



deise, du dovdo vHoIlai dam a39e 
mon bijam, addam. 

Hensvindcj v. javkkat. 

Hensvinden, s* jaTkkam, .^^(are* 
Hes Hensvindeny jagi javkkam. 

Hensyn^ s. 1, gæiSam, gæSa- 
dæbme; uden Hensyn^ geSakætlai» 
uden Hensyn tit egen Fwdel, gæ-» 
Sakættai su jeSas avke ; med Hensyn 
Hl hans Alderdem, gæCadedin sa 
lioaresvooda bællai; 2, harrai, jey 
spørger ikke med Hensyn iil Lter^ 
dammen, im oapo harrai jæra: 3, 
doattalæbrne, toge Hensyn til, doat- 
talet^ doattalæme adnet. 

Hensynke, v. 1, vuogjot; 2, 
cieggat, hensunken i sig selv be» 
mwrkede han intet, su jeSas jurd* 
dagidcs sisa, su jeSas jurddagidi tuo- 
gjom, cieggam i son maidegen aiccanu 

Hensynken, s. 1, vuogjom; 2, 
cieggam. 

Hensynsløs, adj. 1, doattalkæt- 
tai ; 2) fuolakættai ; 3, fuol anekættai, 
en hensynsløs Fremgangsmaade, ær* 
rasid doattalkættal, ærrasin fuol ane- 
kætlai mædno. 

Hensynsløst, adr. 1, doattal- 
kættai*) 2, fuolakættai. 
. Hensynsløshed, s. i, doattaU 
kættaivuot; 2, fuolakættaiTUOt; 3, fuol 
anekættaiTuot* 

Henswtte^y. l,bigjat;2,dokko-9 
3, dobbebigjat. 

Hensættelse, s. 1, bigjam; 2, 
dokko-, 3, dobbebigjam, HenstetteU 
sen i Fængsel, giddagassi bigjam. 

Hensørge, v. moraStet; morra- 
Sest orrot* 

Hente, v. viejjat, jeg gaar for 
at hente mig en Øxe, vasam vie^a- 
men avSo aldsim^ staar det tH mig 
at hente? Imgo muo TieJ^amest? 
der kommer deH^ som skal hente 



Mgeme, 4e boatta giijid tiejje. 
Bentes, viejatallat. 

Sv. væJSet 

Hentning, a. vie^am. Vieja- 
tallam. 

Hen ty, y. bataret* 

Hentyen^ y« batarsbme. 

Hentyde, v.l, Siiggit, disse Ord 
hentydede depaa mig, daid sanid nao 
birra, ala si iilfgijegje; S^dieHeyassl 
addet, dette vilde han hentyde pam 
det ham gione Løfte, dago bofl dam 
sunji addujuvvum loppadusa dietla«« 
vassi addet aigoi^ 3, 2aj6tet^ ali 
hentyder paa Krig, Vveir, buok 
iajet^ åtte soatte, garra dalkke Saddat 
aiggo. 

Hentyden, 8. i, &lgg\m i 2|iyet* 
tevassi addem; 3, Sajetæbme» 

Hentørreé, y, goikkot* 

Uentørren, s* goikkom. 

Henvandre, v. 1, yagjolet; 3, 
yuolgget. 

Henved, adv. 1, masa; 2, lakka. 

Henvei, s. vuolggcm, vi over* 
faldtes øf Veiret haade paa Hen^ 
vején og THhagevejen^ mi dalkkai- 
duvaimek sikke vuolgededin ja maca- 
dedin. 

Henveire, v. 1, eril bieggat; 2, 
erit bossolet, henveires of Vinden, 
biegast erit biggujuwot, boasoluwut 

Henveiren, s. 1^ eritbieggtm; 
2, eritbossoliebme. 

Henvende, v* 1^ j<Nrggalet, hem* 
vende sig tH Gud om f^tslp og Trøst, 
Ibmel lusa jorggalet væke ja jeddi** 
tQsedittiaklsis;2,bataret. Henvemdi^ 
guvllui, mii Bjerie er henvendt iU 
Gud, muo vaibmo orro Ibmel gwl-* 
lui ; hans Tanke var ikke henvendt 
til Bogen da han gik, jurd i løm 
gilje guvllui go vnlgi. 

Sv. jorgelet Quoidoi. 



Henvendielae 



26T 



Hermelin 



Henvendelse, BAfiQirgg9i»hme; 
jorggalns; 2, bataræbme. 

Henvise 9 v. Sajetel. 

Henvisninga 8. 1, 2ajelæbffle; 
2, Sajatus. 

Henvisne, y. 1, gobinat; 2, 
galyyak 

Henvisneny 8. 4, gplipoaiB; 2, 
gahrvam. 

Æci-, adv. 1, 4a(sm «is/ ifiyr A^er/ 
jk^kandaMiI i^d^aijhererkanikke, 
i tok ilast; 3, daggo» A«r» Aet/rø 
i#Mftier HuUen, és^o boatta 2oas* 
skem; 4, da, A«r, Aer er f^gen^ da, 
dago 1<B gæidno; 5, dabe, kommet 
k4tn her? han kim ikke lepe nden 
ai være her af og liY, ællago 4abe? 
i mate «Uet dabetaga; nærmere her, 
dabeli, dabelajji, dabelist, dabelajast; 
6, dal, de dal, her er der ikke Tid tU 
ai spøge, dal, de dal i tok dille toi- 
kaSet; 7, Aer og der^ baikutagai^ 8, 
duobam dabain; 9, daobild dabUd; 10, 
éoggo daggo, høre et Ord her og 
der, doggo daggo sane gullat; 11, 
dost dast Som er her^ dabeles. 

Sv. 1, lasne; 2, lanne; 3, tabba; 
4> taggo; 5, tasne ja tuosne; 6, pal* 
kol; 7, tafoi; 8, poddoi. 

Herafy adv. dast. 

Herberge» s. guosseviesso» 

Sv. quosekote. 

Herberge^ herbergere^y, matk- 
keolbmuid vuosstaivalddet. 

Sv. koUuvaldet 

Herbergerer y 8. matkkeolb- 
mnid vnosstaivaldde. 

Herbergeren, s, matkfceolb- 
nniid vooaataividdctem. 

Hereftery adv. 1^ da8imar|ff)el; 
«.maiielist; *mai|aa; 2,da6t aadas; 3, 
daato* 

Herfor, adv. dast; dasa, herfor 
er ingen Hjmip, dasa i tok mikkege 
vekid. 



Herfra, adv, i, dast; 2, dabe, 
saa længe jeg er her har jeg noget 
at leve af naar jeg kommer herfra 
har jeg intet at leve af, dam boddi 
celatussa go dabe læm, go dabe boa- 
dam de i tek must mikkege ælatus- 
san: 3, dabild. 

Herhid, adv. 1, dasg; 2, dek 
gttvUai. 

Her hen, adv. dasa, kom og sæt 
dig herhen, boade, Sokkan dasa. 

Herhosy adv. 1, dasa, dasa vela; 
2, de vela. 

Heri, adv. 1, dago, Acr* begik 
han Svig, dago bæUolaSvuoda dagai ; 

2, dast, dam sist; 3, dasa, Aert er 
ogsaa iberegnet hans Andel, dasa 
to niaida lokkujAwum su oa$se. 

Heriblandt, adv. 1, dai gaski, 
gaskast; 2, dai sisa, sist. 

Herfra, édv. 1, dabildj 2, dast; 

3, dam rajast; 4, dam guovlost 
Herigjennom, adv. 1, dam 

baike Sada^ 2, dago. 

Herimellemy adv. dai gaski, 
gaskast* 

Her i mod, adv. damvuosstai. 

Herind, adv. deksisa. 

Herinde, adv. 1, dast^ 2, sist 

Herkomst^ s. 1, mad; 2, maddo, 
af fornem Herkomst, alla madost; 
3, alggo; 4, riegadæbme. 

Sv. 1, maddo; 2, væddo. 

Herlig, adj. 1, hærvai; 2, Siega. 

Sv. 1, hærvok; 2, hevos;3, hærlog. 

Herlig en, adv. hærvvat; hærvaset 

Herlighed, s. hærwaivuot; hær- 
vasvuot. 

Herliggjøroy v. hærvasendakkat. 

Sv. hærvolcl, hærvetet. 

Herliggjørelse, s. bærvasen- 
dakkam. 

Herliggjører, s.hærvasendakke. 

Hermed, adv. dain. 

Hermelin, s. boaid. Hannen, 



Hermelin 



268 



Hemndcr 



goaigge; Hunnen^ gadffe. Herme- 
linens Bagdel, SiYiragoatte. 

Sv. 1, puoitet; 2, Saske. Koige. 

Herned 9 adv. dago vuolas. 

Hernedeny adv. dago vuollen. 

Hernæsi, adv. 1, de dast iDar)r)el; 
2, nubbe gærde. 

Herom, adv. 1, dago birra; 2, 
dam birra; 3, dam dafhost*, 4, dast. 

Heromkring, adv. 1, dago birra; 
Zy dam guovlost. 

Hero fy adv. dago bajas. 

He r oppe 9 adv. dago bagjen. 

Herover^ adv. 1, dago rasta; 2, 
dast, herover glædede han sig, dast 
son illodi. 

Herpaa^ adv. 1, dast, herpaabe- 
ror det, dast dat orro; 2, de, 3, de 
dalle, herpaa hegyndte han at tale, 
de, de dalle son sardnogodi. 

Herre- s. 1, ised, han er ikke 
Herre over sin Forstand^ over sine 
Sanser, i læk ised jiermes, mielaides 
ald; 2, hærra; 3, æmed, om Fruen* 
Hmmere, huH er ikke altid Herre 
over sin Forstand, i son læk æmed 
jiermes ald buokaige. Være Herre, 
l,isedastet, være Herre over Jorden, 
ædnam isedastet; 2, æmedastet, om 
Fruentimmere. Op føre sig som Herre, 

1, isedastallat; 2, hærrastallat; 3, 
æmedastallat. 

Sv. 1, isset; 2, herra. Emet* 
Herredømme, s. 1, isedvuot; 

2, hærravuol; 3, æmedvuot. 
Herrebud, s. hærrabakkom* 
Herrefolk^ s. hærravægak. 
Herrefærd, s. hærramædno. 
Herrelevnet, JETerre/Ai, s. hær- 

raællem. 

Herreløs, adj. 1, aiterættai, 
herreløse Tittg, aiterettes oamek; 2, 
hærratæbme; 3, isedtaga. 

Herreløshed, s. 1, aiterettes- 
vuot; 2, liærralesvuot. 



Herremmssig, adj. hærralak- 



Berresskifle, s. 1, hærramols- 
snjubme; 2, isedmolssnjnbme. 

Herrestaud, s. 1, iseddille; 2, 
hærradille. 

Herskab, s. 1, hærravuot; 2, 
isedvnot; 3, æmedvttot; 4, hærra- 
vægak. 

Herske, v. 1, valdastallat; 2, 
raddit, herske over Lande og Folk, 
ædnamid ja olbmuid valdastallat, rad- 
dit; 3, den herskende Mening, ænaS 
bæle arwalus, gaddo. 

Sv. radet. 

Hers ken, s. 1, valdastallam^ 2, 
raddim. 

Hersker, s. 1, valdastalle; 2, 
raddijægje. 

Herskelyst, s. 1, raddestukis- 
vuot; 2, rades tuvvam vuot; 3, valda- 
stallastawamvuot. 

Herskeraand, s. raddimvaoif|. 

Herskesygj adj. 1, raddestukis; 

2, radestuwe. Fære herskesyg, 1, 
radestavvat; 2, radastallastuwat; 3, 
valdastallastuvvat; 4, radcKt, valda- 
stallat halidet. 

Herskesyge, s. raddim, valda- 
stallam halidussa. 
Hersteds, adv. l,dabe; 2, dast; 

3, dam baikest» 
Herstedsboeude, adj. 1, da- 

beles; 2, dabelaS; 3, dast, dabe assek. 

Hertil^ adv. l,dasa; 2, dam ragjaL 

Herud, adv. 1, dago-, dast olgus; 
2, interj, olgus I 

Herudaf, adv. dast. 

Herude, adv. dago-, dast olggdn. 

Herudi, adv» 1, dago; 2, dasa, 
dast, 3, dam sisa, sist. 

Herudover, adv. 1, dast; 2, 
dam ditti. 

Herunder, adv. 1, dago, dam 
vuold; 2, dago, dam vuollai. 



Herved 



Hie 



Herved, adv* 1, dago lakka; 3, 
dasa, herved er tntei at gføre, dasa 
i læk mikkege dakkat. 

Herværende^ adj. 1, dabeles, de 
herværende Folk, dabeles olbmuk; 
2y dabelaS; 3, dabe-, 4, dasi orro. 

Hest^ s. hævo3« 

St. \y hæpos; 2, tomp; 3, Somp. 

Hestehaar^ s* Sv. seima, seime* 

Hestehov, s. heppuSga3. 

Besteman, s. heppudhaije. 

Hestesko^ s. Sv. bruodde. 

Hex, s. noaiddenisson. 

Sv. 1, quopes, qaopes akaknd; 2> 
noite. 

Hexe, v. l9noaidastallat;2, noai- 
deluSSat 

Sv. 1, quopastallet; 2, noitastallet. 

He x en, Hexeri, s. 1, iioaiddc- 
vaol; 2, noaidastallam; 3, noaide-* 
luSSam. 

Hid^ adv. iydck, jeg kom hid for 
at i€de med dig, vulggim dek du sa- 
gaidi; hid ad, e/ter, dek gnvllni; 
deik, nærmere hid, deiklakkaSi, deik- 
lid; 2, dabeli, o: hidy hiddenfor. 
Monden flyttede hiddenfor Fjeldet, 
olmai vare dabeli sirdi. Hid og did^ 

1, daobas dabas; 2, duoi dokko, han 
tolede hid og did, son sarnoi duoi 
dokko; 3, dokkoi dokkui; 4, dokko 
dek, jeg siger inletj hverken hid eller 
didf im cs^Ike maidegen, im dokko im 
dek. Bringe hidy nærmere hid, 
dabedeU Komme, geraade hid, nær- 
mere hid, dabbanet 

Sv. 1, teke; 2, tas. 1, Tuoi took^ 

2, tokko ja teke. 
Hidhaaren, part. 1, dek-, 2, 

dasaguddujnwum. 

Hidhragty part. 1, dek-. 2, da- 
sabafliijuwam. 

Hidførsel, s. 1. dek-, 2, dasa- 
doalwom; 3, -ijivridæbme. 



Hidført, part. 1, dek-, 2, dasa- 
dolwujuwum; 3, -Qivriduwum/ 

Hidindtil, adv. 1, dam ragjai; 
gidda dam ragjai; 2, gidda dasa. 

Hidkomst, s. 1, dek-, 2, dasa- 
boattem. 

Hidreise, s. 1, dek-, 2, dasa- 
vnolggem; 3, paa Hidreisen, dek 
matkaSedin, manadediii. 

Hi ds at, part i, dek-, 2, dasa- 
bigjujuwum. 

Hidse, v. se heise. 

Hidse^ v. 1, bakkadet; bakas- 
mattet, Airf#eiMfe/>rA*e,bakkadægje, 
bakasmatte jukkamuSak^ 2, huccotet, 
jeg hidsede Ehmdene^ bædnagid huc- 
cotim; huccalet. 

Sv. 1, paketetj 2, panget; 3, ba- 
sketet, hoskotet. 

Hi ds en, s. 1, bakkadæbme; ba- 
kasmattem; 2, haccotæbme; hucca- 
læbme. 

Hidsendelsoy s. 1^ dek-, 2, 
dasa bigjam, saddim, vuolgatæbme. 

Hidsig, adj. 1, hoppui; 2, forg, 
gærggad iæ sattat; 3, se hidsende. 

Sv. 1, kaSak; 2, bradamorak; 3, 
hidsig Feber, sutta. 

Hidsig en, adv. l,hoppusIakkai; 
2, gærgadet. 

Hidsighed, s. 1, hoappovuot; 
2, forgadvuot, gærggadvuot suttat. ' 

Hid til, adv. dam ragjai. 

Hidtildags, adv. 1, odnabæiv- 
vai, odnabæive ragjai ; 2, dam ragjai* 

Hidti tvær ende, adj. dam ra- 
gjai orro, den hidtilværende For^^ 
stander, gutte dam ragjai orrom Iæ 
audaslSno^o. 

Hie, s. goatte/ 

Sv. 1, kote; 2, quoraS; 3, gama, 
stænge Hiets Aabning med et Tvær- 
træ, gama njalmai tores muoreb 
piejet. 



Hige 



2TO 



HiaandeB 



Hige» y. 1, halidei; %j viggat 

Sv. 1, vigget; 2, vabiotet. 

Higen» s. l^halidæbme; 2,viggani. 

Higste, v. happastuddat/ naaren 
slaar f^and i Atwgtet dm kigster 
man» go nubbe Sace muodoi vuoa* 
Stai læikke de happastudda oImii3* 

Hig sten» B. happastoddaiB. 

Hikke, 8. njakkaø. 

Sv* nikka; nikkenes. 

Hikke, v. l,njakkastel; 2, hikke» 
viUe til at græde» hikket* 

Hikken, a. njakastæbme. 

Hill interj* 1, dierwani hU digl 
dierwcB dierwan dunji! 2, bnristl 

Hilde, v. 1, giellat; 2, roakka<* 
sattet. Hildes» roakkaøet 

Sv. 1^ vautetet; 2, k»aelet. Vantet. 

Hil den» s. 1, giaUam; 2, roak- 
kasattem. Roakkasæbme. 

Hillemmn» interj, voi. 

Hilse, Y. ly bnorrastallat; bnor- 
restattet; 2, diervatet, jeg hilste paa 
ham, men han svarede ikke» dier- 
vatim su, I davestam; hilse en med 
MCsnge n avu^ diervatet muttom gonagas 
namidn; hUse paa Fenner» dierva* 
tallat ustebid; 3, diervuodald cælkket, 
inogjat; 4, oaidnet, jeg kum for ut 
hilse paa dig, bottim du oaidnet 

Sv. 1| puorastattet; 2, varetakit 
sardnot 

Hilsen^ Hilsning, a. i, tmorra- 
stattem^ 2, diervatæbme; diervatal- 
lam; 3, diervuedak. 

Sv. 1, puorastattem; 2, varotakeh; 
3, gonatak. 

Himle» v. 1, albmai mannat; 2, 
jabmet. 

Himmelj s. 1, albme, saasandi 
sem Hinden er ever os, nufl duot go 
albme minbagjelistlæ; HimknsLøb^ 
alme jotto; 2y ilbme, i Talemaadent 
under aaben Himmel- ravas ifane 
vuold. 



Sv. alme. 

Himmelbue» g, albmedavgge. 

Himmelegn, s. i, gnovHo; 2» 
bfeg, Ehen Mer med Sgd» jok maana 
madde bieg ala. 

Himmelfalden» adj. 1, aOias* 
doaivokættai;2,hiriHAa6tuwanL Mhe 
som himmeljfalden» hirbmastuwat 

Himmmelfaren» adj. albmai- 
mannam. 

Sv. albmaimannam* 

Himmelfart, s. albmaimMoam. 

Himmelhøi» adj. albmetlhg; 
dbmaiallag. 

Himmelkanty s. se Himmelegn. 

Himmellys, s. albme2uovg. 

Himmelraabende, adj. gafhad, 
hHtmad svorgadlaS, himmelraabende 
Sgnder, gafhad, Wiiwnad suorgadki 
saddok. 

Himmelrummet» s. albmevides- 
vuotta. 

Himmelsendt, adj. 1, almest* 
bigjttjuwum; 2, -vuolgatuwunu 

Himmelsind» s. aUMMmiella. 

Himmelsindety adj. albmemiel*- 
lalaS. AlbmemiellalaSvuot. 

Himmelsk y adj. alraalaS. Akna-i 
kjjat. AlmalaSvuot. 

Sv* dmelaS. 

Himmelsksindet» adj. se han- 
metsindet, 

Himmelstrrøg» s. se Hitnmel* 
egn. 

Himmelsyn» s. albmeoainatus. 

Himmelveir, s. hirbmad garra 
dalkke. 

Himmerige,8. albmevalddegodde. 

Sv. almerik. 

Hin» pron. dot, t hine Hmge^ 
doin beivin. 

Hinanden, pron. 1, nubbe 
nubbe; 2, nubbe guoimes; 3, guoim, 
guabba guoimes; de kræve hinan» 
den, si mavsataddek guoim, nubbe 



Hinaoden 



271 



Bissel 



gaoimestes, nubbe nnlAest; de kmve 
hmanden kjmr som Stødre^tMsen si 
adnek nubbe gaoiiiie8,rakisensoi adne*- 
ba graabba guohnes nnftgo veljaSak; 4^ 
gaskame, vi ville ikke forlade hin- 
amdeny æm moi aigo hæiUalet ga- 
skaslæme; 5, hhumden behøver Uke 
mliid særskilt at oversættes da det 
indbefaites i Ferbet^ semi aUe gave 
de hinanden Hændeme, buokak 
giedaid addalegje; de fik hinanden 
tU Ægtej de giftede sig med hin^ 
anden, soi naiitalæiga; demødiehin^ 
anden, soi gavnadæiga* 

Sv* l,qaeibm6 qneibmesi; 2ySidne 
sidnest 

Hind^ s. 1, alddo; 3^ toaatig 
Hind, ynonjal; 3, en gold Bind^ 
gtainak: 4, som undertiden er gold, 
rodno. Sv. aldo. 

Hinde, g. 1^ cuos; 2, Hinden 
paa Marvében, Sågar. jifskrabe 
Hinden for at berede Skindet, 
cttjsit 

Sv. 1, cuojj 2jØjehinden, <!alme« 
Xuoy^^^HSndenySomindskaterlhfrets 
Foster, vaosa^ mesen edne ; 4, Hjerne* 
hinden, skodas; 5, HJertehindenf 
skevto; skaouto. Sem har Hinde, 
cnosai. Overdrages med Hksde, om 
Øjety kalat, Salme le kalam« 

Hinder,8. i, hæUe^er dernoget til 
Hinder? ere de før forlovede f Imgo 
mikkegebæUen? lævago anddal loppa 
dåttam? 2)hettituB; 3, æsste; 4,a]T0, 
du er mig kmts tUBinder^ don læk 
manji dudge arron; 5, agje; 6, hæ-* 
Hiadus. 

Sv. i, ajanem, ajanes; 2, hereles; 
heranes ; heranem ; 3, hæpte ; 4, polpe. 

Hinderlig, adj. 1, hettijægje^ 
2, ajetægje. 

Sv. ajeiakes; ajeteje* 

Hindre, v. 1, hem, tMgiv, der^ 
som jeg har hisidret Eders Glæde, 



andagassi addaSik, jos din ilo lem 
hettim; 2, hædostet, mjfen hindrede 
dig fra at reise, i oftage hædostam 
du vuolggemest; 3, ajetet, jeg hin^ 
drer ham ikke i hans Arbeide, im 
ajel su bargostes; 4, caggat, det staar 
ikke til mig at forbyde eller for^ 
hindre, i 1«4 muo gielddemest deuhe 
caggamest; hvad hindrer i ai blive 
færdig? ml cagga gcrggamest? eag- 
gadet, naar Slægtninge hindre, go 
fnolkek caggadek^ 5, esstet; 6, «le- 
stet, jeg %dl ikke hindre Eder, im 
aigo atestel din; 7, doallal, hvad 
hindrer fra at komme? mi doalla 
boattemesl? Hindres, 1, hetti3uv- 
vat; 2, agjanei; 3^ ajelallat; 4, cag- 
gataddat, jeg blev hindret af Vinden, 
caggataddim biggi; 5, atesliiwal; 6, 
hæbmaSuwat* 

Sv. 1, ajetet; 2,hæptet; hæptolel; 
3, cagget; 4, horetet; 5, kalpatel; 
6, koukelet« 1^ Ajanet; 2, h«plol; 
3^ heranel; 4, polpalel; 5, arret, i 
viUe hindre Folket fra at arbmde, 
toi siltabætle vækav pargamisl arret» 

Hindren, s. 1, hettim; 2,hædo* 
sUabme; Z, ajetsbme; 4, eaggitø; 
caggadæbme; 5, æsstem; 6,ate8tæb<* 
me; 7. doallam. i, HeltiMmie; 2, 
agjanæbme; 3, ajelallam; 4, cagga-» 
tallam; 5, atestubme; 6, faæbmaSobme. 

Hindring, s. se Hinder* 

Hingle, v. se skrante* 

Hinke, v. onddolt 

Sv. i, onddot; 2, likket; linkot; 
3, noibetet. 

Hinken, s. onddom. 

Hinsides, adv. dom bæM; Am- 
sides Graven, dombæld bavde. 

Hisse, v. se heiset 

Hisset, hist, adv. 1, dobbe; 2, 
dom bæld, vi vide, at vi hisset have 
den samme Gud, i hvem vi her 
leve, røres og ere, mi diettep^ åtte 



Hisset 



272 



Hjemtog 



dem b«eldy dobbe mist datanaga Ibmel 
læ, gæn sist mi dabe ællep, likkap 
ja læp; 3, dost; 4, hisi og her, duoggo 
daggo; 5, baikuhi. 

Sv. tuobbe; tuobben^ tobbe. 

His i or le, s. 1, historia; 2,muit- 
talus. 

Historiebogy s. i^historiagirje^ 
2, muittalusgirje. 

Hisioriegrandskerj s. 1, hi- 
storia-, 2, sagaidguoratalle. 

Historieskriver, s. 1, historia-, 

2, muittalus-, 3, sagaidSalle. 
Historisk, adj. historialaS» 
Hitte, v. 1, gavdnat: 2, dagjat; 

dajadet; 3,hutkkit, hitte paaetRaad 
derimod^ rade dam vuosstai hutkkit. 

Sv. l,kaudnet;2, teitet;3, teivetet 
.Hittebarn^ 8. gavdnujuvvum 
manna. 

Hittegods, s* gavdnujuvvum 
oabme. 

Hjelmy s. ruovddeluk. 

Hjenty s. 1, sid; 2, goatte; 3, 
assamsagje, intet fast Hjem at have, 
i maidegen nanna sidaid, assamsajid 
adnet. 

Sv. 1, vieso; viesosaje; 2, sita: 

3, heima; heimel. 

Hjem, adv. 1, siddi^ hjem ad, 
efter, sid guvllui^ 2, goattai. 

Sv. 1, kotasasas; 2, heimi. 

Hjembringe, v. siddi, siddasis 
buftet. 

Hjembringelse, s. siddi, sid- 
dasisbuftem* 

Hjem fart, s. se Hjemreise^ 

Hjemfolketf s. se Husfolket. 

Hjemgaaende, adj. siddimanne* 

Bjemgang, s. siddimannam. 

Hjem gift, s. se Medgift. 

Hjemkalde, v. siddigoSSoL 

Hjemkaldelsej s, siddigoSSom. 

Hjemkomst, s. siddiboattem. 

Hjemlov^ s. siddimannam loppe« 



Hjemland, s. sidødnam. 

Hjemme, adv. 1, sidast; 2, goa- 
dest, have hjemme i et Land, ed- 
namest sidas, goades, assamsajes adnet; 

3, være hjemme i noget^ buristrakkaa 
maidegen diettet, arvedet. 

Sv. i, sittan; 2, kotesne; 3, heimen. 

Hjemmegjort, adj. 1, sidast- 
dakkujuwum^ 2, -rakadUwum. 

Hjemmehørende, adj. sidas, 
goades, assamsajes adne; værehjem* 
mehørende etsteds, sidas, goades, 
assamsajes adnet gostegen; hvor 
er han hjemmehørende? gost, gude 
ædnamest, guovlost læ su sid, dalio, 
assambaikke? 

Hjemmesidden, s. sidast, goa- 
dest orrom. 

Hjemmeværende y adj. sidast 
goadest, baikest orro, orrome. 

Hjemmevævetj adj. sidast, goa- 
dest goddujuwum. 

Hjemreise^ s. siddi, baikkai, 
siddasis, baikkasis vuolggem, matka- 
Sæbme. 

Hjemsende, v. siddi, baikkai 
bigjat, vuolgetet. 

Hjemsendelse, s. siddi, baikkai 
bigjam, vuolgatæbme. 

Hjemstavn, s. 1, sidædnam; 2, 
sidguovllo. 

Hjemsted y s. 1, sidbaikkej 2, 
assamsagje. 

Sv. 1, orrotsaje; 2, vieso; 3, heima. 

Hjemsøgey v, 1, oappaladdat; 2, 
ranga§tet; 3, dappatuwat. Byen er 
ofte blevet hjemsøgt af lldsvaade, 
gavpugi davja dappatuwum iæ doUa- 
hætte; 4yjeg har været hjemsøgt af 
Sggdomme^ davdak muo gifsedam læk. 

Sv. 1, oppet; 2, ocet; 3,pakkatet^ 

4, haddotet. 

Hjemsøgelsey s. 1, oappalad- 
dam; 2, rangaStus; 3, dappatus. 
Hjemtog, s. siddimannam. 



Hjemyandring 



273 



Hjord 



Hjemvandring, s. siddivagjo- 
læbme. 

Hjemve, s. siddihalidæbme, ha- 
lidus. 

Hje mv ei, s. siddimatkaSæbme ; 
paa Hfemvefen, siddimatkaSedin. 

Hjerne, s. 1, vuoiqaS; 2, vuoi- 
vasmak; 3, jierbme. 

Sv. 1, Yuoiriama, yuoighama; 2, 
jerbme. 

HJernehinde^ s. Sv. skodes. 

Hjerneskal, s. oaiweskalSSo. 

Sv. oiveskure. 

Hjernespindy s. oalgotus* 

Hjerpe, s. Sv. l,paggo; poggo; 
2y pradko. 

Hjerte, s. 1, vaibmo, naar jeg 
har Had i Hjertet^ go va§§e anam 
vaimost; det gjør mig ondt af Hjer* 
tetj vaimost dat muo bavSagatta; dat 
muo vaimo bavSagatta^ 2, miella, 
iage til Hjerte- milli valddet; Uegge 
paa I^erte, miela vuollai bigjat; 3, 
laonddo» Gud har ikke givet mig 
Hjerte til at ville skade, Ibmel i læk 
addam mnnji vahagattem luondo; 4, 
have Hjerte til, raskkit, hvorledes 
kunde du have Hjerte til at gjøre 
det? moft raskkik don dam dakkat? 

Sv. 1, vaimo 5 2, cække, paaKrea* 
turer: 3, gjennem Hjertet^ Livet, 
vakl Sada. 

Hjerteangst, s. 1, vaibmohates; 
2, -ballo. 

Hjertebanken, s. vaibmoravg- 
gam. Sv. vaimon cirkom. 

Hjerteglad, adj. illolaå vaimost. 

Hjertegrube, s.l^vaibmogoppe; 
2^vardagoppe. 

Hjertegransker, s. vaimo guo- 
ra talle. 

Hjer tek j ender, 8.vtkmO'<,lnondo 
diette. 

Hj erteklap,s*se Hjertebanken. 

Hjertekule, s. se Hjertegrube, 

Pfwsk' lappisk Ordbog* 



Hjertelag, s. 1, vaibmo; 2, 
laonddo. 

Hjertelig^ adj. 1, vaimolaS; 2, 
njaoras. 

Hjerteligen, hjertelig, adv. 1, 
vaimola^at; 2, vaimost; 3, hjertelig 
gjeme, buorre mielast^ jeg har ham 
hjertelig kjær, vaimostam su rakisen 
anam. 

Sv. 1, vaimosikt; 2, vaimost. 

Hjertelighed, s. 1, vaimoIaS- 
vuot; 2, njuorasvuot. 

Hjerteløs^ adj. 1, oamedovdo* 
tæbme; 2, dovdotæbme. 

Hjerteløst, adv. l,oamedovdo- 
tes-, 2, dovdoteslakkai. 

Hjerteløshed, s. 1, oamedov- 
dotesvuot; 2, dovdotesvuot 

HjertenS', adv. 1, hui, et hjer^ 
tensgodt Menneske, hui buorre lun- 
dulaS olmuS^ 2, hjertens gjeme, 
hui buorre mielast. 

Hjertensmening^ s. l,vaimo-> 
2, duot arvvalus. 

Hjerterørende y s. 1, vaimo- 
njuorasmatte; 2, vaimolikkatægje. 

Hjertesorg, s. vaibmobavSas. 

Hjertestyrkende, adj. 1, vai- 
modiervasmatte; 2, -ervosmatte, hjerte- 
styrkende Midler, vaimodiervasmatte^ 
ervosmatte dalkasak. 

Hjertestyrkning, s. 1, vaimo- 
diervasmattam-,2,ervosmattam dalkas, 
jukkamuS. 

Hjertestød, s. 1, vaibmobavcas; 
2, -mora3. 

Hjertesukk s. vaibmoSuokkatus. 

Hjertesyg, adj. vaimost buocce. 

Hjertet, adj. se behjertet. 

Hjord, s. 1, ællo; 2, buwe; 3, 
orddo. Som har Hjord, er rig paa 
Kreaturer, ællola3. 

Sv. ælek; ælo. ÆlolaS. 

Hjort, s. sorv, sarvva. 

Sv. randur. 

18 



Hjort 



274 



Hjørne 



' Hjortetakj sorvSoarvve. 

Hjul, s. jorrel, Hjtdet gaar, 
jorrel jorra. 

Sv. jorbedak; 2, jorrallak, kjøre 
med Hjulredskaber, jorraltaki vuojet. 

Hjælp, s. 1, vække; vækkevuot; 

2, appo, i de Lwgemidier var ikke 
Hjælpy i dain dalkasin læm appo; 
ikke kommer der Hjælp far ham 
derfra, deraf, i sunji boade appo dast; 

3, gagge, kuns ire Bøm ere til 
Hjælp, dusSe golm læ gaggemanak; 
paa tien Maadé bliver der Mangel paa 
Hjælpy daina lagin Sadda gaggevanes ; 

4, ved Hjælp af vægast, ved Hjælp 
a f en Stok gaar jeg, soabe vægast 
vasam ; vægald, ved Hjælp of Folk 
lever han, olbma vægald ælla-, ved 
Hjælp af en Slok staar han paa 
Foden, soabe vægatd bisso jaolge 
ald; 5, caggastæbme. Som er til 
Hjælp, avoIaS, Mt Fidneshyrd er ikke 
til stor Hjælp, du duodaStnssa i læk 
balljo avolaS. AvoIaSvuot. 

Sv. 1, vække, han skal være mig 
til stor Hjælp, stuora vækken sodn 
mnnji orrot kalka; 2, kajotak; 3, 
patto, det hjælper ikke at lyve, i le 
patto kelestet. 

Hjælp e, v. 1, vækketet, hjælper 
du mig ikke denne Gang? ikgo væk- 
ket muo dam vuoro? jeg hjælper ham 
denne Vge, vækketaddam sa dam 
vako ald ; hjælpes ad, vækketet nabbe 
gaoimes ; vi maa hjælpes ad, ferttijep 
vækketet gutteg guoibmamek; avvo- 
det, endnu hjælper ikke JUaanelgset, 
i vaost awod mannotæppe; avotastet, 
han ernærer sig selv, lidt hjælper 
jeg ham, je5as ælelægje galle læ, 
avotastam mon su; 3, gagjot; 4, 
gaiccat; 5, jiellot, da hun besvimede, 
hi^P j^9 Aenrfe itllive, go jamalgi 
de mon jilhim su; 6, hjælpe tilrette 
efier at have feilet j, vuiggil; vnlge- 



stet; 7, hjælpe sig, hirg^t^ han hjæl- 
per sig med lidt, uccanajain son 
birgge. 

Sv. 1, vekketet; 2, kajot; kajotet, 
kajelet; 3, liset, v. imp. skal det 
hjælpe? kalka-kus liset? i lisi ke- 
lestet. Hjælpes, kajoset. 

Hjælp en, s. 1, vækketæbme; 2, 
awodæbme; 3. gagjom; 4, gaiccam; 
5, jiellom; 6, vuiggim, vuigestæbme^ 
7, birggim. 

Hjælper, s. 1, vækketægje, de 
ere ikke de Fattiges JE^ælpere, æi 
si læk vaivaSid vækketægjek; 2, ap- 
polaS, jeg tager dig få Hjælper, 
valdam du appola^Jan; 3, awodægje; 
4, gagge; 5, gagjo. 

Hjælpeløs, adj* l,Tæketaga; 2, 
avotaga; 3, gaggetæbme; isom, ikke 
kan hjælpes:) 4, vækketmættos ; 5, 
avvodmættos; 6, gagjomættos. 

Hjælpeløshed, s. 1, vækketes*- 
Yuot; 2, avotesvuot; 3, gaggetesvuot; 
4, vækketmættomvBot; 5, awodmæt- 
toiqvuot; 6, gagjomættomvuot 

Hjælpemiddel, s. 1, vække; 2, 
appo; 3, vækketamgaskoabmej 4, 
dalkas^ mod den Sygdom gives intet 
Hjælpemiddel, dam davddi i læk dal- 
kas. 

Hjælpetropper, s.vækkevægak.. 

Hjælpsom, adj* 1, vækkai, et 
hjælpsomt Menneske, vækkas olmuS; 

2, vækketægje, han er hjælpsom, 
galle son læ vækketægje olmu§; 3, 
vækkeolmuS. 

Sv. 1, vekkeles; 2, yekketalleje; 

3, vekkealmaS« 
Hjælpsomhed, s. 1, vækkaivuot; 

2, vækkevuot, der er ikke Hjælp- 
somhed, i læk vækkevuot; 3, vække- 
tamvuot; 4, appolaSvuot. 

Hjørne, s. 1, diek, afrundé et 
Bords Hjørner, bævde Siegaid ent 
jollat; 2, norkki; 3, guovllo, Finden 



Hjørne 



275 



HoUe 



Aur Unu/e bUest fra det JBjøme, 
gukka læ bieg dam guovlost bieggam. 

Sv* I9 Sæk; 2, skaat; 3, Sorro. 

Hjørnesten^ 8. diekgædgge. 

Hjørnet, adj. 6ikki. Cikkivuot 

Sv, ij dækek^ 2^ skaatek; 3, 5or* 
rok. Gjøre hjørnet, {oirotet. 

Hob, $. I9 joavkko; 2, doakke; 
3, Soakkef 4, hivvo, en Hob Ham, 
2o«rvehiwo*) 5, hivuddc, her er en 
hel Hob FM, dast læ hivudak olb- 
mak; der gaar en Hob Penge med, 
manna hivudak rut; 7, Sor, om Dyr; 
8, ahnug, 0: den store Hob. 

Sv. 1, toke^ 2» Soke; 3, livd, en 
Hob Folk, (Pak); 4, naukaj 5, «or- 
rek, en liden Hob Kreaturer^ 6, 
maoSy en Hob Fugle* 

Hobe, v. ly dokkit; 2, doagget 

Sv. 2ogget. 

Hoben, s. i, Sokkim; 2, 6oag- 
gem. 

Hobetal, hobevisy adv. 1, coak- 
kelagai; 2, dokkilagai; 3, dokki dokki. 

Sv. 1, tokki tokki; 2, naukai nau- 
kai; 3, Sorreki Sorreki; 4, muoseki 
maoseki. 

Hoffærdig, adj. 1, goarradj 
goarradlagaS; 2, risk, et hoffærdigt 
Menneske, riskas olmud. Blive liof- 
færdig, 1, goarrasmet; 2, gjøre hof- 
fierdig, goarrasmattet. Opføre sig 
haffærdig, 1, goaro talla t; 2, goarodet. 

Sv. 1, raggok, 2, skakke; 3, vuo- 
lok. 1, Raggostallet; 2, stuorastallet. 

Hoffærdigen, adv. 1, goarra- 
del; goarradlakkai^ 2, riskaslakkai. 

Hoffærdighedy s. 1, goarrad- 
Yuot; 2, riskasvuot. 

Hofte, s. 1, alem; 2, spiral. 

Sv. 1, norres; noros; norce, Feil 
i Hoften, norcen vanka; 2, svirrel, 
have Ondt i Hoften, svirrelisl le. 

Hofteskaal, s. 1, alemgoppe; 
1S, Soarbbedaflegoppe, 



Hold, s. se Sting. 

Holde, v. 1. doallat, holde BrgU 
lup, Forsamlinger^ Edy Parti- Mund, 
i Live^ hellig^ Skole- naittushæjaid, 
Soagganemid, vale,bæle, lyabne, hæg- 
gast, bassen, skul doallat; Iwlder 
Eder ikke ^*a Aiitaitden, allet guabba 
guimines ællemest erit doala; holde 
Hus for ei»9 dalo doallat gudege 
audast; de holdt del Ord hos sig selv^ 
duokkenæsek si dam sane doUe; holde 
noget i Haanden, maidegen giedast 
doallat; Frygten holdt ham tilbage, 
ballo su doaUi; Modvind holdt os, 
vuosstaibieg min doalai; jeg kunde 
ikke holde ham lamgere^ im sattam, 
mattam su gukkebuid doallat; deri 
maa jeg liolde med ham, dago fertim 
mon su bæle doallat; holder ham at 
han ikke rømmer fra os, doallat su 
arnas min giedast erit batarussi bæs- 
sat; 2, adnet, holde hellig^ bassen 
doallat, adnet; han luddt tnig godt, 
burist son ani muo; holde JUaade, i 
Ære, mære, gudnest adnet; holde 
sine Hænder fra andres Godsy dStra. 
olbmui æloin giedaides adnet; hold 
dig fra dem I ane jeSdad sin lut erit I 
jeg vilde ikke holde mig derfra, im 
dattom jeSSam dast erit adnet; holde 
Fenskab, Omgang, Regnskab med 
nogen, usstebvuoda, guoimevuoda, 
logo olbmuin adnet; holde ur/, hæg- 
gas adnet, en ung Mand holder det 
sagtens ud i Kulden^ nuorra olmuS 
galle hæggas adna coaskem audast; 
holde noget for godty intetsigende, 
buorren, dug5ala|Jan maidegen adnet; 
holdes for en ærlig Mand, vuoigad- 
laS olmajen adnujuvvut; holde sig 
rolig, lodkaden jeias adnet; holde en 
i Fængsel, i sine Snarer, olbmu 
giddagasast, gielaides sist adnet; holde 
sine Farer høit, galvoides divrasen 
adnet; holde sig fra slet Selskab, 
18* 



Holde 



276 



Holde 



navcates sænrvegaimin je6as erit ad- 
net ; 3, bissot, ikke Iwldende fast ved 
den sunde Lærdom^ æi nanoset dier- 
vas oapost bissomen, je6aidæsek ad«- 
nemen; det er bundet saaledes at 
det kan holde, bissotn lakkai Sadnu- 
juwum læ; man nuta holde ud indiil 
Enden, bissot færtte olmiiS loap ra- 
gjai; de holdt paa at læse den hele 
Dag, bissomen si legje lokkamest 
gæSos bæive; hold paa I hold paa I 
ibliv vedl) biso ! biso ! 4, bissanet, Aon 
holdt siff til Mændene, olbmai guvl- 
loi bissani; 5, holde sig, ved, bisstet, 
Regnen holder endnu vedj arwe ain 
bissta; j^gfrggter Feiret^ Føret ikke 
holder^ balost læm åtte siTVO, dalkke 
i biflte; 6, binddet, holder Eders 
Brød sig længe? binddago din laibbe 
gukka? Renene holde ud, hærgek 
binddek; Græsset sidno holder sig 
Ul Sneen falder, rasse sidno bindda 
dassaSi go mnotagaSSa; 7, holde ud, 
gillat, (lide^ ; 8, holde ud, ballit, Aon 
holder ikke ud at være her for Kulde ^ 
i bale dast orrot Soaskem ditti; som 
er til at holde ud, balitægje, for- 
gangen Søndag var det ikke til at 
holde ud, mannam sodnubæive i læm 
balitægje; 9, holde fast, salvval, 
(ikke slippe,) jeg har holdt fast, salv- 
vam læm gidda; iO, holde Hive, æletet; 
11. holde sig til, hos, æccei, du skal 
iale til ham at han holder sig til 
sit Hus, don galgak sarnotaddal su 
vai æcaSi dalos; naar jeg har skudt 
Hunnen, da ludder Hannen sig hos, 
til den, indtil jeg ogsaa faar skudt 
den, go njiqalas lodde læm ba^Sam 
de vares æcca dassaSi go bæsam 
baS^et varrasanai; 12, orrot, hvor 
holder han Hl? gost orro son ? Karret 
vil ikke holde sammen, litte i aigo 
ovtast orrot, litte i aigo bissanet; 
jeg saa ham holde, oidnim su orro- 



roen; han er sgg, og moa helde 
Sengen, son buocca ja færtte vællhot 
orrot; 13, orostet, hold lidt I orost 
oanekassi! da holdt han inde, han 
erindrede ikke, de orosti vuost, i 
son gol muittam ; han holdt inde under 
Læsningen, orosti logadedines; 14, 
holde op, ha&ittet, hvor holdt vi op? 
man ragjai heitimek? da holdt det 
op at bløde, de heiti varddamest; 
hæitadety han holdt op at være iblandt 
Mennesker, hseitadt orromest olbmui 
gaskast, hæitadi olbmui gaskast; 15, 
holde op, inde, jasskat, hold op, 
hold opt hæit erit! jask erit! han 
holdt op at græde,}tisk9ii iierromesi; 

16, Mde en op, ajetet, hold mig 
ikke længere opt ale muo Sat ajet! 

17, bisotet, han har holdt mig op- 
reist, iUve, son læ bisotam muo cæg- 
got, hæggast; i8, holde af, rakisen, 
boorren adnet, holde af at læse, 
buorren adnet lokkat» holde af sine 
Forældre, vanhemides rakisen adnel; 
19, holde for, arwalet; 20, gaddat, 
jeg holder for vi ikke bør gjøre det, 
mon arwalam, gaddam, åtte dam æp 
mi galga dakkat; 21, caggat, der er 
noget, som holder, mikkege tæ, mi 
cagga, doalla; 22, holde over, se 
haandhæve^ 23, holde sig op over, 
laittet^ 24, vavaSet; 25, vikkot, han 
holder sig op over mig, fordi jeg 
ikke er ædru, son laitta, vava3, vikko 
muo go im læk cielgos; 26, bigjal; 
27, viggatet, holde sine Bmm, Tje- 
nere til Arbeide, manaides, balwa- 
legjides barggoi bigjat, viggatet; 28, 
Hestene, Slædene holde for Døren, 
heppuSak, gerisak uvsa audast læk; 
29, holde, bare sig for, maSSat, Aon 
har nu begyndt at holde sig for at 
stjæle, maSJagodi jo dal suoladæ- 
mest; ^O, holde af. Ulen afSideme, 
gaiddat, 31, mannat, holder af til 



Holde 



277 



Hoppe 



de» anden Side, gaiddat, mannat 
nabbe bellai; de holdte sig til denne 
S^e under Kjørselen^ vuojadedin si 
dam bæld mannamenlegie; 32y holde 
haardty Ula, det holdt haardt at faa 
ham overtalt til at gjøre det^ illa 
son sarnotaddajuvui dam dakkat^ 33, 
nanos læt, Isen leider ikke at gaa 
paa, jei) i læk nanos, i læk vasetatle; 
34, holde sig oppe, ikke synke, govd- 
dol, Benen holder sig godt oppe, 
ovenpaa. Viven holder sig ikke oppe, 
men synker ned i Sneen, bur ist 
bærgge govddo, gumppe i govdo, 
matto muottagi ciegga; 35, je6as 
govdolet, ved Svømning kan jeg ikke 
holde mig oppe i Våndet^ men jeg 
synker, vuogjam boft im bavle je6- 
Sam govdolet, mutto mon vaojom; 
36, stræb at holde dig vaagen, barga 
goccel; 37, holde til, æliet, gaska- 
vuoda adnet, holde til med et andet 
Fruentimmer, Mandfolk, veris nisso- 
nin, olbmain ællet, gaskavuoda adnet*, 
38, holde paa med, barggat; 39, 
holde paa med, holde paa at gjøre 
naget, udtrykkes med Hjælpeverhet 
læt og Verbet i præs. part.$ hvad 
holder du paa med? maid don barg- 
gaman læk? han holdt paa at læse 
da jeg kom, lokkamen læigobottim; 
de holdt paa med Læsen og Skriven^ 
bissomen si legje lokkamin ja calle- 
min. Holdes, doalatallat, vi holdtes 
af Veiret, doalatallaimek dalke vaol- 
lai. Som holder imod, igjen, doala- 
dakis, en Ren, som holder igjen, 
som ikke lader sig lede, doaladakis 
hærgge, mi i læk laidas. Doaladak- 
kaset. Doaladakisvuot Som holder 
sig oppe, ikke synker ^ govdeL Gov- 
delvaot 

Sv. 1, adnet; 2, anetet, hold mine 
Bud, anelete mo badail; hdde til- 
båge, adnelet, holde Manden tilbage 



i Koften, adnelet olmab kaptes! ; holde 
Renen tilbage, adnelet herkeb^ ruop- 
tot adnelet; 3, holde efter, a, torretet; 
4, b, tuobbetet; beholde sig^ kattetet; 
6, holde, standse, a, kanoket; 7, b, 
konkelet; 8, c, ajetet; 9, d, caggestet; 
iO, holde ud, a, staiket^ il,b,pintet; 
12,0, killet; 13, d, pisset 5 14, stadet; 
15, holde for, a, aSSotet; 16, b, toi- 
vot; 17, holde med, a, pelen SoJJot; 
18, b, pelosUUat; 19, holde Ord, pa- 
koinis go^^ot; 20, holde af, ecetj 
21, keroken adnet; 22, holde sig tU, 
kartet; 23, holde tU, a,orrot; 24, b, 
viesob adnet ^ 26, holde op, a, orro- 
jet; 26, b, laitet ; 27, holde en til noget, 
oivotet, jeg har ikke holdt dem til 
det, som er hcederligt, ib le oivotam 
sijab kudnai; 28, indehoUe, a.keset; 
29, b, det holder to Alen, quekte 
stikkoi kukke le; 39, holde paa^ a, 
pargon adnet; 3i,jeg holder paa at 
skrive, leb Salemen. Som kan holdes, 
adncmas. 

Holden, s. l,doallam; 2, adnem* 

Holden, adj. javalai, o: velha^ 
vende. 

Sv. hel og holden, obbolakes. 

Holdtl interj. 1, orost! 2, Suo^o! 

Holk, s. borqes. Sv. pirram. 

Holme, s. suolo; suoloS. 

Sv. saolo. Fuldt med Holmer, 
saoloi. 

Holt, s. se Skov. 

Honning, s. honing. 

Sv. 1, oblonvnoj; 2, honog. 

Hop, s. 1, njoikkim; 2, cinccom; 
3, cellim. 

Hoppe, v. 1, njuikkit; njuikkot; 
2, cinccot; 3, «ellit; 4, muovUat, 
om Hunden^ Hunden hopper, naar 
den hopper og synker i Sneen, bæn 
muovlla go duSie njuikke ja muottag 
sisa ciegga; 5, gappat, Renen hopper 
i Sneen, boaco gappa muottag sist; 



Hoppe 



278 



Hosten 



6, rinS2ot, om Ørnen, RavneUf Haren, 
o. $* v.. Haren springer hoppende, 
njoammel ruotla rinSSo. 

Sv. 1, sasket, saskatet; 2, Sillit; 
3, læuket; 4, iijulcet; snjuldet; 5, 
laffet, om Lippen. 

Hoppen, 8j i, njuikkim; i\juik- 
kom; 2 f cinccom; 3, Sellim^ 4, rouovl- 
lam; 5, gappam; 6, riuSSom. 

Hor, 8. fuorra; fuorravaot; hora, 
horab takkat. 

Sv. .1, fuoravaot; horavuot; 2, 
sveime. 

Hore, s. fuorra. Sv. fuora. 

Hore, v. 1, furuget; 2, fuorastet. 

Sv. fuorab, fuoravuoteb, horab 
takket 

Ho reri,sA^ funiSæbme ; 2, fuora- 
stæbme. 

Horisont, s. 1, albmeravd^ 2, 
horisont, Solen er ettdnu ikke over 
Horisonten, bæiwe i læk vela albme- 
ravd bsyabæld. 

Sv. klimpot, adv. t^ ved Horisonten, 
peive li klimpot. 

Horkarl, Horkvinde, s. 1, oange; 
2, furuSægje* 

Horn, s. 1, Soarwe; 2, et par 
Hom i et af hugget Hoved, 2oar>- 
vos; 3, Benens Uengste Hom,\mgge'y 
4tj have et Hom i Siden paa en, 
vaSSe gæsagen adnet. Som har Hom, 
Soarwai. Vdskyde Hom, manoit. 

Sv. 6orve. Som har Hom, gor- 
vos, 2orvok. 

Hornagtig, adj. 2oarwelaga3. 

Hornet, adj. SoarvasaS, /iTrealurer 
meil et Horn, oft SoarvasaS Sivetak. 

Hornhud, s. nanmie. Miste, 
slippe Hornhuden, Sallat. Som har 
mistet Hornhuden, Sallaoaiwe. 

Hornlim, s. 2oarwedabme. 

Hornmarv, 8. sao£s. 

Hornkvwg, s. 2o«rvasa§ Sivetak. 

Sv. Sorvos. 



Hos, præp. A. 1, lusa, sæt Mg 
has mig, Zokkan muo lusa; 2, ala, 
jeg maa blive tilbage hos Bømeme, 
fertim manai ala baccet^ 3, duokkai. 
Barnene gjemme hos sig hvad de se 
af Forældrene, manak duokkasesek 
vurkkijek, maid vanheminaBisek si oid«- 
nek; 4, barai; 5, guovdo. B. 1, lut, 
Herren være hosdigl hærra du kitl 
jeg overvejer hos mig selv, luttam 
arwalam; jeg stod hos og saa dei, 
lut SuJJum ja oidnim; 2, ald, opholde 
sig hos Lapperne, Sami ald orroi; 

3, duokken, hvad jeg i min Samvii* 
tighed finder ttos mig, maid oame<- 
dovdostam gavnan duokkenam; er den 
ringesåe Skilling hleven barte hos 
mig? Isago uccemuS skillig javkkam 
muo duokken? 4, guovdo, der er ikke 
Fisk hos os^ æi læk guolek min guovdo; 
hos Slægtninge og Forætdre er det 
godt, fulkides ja vanhemides guovdo 
buorre læ; 5, barast, deu ugifte op- 
holdt sig hos sin Svoger, naittalkæt- 
tai oroi magas barast. . 

Sv. A. 1, lusa; 2, tuokai; 3, paldi. 
B. 1, ludne; 2, tuoken; 3, palden; 

4, caggek. 

Hos fø jet, adj. dasa bigjojuwum. 

Hosliggendon adj. lutorro. 

Hosstaaende, adj. lutiuojgo. 

Hoste, s. 1, gosatak, han har en 
stork Hoste, sagga gosatagast læ; 
2, guorsatak, mest om Dgr. 

Sv. 1, kossotes; kossos;2,quorsates. 

Hoste, v. 1, gossat^ gossalatteC, 
Brystet gjør ondt naar jeg hosåer, 
raddek bavSagek go gossakttam; 2, 
guorssat, mest om Dyr, Tilbøjelig 
til at hosie, 1, gossalas, guossalas; 
2, guorsadakis. 1, Gossalas vuot; guos-* 
salasvuot; 2, guorsadakisvuot 

Sv. 1, kosset,kossotet; 2, quorset. 

Hosten, s. 1, guossam; guossa- 
lattem; 2, guorsam. 



Hot 



279 



Hovedgrus 



ITov, s. gaj. 

Sv. 1, kaj; 2, quepper, kløvei Kl&v^ 
sluop^o quepper* 

Hove dy 8. 1, oarrve, fra H&ved 
til Fody oaivest juolggai 5 jeg er ikke 
frisk iHavedety imæle oaivest; have 
ondt i Hovedet, oivin læt; frui endt 
i Uovedeiy oividi Saddat; have nogei 
i Hovedeiy oaivest læt, oaivest lak- 
kai læt, vidneoaivest læt^ faa nogei 
i Hovedeiy oaiwai Saddat; har dn 
laget disse Efierretninger afdit eget 
Hoved? lækgo daid sagarid jeS6ad 
oaivest roggam? Ræven kom med 
Hovedet frnrst ud, rievan bodi oaive 
ge6i olgns^ Dyret laa med Hovedet 
nedad. Sivet oroi valus oivi ; Hovedet 
paa ISaalen, frr Samfundety nalo, 
særve oaiwe; 2, ei stort Hoved, 
jatte; 3, jierbme; 4,fietto; 5, mvritto; 
6, maittelvnot, Drengen har Hoved, 
jierbme, iietto, muitto, muittelvuot 
galle barnest læ; han har ei godt^ 
slet Hovedj Siega, nævrre, hægjo 
j. f. m» m. sust læ; bruge sit Hoved- 
jiennes adnet; gaa^ handle efler sit 
eget Hoved, su jeSas jiernie, oaive 
mield mannat, mænnodet^ 7, jurd, 
have mange Ting i Hovedet, oUo 
muitast, jurddagest adnet ^ 8, /ba 
noget i sit Hoved, arvedet; 9, fittit; 
10, boddiboattet, kan du faa det i 
dit tassede Hoved? satakgo guoros 
oaiwe, dam arvedet, fittit, boddi boat- 
tet? H, Bryde sit Hoved, hegge sit 
Hévedi Blød for at komme efrer^forat 
ndfinde noget, je8as, jiermes, muitos 
vuoijat, vaivedet maidegen arvedam, 
boddi boattam, hutkkim ditti; barggat 
smiettat, smiettam bargost læt; 12^ 
være kort for Hovedet^ forgad læt 
suttat; 13, støde en for Hovedet, 
guoimes moarratattet; 14, gjøre en 
Hovedet kruset, guoimes vuorjat, vai- 
vedet, gifsedet; ib^ ikke være vel for^ 



varet i Hovedet, i adnet Sielgga jier- 
me, mielaid; jiermekæilæk; jirmides 
ald i læt; oaiwe i læk 6ieigas; 16, 
det er ei lystigty uroligt Hoved, illo- 
laS, rafhetutte olmu9 dat læ; 17,i7/o- 
det stiger til Hovedet, varak luittek 
guimi ala. Som har godt Hoved, 
1, jierbmai, jiermalaS; 2, fiettolaS^ 
3, muittel. Med Hovedet i Veirei^ 
1, f anka, Mennesket gaar med Ho- 
vedet oprakty olmuS fanka va35a; 
fankkot. Beise Hovedet i f^eiret, 
fankkat, Benene reise Hovedeme i 
Feiret, boccuk fankkajek; springe, 
løbe med opraki Hoved, fankotet, 
Vhen låéer med oprakt Hoved, 
gumppe fankkot. Som har Hoved, 

1, oaivag; 2, oaivasaS. Som intet 
Hoved har, 1, oaive-, 2, jierme-, 3, 
fiedo-, 4, muitotæbme. 1, Oaive-, 

2, jierme-, 3, fiedo-, 4, muitotesvnot 
Sv. 1, oive, bedække Hovedet, 

oiveb kobSet; lægge sine Hoveder 
sammen, oivites akti piejet; 2, cakke, 

Hovedaarsag, s« 1, valddoaSSe} 
2, oaivamus aSSe» 

Hovedarving, s. ænal oase 
arbbijægje. 

Hovedbedækning , s. 1, oaive**- 
suogje; 2, oaiwegoRas; 3, luk; 4, 
skubma, o: som Fruentimmeme be* 
nytte om Finieren^ 

Hovedbrud, s. 1, oaiwebarggo; 
2, oaivevaivve. 

Hoveddyd, s. 1, oaiwe-, 2, 
stuoramus ollesvuot, buorrebvnot. 

Hovedegenskab, s. 1, oaiwe-, 
2? mafsolamus vuokke. 

Hovedgjærde, s. oaiwevuluS. 

Hovedet^ adj. kuns i Sammen^ 
sætning^ i, oaivag; 2, oaivasaS, tyk- 
hovedet, gassaoaivasaS ; 3, oaive, han 
gik barhovedet, gaperettes oaive son 
mannamen læi* 

Hovedgrusy adv. se næsegrus^ 



Hovedhaar 



280 



Hovmester 



Hovedhaar, s. vuoft. 

Sv. vuopt. 

Hovedhensigt, s. oaivveulbme, 
oaivamus ulbme. 

Hovedidræt, s. oaivamus fidno, 
fidnomuS. 

Hovedindgang^ s. oaivamus 
sisamannamsagje. 

Hovedisse, s. oaiweSok. 

JBovedkulds, adv. i, oaive ala; 
2, gobmot, falde havedkulds ned ad 
en Trappe, raidelasast gobmot, vulus 
oaive vuolas ga5Sat; 3, fakkistaga; 
4, hoapost. 

HovedløSy adj. oaivetæbme. 

Hovedmand^ s. 1, oaiweoimai^ 
2, algetægje; 3, alggo. 

Sv. 1, oive; 2, oivalumus; 3, al- 
geteje* 

Hovedmangel, s, 1, stuorrava- 
jegvuotta; 2, stuorramus vaille. 

Hovedpande, s. gallo. 

Sv. kUlo. Renens Hovedpande med 
Hornene paa, ikse, bakse. 

Hovedperson, s. 1, oaivamus; 
2^ oaiweolmuS. 

Hovedpine^ s. oaiwebavSas. 

Sv. 1, oivesvarke; 2, oi ven cirkom, 
0: Pine, f^ærk i det halve Hoved» 

Hovedpude, s. oaiwevuluS. 

Hovedregel^ s, 1, oaiwenjuol- 
gadus; 2, -bagadus; 3, -oappo. 

Hovedsag^ s. oaiweaSie. 

Sv. oivatumus pekke. 

Hovedsagenilig, adj. 1, oaiva- 
mus; 2, erinoamaS, en hovedsagenilig 
Betingelse, oaivamus, erinoamaS gask- 
oabme. 

Sv. oivatumus. 

Hovedsagentligen, adv. erin- 
oamaSet. 

Hovedsogn, s. 1, oaiwesuokkan; 
2, oaiwegield. 

Hovedsprog, s. 1, alggogiel; 
2, oaiwegieL 



Hovedspørgsmaal, s. oaivve- 
gaSSaldak. 

Hovedstad^ s. oaiwegavpug. 

Hovedstubendes, adv. gobmot. 

Hvvedsiykke, s. oaiweoasse. 

Hovedstyrke^ s. stuorramus 
fabmo. 

Hovedsum^ s. 1, oaivadnssa; 2, 
oaiwesadne. 

Hovedsvimmel, s. oaivvejorges; 
det gjorde mig hovedsvimmel, dat 
dagai muo oaiwejorggai. 

Sv. jorrokvuot. 

Hovedsvimmel, adj. v^pre twved^ 
svimmel, oaiwe jorra; undertiden 
bliver jeg hovedsvimmel^ muttomin 
jorragoatta oaiwe; naar han bliver 
hovedsvimmel vil han til at falde, 
go oaiwe jorra de gaSadiSgoatta. 

Sv. jorrok, jorroges. 

Hovedtræk, s. oaiwe vuokke. 

Hovedtøi, s. oaiwegarvok. 

Hovedvind, s. de fire Hoved- 
vinde, njællja valddobieg. 

Hovedøjemed, s. 1, oaiwe-, 
2, duodalamus ulbme. 

iloven, adj. ijhoUBS^ Huden synes 
som hoven, likke orro degobottas; 

2, bottanam; 3, Sakkas, Saaret er 
ikke længere saa hovent, hawe i læk 
dal æmbo nuft Sakkas. 

Sv. 1, pottos; 2, paukes. 

Hov en he d, s. 1, bottasvuot; 2, 
Hovenhed, Hevelse i Leddene paa 
Hyr, roawe; Ren med Hovenhed i 
Leddene^ roavhærgge; 3, Hovenhed 
imellem Kløvene paa Ren ogFaar, 
slubbo, slubboboaco. Foraarsage 
Hovenhed, 1, dorbmodet^ 2,baissadet; 

3, roawodet. 

Sv. foraarsage Hovenhed, potetet. 
Hovere, v. Sævllaistallen illodet. 
Hover en, s. cævlas illodæbme. 
Hovmester, s. 1, bagadægje; 2, 
oapatægje. 



Hovmesterere 



281 



Hue 



Hovmesierere, v* oaivastallat. 

Hovmesiereren^ s. oaivastallam. 

Hovmod, s. Sævllaivuot. 

Sv. Sævlakvuot. 

Hovmode stg, v. 1, aævllai- 
stallat, ophøjes uden ai hovmode sig, 
nedtrykkes uden ai forsage, aleduv- 
vat dævUaistallakættai ja vuoUeduvvut 
oarnjekættai; 2, gorutallat 

Sv. c^æulastallet 

Hovmoden, s. 1, SævUaistallamj 
2, gorutallam* 

Hovmodig, adj. 1, cævllai, 
Ssvlas olmai; 2, Sævllaistalle ; 3, goar- 
rad. Bltve hovmodig, dæyllot. Gjøre 
hovmodig, SævUodet. 

Hevmodigen, adv. \, Sævllat; 
2, goaradet 

Hovmodighed, s. SævllaistaU 
larovuot. 

Hovne, v. 1, boitat; boUaaet, 
Haanden hovnede, giet bottani^ ^yg- 
gene stikke sua at det hovner, Suoi- 
kak borrek bottanæbmai; 2, dorbmot, 
mm Mund havner om Vaaren, muo 
njalbme giddag dorbmoj 3, ba§§at; 4, 
Sakkat, 6, roawot, havner den halte 
Ren megetl roavvogo skirbma hærgge 
sagga? 7, slubbot; havne i Renens 
i7a/9» golkidet; 9, om jReiiifl^re/, moar- 
rol. Øret paa Renen er hovnet, 
mormm læ bællje hærgest. 

Sv. 1, poitanet; pottonet; 2, pan- 
keiet; 3, paset. 

Hu, s* 1, miella, min Hu staar 
ikke ai at gifte mig, i must miella 
doalanaiitalet; 2, viggamvaot. Have 
Hu m, viggat; 3, komme i Hu, 
muittet* 

Sv. 1, iniel5 2, siwo, sivob tasa 
mi; 3, muitajet. 

Hud, 8. i, Menneskets Hud, likke^ 
2, Dgrehud, duoUje; 3^ nakke; 4, 
^vdde; Oxehud, vuofsaSævdde ; 5, 
den kvide Del afRenhuden, Iiiosste; 



6, Pandehuden paa Renen, gaUo; 

7, Snippen af en Renhud, sapan- 
ujuolas; 8, Huden paa Renharnene, 
namme ; 9, Buden om Benene, gamas, 
Huden paa samtlige fire Ben, garnas- 
goddor; 10, Huden paa Fremfoden, 
oudiSak; H, paaBagfoden,m9iii\ii9k\ 
12, Hudens indvendige Side, asse- 
bælle ; 13, den udvendige Side, guolg- 
gabælle. Skjælde en Huden fuld, 
olbmu bælketet 

Sv. 1, like; 2, ilSe, jeg skar mig 
lidt i Huden, il6eb uccanaSi naje- 
slib; 3, nakke; 4, tuolje; 5, skidde; 
6, asse, oiven asse5 7, assepele. 

Hu de, v. likke dakkat. 

Hudflæite, hudfUenge, v. 1, 
rissit', likketæbmen, varai vuollai rissit; 
2, ruoskalet. 

Sv. 1, ilSestattet; 2, risin svaskot; 
svaskotet; 3, varapseki svaskot. 

Hud flæ tien, Hudflængning, s. 
rissim; varai vuollai rissim. 

Hudløs, adj. likketæbme. Gjøre 
hudløs, 1, likketuttet; 2, likke erit 
njalddet, han bliver hudløs af den 
lange Liggen, njalddu dam gukka 
orromest; naar Seneiraadene ere 
haarde, da tåge de Huden af Fin- 
grene, go garas læk suonak de njald- 
dek surmid; 3, ladnjalet. Blive hud» 
løs, 1, likke tuwut; 2, likke ladnja 
erit; 3, njallat varaidi. Hudløshed, 
1, liketesvuot; 2, njuoskes oa^Je. 

Sv. blive hudløs, njallaset, kæta 
njallasi. Hudløshed, njuosko^^e. 

Hudsiryge, v. ^e hudfUetie. 

Hue, s. 1, gapper; 2, de fire 
Stykker Huen besiaar af, bielas; 
stielas ; 3, læpgapper, Fruentimmer- 
hue. 

Sv. 1, kapper; 2, Sup; 3, napok. 

Hue, v. 1, dokkit; 2, miela mield 
læt, saadan Adfærd huer mig ikke, 
daggar mædno i munji dokke, i læk muo 



Hue 



282 



Hul 



micla mield; 3, likkot, Dokkitet, 
Aner du en saadan Adfærd? dokki- 
takgo daggarmæno? likkokgo daggar 
mædnoi? 

Sv. likol, tat munji liko. 

Hug, s. IjCegqam, 2ægnam;2,hut- 
tam. Sidde paa Hug^ Segqat, Sægqat. 

Sv. sidde paa Hug, 1, krognalet; 
2, Sogqot, guoggot 6okkahet. 

JTujjr, s. IjSasskem, Træet falder 
ikke ved første Hug, muorra i gaSa 
vuostas Sasskem boft^ 2, cabmem. 
Give Hug, cabmet; faa Hug^ 1, cab- 
mujuvvut; 2, cabinatallat. 

Sv. 1, hosa, os^ot hosait; 2, ffuo- 
lestak; 3, reivates. 

Huge sig ned, v. Cegqat. 

Hugen, s. Segqam. 

Hugge, v. 1, cassket, jeg vit 
hugge Ved tit dig, aigora dunji muo- 
rait Oassket; 2, Suoppat; Suoppalet, 
hugger Knubber tit Itden! galvaid 
cuoppalækket dolli I 3, Suollat, hugge 
i Isen og hugge Ved, Suollat jeqa 
ja guoppat muoraid; Suolastet, han 
huggede sig lidt med Øxen i Haan- 
den, guolasti avsoin gieda ; 4, jusstet, 
hugge i Isen for at der skat blive 
Hul, jeqa jusstet vai raiggan; naar 
man om Vinteren skat hugge en 
Grav, hugger man i den frosne 
Jord, go dalweaige olmuS havde 
Suoppat galgga de jussta galbmam 
ædnam*, 5, hadkkit, bedre at hugge 
med en tung Øxe, lossis avSoin bao- 
rebut hadkkit; 6, htigge a f ved Boden, 
madatet; 7, hugge tvert over, jag- 
galdet, dersom Veden var hugget 
over, jos jaggalduwum muorra lifSi; 
jeg huggede Kjødstykket tvert over, 
jaggaldim rassta biergo; cæggom 
muoraid 5uopam, Suppujuvvum mnor- 
raid jaggaldam; ^^ tilhugge, a, av?o- 
tallat; 9, b, færrat5 10, hugge Grene 



af Træcr^ njasskat, hiigge Ris, duor- 
gaid njasskat; 11, garssat, muoraid 
garssat, njasskat; 12, hugge Grene 
affældte Træer^ færkkot; 13, Soalg- 
get, golggetj 14, hugge, kappe Hor- 
nene afRenen, nallat; 15, skuolkkot 
Hugget Vei, Aabning, njaskatak, 
njaskatakgæidno, -raigge; 2, garsatak; 
afhugget Gren, garsatak. 

Sv. 1, Suoppet; 2, Suolet; 3, jal- 
let, niutr Træet ligger; 4, verdet, 
naar Træet staar^ 5, jaggeldet 

Huggen, Hugning, s. 1, Sasskem ; 
2, Suoppam; 3, ^uollam; 4, jusstem; 
5, hadkkim; 6, madatæbme; 7, jag- 
galdæbme; 8, avSotallam ; 9, færram; 
10, nallam ; 1 1 , skuolkkom. 

Hugst, s. se Huggen. 

Sv. 1, Suopetak; 2, Suoppo^. 

Hug orm, s. gærmaS. 

Huje, v. 1, duorwot; 2, barggot. 

Sv. huffetet. 

Hujen, s. 1, 5uorv\'Om; 2, barg- 
gom* 

Huk, s. 1, Ziek; 2, goppe. 

Hukomme, v. se ihukomme. 

Hukommelse, s. 1, mnitto, det 
er ikkuns et HtUsommelsesværk, ai we 
muitto datlæ; 2, muittodak; 3, muit- 
fem. Som har god Hukommelse, 
muittel. Muittelvuot. 

Sv. 1, muito; S, muitulas. 

Hul, s. 1, raigge; 2, et i Isen 
hugget Hul, rudne; 3, Hul, frem- 
kommet af sig selv i Isen, sudde; 
4, et utilfrosset Hui i Is, lippad ; 
Hul i Hul, lippad lippad; Hul i 
Sneen, hvor Renen har søgt Mose, 
Siegar, der vare ingen Huller i 
Sneen, Sneen var hel, æi læm 6iek- 
karak, obbas læi muota; 6, et i Sneen 
gravet Hul, 8U0Ynn]e; 7, Hul i Sneen 
efier Rypen, Separ; 8, efier Haren, 
guris; 9, skjære Hul paa en Ost, imge 



Hal 



283 



Ilulvei 



Mulpaa en Tønde, e.s.v, algetet. Gaa 
Hul paa, ly raigganet, naar der 
gaar Hul paa Bylden^ go baogo 
raiggan; der er gaaet Hul flere 
Steder paa denSyges Legeme, buocce 
olbmu rumaS raigganaddai ; 2, bæddot; 
3, Sækkaret, cækkerdet. Stikke, bore, 
klippe^ anbringe Hul, l,raigedet; 2, 
Suoggot, stikke^ prikke Huller i Ka^ 
gen at den ikke skal lueve sig naar 
den bliver varm, duoggot gakka, 
åmas bottaneigo lieggan; 3,bæddat; 
bædastet; bædotet, stikke Hul paa 
Blæmmen, ^ækkalas bædotet; 4, 
SBOggat ; 5, grave Huller i Sneen, om 
Benen,iiegiATdei;6,omRypet$, Sieppat. 

Sv. 1, raike; 2, kol$ 3, i Is, a, 
labla; 4, b. mæSatak. 1, Raikanet, 
der er gaael Hul paa Skoen, kab- 
mak le raikanam; 2, trepkeset; trep- 
ketet. 1, Raiketet^ 2, f iedei, skfanre 
Hul i et Skindynnikeb pjedet; hugge 
Hul paa Isen med en Øxe, akSoin 
jægnab pjedet. 

Anbringelse af Hul, 1, rai- 
gedæbme; 2, Suoggom, 3, bæddam; 
bædastæbme; bædotæbme; 4, suog- 
gam; 5, Siegardiebme ; 6, 6ieppam« 

Hul, adj. 1, roggai; 2, vuovd, et 
hult Træ, vuovd mnor^ 3, oarSiio, 
Træet fik en Feil og blev hult, muor- 
ra valdi vige aldsis ja Saddai oarS- 
coa; 4, en hul Fyr, gavvelis olmuS. 
Det Hule, skoabos. 

S v. 1 , koppe, Trteet er hult inden til, 
maorra koppen læ siste 5 2, vuovdek; 
Z, ftkoppos. 

Hult, adv. l,roggat^ 2,guoroset. 

Hulhed, 8. 1, roggaivuot; 2, 
oar2£o; 3, rogge, Sneen fylderHul- 
hedeme, roggid dævdda muota; der 
er altfor stor Hulhed i Bagskotten, 
apparrogge læ maqqagæSest; 4,goppe, 
i i^ertets Hulhed, vaimo govest; 5, 
bokke, paa Marken 6, læime, i Jern. 



Sv. 1, koppe, 2, vuovd; 3,skoppe. 

Huld, s. 1, idesvuot; 2, dækkai- 
vuot, være i godt Huld, ides, dækkai 
læt. Faa Huld paa sig, I, iddas- 
met; 2, dækkot. Give Huld, 1, id- 
dasmattet; 2, dækkodet. 

Sv. jiffe, han er i godt Huld, 
jiffen le. 

Huld, adj. 1, buonre; 2, buonre- 
mielialaS; 2, armogas. 

Sv. 1, vuoUes; 2, libboges. 

Huldt, adv. 1, buorremiellalaj- 
Jat; 2, armogasat. 

Huldhed, i, buorrevuot*, 2, buor- 
remiellalaSvnot; 3, armogasvuot. 

Huldrig, adj. 1, hui buorre; 2, 
hui buorremiellalaS ; 3, hui armogas. 

Hule, s. 1, biegjo; 2, roggej 3, 
en Skovmuses Hule, luoggo; 4, en 
Hule i Elv, jorbme; 4, en Hule med 
Fand i, jubmer. Som har Huler, 
\, roggai; 2, jorbmai, jorbmai læ 
dat jok; 3, bokkolagai. 

Sv. 1, piejo; 2, shiggo; 3, lapa; 
4, raive; 5, svalg. 

Hule, v. U roggat; 2, goppat 
Hules, roggaSuwat. 

Sv. koppet. Redskab til at hule 
med, rogganje. Roggaret 

Hulen, r. l,roggam; 2,goppam. 

Hulning, s. goppe. 

Huljern, s. Sv. kasek. 

Hulke, v. saggaSierrot. 

Hulken, s. saggacierrom. 

Hullet, adj. 1, raiggai; 2, raig- 
ganam, hullede Sko, raigganam gab- 
magak^ 3, suoges, om Kniplitigs^ 
Arbeider» 

Hullet, adv. vaigild, Musen gna- 
ver Sækken hullet, sapan borra sækka 
raigild. 

Hulter til bulter, adv. 1, ra- 
jakættai; 2, sækkalagai. 

Hulvei, s. i, gurra; 2, spaitta; 
spaittaraigge. 



Humle 



284 



Hurtig 



Humle, s. miediSædne. 

Sv. oblo. 

Humle, s. hombel. 

Humlekube, s. miediSædne- 
goatte* 

Humpe, v. onddot. 

Hun, pron. pers. son, fra den 
Tid vi ikke have hørt naget tU 
hende, dam rajast, go æp læk gul- 
lam sunji sagaid. 

Sv. son, sodn* 

Hun, s. njigqalas. Sam erHun, 
njigqalis. 

Sv, miqeles. 

Hund, 8. bæn, naarRenene ikke 
ere bange far Hundene, simtle de 
sig ikke, boccnk, go æi bala bædnæ- 
gin, æi mana ^oakkai; 2, aplært 
Lappehundy Suvon; 3, Hund med 
hvid Bing am Halsen, Særgalas 
Sæwe, Sæppe, 4, en lille Hund med 
kart Næse, rakka; 3, en Hanhund, 
ravja. Haarene under Hundens 
Vnderkjæbe, bivdusgarde. 

Sv. 1, piædnak; 2, koire; 3, o/^ 
rettet til Jagt, govonja; 4, star 
Hund, a. holje^ 5, b. hork. 

Hundedage, s. Sv. mæskamano. 

Hundkap, s. Sv. 6uokle. 

Hundrede, num. card. 6uoUe; 
Suode. 

Sv. 1, 5uole; 2, cekke, hundrede 
Bener, cekke pocoi. 

Hundrede, num. ord. Suodad. 

Sv. ^uotad. 

Jff unrf« A:, adj. bædnag1aga3. Bæd- 
naglagaSet. 1, Bædnagvuot; 2, bæd- 
naglagaSvuot. 

Sv. 1, piædnakvuokasaS, 2, piæd- 
naklakaS. 

Hunger, s. 1, nælgge, dø af 
Hunger, nælggesorbmai jabmet; 2, 
borastubme. Lidt at stille Hungereti 
med, i, suorgatak, nælggesuorgatak; 
giver han dem saa meget at de 



kunne stille Hungeren? addago sl- 
gjidi nælge suorgatakkan? 2, nælg- 
gadak. Stille den værste Hunger, 
i, nælggadet; 2, nælge suorgatet 

Sv. nelge, jeg er hungrig, nelgeh 
muste koddeh; nelgest jabmet; tide 
Hunger, nelgeb Senol. 
_ Hungre, v. 1, nælggot, JRe- 
nene hungre paa slet Betesmark, 
hærgek nelgguk nævres guottomi; 
2, botasluwat; Benene vare meget 
hungrige, saggarak legje hærgek 
borastumen; lade hungre, nælggo- 
det, et Barn skal ikke lade sin Fa- 
der Hde Hunger, manna i galga 
aSes nælggodet; nælgodattet, han la- 
der Barnene lide Hunger, nælgo- 
datta manaid. 

Sv. 1, nelgot, Lappeme ere vante 
tit at lide Kulde ag Hunger, Sab- 
meh leh harjanam kolot ja nelgot; 2, 
porreslovet; porrestuSet. Nælgotet, 
manaites nælgotet. 

Hungren, s. 1, nælggom; 2, 
borastubme. 

Hungrig, adj. 1, nælggo; 2, 
borastuvve; 3, borastukes, naarmtm 
er, bliver hungrig, go nælgge godda; 
mætte de Hungrige, gallitel sin, gu- 
dek nælgest læk; blive hmngrig, 
nælggai Saddat. 

Sv. 1, porrestove; 2, nælgoje $ 3, nel- 
gar; ko nelge kodda; jeg er hung- 
rig, nelgeh moste koddeh. 

Hun kjøn, s. nissonbælle. 

Hurtig, adj* 1, jottel, han dr 
hurtig til at tænke, jottel læ jurda- 
Set; 2, doabmar, A«r% It/ at handle- 
doabmarmænnodet; doabmad, hurtig 
tU at læse, skrive, gaa, doabmad læ 
lokkat, callet, vajset; en hmrtigAr* 
beider, doabmar bargge^ 3, happe, 
du er meget hurtigere til at imk 
end jeg, sagga happeb læk dagjat 
go mon; 4, happel, happalag, de vare 



Hurtig 



385 



Hsfcren 



hurtige til nt iale, kaptwlgjak kgje 
swrdnot; 5, g«rgad; 6, spaitad; sp«ii- 
tel. fWe, blive hurtig, 1, doabmat, 
Kjærligheden er nitid hurtig, rakis- 
TQOtta doabma juokke aige$ da fre* 
ggndåe de først hurtigen at gtm 
bari^ de æsdc doabmagotte vassetet; 
2, spaittasmet. Bringe tit ai were, 
blive hurtige l,doamatet; 2,fipaittas- 
mattet. 

Sv* 1, vale; valles; 2, fappel; 
happel; 3, harec; 4, Suonok*, 5, 
kiæmp, hurtig til ai løbe, Suonok, 
kiæmpa viæket*, 6, massket; 7, spaltes.. 

Huriigen, adv. U joUelet; 2, 
doabmaret; 3, happet; happelet; 4, 
gærgadet, vend dig hurtigere til 
mig, jorggal gærgadabbut muo gvvl- 
hil; 5, spaittaset; spaittalet. 

Huriighedy s. 1, joUelvuot; 2, 
doabmadvuot, doabmarvuot*) 3, hap- 
pelvaot; 4, gærgadvuot; 5, spaittas- 
vuot; spaitteivuot. 

Hus, s. 1, viesso, grundUegge ei 
HuSj vieso viioddodet; 2, goatte; 3, 
dallo, Hus for låus^ viesoi, godt, 
daloi mield; Aun kan godt besiyre 
Huset, dalo burist bufta doaimatet*, 
holde Hus for nogen, dalo doallat 
gæsagen; hos hvem er du til Huse? 
gæn viesost, goadest, dalost don læk? 
2flMmeJErti«,viessosis,goattasis, dallosis 
valddet: begjære Hus hos en, gæ- 
stegen orromsaje bivddet su viesost, 
goadest, dalost; jajr har et stort Hus ai 
føde og ernære, stuorra dallo must la^ 
biebmat ja æletet; 4, visste; i, holde 
godt, slet Hus med sine Ting, sæ- 
stevaS, ævddaruSSam lakkai dam adnet, 
mi snst læ; 6, holde et lystigt Hus, 
ilost ællet; 7, da blev der ei Husl 
de galle mædno, giSSam Saddail 8, 
Hus og Hjeniy allo. Faa Hus, daloi- 
dnrrat. Som har Hus^ dallolaS; 
som selif har, holder Hus, jei dal«- 



Måå olmuS son læ. Smn ikke hår 
HuSj dalotæbme. Dalotesvaot. 

Sv. 1, vieso; 2, kote; 3, fauona; 
4, Hus og Hjem, heima, heimel 5 5, 
stdho. Holde Hus, 1, viesekeb kattef; 
2, koteb Juogjotet; 3, taverebs jor* 
retel. 

Husandagt, s. 1, goatterokkus ; 
2, goattelokkam. 

Husbehov,6> 1, goatte^, 2, dallo- 
darba3. 

Husbesog, 8. 1, goatte-, 2, dallo- 
oappaladdam, gjøre, aflæggeHusbesøg 
i Menighedeme, særvegoddid oap- 
paladdat godidæsek, daloidæsek sist; 
Præsien er paa Husbesøg, oappa- 
laddamen læ pap særwegoddes. 

Husbonde^ s. ised; goatteised; 
goade ised, vær saa god, kjære Hus- 
bonde! daga nuft burist isedæSam! 
Op føre sig som Husbonde, 1, ised- 
stallat; 2, dallostallat. 

Sv. 1, kotebonda; 2, koten oive. 

Hus brug, s« 1, goatteadno; 2, 
dalloadno. 

Huse, \. 1, goattai, dalloi valdet; 

2, orromsaje gæsagen addet goat- 
tasis, dallosis; 3, addet, suowat, 
luoittet orrot goadestes, dalostes; 4, 
adnet, Mennesket skal ikke huse Tve- 
dragt og Frede i sit Indre- i oajo 
olmuS soappamættomvuoda ja moare 
vaimostes adnet, addet, luoittet, suov- 
vat orrot. 

Sv. l,kotai tuostotet; 2, koten adnet; 

3, Atcse onde Tanker, pahas u§§ol- 
mit adnet; fuonos uiSolmi messet* 

Husen, s. 1, goattasis valddem; 
2, goadestes addet orrot; 3, vaimo- 
stes adnem. 

Huse jer, s. 1, goatteised; 2, 
goatteaitar. 

Husere, v. garaset mænnodeL 

Hu ser en, s. garra mæimodæbme. 



Uasfader 



286 



Hasvaat 



Husfader y s. 1, goatte-, 2, dal- 
loaSSe. 

Husflid^ s. goattebarggoIaSvaot. 

Husfolk y s. 1, fuolkke, et taU 
rtgt Husfolk trækker Føde om Fin^ 
ieren, stuorra fuolkke gæssa borra- 
inu3 dal vest; 2, berilaS, bærrelaS; 
3, Srajse, dallo-, goalle gasje. 

Sv. 1, kotefnolke; 2, kotekunda. 

Husfred, s. 1, goatte-, S^dallo- 
raffhe. 

Hus fæ Ile, s. 1, goatte-, 2, dallo- 
guoibme. 

Husgeraad, s. 1, goatte-, 2, 
dallogavnek. 

Sv. kotakaudneh. 

Husgjerning, s. 1, goatte-, 2, 
dallofidnomuS. 

Husherre, s. l^goatte-. 2, dal- 
lohærra, ised, Husherrens Magi over 
Tjenestefolket, goatte, dalioised fabroo 
balwalegjides bagjel. 

Hushold, s. se Husholdning. 

Husholder, s. 1, goatle-, 2, 
dallodoalle; 3, være en god, slet 
Husholder, sæsstet ja skitardet da- 
verides, omides. 

Sv. koleSuog^oteje. 

Husholdersk, adj. sæstevaS 
adne. 

Hus hold er sk he d, s. sæstevaS 
adno, adnem; 2, sæstevaSvuot. 

Husholderske, s. l^goatte-, 2, 
dallodoalle. 

Husholdning, s. dallodoallam, 
at fåreslåa selv sin Husholdning^ 
dalosdoallamjeSdoaimatet; Datteren 
gaar i Huslioldningen^ nieid dallo- 
doallen læ« Som har Husholdning, 
dallolaS. DallolaSvuot. 

Sv* koteSuo^Jotem. 

Huske, v. se Gynge. 

Hu ske, v. muittet, husk paa hvad 
du har lovet dig selv I muite maid 
aldsid don læk loppedam! huske sig 



om, barggat muittet; muitaataddat, 
husk dig om, da husker du det 
maaske, barga muittet, muitastadda 
de daidak muittet. Muitatet, husk 
mig paa det, om det skulde gaa mig 
of Glemme, muitat munji, muo dam, 
jos dat muo muitost erit javkka. 
Sv. muitet. Muitajattet. 

Husleje, viessobalkka. 

Sv. kotepalka. 

Huslig, 9idlA,dMo\B3; det huslige 
Liv, dalloIa§ ællem; de huslige For- 
holde, Glæder, Arbeider, dallolaS, 
goatte-, dallo- gaskavuodak, ilok, bar- 
gok; 2, ragjanas. 

Sv. 1. kotelaS; 2, rajanes. 

Huslighed, s. 1, goatte-, 2, 
dallobarggo; 3, dallolaSvuot. 

Husly, 8. 1, goatte-, 2, viesso- 
suogje. 

Husmoder, s. æmed, han antog 
Søsteren til at være Husmoder, son 
oabas valdi æmeden. Op fore sig som 
Husmoder, æmedastallat. 

Sv. emet. 

Husrum, s. orromsagje. 

Hussager, s. se Husvæsen» 

Hustavle, s. goattetaval. 

Sv. kotetablo. 

Hustomt, s. 1, goatte-, viesso- 
sagje; 2, -Silljo. 

Hustru, s. 1, akka; 2, gav. 

Sv* 1, akka; 2, nisu, nisun. 

Husvale, v. 1, oajodet; oajo- 
dattet; 2, jaskudattet. Husvales, 
1, oagjot; 2, jaskudet. 

Sv. Jasketet. 

Husvalelse, s« 1, oajodæbme; 
oajodattem; 2, jaskudattem. 1, Oa- 
gjom; 2, jaskudæbme. 

Sv. jasketes. 

Hustommer, s. viessohirsak* 

Husvant, adj, goattai-, 2, dalloi 
vuokkadam, harjanam. 



Husren 



287 



Hyer 



Hnsven, s, 1, goatle-, 2, dallo- 
assteb. 

Husvildy adj. 1, goadetæbme; 
2, dalotæbme; goade-, dalotaga; or- 
romsajetaga. Goadetesvnot^ dalotes- 
vuot. Blive husvild, 1, goadetuwut; 

2, dalotuvvul. Gjøre husvild, 1, 
1, goadetuttel; 2, dalotuttet 

Sv. kotetebmes kotetak. 

Busvæsen, s. 1, goatte-, dallo- 
dille; 2, -lagadus^ 3, -ragjo, ragjam. 

Hvad, pron. inter, el reL |1, mi, 
hvad er det for en Bog? mi dat læ 
girjid? hvitd monne han være for 
en? mi son læf^a olbmuid? t hvad 
Grad uskyldig og i hvad Grad $kyU 
dig, man muddoi aSSetæbme, man 
muddoi aSsalaS; jeg ved ikke hvad 
Land han er ifra^ im diede man 
ædnam obnuS son læ; hvad for no- 
get? er han allerede død? mi? 
maid? lægo jo jabmam? 2, mias; 

3, gotte, hvad Land er han ifra? 
gaåe ædnamest son boatta? 4, mag- 
gar, hvad Hus ville I bygge mig? 
maggar vieso, maid viesoid aiggo- 
bættet di munji dakkat? hvad for et 
Feir! maggar dalkkel 5, hvad om? 
nogo ? Avotfi om ogsaa du skal? nogo 
dongis galgak! hvad, om jeg ikke fin- 
der? nogo im gavna? 6, hvad enten 
han lever eller han dor, daihe son 
ælla daihe son jabma. 

Sv. 1, mi, hvad gik der af dig? 
mi tnnji manni? mab koteb sitebel 
die mnnjt ceggit? 2, koggo, koggo 
maltab, kalkab to vekketet; 3, hvad 
enten vi leve eller døy jogo mi vie- 
sobe, jælla jabmebe. 

Hvadhaande, tidj. se hvadslags^ 

Hvadslagsy adj. manlagaS. Man- 
lagaivuot. 

Hvadsomhelsty pron. 1, miik- 
kenessi; 2, mi nn, hvadsomhelstDyr 
jeg kan træffe^ maid nu fnodoid hei- 



vim gavdnat; 3, færra mi, færra mi nu. 

Sv. 1, ferta; 2, tørra mi. 

Hval 9 s. fales. 

Sv. 1, fales; 2, svales. 

Hvalfanger^ s. fallaidbivdde. 

Hvalfangst, s. fallabivddo. 

Hval f i sky se Hval. 

Hvalfiskeben, s. falladafte. 

Sv. falan takte. 

Hva lp, s. vielpes. 

Sv. 1, felpes; 2, oddok, oddek. 

H v air os j s. mor§. 

Hvalspæk, s. ved Hovedet og 
Bumpen^ sultto. 

Hvalty adj. gobmanam, <fen Aval^e 
Himmelbue, gobmanam albmedavgge. 

Hvas, adj. basstel, en hvasØxe, 
Tunge, Kulde- bastelis af3o, njuovS, 
Soasskem. Være hvas, basstet. BUve 
hvas^ basstalmet. Gfére hvas, bas- 
stalmattet. 

Sv. l,pastel, pastelesakSo;pastok; 
2, auSok; auSos. Være hvas, pastet 
Kniven er hvas, nipe le audon. 

Hv ast^ adv. basstelet Basstelvuot. 

Sv. 1, pastelvuot; 2, auSo; 3,aivo. 

Hvede, s. 1, nisu; 2, guoit. 

Sv. hveil. 

Hvedekorn, s. nisuSalbme. 

Hveden, adv. gost» 

Hvem, pron. inter, gutte, vi vide 
ikke hvem der kommer^ »p diede 
gutte bodi3; 2, gi, hvem anser du mig 
foråt være? gænen logak donmuo? 

Sv. 1, kæ; 2, kuttes. 

Hveps, s. 1, vievses; 2, vifs. 

Sv. vepses. 

Hv ep se bo ly Hvepserede^ s. viev- 
segoatte. 

Sv. vepsapesse. 

Hver, pron. indef. 1, juokke, Aver 
Dag og hvert Menneske, juokke 
bæiwe ja juokke olmu3; t hvers 
Hjerte og Tanke, juokke olbmu vai- 
most ja jurddagest; hver en, hver 



Hyer 



28» 



HverT 



evigf ett^ juokke oft; Aver anden^ 
iredte^ jtiokke nubbe, goalmad; 2, 
juokkaS, hver modiog sin JMel, 
juokkaS oases oajoi; 3, hv^r isævj 
hver far sig a f io, giiabba; Kjør- 
lighed og Ondskab kommer fra hver 
sin Kilde, rakisvuotta ja bahhavuQtta 
gnabba agjagestes boatta; 4, hver 
isier, hver for sig af ire og flere, 
a. gutleg, jeSgutteg, hver er skrevet 
paa sii Sted, jeSgutteg sagjasis læ 
dallujuwura; 4, b. giag, je3giag. 

St. 1, færta, hvert Menneske ved 
detle^ fært almaS teta tab; Aver li- 
ende, forta lokkad; 2, fora katte, 
fora kuttek; 3, kobba, kobbaSak; 4, 
At»er tredie, fjerde, kæk kolmad, 
næljad* 

Bverandrey pron. indef. l,gut- 
teg gaoimes, vi skulle forsvare hver- 
andre, mi galggap bæloStet gutteg 
gaoibmamek; 2, gaskame, vi ville 
ikke forlade hverandre, æp mi aigo 
hæittalet gaskastæmek; 3, guim guoi- 
mes, vi skulle ikke hode hveran- 
dre, æp galga guim guimidæmek va§- 
gest adnet; de skiltes fra hverandre^ 
si ærranadde guim guoimest^sek, 
guoim gniminæsek; guoibme guoi- 
mes; 4, nubbe guoimes; 5, nubbe 
nubbe, de sagde til hverandre^ si 
eelkke nubbe nubbai; 6, -lagai, en 
suf. part. om hinanden, om hveran- 
dre, sækkalagai. Lapper, Kvæner 
og Norske leve om hverandre i Fin- 
marken^ Samek, Suomek ja Da6ak sæk- 
kalagai eilekSameædnamest 5 7, sækka- 
las; 8, sækkalagad; 9^ sækkalagaSvuot, 
man lever ikke længere om hveran- 
droj i 3at æmbo læk sækkalas, sækka- 
lagaS dille, ællem; i Sat æmbo læk 
sækkalagagvttot; 10, ved Siden af 
hinanden, hverandre, balddalagai; 
11, hmgenfor, hag efler^ hinanden, 
hverandre, niar|r)alagai. 12» Hvad 



der ved Ordet hinanden er hemuer- 
ket med Hensyn til Verheme g§^^ 
der naturligvis ogsaa for Ordet 
hverandre, saaledes tilExempeh fådge 
i Rad efier hverandre y gargadet« 

Sv. 1, qveibme qveimes; 2, sidnc 
sidnes^ 3, om hverandre, mollot* 

Hverdag, s. arg, gaa i Kirken 
paa en Hverdag , arggen mannat 
girkkoi; arggebæiwe, han læser 
haade Hverdag og Søndag, son lokka 
sikke arggebæive ja sodnubæive. 
Anse for Hverdag^ argoSet, holder 
du Helg eller Hverdag? basotak vai 
argoSak? 

Sv. arg, argapeive. 

Hverdags- adj. 1, bæivalaS, jook- 
kebæivalas , det er blevet hans hver- 
dags Arbeide, dat Saddam læ sa 
bæivalaS barggo; hverdags Feber, 
bæivalaS davd, 2, arggebæiwe, Awer- 
dags Klæder, arggebæiwe biflasak; 
3, sieiwa, sæiwo, hverdags Begi- 
venheder, bæivalag, sieiwe, sæiwo, 
sæiwolaS dappatusak; hverdags Men- 
nesker, sieiwe, almug olbmuk. 

Hverken, eoiy. i — ige, hverken 
trænger jeg til hans Penge eller 
til hans Hjelp, im su rudaid, imge 
su v$ke darbaSest læk. 

Sv. 1, i — iken, ib mon, ikea todn^ 
2, i jogo, han er hverken gjerrig 
eller ødsel, i le sodn jogo hanes 
jælla tuhlar; 3, fuorlyo, AverAe» kjø- 
rende eller gaaende, fuorkjo vuejea 
jælla vasen. 

Hvermand, s. 1, juokke ol- 
mu§5 2, buokak, det er ikke Hver^ 
mands Arbeide, i læk juokke olbmo, 
buokai barggo; 3, gaa for Hvermands 
Dor, mannat gærjodet. 

Hver v, s. 1, mokke; 2, fidno* 
mug, 3, barggo. 

Sv. 1, mokke; 2.parge^ 3^ takka- 



HTerv 



289 



U?ile 



mxåBj Avoi) Byerv har Itu? mi lo 

tmiji takkanrasen? 

Hverve^ v. 1, o^udet, kverve 
TiUuengere og Venner^ særwe|;ui- 
mid ja usslebid ojudet; 2, balkatet 
soldattan» 

//ut', adv. 1, manne, hvi tænkel 
saa ondt i Eders Hjerter? manne 
adaebøttet di daggar bahhajurddagid 
vaimotaædek? 

Sv. mandiei^ maa(fiel uSSotehei 
pahab tijen vaimoisn? 

Hvidy s. skillegoalmadas. 

Hvid^ adj. 1, vielggad, om Ijm* 
ned, IMent, Træ ogMetal, Melke- 
bunken er hvid^ BiielkkeKtte læ vielg- 
gad; 2, jivja, alene om Skind med 
Haarenc paa, kvide Sko, Pelse, 
jiTja gabmagak, bæskak, 3, Sasakad, 
Sasakad læk littek, gistak; 4, joldan, 
om snekUodt Mark. 

Hvidty s* Yielggady gjøre Hvidt 
ta Sort og Sort til Uvidt, yielggad 
iappadenja Sappad vielggaden dakkat; 
gaa i Hmdiy vilgis bifUsid adnet. 
Noget som er Hvidt, det Hvidey 
yielgadas, det Hvide i Øjety Ægget, 
Salbme--, mowie vielgadaa. Et kvidt 
Dyty vielgok. En kvid Streg, 5ul- 
gonw 

Sv. 1, velkea; velket, velkok; 2, 
jeiQe^ 3, pæjes, p«jok. Det Hvide 
i Øjet og Æggetj Sahnen, monnen 
velkod. 

Hvidt, adv. 1, vielggadet; 2, 
jiYJai; 3, Sasskadet. 

Hvidhedy s. 1, yielggadvaot; 2, 
jiT|a¥HOi; 3, Sasskadvuot 

Hvidagtigy adj. 1, vilgislagaS; 
2, guorgad; 3, guovgad. Faa kvid- 
mgtige Pletter, om Jernet^ vuodkket. 
Foraarsage disse, vuodketet. 

Sv. 1, Suoives^ 2,qaouket; quoukok. 

Hvidte, bringe til at kvidtne, 
blive hvid, v. 1, vilgudattet; 2, 

Pim^sk-Upyisk Ordbog. 



;; Sy Zfitfiakodel; 4, guor- 
godattel, 5y guovgodatteL 

Sv. velkotattet; velkodattet 

Hvidten, Hvidtnen, a. vielgo^ 
dattem, 

Hv idtne, v. 1, vielggat, det kvidt-^ 
nede og kvidtnede i Seilet^ som der- 
paa forsvandt, vielgai vielgai borjaa 
ja de javkai; 2, pludseligen koidtne, 
vielgetet; 3» blive kvid, vilgudet, 
Øjet begyndte at blive kvidiy dalbme 
vilgadiSgodi; 4, dæiggat, dæiggam 
Salbme^ 4, dleiggot, ei» Sggdom i 
Øjet$ bj kvidtne i Frastandf éeg^at, 
jeg saa det kvidtne, oidnim deegja- 
men; det kvidtner i de kvide Men 
om Sommeren naur Jorden er sorty 
jivjeboccuk degjuk gæseg, go ædnam 
læ Sappad; 6, Sæsskat, wi paa Havet 
kvidtner det i et Skibj skip Sæaaka 
aveat; 7, guorgodet; 8, gnovgodet 

Hvidtnen, s* 1, vielggam; 2, 
vielgetæbme; 3, vilgadiebme; 4» 
dæiggam; dieiggom; 5, dægjam; 
6, Sæsskam; 7, guorgodæbme; 8, 
guovgodæbme. 

Hvile, s. 1, vuoiqadus; vaoii|a- 
dæbme; komme til Hvile, ynoiqsidussi 
bæssat; Sindets Hvile, iela vuoiqa- 
dæbme; 2, vuoiqastæbme^ 3, Kvæ- 
gets Hviley liwo, kan vil overlade 
dig en HvHeplads for Dyrene^ son 
sitta livvosaje dunji addet, 4, Gevær* 
panden. Hanen et* i Boile, baccaU 
kættai læ gallo. 

Sv. 1, vuoiqestem; 2, læggestem; 

3, liva. 

Hvile y kvile sig, v. 1, vnoir|adet, 
jeg sover ikke, jeg kviler ikkmnSy 
im oaddemen læk, duSSe vnoiqadam; 
2, vuoiqastet; 3, om Dyr, livadet, 
livotet; Itegge sig til Hvile, livvol; 

4, orrot, Velsignelse kviler over dig 
og dit Hus, buristsivnadussa du ja da 
dallod bagjel orro; ile^le jérbeide^ 



Hvile 



290 



Hviske 



denne Sag kan nu hvile inMi vi- 
dere, dat barggo, dat aSSe oajjo dal 
orrot vuost; Bordet hviler paa tre 
Fødder, golm jnlgi ald orro bævdde*; 
hvarpaa neget hviter^ mast mikkege 
orro; den Sag hviler tungt paa min 
Samvittighedy lossadet dat flS3e mao 
oamedovddo ald orromen te; længe 
hvSte hans ØJe paa mig, gukka oroi 
sn Salbme mno ald; dien Ager har 
hvUei i tre Aar^ dat bælddo orron 
læ golm jage joavddelassan, adnu- 
kættai^ 5, gæssagest læt, amSæUn^ 
Sneiene hviUe, loa og hvilte paa 
Strandbredden^ gaddest gæssagest 
legje nJQOrjok; 6, et udhvilet Dgr, 
vnonjes. 1, Vaoii|adattet, 2, vooiria- 
fltattet, hvile sine trmtte Lemmer, 
yaibbam lattoides vaoinastattel. 

Sv. 1, vuoiqastet; 2, læggestet; 3, 
ojot; 4, livaKt orrot Et udlwUet 
Ihgr, ojeves. 1, Yaoiqastattet; 2, 
læggestattet; 3, ojotet. 

Hvilen, 8. iy vnoiqadæbme; 2, 
vuoif|aatøbme ; 3» livadæbme ; liwom 5 
4, orrom. 1, Viioii|adattem ; 2, vooiqa- 
atattem. 

Hvileaar^ a. 1, vaoiqadam-, 
vuoiqadem jakke; 2, orromjakke. 

Hviledag, 8« viioii|adam-, woi- 
qadembeiwe« 

Sv. 1, teggestempeive ; 2,viioii|e<- 
atempeive. 

Hvilefristy s. 1, vuoiqadani 
9i\%%^\ 2, -dille. 

Hvileplads, s, 1, vuoiijadam- 
sagje; 2, liwo-, livadamsagje, -Silljo. 

Hvilested, s. se Hvileplads. 

Hviletid, s. vuoiqadamaigge. 

Hvilken, pron. rei. et int. 1, 
gutte, hvilken Præstf gotte papaid? 
hvilket Steds Lamsmand, gude baike 
lænsman; 2, guttemuS, /eg erindrer 
ikke hvilken Prmst døbie Barnet, im 
mvite gotteonii pap mana ristaSi; 3, 



hvilken af to, gaabba, paa kvUken 
Side af Søen? guabba beld javre? 
4, gi; 5, mi, hvilken Anders? mi 
Andaid? hvilken Beslutning jeg tager 
ved jeg endnu ikke, guabba arvvt- 
lusa, maid arwalusaid mon valdam 
ain diedekættai læm; 6, maggar, 
hvilken Skjønhedl maggar iabea- 
vuottal Fra hvilken Side, (af ta,) 
guabbeld, fra hvilken Side kom Vi- 
ven? guabbeld bodi gumppe? 

Sv. 1, kulte, kuttes; 2, kæ; 3, mi; 
4, kobba, hvUken rei ^ den bedste? 
kobba keino le puoreb? 5, koU>el, 
paa hvilken Side, fra hvilk&i Kani 
kommer du? kobbelt potah? 

Hvilkensomhelst, pron. 1, 
guttemuS; 2, gutteikkeneasi; 3, giik- 
kenesai; 4, miikkenessi; S^gutte mi; 
6, gi nu; 7, mi nu; S^naarTaten^er 
om to, guabbaikkenessi; guaUMt no. 

Sv. 1, ikke; ikkenea; 2, gutteik- 
kenes; 3, miikkenea. 

Hvingle, v. Sajadaddat 

Hvinglen, 8« éajadaddam» 

Hvirvelvind, s. 1, q^e; 2, 
jorrebieg. 

Sv, 1, snjirpdc ; 2, avida ; 3, fribmok. 

H v ir v le y v. joratei, Sir ømmtn 
kvirvledeBaaden nediHgbei,T9né^ 
jørali vadnaa vuolaa bodnai. 1, Jorraty 
Sirømsnen hvirvler sig, ravdttje jorra ; 
2, apaUet, HvurveUmsden hvirvler 
fra alle Kanter, jorrebieg spalla 
juokke guovloat. 

Hvirvlen, 8. joratebme» 1, Jor^ 
ram; 2, apallem. 

Hvis, cony }08,hmsjegeristm»%d 
dertil, joa dat muo dakkamest lie. 

Sv. jus. 

Hviske, v. 1, aavkkalet, htm 
hviskede til nug, son savkkali muiqi; 
2, savkestet; 3, cuUat; culaidet; ca- 
latet, hvader det du hvisker tUmig? 
maid don culatak munji? 



Hviske 



291 



HTorimellem 



St. 1, sadkelei^ samkelel; camka- 
let; gapkelel; sammotet; sq>patei; 
2, phiskelet 

Hvisken, s. 1, savkkalebme; 
saTkaslæbme; 2,cidlaiii; culaidebme. 

HviåUy v. iy ømiesaidel; 2, 
cttvkket 

Sv. 1, njurget; 2» maskariallet; 3, 
sadhitet 

BvisteUf $. 1, smiesaidæbme; 

2, cmrkkeni. 

Hvi sp ^ 8. yispBl^ 2, kærkedi. 
Sv. 1, ferro ; 2, færkom ; 3, sværko. 
Bvispe, v. fierroi. Sv. fierroL 
Hvi sp en f fierroni. 
Hvoy pron. rei. et inter. l,g«tle; 

3, gi- 

Sv. 1, kvttes; 2, km. 

Bvør, adv. 1, gost, hvør har du 
været? gost don læk ællam? hver 
ephdéer kan sig? gost assa soa? 
% gasa, hver gaar du hen? gosa 
manak? hvor men der nu bliver af 
ham? goia son dal javkkamen læ? 
hver skal dei lægges? gesa galgga 
dat bigiajuwnt? 3, goggo, Auer skal 
jeg sætte dei? goggo bigjat? hver 
er det han er sgg? i Hevedeil goggo 
to bvoccemen? oaivest? 3, man, hver 
gammel? man boares? hvor mange? 
Man ednag? Airer snartt hver &e- 
hageligil man farg I man bavsskel 
kvm* gedt, i hver gedt dei end kunde 
værel jos man buorre UfSil i hoer 
mangel jos man ædnagl 4, maggar, 
f hver vanskeUgt et Ord kan være^ 
han forsiaar det deg^ jos maggar 
vades sadne teJS^^ g^o son arved; 
5, «oil, hver gaar dei? moftgæwa? 

Sv. 1, kol, kolle, koUel; 2; konne, 
kQsne; 3, kassa, kussas; 4, masne, 
masnes; 4,koggO} 5, kobbo, kobbes, 
kobbos oivi, han ved ikke hver han 
skal vende sig, i sodn tiete kobbos 
oivi, 6, man. 



H vara f, adv. 1, mast, hveraf 
ved du det? mast dat diette dnst? 

2, gost. 

Sv. 1, masten 2, kosle* 

Hverdan, adj. 1, maggar, hvor^ 
dan saa han ud? maggar habme sust 
lei? hverdan et Menneske er dei? 
maggar olmiiS lø son? hverdan han 
end er^maggarikkenes sonUe; hvor- 
dan endog Tideme varey maggar- 
ikkenessi aigek legje; 2, maggaraS; 

3, mannen, ved du hvordan vi kalde 
ham? diedakgo mannen mi go2cep 
su? UaggarvttOt, hvordan EgensktA 
har Sjælen? maggarvueda laUe \m 
sielost? 

Sv. 1, maggar, hvordant Feir er 
der idag? maggar talke læ udne? 
maggaraS, maggarai le sodn? 2, kok- 
temus* 

Hor dan, adv. moft 

Sv. kokte. 

Hvordansomhelsij adj. mag^ 
garikkenessi. 

Hvordannomhelst, adv* moft- 
ikkenessL 

Hvorefier, adv. man mield, Avor* 
efier har jeg at reite mig? man 
miekl galgam mon njulggit je22am? 

Hvorfor, adv. 1, manne; 2, nan- 
ditti; 3, mast 

Hvorfra, adv. 1, gost; 2, mast. 

Hvorhen, adv. gosa, AverAen 
gjør du digfærdig til at kjøre? g089L 
vuogjastallakgo? 

Hvorhenne, adv. 1, gost; 2, 
gude guovlost; 3, goggo. 

Hvori, adv. goggo, Aven kan 
jeg hjælpe dig? goggo raatmn du 
vækketet? 

Hvorihlandt, adv. i, mai-, 2, 
gæi gaskast 

Hvori f r a, adv. gost 

Hvorigjennem, adv. man Zada. 

/Tvor t me //em, adv. man gaskast 
19» 



HTorimod 



292 



Hvorsomheløt 



Hvorimodj adv. man vuosf^taL 

Hvorledes, adv. 1, mofl, hvor^ 
ledes kamme ud of det ellers? moft 
aiggai boattet muddoi; sig hvorledes 
det har sig, cælke moft læ; 2, mi 
mo læ, hvorledes forholder det sig? 
mi mo læ? hvorledes end^ moftikke- 
nessi, hvorledes du end gjør dei, 
moftikkenessi don dam dagak. 

Horlunde, adv. se hvorledes. 

Hvorlænge, adverb, i, man 
gukka; 2, gukkago; 3, goa^aSi, 
hvorUenge vil du stoa her^ da du 
ikke gaar? goassaSi dast 6uoJok go 
ik vnolge? hvorlænge skal Jeg iaale 
Eder? goassaSi galgam din gierdet? 

Hvormed, adv. 1, main, hvor- 
med slog han? main 2aski? 2, masa, 
hvormed m&n han vit lade sig nøjef 
main, masa jogo son duttamen læ? 

Hvormegetj adv. l,man sagga, 
hvormeget mere bør vi stræbe, man 
saggabnt, man sagga æmbo ferttijep 
mi barggal; hvormeget kjærere har 
jeg ham ms end før! man rakka- 
sabbun anam mon su dal go auddal; 
hvor meget heitere, man bnoreb 
mieiast; 2, man ædnasid; 3, man ollo. 

Hvorom, adv. 1, mast; 2, masa, 
hvorom var meget al sige, mast, 
masa ollo læi cælkket; 3, maid; 4, 
man birra, hvorom handlede hans 
Tale? maid, man birra samoi su 
sardne? det, hvorom Spørgsmaalet 
ei*5 dat, man birra gaSSaldak læ; 5, 
hvwwn aUing er, lekkns moft læ^a. 

Hvorover, adv. 1, mast; 2, man 
dilti, hvorover vrededes han? mast, 
man ditti moarrati son? 3, man ba- 
gjel, Elven, hvorover vi giky jokka, 
man bagjel mi manaimek. 

Hvorpaa, adv. 1, man ald, 2Vo- 
neny hvorpaa han sad, thruonno, 
man ald Sokkamen læi; 2, masa, 
hvorpaa han intet svarede^ masa 



i son maidegen vastedam; 3, de 
dastmai)i)el, han lovede ai Igadpmy 
hvorpaa han gik, son loppedi væk* 
ketet, de dastmar|i)el son vnlgi. 

Hvorsomhelst, adv. 1, gost-, 2, 
gosikkenessi, hvorsonJielst du ophoU 
der dig, og hvorsomhelst du gaar hen, 
gostikkenessi don orck ja gosMe- 
nessi don vagjolak; 3, gost gæslj 

4, goggonessi, hvorsomhelst der er 
HuSy der gaar han, goggonessi, gosl 
gæst læ visste dokko manna; 5,fær- 
ragoggo, jeg hjælper endnu hvor^ 
somhelst, vækketam ain færragoggo. 

Hvortil, adv. 1, man-, 2, gude 
ragjai, hvortil kom vi? man-, gude- 
ragjai bodimek? 3, masa; 4, mannen^ 

5, man varas, hvortil dette? mannen, 
man varas, masa dat? 

Hvorudover, adv. 1, se hvor- 
over ^ 2, man mield. Bakken, hvor" 
udaver vi /ore, luokka, man nueM 
njejaimek. 

Hvorunder, adv. i, man vuold, 
2, man vuollai, Dækket^ hvorunder 
han var, laa skjult^ og hvorunder 
han havde skjult sig, loavd» man 
vuold son Sikkujuwum oroi ja man 
vuollai son læi jeSas Stekkam. 

Hvorvel, adv. i hvorvel, jos- 
joge, han kom, i hvorvel han vøar 
meget sgg, son bodi, josjoge lossadel 
buoccemen læi. 

Hvorved, adv. man bofl, hvm^ 
ved gjør man sig elsket af Andre? 
man boft dakka olmuS, åtte rridsen 
son ærrasin adnujuwu? 

Hvorvidt, adv. 1, man ragjai; 
2, gude ragjai; 3, man muddoi, man 
muddost, hvorvidt det ersandt elter 
ikke, det ved num ikke, man nmd- 
doi, muddost dat læ duot daihe i tok, 
dat i læk diedost 

Hvosomhelsty pron. 1, gutle- 
ikkenessi; 2, giikkenessi; 3, færragi, 



IlTOSoiiilielst 



293 



Hyrde 



mige til hvemsomheUiy f 8Bmg»88geii 
ynovddet; 4, færrami. 

Hvwlve,y. 1» grometet, gobmotet, 
han hvéehede hmi over Jorden 
Himmelens Bue, allaget ædmnn bagjel 
albmedaTges son gobnoli ; 2, gavotet, 
naar Pulken vælier, kmn kun ikke 
kuæhe, (reise) åen ap, go piAke 
fierral i buvte gaTOtet. Æhælve sig^ 
være hvmlvety 1, goabmat; 2,goavr- 
rat, Hhnmelen kvælver sig over 
Jorden med sine Undrende Sijemer, 
dbme gobma, goavtra ædnam ba- 
gjel biladægje nastidesguim; 3, gob'^- 
manet; 4, hvælves op^ gavranet. 
Boætvet, gomo, gobmot, en hvmlvet 
Baud Vitr hans Hus, gobmo ranas 
læi su goatte. 

Sv. kometet Kobmanet. 

Hvælven, s. 1, gometæbtne, 
gobmotæbme; 2, gaTOtæbme. l,6ob- 
mam; 2, goavrram; 3, gobmanæbme; 
4, gayyanæbme. 

Hvælvingy s. 1, gobroanæbine ; 
3, pua Fuggen, goakke, giedkgoakke* 

St. pajelles koppe. 

Hvmlvei, s. goalwa, han kom 
under fBaad) Hvælvei, goalva ynol» 
lai Saddai; paa Hvæhet^ goalva ala. 

Hvæsse, v. 1, sagjat; 2, baste- 
tel; 3, jærkkot 

Sv. 1, sajel; 2, anSotet. 

Hvæssen, s. l,sagjain;29 baste* 
tøbme; 3, jæridcom. 

Hygge y s. 1, liegosvQot} 2, hav- 
skevuol. 

Hygge sig til, v. 1, mielastuv- 
vat gæsagen; 2, likkot; 3, liegosmet. 

Sv« i, kartel; 2, sækkarel^ 3, ecet 

^yjfjren, s. i, liegosmæbme; 2, 
mielastubfne*) 3, likkom. 

Byggelig, adj. 1, liegos; 2, 
Bavsske; 3, liegosmatle. 

Sv. 1, likoges; 2, vuokok. 



Byggeligen, adv. 1, Hegosel \ 2, 
havskelakkai. 

Hykle, v. i, addislallat, naar de^ 
Ake er uf et oprigUgt Hjerte, naur 
nuin ikkuns lader sauj go i lek duol 
vaimost go du3§e nuft latte; 2, vasset; 
3, hærvastallet^ 4,liaBie aldsis valddet, 
hyUe Venskab for nogeti^ ussteb- 
vuoda hame aldsis valddet gæsagen. 

Sv. 1, hærvastallet; 2, hæket; hæ- 
ketallet. 

Hyklen^ s« 1, addistallam ;. 2, 
vassam; 3, hame aldsis valddem. 

Hykler, s. 1, guoftelaS; 2, hær- 
vastalle; 3, hame aldsis vaMde. 

Sv. 1, vflpa; 2, hærvastalleje. 

Hykleri^ s. gooflelaSvnot. 

Hyklersk, hykkelsk, adj. guof- 
telaS. 

Hy ly s. hoWvom. 

Hylde, s. ilddo, hvor munge 
Hylder skal der i Stabburei? galle 
ildo aittai? 

Sv. hildo, ildo. 

Hylde, v. 1, godnietlet; 2, gni- 
loladvnodas ja oskaldasvnodas gæsa- 
gen loppedet, {love nogen sin Lydig* 
hed og Troskab.) 

Sv. kndnetet. 

Hyl ding, s. 1, gndniettem^ 2, 
gullolaSvuoda loppedæbme. 

Hyldesi, s. bnorresawam. 

Hyle, v. 1, holwot, Hunden 
hyler, bæn holwoj 2, hoaigerdet; 
3, aigestet. 

Sv. 1, holvot; 2, ykertetj ikertet; 
3, valot. 

Hy len, s. i, hotwom; 2, hoai- 
gerdæbme; 3, aigestæbme. 

Hylle, s. gofSas. 

Hylle, v. gofgat. 

Sv. kopSet. 

Hyppig, adj. davjas. Davja. 
Dayjasvuot 

Hyrde, s. 1, baimen, min kfære 



Hyrde 



294 



H«lde 



Sjækhyrde, sielo baimenaSam; 2, 
baimetægje; 3, gæSSe; 4, omidvasse. 
Have Hyrdeamhu far^ baimetet, have 
Hyrdeamhu for sin Hjords æloa 
baimelet. 

Sv. reinoheje. 

Byre, 8. balkka. Sv. palka. 

Hyre, v. balkatet. Sv. palkel. 

Hyse 9 s. duifso; digso, divso. 

Hys I inteij. oro jask I 2, oro ja- 
votagal 

Hysse, v. 1, goSZot jask orrot; 

2, jaskudattet 

Hyssenj s. l,go22om jaskorrot; 
2j jaskudattem. 

Hyiiej 8. i, goatte; 2, HyUe af 
Sien til ai opbevare og tørke Kjød i, 
a, borra; 3, b, sooqer; 4, Laxehyite 
af Ris, luofte. 

Sv. 1, kote; 2j SmeliehyUe, huttan. 

Hytte, v. 1, hiwil; 2, hiltUt; 3, 
vuokkadet. 

Sv. 1, olkatet; 2, vikatet 

Hytten, s. 1, hiwim; 2, hiUtim; 

3, vuokkadæbme. 

Hytte, v. 1, gatlit; 2, varjalet, 
hytte sig for Fald, JeSas varjalet jor- 
ralæmest 

Sv. 1, kattet; 2, varjelet. 

Hytten, s. 1, gattim; 2, varja- 
læbme. 

Hæder, s. 1, gudne; 2,goarggo; 
hæderkronety gudniettnjuwum, goar-* 
gotuwum. 

Sv. kudne. 

Hæderlig, adj. gudnalaS. Gud- 
nala^Jat. GudnalaSvuot. 

Sv. 1, kudnelaj; 2, hevok; 3, 
hærvok. 

Hwdersmandy s. gudneolmai. 

Hæderspost, s. gudneamat. 

Hæderværdig, adj. 1, gadna- 
laS; 2, goargotatte. 

Hædrej v. 1, gudniettet; 2, goar- 
gotet 



Sv. kadnetet 

Hæ dr en 9 s. gudniettein. 

Hæg, s. dnobmo, Hæggen er bøfe- 
lig, duobmo læ sogjaL 

Sv. au2e. 

Hægtej s. roakke* 

Sv. kmokke. 

Hægte^ v. roakotet 

Sv. kniokkotet. 

Hæ g te ny s. roakkotebme. 

Hæl, 8. 1, suSbme; 2» Døden er 
f Hælene, jabmem 1» SifZild, julgi 
aldy oaive ald; Z, brmge Hælene, 
fægte med Hælene, bataraddat 

Sv. poske. 

Hæ Id, adv. 1, alot» ai sima pma 
hæld og ai stoa lige^ alot orrot ja 
njuolgorrot; alastekki; 3, njageld;4^ 
njakkot; 5, vidnjioiy Bogstaveme siaa 
paa hæld, ikke lige o|»,bogstavak nja- 
geld, njakkok, vidnjot orrok, æi omg^- 
got; 6, mieiggot; 7, njagost, han 
hælder sig, son njagost orro; 8, 
gargi|Ot; 9, gaidnot 

Sv. 1, haUot; allot; 2, 6iiok>t; 3, 
raggot, sæt Karret paa hæld, pieja 
kareb raggot ; 4, njakkot; 5, krognot; 
6, storot 

Hæld, s. det er pma Hæld med 
Pengene, mdak nokkagottek* 

Hæ Ide, v. 1, allot; 2, gaidnat, 
hælde sig mod en Stok, soabe vaos- 
Stai gaidnat; 3, gargqat; 4, mieiggat, 
hælde sig bagover, mieiggat sælga* 
lessi, mieiggot mannat; 5, njaQat; 
6, hælde til den tungere Side, væ- 
jetet, JReneii hælder til åen ene Side, 
boaco væjet nnbbe bællai; 7, hælde 
ned ady a» mietiat, Bakken begyndie 
at hælde, miettagodi luokka; 8, b, 
miededet; 9, Dagen hælder, ækked 
bællai læ; bæiwe vaoUaniSgoaita ; 
10, hælde tU et Parti, til en Mening, 
viggat mannat dom dam bællai, arwa- 
lossi* Komme, geraade paa Hæld, 



Håelde 



295 



Håenge 



allanet. Sem hwlder, hældende, 
1, grainnalas; 2, njakko, cw» Fei, 
Bakket 3, njeiddel; 4, miededægje; 
5, miettalas , 6, smilida. 

Sv. 1, inolahet, Gammen, Koppen 
héelder, kote, kare Soolaha; 2? rag- 
getet, Baaden hæUUe, vadnas rag- 
geli; raggenet; 4, vilrotet; 5,væltarel, 
Bakken hælder mod ÆShfen, pnolda 
væltar ænon koik; 6, njakkahet; 
njakkot orrol; 7, rognahet, krogDahet; 
8, kælde sig hnod, torjotallet. Svm 
hmlder, 1, hallok, halloi; 2, paitos. 

Hwlden.s. 1, allom; 2,gaidnam; 
3, gargqam; 4, mieiggam; 5, njaf- 
jam; 7, væjetielHnej 8. miettam; 9, 
miededæbme. 

Hwlding, s. 1, miedo, en Hæl* 
dimg m/od Nord, miedo davas gavU 
loi; 2, mieltalak; 3, vUtte, (Skråa- 
ning,) Huset Ugger paa Hældningen 
mf en Bakke, viesso orromen læ 
laoka yUlest^ 4, det er paa Bwld- 
ningen med ham, med hans Fommey 
roappamsgoattemen læ sa dille; nok- 
kagoatlenen læk su mdak, ælok« 

Bwldey v. 1, aUot, hælde sit 
Hoved, oaives allot; alotet; 2, miei- 
gåtet; 3, gainatet; 4, gargqatet; 5, 
njagatet; 6, leikkit; læikkot, hmlde 
Pengene ud af Pungen i Haanden, 
leikkit, læikkot mdaid £onna sisa 
borsast; 7, njorrit, jeg hældte alt 
Våndet ud af Koppen, njorrim buok 
2ace erit lillest; 8, hælde igjennem 
en trang Aabning^ lavdnet; hælde i 
et trangt Bul, garjeraiggai lavdnet; 
lævdnet; 9, hælde, alene om tørre 
Sager, a, gurgitet, hælde ud af 
Sækken, sækka sist erit gnrgitet; 
10, b, gorggalet, naar jeg tæUer 
Penge og hælder dem i Pungen, 
paa Bordet, go mdaid logam ja daid 
binrsa sisa, bævdealagurggalam; 11, 
c, Sarggalet, hæld ud af Pengepun- 



gen herj Sarggal dal dam mttabursa 
dasa. 

Sv. 1, Suolatet; 2, raggelet; 3, 
leiket, leikot. 

Hæ I den, s. 1, allom; alotæbme; 
2, mieigatæbme; 3, gainatæbme; 4, 
gargqatæbme; 5, njagatæbme ; 6, leik- 
kim 5 læikkom; 7, njorrim ; 8, lavdnem ; 
lævdnem; 9, gurgitæbme; 10, gurg- 
galæbme; 11, Sarggalæbme. 

Hæle, v. 1, bæittet; 2, bæittel 
ja adnet; hæle med en Tyv, bæittel 
ja adnet maid suol valdda. 

Hælen, s. 1, bæittemj 2, bæit- 
lem ja adnem. 

Hæler, Hælerske, s. 1, bæitte; 
2, bæitte ja adne. 

Hænde, i Hænde, se Haand. 

Hænde, Hænde sig, v. 1» dap- 
patuwut, rfer er Aflmrfl&am en Ulykke, 
oasetesvnotta læ snnji dappatuwnm; 
2, Saddat. Lade hænde, dappatuttet. 

Sv. 1, Saddet; 2, soitet; 3, hævat 

Hændelse, s, 1, dappatas, da 
den Hændelse skedte mig, go dat 
dappatnssa munji §addai. 

Sv. soitem. 

Hændelsesvis, adv. dappatnsa 
boft. 

Sv. i, edelest, hændelsesvis, a f 
en Hændelse bemærkede jeg dig, 
edelest to aicib; 2, almatak. 

Hændig, adj. 1, giedalaS; 2, 
dæppe. 

Sv. 1, kætalaS, kætolaS; kætelves; 
2, 2eppe. 

Hændigen, adv. giedalajjat. 

Hændighed, s. 1, giedalaSvuot^ 
2, Sæppevnot. 

Hænge, v. 1, sorjat, Gardiner 
hænge for Vinduet, linek sorjajek 
låsa audast; 2, hænggaset, jeg hæn- 
ger efler Hændeme, hænggasam 
giedai daokkai; hængasest orrot; 3, 



Il«nge 



«9V 



Herden 



diatppoty før ai den syge Haand ikkm 

9kal hænge og slingre, arnas buocce 

giel slippol; shmpetei^ Ikwedei hang 

ned, oaiwe slimpeti; 4, soadnjo^ 

Haaret hænger ned, vuovtak sod- 

njajek; 5, njalssat, omBæliety njals- 

saget, njilfisiigei, BæUet hang nedy 

boaqan njalssagi; 6, ludjat, «m Uld 

paa Faavj Viden hmnger ned paa 

Faarene, ulok ludjiyek savcai My 

7, am Ørene^ a, ladwat; 8, b, lunkkat; 

9, c, njavvil; lyavestet, Haren hmngte 

med Øreney njoammel njawi, njavesti 

beljid; 10, hænge, liggende paa 

Maven, njoasskol; hænge paa en 

Bjælke, hirs ald njoasskot; 11, hænge 

fasl, a, vavddat, Foden hang fast, 

jaolgge musl vavdai; 12, b, darvya- 

net: 13, c, ovtast orrot, Slenene 

hænge, sidde fast i Træet, gædgek 

muorast ovtasl orruk; all Felkei 

hængte ved ham, buok olbmnk su 

lat orromen tegje; Ære og Hmhed 

hænger af Andres Dommey gadiie ja 

allagvuotta orromen la» ærrasi duo- 

moin; 14, hæmge i, aver Bøger ^ alelessi 

lokkat; 15, det hætiger a f mig, om 

jeg vil gjøre det, muo duokken dat 

læ, jos nuft dagam; 16, hvorledes 

hænger det sammen med den Sag? 

maggarlagaS ai3e I» dat? 17, det 

kan ikke hænge saaledes sammen, 

i mate I»t nuft; 18, det hænger ikke 

sammen ali det han siger, i hæive 

riefloi ofti buok, maid son cælkka. 

Sv. 1, kacaket; 2, kauiyahet; 3, 
njomot, njomostet; 4, pahdet; &, 
podrot^ 6, vautet^ 7^ lemsot; 8, 
kleunjahet; 9, tabranet; 10, hænge 
og slængej slippertet; 11, hænge 
sammen, akti §ættet; akten copcot. 

Hænge, v. 1, harcastet, hænge 
et Henneske^ olbmu harcastet; 2, 
garcastet, en Møllesten skal hænges 
ham om HaUeny millogædgge gar- 



cctstawui galgga sunji Ssvat birra; 
3/ goccot; gocastet, hæng Grgden 
paa Skjæringen I gocast ruito faggai ! 
4, sorjot; sorjatet; sorjastet; 5,hæn- 
gastet; hænggasi bigjat; 6, hænge 
efter en, doarradallat, dersom jeg 
havde hængt efter ham, han har 
hængt efter mig, jos legjim doarra- 
daliam su, son læ doarradallam muo. 

Sv« 1, harcastet; 2,kacostet, eSebs 
kacostet; kacoi; 3, hænge op Fisk 
før at tørres, vacostet 

Hæng en, b. 1, harcastæbme; 3, 
garcastæbme; 3, goccom; gocastebme; 
4, sorjom; soijatæbme; 5, hienga- 
stæbme; 6, ÆUengen efter, doarra- 
dallam. 

Hængendoy s&m hænger, adj. 1, 
njalsse, et Bælle, som hamger ned, 
njalsse boagan; 2, lunkka, hængørety 
lunkkabæljasaS. 

Sv. 1, slabre; slabro, slåbrok; 3, 
som hænger ved, tabreles. 

/ en hængende Stilling, 1, 
njoasskot; 2, lunkkot; 3, hænggasest 

Hængsel, s. 1, af Jern, niek- 
keruovdde; 2, a f Træ, giSaldak* 

Sv. ki^altak. 

Hær^ s. vækka. 

Sv. fuove, huove. 

Hær de, v. i, garasmattet^ gar- 
radet; 2, buoSSodet; 3, daftadet. 
Hærdes, i, garrat; 2, buoSSot; 3, 
daftat, et i Modgang hærdet Men' 
neske, oasetesvuodast daftam olmuS. 

Sv. 1, karrastattet; 2, puoSolet» 
hærde Øxen, Hjerterne, akSob, vai- 
moltes puoSotet 1, Karret; 2, puo- 
Sot; 3, Sallot, hærdet af Fanen, 
haijanemest Sallot; deri, derlil er 
jeg hlevet hærdet, tassa lebmonSal- 
lom; 4, kalvat. 

Hærden, s. A. 1, garasmatten; 
garradæbmei 2, buo29od»bme; 3, 



Håerdeii 



«97 



Rmrngjmrrig 



daftadæbme* B. 1, garram; 2, buoi- 
Som; 3, daflam. 

Hærje^ v. stagjedet. 

Sv. spiejet. 

Hærjeny s. stagjedæbme. 

Hærme, v. 1, addistallat; 2, 
jifSal. 

Sv. 1, æhdet; 2, badet 

Hærmenns. addi8taUain;2,jif2ani* 

Hæs, adj. iæddom, en hws Røsi^ 
Søddom jedn. Btive hæs^ Sæddot. 

Sv. sædoSy sædos kiel. Sædot, mm 
Siemme er Hevet hies, sedom le 
BHisle kiel. 

Hmshedy s. sæddomvuot. 

Bæsje, 8. goadaS, l^gge Hø, 
Fed i Hæsjer, goadaSi suinid, muo- 
raid bigjat; 2, goaraS, luovek ja goa- 
raSak. 

Sv. hæssen. 

Hæslig, adj. iy alvos, Viaknem- 
melighed er en hæsUg Feily giUo-> 
mættomvuoUa læ alvos inaidne;2,gab- 
bos, det er hæsligt at se et drukkent 
Menneske, jukkam olmuS gabbos læ 
oaidnet. ./inse far hæslig, 1, alvo- 
Set; 2, gabboget. Blive hæslig, i, 
gabbet; 2, gabbosmet. Ciføre hæslig, 
ij gabbodet^ 2, gabbosmattet. 

Sv. 1, robmes, robmok; 2, vaste. 
Vastahet. 

Hæsligen, adv. 1, alvoset; 2, 
gabboset. 

Hæslighedj s. 1, alvosvuot; 2, 
gabbosvuot. 

Hæ spe, s. vifSa. 

Hæs fe, v* vifSadet. 

Hæspen, s. vifSadæbme. 

Hæve, v. 1, bajedet, hæve sin 
Bøst, jenas bajedet; 2, aledet, Modet 
hæves, roakkadvuotta aleduwu; hævet 
over EgenkjærKghed og Misundelse, 
jeiradasvuoda ja gadasvnoda bagjel 
alednwuni; 3, baissadet; 4, nogatet, 
feg hoiober at kunne hæve din Sarg 



og dine Smerter, doaivom morraiad 
ja bafSasidad nogatet*) 5, vuosstai- 
valddet, hæve Penge, rudaid vuos- 
staivalddet. Hæve sig, lueves, i, 
bagjanet, Hjertet hæver sig, vaibmo 
bagjan; 2, loftaiiet; 3, loftet, Fuglen 
hæver sig ikke mere, naarjeg skyder 
den ene Finge over, i Sat lovte embo 
lodde go soaja rassta baSam; lovtidet, 
Baaden hæver sig under Seilet, vanas 
lovtid borjas vuold; 4, baissat, Sur^ 
deigen hæver sig, suresdaigge baissa; 
5, borSat. 

Sv. 1, pajetet; 2, lognet*,lognotet; 
3, kussvot; 4, katotot, (borttage)^ 
5, tiwot; 6, taostot. i, Pajanet; 2, 
lopteset, Fuglen hæver sig ikke, 
lodde i%$k loptes; 3, ceggoset; 4, 
panketet. 

Hævelse, Hæven, s* 1, baje- 
dæbme; 2, aledæbme; 3,baissad»b- 
me; 4,nogatæbme; 5,vi]0sstaivalddein. 

1, Bagjaiiæbme; 2, loftanæbme; 3, 
loftim^ lovtidæbme^ 4, baissamj 5, 
bottanæbme; 6, Sakkalas. 

Sv. 1, pottanem; 2, pankates* 

Hævn, 8* 1, mafso, søge Hævn 
over sinNæste, mavso bivddetguoimes 
ala; toge Hævn for en Fomssr^ 
meise, mavso valddet hæppaSttme 
ditti; 2, mavsatæbme. Sv* haddo* 

Hæ v ne, v. 1, mafsat, hævne sig 
paa en, mafsat jecaS gudege ala; 
mafsatallat; 2, niddotet. 

Sv. haddotet. 

Hævnen, s. 1, mafsam; mavsa- 
tallam; 2, niddotæbme. 

Hævner^ 6. 1, mafse; mavsa- 
talle; 2, niddotægje. 

Hævngjærrig, s. l,mavsastowe; 

2, mavsovainotægje; 3, vaibmel mafsat 
Sv. baddotakes. 
Hævngjærrighedy s. 1, mavsa-* 

stubme; mavsastuwamvuot;2,mavso- 
vainotæbme; 3, vaibmelvaot mafsat 



HiBTiilyøt 



308 



Høl 



Hmvnlysi, 1, maysohalidttbme ; 
2y -Tainolæbine. 
• Sv. haddovainokvuot. 

Hævnlysien, adj. 1, mavsohali- 
dæge; 2, - vainolæae. 

St. haddovainok. 

HævHsdag, 8. mafsobæiwe, en 
JBhnmsdag fnrestaar os, mafsobæiwe 
nin audasl læ» nin Tuorddemen lm* 

Hø, 8. 1, auættek, stoa Hø, 
siiinid Znoppat; 2, ayje. Hørig, ayjai. 
Avjahniot 

Høaany 8. lySninidSuoppam aigge; 
2, -lagjimaigge. 

St» saoineSuoppem aike. 

Hø av I, 8. suoidneiaddo. 

Høflig, adj. Sabbamænnodttgje. 

St. 8maket 

Hø f ti g en ^ adT. 2abba8et, Sabba- 
lakkai, amgaa$ høfligen med FM, 
Sabba lakkai olbmuiguim mænnodet. 

Høflighei, 8. Sabba mædao. 

Høgy 8. St. 1, hapak; hapke; 
hauka f 2, titei; 3, poimaS. 

Høhøsi, 8. suinidlagjim. 

Høij 8. 1, dieTTa; 2, e» nfiirf og 
smal Høij Sorro, paa Høien er ikke 
Sne^ SoiT08t i læk muota; 3, baolj. 
FtcU af Høider, 1, dieTTai; 2, 

St. l,tæva; iieTa; 2y2ofe; 3ynolt. 

JETi^t, adj. 1, allag, meil høiRøsiy 
alla jenain ; åen høiesie Magi i Stålen, 
alemirø fabmo Talddegoddest^ dei 
høiesteGøde, alemirø bnorre; enhøt 
Stand, alla virgge; Amt er høiere 
end B»'oderen, aleb læ go TeUja; en 
høi Fest, alla ba8ek; han gaar en køi 
Gattjr»alla gæino son manna; allagassi, 
allaga8a8t 8on manna; epnaa en høi 
.^^Uer^alla boare8TOoda jnfoat; 2, bagje, 
de høiere liggende Byer, bajeb sidak; 
3^ ^aivTC, 0: høi i Færdighed, han 
er høiere paa Stråa end duy oaiTeb 
dille8t 8on læ go don ^ oaWeb dillalad 



8on læ go don; 4, boaSSo, boaS8o- 
gæcSe, i Værelser, Kirker^ Farsam» 
lingery o. s. t;., træd høiere ept 
mana boaSSogæSSai, boaSob sagjai; 5, 
goargadlaS; 6, 8liipre89 have høie 
Tanker om sig selv, goargadlaS, 
slaorra jorddagid jeSjeSas birrt 
adnet; allagen, 8taoiTan jeca8 lok- 
kat; 7, Suogjel, høi Røst, Suojeles 
jedn; 8, diTra8, høi Pris, Betaling, 
divras hadde, balkka; 9, hans Bud 
var høiere end mit, son falai araibe 
go mon; 10, høii Vand, a, olle- 
Sacce, i Havet ^ II9 b, dulTTe Sacee, 
I Elve\ 12, den høiesie Nød var 
forhaanden, 8taoiTamu8 hælte jo 
giedast læi^ 13, dei var den høie 
Tid at du kam, darbaSlaS, hætleaigge 
læi goboUik; 14, ideihøiestey æne- 
musal; 15, maqi|alagai, desiade, gik 
tre Mand høiy si SuoJJomen, man- 
namen legje gobn olbma maqqalagai* 
Saa høi som, allasaS, saa høi s&m 
den, dam allasaS. DetHøieste, alaS, 
hvor Landet hælder ned til tø Sider 
er dei Høiesie^ goggo gaoft gOTlliii 
allan ædnam de alad læ; kornas ap 
paa dei Høiesie^ alaSi bæ88at. Blive 
høi, høiere, 1, allol; 2, allaaet; 3, 
bagjanel. Gføre høi, høiere, 1, ale- 
det; 2, bajedet. Det Høie, allagaa, 
Gud i det Høie, Ibmel allagaaasl; 
Soløiet var ikke høit oppe, allagasasl 
i læm bæiTO niera8^ smi Haanden 
høit op! bija gieda aUagas8il 

St. 1, al, allakiælina^ allak, allok; 
jille, jillak, jillok; 2, lognes, høiesi 
er hans Røst, lognesumiu le8okiæl; 
3, Suojeles, Suojeles kiæl; 4, oive, 
en høi Herre, oiTes hærra, olma; 
stuora oIto; 5, kilTO, egentUgen om 
Træer, en høi Birk, kilTO soke; 
kilbmo. Blive høiere, hegive sig 
høiere op, aUanet. Gjøre høi, høiere, 
alletet, allotet. 



Høit 



299 



HøiloTlig 



Bøit^ adr. 1, allagel, tale høii, 
Muget hallat; 2, bagje, han kavde 
sim BoKg lidi høiere oppe, orrom- 
sajes bajebut ani; indUl ai f^andei 
fiør høiere «f, das8a2i go ocea Sacce 
bajebnid; 3, sagga, mgie sin Nmste 
køa, gaofflies iagga, allagen doatlalet ; 
øaa høit elskede Gud Menneskene, 
nuft ragga eci Ibmel olbmuid; en 
køist nødvendig Sag, sagga darba3- 
M a39e; 4, aUagasast, Sølen er høit 
oppe, aliagasast læ bsiTye; 5, alla- 
gtfiri, hun gaar meget høit i sin 
Sang, sagga allaget, allagassi son 
manna lavlodedineø^ lavllomines; 6, 
sveerge høit og dyrt paa nogety alla 
ja divras Tuornasid vuordnot dom 
dam ala; 7,2QOgjelet, tale høit, iw^^ 
gjelet hallat; 8, den Vare gik høity 
dat gahnro divras haddai Tuvddujayni* 

Sy. 1> allen; 2, pajen, høit paa 
FjMet^ i Himmelen, pajen varen 
aafaie, almesne; pajas; 3, lognesikt; 
4, Snojelet, tale høit, halet lognesikt, 
Snojelet; 5, vurdere fhr høit, ila 
dteoroken cegget; 6, fare^ gaa flyve 
høit ep i Luften^, Sordnet, Bolden, 
Fuglen far, fiøi høU ap i Luften, 
mro, lodde Sordni pajas væraldi. 

Bøihed, s. 1, allagvnotta, naar 
dinHøihed skulde udholde at høre, 
go da allagvuotta doalaS goliat; han 
vil større Høiheder, son aiggo aleb- 
Toodaid ; tragte efterUøihed og Ære, 
allagmoda ja gudnebivddet; 2, oaiv- 
temot; 3, bagjoTnot 

St. ly allakvoot*, allakesruot; 2, 
allak«3; 3, ovresmoi, kongelig Høihed, 
kongalal oivesvuot. 

Høide, 8. 1, allo, Huset er af 
en Kirkes Høide, girko alo 1» dal 
Tiesso; layreJSMden, alo valddet; den 
Høide^ i hvilken Skgeme svæve over 
Jorden, dat allo, man sist balrak man- 
nåmen læk ædnam bagjel; 2, alodak, 



han er af >im Høide j son lø mno 
alodakki; 3, allagas, negle Skyer 
holde sig i Høiden, andre lavere 
mod Jcrden, muttom balvak orro- 
men læk allagasast, «rrasak vaoleb 
læk ædnam guvUui; 4, han har A^evet 
det Ol enhetydelig Høide i sin Lær- 
dom, sagga stnorra oappaTaSmoda 
son læ aldsis fidnim; stnorra olles- 
vntti son buftam læ sn oappavaSvaoda. 
Sv. 1, allates; 2, allakvaot 
Høiagtoy v. 1, sagga doattalet; 

2, gndnest, goargost, allagen adnet; 

3, divraSet. 
Sv. kndnetet 
Høiagtelse, s. 1, saggadoatla-» 

læbme; 2, gndnest, goargost, aUagen 
adnem; 3, divraSæbme. 

Høialtery s. allaaltar. 

Høtbaaren, adj. alla maddoi 
riegadam. 

Høibetroet, adj. sagga oskal- 
dnwum. 

Høibordet, adj. Sv. I^vnobmales; 
2, partai, en høibordet Båad^ vnob* 
males, partajes vadnas* 

Høidemaaler, s. alomærre- 
dægje. 

Høidemaaling, s. alomærre- 
dæbme. 

Hø i he Hig, allabasse. 

Høihjertet, adj. 1, alla-, 2, 
Siegalundula3. 

Høihjertet, adv. 1, alla-, 2, 
Siegalondula^at. 

Høihjertethed^ s. 1, alla-, 2, 
Siegalnonddovnot, -luadulaivnot 

Høiland, s. bagjeædnam. 

Høilig, høiligen, adv. 1, sagga; 
2, hni. 

Sv. 1, aive sagga; 2, harbmat; 3, 
nækce; 4, nank. 

Høilovlig, adj. l,hniramedatte, 
2, -gitetatte. 



Høiloret 



300 



Høre 



Høiløvet^ adj. giUujuTYum, alla- 
giltojuwuiD* 

Høilmnder^ 8. bagjeædnam ol- 
mu3. 

Høimesåe^ s. gaskbæivvebalv- 
yalua. 

Høimodigt adj. siegamiellalai. 
Siegamiellala^aU SiegamiellalaJ^ot 

Bøimælei, adj* 1, alla-, 2, iuo^ 
gjel-, 3, saggajednasaS. 

Høine sig, v. 1, bagjanet, Landet 
heiner sig mod Nord, lednam ba- 
gjanæmen læ, aleb, bajeb Sadda davas 
guvllui. Sv. pajanet. 

Høinen, s. 1, bagjanæbme; 2, 
aleb-, bajeb Saddam. 

Hø ire, adj* 1, olgiS; 2, høire 
Side afRenen^ sævTebælle. 

Sv. 1, olkes; 2, rektes* 

Høirødy adj. Saovgatus, høirød 
Traad, Suovgatas laigge. 

Sv. cakkok ruopsok* 

Høirøstet, adj. se høimælet. 

Høisangen, s. aUalavl. 

Høisindet, adj* allamiellalaS. 
AllamiellalaSjat. AUamiellalalvuot. 

Høisletiey s. bagjejalgadas* 

Uøisæde, s* boaSSomos sagje, 
han sidder i Høisædetj boaSSomus 
sajest Sokka. 

Sv* 1, oivor, oivoresne cokkaha; 
2, pajemus saje. 

Høiiidy 8. basek. 

Sv* passe* 

Uøiiidelig, adj. 1, basse, det 
var ei høitideligi Løfte og en høi^ 
tidelig Handlinga basse loppadas 
læi ja basse dakko; 2,bassegoargadla3* 

Høitideligen, adv. basse lakkaL 

Høitidelighed^ s. 1, bassevuot; 
2,basserakadus9 3,bassehæjak, mange 
og store Høitideligheder bieve trufne, 
ædnag ja stuorra basserakadusak, 
bassehæjak dakkujQvvujegje. 

Høitidsdagy s. bassebæiwe. 



Bøker, s* smawagavpaiøgje. 

JBøkroj v* bittal bittal mield vaovd- 
det* 

Sv. poddoi vuobdet 

Høne, s. vuoDccanjiiialas. 

Sv. vuonccamiqeles* 

Hønsj 8. vuonoes; Hønsekjøé, 
vaonccabierggo. 

Sv* vuonces* 

Høre, v, 1, goliat, du hørtes ml 
vøfre sggy don gullujik booccemen; 
vi have ikke hørt Efterretninger 
f%ogensiedsfray æp læk gallani sa- 
gaid gudege guvllui; han hører ikke 
naar Folk forbyder, i gula go olmiii 
gieldda; kvad hindrer i at kunne 
høre? mi valdda gullamest? Folk, 
som høre hid, som høre Kongen M, 
olbmuk, gndek dek, gudek gonagisa 
guUek; tag endelig ikke nogety som 
maaite høre dette Hus tU! ale fal 
valde, mi dam daUoi gnlaiil høres, 
guludet, der høres gode Ttdenåer, 
buorre sagak guludegjek; bringe til 
mt høre, gutatet, du formaar bedre 
mt faa Gud til at høre, don vejak 
buorebut Ibmel gulatet; gidadet, 
Jeg hører ikke godt, jeg mangler 
paa Hørelsen^ ila guladægje løm 
bæljevadnevuodast ; gulastet,/ey horte 
som snareste af Folk, at han vilåe 
kjøbey gulastim olbmuin, åtte oasstel 
aigoi;/e<j|f hørte sau i Forbigaaende 
af ham, at han hovde læst Bogen, 
golastestim sust, åtte giije lokkam 
læi ; af Andre har jeg underOden 
i Forbigaaende hørt det, jeg har 
ikke hørt det af ham, ærra olbmmn 
gulastaddim, imsust gullam; 2, høre 
efier, om, gulaskuddat, jeg reiser 
nu for at høre efter, om Slmdem, 
vuolgam dal geris gulaskuddat; den, 
som er frygtsom lytter og hører, 
gutte argge læ bælje skaddari orro 
ja gulaskudda moft ain moft ain; 3, 



Høre 



901 



HøFøom 



høres, gallamassi, gallnsi boattel, o: 
kmmme $aa nmr milman Inmhøres'^ 
4, gullusist læt, 0: være saa nor 
at man kan høres^ jeg treede ikke 
ai han var saa nær al han kunde 
høre mig, im gtMmty tUe goUdsist 
tei; 5, goUoIagai, vi ere hverandre 
saanær^at vi kunne høre hverandre, 
gullolagti mi orrop; 6jhøre sig for^ 
Ml, efter, a, jærrat, dumaahøre ad, 
am dei er as tiUadi, don fertik j«r- 
rat, jos dat lovalaS læ migjidi; du maa 
høre dig anien lyeite^e, fertik balv- 
Talussad aldmd ji^rrat; du maa høre 
ad naar han reiser, jærratfertBc su 
Tiu>lggem aige,goas sonviiolgga;7,b, 
gaSSat; 8, de, som høre Herren tii, si, 
gadek hærra olbmnk læk; de, som høre 
hid, tU denne Egn, si gudek dam 
gnovlo olbmnk læk; Bogen hører 
$nig tUi muo dat 1» girje; 9, oabme 
læt, haade vor Aand og vori Legeme 
høre Herren til, sikke min Tuoiq ja 
min ramaS kærra, hærra oamek læk; 
10, guosskat, dei hører ikke til Sagen, 
i dat dam a3§ai guoska$ 11, Hør! 
ai I et vocat snf. hør Moder 1 ædnail 
hm' min Fader I aSSamail 2, kai og 
hai ved Ferber, hør, hør engtmgi 
gidakkail gulahail Som hører godt, 
i, bætjas, paa hvilket Øre hører du 
bedst? guabba bællje bæljasabbo? 2, 
beljid, Jeg bører ikke rigtig godt, 
im læk rieftes beljiS; 3^ bæljasas, 
ai Barn, som hører godt, bsdjasas 
manna. Egenskaben at høre godt, 

1, bæljttsvoot; 2, beljiSvuot; 3, bæl- 
jasasTOOt. 

Sv. 1, knllet, lad dem høre dem! 
knihisa sijebl de, som høre Ordet, 
kuteh kidleh pakob; Guds Ord skal 
høres, Jobmelen pako le knllemasen ; 
saa høres der, nante le kuUemasi; 

2, kullastet; 3, kultelet. Lade høre, 
knllatet^ å^liøre efter, a^kaSatet; 5, 



b, jæskolel. Som godt kan høre, 
peljak. Peljakvuot. 

Børen, s. l,gullam; gulatæbme; 
guUadæbme; golastæbme; gulastad- 
dam; gulasknddam; 2, jærram; 3, 
gaScam; 4, guosskam. 

Høre op, v. 1, hæittet, hvor 
hørte vi op f man rajast, ragjaiheiti- 
mek? Jeg kommer til at høre op med 
det lappiske Sprog, samegiella §adda 
munji heittujnbmai ; hæitadet; 2, laittat, 
høre op med Sorgen, mora§tæmest 
laittat. 

Sv. 1, heitet^ 2, laitet; 3, orrojet» 

Børen op, s. l,hæittem; hæita- 
dæbme; 2, laillam. 

Bører, s. guUe, guldalægje. 

Børbar, adj. 1, guUusi, blive 
hørbar, gullusi saddat; gullusist, være 
hørbar, guUosist læt; 2, gulotatte; 3, 
gnllamest læt. 

Bør bart, adv. gullam lakkai. 

Hørbarhed, s. 1, gullamvuot; 
2, gulotattamvuot 

Høreredskab, 6« gollamgask- 
oabme. 

Høre Ise, ^ gidlo, Hørelsen er 
fløiten, gaaet, gollo manai; han har 
en god, skarp, svag Hørelse, buorre, 
basteles, hægjo guUo sust læ ; guUo- 
vuot. 

Sv. kulo. 

Hørigy adj. gullulaS, naar han 
befales noget er han hørig, go go- 
cotadda de guUulaS læ ; være en hørig 
og lydig, gæsagenguUulaS ja baitas læt. 

Sv* 1, kulloges; 2, karoges. 

Hørigen^ adv. gullula^at Gul- 
lulaSvuot. 

Hørsel^ s. guUo. 

Sv. 1, kullem; 2, han har god 
Hørsel, peljak le sochi. 

Børsom, hørsommeUg, adj. se 
hørig* 



Høslaat 



302 



Høélaaiy suimdSuoppam» 

Høst, 8, 1, 2av2, \Jb»r8Hdeni) 
en smuk, vaad Høst, Sabba, njuo- 
skes 2av6; senhøstes^ SafSagdalwe; 
am Høsten, SafSag^; 2, lagjim; en 
rig Høst, valjogas lagjim. Småge 
af Høsten^ SavSastaitet. 

Sv. 1, SakSa^ em Hø^n^ SakSek; 
2j Suoppem, Høstetiden, Soppempod. 

Uøstarbeidey s. 1, 5af5a-, 2, 
kgjimbarggo» 

Sv* 1, SakSa-, 2^ Suoppempargo* 

Hø st dag j 8. SafEabæiwe, en 
smuk Høstdag, Sabba Safcabælwe* 

Høste, v. 1, lagjil, Folkene ere 
ude paa Marken for at høste, olbmak 
mæcest læk lagjim mokkest; 2, Suop- 
pat; 3, jufsat, høste Løn som for- 
skyldt, jufsal ansaSuvYum balka. 

St. Saoppel. 

Høstning, 8. 1, lagjim; 2, Zoop- 
pam. 

Uøstfiskeri, 8« SafZaoaggom. 

Høstfolk, 8. iy lagjim-, 2, Suop- 
pam vægak, olbmak; 3, lagjijægjek. 

Høstlig, adj. SafSalagaS. 

Sv. SakSelakasad. 

Høstne, høstes, v. SafSastet 

Høstveir, s* i, 2aC3a-, 2, la- 



gjimdalkke. 

Høvding, 8. oaiwe, oaiweolmai; 
oaivamnS* 

Sv. oive, oiveolmai. 

Høve sig, y« heiwit, efters&m 
det kan høve sig, dademield go 
hæiwe. 

Sv. SttUet. 

Høvisk, adj. 1, kæiwolai; 2^ 
8iwola8; 3, gudnalaS, høviske Piger, 
8iwola3, gudnalai nieidak. 

Sv. Setlos^ iettok. 

Høvisk, adv. 1, hæiwola^at; %, 
aiwola^t; 3, gadnalajjat 

Høviskhed, 8. l,heiwimvaolf 2^ 
hæiwoIaSviiot} 3,8iwolaSvaot;4, gad* 
nalaSvuot 

Høvl, 8. 1, yaolan; 2, rokkel; 
3,hæwal; Høve^emet, hBByY9&%åBe. 

Sv. 1, rokker; 2, koppek. 

Høvle, v. 1> vaollat; 2, rokke- 
laatet. 

Sv* rokkerin vaolet 

Høvlen, 8. lyVaoUam; 2, rokke- 
la8tem. 

Høvelspaan, 8. vaolatas, jeg 
slqærer ÆbveUpaaner, vaolatoaaid 
vaolam. Fwste Høvelspaaner pmm 
Bælinger, vaolatastet gd>masid. 



1. 



/, præp. A* pnep. 1, 8i8a, gaa ind 
i Huset, vieso si8a mannat; detgaar 
ikke i, i 8i8a mana^ 2, oaddi^ gaa nd 
i Kulden, i fri Luft, Soaskem, diervaa 
aimo ouddi vaolgget; sæt Nøglen i 
Døren, bija Soavddag avsaoaddi; 3, 
ala, «feri er Jeg uskgldig, dam ala læm 
vigetæbme; Am» er flink i Lappisk, 
samegiela ala Sæppe læ; 4, vaoUai, 
sætte mig i Fare, bigjat muo hæde 
vaollai; tåge noget i Betænkning, 
valddet maidegen avvalusa vuoUai; 
5, ditti, han er uskyldig i voreFor- 



bn/delser, 8on vigetæbme læ min 
værredagoi ditti^ 6, duokkai, Amt 
tog mig fatiHaaret, fati mao vaov- 
tai daokkai; han greb mig i Brystet, 
doppi mao radde daokkai; 7, gæSSai^ 
lad os vente i to Vger, vaorddop 
gaoft vakko gieSZai; 8, sist, iensaa* 
dan Forfatning har jeg ikke levei, 
daggar dille sist im læk ællam; Arna 
er allerede i Ulædeme, i Huøety 
son læ jo biftasides, vieso sist; i mU 
Paasyn, Paahør, mao oaino, galo 
sist; 9, aadast, det er godt i Kulde, 



sos 



!•«**•«« 



bnorre læ ioaskem aadast; vmreude 
iRefn egondi Feir, arve ja nævrre 
dalke aiidasl læt; JSøglen staar i 
Dåfreti, Kofferten^ doavd læ UYsa, 
Koferl audasi^ hvoA der er godt i 
Guds ØmCy mi buorre læ Ibmel Salmi 
audast; rø$e en i Øinene^ ramedet Salmi 
audast; 10, ald, der ere Vlve i den 
Jieitfty, gumpek læk dam sid ald; 
være i Embede, yirge ald læl; 11, 
mield, tale i Lignelser, værdadnsai 
mield sardnot; vi ere frelste i Haa^ 
bety doaivo mield, sislmilæpbesstu- 
jawum; tære at Imse i Bog, oappal 
lokkat gilje mield; reise i Andres 
Ærinder, ærrasi mokki roield man- 
ual; 12, boft, tale i Lignelser, vær- 
dadusai boft sardnot; 13, dafhost, 
avergaa en i laerdatn, oappavaS- 
vuoda dafhost guoimes vuoiUet; 14, 
birra, hun er flink i Husets doai- 
malaS nisson son lædalos birra; tmt- 
fatte i Guid, golle birra bigjatj 15, 
vuosstai, slaa et Menneske i Ansigtet, 
doarsskot olbmu muodoi vuosstai* B. 
Casas: 1, nom* det rumler i Halsen, 
2odda njorra; dethvidtnede i Seilet, 
borjas vielgai; 2, gen, jeg har ikke 
seet ham i tire Aar, im læk oaidnam 
sn gobn jages < Vngdmnmens Tid, 
nnorravuoda aige^ 3, inf. gjøre rgd* 
deUgt i Huset, vieso ragjat; læse i 
en Bog, girje lokkat; han huggede 
sig med Øxen i Haanden, Suolasti 
av9oin giedas; 3, allat. Pengen blev 
berte i Sandet, saddoi javkai mt; i 
kvad Grad skyldig, man muddoi 
siSsM ; geraade i Forlægenhed, For-^ 
gleusmehe, vnorradussi, vajaldnbmai 
9addat; sætte sig i Fare, hættai je- 
Sas bigjat; 4, locat. have noget i 
Haanden, i Hukommelsen, maidegen 
giedast, nniitostadnet;rfe/rrea/ifrer, 
som ere iBaand, Sivetak, mak had- 
de gæSest læk 9 hvad hindrer i at 



bUve færdig? mi cagga gærggamest? 
i en Hast, hoapost; 5, fact famle i 
Blørke, raiwot sævdnjaden; tåge 
noget i Besiddelse, valddet maidegen 
ohmenes. C. Yerham: 1, Gemnd. i 
det Jeg fremsender Bogen, girje bi- 
jadedin; t mit Paahør, Øjesgn, muo 
gnladedin, oainededin; 2, gaa i sig 
^^^f a, jierbmat; 3, b, jeSas guora- 
tallat, gaa i dig selv og sig hvad du 
vilde have gjort, gnoratalla jesje22ad 
ja cælke daUe maid don legjik dakkam* 
D. adv. gidda, er Døren t ? lægo ufsa 
gidda? luk Døren i, dapa nvsa gidda. 
Ligge i med sin Næstes Ægtefælle, 
ællet guoimes hællalajain. 

Sv. A. Præp. l,sis, sisa; 2, sisne; 
sinne; 3, auten, muhbeb calmi anten 
mainot. B. Casas. C. adv. i det nUndsie, 
aines; aines kuit; dauk kait; dette i 
det mindste, tab kuit; t det stnnme, 
tainak; tainask. 

1, en Part., Forstavelse for nogle 
Pron. og Adv^ i hvo det er, gntte 
nu læjja; i hvordan det gaar, gev- 
vus moft gsewa; i hvilken Mand det 
trmffer, gudeikkenes olbmai dat dap- 
patnwa; i hvad UdfaU Sagen faar, 
maidikkenes loapaid a33e oafjo; i hvor 
jeg færdes og opholder mig, gosik- 
kenessi mon manam ja gostikkenessi 
mon orom. 

lagt, adv. 1, vutti^ 2, fiiobma- 
Sæbmai, tåge noget, sig selv iagt, 
maidegen, jeSjeSas vutti, fuobmaSæb- 
mai bigjat, valddet; 3, tåge sig iagt, 
varotet jeSas. 

lagt tåge, v. 1, vuttivalddet, iagt* 
tåge Loven og sine Pligter, laga ja 
gædnegasvuodaides vuttivalddet; 2, 
gæ2adet, iagttage en Solformørkelse, 
bæive sevdnjudæme gæcadet; 3, fuob- 
maSæbmai, fuobmaSæbmasis valddet, 
bigjat. 

Sv. i, vakJot; vakSotet; 2, mitmet. 



Iakttagelse 



304 



Idr«t 



løgUageUe, s. 1, vnttiTalddem; 
2, fuobmagæbme, hun har gjort gode 
lagiiagelsery buorre fuobnn^emid son 
læ dakkam; 3, gæSadæbme. 

lagiiagery s. i, vuttiTaldde; 2, 
fiiobmaSægje; 3, g^a^dægje. 

lagttageUeaaaudy s* 1, vutti- 
valddam jiert)me, -fietto ; 2, fuobma- 
Sam-, 3, gæSadam jierbme, -fielto* 

Iberegne^ ▼* lokkat, dei tnaa 
ogsaa iberegnes^ dal tmrUe maida 
daaa lokkujuvYUt 

Jberegning^ s. lokkam. 

Iblandtj fVfBf. 1, gasski, Aronifiir^ 
geraade iUandt MCrisinej 2addat kri- 
stalajai gasski; kaste Penge udiblandt 
Folk, rudaid balkestet olbmui gasski; 
2) sisa, han gik ogsaa ind iblandt 
Folket, rasi olbmui sisa songe; var 
min Oxe kommet ind iblandt dine 
JfCreatnrer? jofo da omi sisa man- 
nam læi mao vuofsa? 3, særwai, 
jeg tæller dig iblandt mine Fenner ^ 
da mon logam osstebidam aærvyai; 
4y sækka, gode Prwstl du gaar iblandt 
os, buorre baimenaSaml don vajak 
min sækka; denne er ikke iblandt 
de Skgdsende^ dat i læk sattolagai 
sækka; 5, sækkala^, iblandt Fin- 
Meme^Sami sækkalagai^ iblandt hvilke 
jeg har opholdt mig, gæi 8ækkala<- 
gai læm orrom^ 6, gasskast, denklo^ 
geste iblandt dem alle, jiermalamus 
ain buokai gaskast; han saaes midt 
iblandt dem, son oidnujuvui gaasko 
ain gaskast^ 7, siat, færdes iblandt 
Mennesker^ jorrat olbmui sist; Ulven 
har været inde iblandt Renene, 
gumppe læ fidnam boccui siat; 8, sær- 
vest) sau lange som du er iblandt os, 
nuft gukka go don læk min særvest 
lUandty adv. 1, muUomin, jeg kom- 
mer der iUandt, ælam dobbe mutto«- 
mln; 2, vuoroi* JKomme^ geraade 
iblandtj sækkanet, Budtet var kom- 



met iblandt Tøiety boafan aækka- 
nam læi gavni sisa. 

Sv. 1, kaska, kaskan; 2, seken, 
han kom iblandt Eder^ tija sekai 
poti; 3, sekest, han kom bort iblanda 
os, katoi mija sekest. 1, MuUeroin, 
Mandt hsender dei, muUemin soita; 

2, muttem pati; 3, vuoroi; 4, kotfoL 
Ib linde, adv. ae under blind. 

Iboende, part. sistorro. Huset 
og de iboende Mennesker, viesso ja 
dam sist orro olbmuk, orrok, assek; 
en os iboende Rrafly sisUimeky duok- 
kenæmek orro fabmo. Sistorrom; sist- 
orromvuot. 

Id^ s. 1, juodn, juodna, hvad er 
din Id? milædu juodn? 2, viggam; 

3, aiggomuS, min Id, min Hu staar 
ei til Rigdom, muo viggam» aiggo- 
muS, miella i læk, i mana daveri guvl- 
lui. 

Idag, adv. se under Dag. 

Idelj adj. aive, idel gode Men- 
nesker, aive buorre olbmuk. 

Sv. 1, koros^ 2, 2ælg. 

Idelig, adj. 1, davjas, en idelig 
Drikker, davjas jukke; styrke sin 
Helbred ved idelige Reiser, diervas- 
vuoda nannii davjas matki boft; dav- 
jasaS; 2, ofteles. 

Sv* 1, taive, idelig Sggdam^ taives 
puocelvas^ taivak, taivek; laivasaS. 

Ideligen, adv. 1, dayja} 2, ale, 
alelessi. Davjasvuot 

Idrmt, 8. ly juodna; 2, fidno; 
fldnomuS; 3, dagok, overveie sit Livs 
Idrætter, a^lemes dag oid guora- 
tallat TUbøieUg ta{onde^ Idrmtier, 
iy judni; 2, juonalad* TiAøieli^ed 
til mindre gode Idrætter^ 1, judni- 
vuot} 2, juonalaSvuot. Øve mindre 
gode Idrætter, juodnadallat; en, som 
øver saadanne Idrætter^ juQdna- 
dalle. Vdøvelsen, juodnadallam. 



Idræt 



305 



Ihjel 



Sv. 1, takko; 2, pargo. 

Jdræismand, s. 1, jaodnalaS^ 
en end Idrætsmand, bahha juodna- 
laS; 2, bargg^e, bargolaS, en siræh- 
som Idrætsmand^ hagas bargge, 
bargola3. 

Id ømme y v. dabmit, hmn maaiie 
ndsiaa den idømte Siraf, son ferti 
dam dubmijuYvam rangaStusa gillat. 

Ifaldy conj. jos, ifald han kom- 
tmer medens jeg er hinrte^ jos muo 
eiitorodedin son boatta. 

Sv. jus. 

Ifjor^ adv. se fjor. 

Iflængy adv. se Flæng. 

Iforregaars, adv. dom audeb 
bæive. 

Sv. autel iktaSen. 

Ifra, præp. se fra. 

Iføre f v. garvotet, iføre sig /fte- 
der, det nye Menneske, biflasid, dam 
odda olbmu aldsis garvotet. Iføres^ 
iføre sig^ garvodet, jeg iførte mig 
Kofienj garvodim gaftam. 

Sv. karvotel. 

Iføreise, s. garvotæbme. Gar- 
vodæbme. 

lg a ar f adv. se under Gaar. 

I gjet dy s. se Gjengjeld. 

Igi^^i &(iv. 1, fast; fastain, nu 
er han der igjen, de fastain dast læ^ 
hun elsker ham igjen, fastain son sa 
rakisen adna ; 2, raoftod, ruftud, han 
fik sine Ting igjen^ omides son 
fastain, ruftud oagoi. Blive igjen, 
baccet, der er ikke meget igjen^ 
i ollo læk baccam. 

Sv. 1, vast; vist, vit; 2, ruoptot. 
Pacet. 

Igjenblive, v. baccet, de igjen^ 
blivende, gadek baccek, baccemen 
læk. 

Sv. pacet. 

Igjenbliven, s. baccem. 

Igjenfinde ^c, se under Gjen. 

Pførsk-luppisk Ordbog. 



Igjenlevende, adj. heggi bac- 
cam, han er den eneste igjenlevende 
af Brødrene, son oft læ heggi bac- 
cam veljaines. 

Igjennem, præp. og adv. 1, 6ada, 
den, som skal lære igjennem Uaard" 
hed, gotte garasvuoda Sada oappat 
galgga; Finden, som stod Høsten 
igjennem, bieg, mi Sada SavSag Suo- 
goi; trænge sig igjennem den for^ 
samlede Mængde, Soagganam olbmui 
'{ada bakkit; Aan er endnu ikke igjen-^ 
nemfrnsk^ i vela Sada diervas læk; 
Sadag, jeg gik til Stedet^ men de 
gik igjennem^ mon mannim baikkai, 
dak manne dadag; 2, boft, de kom 
ikke igjennem vor Plads, æi si boat- 
tam min baike boft, (forbi) ^ 3, raige, 
han gik igjennem Døren, son manai 
uvsa raige olgus ; Maden gik en gal 
Vei, igjennem Frangsiruben, boassto 
gæino manai borramuS, boassto Sod- 
dag raige; 4, mietta, da jeg havde 
læst Bogen helt igjennem, go gilje 
lokkam legjim mietta; denne hele 
lange Dag igjennem, odnabæive gæ- 
Sos mietta; 5, se gjennem Fingre 
med, sæsstevaS læt; 6, hvorledes 
slaar han sig igjennem? kummer* 
ligen, moft son boatta aiggai? aive 
vaive 6ada; han slaar sig ret godt 
igjennem, ællem lakkai galle sust læ* 

Sv. 1, 2ada; 2, pakti. Hele Dagen 
igjennem, kedo peiven; hele Vgen 
igjennem,yBkko keSamit Gaa, trænge 
igjennem, Sadatet, Kuglengik, trængte 
igjennem Træet, muorab luod Zadati; 
læse igjennem en Bog, kirjeb Sadatel. 

Ihjel, adv. 1, jamas, slaa ihjel sin 
Næste^ guoimes jamas Sassket; 2, 
hæggatæbmen, sulte ihjel^ hægga- 
tæbmen nælggot; drikke^ arbeide 
sig ihjel, hæggatæbmen jeSas jnkkat, 
barggat; 3, slaa ihjel, goddet. 

Sv. 1, jamas 5 2, larkas; 3,hægga- 
20 



Ihjel 



306 



lU 



tebrnen* Staa ihjel^ l,latkei, larket; 

2, koddet 

Ihu, adv. muitost; kamme nøgei 
ihUf se ihukomme. 

Ihukomme, v. muittet, ihukom- 
me sine Pligter^ gædnegasvoodaidofl 
muiUet. Bringe Ul ai U^ukomme, 
moiUtet 

Sv, 1, muitajet; ihukomsne nogen- 
leilesj muitahakSei* MuiUjattet 

Ihukommelse, s. 1, muitto; 2, 
muittem, gjører delte Hl hans Ihu* 
kommelse, dakkat dam su muito, 
muiitem diiti, muittem varas. 

Ihvadt o s, v., se hvad. 

Ihwndehaver, s. adne, giedast- 
es adne, gulte adna, gutte giedastes 
adna. 

Ihmndekommey v. gitti gaddat, 
boattet, Brevet er mig ikke ihænde* 
kommet, girje i læk muo gitti boattam. 

IkkOy dAy. Nmgtende Pron. 1, i, 
Ul hvem skal man gaa, naar man 
ikke skal gaa til dig? gæn lusa vuolg- 
get, go du lusa i iæk vuoigget? det 
har ikke Hastvéerk, jeg fryser, vi 
fryse ikke, i iæk hoapost, goalo kn, 
æp; 2, arnas, o: for at ikke, ai 
ikke, at, for at dm ikke skal komme 
til at blive of holdt for min Skyld, 
amad muo gæSZen boattet agjanet; 

3, ale, nmgtende imper. Bgmlpev. 
Iiegynd, reis ikke endnul ale vuost 
alget, voolgel gjører ikke dettet 
allet dam daga; ikke saa, tnine Bømt 
alle, allet nuft manaSidaml 4, ikke 
engang, i ..gen, ikke engang vi, 
æp Hiigeii; 5, i obba, jeg ved det 
ikke engang, im mon obba dam diede ; 
i obbage, dét staar, er ikke engang 
Ul at arbeide, i obbage læk barg- 
gamest; 5, ikke alene, i fal, i duSge 
fal ; 6, ikke endda, ikke desto mindre, 
i almaken, i vela; 7, ikke andet I 
i mikkege ærraid! 8, ikke om, i jos. 



jeg gjør det, ikke^ om han gav mig 
nok saa meget I im dam daga, jos 
man ædnag addaSi; 9, ikke heller, 
i -ge, heller ikke han, ige son, i 
songe; 10, ikke saa? ikke sandt? 
alma ? ikke saa, ikke sandt, du følger 
mig? alma mui\ji guoibmeo maaak? 
11, ikke nmr, ikke paa langt nwr, 
i lakkage \ 12, ikke nøk, i duSSe fal, 
ikke nok ai du har ødelagt din For- 
mue^ men ogsaa din helbred har 
du Ubåt, ik duiie fal daveridad, mutto 
maida du diervasvuoda don læk hæ- 
vatam. 

Sv. 1, i, jeg saa ikke, ij^ib vuoidne; 
hvorfor ikke? mastes, mannes i; 2, 
abma, for at han ikke skal gjøre det, 
abma tab takkat kalka ; 3, ale; A, ikke 
Iteller, iken, ikke jeg, ikke heller du, 
ib mon, iken todn. 

Ikkun, ikkuns, adv. 1, duS2e; 
dnSSe fal; 2, aive fal, aivestessi fal; 
3, bussai; 4, nutta, ile ere «iAre Steyl- 
ninge, ikkuns BekjenMe, æva fttolke, 
nulta oappasak. 

Sv. koros, koros val, ikkuns for 
din Skyld, to dieti val, koros ta diet. 

Iklmde, v. garvotet IkUedes, 
garvodet 

Sv. karvotet. 

Ifflmdn ing , s. garvotæbme« G«r- 
vodæbme. 

Ikorn, s. se Eyem. 

Il, s« 1, gaSdo; 2, hoappo« 

Sv. kahSem. 

Ilbud, s« 1, boapposadno; 2, 
hoappoairas. 

Ild, s. dolla, lidt nmrmere Udon, 
uccanaS dollabuidf det fryser i oi 
Tell, hvor der ingen Ild er, galbma 
dolates goattai} gjøre Ild op, pao, 
dola dakkat; varme sig ved Ildete, 
dolla gaddest je?as biflalet; slaalldy 
gasskat dola; ved Døren hengere fra 
Ilden endjeg^ nvsa gæde daveUsl 



Ild 



307 



lldfarret 



mm; fhi Ilden davild dolla gådde; 
nøsrmmre Udeuy dolabnid; 3, have 
lid i sig, cakkat, du sætter Piben 
hwt, i hvilken der endmu er Ild^ 
cakke bipo don bijak; 4, fatie ltd, 
cakkidel; 5, der er Ild løs, buoI-> 
ia; doUabfttte læ, dolla hædest 
he^ der er Ild løs i M^n, Buset^ 
gaypagy viesso buolla, dollahædest 
he; dollab»ttete gfavpagest, viesost; 
6, sætte lid paa^ baoilatet, smite Ild 
pau etUus, Tieso baoilatet; 7, give 
ltd bad£et, give Ild pma Fienden^ 
YaSialajfli ala bae^et) 8, lagge Ved 
tilllden^ at den kan brwnde, caggat 
åoh) 9y Ild) hvorved IgsireSf barat; 
10, Ild i Sø, Møtke^ gales dolla; 
gaUagas^ galtagasdolla ; 11, ilbme, i 
TalemamdeHt være, befinde sig imel* 
km tø Md, gaoft ilme gaskast læti 

Sv. 1, tol, lollo, ioliob takket; 2, 
føde lU^ famketet, Ilden blussede 
^9 tolla hmketi; 3, sætte Ild paa, 
a, laukelet; 4, b, pualajattet; 7, være 
Ild løs, puolet; der er Ild løs i 
Teltet^ kote puola. 

Ildagtig, adj. dollala^aS. 

Ilde, adj. l,bahba, det var meget 
Ude, hai bahha dat galle læi; du skal 
ikke tåge det ilde op, ik galga dam 
biAhaii valddet, adnet; 2, nævrre, 
være ilde faren, nævre dillesl tet. 

Sv. paha, pafatn adnet; gf^^ ^^ 
søm er ilde, pahab takket. 

Ilde, adv. 1, bahhaat, babhast 
lakkaiy ib skal ikke fure, handle 
Ude med negen, ik galga babhast^ 
briikast lakkai gQdege olbnrain mæn- 
nodel; han k&m Ude af Dage^ bah-*- 
basi lakkai aon hæwani; babha lakkai; 
i, nævret, nævre lakkai*, 3, være 
ilde faren med negen, hædest, hæde 
diHesl læt mainegea ; Hive ilde faren, 
hættai, kættedillai Saddat; 4, være 
ilde tilfreds dermed, dasa, dain dnt- 



tamættom læt; i dasa duttat; 4, blive 
ilde tilmode, unokas, bahha milli Sad- 
dat; 6, du gjør ilde i ikke at høre 
hans Raady boasstot don dagak go 
ik gula su arwalusaid;7, ile^ A/iP^, 
lader ilde, i dat hæive; il lækSabes; 
fastes læ$ 8, høre ilde for naget, 
bahha nåma oajjot, bahha sagaid 
gullat mastegen, dom dam ditti; 9, 
det gaar ikke godt, det gaar mig 
mig ilde, i læk vttost bnorre dille, 
nævre dille must læ; 10, tåge noget 
ilde op, vikken maidegen valddet, 
maidegen unokastet; han tog ilde op 
^t j^g kom, sisa de gesi go bottim. 

Sv. 1, pahast, leve ilde, pahast 
viesot; befinde sig ilde, surret. 

Ilde, \. 1, bakkadet, ilde et Væ* 
reise, vieso bakkadet; bakasmattet; 
2, dola dakkat, du skal ikke Ude 
saa stærkt paa Amen under Grg^ 
den, ik galga arani daggar stuorra 
dotla dakkat ruito vuollai. 

Sv. 1, paketet; 2, tollob takket. 

Ilden, Ildning, liding,». l,bak- 
kadæbme; bakasmatlem ; 2, doladak- 
kam. 

Ildebefindende, s. 1, buocce- 
vuotf 2, diervasmættomvuot; 3, næv- 
res ællemvnot 

Sv. 1, tossvorem; 2, surrem. 

Ildebrandy s. dotlahætte. 

Ildelugtendey adj. 1, bahhabaja 
adde; 2, baSidægje; 3, bainidægfe; 
4, ^ivridægje. 

Ildelgdende, adj. fastes Suogje, 
Jeg hørie en Udelydende Røst, fastes 
Suogje jena gullim« 

Ildesindet, adj. l,bahhalundula§', 
2, bahhamiellalaS. Sv. illomiælek. 

Ildesindethed, s. bahhalundu- 
laSvuot; 2, bahhamiellalaSvnot. 

Ildesmagende, adj. 1, njalgid- 
mættos*, i læt njalges; 2, civcidægje. 

1 1 df arv et, adj, dollaivdnasaS. 
20* 



Ildfast 



306 



Imellem 



Jldfmsiy adj. 1, doUi nanos; nanos 
dolla vuosstai; 2, buollamættos; 3, 
faddimættos; 4, cakkidmættos* 

Ild ful d^ adj. 1, ælSar; 2, elliS. 

lldfwngende, adj. 1, buliS; 2, 
cakkidatte; cakkidægje. 

Sv. 1, cakkeles; 2, puoles. 

lldgjerningsmand, s. babha- 
juonalaS. 

Ildslue, s. dollanjaovS. 

Sv. tolIosnjipSo. 

Ildsnod, lldsvaade, 8. dolla- 
hætte. 

1 1 ds i a al, s. gask, gaskam. 

Sv. kaskam. 

Ildstedy s. aran. Anlægge 
Ildsiedj aranastet; lade anlægge ei 
Ildsted, aranastelet. 

Sv. 1, åren; 2, tollem; 3, stak. 

Ildsvælg, s. doUanjiello. 

Sv. 1, tollonjællo, toUonjælatak; 2, 
haute. 

Ile, v. 1, gaScat, de ile og ile, 
den ene foran den anden^ gaSSek, 
gaSSahallek gutteg guoimes audast; 
ile efier en, olbmu maqqai gaSSat 

Sv. kahSet 

Ilen, s. gaSSam* 

Ilfærdig, adj. gaSSe, ga22e 
gaSde; gadastuwe; gaSatalle. 

Sv. kahSeje, kahSeteje. 

Ilfærdigen, adv. 1, gaSost; 2, 
hoapost. 

Sv. kahSesikt. 

Ilfærdighed, s. 1, ga26o, ga8- 
Samvuot; 2, hoappo, hoappovuot 

Iligemaade, adv.l, damaka lak- 
kai^ 2, nuflgis, nuftai. 

Iling, 8. i, oafte; 2, Soaratak. 
Indlræffe med Ilinger^ oavtasket. 

Sv. 1, okte; 2, raSo. 

Ilreisey s. hoapporoatkke. 

Ilsindet, adj. 1, forgad satlat; 
suttodakis. Suttodakkaset. Suttoda- 
kisvuot. 



Ilsom, adj. 1, gaSSe; 2| jottel. 

Imedens, adv. 1, dam gaakast; 
2, dam boddo, medens Jeg var der, 
reisie han, dam gaskast, dam boddo 
go dobbe legjim de vuIgison;3, dam 
gultal^ 4, go, han kom medens jeg 
sad og skrev, son bodi go ain Sok- 
kamen, ja SaUemen, Sallembargost le- 
gjim. 

Sv. 1, tatne kaskan; 2,tatae pod- 
nen; 3, kosse; 4, ko. 

Imellem, præp.Oj^adv.A. l,siibst 
a, dei, som er imellem, gasska, dei lAv 
vi føre imellem os, min gaskaællem- 
vaoUamek; 2, b, gasskavuotta, dH 
er en Sag imellem Eder, dat læ dia 
gasskavuotta; er der ikke en ms 
MandiblanJUEder, som kan dømme 
imellem sine Brødre? igo dalle læk 
oftage jierbmalad olmii3 din gaskast, 
gutte dokiSi veljaides gaskavuodaid 
dubmit? 3, B. præp. gasski, Solen 
skinner imellem Husene,bmyv^ baitta 
viesoi gasski; stifte Fred og Fen- 
skab imellem sine Medmennesker, 
rafhe ja osstebvuoda dakkat guimid- 
es gasski; 4, gasskal, jeg stikker 
Hændeme imellem Slædebræddeme, 
pulke lattagi gasskal giedaid cagam; 
de lode ham ned imellem Tagstenene 
midi iblandi Folket foran Jesus, 
rove gedgi gasskal si luitte su olb- 
mui gasski Jesus ouddi; 5, gaskast, 
han satte sig imellem dem og bley 
siddende imellem dem, son Sokkani 
sin gasski ja oroi Sokkamen sin ga- 
skast^ de tale sig imellem^ si sard- 
nuk gaskastæsek; lad det bUveitnel' 
lem ost orrus dat modnu gaskast, 
modnu gasskavuottame I 6, gasskan, 
de tale sig imellem, si sardnuk ga- 
skanæsek; 7, imellem Aar og Dag, 
gædos jage. Komme, geraade imet* 
lem^ sækkanet. Bringe ind imellem, 
sækkanattet. 



Imellem 



309 



Imod 



Sv. kaska, kaskan* 

Imellem j adv. 1, gaskatagai, 
imellem fføarjeg^ imellem kjører jegy 
gaskatagai vasam, gaskatagai vuojam. 

Jmellemsiunder , adv. 1, gaska- 
tagai^ 2, muUom gaskai, gaskaid. 

Imidlertid, adv. dam gaskast* 

I med, præp. A. præp. 1, vuos- 
atai, reise Stenen ep imod Fæggen^ 
gædge ceggit sæine vuosstai; han er 
haardt imod, giver ikke paa nogen 
Maade sti Samiykkey garra vuosstai 
læ, i mange lakka! miedet; erindrer 
du om din Broder har nogei imod 
dig? muitakgo jos veljad duokken 
mikkege unokasvuodaid læ du vuos- 
stai? imod Penge sælger han en 
Vog Mel for fire Ort, rudai vuos- 
stai njællja orti bigja sonjaffoviekko; 
opfylde sine Pligter imod sine Med' 
mennesker, gædnegasvuodaides dak- 
kat guimides vuosstai; Datteren vil, 
men Forældrene ere imod^ miela- 
stadda niaid, mutto vanhemak læva 
vuosstai; imod og merf, vuosstai ja 
mietta; ile imod Maalety raja vuos- 
stai gaddat; vuostelest, med og imod, 
miettelest ja vuosstelest; 2, ala, naar 
Solen kommer imod Vinden, go 
b»iwe bieg ala boalta; søgeogfinde 
Sag imod sit Medmenneske, gvLoimes 
ala a§3e occat ja gavdnat; Jeg kar 
nogle faa Ting imod dig^ uccana3 
must lædu ala; S^bagjel, giftes imod 
sin Viltie, naittalet bagjel dato; du 
handler imod Øvrighedens Tilsigelse, 
bagiel essevaldde duomo don dagak} 
det var mig meget imod, dat galle 
muo dato, muo miela bagjel, unokas 
dat munji galle læi; 4, njeig, han 
siødte imod Træet^ nordesti muora 
^i^^g ; J^S 9^^ ^^9^ imod dig, jeg saa 
dig ikke, vassim du njeig, im oaid- 
nam; 5, vuollai, jeg vil ikke reise 
imod Mørket, im aigo vuolgget sævd- 



njad vuollai ; 6, birra, naar Jeg skjærer 
imod Knæety er Haanden støere og 
stærkere^ go 6ibbe birra vuolam de 
nanosabbo ja gievrab læ giet; 1, 
guvllui, de seilede imodØst^ si bor- 
jastegje bævSa guvllui ; He imod Maa- 
let, raja guvllui gaSSat^ 8, bællai, 
imod jÉfieneny ækked bællai; vend 
dig imod Xyse/, jorggal Suovgas guvl- 
lui, bællai; 9, oaivvai^ hvorfor var 
du saa paastaaelig imod den Fader- 
løse? manne naggik oarbba oaiwai? 
han hjalp imod at erholde Penge- 
rudai oaiwai vækketi; han fik Ti7- 
ladelse at bruge Jorden mod en 
aarlig 'dfg^l, oajoi love ædnam 
adnet jakkasaS mavso oaiwai; 10, 
oivi, Bjørnen vender sig imod sin 
Forfølger, naar den vil gjore Mod- 
stand, doarredi»gjes jorget guovSSa 
oivi, go vuosstai adnagoatta; 11, 
gæSSai, imod Enden af Ugen, 
Talen, vakko, same loapa gæSSai; 
gæSest; 12, eftui, imod dig er Jeg 
intet, du eftui im læk mikkege; 
det nærværende Livs Smerter ere 
intet at regne imod det tilkommende 
Livs dæder^ dam dalaS ællem bav- 
Sasak æi mannenge læk lokkujuwut 
boatte ællem iloi eflui; 13, C. casus. 
allativ, Jeg var utaknemmelig imod 
dig, gittomættom legjim dunji, du 
vuosstai ; Jeg er afmægtig imod dig, 
valdetæbme læm dunji; han er god 
imod Tjenerne, buorre læ balwale- 
gjidi,'balwaleg|i vuosstai. 14, Holde 
en Ting imod en anden, værdedet, 
(sammenligne J ; 15^ buot; lader os 
stille disse Billeder imod hverandre til 
Sammenligning, bigjop mi daid go- 
vaid buottalagai, balddalagai værde- 
dam varas. Som er imod, vuostas, 
nu er Vinden lioard og imod, dal læ 
bieg garas ja vuostas. Være^slaaimod, 
om Veiret^ vuosstildet, Regnen slaar 



luéd 



310 



Indberette 



hnod, arrve tuosstild. Figre snmri 
imod øg snart ikke hnod^ vuosslaU 
daddat, naar man i ^Førstningen ikke 
ret ved mn man skal samt}fkke, 
olmaS Yuosstaldadda go algost i rieftoi 
diede jogo miedet Fofre itnod, 
gj'6re Modstand, Tuosstaiiaslet 

Sv. i^mxosiyimodSoleny vaoste pei-^ 
yen; 2, åutett, han køm imod mrjr, mo 
autelt poU; 3^ quouto» han faUt imod 
en Sien^ kedke qaoato jorroi; 4, 
njeik, poti mo njeik; 5, pttot, midt 
imody mit Hus vender Uge imod 
Kirken^ mo kote le pnot kyrkon» 
kyrkob. 

Imorgen, adv. se Morgen. 

Imøde, pr»p. 1, ottddi^ han ta* 
lede om at reise mig imøde her, 
gægai mao onddi vtiolgget dek; 2, 
audald, han kom mig imøde, m«o 
audald bodi; Budet komhamimøde^ 
aadne bodi su avédald. 

Sv. autelt 

Imødekommoy t« 1^ aatddattet; 
2, audedet; 3, auddanattel, imøde^ 
komme ens Ønsker og Begjwringer^ 
olbma 9ft?aldagaid ja airestumid astal- 
dattet, audedet; aoddtnattet} 4, and* 
dakastet ImUdekommeSy aoddattet 

Sv. autelet. Autanet 

Imddekommen, s. 1^ astaMat^ 
tem; 2, audedæbme; andadvs^S, aud* 
danattem*, 4, avdakaslem* Andda- 
næbme» 

ImødesOy \. lyVuorddet; 2ydoaiv* 
vot. 

Imødeseen, s. 1, vuorddem; 2, 
doaiwom. 

Ina ty adv. se Nat, 

In dy pr«p. og adv. 1, aisa, jwa, 
træde ind i en Stillinga dille sisa, 
dillai mamialf se ind i Huset of 
Døren, vieso sisa gæSSat uvsa raige 
mield; gam ind i Teltet I mana goade 
sisal han tog det med sig ind, son 



valdi dam mieldei sisa; 2, ind pua^ 
njeig, Baaden kom ind paa os^ den 
saa os ikke førend den stedte fsm^ 
vanas bodi min njeig, i oaidnam aun 
auddal go guovdo bodi; 3, gaa ind, 
mannal aiaqas, det Forsmt gik ind 
igjtn, dal aiggomuS maqas manai; 4, 
algget, idag gaar Aaret, Vgen indy 
odna algga jakke, mannod} 5^ Jhtr 
ud og Aar ind, jagianield; QyEUeren 
tråk sig dgbere ind i Landet, soatte** 
vægak madas manne maddeli. 

Sv. sis, sisa. Komme nsermore 
indf sisnjanet, kom nærmere indJ 
sisnjane sisnjebusil bringe nmrmfn ^o 
ind, sisnetel, sisnjetet 

Indaandoy v. 8isavuoigt|at, ind'^ 
asmde frisk Lufiy sisavuoigqal dier* 
vas aimo, haja; indaande en andem 
sine Følelser, nubbai sisavnoigqiai 
dovdoides* 

Indaandingy s« sisavaolf»|am. 

Indad, adv. 1, siskebtfttai; 2^ 
Siskeb»ld, den Sidoy som vender 
ind ad, dat bælle, mi siskøbæM orro ; 
Aave sine Tanker henvendte imdmd ^ 
paa sig seh^ jurddagides adnel ri-- 
skebællai, je3jedas ala. 

Indankoy v. nakkelet, inda$U[0 
en Sag til en høiere Rety a»e sMb 
duomo, laga ouddi nakketeU 

Sv. 1, nakkelet, nakkeleH oivab 
lagai; 2, oiveb lagab kaSatet 

Indbefaite, v. 1, adnet vnoMetfy 
adnet, det romerske Rige indbefmi' 
tede mange Lande, romaM valdde-** 
godde ollo ædnaniid vuoldes ani; 3, 
sistes adnet; 3, ai indbefktte wteget 
i faa Ord, ollo cælkket moadde 
sanidi; 4, det er indbefattet iRegm^ 
skabet, lokkoi dat 1« valddujuwam, 
lokknjttwum. 

IndherettOy v. 1, muittalel; %, 
bægotet. 

Sv. sakastet. 



Indberetiiing 



311 



Indbygger 



Imdhertlmng^ s. 1, ■mitUteb^ 
im; nraiUaliis; 2, bagoUDbme; b«^ 
golos. 

Jnd bilde- v, 1, oålgotet, indbiUe 
Aåf ai vmr€ wukyldig, oalgotet jeSafl 
aS3et«bneii : 3, jaketet. 1, Gaddat, hmn 
er $I$U af $inø inåbildle Fuldkmm- 
m^nhtd er^ SevUaistallamen te so gad- 
ck^wvom ollesYaodaiues; 2, jakket 

St. ly judjotet, han inAUdie mig 
deij jadjoti miiqji lab, 2, jakketeU 
Kaddet 

Indbildtn^ a. l^oalgoUDbme^ 2, 
jakelæbme. 1, Gaddam; 2, jakkem. 

Jndiildning^ 8. 1, oalgotus, hmm 
bedrager $ig selv med sine faUke 
IndbUdnif^ferj jeije^s son bæita 
ywne oalgotasaidesgaim; 2, gaddo, 
hamsSygdmm er iklnms Mndbiidmng^ 
an buoccalvas du33e gaddo I»* 

St. kaddo; kaddates. 

Mndbildningskrafi, s. jorda** 
Samfabtno. 

Indbi/dsk, adj. 1, Tissastalle; 
2, jtrbmastaUe^ 3, isTllaistalle, det 
fimemdimmer er iudbildsk af sin 
Sl^ømhedj Migdmn^ dat nisson e»Tl- 
laistallamen læ iabbaTOodastes, daTe- 
rnies; vttre indbitdsk afsin Lmrdømt 
oappaTaivoodaat Tissasiailat, 2«TUajh- 
siallal. 

Imdbildskkedy s. 1, Tissaatal- 
laiDTOOt; 2, jierbmastallamTOOt; 3, 
SørlfaoToot; dæTlIaistaHaiBTOOt 

Indbinde, v. ^adiiat, <rfU6adiiat, 
in Mn de Møger, gtrfid dadøat;* hde 
tndbinde^ Sanatet, Sanatet girjid* 

Mndbinding, s. ^adnaaii* 

Indblande^ y, sægotel, ind- 
blande fremmed- Ord i sin Tmle% 
arnas sanid sardnasis sæ^otet ind' 
htandes, indblande sig^ siekkaoeL 

Indblanden, 8. sægotobme. 
Sækkanæbme. 



In db I WS e, t. sisabossot; sisa- 
bossolet 

St. sisapossel. 

Indblmsning^ s. sisabossom; 
sisabossolæbme, 

Indbo, s. 1, dalloomodagak; 2, 
dallogalTOk* 

Indbringey t. 1, sisaboflet; 2, 
Tooito addet, det Embede indbringer 
ikke meget, dat fidno i adde stoorra 
TOOito; tn indbringende Handel^ 
gaTppe, mi Siega TOoito adda. 

Indbringelse, s. sisaboflem, 

Indbrudy s. TækkaTaldalaS gaik- 
kom; -sisamannam. 

Indbrydey t. i, sisabakkit, ind- 
bryde med Magt i et Hus, Tægald 
Tieso sisa bakkit, mannat; 2^ bagjeli 
boattet, w Hm* af Ulykker vil 
sent eller tidlig indbryde over et 
ugudeligt Landy ibmelmæitom ædaam 
bagjeli boaltemeo læk, mai)f)et daihe 
ærrad, oasetesruodak ollo ; 3, en turf- 
brydemde Ferdmrvelse, sisabesse 
soddolaSTOOtta. 

St. sisariddet. 

Indbrwndej y. sisaboalddet^ 
indbrænde et Mærke i naget, mi^ka 
masagen boaMdet 

Indbrø^nden, Indbrømding, s. 
akaboaMdem. 

Indbrætie, t. 1, sisam»rkastat; 
2, sisamacaalet. 

Indbrætningy Indbrætteuy s* 
1, aisaw»ri(aatæbm.e; 2, sisamaoa- 
stæbme. 

Jndbyde, t. 1, boTddil; 2, boT- 
dolel, han itådbød, nødte eg «ver- 
taledcy boTdoti, naggi ja samoti. 

St« ko5ot. 

Jndbydelse, s. boTddim. 

Indbyggery s. 1* asse, Indbyg- 
gerne benytte alene det kvéenske 
ifprog, asaek aiTO suomagielaadnek; 



Indbygger 



312 



Indebolde 



2, orro; 3, olbmuk, Landets Ind^ 
byggere^ ædnam olbmuk, assek* 

Sv. 1, vicsat; 2, landeskaS. 

Indbgrdes, adj. o^f adv. 1, ofta- 
saS; 2, g^im gruoimasaS; 3, nubbe 
nubbai, indbyrdes Venskaby oftasaS, 
guim guoimasas, nubbe nubbai ussteb- 
vuotta; 4, gaskast og gaskan med 
tilfa/ei pron. suF., dersom I have 
indbgrdes Kjærlighede jos dist ra- 
kisvuotta læ gaskastædek; indbgrdes 
hjalp de hverandre^ gaskastæsek si 
vækketegje guim guimidæsek, nubbe 
guoimes. 1, OflasaSvuot; 2, guoim 
guoimasaSvuot. 

Sv. 1, kaskos; 2, kaska og kaskan 
med tilføjet pron. suf., kaskebs qveib- 
ma qveibmebs vekketet. 

Inddele, v» 1, juokket; 2, juo- 
gadet. 

Sv. 1, juoket; juoketet; 29lottotet. 

Inddeling, s. juokko* 

Inddrage, v. 1, sisagæsset; 2, 
valddet; 3, aldsis gæsset, valddet. 

Sv. 1, tuoret; 2, sisasagget. 

Inddragning, s. 1, sisagæssem; 
2, valddem; 3, aldsis gæssem, vald- 
dem. 

Inddrive, v. 1, naggit mafset, 
inddrive Skatter og Gjæld^ naggit 
mafset væroid ja vælge. 2, Sisa-, 3, 
gaddai rievddat, jeg saa en Baad 
komme inddrivendes, vadnas oidnim 
sisa, gaddai rievddamen. 

Inddrivelse, s* 1, naggim maf- 
set. 2, Sisa-, 3, gaddai rievddam. 

Inddgsse^ v. 1, oaddatet, fW- 
dgsse sin Sitmvittighed, oamedovdos 
oaddatet; 2, nokkatet; 3, lillot. 

Sv. odajattet. 

Inddgssen, s. 1, oaddatæbme; 
2j nokkatæbme; 3, lillom. 

Inde^ adv. 1, sist, jeg var her 
nyligen, men da var du ikke inde, 
æsk Ya3a3im dabe, muttoik læmsist; 



inde i Kirken opsti/tedes BiUeéery 
girko sist, dasa bigjujnwujegje govak 
bajas ; inde i vort eget Hjerte- min 
jeSaidæmek vaimo sist; 2, viesost, 
al Sæden er inde^ buok 3addok læk 
viesostf den Sgge moa holde sig inde^ 
buocce færtte viesostorrot; 3,goadest, 
inde og ude, sist ja olggon; viesost, 
goadestjaSiljost^ 4, maddelest, langt 
inde i Landet, gukken maddelest 
ædnamest; 5, giedastes; 6, haldostes» 
Fienden havde Byen inde^ Sudek 
adne gavpug haldostæsek; 7, gidda, 
Baaden frøs inde, vanas gidda gai- 
moi; 8, duokken, sidde inde med en 
andens Penge, duokkenes adnet, 
doallat ærra olbmu rudaid; 9, holde 
inde i Talen^ Læsningen^ sarnededin, 
logadedin orostet. Som er inde^ 
siske, det ei* længere inde, siskeb 
dat læ; han sidder længere, længsi 
inde, siskebut, siskemujjat Sokka; 
^It det, som er inde, siskiS* SiskiS- 
vuot 

Sv. sisne, sinne, sisne ja ulkon; 
sisne sodn le 5 kote sisne, t Vandety 
Sace sinne; det, som er inde, siske* 
les, sisnjeles. 

Indebrænde^ v. viesostboalddel, 
enMand blev indebrændi, oft olmai 
bolddujuvui viesost. 

Indebrænden, s. viesostboald- 
dem. 

Indefryse, v. gidda galbmot, en 
indefrossen Baad, gidda galbmom 
vanas; lade fry%e inde, gidda gftl- 
motet, 

Inde frysning, s. giddagalbmom. 

Indehave, v. 1, adnet giedastes, 
2, duokkenes adnet» 

Sv. adnet. 

Indehaver, s. 1, giedastes-, 2, 
duokkenes adne; 3, aitar. 

Sv. 1, haideje^ 2, aiter. 

Indeholde, v» 1,^ gæsset, hom* 



Indebolde 



313 



Indenskjiers 



tmegei mdeholder dei Kar? oUogo 
gæssa dat litte? 2, sistes adnet; 3, 
sistes doallal; 3, sardnot, den Bog 
tndeholder mange ntfttigeLærdammey 
dat gilje oUo avkalaS oapatusaid sard- 
nOj sistes adna; 4, doallat, indeholde 
Tjenernes Løn^ ^balwalegji balka 
doallat 

Sv. 1, keset; 2, sisadnet. 

Indeholden^ s. doaliam. 

Indeklemme^ v» i, sisa bakkit, 
bakkaSuttet; 3, van^e, sidde indeklemt^ 
bakkadasast læt, Sokkat. Indekleni' 
mesj bakka3uYVUt, han e>* indeklemi 
imeitem Træeme, bakkaSavYam lo 
muorai gasski. 

Indeliggen^ s. 1, viesost, goa- 
dest orrom; 2, gidorrom, Skibenes 
Jndeliggen far Js, Modvindy skipai 
gidorrom jeqai, vuosstaibieg ditti. 

Jndelukke, v. 1, sisadavkkat; 2, 
sisadappat; 3, buoddot. 

Indetukken, s. 1, sisadappam; 
2, sisadavkkam; 3, buoddom, buodo- 
dsebme» 

Inden, præp. og adv. i, siske- 
bøllaiy dam bællai, kom inden for 
Døren I boade siskebællai nvsa I 2, 
giskebæld, 3, dambæld, holde sig 
inden for sine egne Grændser, ra- 
jaides siskebæld orrot, dam bæld ra- 
jaides orrot; ittden og uden tily si- 
skebæld ja olggobæld; 2, sist, det er 
raadent inden til^ mieskes læ sist; 
inden for i vort eget Hjerte, sist, 
siskebæld, min jeSaidæmek vaimo sist. 

Sv. 1, sisne; 2, sisnjeld. 

Inden, conj. auddal, tWei» Sol 
gaar ned, auddal go bæiwe illoSæ- 
men læ; inden min Afreise, muo 
VQoIggem auddaL 

Sv. autel. 

Inden ady adv. girje mield, læse 
indenad og udenad, lokkat girje mield 
ja muito mield. 



Indenadlæsning, s. 1, girje- 
mieldlokko; giijelokko, han er ussel 
i Indenadlæsning, fuodno læ giije- 
logost; 2y girjelokkam. 

Indenbords, adv. 1, skipa siske- 
bællai; 2, skipa siskebæld; 3, sist. 

Indenbyesy 1, adv. gavpug-, 2, 
sid sist, siskebæld. Indenbyes Folk, 
i, gavpug-, 2j sid olbmuk. 

Inden f or y præp. og adv. 1, si- 
skebællai, kom indenforl boade si- 
skebællai! siskebæld, jeg horte ham 
tale indenfor, gullim su sardnomen 
siskebæld^ nogle stode indenfor Kred* 
seny andre udenfor, muttomak SaoJ- 
Jomen legjejorbadaga siskebæld, ær- 
rasak olggobæld; 3, indenfor hin- 
anden, siskelagai, to Klædninger 
indenfor hinanden, guoft biftasak 
siskelagai. 

Sv. sisnjelen. 

Indenfra, adv. 1, sist; 2, si- 
skebæld, han kom indenfra^ sist, 
siskebæld bodi; Døren aabnede sig 
indenfra, siskebæld rappasi ufsa. 

Sv. siste, sodn poti siste ja vaji 
ulkos. 

Indeni, adv. 1, sist; 2, siske- 
bæld, inden i os, min sistamek. 

Indenlands, adv. l,ædDamest, 
ædnam sist*, 2, sidædnamest, reise 
indenlands, ædnamest, ædnam sist, 
sidædnamest matkaSet. 

Indenlandsk, adj. 1, sidæd- 
namlaS; 2, sidædnam, indenlandsk 
Handel, sidænam gavppe; indenland^ 
ske og udenlandske Farer, sidæd- 
nam ja olggoædnam galvok. 1, Sid- 
ædnamvuot; 2, sidædnamlaSvuot 

Indenom, præp. og adv. 1, si- 
skebællai; 2, dam bællai; 3, siske- 
bæld; 4, dambæld. 

Indenrigs, o. s. v., se inden- 
landsk o. s, v, 

Indenskjærs, adv. 1, boadoi-, 

« 



Indentil 



314 



Indfinde 



2, lassai siskebæld ; dam bæld boadoi, 
lassai. 

Indeniil, adv. 1, sist; 2, siske- 
bællai; 3, siskebæld. 

Sv. I9 siste; 2, sisneld, sisnjeld. 

Inderdel, s. siskeldes bælle. 

Inderlig^ adj. 1, njuoras, en 
inderlig Mk/terlighed, Glæde, njuoras 
rakisvnotta, illo; 2, vaimoIaS; 3, duo- 
dala§, dei er mil Hjeries inderligste 
Ønske, dat læ muo vaimo duodala- 
mus, njuorasamus datto. Sv. vaimolas. 

Inderligen^ adv. 1, njuoraset;2, 
vaimost; vaimolajjat; 3, duodalajjat. 

Inderlighedy s. 1, njuorasvuot; 
2, vaimolasvuot; 3, duodalaSvuot. 

Inderside, s. siskeldes bælle. 

Indesiddej v. doallat; duok- 
kenes adnet, doallat, indesidde med 
offentlige Penge- valddegodde rudaid 
duokkenes adnet, doallat. 

Indesidden, s. 1, goadest, vie- 
sost orrom, den bestandige Indesidden 
skaderUelbredenyOtieles goadest, vie- 
sost orrom vahagalta diervasvuoda ; 
2, duokkenes adnem, doallam, Inde* 
sidden meil Umyndiges Midler, oarb- 
basi æloid doallam. 

Indeslutte, v. 1, birrastattet, 
(omringe)^ 2, davkkat^ 3, dappat. 
IndesluUet i sig selv, l,sagatæbme; 
2, javotæbme, blive mere og mere 
indesluttel^ æmbo ja æmbo javoluv- 
vut, jurddagides c^iekkat, bæittet. In- 
desluUetlied, 1, saga tes vuot; 2,javo- 
tesvuot; 3, jurddagides Siekkem, bæit- 
tem. Sv. 1, sisapuodot; 2, motkotet. 

Indeslutningy s. 1, birrastat- 
tem; 2, davkkam; 3, dappam. 

Indeslaa, v. 1, bigjujuwumlæt; 
2, orrot, Pengene ere indestaaende 
hos mig, rudak muo lut, mno vuor- 
kast læk ; 3, audast vastedet, han har 
tovet at indestaa for Betalingen, 
loppedam læ mavso audast vastedet. 



Sv. 1, orrot, vnorkan orrot; 2, 
autest vastetet 

Indestaaen, s. 1, orrom; vuor- 
kastorrom; 2, audast vastedæbme. 

Indestænge, v. buoddot. 

Sv. puodot. 

Indestængen, s. buoddom. 

Indevwrendej adj. dalaS, inde^ 
værende Aar^ dalaS jakke. 

Indfald, s. 1, fallitæbme; 2, 
doarotæbme, tiendemes Indfald i 
Landet, 6udi fallitæbme, doarotæbme 
ædnami^ 3, jurd, {Tatike.') 

Sv. 1, ladem; 2, lautatem; 3, pa- 
kolake; 4, halalake. 

Indfalde, v. 1, seindtræffe^ 2, 
den indfaldende Nat nødte dem til 
at blive hvor de vare^ dam lakka- 
nægje, bagjeliboatta ija ditti si fertte 
dasa orostet, gost si legje. Indfalden, 

1, ædnami gaSdam, en indfalden Fæg^ 
ædnami gadSam sæidne; 2, goikes; 
3, narvodam, indfaldne Kitider^ 
goikke, narvodam nierak. Blive ind'- 
falden, l,goikkot, oAr/ hvor er An* 
siglet indfalden! voi voil moft læ 
muoto goikkom! 2, narwodet. Gjore 
indfalden, 1, goikodet; 2, narwo- 
dattet, Sggdom gjør Mennesket ind' 
falden, buoccevuotta, goikod narvvo- 
datta olbmu. Indfaldenlted, 1, goik- 
kevuot; goikkom; 2, narvvodæbme. 

In d fare, v. komme indfarende, 
boattet sisa Tallimen, lum kmn ind- 
farende i Huset, son bodi sisafallimea 
viessoi. 

Indfatte, v. 1, lavggat; sisa- 
lavggat; 2, birra big[at, indfaite i 
Guid, goUe birra, goUai bigjat 

Sv. 1, tabretet; 2, sisa sopketet; 
3, pira piejet, goUeb pira piejet. 

Ind fatning, s. 1, lavggam ; sisa- 
lavggam; 2, birrabigjam. 

Indfinde sig, v. 1, gavnadet; 

2, boattet, han vil nok indfinde sig 



IndfiDde 



315 



Indgaa 



tu bestemt Tidy galle boatta liito 

Sv. 1, potel^ 2, stædes potet. 

IndfindelsCf Ihdfinden, s. 1/ 
gavnadæbme; 2, boattem. 

Indflette^ y. 1, sisa bargedet; 
indflette Perler i Uaartst, siinsid 
vuovtaidi sisabargedet; 2, sisabuflet; 
3, denne Begivenhed hovde han ind» 
flettet i sin Fartælling^ dam dappa- 
tnsa son valddam læi su muittalussi. 

Sv. sisparkaltet. 

Jndfletning, s. 1, sisabarge- 
dæbme. 

Jndfly, v. bataret, ittdfly til 
Kongens Naade^ gonagas arbmoi 
bataret 

Indflyde^ v. 1, gaddai rievddat, 
der er indflydt Rækvedpaa Slranden, 
riekke rievddam læ gaddai f 2, boattet, 
jeg lod indfigde et og andel Ord om 
min ForfiUning, luittim soames sanid 
boattet dillam birra. 

Sv. sisa potet* 

Indflydelse, s. 1, vægjelvuot; 
vsBgjamvaot. Have Indflydelse hos 
em, gæstegen doattaluwut; 2, vægjet. 

Imdflydelsesrig, adj. 1, vægje; 
2, vægjel, Daaben er et indflydelses* 
rigt Middely gassta læ vægjel gask- 
oabme. 

Jndflytte, v. sisasirddet. 

Sv. sissirtet. 

Jndflytning^ s. sisasirddem. 

Jndfordre, v. 4, ravkkat; 2, 
gaibedet; 3, mavsatallat. 

Sv. 1, rauket; 2, riktet. 

Indfordringy s. 1, ravkkam; 
2, gaibedæbme; 3, mavsatallam. 

Indfriy v. i, lodnot; 2ydævddet, 
indfri et Løfte, loppadusas dævddet. 

Jndfrielse, g. 1, lodnom; 2, 
dævddem. 

Indfælde, v. i, sisalavggat; 2, 
sisabigjat. 



Sv. sopket. 

Indfældning, s. 1, sisalavggam ; 

2, sisabigjam. 
Indføding^ s. se indfødt. 
Indfødt, adj. sidædnami riega- 

dam, en indfodt Nwrnand^ ædnami 
riegadam dai > at gjore Forskjel paa 
Indfødle og Udtændinge, ærotusa 
dakkat ædnames olbmuin ja nabbe 
ædnam olbmuin. 

Sv, landen almaS. 

Indfore, v. 1, sisadoalwot '^ 2, 
sisabnftet) indfore Met og fremmede 
Farer i Landet^ jafoid ja nubbe »d- 
nam galvoid ædnami sisabuflet; ind' 
fore (ijæsler, gusid sisadoalwot, sisa- 
buflet; 3, adnujubmai buttet, indfore 
nye Indretmnger og Sprog^ odda 
asatusaid ja gielaid adnujubmai buflet; 
4, Sallet, indføre noget i Bøger, 
maidegen girjaidi Eallet 

Sv. 1, sisatolvot; 2, sisapuoktet; 

3, kirjai Salet. 

Indførelse, s. 1, sisadoalwom; 
2, sisabuflem; 3, adnujubmai buflem, 
Indførelse of en bedre Tingenes 
Orden, buoreb dille, asatusai adnu- 
jubmai buflujubme; 4, Sallem. 

In df ør se I, s. 1, sisafivridæbme; 
2, sisabuflem, Ind-- og Udførsel, sisa 
ja olgus fivridæbme, buflem; Ind* 
førsets Told, sisafivridume tuollo* 

Indgaa, v. 1, sisamannat; 2, 
boattet, indgaa med en Ansøgning 
til Kongen, bivddogirjin gonagassi 
boattet f indgaaende og udgaaende 
Skibe, botte ja vulgge skipak. 

Sv. sisamannet, vaset. 

Indgaa, v. 1, dakkat, indgaa 
Pagt, Forbund^ Ægteskab, litto, 
9iettadusa, naitus dakkat ; el Samfund, 
der kan indgaaes og ophæves, særwe, 
mi dakkujuvvut ja heittnjuwut matta; 
2, sisa mannat; 3, vuollai mannat, 
^sse Filkaar vilde han ikke indgaa. 



Indgaa 



316 



iMdgydelse 



i son aiggom dai ævtoi vuoliai mtn- 
nat; 4, 8isa Sagqat. 

Sv. lakket 

Indgaaen, s. 1, dakkam; 2, vuol- 
lairaannam. 

In dg ang y s. 1, gæidno, dersom 
mit Ord finder It^gang i Eders 
Hjerier, jos mao sadne gæino gavdna 
vaimoidassadek; 2, sagje, naar Bræn- 
devinet erholder Indgang hos nogen 
bliver det Herre- go vidne saje 
oa^Jo gudege lut de iseden Sadda; 
3, sisamannam, hvorledes var hans 
Mndgang i Byen? maggar læi sa 
sisamannam gavpugi? 4, bæssam; 5, 
sisaSagqam^ 6, sisamannamsagje; 7, 
sisaSagqamsagje, hvor er Indgangen? 
goggo læ sisamannam-, sisa^agqam 
sagje? 8, boattem, Herren velsigne 
din Indgang og Vdgangt hærra bu- 
listsivnedifSi duboattemja vuolggemi 
9, vuosstaivalddujobme, den Indgang 
vi fandt hos Eder^ vuosstaivalddu- 
jubme, maid din lut gavnaimek; 10, 
alfirgo» ^oreU Indgang, jage alggo^ 
ved Aar ets Indgang^ jage algededin, 
sisa manadedin; Talens Indgang,s9xne 
<^I?S^> ^^9 algrgosagje, 12, Gibraltar 
Ugger ved Indgangen tfl Middel- 
havety Gibraltar orromen læ goggo 
gaskmærra algga, valdda; 13, Ind- 
gangs Kone, soagt|0 akka. Faa^ 
erholde Indgang^ sagjadavvat, de 
lade ikke Ordet faa Indgang i deres 
Hjertet^ æi luoite sane vaimoidassa- 
sek sagjaduwat. Give, skaffe Ind- 
g^^9 sagjaduttet. 

Sv. 1, sisamanncm; 2, -va33em; 
3, -cagqem; 4, Sagqeltak; 5, saje. 

Indgive, v. addet, sisa addet, 
han indgav mig Agtelse og Venskab 
for sig, son addi munji doattalæme 
ja usstebvuoda aldsis; son dagai, åtte 
doattalet fertlijim su ja usstebvuoda 
suBJi adnet. 



Sv. vaddet, sisvaddet 

Indgivelse, s. 1, addem, sisa- 
addem; 2, viggatus, hellige Indgi- 
velser, basse viggatusak. 

Indgjerde, v. se indhegne. 

Indgnide, v. sisaruwit. 

Sv. sisruvet. 

Indgnideny Indgmdning^ s. si- 
saruwim. 

Indgrave, v. 1, sisaroggat, ind* 
grave Billeder, govaid sisaroggat; 2^ 
sisarappot; 3,bigjat; 4, vurkkit, Or- 
dene ere dybt indgravede i min Erin* 
dring, Siegqalet læk dak sanek nrao 
muittoi bigjujuwum, vurkkijuwum. 

Sv. sisrogget. 

Indgravning, s. sisaroggam; 
2, sisarappom. 

Indgreb, s. vahag. 

Sv. 1, naggem; 2, ritem. Gfm^ 
Indgreb i en andens Forretning, 
mubben vidnoi Sagqet, eSeb tasa piejet 

Indgribe, v. doppit 

Indgriben, s. 1, doppim; 2, 
valddem^ et Hjuls Indgriben i det 
andet, nubbe jorrel valddem, doppim 
nubbai. 

Indgroety v. ruotastuwum, gam- 
mel indgroet Fane, boares ruota- 
stuwum harjanæbme. 

Sv. harjetum. 

Indgrændse, s. rajaid bigjat, 
indgrændse en Jord, ædnami, asd- 
nam birra rajaid bigjat 

Indgrændsning, s« rajaid bi- 
gjam. 

IndggdOj v. 1, sisago^tet) 2, 
sisaleikkit; 3, addet, indgyde en Haab 
og Mod, addet gæsagen dorvo ja 
roakadvuoda. 

Sv. 1, siskolketet; 2, sisleikit; 3, 
vaddet. 

Indgydelse, Indgyden, s. i, 
sisagolgatæbme; 2, sisaleikkim; 3, 
addem; 4, viggatus. 



Indhale 



317 



Indkleiniiie 



In d kale f v. $e iudhenie* 

Indhefie, y. 1, darvitet, sisa-, 
ofti darvitel; 2, ofti bissanattet. 

Indhefining, s. 1, oflidarvi- 
tæbme^ 2, bissanattem. 

Indhegncy y« aiddot 

Sv. i 9 gardot; 2, keddestet 

Indhegninjf s. aiddom. 1, Aidde; 
2j aiddujuvvum sagje. 

Indhenle, v. 1, jufsat, Aon var 
§dt for langt horte til at vi kunde 
indhente ham, appar gukken læi, åtte 
i læm jufsamest; 2, fidnit; 3, oa^ot, 
først nuM du indhente Øvrighedens 
Tilladelsey yuost fertik don essevaldde 
love aldsid fidnit, oa^^ot. Indhentes, 
jufsataddat* 

Sv. 1, joksel^ 2,happedet. Joksa- 
tallet. 

Indhentning^ B. 1, jufsam; 2, 
fidnini. Jufsatailam. 

Indheld, s. i» sistea adoem; 2» 
-*doallam* 

Sy. siaadnatus. 

Indholdsløs^ adj. 1, doSSalai; 
2, joavdelas. 1, DuSSala^at; 2,joav- 
delasat. 1, DoSSala^vuot; 2, joavde- 
lasraot. 

Jndholdsrig, adj. 1, vægjel; 
2, Siegqal^ et meget indholdsrigt Ord, 
oUo vægjel, Siegqales sadne. 

Indholdsrighedy a. 1, vægjel- 
vaot; 2, diegqalvuot. 

Indholt, s. ragge, jeg Uegger 
Indholt, ragoid bordam. Som er 
helagt med Indholt^ raggoi, Baaden 
er forsgnet med JndhoU, raggoi læ 
Ymaa* Lægge Indholt i Baad, raggit 
vadnas. 

Jndhugge, v. sisaSiioppat, ind* 
hugge JBogstaver i Sten, bogstavaid 
gædggai Suoppat. 

Jndhugning^ 8. dsaSiioppain. 

Indhule, v. sisaroggat, Bækken 
er indhulet of Havet, luokka slaa- 



roggnjnwvm læ avest Et indhulet 
Træ, vuovd muor. 

Jndhulning, a. sLsaroggam* 

Indhylle, v. 1, gofSat, indhyU 
let fra Hoved til Fod, gofEujuwum 
oaivest jnolggai; 2, Siekkat, den Sag 
er indhyUet i et tykt Mørke, dat 
al3e dikkuyuwiun læ sukkia sævdnja- 
daasi. 

Sv. kop5et. 

Indhyllelse, a. 1, gofZam; 2, 
Siekkam. 

Jndhøste, v. lagjit, Indhøst- 
nings Tid^ lagjim boddo. 

Indjage, v. 1, aiaavuojetet^ 2, 
indjage Frygt, Skræk, 4, baldatet, 
Renvogterel indjog Ulven Eder 
Skræk i Nat? boccuvassekl jogo 
gumppe baldati din dam ija? 2,suor- 
gåtet. Sv. paldet. 

Indjagelse, s. sisavuojetæbme. 

Indkalde, v. l,go2Sot; 2,ravk* 
kat 

Indkaldelse, a. 1, goiSom; 2^ 
ravkkam. 

Indkaste^ v. l,siaabalkeatet; 2, 
-suppit. 

Sv. siapalkeatet. 

Indkastning, a. i, sisabalke- 
atæbaae; 2, -suppim. 

Indkjøby s. oasstem, swlgenogei 
for Indkjøbs Ptis, vuovddet mai- 
degen oasstem haddai. 

Jndkjøbe, v. oasstet. 

Sv. ostel* 

Jndkjøre, v. 1, aiaagæsetet; 2, 
sisavuogjet; 3,riefladet, indkjøre en 
Aen^ Hest, hærge, heppud rieftadet 

Jndkjørsel, Indkjøring, a. 1, 
aiaagæsetæbme^ 2, sisa vuogjem; 3, 
rieftadæbme; 4, siaaviiogjem-, S^sisa- 
gæsetamsagje. 

Indklemme, v. 1, aisaSttnrvit; 
2, -bakkit. 

Sv. sisSabret, Sarvet. 



liidklcuning 



318 



Indlemme 



Indklemntngy s. 1, sisadarvvim; 
2j -bakkim. 

Indklippe^ v. sisabæskedet, tW- 
klippe ei Mærke i noget, masagen 
mærka bæskedet 

Indklæde, v^sardnot, indklæde 
Lærdomme i Billeder og Lignelser, 
oapatusaid sardnot govai ja værde- 
dusai bofl, inield« 

Ittdklædningj s. sardnom. 

Indknibe, v» gar^odet. Ind* 
knibesy garjjot. Indkneben,, gt^rj^®» 
PladseUy Huset er mig for indkne- 
ben, sagje, viesso appar gar|Je, 
garj^om læ munji. 

Indknibning, s. gar^odæbme, 
GarJJom. 

In dk age ^ v. vnoggam boft gæp- 
pedet, uccedet. Indkoges, uccanel 
vuo§§affi bofl. 

Indkogning, v. 4, vuoSiam boft 
nccedæbme; 2, -uccanæbme* 

Indkomme, v. boattet, sisa 
boattet. 

Sv. 1, sLsapotet; 2, Sagqet. 

Jndkomsi, s. se Indiægt. 

Indkrympe, v. 1, snorranet; 2, 
Soakkai jadnat, janadet 

Jndkrympning, s. 4, snorra- 
næbme; 2, Soakkai jadnam, jana- 
døbme. 

Indkræve, v. gaibedet 

Indkrwvning^ s. gaibedæbme^ 



In dl a de, v* 1, sisaluoittet, tW* 
lade Folky olbmuid sisa iuoittet; 2, 
indlade sig med nogen, gaskavno- 
daid adnet olbmuin; han er ikke 
værd at indlade sig medj i bek an- 
saSam maidegen gaskavoodaid suin 
adnel; 3, indlade sig iy vuoliaiman- 
nat; 4, arvrat, arwalet, han indhd 
sig ikke i at gaa i Borgen for mig, 
han undslog sig, i arwam vuolgget 
muo audastolbmajen, bieitali erii; 5, 



han vilde, gad ikke indlade sig i 
Samtale med mig, i son arwam, 
vi§§am muin sardnogoattet. 

Sy. 1, luitet, sisluiiet; 2, e6ebs 
tasa piejet 

Indladelse, s. 1, luoittem, sisa 
luoittem; 2, gaskavuodaid adnem. 

Indlandj s. 1, mad, det Men- 
neske kom fra Indlandet, dat olmnS 
madild bodi; 2, guovddo ædnam, en 
Mand fra Indlandet og fra Søkan^ 
ten, guovddoædnam olmai ja mærra- 
gådde olmai; 3, ædnamguovda3, der 
i Indlandet, hvor ingen Handel er, 
dobbe dam ædnamguovdaS, gost handal 
i læk. 

In dl e de y v. 1, sisadoalvvot; 2, 
sisalaiddit, han var saa svag, at hau 
maatte indledes, nuft hægjo læi, åtte 
sisalaiddujuwut ferti; 4, alge tet, md- 
lede et Bekjendtskaby oapesvnoda 
algetet; indlede en Samtale, sine 
Grundey sagaid, arvalusaides algetet; 
algo dakkat, sardnogoattet; 5, gæino 
rakadet; 6, indlede Kirkegangs Koner, 
soaqotet. Indledes, soagqot, mm JKon^ 
er ikke indiedet, muo akka soaqo- 
kættai læ; her er et Fruentimmer, 
som skulde indledes, nisson dastlæ, 
gutte girkkosoagf|Oi galgaiSL 

Sv. sistolvot; 2, sislaidet. 

Indledelse, Indledning, s. 1, 
sisadoalvvom; 2, sisabuflem, Våndets 
Indledelse i Byen, Sace sisadolvvu- 
jubme, sisabuftujubme gavpugi; 2, 
sisalaiddim, den Syges Indledelse i 
Færelsel, dam buocce olhmu sisa- 
laiddijubme viessoi^3, alggo, ibj^efw» 
Talens Indledningygir}e^8BTae alggo; 
4. soagr|0$ 5, soaqotæbme. Soagqom* 

Indleje sig, v. vieso, saje, or- 
romsaje aldsis balkatet. 

Indlemme^ v* 1, latton, olmuSen 
dakkat, indlemmes i de Helliges 
Samfundj basse olbmui særwai, 



Indlemmnie 



319 



Indpas 



sær?e latton, særve olmuSen dakka- 
juwut, §addat. 

Sv. lattas takket. 

Indlemmelsef s. latton dakkam, 
Jndlemmelse i ei eller (tndet Sam^ 
fundy latton dakkujubme dom dam 
særwai. 

IndleverCf v. 1, addet; 2,baflet* 

IndleveretsCy Indlevering, s. 
1, addcm; 2, buftem, Indleverings- 
tfden^ buflem aigge. 

Indliste^ v, 1, sisaSagqat, /o/^^i? 
Brødre have indlistet sig i Sam" 
fitndetj værre veljak sisaSagqam læk 
særvvai; 2, suollet, Siekkoset sisa 
buflet, mdliste forbudne flarer, 
gielddogalvoid, gilddujavrum galvoid 
suollet sisa buftet. 

Sv. 1, sisacagqet; 2, suollet sis- 
pnoktet. 

Indlislen, s. 1, sisaSagqam^ 2, 
sQoIemes, Siegos sisabuftem. 

Indlodse, v. oapestet, sisaoa- 
pesteL 

Indlodsning, s. 1, oapestæbme; 
sisaoapestæbme. 

Indlukkey s. se indelukke. 

Indlukke^ v. 1, aiddot, (ind- 
hegne) se lukke. 

Indlysende, adj. Sielgas, disse 
Sandfieder ere indlysende, dak duot- 
vuodak <)ielgas læk. 

Jndtgsende^ adv. cielgaset. Ciel- 
gusvuot 

Indlægge, v. 1, sisabigjat; 2, 
sisalavggat, indlagt arbeide, sisalavg- 
gujowum barggo^ 3, sisaborddet; 4, 
indlægge et godi Ord for en^ sardnot, 
suppit biiorre sane muttom aadast; 
5,. fidnit, han har indlagt sig Ære, 
gudne son læ aldsis fidnim. 

Sv. I9 sisapiejet; 2, sisaportet; 3, 
sisacaket. 

Indlæggelse, s, 1, sisabigjam; 
2, sisaborddem; 3, fidnim. 



Indlægning, s. sisalavggam. 

Indlwnding, s. sidædnam olmuS, 
Indlændinge og Udlændige^ sidædnam 
olbmuk ja nubbe ædnam olbmnk. 

Sv. tandeskas, kutte landen le pa- 
janam. 

Indløb^ s. laiddo, hvor er det 
rette Indløb ? goggo læ Heftes laiddo ? 

2, njalbme, (Munding)$ 3, raigge, 
{Aabning)\ 4, sisagolggam, standse 
f^andels Indløb^ 2ace sisagolggam 
caggat. 

Sv« 1, njalmot; 2,njalme; 3, sisa- 
kolkem. 

Indløbe, v* 1, sisaviekkat, han 
kom indløbende^ bodi sisaviekkamen; 
2y sisaborjastet/ om Fartøier^ 3, 
sisagolggaty om Våndet; 4, boattet, 
Tidender indløbe, sagak bottek; 5, 
sisabæssat, i hans Tale indløb et 
og andet mindre passende Vdtryk^ 
su sardnai sisabæsai muttom heivvi- 
mættom sadne; 6, se indtræffe. 

Sv. 1 9 sisaviækct; 2, sisavarret; 

3, potet, sakeh poteh. 
Indløse^ v. lodnot* 
Sv. lodnostet. 
Indløsning^ s. lodnom. 
Indløsningsrety s. lodnom- 

fabmo. 

Indløsery s. lodno. 

Indmad^ s. siskeluS. 

Indmelde, v. bægotet. 

Indmeldning, s. bægotæbme; 
bægotus* 

Indpakkey v. 1, gudejo sisa 
bigjat, garrat, indpakke sine Sager, 
galvoides gudejo sisabigjat, gaiTat> 
alt Tøjet er indpakket, buok galvok 
gudejo sist læk. 

Sv. kudjotet; kudjo sisapiejet. 

Indpakning, s. gudejo sisa 
bigjam, garram. 

Indpas 9 s. 1, sagje, han vidste 
at skaffe sig Indpas hos dem, son 



Indklcuoing 



318 



Indlemme 



Indklemning, s. 1, sisadarvvim; 
2, -bakkim. 

Indklippcy v. sisabæskedet, util* 
klippe et Mærke i noget, masagen 
mærka bæskedet. 

Indklæde, v.sardnot, indklæde 
Lærdomme i Billeder og Lignelser, 
oapatusaid sardnot govai ja værde- 
dasai bofl, mield* 

Indklædning^ 8. sardnom. 

Indknibe^ y« garjodet Ind^ 
knibes, gar^^ot. Indkneben^ gcurj^e, 
Pladsen, Huset er mig for indkne- 
ben, sagje, viesso appar garjje, 
garjjom læ munji. 

Indknibning, s. gar^odæbme. 
Gar^Jom. 

Indkoge^ v. vaoggam boft gæp- 
pedet, uccedet. Indkoges, uccanel 
vuoSSam boft. 

Indkogning, v. 1, yuoSSam bofl 
nccedæbme; 2, -uccanæbme. 

Indkomme, y. boattet, sisa 
boatlet. 

Sv. ly sisapotet; 2, Sagqet. 

Indkomsty s» se Indtægt 

Jndkrympe, v. 1, snorranet; 2, 
Soakkai jadnat, janadet 

Indkrympning, 8. 1. snorra- 
næbmej 2, Soakkai jadnam, jana- 
døbme. 

Jndkræve, v. gaibedet 

Indkrwvning^ s. gaibedæbme^ 
gaibados. 

In dia de 9 v. 1, sisalaoittety tW* 
lade Folk^ olbmuid sisa laoittet; 2, 
indlade sig med nogen, gaskavuo- 
daid adnet olbmuin; han er ikke 
værd at indlade sig medy i læk an- 
saSam maidegen gaskavuodaid suin 
adnel; 3, indlade sig iy vuoUaimaii- 
nat; 4, arvrat, arwalet, han indlod 
sig ikke i at gaa i Borgen for mig, 
han undslog sig, i arwam vuolggel 
muo audastolbmajen, biettali erit; 5, 



han vilde, gad ikke indlade sig £ 
Samtale med mig, i son arwam, 
viSSam muin sardnogoattet 

Sv. 1, luitet, sisluitet; 2, eSebs 
tasa piejet. 

Indladelse, s. 1, luoittem, sisa 
luoitiem; 2, gaskavuodaid adnem. 

Indland^ 8. 1, mad, dei Men- 
neske kom fra Indlandet, dat oIaia3 
madild bodi; 2, guovddo ædnam, en 
Mand fra Indlandet og fra Søka»- 
ten, guovddoæduam olmai ja mærra- 
gådde olmai; 3, ædnamguovda3, der 
i Indlandet, hvor ingen Handel er, 
dobbe dam ædnamguovdaS, gost handai 
i læk. 

Indledej v» 1, sisadoalwot; 2, 
sisalaiddit, han var saa svag, at han 
maatte indledes, nuft hægjo læi, åtte 
sisalaiddujuvvut ferti; 4, algetet, ind- 
lede et Bekjendtskab, oapesvuoda 
algetet; indlede en Samtale, sine 
Grundey sagaid, arvalusaides algetet; 
algo dakkat, sardnogoattet; 5, gæino 
rakadet; 6, indlede Kirkegangs Koner, 
soaqotet. Indledes, soagqot, mm JKoite 
er ikke indledet, muo akka soaqo- 
kættai læ; her er et Fruentimmer, 
som skulde indledes, nisson dastbe, 
gutte girkkosoagr|Oi galgali. 

Sv. sistolvot; 2, sislaidet. 

Indledelse, Indledning, s. 1, 
sisadoalvvom; 2, sisabuftem, Faudets 
Indledelse i Byen, Sace sisadolvvu- 
jubme, sisabuflujubme gavpugi, 2, 
sisalaiddim, den Syges Indledelse i 
Færelset, dam bnocce olhmu sisa- 
laiddijubme viessoi^39algg09ib9e}u. 
Talens /itiUe<lmii^,girje,sarne alggo; 
4. soagqo^ 5, soaf|Otæbme. Soagqom. 

Indleje sig, v. vieso, saje, or- 
romsaje aldsis balkatet. 

Indlemme^ v. 1, latton, olmu2en 
dakkat, indlemmes i de Helliges 
Samfundy basse olbmui særwai, 



Indlemmmc 



319 



Indpas 



særve latton, særve olmuSen dakka- 
juwul, Saddat. 

Sv. lattas takket 

Indlemmelse, s« latton dakkam, 
Indtemmelse i ei eller andet Sam^ 
fundj latton dakkujubme dom dam 
særwai. 

Indlevere, v. i,addet; 2,buftet 

Indleverelse^ Indlevering, s. 
1, addem; 2, bnftem, IndleveringS" 
tiden^ buftem aigge. 

Jndliste^ v. 1, sisa6agqat, falske 
Brødre have indlisiet sig i Sam- 
fundety værre reljak sisa6agnam læk 
særvvai; 2, suoUet, Siekkoset sisa 
bnflet, indlisie forbudne Varer, 
gielddogalvoid, giiddujuvvum galvoid 
suoUet sisa buftet 

Sv. 1, sisacagnet; 2, suoUet sis- 
pQoktet. 

Indlistenj s. i, sisaSagqam^ 2, 
suolemes, ^iegos sisabuflem. 

Indlodse, v. oapeslet, sisaoa- 
pesleL 

Tndlodsntng, s. 1, oapestæbme; 
sisaoapestæbme. 

Indlukke^ s. ^e tndelukke. 

Indlukke^ v. 1, aiddot, (ind^ 
hegne) se lukke. 

Indlysende, adj. Sielgas, disse 
Sandheder ere indlysende, dak duot- 
vaodak Sielgas læk. 

Indlgsendey adv. cielgaset. Ciel- 
gasvuot. 

Indlægge, v. i, sisabigjat; 2, 
sis9\ayggat,indl€igt Arbeide, sisalavg- 
gnjuwum barggo, 3, sisaborddet; 4, 
indla?gge ei godt Ord for eit, sardnol, 
suppit baorre sane muttom audast; 
5, fidnil, han har indlagt sig Ære, 
gQdne son læ aldsis fidnim. 

Sv. 1, sisapiejet; 2, sisaportet; 3, 
sisacaket. 

Indlæggelse, s. 1, sisabigjam; 
2, sisaborddem; 3, fidnim. 



Indlægning, g. sisalavggam. 

Indlwnding, s. sidædnam oImu3, 
Indlændinge og Udlændige^ sidædnam 
olbmuk ja nubbe ædnam olbmuk. 

Sv. landeskas, kutte landen le pa- 
janam. 

Indløbj s. laiddo, hvor er det 
rette Indløb? goggo læ riefles laiddo ? 
2, njalbme, (Munding)^ 3, raigge, 
(Aabning); 4, sisagolggam, standse 
Fatidets Indløb, Sace sisagolggam 
caggat. 

Sv. iy njalmot; 2)njalme; 3, sisa- 
kolkem. 

Indløbe, v* i, sisaviekkat, han 
kom indløbendcj bodi sisaviekkamen; 

2, sisaborjastet/ om Farløier^ 3, 
sisagolggat, om Våndet; 4, boattet, 
Tidender indløbe, sagak bottek; 5, 
sisabæssat, i hans Tale indløb et 
og andet mindre passende Vdtryk^ 
su sardnai sisabæsai muttom heivvi- 
mættom sadne; 6, se indtræffe. 

Sv. 1, sisaviæket; 2, sisavarret; 

3, potet, sakeh poteh. 
In d lø se y v. lodnot. 
Sv. lodnostet. 
Indløsningy s. lodnom. 
Indløsningsrety s. lodnom- 

fabmo. 

Indløser, s. lodno. 

Indmad^ s. siskeluS. 

Indmelde, v. bægotet 

Indmeldning, s. bægotæbme; 
bægotus* 

Indpakke^ v. 1, gudejo sisa 
bigjat, garrat, indpakke sine Sager, 
galvoides gudejo sisabigjat, garrat > 
alt Tøjet er indpakket, buok galvok 
gudejo sist læk. 

Sv. kudjotet; kudjo sisapiejet. 

Indpakning, s. gudejo sisa 
bigjam, garram. 

Indpas, s. 1, sagje, han vidste 
at skaffe sig Indpas hos dem, son 



Indpas 



320 



IndrykniRg 



didi 9aje oa^|ot sin lut; søge ai faa 
Indpasy saje aldsis ojudet; 2, saa-^ 
danne Feil bør ikke erholde Indpas 
i Sprogety daggar boassto sanek æi 
galgagillivalddujuvvut; Z^se Adgang» 

Indpassere, v. boattet. 

Indplante, v. sisagil wet, Jf/Vw- 
Ughed til Uvel er indplantet alle /e- 
vende Skabninger, rakisvuotta ællemi 
sisagilwujayvum iæ buok ælle sivna- 
dusaidi, buok hæggalajaidi. 

Sv. sisasajet. 

Indplantning^ s. sisagilwem. 

Indpode, v. sisasawodet, denne 
Gren er indpodet i Træety dat oafse 
læ mnora sisa sawoduvvum. 

Sv. sisasopket, suopketeL 

Indpodning, s. sisasawodæbme. 

Indprentey v. 1, rawil, inrf- 
prente Bømene Lydighed og Lyst 
til Arbeide^ mnnaidi gullola§vuoda 
ja barggam miela rawit; 2, ciegatet. 

Jndprentelse, Indprentning^ s. 
ij rawim; 2, ciegatæbme. 

Indpræge, v. 1, bissanattet; 2, 
darvitet; 3, ciegatet. Indpræge sig^ 

1, darwanet; 2,bissanet; 3, cieggat, 
hans sidste Ord have indpræget sig 
i min Erindring^ su mar)einu§ sanek 
darwanam, bissanam, cieggam læk 
muo muittoi. 

Indprægning^ s. 1, bissanattem ; 

2, darvitæbme; 3, ciegatæbme. 1, 
Darwanæbme; 2, bissanæbme; 3, 
cieggam. 

Indre y adj. i,siske; 2, siskeldes; 

3, de indre Tænder^ madbanek. 

Sv. i, sisnjas; 2, sisnjeldes; 3, 
siskelaS; sisnjeld; sisnelest; sisnje, 
den indre Side, sisnjeb pele; det 
inderste Rlædesplag, sisnemns kerde. 

Indre, s. 1, siskeldesvuot; 2, 
siskeldeS) Gud skuer Menneskenes 
Indre- Ibmel oaidna olbmui siskeldes- 
vuodaid, siskeldasaid; Sjælens^ Hjer» 



tets Indre, sielo, vaimo siskeldes; 3, 
det Indre af Blomster- sisku3;^ifef 
Indre af Fastlandet, mad, han kan^ 
fra det Indre af Landet^ madild 
bodi; flytte til det Indre af Landet, 
maddeli sirddet 

Sv. sisnjod. 

Indre de, v. rakadet, der ind" 
redes ikke flere Bygninger, æi læk 
æmbo stuovok rakadnwamen. 

Sv. 1, sislelaget;' 2, reidet; 3, 
karvet. 

Indredning, s. rakadæbme; 
rakadus. 

Indreise, s. sisamannam. 

Indrette, v. 1, rakadet; 2, la- 
gedet; 3, asa tet; 4, heivitet, indretie 
det ene efter det andet, nubbe nabbe 
mield heivitet. 

Sv. 1, slildel; 2, Sætletet, Aa» mrf- 
rettede sin Tale efter hans yittie^ 
§ætteti halebs alde miælen mete. 

Indr eining y s. 1, rakadæbme; 
2, lagedæbme; 3, asatæbme; 4, hei- 
vitæbme. i, Rakadus; 2, rakkanas, 
han forundrede sig over saadtmne 
Indretninger, ibmaåtallai daggar 
rakkanasaid; 3, asatus, en gavnlig 
Indretning, avkalas asatus, rakadus; 
4, lagadus. 

Indridse, v. i, sisa caccat; 2j 
sisasarggot. 

Indridsning^ s. i, sisacaccam; 
2, sisasarggom. 

Indryk, s. jorram; olbmui jor- 
ram; her er nafbrudt Indryk^ op- 
peti olbmuk dast jorrek. 

Indrykke, v. 1, sisasirddet; 2, 
sisamannat, Troppeme ere indryk-^ 
kede, soattevægak sisamannam læk. 

Indrykning, Indrykkelse^ s. 1, 
sisasirddem; 2, sisamannam, igtuar 
foregik Troppemes Indrykning i 
Byen, jifti 3addai soattevægai sisa- 
mannam gavpugi. 



Indrønnit 



321 



IndskriTe 



Indrømme, v« 1, cakkal, mdrøm 
ham Plmdsl Saga gunji saje I 2, Sak* 
kadet; 3, addet; 4, luoittet, hanind" 
rømmede mig Plads paa sin Jord, 
saje son munji addi, luili ædnamea 
ala$ 5, miedetet, dei faar jeg vel 
indrømme dig, dam fertim dunji mie- 
tfetet; 5, THoiggaden gavdnat, den 
PaaHand indrømmede han^ dam 
naggo Yuoiggaden son gavnai. 

St. 1, haketet; 2, sajeb lakket, 
vaddet; 3, metetet 

Judrømmelse, g. i, Zakkam; 
2, Sakkadæbme; 3, addem; 4, luoiU 
tem; 5, miedetæbme. 

Jndsamle^ v. Soagget, Soakkai-| 
sisadoagget, indsamle Penge til Ujælp 
for Fattige^ rudaid Soagget vaivuSidi 
vækken; Soggit. 

Sv. Zogget, sisaSogget. 

Indsamling, s. Soaggem, 6og- 
gim. 

Indsanke^ v. se indsamle. 

Indsej v» 1, oaidnet, indse og 
erkjende, oaidnet ja dovddat; 2, ar- 
vedet. 

Sv. guoraset. 

Indseende,8. ijgæcZo; 2, gæ&* 
Gam; gæSSamvuot, have Indseende 
med nogety maidegen gæ6ost, gæ26am 
vuold adnet. 

Sy. 1, kæZo; 2, morraha. 

Indseiling^ s. sisaborjastæbme ; 
ved Indseilingen stødte Bauden paa 
Grund, sisaborjastcdin coagoi vanas. 

Indsende, v. 1, bigjat, auddan- 
bigjat, han har indsendi en Ansøg^ 
ning^ son bigjam^ anddan bigjam læ 
bivddo gilje; 2, saddet 

Sv. saddet. 

Indsendelscj s. bigiam, auddan- 
bigjam; 2, saddim. 

In ds i de y s. siskebæUe. 

Indsigelse, s. 1, gielddo, gield- 
dem; 2, biettalaebme, gjøre Indsigelser 



imod negeij gielddem, bietlalemid 
dakkat dom dam vnosstai; dom dam 
gielddet, biettalet. 

Sv. 1, puorgo; 2, piettom. 

Indsigty s. 1, dietto; diettem; 2, 
oappo; oappam; 3, arvadus, efler 
min Indsigty mao arvadusa mield; 
4, mattam. Have Indsigiy 1, diettet; 
2, arvedel; 3, mattet. 

Sv. 1, tajetem; 2, tobdo, lobdem; 
have Indsigiy tajetet. 

Indsigtsfuld, adj. 1, oappavaS; 
2, mattoIaS; 3, diette. 1, OappavaS- 
vuot; 2, mattolaSvnot. 

Sv. mattak, mattanje, matteje. 

Indskihey v. 1, skipa sisabuftel, 
indskihe Farer^ galvoid skipa sisa 
buflet; 2, indskibe J%r,skip sisa mannat 

Indskibning, s. 1, skip sisa 
buftem^ 2, skip sisa mannam. 

Indskikke, v. se indsende. 

Indskjære, v. 1, sisa roggat; 2, 
sisaSuoppat. 

Indskjwren, Indskjæring, s. 1, 
sisaroggam; 2, sisaSnoppam. 

Indskjærpe, v. 1, Savgadel 
muitatet; 2, ravvit,basstelet rawit,tW* 
slqærpe Folk deres Lgdighed, Pligiery 
olbmuidi rav vil sin guUolaivnoda, gæd- 



Indskjærpelse, s. 1, rawim, 
garra, basstelis rawim ; 2,maitatæbme. 

Indskride^ v. 1, sisalavkkit; 2, 
dasa mannat. 

Indskriden, s. 1, sisalavkkim; 
2, sisamannam ; hans Indskriden i 
den Sag var nødvendig, sn mannam 
dam aSSåi darbaiuvui galle. 

Indskrift, s. 1, Sallag; 2, Sal- 
lem, Indskrifi paa en Sløttey Sallag, 
Sallem base ald. 

Indskrive, v. sisaSallel, Sallel, 
indskrives Ul Soldat, soldattan Salln- 
juwut; 2, sisa girjodet. 

Sv. 1, sisaSalel; 2, sisasacet. 
21 



IndskriTDing 



322 



liidsi 



iigrc 



Indskrivning, 8. 2aHeiii; «isa- 
callein. 

JndskrumpeSf v. 1, 6oakkai- 
dorranet; 2, jaoibmot. 

Inåskrumpning y s* 1, Soakkai- 
dorranæbme; 2, juoibmom. 

Indskrænke^ v* l,Fa]aid, møre 
bigjat, den ene indskrænker den an^ 
den, nubbe nnbbai rajaid, mære bigja; 
Aanden lader sig Ucke indskrænke, 
vuoiq i adde, luoite rajak anddasis 
bigjuJQwnt; 2» gar Jodet, den ene 
indskrænker Pladsen /or den anden, 
nubbe garjod saje nnbbai; 3,accedet; 
4, gæppedet, indskrænke sig, sn ad-- 
nem, mafsamnSaides gæppedet, ucce- 
det^ indskrænke sine Fornødenheder, 
darbaivnodaides uccedet. Indskræn- 

Sv. 1, rajit piejet; 2, karSotet; 3, 
sianjetet^ sisnetet 

Indskrænkningy g. 1, rajaid, 
mære bigjam; 2, gar|odæbme; 3, 
uccedæbme; 4, gæppedæbme. GarJ- 
gom. 

Indskrænket, adj. 1, gar^e, 
en indskrænket VdsigtyPladSygvt^e 
oaidno, sagje^ 2, leve indskrænket, 
cuccam lakkai ællet; 3, doibbme, 9: 
indskrænket af Forstand. 

Sy. leve indskrænket, njuoteten, 
njnotetakes viesot 

Indskud^ 8. 1, mafsamoS; 2, 
nidaid bigjam, hvor start er dit Ind- 
skud? oUogo don læk bigjam? 

Indsktfde, v. 1, mafaat, 2, m- 
daid bigjat, nakketet^ 3, aisaba^det, 
de i Slinden indskudte Pile^ dak 
gavpug sisa baSZajawum njaolak; 
kvern har indskudt de Tanker i dit 
Hjerte? gi lø baSSam dn vaibmoi 
daid arwalosaid? 4, sisasaSSat; 5, 
indskgdesig^\ei9A nakketet, htdskyde 
sig un^erNaaden,'iei9iS nakketet ar- 
mo vuollai. 



Indskg deise, g, 1, T^fgatæbme, 
viggatns; 2, samotaddam, omdeMen^ 
neskers Jndskgdelser, bahba olbmni 
yiggatæmek, samotaddamak; 2, nak- 
ketæbme. 

Indskyder, 8. 1, nidaid bigje; 
2, nakketcgje. 

In d slaa, t« covkkit, Dørene og 
Vinduerne Ueve indslagne^ Ufssk 
ja lasak cavkkijaTmjegje* 

Indslaaen, a. caykkim* 

Indslumroy v. 1, nokkat, nokka- 
goattet; oaddat^ oaddaSgoattet, naar 
det indre Liv begynder at tnlle ind» 
slumre, go dat siskeldes ellem aiggo 
nokkagoattet, oaddastuwamen læ. 

Sv. nokketet, nokketaZet 

Indslumren, Indslumring, s. 
1, nokkam; 2, oaddam. 

Indslutte, v. i, armastet; ir- 
mastet; 2, gærdostet; 3, davkkat, 
indslut mig i dit Hjerte og i dine 
Bønner, davka muo vaibmosad ja 
rokkusidad sisa; 4, sisabigjat, JMbr* 
deren blev indsluttet i Fangehuset, 
sorbmijægje giddagasa sisa bigjuju- 
vui; 5, birrastattet. Byen blev 
indsluttet afFiendeme, gavpug bir* 
rastattujuvui vaSSalagain. 

Indslutning, s. 1, armastæbme; 
irmastæbme; 2, gærdostæbme; 3, 
davkkam; 4, sisabigjam; 5,birrastat- 
tem. 

Indslynge, v. sisabalkestet, ilei» 
indslyngede Sten, sisabalkestuwum 
gædgge. 

Indslænge, v. sisaauppit, dei 
indslængte Tøi, dak aisasuppijuwom 
galvok* 

Indsmigre sig, v. njalgga 
njnofSamin sardnot. 

Sv. leppotet, hmn vil indsmigre sig 
hos dig, to leppotet sita* Jb^dsmigren^ 
dey leppotakea, leppoteje* 



Ittdsmigren 



323 



ladsuge 



JtåismtgreUf ». njalgga njuof- 
imoia Mrdnom. 

Indsmugle^ T. sttoUet sisabnftet. 

Indsmugling, 8* suolemes sisa- 
buflem. 

Indsnige sig, v. sisaBagnat; ind" 
mige Farer, suoUet sisabaftet galvoicL 

Sv. aisaSagiiet 

Indsnigeuj a. 1, aiaaZagnam; 
2, SQoUe siadrafkem. 

Indsnii, a. 1, cække; 2, cækka- 
atak; 3, cækkaldak. Skjære, hugge 
Indmii, cækkaslet 

Sy. cekke. Fuld of Indsmi^ sin- 
ser, et JRenøre med mange Indsmi, 
SkaoTj sinser pelje. Cekkeatet. 

Ind$nørey v. garrat 

Sy. karet 

Indsnøring, 8. garram. 

Indsovnc, v. oaddat 

Sy. odajet. 

Jnds ovnen^ s. oaddam. 

Indsprængi, adj. ffirjai. 

Indspwrre, y. se indelukke. 

Indstifie, y. 1, asatet, de første 
Fester^ somindstiftedes i de kristne 
Menigheder^ dak YuostemnS basek, 
mak asatuYYujegje kristaWa særvve* 
goddidi. 

Sy. 1, sispiejet; 3, laget. 

Indstiftelsey a. 1, asatæbme; 
2, asatiis, Nadverens Indstifielse, 
basse mallasi asatus. 

Inds tille y y. 1, bigjat, vi ind- 
stille det til hans Tykke, sn arYYa- 
lussi, arYYalusa YUoUai mi dam bigjap ; 
2, annralet, indstUies tU et Embede^ 
arYYaloYYiit fidnoi ; 3, Yippadel; 4, maq- 
qedet, (udsøotte'^ indstilleenSag, aS3e 
Yippadel, maqn^eM ^j indstille sig, 
bimei; 6, diYYOt jeSas, indstille sig 
til bestemt Tid og Sted, boattet, je- 
Saa Uilo aiggai ja baikkai diYYOt. 

Sy. i f nakkelel; 2,ptejet; 3, tassa 



potet; 4, stades orrot; 5, mai|Otet; 
6, orrot pajet. 

Indstilling, s. 1, bigjam; 2^ 
arYYalæbme; 3, Yippadæbme; 4,mar|- 
qedæbme; 5, boattem^ 6, diYYOm. 

Indstrømme, y. 1, sisagolggat, 
Våndet kom indstrømmende^ Sacce 
bodi sisagolggamen; 2, sisagarggalet. 
Folket kom indstrømmende, olbmiik 
botte sisagolggamen, gorggalæmen. 

Jndstrømmen, IndstrømningyS. 

1, sisagolggam; 2, sisagurggalæbme, 
Fiendemes store Mængde og uop^ 
hørlige Indstrømmen, inåi stuorra 
ædnagYaotta ja hæit^ættai sisagurg- 
galæbme, golggam. 

Indstyrte, y. 1, ædnami gaSSat, 
ile indstyrtede Bygninger, dak æd- 
nami gaSSam Yiesok; 2, sisafaliit, Aon 
kom i største Hast indstyrtende, 
son bodi stuorramus hoapost sisafal- 
lijægje. 

IndstyrtningyS. ædnamiga22am* 

Jndstændig^ adj. 1, anger; 2, 
njuoras^ indstændige Bønner, angeris, 
njuoras rokknsak; 3, daYgad. 

Sy. 1, nannos; 2, Sank; 3, Sorg^ 
Sorges. 

Indstændigeny adY. l,angeret; 

2, njuoraset; 3, SaYgadet. 
Indstændighed, s. 1, angler- 

Yttot; 2, njuorasYUOt; 3, SaYgadYUOt. 

Indstænge, se indestamge. 

Jndstævne, y. stOYnit. 

Sy. stebnet. 

Indstævning, s. steYnim. 

Indsugoj v. 1, njammat, SwJckeret 
indsuger Fondet og opløses derved, 
snkkar njamma 2ace ja dago boft 
sndda; 2, harjelet aldsis, indsuge 
FiUfarelser^ boasstOYaodaid aldsis 
haijetet, boasstOYuodaidi jeSas har- 
jetet; 3, haijanet, boasstOYUodaidi 
harjanet. 

21* 



Indsagftiag 



324 



Indtrjk 



ludsugning, s. 1, njammain; 2, 
harjetæbme; 3, harjanæbme. 

Indsvinde, v« 1, nokkål, nokka- 
goattet, nokkamen læt; 2, uccanei; 
3, gæppanet; 4, mdsvwidne Kinder, 
$e indfiUden. 

Sy. I9 nokket; 2,!iccanet; 3, vad- 
nonet 

Indsvindinff, 8. 1, nokkam; 2, 
uccanæbme; 3, gæppanøbme. 

Indsvøbej v. giessat. 

Indsvøbning^ s* giessatn. 

Indsynke', t. 1, vuogjot; 2, 
vnoUanet, Grunden er tndgunken, 
Tuoddo Yuogjom, vuoUanam læ$ 3, 
narvodet, Ansigiel er indymnkei^ 
maodok læk narvodam. 

Indsynknimg, s. 1, vuogjom; 
2, Taollanæbme; 3, nanrodæbnie. 

Indsæite, v. 1, bigjat, siaa- 
bigjat, mdsæUe Vinduer, Folk i 
Fængsel, i Embeder, til .servinger, 
lasaid, sisabigjat, olbmuid giddagassi, 
fidnoidi, arbbijægjen bigjaU 

St. piejet 

Indsættelse, s. bigjam, hans 
Indåætieise i Embedet foregik idag, 
sn bigjujubme fidnoi 3addai odna. 

Indsø^ a. 1, javrre; 2, ^t lille 
Fandj luobbal. Jbue for Sø, javr- 
raSet 

Sv. 1, jaure; 2, vuognajavrre; 3, 
jarr|. 

Indtage, v. 1, valddet, Banden 
har indiaget Varene, vanaa valddam 
læ galvoid; indiage Medisin^ dalkas 
valddet; indiage ensPtads, guoimes 
saje valddet ; indiage Lande og Fmsi' 
ninger, ædnamid ja ladnid valddet; 
2f vaoittet, han indiager atle Men- 
nesker ved sin Gedmodighed, bnok 
olbmuid son vuoitta su bnorrelundu- 
laSvuoda bofl; 3, indiage Plads, 
goadnjedet^ se videre under Ordet 
Plads\ 4) vsere indiagen af, i sig 



sehj je^eSas rakistet, rakistægje læl; 
aive jeSas miela mield aiggo ofiet. 
Indtages^ vuoitatallat 

Sv. valdet. Indiages af KJmH^ 
hedy topetet. 

Indtagelse, s. valddem; 2, vuoi^ 
tem. Vuoitatallam. 

Indtagelig, adj. 1, valdetatte; 
2, være indiagelig, valddemest læt, 
ikke er det Land indÉageUgt^ i læk 
dat ædnam valddemest, valdetalle. 
Valddetattamvaot. 

Indtegne, v. Sallet, er mit 
Navn indiegnei i Bogen? lægo moo 
nabma giijai Sallujuwam? 

Indtegnelse, s. 2allem. 

Indiil, præp. og conj. 1, ragjai, 
Jeg opholder mig her indtil Tingety 
digge ragjai dast læm; Uge indtil 
denne Dag, gidda odnabæive ragjai; 
2, vuollai, vi siode i Vand til, indtil 
Halsen^ Sacest cuojoimek Sæppat 
vuollai; / have ikke staaet itnod 
indtil Blodet, æppet di læk gidda 
varai vuollai vuosstaiduojjom^ 3, 
dassaSi, indtil du bliver til Jord igjen, 
dassaSi go ædnamen don fast daddak; 
fra det han kom indtil han reis^, 
dam rajast go bodi dassa^i go vulgi; 
4, indtil videre, vuost, det kan blive 
indtil videre- assta vuost orrot. 

Sv. 1, tan rajai; 2. tassa ko; 3, 
indtil Blodet, kit varrai; 4, inMl 
Verdens Ende, kit væralden nokkemi. 

Indtog, s. sisamannam, utallige 
Mennesker havde samlet sig for ai 
se paa Indioget, lokkamættdm olbmuk 
Soagganam legje sisamannam oaidnet, 
gæSSat. 

Sv. sisa^agqam. 

Indiryk, s. 1, sisaoiggidæbme, 
for ai alle kunde erholde Indirykåtei, 
vai buokak o^uSisisaciggidæme; eig- 
gidæbme; htms sid^e Ord gjorde 
og efierlode et dybi Indiryk i Hjeriei 



ladtryk 



325 



Indtørres 



og i Sjidemj m maqennii sanek 
8iegi|ale8 dggidæme dakke ja gådde 
vaibmoi ja sielloi; 2, cieggam, sisa* 
deggam, man saa Jn^Urykket a f 
hans Fod i Sneen, cieggam, ciggi« 
dæbme muottagi su jnolge mar|qel 
oidnujuvui; 2, dovddo^ Crjøre Indr 
irykt cieggat, f&r ai Ordet kunde 
gjøre Indiryk has alle, vai -sadne 
Imokai aisa ciegaii$ naar Jeg ofte 
hører det da gjør det IhfUrt^, go 
davja gulam de ciegga. Ciegatel* 

Indtrgkke, v« 1, Soakkai-, lisa- 
dæddet, indlrgkke et Mterke paa, i 
nogetj mærka masagen sisadæddet; 2, 
Soakkai', sisadæfZot; 3, sisabakkit 

St. i f sisaSuorget; 2, sisatæpcet. 

Indirykning^ 8. 1, sisadsddem; 
2, sisadcfEom; 3, sisabakkim. 

Indtrmde, y» 1, loaidestet, stsa- 
loaidesJtet, da han var indtraadt i 
Buset, go viessoi sisaloaidestain læi; 
indtræde i en ny StUUtig oq i nye 
Porhmdelser og Forholde, odda dillai 
ja odda oftvuodaidi Ja gaskvuodaidi 
loaidestet, 2, sisalavkkit; 3, boattel; 
4, algget, Vinteren med sin Kulde 
og Sne er nu indtraadt, dalwe læ 
dal boattaniy alggam Soaskemines ja 
maottagidesguim; 5, sisa vasjet; 6, 
se indtræffe* 

Sv* 1, sisloidet, sistoidestet; 2, 
sblavket; 3, sisvajet 

Indtrædelse^ 8. 1, aisaloaide*- 
sftæbme, hans Indtrædelse i Ægte» 
standen^BVL loaidestæbme naittusdiUai ; 
2y sisalavkkim} 39boattem; 4, alggo, 
alggam; 5, sisa vajsem* 

Indtræffe, v. 1. joavddal, un* 
dertiden indtræffer det, som man 
drømmer, mutlomin joavdda dat, maid 
ofanui njiegad; han kommer, han elt 
endnu ikke indtruffet, boattemen Iæ<» 
i vela joavddam; Tiden, da nmn, 
da det skulde indirofffe er allerede, 



joavddam aigge jo læ; at besynder- 
lig Begivenhed er indtruffet, erinoa- 
raaS dappatos joavddam læ; 2, 9ad- 
dat; 3, dappatawut 

Sv. 1, losketet, det indtraf som 
jeg sagde, losketi kokte jættib^ 2, 
joutet 

Indtrænge, v. 1, sisanaggil; 2, 
sisabakkit, indtrænge sig i et Em* 
bede, i et Samfund, fidnoi, særvvai 
jedas naggit, bakkit; 3, boattet, JIKi- 
modet vil undertiden indtnenge sig 
Mandt os, hærdotesvuotta vigga mut- 
kmiin min gasski boattet. Viere ind- 
trængende, indtrænge sig^ basstet* 
Som er indtrængende, basstel, din 
Bøn, din Tugt er mere indtrængende 
end vor, da rokkussad, du bagadæb- 
mad bassta æmbo, bastelabbo læ go 
min; en indtrængende Tale, Kulde, 
basstelis sardne, ioasskem. Basste^ 
let, Aon bad ømt og indtrængende, 
njuoraset ja basstelet son rokka* 
dallai. Basstelvuot, hans Formanin^ 
ger have en indtrængende Egenskab, 
Kraft, sn rawagin galle basstelvaotta, 
basstelis fabmo læ» Gjøre indtræn- 
gende, bastetet, Tro, Haab og Kjær- 
tighed gjøre Bønnen indtramgende, 
essko, dorvTo ja rakisvuotta rokkusid 
bastetægjek læk. Sv. sisanagget 

Indirængen, s. 1, sisanaggim; 
2, sisabakkim. 1, Basstem, basstem- 
vttot; 2, basstelvuot. 

Indtvinge, v. 1, sisanaggit; 2, 
sisabakkit, indtvinge noget medMagt, 
vægald maidegen sisabakkit. 

Indtægt, s. boatto, Uden Ind- 
tægt for dette Hus, uccan boatto læ 
dam viessoi. 

Sv. 1, vidnek; 2, auke. 

Indtørres, v. 1, duSSengoikkot; 
2, Zoakkaigoikkot. 

Indtørring, s. i, duSSengoik- 
kom; 2, doakkaigoikkom. 



Indander 



336 



ImdTortes 



In dunder f præp, øg adv. 1, vuol- 
lai; 2, viiold. 

Sv. 1, vnolai; 2, vaolen, vnolesne* 

Indvaaner, s. 1, asse; 2,orro; 
3, olmuS, Byens Tndvaanere, gavpugf 
assek, orrok, olbmuk. 

Sv. viesat 

Indvarsle^ v. 1, sisagoSdotj 2, 
stevnit 

Indvarslingy s* 1, sisagoSSom; 

2, stevnim. 

Indvende^Y. 1, vaosstaicælkket, 
Jeg har Intet herimod at mdvende^ 
i must læk mikkege cælkkamuSiaii 
dam vuosstai; 2, vuosstainaggotallat 

Sv. 1, svikkestet; 2, molkot; 3, 
vuoste haleb takket. 

Inndvending, s. 1, vuoastai- 
sadne; 2, vuosstainaggotallam. 

Indvendig, adj. 1, siske; 2 
siska9; 3, siskeldes, den indvendige 
Beklædning,s\s}LAåts akoadestæbme. 

Sv. 1, sisnjeldes, sisneldes; 2,si8- 
nelaS. 

Indvendigen, adv. siskeld. 

Jf» liv te, v. 1, basotet; 2, vMat, 
vihatet, indvies til Pr<est, basotav- 
vut, vihhatuwut pappan; 3, ristaSet, 
indvie et Tempel til Herrens Tje» 
neste, ristaSet tempal hærra balwa- 
lussi. 

Sv. 1, ailestet; 2, passentakket; 3, 
viget. 

Indvielse, s. 1, basotæbme; 2^ 
vihham, vMatæbme; 3, ristaSæbme. 

I n dv ikle y v. 1, sisagiessat, det 
var indviklet i Lærred, stsagissa- 
juvvum læi line sisa; 2, sorrat, hvor- 
far indvikler du dig deriy i en dig 
uvedkommende Sag? manen sorak 
don je62ad dasa, dnnji åmas aSSai? 

3, bodnjat; 4, roakkasattet^ 5, dar- 
vitet. Indvikles, indvikle sig^ 1, 
sorrat, Renene indvikle sig i Tøm* 
meney hærgek sorrujek lavSi gasski; 



2, darwanet; 3, roakkaæl» indvikle^ 
de i Synder, anddoidi somnn, darv- 
vanam, roakkasam;4, bonjadet iml- 
viklet, bodnjai, en indviklet Sag er 
dette, bodnjas a§Se dat læ. 

Sv. 1, kæælet ; 2, vautetet. 1, Van- 
tet; 2, vebjet, Fisken indvikler sig 
i Gamet, quele vanta, vebji verbmai. 

Indvikling, s. 1, soire, sorro; 
2y bodnjaivuot. 1, Sisagiessam; 2, 
aorram ; 3, bodnjam ; 4, roakkasattem ; 
5, darvita^me. 1, Sorrum; 2, darv- 
vanebme; 3, roakkasæbme; ,4, bonja- 
dæbme. 

Indvilge, v. miedetet 

Indvilgning^ s. miedet®bme. 

Indvirkey v. se virke. 

Indvold, s. siskelus; farsk/ellige 
Dele af Indvolde ere: 1, Salmas^ 2, 
Zæfs; 3, duodkke; 4, dogge ^ 5, lag- 
ga; 6, Indvold iFisk^ sloakke. Cli- 
toge Fiskenes Indvolde, rense Fisky 
slokkit. 

Sv. 1, sisnjelahah*) 2, sappns, o: 
Kreaturemes Indvolde* Fiskeiud^ 
vold, njovo; njovotak. 

Indvortes, adj. 1, siskeldes, md- 
vortes Krige og Uroligheder i Riget, 
siskeldes soadek ja rafhetesvnodåk 
valddegodde sist; det indvortes Men* 
neske, siskeldes olmu§; 2, vaibmo, 
jeg er sgg indvortes, vaimost buocam ; 
t Førstningen fik Jeg en Feil ind^ 
vortes, algosf Saddai vikke vaibmoi; 
at føle en indvortes Uro og Frggty 
vaimost rafhelesvnoda ja balo dovd- 
dat. 

Sv. 1, sisnjeldes; sisneldes, sis- 
njeldes almaS; 2, sisnelaS; 3, vaimo. 

Indvortes, adv. 1, siskaldasat, 
indvortes ler, udvortes Kobber, si- 
skaldasat lairre, olgoldasat væikke; 
2y sist; 3, vaimost 

Sv. 1, sisnjeld; 2, siste; 3, vai- 
mosne. 



IndTiBTe 



327 



latet 



MnHvmvey y. godifet, sisagotftfek 

Sv. siskotfet. 

Indvwvningy s. sisagoddem. 

Indøvej v. harjetet Indøvesj 
haijanet 

IndøvelåCy s* 1, harjetæbme. 
Harjanæbme. 

Ing en 9 adj. 1, i oitage, far at 
Ingen skal kamme i Farlegenhed, 
åmas Saddathætiaidawntoftage; ingen 
£ denne By er i Skat, i agtege dam 
sidast læk værost; han har ingen 
Bømy i læk sust oftage manna; 2, i 
gnttege; 3, i gige; 4, i gaabbage o: 
ingen afta, ingen af de lo^iguabba 
sodnust; 5, i maggarge, vare der 
endnu Falk? nei, ingen, legje vela 
olbmuk? æi maggarge; 6, i mige; 7, i 
mikkege, intet Menneske, i mikkege 
olbmuld; der er ingen Fare, i laek 
mikkege hedid^ der gives intet bedre 
Middel, i I^k mikkege buoreb gask- 
omid; ere der nagle? ingen, lækgo 
olbmnk? æi makkegen; 8, i moftege, 
derfor er intet Raadj aldeles intety 
dasa i læk mikkege radid, i moftege; 
han gj'ér intet Ondt, i daga bahaid, 
i moflege^ 8, iræhage, der er ingen 
Bfælp, i læk vække, i ræhage. 

Sv. 1, i aktek^ 2, i kuUek; 3, i 
kobbok; 4, i kæke. 

Ingenlunde, adv. 1, i eisigen^ 
2, i ollinge; 3, i obbage, Jeg kammer 
ikke til Tingtiden, aldeles ikke, in- 
genlunde, im joavda diggeboddi, im 
obbage, im eisigen; 5, i gudege 
lakkai. 

Sv. 1, i encik; 2, i lodnek; 3, i 
quosto; 4, marjeb. 

Ingensinde, adv. i goassegem 

Sv. i kossck. 

Insekt, 8. 1. Insekt; 2, divraS. 
Følgende ere Navne f oa nagle In- 



sekters 1, sakke; satkke; 2, boro; 
flyvende ere: 3, lauRa; 4, liddan; 
5, gaSes; en krybende: 6, botbolkan; 
under Slenene, i Strandbredden fin- 
dess 7, hir; 8, hnrrak; 9, us, nssa; 
nssek. 

Ingensteds^ adv. 1, i gosagen; 
3, i goggoge; 3, i gudege baikkai, 
Jeg gaar ingensteds hen^ im gosagen, 
im goggogen, im gndege baikkai 
vuolge; 4, i gostegen; 5, i goggo- 
gen; 6, i gndege baikest, hem er 
overalt ag ingensteds, jnokke baikest 
læ ja i gostegen, i goggogen, i gn- 
dege baikest 

Ingenting, s. 1, i mikkege; 2, 
dnSSe; duSSevuot, hald ap at frygte 
far Ingenting! hæite erit dn53in bal- 
lamestl 

Intet, adj. se ingen. 

Intet, B. i^ i mige; 2, i mikkege, 
af Intet skabte Gud Verden^ i mast- 
egen sivnedi Ibmel mailme; naget 
er bedre end Intet, uccanaS buoreb 
læ go i mikkege; han gider Intet 
bestille, i vi83a maidegen fidnoSet; 
at holdes, agtes far Intet, i manenge 
lokkujuwut, adnujuwut; 2, du29e, 
duSSevuot, agtes far Intet, du95en 
adnujuwut; det bliver, gjéres alt tU 
Intet, dat buok dakkujuwu, gadda 
duSSen, dn33evuottan; at blive vred 
far Intet, aive duS§e ditti suttat; 
sammenligner eders indbildte Naget 
med eders virkelige Intet I værde- 
dækket din gaddujuwum, oalgotuv- 
vum maidegen din duodalaS du§9evuot- 
tanl 3, far Intet, laihas, I have an- 
nammet det far Intet, giver det far 
Intet! laihas di dam oa^om læppet, 
addet maida laihas! 4, nutta, Jeg fik 
Bagen far Intet, nutta girje ojjum. 
jAue far Intet, duSSadet. Blive til 
Intety duSSfiX. f!JøretUIntetyduSi9idei. 



Intet 



328 



Is 



St. 1, i mge, Jeg vil hUet have 
af dig, ib mabke tuste sita^ 2, toSSe, 
gjore til Iniei, i manneken, toSSen 
takket. 1, nauta; 2,nauk« To53anet; 
dit Ønske blev til Intet, togSani to 
toivotes. ToSSetet 

Intetsigende, intetbetydende, 
adj. duSSalaS, intetsigende, intetbety- 
dende Løfter, duSSalaS loppadusak. 
DuSSala^Jat. 

Intetsigenhed, s. duSSalaSvuot 

Ir, 8. gim. 

Sv. kime. 

Irettesætte, v. l^væratet, noor 
jeg skulde bære mig galt ad, da skal 
du irettesætte mig, go jalaSim de gal- 
gak don væratallat muo ; 2, guoccot 

Sv. 1, kaiccolet; 2, 3ærgot$ 3, 
cecastattet; 4, sneitet. 

lrett€sæitelse,8A,væTaiæbme; 
væratuS) Straffe og Irettesættelser, 
rangaStosak ja væratusak; 2,guoccom. 

Irre^ v. l,gibmot, Gryden irrer, 
ruitto gibmo ; 2, rosstot, am Metal, 
Gimodet, Gryden irrer Staden, ruitto 
gimod borramuS. 

Sy. kimot; kimotakes, oisam let tager 
Ir. 

Irre, v. Sajadet, Sajadaddat, irre 
am i JUbrkety Sajadaddat sævdnjaden; 

2, ægjet; 3, mæddet. 

Sv. 1, Sajanet; 2, poitot mannet; 

3, ejet; 4, meddet 

Irring, s. 1, iajedæbme; Jaja- 
daddam; 2, ægjem; 3, mæddadus. 

Isy 8. ij jef), Baaden kom i Isen 
og frøs fast ilsenyvmM Saddai jeqa 
duokkai ja jegt|i galmi 5 Isen er endnu 
ikke sikker, den bærer endnu ikke, 
jer| i læk Tela nanos, i vela guode; Am- 
den er kommet ind ilsen^ vanas læ 
Saddam jeqa duokkai; 2, glat Is, 
galja, galjak, galjem, alle Søeme 
staa i Is, javrek bnok galljamestj 
han gjorde Vei paa Isen, ratid da- 



gai galjami; 3, Is i Have øg Fjerde, 
ate, han gled i Isen og druknede* 
attami Salgai ja hævvanl; 4, ny, iynd 
Is,sf ieldy spielle, den nydannede, tynde 
Is skjærer Renens #øiMer, jei|a spille 
Suoppa hærge julgid; 5, njoadde, 
den tynde Is er endnu ikke fast 
frosset, njoadde i læk vela galbmom; 
6, Vand, der er kommet op paa den 
afSne nedtrykte Is og somer frosset 
til Is, alkas; forfrerdelig lange I&- 
strækntnger, hirbmad gukka aSkasak; 
saadantlsvandytSksiS Zacce; 7,duollo; 
89 njavatak, naar der er glat Is 
under Sneen, go galjam læ muottag 
vuold dat læ njavatak; 9, Is paa 
Marken at Renen ikke kan komme 
til Mosen, Suokke; 10, Suoje; 11, 
vuogge; 12, bulgje, tyk Is paa Bak' 
keskraaningen^ assas bul^e viltet; 
13, skilZSe, paa Træeme er Is^ 
muorain læ skilSSe; 14, hulls, roavk- 
ko, jeriaroavkko; 15, flydende Is, 
Isstykker, balddo ; fuldt af flydende 
Isy baldoi; baldolagai; 16, Is pam 
Vejen, ]olok] 17,skoavdde. Iset, som 
har Is i sig, 1, jegr|i, iset Fond, 
Isvandy jegqis 2aece; 2, vuoj^ai, 
iset Mark, vuo^as ædnam; 3, buolj-p 
Jai, en iset Baadybnol^BiS vanas. l^ryse 
is, blive til Is, l.jegqot, iSneentittT 
blevet til Is i Slæden, odda vasak 
legje jegqom geresi; 2, galljat, paa 
Elven er blevet glat Is, jokka gal- 
jai; galjasmet;3,spielddot;4,suos8at. 
Elven overdrages, belægges med fynd 
Is, dædno spielddo, suossa; 5, a3~ 
kastet, det paa den tilfrosne Elv 
opkomne Vand er allerede blevet til 
Isy aSkastuwum jo læ; 6, -Suokkot, 
Jorden overdrages med Is, ædnam 
Suokko; 7, bulj^ot, Baaden, SUeden 
bUver t#e(, vanas, gerisbul^o; Vix^ 
dueme ere belagte med Is, ere f£l- 
^wfte, lasak bul^om læk; der fryser 



I8 



329 



Istedet 



I9 hmgs med StrandkanÉen, bal^o 
jaTrregadde mieUa; 8, skilSSot; 9, 
Tuo^ot; 10, galbmot; 11, skuovddot; 
12, njoddot; 13, doddot; 14, baldo- 
det. Bringe til at blive Is^ foraar* 
sage at Våndene lægge sig^ fiyse 
^ ^9 jegqadet; jegqaldattet; 2, gal- 
Ijasmattet^ 3, Vinden gjorde Isen 
glatpaa Elven^ bieg galljasmatti joga; 
4, njoaddodet; 5, éoddodet; 6, skil- 
Sodet; 7, Suokkodet; 8, bul^odel; 9, 
vuo^odet, 10,baldodattet, densUerke 
Blæst har forvandlet Isen til flydende 
Isstykker, garra bieg baldodattam 
læ, åtte baldoi baldoi Saddai. JInse 
Isen for ufarbar, i, jeqaSet; 2, aS- 
kaSet, jeriaSam, aSkaSam dago mannat 
Uri far Is, 1, saqas; 2, nalgas. i, 
sariasYUOt^ 2, nalgasvuot. Blive firi 
for Is, 1, sagqat; 2, nalggat; nal- 
gidet; 3, maiccet; maicidet; macca- 
nel; 4, Uessot. Gjare fri for Is, 
i, sagi^det; saqastet; 2, nalgadet; 
3, maicadet; maicadattet; maicca- 
Bftttel; 4, liessodet^ liesotet. 

Sv. 1, jægr|B, paa en Nats Is skal 
man ikke vove sig, akta ijasa3 jsgr|i 
i kalka alma9 jalostallet; 2, bar Is^ 
Sarg; 3, Yiio||a; 4, skilSSe; 5, htU 
Is ved Strandbredden^ roaro; 69 
8B0p, suopem, o: IsbrOy Snedrive over 
en Bæki 7, Suoke. 1, Jægqas; 
jægff|Os; 2, Selle. 1, Jægqot, tiårene 
bKve isede, airohjægr|oh;2, vuo^ot; 
3, skilSot^ 4, pulSot; 5, baddet; 6, 
Saokot. 

Isammenj adv. se sammen. 

Isbile, 8. Sv. Sarfo. 

Isbjerg, 8. jegqavarre. 

Isbræ, s. jække, en stor Isbræ^ 
staorra jække. 

Ise^ Y. jeqa Suoppat, ralgedet, 
ise et Skib ud^ Suppajuwiun jegqa- 
ndge miekl skip olgusbuftet. 



Isningy s. jer|aZuoppain, raige- 
dæbme. 

Isflage, s. balddo. 

Isfri, adj. 1, nalgas, £/vtfii^i^or. 
den er isfri, nalgas læ dædno, vuodna; 
2, suddes. 1, nalgasvuot; 2, suddes- 
vuot. 

Is garn, s. juoqaS. 

Isenbod,8.if ruovddegavni aittej 
2, ruvdi aitte. 

Isenfarve, s. ruovddeivdne. 

Isenkram, s. ruovddegavnek. 

Isenkræmmer, s. 1, ruovdde- 
gavnid-, 2, ruvdid vuovdde. 

Ishavet, s. jegqaappe. 

Iskjænke, v. sisaleikkit 

Iskjænkning, s. sisaleikkim. 

Islæt, s. avel. 

Sv. 1, slive; 2, vefte. 

Isne, v. jegqaldet, det isner i 
Tændeme^ banek jegqaldek. 

Isn en, s. jegqaldæbme. 

Isolere, o. s. v. v. se afsondre. 

Isop, 8. isop. 

Isprængty adj. være isprængt 
hvid og graa, guccat; en Ren med 
den Farve, gucak. 

Isse, 8, 1, oaiweSok, fraHovedis* 
sen til JFodsaalen^ oaiweSokast juolg- 
gevuoddoi; Fjelddets Isse, duoddar 
2ok; 2, den bløde Isse hos spæde 
Bøm, sudde. 

Sv. oiveSok. 

Isslag, 8. 1, Zoddo; 2, Soddalak. 

Ist and, adv. se under Stand, 

Istandbringe, v. 1, doaimatet; 
2, dakkujnbmai buftet. 

Istandbringelse, s* 1, doaima- 
tæbme; 2, dakkujubmai buftem. 

Istandsætte, v. 1, diwot; 2, 
buorredet. 

IstandsættelsOf s. 1, diwom; 
2, buorredæbme. 

Istedet, adv. se under Sted. 



Istemme 



330 



Ja 



J^/emme, v. lavllogoattet, istemme 
enLovsangt gittoslavllag lavUogoaltet; 
2, miedetet 

Sv. 1, akteb radeb takket; 2, akti 
læsketet; 3, akta haleb adnet. 

Istemmelse, s, 1, kvllogoattem; 
2, iniedetæbme* 

Ister^ s. buoidde. 

Sy. 1, puoites 2, lepsos. 

Isierhinde, s. lævsos. 

Istervom^ Isterbug, s. Sv. 1, 
lepsos; 2, puoiteSoive. 

IscBVy adv. l,sierranessi; je§gut- 
teg sierranessi; 2, erinoamaSet. 

IsærdeleSy adv. se særdeles. 

ItUf adv. cuovkas. 

I tu slaa, v. cuvkkit. Ituslaas^ 
cuovkkanet. 

Jtuslaaetiy s. cuvkkim. Cuovk- 
kanæbme. 

Iver 9 s. 1, ælljo; ælljovuot; 2, 
ælSSo; ælSSovuot; 3, angervaot. 

Sv. 1, tuoda; 2, alvar, alvarvuot. 

/vre, v. 1, angervuodain, garaset 
barggat, viggat, sardnot, ivre mod 
Drukkenskab^ garaset jagi§vuoda 
vuosstai barggat, sardnot. Ivre sig» 
angeren Saddat. 

Sv. æljetet» 

Ivr en 9 s. 1, garraviggam; 2, 
garrabarggam ; 3, angarSæbme; 4, 
angeru3§am. 



Ivrig f adj. 1, anger, ivrig efter 
Penge og Ferden^ anger ruttS ja 
mailbmai; 2, ælSar, el ivrigt Men- 
neske^ ælSafes olmuS; 3, riestalmas. 

Sv. æljar. 

Ivrigen, adv. 1, angeret; 2, 
ælSaret. 

Ivrig h ed, s. 1, angervuot; 2, 
garraviggamvuol; 3, ælSarvuot. 

Iværk» adv. se under Færk. 

Iværksætle^y, 1, dakkujubmai-; 
2, ollaSubmai buflel; 3, ollaSuttet; 4, 
dakkat, iværksætte en Beslutning, 
arvvalusa dakkat, dakkujubmai buftet. 

Sv. 1, aiketet; 2, takket; 3, oletet^ 
4, tillotet; tilletallet. 

Iværksætlelig^ adj. 1, daga- 
tatte; dakkamlakkai ; 2, dakkujubmai-, 
2, ollaSubmai buvtetatte, buftem lak- 
kai, buftemest læt. 

Iværksættelighed, 8. 1, dak- 
kamlakkaivaot; 2, dakkujubmai buf- 
tamvuol. 

Iværksættelse, s. 1, dakkam; 
2, dakkujubmai*, 3, ollaSubmai buf- 
tem; 4, oUaåuttem. 

Iværksætter, s. i, dakke; 2, 
dakkujubmai-, 3, ollaSubmai bufte; 
4, olladutte. 

løine faldende, adj. se øftn» 
synlig. 



a. 



Jaa^ s. se Lja. 

Ja, s. Ei eget Vdtryk for Ja 
haves ikk^ i Sproget^ meti det ud» 
trykkes ved: 1, hekræ fiende at gjen- 
tåge Spøgsmaals Ordet '^ kommer du? 
Ja, boadakgo? boadam5 kan dutrol 
Ja, matakgo osskot? matam; 2, 
a>ffgot, (at ville) vor Tale tU Eder 



var ikke Ja og nei, min sardne di- 
gjidi i læm aiggot ja i aiggot^ t ham 
var ikke ja og nei, men i ham var 
ja^ su sist i tem aiggot ja i aiggot, 
mutto su sist tei aiggot; 3, nanos- 
vuotta, alle Forjættelsernes Ja og 
Amen, bnok loppadusai nanosvnotta 
ja amen; 4, sige, give sit Ja, mie- 



Jm 



331 



Jamre 



detel, gwe sil Ja og BEnde til nogeU 
ttiedetet ja mielastet masagen ; 5, faa 
Ja, miedetas oa^ot; mit Ja ei* saa 
godt som hans Nei^ muo aiggom, 
miedetæbme læ nuft buorre go su 
biettalæbme, i aiggom; 6, vela, han 
formanede, ja bad, son ravvi, vela 
rokkadallai; 7, galle, ja det ersandt, 
læ galle duot; ja visseligen kommer 
jeg, boadam galle ainasrakkan; 8, 
baic, baicca, ja naar jeg kunde ta- 
lell baicca go buvtaSim ballatt 8, jo 
be, dersom dog Renene vare sam- 
ledet ja da! jos hærgek oft sajest 
lifSil jo be dallel 

Sv. 1, ima; 2, hævi; havi; 3, paic^ 
4, ja vel, kalle puorestl kalle kalle. 
Sige Ja, \, jakkot; 2, metetet. 

Jabroder, s. ofleles miedetægje» 

Sv. jakoteje. 

Jage, v. 1, bivddet, jeg fiskede 
og jagede, oggum ja bivddim; jage 
efta* Forlystelser,hmsknå2ig2dd bivd- 
det ; jeg farer ud for at jage efter 
Sæl, vuoiggam njuijid bivdaSet; 2, 
navddet, efter Ulv og Fildren kan 
du jage, gumpe ja godde oa|ok navd- 
det; idag er han ude at jage, od- 
nabæive bivddemen, navddemen læ; 
3, oagotet, Viven jager efter Hun- 
deny gumppe oagot bædnag; oago- 
tallat, Hunden jager (lober) efter 
Fugle, bæn oagotalla loddid; jage 
Renene ifra Pladsen^ boccuid Siljost 
oaj^taliat; 4, agjet, jage Folk ifra 
sig, agjet olbmuid bagjelistes erit; 
da begyndle jeg at faa Lyst til at 
jage ham ud, de ajestuwaSgottim su 
olgus; Fienderne bleve jagne paa 
Flugt og ud af Byen, va§§ala|ak 
agjujuvvujegje batarussi ja gavpugest 
erit; 5, vnojetct; 6, hoapotet, du be- 
hover ikke at jage saa stærkl med 
dit Arbeide^ ik darbad nuft sagga 
hoapotet dubarggod; 7,gaSSat» (t/e) 



han jog afsted del meste han kunde, 
gaSai ænemusat go veji; S^jageUunde 
ud, hutatet. 

Sv. Ijpivtet; 2, tolvotet*, 3, veidet; 
4, tuobbetet; 5, skogel; 6, hutatet; 
7, aipetet; 8, tuorpot. 

Jagen, s. 1, bivddem; bivdda- 
Sæbme; 2, navddem; 3, oagotæbme; 
oagotallam; 4, agjem^ 5, vuogjem; 
6, hoapotæbme; 7, doaradallam, en 
saadan Jagen efter Fomøjelser, 
daggar havskudagaid bivddeoii doara- 
dallam. 

Jagt, s. 1, bivddo; bivddem; 2, 
navddem. Hvor ingen jidgang er 
til Jagt, bivdotæbme, en Egn, hvor 
der ikke er Adgang til Jagt, biv- 
dotes guovllo. Mangel paa Adgang 
til Jagt, bivdotesvuot. 

Sv. 1, pivto; 2, veidem. 

Jagt, s. jaft 

Jagtfrihed, s* bivddemloppe. 

Jagiforordningy s* bivddem- 
lakka. 

Jammer, s. 1, varnotesvuot *, 2, 
moraS; 3, biekkom. 

Sv. 1, vaive; 2, muode. 

Jammerdal, s. moraSlækkc. 

Jammerfuldy 1, arkke; 2, bie- 
gotatte, en jammerfuld Begivenhed, 
arkis, biegotatte dappatus. 

Sv. 1, vaives; 2, muodelaS. 

Jammerlig, adj. 1, biegotatte; 
2, moraSlaS; 3, nævrre. 

Jammerligen, adv. biegotat- 
tam lakkai. 

Jammerlighed, s. 1, morasvuot; 
2,biekkomvuot5 3, nævrrevuot; 4, 
fuodnovuot. 

Jammersang, s. biekkomlavl. 

Jammerskrig, s. 1, biekkom- 
biSkas; 2, hættebiskas. 

Jamre sig, v. biekkot, Barnet 
jamrede sig, da det fik Bank, manna 
biegoi go cabmatallai; han baregræ- 



Jamre 



332 



Jisne 



der og jamrer sig over sit Ben^ 
du§3e Sierro ja juolges biekko; 2, 
luoibmat; 3» faoikkot, janu*ede han 
sig ikke? igo faoikkom? Tiibø/eKg 
til ai Jamre sig, biekkolas. Biekko- 
lasvaot. 

Sv. 1, piekot;29luojoi; 3, faoiket; 
fuoikaset; 4, vajetet. 

Jamr en ^ s. 1, biekkoin; 2, luoib- 
mom; 3, fooikkom. 

Januar, s. 1, Januar; 2, odda- 
jage bæive mannod. 

Jaord, s. miedetus; miedetus 
sadne. 

Jeg, fTon. pers. i jmon^ jeg skulde 
reise idag, mnsi litii odna vnolgget; 
han højer sig ikke for mig, i vuol- 
lan nrnnji; kuns vi tOs moi 
guofl; 2, jeSZam, refl. inf. jeg 
vogte mig, fertim mon jeSZam varotet ; 

3, aldsim, refl. allat, j'eg tog mig ikke 
Tid, im valddam aldsim dille*) j'eg 
sagde man ikke skulde give mig 
Bogen, gilddim girje aldsim addemest; 

4, aldam, refl. loe. jeg skulde ikke 
nænne at bortfjerne den fra mig, 
im raskaSi dam aldam eritjavkkadet; 
selv er jeg syg, bnoccevaotta 1© al- 
dam; 5, jeSainam, refl. com. jeg tog 
ham med mig^ valddim su jeSainam ; 
6, -m, pron. sut jeg tog Byrden 
af mig, noade bagjelistam erit vald- 
dim; jeg foUe det hos mig, luttam, 
duokkenam dam dovddim 7, 1*99^ 
dette pron. i Ferhet^ jeg var kom- 
met^ men jeg hovde ikke Tid^ legjim 
boaUet,mntto dille mustilæm; igaar 
kom vi, jifti bodime,bodimek; 8, im, 
nægtende Pron, jeg var kommet, 
men jeg blev ikke færdig, legjim 
boattet, mutto im gærggam; vi to fiyse 
ikke^ goalo æm; 9, amam, nægtende 
Pron. jeg maa tåge mig i Agt at 
jeg ikke, for at jeg ikke skal gaa 
tabt, fertim je£Zam vuttivalddetamam 



lappnjabmai 3addat; 10, mit Jeg, 
muo jeSjeSSam, hans eg^ Jeg er ham 
kjærere end alle andre Mennesker, 
su jeSjeSas snnji rakkasabbo læ go 
buok «rra olbmnk; min Hustru er 
mit andet Jeg, muo bællalaS læ muo 
nubbe mon, muo nubbe jeSjeSSam. 

Sv. mon; modn o. s. v. 

Jern, s. 1, ruovdde; 2, malddo; 
3, galddoruovdde ; 4, det skarpe Jern, 
hvorpaa et Jern a f hugges, maittalas; 
5, af Jern dannede Redskaber^ 
ruovdek; lægge en Forbrgder iLæu" 
ker, værredakke ruvdidi, lakkidi 
bigjat; 7, have mange Jern i Ildeny 
ollo aSSid oftanaga doaimatet Be- 
ståa med Jern, ruvddet Dræbe 
med Jeruy ruovdadet. 

Sv. route. Dræbe med Jern, rou- 
tatet. 

Jernagtig, adj. ruovddelagaS. 

Jernalder, s. ruovddeaigge. 

Jernarbeide, s. ruovddeduogje. 

Jernbaandy s. ruovddegærddo* 

Jernbeslag, s. ruovddeskoadas. 

Jernbeslaaety adj. ruvdin skoa- 
destuwum. 

Jern f ang, s. !, ruovddegavnek ; 
2, ruovdek. 

Jern flid, s. vaibbamættom savr- 
revuot, barggamvuot. 

Jernhelbred, s. nanna diervas- 
vuoUa. 

Jernklump, s. ruovddéZoaltto. 

Jernkram, s. ruovddegavnek. 

Jernkrampe, s. sinkkal. 

Jernmalm, s. malddo. 

Sv. 1, malm; 2, mat 

Jernplade, s. roavVé. 

Jernvarer, s. ruovddegalvok. 

Jernstang, s. oasser. 

Jertegn, s. 1, oavddo; 2, ibmaS. 

Jisne, v. l,juogr|at, Træk/ørvler 
jisne, muorralittek jugnek> 2, baig- 
gat; baiggaseU Lade jisne, juogqa- 



Jisne 



333 



Jordlag 



det, Imd Utke Karret Jisne^ ale jaog- 
i|ad Utte. 

Sy. kiDgSet. King^tet, ale king- 
8ete kareb* 

JisncHy 8. iy juogqam; 2, baig- 
gam; baiggasæbme. 

Jissen, adj. juogqas, juogfjas 
læ litte; jongas. Juogqasvuot 

Sv. 1, kingSes; 2, kirok. 

Jo f 8. ij herom gjælder det samme 
svm er anført om Ja; gaar du ikke 
med os f jo, ikgo mana migjidi guoib- 
men? manam galle; 2, alma, du har 
jo selv tilladt detj alma je§ don læk 
suowam; 3, jo - des, made - dade, 
jo uforstandigere des dristigere, made 
jallab dade jalob. 

Sv. 1) pe; han er jo ddd^ jabmam 
pe læ; 2, hau, ham; 3, matte -tatte, 
jo hurtigere^ des hellere, matte ruabit, 
tatte pnorebut. 

Jomfru, s. nieid. 

Sv. neita. 

Jomfruelig, adj. nieidalaS, den 
jomfruelige Undseelse og Kyskhedy 
nieidalaå ugjovuot ja butesvuot. Niei- 
dalaj^at. NieidalaSvuot. 

Jord, s. 1, ædnam, der er ikke 
Grode paa Jorden, gaddo i læk æd- 
namest; Jorden dreier sig omkring 
Solen, ædnam bæiva§ birra manna; 
stede et Lig til Jorde, rubmaS æd- 
nam Yuollai havdadet; 2, los Jord, 
muoldda, blive til Jord, muolddan 
Saddat; kaste Jord paa Lig, muol- 
daid, ædnam rubmaS ala goisstit. 

Sv. ædnam. 

Jordart, 8. i, ædnam slai; 2, 
ædnam Særd. 

Sv. ædnam Særda, en saa yppig 
Jordart, taggar valjes ædnamSærda. 

Jordbane, s. ædnam gæidno, 
jottamgæidno. 

Jordbeboer, s. ædnamasse. 



Jordbeskrivelse, a. ædnam- 
dietto. 

Jordbrug, 8. 1, ædnamadno; 
*adnem; 2, barggo, leve af Jordbrug, 
ædnam bargost ællet. 

Jordbruger, s. ædnambargge; 
jordbrugende Folk, ædnambargge 
olbmuk. 

Jordbund, 6* ædnam, en frugt- 
bar, gold Jordbund, SaddolaS, Sad- 
dotes ædnam. 

Jorddyrker, s. ædnambargge. 

Jorde, v. havdadet 

Sv. hautetet. 

Jorden, 8. havdadæbme. 

Jordefærd, s. havdadæbme. 

Jordegods, s. ædnamællo. 

Jordejer, a. 1, ædnamised; 2, 
ædnamælloised. 

Jordeklæder, 8. rubmaSgarvok. 

Jordemoder, s. sælgædne. 

Sv. cagedne. 

Jorderige, s. ædnam. 

Jordfæste, v. vitkkit, han er 
ikke jordfæstet, vitkekættai læ. 

Jordfæstelse, 8. vitkkim. 

Jordhøi, s. ædnamdiwa. 

Jordisk, adj. 1, ædnamlaS; 2, 
ædnam-; 3, dam ilbme-, jordiske 
Glæder og Sorger, ædnamlaS, ædnam, 
dam ihne ilok ja moraSak; et jordisk 
Sind, ædnamlaS, ædnam guvllui mieL 
Ædnamla||at. Ædnamvuot; ædnam- 
laSvuot. 

Jordisksindet, adj. 1, ædnam 
miellalaS^ 2, ædnam guvUui-, dam 
ilbmai mlellalaS. Ædnam, ædnam gavl- 
lui, dam ilbmai viggamvuot, miellalaS- 
vuot. 

Jordklode, a. ædnamjorbas. 

Jordklump, a. i, ædnam-, 2, 
mnoldgappalak. 

Jordkugel, s. ædnamjorbas. 

Jordlag, s. det øvre Jordlag, 
bajaldas, bajaldaa ædnameat. 



Jordlegeme 



334 



Jæten 



Jordlegeme^ s. ædnamrumaS* 

Jar d li v, s. ædnamællem, Jord- 
livet er en Forberedelse til Him' 
mellivet, ædnamællem albmeællem ra- 
kadæbme læ. 

Jordlod^ s. ædnamoasse. 

Jordomseiling, s. ædnambirra- 
borjastæbme. 

Jordomvæltning ^ s. ædnam- 
nubbastus. 

Jordpaakastelse, s* ædnam- 
goisstim. 

Jordplety s. ædnamsagje. 

Jordrystelse, s. ædnamlikkastus. 

Jordskiftning, s. 1, ædnam- 
juokko^ 2, -jiikkujubme. 

Jordskjælv^ 8. ædnamdoarge- 
slæbme. 

Sv. ædnam skelbem. 

Jordskorpe^ s. ædnambajaldas. 

Jordskred^ s. 1, ædnamudas^ 
2, ædnamskavas* 

Sv* riddo, sådde •*, mulderiddo. 

Jordskyldj 8. ædnamværro. 

Jordsmony s. ædaam. 

Jordstrimmely s* muodkke. 

Sv- bol. 

Jordstrøg, s. ædnamguovUo. 

Jordtunge^ s. njarg. 

Sv. njarg. 

Jordudstykning, s. ædnamjuk- 
kujubme. 

Jordvold, s. ædnamsæidne. 

Jubel, s. 1, jubal; 2, illo. 

Jubelaar^ 8. jubaljakke* 

Jubelfest, 8. i, jubalbasek; 2, 
illobasek. 

Jnbelhøitid, 8- se ovenstaaende. 

Jubellærer, s. jubaloapatægje. 

Jubelsang^ 8. juballavL 

Juble, v. illodet; sagga illodet. 

Jubl en, s. illodæbme. 

Ju/, s. juovlak; jolak, i denne 
Jul fyldte han 30 Aar, dain jolain 
devdi 30 jagej jolakbasek. 



Sv. joula, jonlapasse. 

Jule, v« jolakbasid adnet. 

Julen^ s. jolakbasid adnem. 

Juleaften^ s. ruot, ruotta; ruot- 
tabæivve. 

Sv. struot, struota. 

Juledag^ s. jolakbæivve. 

Julehelg, Julehøilid, 8. jolak- 
basek. 

Julius, s. 1, Julius; 2, snil66a- 
mannod. 

Sv. ij Julius; 2, snilSamanot. 

Junius, s. 1, Junius; 2, miesse- 
mannod. 

Sv. 1, Junius; 2, pesemanot 

Jur, s. ruofse. 

Sv. ruouse. 

Just, adv. 1, aido, det er just 
ikke saa koldt som i den senere Tid, 
i læk aido nuft bola§ go dam guttal; 
Just som han kom, aido go bodi; 
2, jurra, han var just ikke et fuld- 
voxent Menneske, i læm jurra olles 
olmuS; er det Viven, som dræbte 
Hunden? det vai' just ikke den, som 
gjorde dety læigo gumppe dam god- 
dam? i jurra dat læk dakkam. 

Sv. jura; juru. 

Jæger, s. 1, bivddar; 2, skuorg- 
ga, en dygtig Jæger i ethvert Slags 
Jagt, §iega skuorgga juokkelagaS 
bivddo harrai. 

Sv. 1, pivtar; 2, veidar. 

Jægergarn, s. bivddemfierbme. 

Sv. veidemverbme. 

Jærv, s, gædkke* 

Sv» ketke; kerke. 

Jæksel, s. maddabanek. 

Sv. maddapaneh. 

Jæte, v. 1, omidva33et; 2, -gæ6- 
6at; 3, -guodotet. 

Sv. 1, quototet; 2, reinohet* 

Jæten, s. 1, omidvajjem; 2, 
-gæ52am; 3, -guodotæbme. 



Jaefer 



335 



Jødisk 



Jæter, s. l,oinidva35e; 2,-gæSSe; 

3, -guodolægje. 

Sv. 1, quotoleje; 2, reinoheje; 3, 
raide. 

Jætie, s. stallo. 

Sv) I9 jættenes; 2, stalo. 

Jwvuj adj. 1, jalggad, en jtevn 
Plads til Telt^ jalgis goattesagje; 
jætm Off slety jalggad ja duolbas ♦, 3, 
njaodakas, alt er jævhiy book læ 
Djuodakassi; 4, dassasaS; 5, lidmad, 
jævn, som ikhe er klumpet^ Udmad, 
mi i læk ^aomarassi, jævn Suppe, 
lidmad males; 6, ofllakkasaS, en jævn 
Gang paa en jævn f^er, ofllakkasaS 
va53em jalgis balggamield; 7, njuol- 
gad, en jævn Mand^ njulgis olmai; 
jævneSæder^ njulgis davek j 8,sieiwe, 
jævn, daglig Mod, sieivve, bæivalaS 
borramud. 

Sv. 1, jalg; jalget; 2, }eM, jævnt 
lAtndy jebd ædnam; 3, aktalakaS. 

Jævnt, adv. 1, jalgadel5 2, njuo- 
dakasat; 3, dassai,yejr harfyldt jævni 
med Kanten, læm dævddam ravddai 
dassai; 3, dassalagai; dassasaj|at; 4, 
lidmadet; 5, oftlakkai; ofllakkasa^|at; 
6, njuolgadet. 

Sv. luol, dele jævnt, laot juoket 

Jævnhedj s. 1, jalggadvuot; 2, 
njuodakasvuot; 3, dassa, dassaSvuot; 

4, lidmadvuot; 5, oftlakkaivuot; oft- 
takkasaSvuot; 6, njuolgadvnot; Jfevn- 
hed i Sæder, njuolgadvuot davin. 

Jævnaldrende^ adj. 1, oftak- 
kasaS, de ere jævnaldrende, oflak- 
kasajak si læk; 2,oftboares. l,OfU 
akkasaSvaot; 2, oflboaresvuot. 

Jævndøgn^ 8. bæive ja ija oft 
gukko. 

Sv. peive ja ija akt kukko. 

Jwvney v. 1, jevddit; 2, njulg- 
git, jævne en Sag^ aS3e njulggit; 
Gndé Aønd kan AUing jævne, Ibmel 



vuoin matta buok njulggit; 3, dassit; 
4, lidmudattet; 5, surastet, bruges 
alene om at jævne Suppe med Mel, 
surastet jafbiguim male. Jævnes^ 
jævne sig, 1, jævdaSuwat; 2, dassas- 
muvvat; 3, lidmudet; 4, se rette sig. 

Sv. 1, jalget, jalgetet; 2, jebdetj 
3, puottet; 4, slajet; 5, §alket. Blive 
jævn, jalggot. 

Jævnen^ s. l,jevddim; 2, njulg- 
gim; 3, dassim; 4, lidmudattem; 5, 
suraslæbme. 1, Jævdagubme; 2, das- 
sasmubme; 3, lidmudæbme. 

Jævnføre, v. 1, værdedet, jævn^ 
føre en Bog med en anden, værde- 
det nubbe girje nubbe girjen; 2, 
balddalagai bigjat. 

Sv. jebdastallet. 

Jfævnførelse, s. 1, værdadæbme; 
værdadus; 2, balddalagai bigjam. 

Jævnlig, adj. davjas, jævnlige 
Beiser og Forandringer^ davjas mat- 
kek ja nubbastusak. 

Jævnlig, adv. davja, Aon kom- 
mer jævnlig til mig, davja mno lusa 
boatta. Davjasvuot. 

Jævnlige^ adj. se Lige. 

Jævning, s. se Lige, 

Jævnsidesy adv. 1, balddalagai; 
2, baldi5 baldest; 3, jævnsides paa 
Borhænk, luobmo, luobmai, ro jævn- 
sides^ luobmai sukkat. Somerja^n- 
sides, balddalagaS. BalddalagaSvuot* 

Sv.paldi; paldest. Paldalaka?. Gaa^ 
følge jæimsides, paldestet. 

Jæxel, s, maddabadne* 

Sv. 1, madbane; 2, lomospaneb. 

Jøde, s. judalaS. 

Sv. judar. 

Jødedom, 8* judalaSvuot. 

Jødeland, s» Judaædnam* 

Sv. judariædnam. 

Jødisk, adj. judalaS. Judala^^at. 
JudalaSvuot. 



Kaad 



336 



Kaldeise 



K. 



Kaad, adj. 1, hilbad; 2, kaade 
Børuy hilbis manak; 2, spakkes, alene 
am Dyr^ 3, vaciS. i6^i>e kaade Sireger^ 
hilbuSet, han har ikke øvet nojen 
Kaadhed, i læk hilbnSam maidegen* 
Crjøre kaad, hilbuSattet. 

Sv* 1, ilajalok; 2, skiekes. 

Kaady adv. 1, hilbadel; 2, spak- 
kafiet; 3, vaciS lakkau l,hiIbadvuot; 
2, spakkesvuot^ 3, vaciSyaot 

Kaadmundei, adj. 1, njalbmo- 
gas; 2, njalmaskas. 1, njalbmo- 
gassat; 2, njalmaskasat 1, njalb- 
mogasTUOt; 2, njalmaskasvuot. 

Kaar, s. 1, dille, va^e i gode^ 
trange Kaar, buore, hægjo dillest 
læt; 2, dillalaSvaot; iy det er et Men- 
neske i gode, trange Kaar, buorre, 
hægjo dillala3 olmuS læ ^ 4, «e f^alg. 

Sv* vuoke, i slette Kaar, vaives 
vaokem 

Kaare, t. valljit, kaares til Konge- 
gonagassan valljijuyyal. 

St. valjel. 

Kaarelse, s. Yalljim. 

Kaas, 8. l^gæidno, hangaarrin 
egen Kaas, jedas gæino son manna; 
2, matkke, gaa sin Kaas, matkes 
mield mannat; 3, gaovUo, hvor man 
han vil stille sin Kaas? gude gavl- 
hii jogo son aiggo vuolgget? 4, nu 
skal han faa Lov at gaa sin egen 
Kaas, dal oajjo vnolgget gosa oaiwe 
doalla; 5, Aon gik sin Kaas, son 
vulgi vajsen. 

Sv. 1, keino; keinoSibme; 2, tase. 
Stiky tåge Kaasen, oivostet, Aoit 
tog Kaasen didhen, tokko oivosti. 

Kage, s. l,gakko; gakos, ilagen 
begyndte at svides^ gakko gaosma- 
godi; 2, flad Kage, læilla; 3, for- 
giftet Kage, Sælljo. Båge Kage, 



gakkit; gakistet, bag mig Kager ^ 
gakist munji gakkoid. 

Sv* kakko. 

Kagge, s. gagga. 

Sv. kagga. 

Kagle, v. Sv. okkestet 

Kald^ s. gales, gales boadnja* 

Sv. kalles; kalleskuS. 

Kald, s. l,goSSo; goSos, i eders 
Kald, goSosistadek ; goSiom ; 2, fidno ; 

3, amat, røgte sit Kalds Forretninger, 
fidnos, amates fidnomiiSalddoaimatet; 

4, viggam, viggamvuot, føle et indre 
Kald, viggam, viggamvaoda, godSom 
sistes, vaimostes dovddat 

Sv. i, koiSom; 2, ammat 

Kalde, v. 1, goiiot^jeg har endnu 
ikke kaldt ham^ læm ain su goSo- 
kættai; kald Folket sammen I goSo 
olbmuid Soakkai; kalde nogen, naget 
ved sit rette Navn, goSSot gudege, 
maidegen su riefles nåma mield; lade 
kalde, goSotet, hvorfor lod du mig 
kalde? manne muo goSotik? 2, kalde 
paa^ ravkkat, Husbonden kaldte paa 
sin Tjener, ised balvvalegjes ravkai; 
ravkkalet, Itan kaldte ptm mig for 
at tale ved mig, ravkkali muo sa- 
gaidi; 3, kalde op, bemevne, navd- 
det, kalde op et Barn efter sine 
Gudforældre, manas navddet ristvan- 
hemides namai mield; hvorledes kalder 
du dig selv? moft navdak jeSSad? 
4, valljit, kaldes til Prwst, pappaa 
valljijnwut, goScujuwut; 5, kalde 
noget i Tvivl, æppedet maidegen. 
Kaldes, goSotaddat 

Sv. koiSot. 

Kalden, s. 1, goSZom; 2, ravk- 
kam; ravkkalæbme; 3, navddem; 4, 
valljim. GoSotaddam. 

Kaldelsei s. go22om> naar Gud 



KaldeUe 



337 



Kanske 



gav en saadan Kaldehe ud of Ver ^ 
dent go Ibmel addaii daggar go2- 
Som mailmest 

Sv* i, koS2om;koS2otein; 2, vidno. 

Kaldsbrevy s. amatgirje, løse 
sit Raldsbrevy amatgirjes lodnot; 2, 
fidnogirje. 

Kaldsret, s. Talljiinloppe. 

Kalender, s* kalendar. 

Ralkj s. gærra, tømme Lidelsens 
Kfdkj jukkat gillamiiSias gæra. 

St. kalk. 

Kalk, 8. kalk, brænde Kalk, kalka 
boalddel. 

Sv. kalki. 

Kalkey v. kalkkit. 

Kal lun f 8. siskehiS. 

Kalvj 8. 1, dærmak; 2, miesse; 
3, galbbe, o: Koktdv. 

Sv. 1, kris; 2, mese. 

Kalve, v. guoddel. 

Sv. qaodet. 

Kalveskind, 8* Særmakat 

Sv. mesak. 

Kam, 8. 1, galg; galggam, den 
grovere og finere Side af en Kam, 
galggam vuorjeb ja davjab bællej 
2, Soggo; 3, hCTj*--S4fare alle over 
en Kam, buokaid ofl laluii»^, '^ft buor- 
ren adnet. 

Sv. 1, Sokkom^ 2, Sorro; 3, haije* 

Kammer, s. 1, viesso; 2, kammar. 

Sv. kammar. 

Kammerat, s. 1, gaoibme; 2, 
skjppar; 3, basse velj; 4, væikko. 
Sam er Kammerate skipparaS, vi to ere 
Kammerater, skipparaSak moi lædne. 
Faa Kammerat, skippot, ifjor fik jeg 
Kammerat^ dimag skippojim; søge 
at faa Kammerat, skippotallat, han 
søgte at faa mig til Kammerat^ skip- 
potaHai muo aldsis gaoibmen. Som er 
uden Kammerat^ 1, guoimetæbme; 
2, skippartæbme. Blive uden, berø- 

Piortk-Utftpuk Ordbøg. 



ves Kammerat, 1, guoimetuwut; 2, 
skippartuwul. Mangel paa Kamme- 
rater, 1, guoimetesvuot ; 2, skip- 
partesvuot, jeg har ingen Kammeraty 
skippartesvuotta mast læ. 

Sv. I9 qaeibme; 2, sidne, skjændes 
med Kammerateme, sidnikum pel- 
ketet 

Kamp, 8. 1, doarro, i Livets, 
Dødens Kamp, hægga, jabmem doa- 
rost; eJi Kamp imellem Lyset og 
Mørket, doarro Suovgas ja sævdiija- 
dasa gaskast; 2, fagge, væ»'e i Kamp, 
fagest læt) 3, hseibbo^ 4, dokke. 

Sv. 1, loro; 2, viSdo. 

Kampdag, s. doarrobæiwe. 

Kamppladsy 8. doarrosagje. 

Kamtinderj s. Sokkombanek. 

Kande, s. ganno. 

Sv. kanne. 

Kands, s. dille, se sin Kands, 
dille, vuogas dille oaidnet. 

Kanon, s. 1, hak; 2, kanon. 

Kanonere^ s. hakin, kanonin 
baiSet. 

Kanske, adv. udtrykkes ved Fer- 
ber: 1, daiddet, nu kom din Sønl 
kanske t de bardnad dal bodi! daidil 
kanske duhjælper mig, daidakvæk- 
ketet; kanske han allerede er gaat, 
daidi jo mannam^ kanske jeg kunde 
blive nogle Dage, daidaSim moadde 
bæive orrot; 2, galle vægjet, han 
kanske dør, galle vægja jabmet; 
kanske han kommer og kanske han 
ikke kommer, galle vægja boattet, 
galle i væje boattet; kanske nogle 
kunne sige saaledes, galle mnttomak 
vegjiSak huft cælkkel; 3, galle sattat, 
kanske, galle sataii* 

Sv. 1, marja, marje, marjel, kanske 
han er allerede død, marjel jao jabmi ; 
2, taita, taiii; 3, sat, kanske jeg ikke 
reiser, sat ib vuolge. 

22 



Kant 338 Kap 

Kanty adj. være kant og klar, botrai, irtkanteij golm borrai; 5, 

garves ja gærggad læt. skuittol; 6, iomii, Væggener kantet^ 

Rant 9 s. 1, gnoyllo^ (Egn/) f^iH' sæidne læ 6orrai ; 6orroId. 1, Ravdi3- 

den fra to Kanter, guoft guovlost yuot; 2, SikkiTOOt; 3, borraivaot^ 4, 

bieg; han gik ken til den Kant, skaittolvuot ; 5, Sorniivuot. 

hvor Byen ligger, vaji sid guvlhii; Sv. 1, Sækek; 2, Jorrok. 

2, gæc8e, (Ende,) Folk fra Nord- Kante ^ v. i, ravdadel, kante 
kanten^ nortegæSSe olbmuk^ hen ad Luen, gapper ravdadet; 2, vierggal, 
tU vor Kant, min gæSe guvUui ; naar jeg var ifierd med at kante din Pels, 
jeg en lang Tid har opholdt mig legjim vierggamendubæsk^ 3, died- 
ved Søkanten, go gukka aige læm not, han har ikke kantet Seilets 
orrom mæra gæSSai; vend Koppen Sømme, i læk diednom gargid; -4, 
paa en anden Kant, jorggal litte dillit; 5, diskardet, kante Banddter, 
nvibbe geci; idenKant,hvorjÉlteret gistagid diskardet; 6, luosskot, o: 
er, er en Dør, altar gæ65ai læ ufsa; kante med forvede Vldtraade, Ins- 

3, gådde, sæt dig paa Kanten af kaldet. 

Ildstedet, Sokkan aran gaddai; ryk Sv. 1, inargr|Ot; 2, Inoskot; 3, 

længere ud til Kanten^ rotte dola pardet^ 4, parmnstet. 

gaddeli 5 4, ravd, /r/cd ttArtf paa /fa»- Kantning, s. 1, dienostak; 2, 

ten af Baadenl ale vadnas ravddi luskuldak, luskustak. Gjerningen^ 1, 

duolnial 5, ramas, Kant om Øjet, ravdadæbme; 2, vierggam; 3, died- 

Salbmeramas; iTanl paa Ji!;>rftf/,gæd- nom; 4, dillim^ 5, diskardæbme; 6, 

me ramas ^ 6, ordda, Skovkanten, luosskom; luskaldæbme. 

hvor Fjeldet begynder og Skoven Kante j kantre, v. 1, gobmotel; 

opAør^r, vuovdordda, go duodar vald- 2, gobmanattet; 3, væikodel, en høi 

da ja vuovdde nokka; 7, ordde, Ge- Farm kantrer Baade7i^ alla ftirbme 

værkanten, bissoordde; 8, 2iekka, væikod vadnas ; 4, almotet, Aan /o/A 

Kanten a f en Øxe, afSo diekka; en paa Kanten og kantrede Aioden, 

Kant af Isbræen gaar did, jække- gaSai ravda ala ja ahnoti vadnas. 

Siek manna dokko; 9, hælbme, sætte Kantre, i, gobmanet, de kantrede 

Kant paa Teltdækket, loavd helmid Baade, dak gobmanægje vadnasak; 

dakkat; iO, dilek, Aor^ftJ^anfen, durka 2, væikkot*, 3, almot, Baaden kan- 

dilek; 11, skuitto, skuittol, o: en /Tnnf, trede, vanas almui; 4, albmasel. Som 

som gaar spids ud$ 12, viergge, let kantrer, 1, væikke; .2,fieradakis, 

{Bræm)^ 13, Kant paa Handskor, den Baad og den Slæde kantrer 

diskar; 14, dard, o: øverste Kant a f tet, dat vanas læ væikke ja dat geris 

en Bakke- 15, bardde. fieradakis. 1, Yæikkevnot; 2, flera- 

Sv. 1, ord; 2, radde; 3, margr|a*, dakisvuot. 

4, 2æk; 5, 6orro; 6, fra alle Kanter, Sv. kobmetet. Kobmanet; sevælte. 
færtet barest, pelest; 7, olpe; 8, Kantr en, Kanåting, s. 1, gob« 
pard. motæbme; 2, gobmanatlem; 3, væi~ 

Kantet, som har Kant, adj. 1, kodæbme; 4, almotæbme. 1, Ctob- 

guovlolaS, det er Mennesker fra vor manæbme^ 2, væikkom; 3, albmom; 

iifan^, (Egn,) dak min guovlolaS olb- albmasæbme. 

muk læk-, 2, ravdiJ; 3, aikki; 4, JTap, s. se Forbferg. 



Kap 



339 



Kaste 



/Tap 9 amkap, adv. 1, giho, jeg 
løber omkapy giLvo vie^m; gilvoi; 
gUvoIagai; 2, gibmo. 

Sv. kahSeu, kah2en viæket. 

Kåpe I, s. kapel. 

Kapellan^ s. kapellan. 

Kapitel, s. kapitlal. 

Kappe, v. I9 nallat, kappe Masten, 
Skibets stivle, skip nallat; kappe Hor- 
nene of' Renene, boccuid nallat; 2, 
garssat, kappe Tappene, far ai Træ- 
erne skulle blive des tykkere, girragid 
nallat, garssat, vai mokkadabbun §ad- 
dek maorak« 

Sv. naiet. 

Kappen, s. 1, nallam; 2, gars- 

Kappes, v. 1, gilwodet, de ta 
kappes hvem der er hurtigst, gilv- 
vodadda guabba læ barohabbo^ 2, 
gibmodet; gibmostet 

Sv. 1, kahaetj 2, rassohet; 3,pal- 
destet 

Kappen, s* 1, gilvvodæbme ; 2, 
gibmodæbme; gibmostæbme. 

Kappelyst, s. gilvodam miel. 

Kaps, adv. se kap. 

Karj 8. litte. 

Sv. 1, litte; 2, kare. 

Karde j v. dagjit, karde Vid, 
nloid dagjit 

Sv. tæjet, ulloit tæjet. 

Karden, s. dagjim. 

Karke, v. garrat, se binde. 

Karl, 8. olmai, han stod sig som 
enKarly aonbidi nuftgo obnai. Fære 
Karl fur sin Bai, diettet je5as bæ- 
lostet. 

Karlsvognen, s. davgak. 

Sv. 1, isarv; 2» juoks* 

Karm, s. se Kani$ Karmen am 
BøghuHetj livrkteto, Isrkisto. 

Sv, 1, Uækko, Karmen i en KjW' 
resi'^ 2, radde. 

Karmand, s. olmaiolmuS. 



Karrig, adj; i,nælgar; 2,gacce. 
BUve karrig, gaccot. Gjøre karrig^ 
gaccodet. 

Sv, l,kaces, kace; 2, saige,saiges 
oUna; 3, sairok$ 4, squoive; 5, neg, 
negga. Saigot Fære karrig, 1, 
saigastallet; 2, neggastallet. 

Karrigen, adv. 1, nælgar-, 2, 
gaccelakkai* Give karrigen, njivdnot 
Nælgarvuot; 2, gaccevuot 

Karsk , adj. diervas. Blive karska 
diervasmet. Gjøre karsk, diervas- 
mattet. Diervaset. Diervasvuot. 

Sv. varres. Yarrasmovet 

Kart, 8. Sv. Surok> nmorjeSurok. 

Karve, s. garven. 

Sv. 1, karven; 2, kummen. 

Karve, v. 1, cappat. Naget som 
er karvet, cavatak, cavaldak, cavaldas. 

Sv. capet. Karven, 8. cappam. 

Kast, s. 1, balkastak, iSienkasts 
Frastand, gædggebalkastak duokken; 
2, njuikkim, (Hap, Sprang). 

Kaste, v. 1, balkestet, han ka- 
stede dem begge hver iil sin Kantj 
balkesti sodnu guabba guvUui ; kaste 
Stene efter en, gedgid olbmu mann&i 
balkestet; 2, suppit, Rakken kaster 
Snaren naar den gaar af, dortte 
suoppe snoro go ravgga erit; det 
kaster sig paa de indre Dele naar 
jeg gaar uden Ska, de suoppe vaib- 
moi go gamagkættai vajam; kaste et 
Fiskegarn i Søen, fierme suppit 
merri; Fienden blev kastet ud a f 
Byen, cudek gavpngest erit suppi- 
juwujegje; suoppot, kaster Veden 
der ved Væggenl suoppot muoraid 
dasa sæine gurri I kaste Hø i Laven, 
suoppot suinid luowai; kaster Garnet 
Ul den anden Side, suoppot fierme 
nubbe bttUai; 3, bolttot, kaste Tøm- 
merstokkene ap af Våndet paa 
Strandbredden, Zacest erit hirsaid 
iraddai bolttot; vilutve kastet (Veden) 
22» 



Kaste 



340 



Kaste 



ud af den ene Baad^ a f tø Baade 
er der endnu ikke kastet ud, ofl 
▼adnas boltoimek, gaoft vanas aia 
boltokættai læ; boltastet, kast Tøjet 
op / boltast bajas galvoid I ktiste (pløUf) 
op Jorden^ ædnam bolttot; 4, bonk- 
kalet, Aro^le <tY Jorden, ædnami bonk- 
kaiet; 5, boggalet, jeg kaster dig til 
Jorden, boggalam da ædnami; 6, 
fieraldattet, Vinden kaster alt aver* 
ende, bieg buok fieraldalta; 7, mord- 
det, Stormen har nedkastet Birke* 
iræer, garra bieg læ sogid mord- 
dam ædnami; maordestet, under Kam- 
pen kastede Jeg ham til Jorden^ 
muordestim su ædnami hæibodedin; 
8, njæiddat, hvad kastede du nu ned? 
maid dal njeiddik vaolas?9, jalkastet; 
jalkkalet, kast din Byrde her! jalk- 
kast dasa noaddad; 10, gaSSkatet, 
ktiste til Jorden^ ædnami ga§§katet; 
gaSikalet, jeg kaster dig strax til 
Jorden^ gaSSkalam du ædnami; li, 
radaidattet, jeg kastede alle ned, 
jeg eflerlod ingen staaende^ buok 
de radaidattim, im guoddam ov- 
tåge cæggot; 12, sluvgget; sluvg- 
galet; 13, njuolastet, kaste igjennem 
Sneeuj muottag Sada njuolastet; 14, 
kaste Boldy ynovddet, kast nu, jeg 
skal slaa! vuovde dal, mon Saskam! 
15, kaste op og ned. By darllot; davl- 
lodet, kastBolden op og ned! davlo 
ballol 16, b, hæntodet; 17, (skuffe,') 
goaiwot, kaste Jord paa Lig^ mnol- 
daid, ædnam goaiwot rubmaS ala; 
kaste op Sneen, muottagid goaiwot 5 
18, goisstit, kaste Jord paa Lig, 
muolddag, muoidaid goisstit; 19» bi- 
gjat, kaste nogen i Fængsel, bigjat 
olbmu giddagassi^ kaste Tropper i 
Land^ soattevægaid gaddai bigjat; 
kaste sin Sorg paa Gud, morraSes 
Ibmel ala bigjat; kaste sig paa ei 
jÉrbeidey bargo ala jeias bigjat; 20, 



laoittet, kaste sig med AnsigteitUJor- 
den, luoittet jeSas ædnami muodoides 
ala ; kaste sig paa Knæ, luoittet jeSas 
Sibbi ala; kaste benker, akkar luoit- 
tet; kaste sig paa Sengen^ oaddem- 
sagjasis jeSas luoittet; maaUe kaste 
sig i den SUerkeres Arme, gievrab 
olbmu gieda vuollai ferttit jeSas bigjat, 
luoittet; luoittalet; 21, kaste bort, hæ- 
våtet, i Ttdemaader somi du skal 
ikke kaste dig bort til nogen^ ik galga 
je52ad hævatet gæsagen^ 22, kaste 
op, brække sig, vuofset; 23, kasie, 
om Kreaturs Føden, guoddet; 24. 
gaSatet, Qlade falde,') Benene kaste 
Hornene, bocimkgaSatekSoryid; 25, 
kaste op i en Bog, occat girjest, 
kaste et Ord op i en Ordbog^ sane 
occat sadnegirjest; 26, kaste en Grav, 
en Hule til, havde, rogge dævddet; 
27, kaste op en Grav, Hule, hayde, 
rogge goaiwot, rappot, roggat, 28, 
kaste Lod^ Straaler, Skylden paa en 
o. s. v., se under Lod, Straale^ Skyld 
o. s. v.; 29, kasie om sig med Skjåelds* 
ord og Beskyldninger^ bælketet ja 
soaibmat, bæMosanid ja soaimatusaid 
adnet, sardnot; kaste Foragi og Hod 
paa sin Nmsie^ guoimes bagjelgæS- 
2agoattet ja vai3oti2goattet; kasie ei 
BHk paa sit eget Indre, su jeSas 
▼aimo guoratallat, sogardet; 30, kasåe 
af sig, YttOito, avke addet, den Ham^ 
delj det Arbeide kastede ikke meget 
^f ^9 dat gavppe, dat barggo i ad» 
dam stuorra yuoito, avke. 

Kaste sig, v. 1, fallit, han ka- 
stede sig om min Hals, falli raao 
cævat birra; han kastede sig i mine 
Arme, son falli muo fatmai; han ka- 
stede sig i Baaden, paa Hesten, paa 
Fiendeme, vadnasi, heppuS ala, yaSSa* 
la^ai ala falli; Benen kastede sig til- 
side a f Vejen, hærgge falli doanras 
erit ratest; 2, fieradet, han lagde sig 



Kaste 



341 



Kikke 



r^fiijfnek, men loa og kastede sig^ 
han /uttfde ingen Ro, vællhani galle 
motto vællhot orodedin son fieradæ- 
men læi ja orromma33o i sust læm; 
3, lokkit, kaste sig tilside far Haan^ 
denj Bolden^ far ikke at træffeSy 
lokkit Sonna, balo audast, arnas god- 
dnt; Vinden kaster sig^ naar den 
ikke er mere saa haardj bieg lokki 
go i læk æmbo nnft garas; lokkedet, 
han kastede sig tilside^ men jeg traf 
alligevely lokkedi mutto likka mon 
dehrvim; 4, spjekkot, Eenen kaster 
sig til den ene Side, nubbe bællai 
80oppo9spjekkohærgge;spjekastetje^ 
kaster mig bag dig, naar jeg vil sk/ulc 
mig, da daokkai spjekastam jecSam 
go £iekkat aigom jeSSam; 5, spaik- 
kaset, den kaster sig tilside, spaik- 
kas doarras bællai; 6, jorrat, naar 
Vinden kaster sig, da lader as vende 
Seglet, go bieg jorra de borjas jor- 
getedno; 7, spallet, Kaslevind kaster 
fira aUe Kanter, jorrebieg spalla 
juokke gnovlost; 8, snoppot, Vinden 
kaster am til en anden Side, bieg 
snoppo nobbe bællai. Kastes, i, 
SttOppaset; 2, suoppaJuwut, far at 
Intet skal kastes bart, arnas mikkege 
snoppaduvvnt. Sam kaster sig, 1, 
spjekko, en Ren, Hest, sam kaster 
sig under Kjqrselen, spjekko hærgge, 
hævoS YQOJededin; 2, spjékkolas, am 
jDyr, ag am Baad, sam wuler SeiUn" 
gen kaster sig, spjekkolas spiri, vanas 
borjastedin; 3, jorre; 4, spallai. 

Sv« 1, iasket; 2, palkestet, kaste 
amkuld, pajaspattipalkestet; palkot; 
3, slavot; 4,sliret) 5, kaste amkuld, 
slagget; 6^ kaste o/», a,TUokset} 7,b, 
pajas Sollet; 8, kaste Øinene paa, 
a, kæSestet; 9, b, yiletet; 10, c, vil- 
Selet 

Kastekjæpj s. snoppatas, suop- 
patas olmii3, jeg vil ikke væra hans 



Kastekjæp, im aigo læt snoppatas- 
san sunji. 

Sv. 1, slanka, en Kjæp, et Træ- 
stykke at kaste med'^ 2, palok, en 
Kastekjæp at dræbe Fugler med; 
kaste en Fugl tU døde med en iCa- 
stekjæp, loddeb palokin palkestet. 

Kastespyd, s. suppimsaitte. 

Kasteveirj Kastevind, s.l,saop- 
pohiegj Kastevind er ikke langvarig^ 
snoppobieg i læk gokkalaS; 2, jorre- 
dalkke; -bieg; 3, spåile. 

Kat, s. 1, bussa; 2, gatto; bus- 
gatto. 

Sv. katlo. 

Kategisere^ v. gaSadet, gaSa- 
dallat; gaSSaldagaid dakkat. 

Kategisering, s. gaSadæbme; 
gaSadallam; gaSSaldagaid dakkam. 

Katekismus, s. katekismus. 

Kave, s. oafte. 

Sv. okte. 

Keise, v. se kaare. 

Keiser, s. kæisar. 

Sv. keisar. 

KeiserværdighedyS. 1, kæisar-* 
dille; 2, -oaivvevuot 

Keithaandet, adj. gurog. 

Sv. korrokætek. 

Kid, s. gaiccaSivg. 

Sv. 1, gaiea mese; 2, kjillek. 

Kige, v* (tabe Aandefanget,) 
saidnat. 

Kigen, s« saidnam. 

Sv. 1, addanuddat; 2, tappalet. 

Kighaste, s. sainatak, han var 
farlig syg i Kighaste, læi hæggatak- 
kan sainatagast 

Kikkey v. guovllat, han kikker 
efler am det er tæl, guovlla jogo 
lavgad; kikke i en Bag, giijai ag 
gilje guovllat; guovllalet, jeg kikker 
saa smaat i Bøger, guovllalattam 
girjid. 



Kikke 



343 



Kirkelig 



St* qnoul^; qaonlelel* 

Kikken^ 6. guovllam; guovlla- 
læbme; gaoYllalattem, 

Kilde, 8. 1) ai, aja, det aneer 
jeg fin* ni være Kilden til vør Ulyk' 
ke og Ul vør Lykke, dam mon min 
nævrre oaMamck, oasetesvuoUamek, 
ja min boorre oassamek, oas alaSvnot- 
tamek agjagan mon logam; vandhse 
Kilder^ ^cetes agjagak; 2, galddo* 

Sv. aja; SaceieK ajek. 

Kilden^ adj. Saggaklakis. yære 
kilden, Saggaldet; SaggalduTvat. 

Kildenhed, s. gaggaldakisvuol. 

Kildre, v. i, Saggaldattet; 6ag- 
galduttet*, 2, njalgidet; 3, likkot, det 
kildrede hans Stolthed, dat sn Sævl* 
laivntti njalgidi, njalgis læi; su 2ævl- 
laivnotta dasa galle likkoi. 

Sv. Sokkoldet^ kildre, (kild) mig 
ikke I eie moSokkoIdel Sokkoldattet. 

Kildr en, s. 1, Saggaldattem ^ Sag- 
galduttem j 2, njalgidæbme; 3, likkom. 

Kiley 8. i, lotte, en Kile til at 
kløve medj laddimlotte^ 2, hirratas; 
3, gaidda, i Klæder, SeUo.$,v., en 
Kile i et Seil^ borjas gaidda; Klæd- 
ningen er for trang, du faar sætte 
en Kile i, basske læ bivtes, gaida 
fertik dasa bigjat; 4, guottelus, Kile 
i Skindklæder. 

Sv. 1, 8otte, Sitta; 2, vuoive; 3, 
kaira. 

Kile, Y.inddrive, indsætte Kiler, 

1. lottit, Jeg inddriver en Kile i Ved- 
stykkemcj lottim muoraid; 2, hirra- 
Stattet^ 3, gaiddadet, indswtte en 
Kile i Seil, Klæder, borjas, biftasid 
gaiddadet; 4, kile paa^ 1, barggat; 

2, gacSat, kil paat kil:paal barga I 
bargal gaSal gaSal 

Sv* vaoivet 

Kilen, s. 1, lottim; 2, hirrastat- 
tem; 3, gaiddada&bme. 
Killing y s. 8ivg. 



Sv. cuk* 

Kilte, v. 1, væppat, førend jeg 
^gynder at arbeide, kilter jeg øp 
om migf auddal go barggagoadam de 
væppam jeSSam; 2, gæssat; gæjjOf* 
det 

Sv. margnestet, han kiUede op sin 
Klædning, kaptebs margi^esU. 

Kilten, s. 1, væppam; 2, gæjsmn; 
gæsjodæbme. 

Kime, 8^ o. s. r. se Spire o. s* v. 

Kind, 8. iy nieras; 2, muotto* 
b»Ue, Kinden er hovnet, nieras, 
muottobælie læ bottanam. 

Sv. njær. 

Kindben, s. aaloldafle. 

Sv. 1, olol; ololm; 2, njærabakko. 

Kind hest, 8. muodoi vuosstai 
doarskkalæbme. 

Kippe Sko paa sig, v* Sv. lopa<- 
tastet. 

Kirke, s. girkko. 

Sv. kirko, kyrko. 

Kirkeaar, s. girkkojakke. 

Kirkedaab, 8. rist. 

Kirkefader^ s. girkkoaiSe. 

Kirkefest^ s. girkkobasek. 

Kirkefolk, s. girkkovæk. 

Kirke forbedring , s. girkko- 
mæno bnorradns<i buorranæbme, div- 
vom. 

Kirke forretning, s.l, girkko- 
fidno; 2, -mædno. 

Kirkegaar.d, s. girkkogardde. 

Sv. 1, kyrkogarde; 2, kyrkonaita; 
3, akard. 

Kirkegang, 8. i, girUcomannam; 
2, soagnom, o: efier Barselseng. 

Sv. kyrkovajem. 

Kirkegjænger, s. 1, girkko- 
raenne; 2, -vasse. 

Kirkegods, s. 1, girkkoællo; 2, 
-omudak* 

Kirkelig, adj. 1, girkko, de itir- 
keUge Samfund, Førretningery girkko 



Kirkelig 



343 



Kjedsonked 



sænrek, fidnomaSak; 2, girkolag. 1, 
girkkoTUOt^ 2, g^koIaSvuot 

Riste j 8. iy bombba; 2, arkko, 
rundiom med Jeifi besiaat Kiste 
er arkko, buokbirra ravddijawiiiii 
bombba læ arkko; 3, g^Ma, som er 
gfart af bøfede Trmer, gissa, mi 
sojatnwum maorain lædakkajnvYum; 
4, Kiste til Lax i Ehe, mærdde, 
mierdde læ jogast 

Sv. 1, kisto ; 2, FiskekistCy a, merde ; 
3, b, marso. 

Kiv, 8. I, bælkko, yppe Kiv, 
bælko algetet, dakkat; ligge i Kiv eg 
&rid med negen^ bælkost ja doarost 
ariiei oibmuin; 2, væidne; 3, nagga- 
lallam. 

Sv. ij pe^o, leve i Kiv, pælkon 
▼iesot; 2, ritO) 3, stinke. 

Kiva g ti g, adj. i, bælkålaS; 2, 
væidnai; væinoIa3. 

Kivagtigen,ndy. 1, bælkala^Jat; 

2, væinolagjal. 
Kivagtighed, s. 1, bælkkovaot; 

bælkalaSvnot; 2, vætdnaivnot; væino- 
laSvuot. 

Kives, v. l,bælkket^ 2,TiddaIet; 

3, naggataliat Beggnde 4U kive, 
bælkkat 

St. i, pælket; 2, callet, han kives 
uophørligen, calla aktab takka; 8, 
anarret; snarrotet* 

Kiv en, s. 1, bælkkem; 2, ridda- 
tobme; 3, naggatallam. 

Kjake, s. se Kjwve. 

Kjed, adj. 1, akked, kjed af Livet, 
ællemest akked; 2, dolkas, gjøre en 
kjed af naget, gndege doHcasen dak- 
kat mastegen* 

9t. kaokas. 

Kjede, s. 1, akkedYUot; 2, dol- 
kasvuot. 

Sv. 1, suttem; 2, vaSlatem; 3, 
ranra. 

Kjede, v. i, dolkkadeti 2, dielta- 



del. Kjedes, kjede sig^ blive kjed a f 

1, akaduSSat, du kjeder dig, den 
Stttnd du er has os, akaduSSak dam 
gaska go min lut læk; 2, laittat, lai- 
tastuwat; 3, dolkkat, blive fjed af 
at fordre^ sidde^ gaibedæmest, 8ok- 
kamest dolkkat, laitastuwat; 4, diellal. 

Sv. sntlelet 1, Suttet, jeg kjedes 
ved at leve, ved Spise, svtab viesot, 
piiebmoist; 2, avlat; 3, vaSSatet 

Kjeden, s. i, dolkkadæbme^ 2, 
dielladæbme. 1, AadiiiSam; 2, lail- 
lam; lailastabme; 3, dolkkam; 4, 
diellam. 

Kje del, s. 1, gævdne, Jemkjedel, 
raovddegttvdne; 2, gædme; 3, en 
gammel Kjedel, roappe, gædneroap- 
pe ; 4, Kjedel af Messing, ^alio. 

Sv, i, kebne; airakebne; 2, feres; 
3, «/* Messing, skala. 

Kjedelig, kjedsommelig^ adj. 1, 
akked, det sgnes dig kanske kjede- 
Ugt hos Lttppeme? daidda dmrji aked 
orro Sami ItA? da sgnes mig Sti^ed 
bliver kjedelig, de Sadda akked mno 
mielast jaskvuotta; ak kjedsommelige 
Menneske, ak I vol akkedes olmnS, 
vol! han fører et Igedsammeligi Idv, 
•kkedes æDem son ælla; 2, laites, «fef 
sgnes mig kjedeUgt, laites munji orre* 
j^nse for^ fmde kjedeUg^ 1, akked- 
9av8et; 2, gavkaSavSet; jeg finder 
dette Sted kjedsommeligt, gavkaSav- 
8am dam baike. 

Sv. kaukas, det er et kjedsommeligt 
Landy kaukas ednam le 'tat; det er 
mig kjedsommeligt at leve ene, kau- 
kas le munji aktok viesot; 2, vuor- 
rades, vuorrades abnaS. 

Kje de I i gen, kjedsommeUgen, 
adv. 1, akkedet; 2. laittaset. 

Kjedsomhedj s. 1, akkedvuot; 

2, laitesvuot, føle KjedsonJied, ak- 
kedvuoda, laitesvuoda dovddat; Ar* 
beide fordriver ^dsomhtdem, barg- 



Kjedsomhed 



344 



Kjendelighed 



go læ akkedvuoda, laitesvuoda aje- 
tøgje. 

KJ eld ^ s. carian. 

Kjende, s. 1, mærkka; 2^ ai toge 
Ilende paa en, olbma dovddat. 

St. 1, avila; 2, mærk; drage Kjen» 
de paa, tobdahakSet. 

Kjende^ v. 1, dovddat, han kjen- 
der mig paa Stemmen, son dovdda 
muo jenast; jeg kjendie ai Renen 
begyndte ai gaa træi^ dovddim åtte 
hærgge vaibbagodi5 det er endnu 
raat, Bladsmagen k/endes, njaosskes 
ain læ, varra dovdda; begynde at 
kfende, dovddat, Jeg betragtede nbje 
og beggndie at kjende ham, gæSa- 
diSgottim de dovddajiin ; kjende Hvidt 
fra Sort, vielggad vielggaden ja 2ap- 
pad Sappaden dovddat; ærotusa dovd- 
dat vielggad ja Sappad gaskast; man 
kan kjende noget uden at forståa 
det, olmoS matta dovddat maidegen 
dam arvedkættai; der kjendes ingen 
Nød paa ham, sust i dovdu mikkege 
hedid ; han troede ikke at kjende sig 
i Mørket, i lokkam dovddat jeiSas 
sævdnjadenj kjende sig forpligiet til 
noget, dovddat jeSas gædnegassan 
masagen^ han vilde ikke kjendes ved 
sine fattige SUegtninge, i son dovd- 
dat aiggom su vaivaS fulkides; dov- 
dadet, du begynder at kjende mig, 
don dovdadiSgoadak mno. Lade kjen- 
de, dovdatet, hvordan lader Gud sig 
kjende? maggaren dovdata Ibmel je- 
gas? 2, kfende sig, kjendes ved, dov- 
dastallat, nu kjendes jeg ved Bogen, 
dal dovdastallam girje; 3, diettet, kjen^ 
der du ham, til ham? diedakgo SU? 
han kjender vor Nød, son dietta min 
hæde ; han begynder at kjende Fjeld' 
folkets Sprog, bagjeolbmu giela didiS- 
goatta; kjende en af Vdseende og 
kfende til en af Navn, hame mield 
olbmu dovddat ja nåma mield olbmu 



diettet} Historien lærer os ai kfende 
mange Begivenheder, sagak oapatek 
min diettet ædnag dappatusaid; her 
kjender man kun lidt Ul Is og 
Sne og Kulde, dast olmuS i diede 
jeqa, ige muottag ige Soaskem; lade 
kfende, diedetet; 4, gulla), se føle; 
5, kfende efter, {føle,) guldalad- 
dat, med Aarene kjendie og kjendie 
han efter og kjendie da Sandhankeny 
airoin guldaladdai guldaladdai de gu- 
lai saddoid; 6, dubmit, (dømme,) 
kjendes for Rei, dubmijuwut vuoig- 
gaden; 7, det er mange Aar siden 
vi lærte at kjende hverandre, gal- 
lad jage læk dam rajast go mi Sad- 
daimek oappasak, dovdosak. Som let 
kjender, kjender igjen, dovddel, alte 
have ikke Uge let for ai kjende, 
æi læk buokak ofUaga3 dovddel. 
Dovddelvuot. 

Sv. 1, tobdet, ib so tobda; jeg 
kjender Værk, svarkeb tobdab; be- 
gynde at kjende, ai kjende igjen, 
tobdahet; tobditet; kjende igjen, tob- 
dahakSet; jeg synes jeg kjender ham 
igjen, tobdahakSab so; kjende paa, 
tobdatallet, kjende paa medHaanden, 
kætin tobdatallet; 2, tetet; 3, kjende 
ved Fblelse, kullet, jeg kjender det 
er koldt idag, kullab jutte Soskes le 
udne; jeg kjender med Haanden, 
kætin kullab. Kjendes, tobdot, kuUot. 
Tobdel, han kjender let igjen Alting, 
harbmat tobdel le sodn færta atai; 
kjender Vejen igjen, tobdel kæinoL 
Tobdelesvuot. 

Kjendelig, adj. 1, dovddamest 
læt; dovdatatte; dovdatægje; 2, smiet- 
taskas, en kjendelig Ren, smiettas- 
kas boaco^ 3, diettevas. 

Sv. 1, teteles; te tos; 2, pikos. 

Kjendelig, adv. dovddamlakkai. 

Kjendelighed, s. i,dovdatattam«- 
vuot; dovddamvuot;2,smiettaskasvaot 



Kjendemåirlce 



345 



Kj«le 



Kjendemwrke^ 9. 1, dovddam-, 
2, ærro-, 3» ærotammærkka. 

St. 1, viUa; aistta: 2, mærk; 3, 
erades, paa denne Ren ermitKjen" 
(hnuerke, tane pocosne le mo erades. 

R] en de n^ s. 1, dovddam; doT- 
dadæbme; 2, diettem; 3, dovdastal- 
lam; 4, gullam; guldadæbme. 

Kjender, s, 1, arvedægje, en 
Kjender af Malerier, govaid arve- 
dægje; 2, dovdde; 3, diette; 4, fitti- 
jægje- 

Sv. 1, tajeteje; 3, teteje. 

Kjendelsey s. 1, duobmo; 2, 
arwalas, afsige en Kjendelse^ duomo, 
arwalusa cælkket; 3, balkka, <grtW en 
en Rjendelse for havte Umage, 
balka addet gæsagen vaivestes; 4, 
give en Rjendelse til Fattige, addal- 
daga, maidegen vaivasidi addet. 

Rjendetegn^ s. 1, dovddam- 
mærkka; 2, dovdastus; 3, Sajatus. 

Rjending, s. i, dovddo; 2,dietto; 
2, (Sekjendt,) a, oapes; 3, b, dovdos. 

Sv. oppes. 

RJendsel, s. l,dovddo; 2, dietto. 
Drage Rjendsel paa^ dovdastallat, 
drage Rjendsel paa en, olbmu dov- 
dastallat. 

Sv. tobdabakSet. 

Rjendsgjerning, s. 1, dietto-, 
dittajavvum-, 2, dovdos dakko. 

Rjendskab, s. 1, diette, have 
Rjendskab til en Sag, Person- diedo 
adnet aSSai, olbmni ; a§Se, olbmu diet- 
tet; a§3e, olbma birra diettet 

Rjendssag, s* 1, dittajawum 
aSSe; 2, dovdos aiSe. 

Rjendt, adj. i, dovdos, jeg er 
kjendl med Aam, dovdos læm sanji; 
2, oapes, kjendt i et Hus, i en Egn^ 
oapes dalloi, gnvUai; oapaS, medAom 
ere vi kjendte, dain moi lædne oap- 
paSak. BUve kjendt^ oappasmet; 



oappaSnwat; oappaSnddat. Gjøre 
kjendi, oappasmattet; oappa3iittet. 

Sv. 1, tobdos, en kjendt Fei, Mand, 
tobdos kæino, almaS; 2, oppes. 1, 
Tobdasmovet; 2, oppasmovet, fira den 
Gang jeg blev bdsjendt med ham, 
tatte palest ko oppasmovib suin; op- 
panet 

Rjere sig om, v. fuollat; fuol 
adnet, kjere sig am noget, fooHal, 
fuol adnet mastegen. 

Sv. huolet. 

Rje r te 1^8. rafsa. Sam har Rjer* 
tel, rafsai. 

Sv, rausa. 

Rjortel, s. 1, gafte; 2,afSkmd^ 
muodda; 3, af uklippede Faareskind^ 
dork; dens nedre É>el, oliej Over^ 
delen af en Rjortel^ bodhe; 5, en 
Fruentimmerkfortdy a, vuolppo; 6, 
b, barwe. 

Sv* 1. kopte; kopto; 2, sark; 3, 
Fruentimmerkjortel^ a, vuolpo; 4, b, 
vuollole. 

Rjartelflig, s« gaftehclbme. 

Rjæde^ s. 1, lakke; 2, Robber- 
kjæde, væikkebadde^ 3, raiddo, en 
Rjæde af Medgang^ vuosstaigøwad 
dego raiddo roaijiialagai mar|i)alagai. 

Sv. 1, rigge; 2, vidja. 

Rjwde, v. oftiSadnal. 

Rjæft, s. vælsse, åen^ som har 
en vid Mund har Rjæft^ g®st gallje 
læ njalbme te vælsse» 

Sv. i, hamse; 2, salve. 

Rjæftes, v. se kjævle. 

Rjæky adj. jallo, gaa Faren kjmk 
hnøde^ jallon varrai mannat. Jallok 
Jallovuot. 

Sv. jalo. 

Rjæle, v. i, buorranaddat; 2, 
roaccat, kjæle med smaa Bøm^ buor- 
ranaddat, roaccat ucca manaSiguim. 

Sv. 1, hæket, hæketallet; 2, ila 
jelletet. 



Kjælei 



346 



Kjærlig 



Kjæl en 9 adj. 1, baorranaddam; 
2y roaccam. 

Kjælen^ adj. 1. njuoras; njao- 
rak, en som er kjælen^ som uUei 
taaler, oarr|es; oarnjalaS*) 3, galmiS; 
4, golig; 5, njæfSas. Blivey være 
kjælen, 1, oarnjot; 2, bUve kjælen^ 
oarnjeluwut. Gjøre kjælen^ 1, oar- 
njodet; 2, oarnjetuUet. 

Sv. veies, Qsvag). JBUve kjælen^ 
svag, yeSot 

Kjælent, adv. 1, njuoraset; 2, 
oarnjala^at. 1, Njuorasvuol^ 2, oar- 
qesvuot; oarnjalaSvuot; 3, galmiivaot^ 
4, goliSvuot; 5, njæfSasvuol. 

Kjælke, s« en liden Kjælke^ 
vettur. Sv. 1, 5ælk; 2, trako. 

Kjæmme, v. 1, dokkot; 2, galggat 

Sv. Sokkot. 

Kjæmmen, s. 1, Sokkom; 2, 
galgrgam. 

Kjæmpey 8. 1, soatte-, 2, doar- 
rogievr. 

Sv. 1, torokæura; 2, paoike. 

Kjæmpe, v. 1, hæibbot; 2, doar- 
rot, kjæmpe for sit Fødeland, Sad- 
doædnames andast doarrot^ 3, fagga- 
dallat; 4, barggat, kjæmpe imod La* 
ster og Fordømme, saddoid doarrot 
ja boassto auddaldnomoi vuosstai barg- 
gat; 5^ dnkkedet. 

Sv. 1, oibot; hoibot; 2, torot; 3, 
viSZot; 4, faggatet; 5, kilpot. 

Kjæmpen, s. i, hæibbom; 2, 
doarrom; 3, faggadallam; 4, barggam. 

Kjæmper, s. 1, hæibbo; 2, doar- 
ro; 3, soatteolmai; 4, faggadalle. 

Kjæp, s. 1, soabbe; 2, balok; 3, 
til at spile Renhuder med, giesk, 
hvorfor sætier du Kjæppene saa 
skjævt? manne naft vidnjot bijak gie- 
skaid^ 4, til at spile Odderskind 
med, a, bnognamnorak; 5, b, ladde- 
mnorak; 6, Kjæppen i Fotrebet, 
jukko ; 7, under Halsen paa en Hund, 



a, guovlas, binde Kjteppen paa Hun 
deuj guovlasi gidda Sadnat bædnag, 
Kjæppebaandet, gaovlasbadde; 8, b, 
6ælkko; binde Kjæppen om Halsen 
p€ia Bwiden^ Sulkkit bædnag; 9 
bakkar, Kjæp og Fidie, hvormed en 
Slæde bindes sammen ; stikke Kjæp^ 
pen i Vidien og sno, bakkarastet; 
10, skarbba, Kjæp til at prygle Re- 
nen med. 

Sv. 1, sobbe; 2, klakka; 3, hærre, 
Kjæp til at kjøre med'^ med Kjæp 
hindre Slædens altfor hurtige Fart 
ned ad en Bakke, hærretet ; 4, sknolka; 
5, vaSos, at hættge Fisk paa; hænge 
op Fisk paa Kjæppe for at tørres, 
vaSostet qnelit* 

Kjær, adj. 1, rakis, jeg bringer 
dig kjære Hilsener, dagam dunji 
rakis diervuodaid; et kjært Barn, 
rakis manna; 2, havsske, det er mig 
kjært at du kommer, at se dig, 
havsske læ munji go boadak, dn oaid- 
nei; 3^ kjær efier, vsAbmel/kjan' efter 
at høre Efterretninger^ efter at 
vaitrfre^vaibmel sagaidi,jottet. Kjære, 
8. 1, ravkke, jeg ved det ikke. Kjære, 
im diede, ravkke ; 2, vuonnaS, vuon- 
na3am. Have kjær, 1, rakistei, han 
begyndte at faa Bøgérne kjære, 
rakistiSgodi girjid; 2, æccet. 

Sv. 1, rakkas; 2, eceles; 3, keres. 
Have kjær, kartet. Faa en kjær, 
kerot, jeg faar dig kjær, kerom tnnji. 

Kjæremaalj s. se KlagemaaL 

Kjærest, s. (en 5toife,) 1, geris; 
2, en liden Kjæresty a, bnlkur; 3, 

b, vettur. 

Sv. kerres; kerei. 

Kjærestens. ijirgge^iBrudgomy^ 
2, moarsse, (Brud). 

Kjærkommen, adj. 1, rakis, 
kjærkomne Fenner, Tidender, rakis 
Qsstebak, sagak» 

Kjærlig^ adj. 1, rakis; raUsIaS, 



Kjærlig 



347 



Kjøber 



en åaa kjærUgAdfærdyå^g^Tt^kxSy 
rakisIaS mædno; 2, njaoras, njuoras 
lundiilaS, et kjærligt Hjerte- njaoras, 
njuoras londuIaS vaibmo; 3, armogas. 

Sv. kerok. 

Kjærlighedy s. 1, rakisYUOtta, 
Kjærligheden er af Gudy rakisvuotta 
Ibmel lat læ boattam; file Kjærlig- 
hed til Gud, Fædrelandet og Næsten, 
rakisYUotfa Ibmeli, Saddoædnamassis 
ja gaoitmiasus adnet, dovddat*, 2, ra- 
kistaddam, det er et Kjærligheds 
Vdtrgk: min kjære Broder, rdiusULd" 
dam sadne læ: basse TeljaSam; der 
finder en Kjærligheds Forstaaelse 
Sted imellem dem, rakisvaoda gaska- 
Tuotta læ sodna gaskast^ 2, irga- 
Staddam, en Kjærligheds Erklæring, 
irgastaddam sadne« 

St. keresYUOt. 

Kjærling, s. se Kjærring. 

Kjærn, s. laddo. 

Sv. 1, laddo, sladdo; 2, kieve; 3, 
SaccelebbeS; 4, plueve. Ftdd af 
Kjærn, plaevek. 

Kjær ne y s. girdne» 

Kjærn e, v* huiddot 

Kjærning, s. hoiddom. 

Kjær ne, s. ada. 

Sv. i, sisnjoS; 2, vaimos; 3, sajo. 

Kjærnefuld, adj. fabmolal, en 
tqærnefuld Taky fabmo-, fabmola3 
sardne* 

Kjærnemelk, 8. 1, mestaSacce} 
2, vuogjom. 

Kjærring, 8. 1, galggo; 2, akka. 

Sv. l)kalgo; 2, akkakuS; 3,killek. 

Kjærringagtigy adj* 1, galggo- 
lagaS; 2, akkalagaS. 

Sv. I9 akkakuslaka9; 2, -lakasaS* 

Kjærtegn, s. 1, buorranaddam; 
2, njavkadæbme; 3, lakkom. 

Sv* i, lakotaUet; 2, takotallel* 

Kjærtegne, v. 1, buorranaddat; 
2, njavkadet; 3, lakkodet. 



Kjærtegnen, s. 1, buorranaddam; 
2j njavkadæbme; 3, lakkodæbme. 

Kjæve, s. oaloL 

Sv. olol. 

Kjæveben, s. oaloldafte. 

Kjævle, kjævles, v. væidnol, 
væinotaddat, Bomene kjævles ind- 
byrdes, raanak væinotaddek gaskan- 
æsek. 

Sv. 1, snarrotet; 2, cilkeset^ 3, 
ciUot 

Kjævlen, s. væidnom. 

Kjævlerier, s. væinotaddamak* 

Kjøby s. i, oasstem, Kjøb og Salg, 
oasstemja vuovddem; 2^ gavppe, Itet» 
tilkjøbsy gavppeboccuk; slutte et 
Kjøby gavpe dakkat; 3, give Kjøb, 
slaa afy halbedet; sælge, overlade for 
godt Kjøb, halbbai, halbben vuovddet, 
bigjat Faa noget oven i Kjøbet, 
oajgot maidegen bagjalassan, lassen. 

Sv. 1, osestem; 2, ostem; 3, arvvo, 
godt Kjøb, albes arvo, faa for godt 
Kjøb, albet ostet 

Kjobe, v* oasstet^ det er ikke til 
at kjøbe^ i læk oasstemest; dersom 
jeg havde havt Renmose skulde du 
faa uden at kjøbe^ go must jakkalak 
lifSi, de galle oastekættai o^uSik; 
jeg har kjøbt op alle mine Penge, 
oasstam læm buok tudai audast, mak 
must legje. Begjære at kjøbe, oas- 
stalet, da han begyndte at begjære 
at faa Stuen tilkjøbs overlod jfe^r ham 
den, go oasstaliSgodi must stuovo de 
bigjim; gjentagende begjærte han at 
kjøbe, du den anden ugjeme sam* 
tgkkedey oasstaladdai go nubbe illa 
miedeti. Sv. ostet. Ostelet. 

Kjøben, a. oasstem. 

Kjøber, s. oasste, vil du kjøbe 
Bøger? lækgo girjid oasste? er du 
den, som vilde, begjærede at kjøbe 
Jorden? lækgo don dat ædnam oas- 
stalægje? 



Kjøbelyst 



348 



Kjøkken 



KJøbelffsty $. oasstalæbme. 

Kjøbelysten, adj. 1, oasstalægje; 
2, gavppai oasst^L 

Sv. ostanje* 

ICjøbmand, s* 1, gavppeolmai; 
2f buolwar. 

Sv. i, osesteje; 3, osesolma. 

Kjøbmandsaand, s. gavppe- 
jierbme. 

Kjøbmmndskab, s. 1, gavppe; 

2, gavpaSæbme. Drive Kjøbnumd* 
ékab, 1, gavpa9et} 2, gavpe joralet 

JKjøbmandsvare, 6. gavppe- 
galvYO. 

Kjøbslaa, v, 1, gavpaSet; 2^ 
gavpe dakkat Sv. osestet. 

Kjøbstad, KJøbåtedy a. gavpag. 

Kjød, 8* i, oajje, Kjødeibeafw^ 
rer mod Aanden og Aanden imod 
S^ødeiy oa^e anestuvva vuoir|a vuos- 
stai ja vuoii|oa3evuosstai; Dødkjød^ 
guocaoaj^e; 2, bierggo, Cspiseligii) 
et Hus fUldi afKjødy bierggoviesso; 

3, tykty skjært Kjød^ dække, dskke- 
bierggo; 4, Rygkjød paa Renen, 
gadosoa^e; 5, fedt i^'M i Renens 
Bryst- valkka; 6, Kjød ved Ribbenene, 
a, muSme) T^byUrkka; S^ Kjød under 
et Dyrs Hals, ololus, ololas ; 9, under 
Bugen, njarSSa, mielganjarSSa; 10, 
paa Sideme af Brystet, gurtte; 11, 
de to Kjødklmnper paa begge Sider 
af Halsen, gjelok^ i2j Fiskens Kjød, 
a, suop, cuop; 13, b, paa begge Si- 
deme, agel; dei bløde Kjød om Fi- 
skeøjet, sUed, lied« 

Sv. 1, oSJe; Dødkfød, jabmaoj^e; 
2, piærgo, movert I^'ød, jabmapiærgo ^ 
piærgostak; siakkapiærgo; i^ paa Fisk, 
cuop, quelecuop. 

Kjødbod, s. bierggoaitte. 

Kjødelig, adj. 1, oaJalaS; 2, oaje 
mield, Igødelige Lyster og Begjærin- 
ger, oaJalaS himok ja anestamek, hi- 
mok ja anestumek oa|e mield; 3, 



kjødelige Søskenåe, 1, veydievaSak; 

2, ofl aSe ja ædne manak.. 

Sv. 1, ogJelaS; 2, kjødelige Sø- 
skende, akta aSen ja ædnen manah; 

3, kjødelig Broder, ome vælja; 4, 
kjødelig Søskendebam, varralave. 

Kjodeligen, adv. 1, oaJalaJSat; 
2, oage mield. 

Kjødelighed, s. 1, oa^vaot; 
2, oa^laSvuot 

Kjød f arve, s, oa^Jeivdne. 

Kjødfarvet, adj. oagJeivnasaS. 

Kjødfuld, adj. 1, oajjai; 2, dek* 
kai, et kjø^uldi Menneske, dekas 
olmuS. Blive kjødfuld, faa Kjød paa 
^9 i 9 oa^aiduvvat; 2, dækkot. €^øre 
kjødfuld, 1, oa^aiduUet; 2, dskkodet 

Sv« 1, tankok; 2, denkeves, den- 
keves ahnaS; 3, o^eteuvakesne; 4, 
cuopai, en kjødfuld Fisk, euopajes 
quele. O^aitovet. 

Kjødgryde, s. blerggomiUo. 

Kjødmad, s. 1, bierggo; 2, 
-borramuS. 

Kjødmeise, s. gaccip. 

Kjodpolse, s. bierggomarffe. 

Kjødsiden paa Huder, s. asse- 
bælle. 

Kjødslyst, s. oa^ehibmo. 

Kjødspise^ s. 1, bierggof 2, 
bierggoborramuS. 

Kjødstykke, s. 1, biergobitta; 
2, -gappalak. 

Sv. stak. 

Kjodsuppe, s. 1, bierggoliebma; 
2, -malle. 

Kjødmdende, adj. biergoborre, 
kjødædende Dyr, biergoborre spink. 

Kjodøxe, s. meria. 

Kjøgemester, s. hæjai audaat- 
SuoJJo. 

Kjøkken, s. borramuiSaid, malla- 
sid rakadamviesso. 

Sv. 1, maleskote*) 2, piæbmokar- 
vemkote. 



Kjøl 



349 



Klage 



KjøU s. iy paa Bandy vadnas- 
Soaygje; de to nærmest Kjølen Ug^ 
gende JBard, Soaygjefielok; 2, paa 
Slæder, Pulkene. s.v.y mielgas; den 
apadbøjede Del a f sammen Sibmamuor ; 
den bågeste Del af Kjølen^ som gaar 
uden for Pulken^ baidne ; Spildrene 
langs med K/ølen, soalgek. 

Sv» 1, yuodo; 2, mielg^s. 

Kjøle, v. 1, jaldostel; jaldodel, 
Vinden kjøler Luften, formindsker 
ymrmenj bieg jaldod aimo, gæpped 
bakka; 2, jiellat, den kolde Vind 
kjøler igj'ennem, Soasskembieg jiella 
f^a; 3, ioaskodet, det kjøler Blodet^ 
Vreden, Kjærligheden, dat Soaskod 
varaid, moare, rakisvuoda; en kjølende 
Drik, Soaskodægje jukkamud ; 4, soa- 
Saidet, soaSSat; 5, goalSotet. 

Sv. Soskotet; 2, korsotet 

Kjoleny Kjéling, s. 1, jaldodæbme; 
2, jiellam; 3, Soaskodæbme; 4, soa5- 
Sam, soaSaidæbme; 5, goalSotøbme* 

Kjølig y adj. 1, jaldos, et kjøUgt 
Veir, jaldoa dalkke ; en kjølig Som^ 
mer, jaldos gtdsse^ det er kjøligere 
nmmr der kommer en Sky for Solen, 
jaldosabbo læ go balva boatta bæivai 
onddi; 2, goalSoi^ 3, Zoaskeslagan; 
4, Soasos. En kjølig Vind, idldåo. Et 
kjøligt Stedj jolladas. JÉnse for kjø- 
lig, jaldo3et. 

Sy* 1, 2oskesIaka3; 2, kaUes; 3, 
kaloa* 

Kjølt gen, adv* 1, Jaldoøet*, 2, 
Soaakeslakkai. 

Kjølighed, Kjøling, a. IJalddo, 
jaldoavQOt; 2, goal93o$ goalSSoivuot» 
især den Kjølighed, som finder Sted 
efier Solens Nedgang, 

Kjølne, v. 1, Soasskot, stmd 
t^ærlighed og Nidkjærhed kjølner 
aldrig^ duot rakisvaotta ja angervuotta 
i goaaaegen Soasko; Soakidet; 2, 
goalSot. 



Sv« kalot 

Kjølnen^ ^øhung, 8. 1, 6oas- 
skoin; 2oskidæbme; 2, goaUSom. 

Kjølvand, s. 1, luofe; 2, goadnel. 

Kjøn^ 6. i^hællejMandogKvin^' 
dekjønnet, olbma ja nissonbælle; 2, 
sokka^ 3, nalle, det hele menneske- 
lige Kjøn, obba olmuSlaS sokka, nalle; 
4, lyse en i Kuld og Kjøn, mannanes 
miittoiii galatet 

Sv. 1, naie; 2, slaja. 

Kjøn, adj. se smuk. 

Kjøre- v. 1, vuogjel^ imorgen 
tidlig kjører jeg, itten iddedest vuo- 
jam; begive sig til at kjøre, vuogjat, 
vnogjelet; lave sig til at kjøre, vnO'' 
gjastaddat; kjøre efier for at ind- 
henie, vaogjaldattet; 2, gtiorgastet, o: 
kjøre i tilfrosne Spor, 1, gæsetet, 
jeg leiede en Ren og kjørte ham hid, 
balkatim hærge ja gæsetim su dek; 
2, vuojetet, (drive^) han kjørte (jog) 
os ud^ son vnojeti min olgus. 

Sv. vuojet, vuojelet. 1, kesetet; 
2, vuojetet; 3, okotet, kjøre paa 
Renen, hærkeb okotet. Kjøres^ 
kesot; kesatallet. 

Kjøren, s. vaogjem. 1, gæse^ 
tæbme; 2, vuojetæbme, 

Kjørery s. vuogje. Gæse^ 
tægje. 

Kjøreredskab, s. vuogjemrai- 
dok. 

Sv. vuojemreido* 

Kjøreren, s. hærgge. 

Kjørvel, s. litte. 

Sv. 1, litte; 2, kare. 

Klaf, s. 1, diMo; 2, spekke. 

Klaffe, Y. se bagtale. 

Klage, s. 1, vaida, at skrive og 
sende Klager til Fogden, sonddai 
vaiddagid Sallet ja Suogjat; 2, vald- 
delos; 3, vaiddemui, føre Klager 
intodnogen, vaiddemiiSJaid adnet olb- 
mu ala, vnosstai. 



KUgc 



3&0 



Klar 



Sy. 1, kaitelvas; 2, laoim. 

Klage- y. 1, vaiddet, klage Gud 
sin Nødj vaiddet Ibmeli vadoides; 
han klager ikke over nogen Nød, 
i sonvaide maidegenhedid; num kan 
ikke klage nogeisteds, i gosa læk 
vaiddemest ; naar du ikke finder naget 
at klage over mig i den senere^ sidste 
Tidj go ik gavna maidegen vaid- 
demnSSaid muo ala dai guttali; 2, vaid- 
delet; 3, biekkot, han klagede over 
Sting, YUOYsatagaid biegoi; da han 
begyndte al tale klagede han over 
sin Fod, go sardnogodi de biekko- 
godi juolgestes; 4, ruowodet, han 
er ikke saa fattig som han klager 
til, i læk nuft vaivaS go ruowod; 
5, (anklage') gaoddelet. Som aliid 
klager, biekkolas. Biekkolasvuot. 

Sv. ly kuitet; 2, luojot; 3, luoimet; 
4, luokot; 5, hakketet^ 6, quedet. 
ly K!iiteles;kuitetakes; 2, laojotakes^ 
3, luoimetakes. 

Klagen, s. 1, vaiddem; 2, vaid- 
delæbme; 3, biekkom; 4, ruowodæb- 
me; 5, gaoddem; gaoddelæbme* 

Klage lyd, s. 1, biekkom-, 2, 
laoibmom jedn. 

Sv* luojomkiæL 

Klagemaal, s. se[JClage^ 

Klak, s* duolv. 

Klammeri, gi^Jo, gi^^e, gi3Se, 
Klammeri og Trætte^ gi^S^ ja naggo. 

Sv. vi62o. 

Klamres y v. 1, giZSat; 2, giSe- 
det. TilhøjeUg tU at klamres, gi83ai. 
TUbøjeUghed til Klammeri, gi33ai- 
vuol. 

Sv* nirmotallet. 

Klamren, s. giSZam; 2, giSe- 
dæbmo. 

Klang, s. Saogjam. 

Sv. ij Suojenes; 2, skanja; 3, skuo- 
lem* 



Rlan^fuld, adj. 2aogjeL Cuo- 
gjelet. Cuogjelvuot 

lir/an^/iø^5, adj.Suojatæbme. Cuo- 
jatæbmeL Cuojatesvuot. 

Klap^ s* 1, paa Lue, galb; 2, 
paa Handsker og fjanter, ruottas^ 
ruoUas facce; 3, under Halsen paa 
Pelsen, bæsklokko. 

Klapy 8, 1, lakkom; 2, cabmem. 

Klappe, v. 1, lakkot, jeg klap- 
per min Brud, lakkom moarssam; 
lakkostet, han klappede mig paa 
Skulderen, lakkosti harddoi; lakko- 
det, klappe med Hændeme, goab- 
merides ofti lakkodet; 2, njavkadet, 
Jeg klapper, naar jeg kjærtegner, 
njavkadamgo buorranaddam;3»raTg- 
gat, Hjertet klapper, ^^mo ravgga; 
4, ramSoteL 

Sv. 1, lakket; lakkotaUetj&aftÅAip. 
pede mitKind, kkkotalli moniærab; 
2, takoteUet; 3, tolkestet, Hjertet 
klapper, vaimo tolkesta. 

Klappen, Klapning, & 1, Idtkom; 
lakkostæbme; lakkodæbme; 2, njav- 
kadæbme; 3,ravggam; 4,ram8otæbme/ 

Klappre,Y.±, cælkastet, klappre 
med Tændeme af Kulde, banek 
cælkastek ofti Soaskem aadast5 2, 
ramSotet. 

Klappren, s. 1, cælkastæbme; 2, 
ramSotæbme. 

. Klaps, 8. 1, spæ^alæbme; 2, 
cabmem. 

Klar, adj. 1, Sielg, Sielgas, kbtr 
Himmel, Sielgga albme; en klar Sag, 
Sielgga aSSe; klart Fond, Zielgga 
Sacce; 2, sælved, Tungen er ikke 
klar, njnovS i læk sælved; de, som 
ikke ere klare i Maalet, gadek æi 
læk sæl ved sardnot; 3, Suovgad, lidt 
klarere Briller, SuovgadebbuS briHak; 
4, Suovggel, Øjet bliver klarere, 
Suovggalabbun Sadda Salbme; den 
Olje er klarere, (tU atbrænde,) dal 



Klar 



361 



Klemme 



vQOgjo lm ZaoTggalabbo; 5,3ælggad, 
Talglys er klarere end Lamper, 
Sælgadabbo læk gintalak go goalok; 
6, Særra^ 7, jalakas, A/or Xti^^ Særra, 
jalakas aibmo; 8, se færdig. 

Sv. IV Sælg; Sælget; 2, iuoukes, 
Suoukes peive; 3, jælakes, klart Feir, 
jælakes talkke^ 4, muonjes. 

Klart, adv. 1, iiélgdiseij jeg ser 
dei klart, Sielgaset dam oainam; 2, 
sælvedet; 3, Snovgadet ; 4, Saovggelet ^ 
5, Sælgadet. 

Klarhed, s. 1, Sielgasvuot^ 2, 
sælvedvaot, Stemmens Klarhed, suob- 
man sælvedvnot, Sielgasvnot; 3, Suov- 
gadvaot; 4, Suvggelisvuot, Lysets 
øg Solens Klarhed^ Suovgas ja bæiye 
Suvggelisvuot; 5, Sælggadvuot; 6, 
Særravuot; 7, Særradak^ Hinden, 
JLuflen er klar^ Særradak læ almest^ 

8, jællahas; 9, jalakasruot) 10, Klar- 
hed i Luften, oainadak. 

Klare, v. 1, Silggit; 2, Sielggadet, 
det kan ikke klare Sagen, i dat mate 
a§3e eilggit; 2, klare Gjæld, Skatter, 
vælge, væro mafsat; 3, klare sig far 
Isen^ jet|ast bæssat, jeSas bæsstet* 

Sv* 1, Sælgetet; 2, Sælgedattet. 

Kl åren, s« 1, Silggim; 2, Sielg- 
gadæbme. 

Klarere, v. 1, 6ilggit; 2, sæl- 
gatet; 3, mafsat 

Klarering, s. 1, iilggim ; 2, sæl- 
gatæbme; 3, mafsam. 

Klarlig, adv. Zielgaset. 

Klarne j klare, blive klar, y. i, 
Sielggat, Øjet begyndte igjen at blive 
klart, Salbme fast iielggagodi; 2, 
Silgidet; 3, 6ielgetet; 4, Sielgganet; 
by iuvgidet^ 6, ^uovgetet; 7, jallit, 
det klarede ikkuns paa et Sted, 
oft sajaS doSSe jalli; 8, jallakastet^ 

9, gaostedet. 

Sv. 1, iælget} 2,6ælganet; 3,jæ- 
lakastet; 4, muonjet. 



Klarnen, 8. 1, Sielggam; 2, 2il- 
gidæbme; 3, Zielgetæbme; 4, Sielg- 
ganæbme; 5, 2uvgidæbme; 6, Suov- 
getæbme; 7, jaUim; 8, jallakastem; 
9, gaostedæbme. 

Klarseende, adj.Zielgasetoaidne; 
Zielgga oaidne* Cielgga oaidnemvuot* 

Klarsynet^ adj. se klarseende. 

Klaske, v. dæSSket. 

Klasse- s. gærdde, en ringere, 
højere Klasse, hæjob, aleb gærdde. 

Klat, s. iy duolv; 2, bittaS, en 
Klat Smør, vuogjabitta3. 

Klatte, y. klatte bart sine Penge, 
duSSest, du§3e ditti rudaides addet 

Klattre, v. se klavre^ 

Kl a vre,y. gafcot, Ræven klavrer 
ap paa Klippen, rievan baftai gafco ; 
klavre ap i et Træ, murri gafcot. 

Sv. 1, njopZot; mnorabnjopZot; 2, 
quocet 

Klavren, s. gafcom. 

Klein, adj. hægjo, blive kleinere 
Dag for Bag, hægjobun Saddat bæive 
bæivest* Hægjot. Hægjoyaot;hæjo8- 
vuot. 

Sv. i, hæjo; 2, hæso; 3, helle; 4, 
segges. 

Kleinmodig, adj. 1, hægjomiel- 
lalaS; 2, oarqes* 

Sv. hærdotebme. 

Kleinmodigen, adv. hs^omiel- 
lala^at. 1, HægjomiellalaSvuot; 2, 
oarnesvuot. 

Klem, s* 1, goavkko; sætte, aabne 
Døren paa Klem, goavkotet avsa; 
goavkkalet; 2, fabmo, det har ingen 
Klem med hans Tale, Fremfærd, 
SU sarnest^ mænost i læk fabmo* 

Klemme, s. 1, bassta, (Tang); 
2, vaorradns, Komme i Klemme, 
vuorradussi 3addat. 

Klemme, v. 1, Zarwit; Sarwot, 
stræng Kulde klemmer Næsen lil, 
sagga bolaS Sarwo njune; Skoene 



Klemme 



352 



Klodset 



klemme^ gabmagak Saryvijek ; 2, Sarg- 
gel; 3, jurbmat*, 4,rod5ot; 5, dædv- 
vot; 6, bakkit, klemme sig tæt ep 
til Fæggen, bakkit jeSas sæine vuos- 
sUii. Klemmes^ dædTaSuwat 

Sy. i, Cabret; dabrot; Sarret; 2, 
capcestet; 3, tæpSet 

Klemmen, tUemmng^ s. 1, Sarv- 
vim, 6arwom; 2, Zavggam; 3, jurb- 
mam; 4, ro55om; 5, dæéyvom; 6, 
bakkim. DædvaSabme. 

Klenodie^ 3. 1, divrasvuot; 2, 
klenodie* 

Kiev, 8. 1, gors; 2, avJge. 

Klid, 8. saddo. 

Sv. sado. 

Klik, s. daolv, sælieenKlik paa 
paa ens Rygte, duolva guoimes nåma 
ala bigjat. 

Klikke, slaa KKk, v. Sv. col- 
keset, colketet, Geværet klikkede, 
birso colkesi, colketi. 

Klima, Klimai, s. 1, ktimat; 2^ 
aibmo \ 3, dalkek, mange Lande have 
et mildere Klima end andre Lande, 
ædnag ædnamin bivalabbo, maccabbo 
aibmo læ, dalkek læk go ærra æd- 
namin. 

Kline, v. dæSkkot, dæSkotet, dttS- 
kaSuttet Klines, dæikaSuwat 

Sv. padhet. 

Klining, s. dæikkom; dæ3ko- 
tæbme; dæ3kaiatlem. Dæ3ka3abme. 

Klinge, v. 1, Suogjat^ 2, skilk* 
ket; 3, skillat 

Sv. 1, Soojet} 2, skanjet 

Klingen, s*l,2uog]am; 2, sMlk- 
kem; 3, skillam. 

Klingende, adj. dsogjeL Cao« 
gjelvnot* 

Klingr e, v. i, skilaidet; 2, sking- 
gat; 3, skilkket. 

Klingren, ø. 1, ^laidæbme; 2, 
skinggam; 3, skflkkem. 

Klingrende, ad^* skingel, e» 



klingrende Lgd, skingel jedn. Skin 
gelvnol. 

Klinke, v. daorrat, klinke et Fad, 
gare daorrat. 

Sv. tuorot. 

Klinken, Klinkning, s. l,duor- 
rom; 2, duoraldak. 

Klinke, v. skilkotet, klinke med 
dassene, lasaid ofti skilkotet; skilk- 
kaiet. 

Klinken, s. flkilkotæbme; skilk- 
kalæbme. 

Klinte, s. 1, bahha*, 2, gælbotes 
rasek. 

Sv. snopates grasek. 

Klippe, 8. 1, bafte, bygge sii 
Hus paa en Klippe, bavte ala vie- 
sos rakadet; 2, galle; 3, Klippe £ 
Havet, lases. 

Sv. 1, pakte; 2, klaipo; 3,plassa; 
4, kuobla. 

Klippe, v. 1, bæssketj bæskedet; 
2, klippe til, vagjat. 

Sv. 1, pesketet; 2, jerdet, jardet. 

Klipning, Klippen, s. 1, b«s-. 
skem; bæskedæbme; 2, vagjam. 

Klippe med Øinene, v. rafSelet, 
rafSelet Sabnid. 

Sv. Saimi hoppet. 

Klippen, s. rafSelæbme. 

Klippe f uld, adj. baftai, enkUp* 
pefuld Egn, bavtas gnovllo. 

Sv. paktai, paktajes ednam. 

Klirre, v. skinggat^ 

Klirren, s. skinggam. 

Klo, s. gag. Gt*ibe med KUfer, 
i, goawot; 2, gasastet. 

Sv. kas. 

Klode, 8. l^mailbme, seile rmmdi 
Kloden, maibne birra borfastet; 2» 
ilbme. 

Klods, 8. Sosk. 

Sv. Sosk. 

Klodsetj adj. gnorbbe. Caori>- 
belakkai. Cuorbbevnot. 



KUg 



353 



Klyngevis 



JSlog^ adj. 1, jierbmai, jiemalaS; 

2, 6ielg, er du klog? lækgo aielg? 

3, jeg kan ikke blive klog paa ham, 
derpaa, im mate su, dam arvedet 
jBlive kloffj jierbmat. 

Sy. jerbmak, jerbmok, jermalaS. 
jerbmot 

Rlogt, adv. jierbmat; jiermala^at. 

Klogskab, s. jierbmaivuot; jier- 
mala^uot 

Klogeligen, adv. jiermala^at. 

Klokke, s. 1, divg^ 2, biello, 
Klokken slaar, biello Suogja« 

Sv. piællOy piællo Suogja. 

Klokkeklangs s. bielloSuogjam. 

Klokkekmevel, s« biellonjuovS. 

Sv. piellonjaofSam. 

Klokk er s & luokkar. 

Sv. klokkar. 

Klokkeslags s. bielloSuogjam. 

Klokkestabel, s. biellogoatte. 

Sv. piællokote. 

Klokkesirmng, s. biellosoodn* 

Klore^ v. ruokkat. 

Sv. ruopet, ruobbet. 

Kloren, s. ruokkam. 

Klosy adv. njeig* 

Klovs 8. ly gas; enspatleiKhv, 
soorregas ; Kløften imellem Kløverne, 
gaj baisse; 2, Vnderkloven, guop- 
per; 3, ileiiefi^mmibl« J£bt;, SeiSim; 

4, rfe^ 5am er tmle i Kloveny siska9« 
som har spUtteAe Kløver, ga3asas, 
tvekløveiy guaftgajasas. 

Sv. 1, kas; 2; quepper. Kajek, 
helkløveij obbokasek. 

Klub, s. 1, galdda, ile bragte 
'fa»nelange Klubber, sallasad galdaid 
si tafte; 2, Klubben paa hegge Si- 
der øf lUtsiedei, bald. 

Sv. 1, slubbo; 2, sknolfo, skolfo; 
3, klubbo. 

Klud, 8. i, ppar; 2, saigo, svøbte 
i Kht^er^ giesai lippari, saigoi sisa; 
3, dæfse; 4, daor|as. 

Nmrsk-loffuk Ordbog. 



Sv. 1, tuogqes; 2, vajates; 3, 
slibro. 

Kludder agiig, adj* Suorbbe- 
lagan. 

Sv. Zuorpe* 

Kluddroj v. sæt dokko lakkai 
dakkat. 

Sv. takket satta lokko. 

Kluk, s. Sv. kloZes. 

Klukke, v. 1, julkket; 2, Soalk- 
kalet. 

Klukken, s. 1Jlllkkem;2,3oaIk- 
kalæbme. 

Klump, s. l,2oagge; 2, Zuogar; 
3, Soaltto; Soaltto; 4, 2akke; 5^ 
spoadne ; 6, gakan ; 7, om Vid, Haar, 
o, s, t;., duogge;8, doakko; 9, jarre, 
CBegyndehe til en By Id). 

Sv. 1, pekke; 2, tokko; toøggo; 
3, 6ast, 0: Sneklump. 

Klumpe sigs v. 1, duoggot, !//• 
den klumper sig, ullo duoggo; 2, 
doakkot; 3, Cakkeluwat. Gjøre klum- 
pet, 1, duoggodet; 2, doakkodeL 

Sv. 1, tuoggot; 2, tupertet. 

Klumpets adj. 1, spoadnai, om 
Met, 2,SoaUtoi; 3, duoggai, klumpet 
Vldj duoggas ullok; 4, £akkai; &> 
janrel. 

Klunk, s. se Kluk* 

Klynge, s. 1, joavkko; 2, Soakke, 
alle stode i en Klynge om ham, buo* 
kak Soakkest legje su birra. 

Sv. Soke. 

Klynge, v. 1, SoakkaSuwat; 2, 
Soagganet, Bømene klyngede sig om 
Moderen, ædne birra SoakkaSuwe, 
Soagganegje manak. Harcastet, 
klynge en op i et Træ, murri olb- 
mu harcastet» 

Sv. Soggot Harcastet 

Klyngen, s. 1, SoaggaSnbme; 2, 
Zoaggaaebme. Harcastæbme. 

Klyngevis, adv* dokki dokki. 

Sv. toki toU. 

23 



Klynke 



354 



Kltfdebon 



Klynk e, v. irawat, klynke /br 
Ingenting, duSSid nuwat; nuvadet, 
kvad bringer Hig Hag til at klynke? 
mi satta da odnabæive nuvadet? der 
hørtes en klynkende Stemnte, nnva- 
dægje jedn gnluL 

Sv. luojot. 

Klynken^ 8. tmvYHm; nuvadæbine. 

Klyve, v« se klavre. 

Klwbe, v. 1, darwanet, Tun-^ 
gen klwber ved Ganen, njuovZ darv- 
van gnobmoi; det klæber ved Fer^ 
den og ved Ferdens Bøm^ dalmailb- 
mai ja mailme manaidi darvvan ; 2, 
doppot, under Kjørselen klæber 
Sneen ved Kjæresten, wojededin 
muoU doppo geresi] 3, njuottat, 
klæbe ved Bordet, bævddai njuottal; 
njQottaset; 4, njoadwot, Smuds 
klæber ved Klædeme, duolwa bif- 
tasidi njoadwo. 1, darvitet; darv- 
vanallet^ 2, njnottat, klæb dig ikke 
fast til den Ting, Sag^ ale njuoda 
jeSSad dasa, dam aSSai; 3, njoadv- 
vadel. 

Sv* 1, tabranet; 2, tæppot, 
Sneen klæber ved Skieme, mnoia 
iæppo savekit; 3, pohdet. Tabretet 

Klæb en, s. 1, darwanæbme; 

2, doppom; 3, njuottam; njuotia- 
siebme; 4, njoadwom. 1, darvi- 
iæbme*, darwanatlem; 2, njuoltam; 

3, njoadwadæbme. 

Klæbrigj adj. i, darwanægje; 2, 
iguotlasægje; 3, njoadwo. 

Klæbrighed, s. 1, darwanam- 
vnot; 2, njuoUamvuot; 3, njoadwom- 
vnot 

Klæde, s. ladde. 

Sv. strud, skrud, rod. 

Klæde^ s» bivtes, hun syr selv 
sine Klædør, jc3 son biftasides goarro; 
2, garwo, han køm nylig i Klædeme, 
garvoides ala æsk bæsai; 3, Seng- 
ktæder, a, gavnek; 4,b, oaddadagak, 



Forsynet med, rig paa tUæder^ bivU 
sægjal. 

Sv. 1, piktes; 2, karvo. Tøi tU 
Klæder, karvos, karvosassa, eh leh 
musne karvosassah. 

Klæde, v. 1, bivteslet, forsyne 
med Klæder] klæde den Nøgne^ alas 
olbmn bivtestet; klæde en op^ olb- 
mui biflasid addel, olbmind bivtestet; 
2, garvotet, klæde Bømene paa, 
manaid garvotet; klæde Lig, mbmaS 
garvotet; 3, klæde a f nuoUat, klæd 
Bømene afl nnola manaidi nuolatet. 
Klæde sig paa^ 1, garvodet, jeg 
klædte Koften paa mig^ garvodim 
gaftam ; han var ifærd med ai klæde 
sig saa smaai paa^ garvodæmen læi 
suolgaSi; klæde sig ud i JPhtetititn" 
merklæder, nissonbiflasid garvodet^ 
Atm gaar klædt i Sort, i Htndi, 
garvodam læ cappis, vilgis biflasid; 
klæde sig om, ærra biflasid bagjelas- 
sis valddet; 2, klæde sig of, mio- 
ladet, han havde kUedt sig af, jeg 
var paaklædt, son nuoladam læi, mon 
obbos legjim. 

Sv. 1, piktastet; 2, karvotet, 
klæd dig varmt paa^ karvot eiebi 
pivemlaka, klædt i smukke Klæéer, 
karvotum Sabba karvoi; karwit &g- 
qet; 3, klæde af, nuoletet Klæde 
sig af, nnollet Klædt, karvoi, jeg 
er klædty karvoi leb. 

Klæden, s. 1, bivtestæbme; 2, 
garvotæbme; 3,nadllam;niiolatæbme. 
1, garvodæbme; 2, nuoladæbme. 

Klæde j v. 1, heiwit, det klæder 
de Yngre at være beskeden^ iHiora- 
boidi hæiwe vuollega3 læt ; den tOæd^ 
ning klæder ham godt, dat bivtes 
borist sunji hæiwe; 2, soappat; 3. 
Zabes læt. 

Sv. 1, Sættet; 2, Sabbes læt 

Klædebon, s. \, bivtes)29ganr- 
vo. 



Klåftdedrngt 355 Knage 

Klmdedragif s. 1, gtnrodåm- éknrlio;bjIOøfienmeUem Kløverne, 

lakke; 2, biflasak. gærre. 

KlmdehandelyS.iyluååe^^biRti'' Sv. 1, lapa; 2, sluoggo^ 3, sala, 

ttd gaypaSæbme; 2, -vuovddem. Bjergkhfl^ paktesala. 

Elædehandler, s. 1, ladde-, Kløgij s. 1, hutkke; 2, smietU). 

Zy biftasid yuovdde, gavpaSægje. Kløgiig, adj* l^hutkkai; 2, vuok- 

Klmdeligj adj. 1, hæivolaS; 2, kai, kløgtig og smidig, yuokkai ja 

soapavaS 3, Sabes* laimed; 3, smiettolaS. 

Klmdemon, s. åe tOwdeban. Sv. 1, qneicak; 2, anoortok; 3, 

Klmdevarer, s. 1, ladde-, 2» aluktok. 

bivleagalvok. Kløgtigen, adv. 1, hutkkat; 2, 

Klædningy a* 1, biftaaak; 2, vuokkaU 

garvok; Z^fpttiAeyRlædmngennær- Rløgtighed^ 8. 1, hatkkaivuot; 

tmest Legemet, likkegcrdde; 4, fe 2,vuokkaivaot; 3,simeUovaot; smiet- 

Beklædning. loIaSvuot 

Sv. 1, pikiaaak; 2, karvok; 3,8ark; Kløv, s. Sv. 1, svaka; 2, kisa* 

3^ en Mdi Kiwdrnng^ slik. Kløve, v. Sv. svakai nodotet 

Klædningstykke, s. garvvo. Kløve, v. 1, luddit; luoddol; 2, 

Klæg, 8. boro. Sallet; Salestet^ 3, Siesskat, kløve 

Sv. porev^ Marveben, Siesskat addamid; 4, ga- 

Klækkey v. 1, algadet; 2, Sivg- ladet, jeg kløver Træet, maora lud- 

gadet; i,\Athm9X, kkekke ei Lam op, dim, guladam; 5, ladnjat, iflække). 

labba biebmat iS< kløvet Trwstykke, luodotak. 

Sv. 1, muodaltet; 2, lalet. Sv. 1, luoddot; 2, salet; 3, såret; 

Klækken, $. 1, algadæbme; 2, særet; 4, lydtet 

Sivggadæbme $ 3, biebmam. Kløven^ Kløvning^ s. 1, laddim; 

Klmkkelig, adj. 1, fe tilstræk- luoddom; 2, Sallem^ 3, iiesskam; 4, 

Arelf55 2, iiega, en klwkkeUg Bjælf^ guladæbme; 5, ladnjam. 

9iega vække. Kløvne^ y. 1, luoddanet; 2, gul- 

Kløe, 8. 1, saqas; 2, raokatak* lat; 3, ladnjaset. 

Sv. sagqas. Sv. luoddenet. Sam lei lader sig 

Kløey v. 1, sagqedet, Huden kløve, 1, luddotakes; 2, laptotakes. 

klør, likkek sagnedek; 2, sadnjeret; Kløven, s. 1, luoddanæbme ; 2, 

3, Ailø «/*i^rofl, a, suvSestet; 4, b, sud- gullam; 3, ladnjasæbroe. 

inesiet; 5, c, duvkestet Ruokkot, han Kløver, s. Sv. 1, graSo, Planten*^ 

klør Bøivedeiy naar det begynder ai 2, akker, i KorL 

kh, oaives mokko go sagr|agoatta. Kna, v, se ælte. 

Sv. sagqitet 1, mobbet^ 2, Rnag, s. fe iVajr/e. 

ruoket Knag, s. roaSkas, KnagogBrag, 

Kløen, s. 1, sagnedæbme; 2, roaSkas ja ratta, 

sadnjeræbme; 3, savSestæbme; 4, ITtiajre, v. 1, roalkket; 2, russkat, 

sodmestæbme; 5, duvkestæbme. Ruok- vride Hændeme ai det knoger i dem, 

kom. giedaid bodnjat vairnskka; 3, raoS- 

Kløfis 8. 1, goro; 2, gurra; 3, eat. Bringe tU at knage, roaikkelet. 

avZSe; 4, skurSSo, jR/t/ipeJr/iø/}, bafle- Sv. 1, kicet; 2, ruotet. 

23» 



Knagen 



3S6 



Knippe 



Knafen, 8.1,roa8kkein;2^n»k- 
kam; 3, ruoSSam. 

Knaldr 8. bavkkem. 

Sv. I9 jnbma; 2, tadn; 3, jaet. 

Knmlde^ y. bavkket; bavketet, 
Kammien knaUede^ hakka bavkeli. 
Bringe til ai knalde, bavketet; bav- 
kotet. Sv. if tndnet; 2y jnccet. 

Kna I den, s. bavkkem; bavke- 
tæbme. Bavketæbme; bavkol«brae. 

Knap, 8. 1, boaHo; 2, oaivve, 
Knap paa en Siang, slaggo oaiwe. 

Sv. 1, polo; 2, polok. 

Knap, adv. illa^ dei sker knop 
idagy illa dat Sadda odnabæhre. 

Sv. valla die. 

Knap, adj. 1, garUe, du naar 
ikke. Tiden er knop, ik ole, garjje 
læ aigge; her er knapt Kumt, daggo 
1« garjje sagje; 2, g«55e, (ikke bred 
nok'); Zj snoages^ 4, gacce, (paa- 
holden)^ 5% i knappeste Maal, uce- 
mus lakkai. Blive, vcnre knap, gar^-- 
Jot; garjjolet, Tiden blev knap, 
aigge garjoi, garjjoli. Gjøre knap, 
garjodet. 

Sv. 1, kai^eaj 2, paskok; 3, nag- 
ges ; 4, saige, (paakMen) 5 5, t knap^ 
peste Lagy ocebet, paskebel pelest. 
KarSot KarZotet 

Knapt, adv. 1, garmet; 2, snoag- 
gaset. 

Knaphedy 8. garjjevnot, Atim- 
mets^ Tidens Knaphed, saje, aige 
garJSeviiot. 

Knappe af, v. 1, gæppedet; 2, 
nccedet 

Knappe, v. boalotet. 

Sv. 1, polpartet; 2, ruokkolet. 

Knappenaat, g. brivnno. 

Knarke, v. gidSat, Døren knar- 
ker, ufea giSSa, se knirke. 

Knarken, s. gi22aai. 

ITnarvorn^ adj. niminorakis. Nkn- 
mnrakkaset. NimmiiraUaviiot. 



Knas, i Knas, adj. cimvkaa, éei 
gik i Knas, cuovkas nanai. 

Knase, knaske, v. 1, Serbudel, 
Bær^ Sand knasker under Tmndeme, 
mnoijek, saddok Serhaidek bani vuold; 
2, ruodaidet; 3,8iniecaidet; 4, amer- 
rat*) meraidet; 5, smerggeii, det kna^ 
sker under Tmndeme, barn vuoM 
smergga. Stnergetet, kwal er det 
du knasker paa? maid don oierge- 
tak? smergotet; smerggelel. 

Knast, s. ae Knart. 

Kneb, a. mokke, skulde Kan slippe 
med dette iCmeb? son galgaSi mok- 
kai bæssat? Gjøre Kneb, raokkatal*- 
lat. Anse fhr Kneb, nokkaiet. 

Sv. sluoke. Bruge Kmeb^ slnokkel» 

Knebel, s. se KneveL 

Kneise, v. \, faoUnt, Fuglen, 
Hesten, Mennesket kneiser, lodde, 
hevoS, olmnS fankka. 

Kneisen, s. fankkam. 

Knevel, s. t en Khkke, bielfe* 
njoovS. 

Sv. piellonjaokZem. 

Knib, 8. vnovddeSarvotak. 

Sv. 1, Soive kaikot; 2, napetnom- 
tak. 

Knibe, s. hætte, kemmeiibube, 
hsttai Saddat 

Sv. kamme i Knibe for^ i, kardaai-, 
2, naggasi potet. 

Knibe, v. 1, Carwit, Sarvodel; 
det kniber i Maven, Soaiwe oirved; 
2. cafcit, cafcot, knibe med Fingrene^ 
saormalgiiim cafcit, cafcot; 3, 8»s- 
stet, (spare)i 4, hanastaUat; 5, det 
knAer far kam nu, dal hflNleaigge 
sust læ. 

Sv. 1, oainret, Sarvet; 2, cipceetet, 
capoestet. 

Kniben, s. i, Sarwin; teve-i* 
dæbme ', 2, cafdni, cafoom; 3, smM/mi. 

Knipling, s. suogalldtie. 

Knippe, s. i, giraiardak; pa^ 



Kaippe 



857 



Ka» 



mardas; 2, gippo; 3, gtddtdM, o: 
ivende sammenhefMe Ting^ mm 
hmne tfhænges. Minde i Knuffer, 
1, gienardet; 2^ gaddadaslei. 

St. 1, kemørtes; 2» pilga, binde i 
åbupper, Stdnél pUgai; 3, 2agge; 4, 
8Ya26o, Piøgleknippe^ Sautenji sradSo ; 
by kinka; 6,kiiiipa ; 7, kippo. Kinkahet 

Knip se j v. ae knæpåe. 

Knirke, y. 1, jarral, Slåeden 
I nirkei * pnm haard Vei^ geris jarra 
garra laoda mield; |araidet; 2, giS- 
i9ij giSaidet; 3, skoarral; cdLoanddet; 
4, akoadaidel; 5, mieaketét; 6, I»8- 
akk; teakestet, del knirker iBenens 
Led naar Renen gaar, bocca bkMa- 
sak mieskélek, læakeslek go boaco 
oakko. 

Sv. 1, kriCet; 2, kriakeaet; 3, 
njdikot 

Knirken^ a. 1, jamm; jarai- 
dæbme; 2, giSSam; giSaidi&bine; 3, 
skolUTam; akMraidæbine; 4, akoaSai- 
dæbme^ 5,imesketæbine; 6, læsakiaa; 
læakestæbme. 

Knistre, v. se gnisire. 

Knitire, v. l^rnosaot, roosodet. 
Lynet knitirer, aldagaa ruosao, roo- 
aod^ 2, bsekkat 

Sv. Suonaket 

Knittren, s* i,moesom; rnoso- 
dæbme; 2, bækkam. 

Kniv, s. 1, nibbe, Amt lagde 
Kniven i TmrkUsdet med Spidsen 
op, bajaanjme nibe bijaiMdnegeSSai; 
H, gidikor; 3, gnlppo. 

Sv. 1, nipe; 2, kulke^ 3, kar. 

Knøgey a. la^aaoaiwe. 

Sv. 1, noffa^ 2, ladaaoive. 

Km&gle, s. jaelggenoflk. 

Sv. juolkenoffa. Sam Am* siere, 
fremuiaaende Knogler, noffai. 

Knold, a. se Knart 

Knap, 8. Ij nxbhe, Knappene 
springe nd, «rbek nnoUoadc, Inod- 



<bmek; ijUbmoljCsamRgpen spiser^. 

Sv. 1, tndkom, todko, todkom; 2, 
trive, grasenoive. 

Knappes^ v. 1. ntbot; 2, nb* 
molduwat Bringe tM ai knappes, 
frembringe Knapper, 1, urbotei; 2, 
nbmoldnttet. 

Sv. pacel. 

Knapning, a. 1, nrbboai; 2, 
ttbnHridobHie. 

Knart, a. 1, bi&ke, J&aH» som 
ligner Jlefiefial{/<nie,vnoir|aSbatte; 
sam ligner Vathirk, viaaebakke \ ria- 
sebakke; 2, gieaannbakke; oarSSo- 
bakke* 

Sv. i, Sokle; 2, jukre; jubnre; 3, 
vihter; 4, Sakse; 5, Snohn. 

Knartet, ad^. Sv. 1, doklek; 2, 
jnkrek; jiArek; 3, 2akaek5 4, dvol- 
mek, et knartet Trm, duebnek nraor. 

Knosp, a. ae Knap* 

Knub, a. 1, jalgf|e8$ 2, gald; 3, 
gubbnl; 4, dtn ptm begge Sider of 
Ildstedet, kpptd. 

Knude, s. l,2oolbni; eb-, varfSo* 
Suolbm^ 2, Knude eller Kiumpj jBxre. 

Sv. 1, Cuohn, løseentbiudeySnoU 
meb nuolet; 2, Sakae. 

Knude t, adj. 1, Snohnaaai, ire- 
knudety gotbmcuoImasaS; 2, jarraa, 
Hssvelsen er knudei, bottanæinne te 
jarraa ; jareld. 

Sv. 1» Snofanek; 2, iakaek. 

Knudret, adj. rnotea, knudret, 
sam ikke er gUU, rnotea, mi i tek 
lievtea. Rnottaaet Rneteavnat. 

Sv. 1, roper; 2, Soklek. 

Knuge, v. i, bakkil; 2, SeUdiat; 
iædkkot 

Sv. 1, cabret; 2, tepSet. 

Knugen, Knugning, a. 1, iMik- 
kim; 2, ieOåana; tedkkom. 

Knury 8. nimmnræbme. 

Sv. 1, mnorgeatem; 2,gridnam; 3, 
nnUem; nullom. 



Knvrre 



S58 



KoJbbespy 



Knurre yY* nimmuret, Mennesket 
skal ikke knurre far sine Smerter, 
i galga cimvS nimmuret bafSasides- 
^im; nimmurdet; 2, væidnot; 3, har- 
rit, am Hunden, 

Sv. 1, murgeslet; 2, gridnet; 3, 
nullet ; 4, harrit; harritet, 9: am Hunden. 

Knurren, v. nimmttræbme; nim- 
murdæbme; 2, væidncmi; 3, harrim* 

Knuse, y. 1, njuvddet; 2, cuvk- 
kit. Mbmses, caoykkanet 

Sv. 1, njatet; 2, mutket; 3, cnou- 
ket 1, cuonkanet; 2, mutkanet. 

Knusen, Knusning, s. 1, njovd- 
dem; 2, cuvkkim* Cuovkkanæbme. 

Knusk, s* 1, nivsak^ 2, den an- 
tændte Knusk^ som lægges paa det 
smertende Sted, duovUe ; Birkekvist* 
ringen am såtmme, vfl^mbel 9 Puffen, 
i hvilken Knusken ag Fyrtøjei ap* 
bevares, nivsakgierddo. 

Sv, 1, nivsa; 2, taur; 3, taovle. 

Kny, s. 1, njivkkem; 2, jedna.. 

Kny, v. l^njivkket; njivketet; 2, 
jivketet; 3, jednadet. 

Sv. culketet. 

Knytte, v. 5aolbmat. 

Sv. Suolmetet* 

Knyt ten. Knytning, s. cuolbmam. 

Knæ, s. Zibbe, falde paa Knm, 
fibbides ala mannat, luoitadet; f^an- 
det gik til Kmeeme, Sacce manai 
cibbi VQoUai; 2, kamme paa Knæeme^ 
gæf hetuvvat, vaivaSvuoda diUai Sad- 
dat, dille manas manna. Sam har 
kragede Knæer, bonggai. Arbeide 
paa Knæeme ag sætte Lap paa 
MCnæeme, Sibbostet^ han loa paa 
MCnæ i Baaden ag arbeidede, Sibbo- 
staddai vadnasist 

Sv. puolv, pnolvai naia Initatet; 2, 
Kmeet paa Dyrenes Bagben, 2ev2e. 
1, nenranet; 2, acot$ 3, maqas mannet 

Knabøining, s. i, Sibbidsoja- 
tæbme; 2, gobmardallam. 



Knæ f a Id, s. Zibbi ala mannam; 
Jeg gjarde et Knæfald far ham, 
2ibbidam ala mannim su andast. 

Knægge, v. Sv. 1, krylJet; 2, 
prujjet; 3, smiiot 

Knæk, s. vahag (Skade^^ 

Knække, v. 1, cuovkkanet; 2, 
dogjujuwut, Masten knak midt aver, 
sivUe dogjujuvui rassta. i, doagjat; 
2, jalhedet; 3, cuvkkit 

Sv. 1, tojet; 2, maccot; 3, moZesteL 

Knækken, s. 1, cuovkkanæbme; 
2, dogjujubme. 1, doagjam; 2, 
jalhedæbme; 3, cuvkkim. 

Knæ le, v. dibbi alamannat, luoi- 
tadet; 2, Sibbi ald orrot. 

Sv* puolvai naia luitatet* 

Knælen, s. 1, Sibbi alamannam; 
2, — luoitadæbme; 3, — orrom* 

Knæp,Knæps,8. l,spoakkalæbme; 
2, baSSam. 

Knæppe, y. i, spoakkalet, inMeyp. 
pe, knæpse en i Panden, gasain 
gallo spoakkalet; 2, bandet. 

Knæppen, Knæpsen, s. 1, spoak- 
kalæbme; 2, baSSem. 

Knø, v. se ælte. 

Knøs, s. nuorra bardne. 

Ka, s. gussa. Sv. kussa. 

Kabbe, s. njuorjo. 

Sv. nuorjo. 

Kabber, s. væikke. Sam inde- 
helder Kabber^ væikkaL Småge of 
Kebber, væikkenjaddat. 

Sv. 1, air, aira; 2, kuoppar. 

Kabberhudet, adj. veikinskoa- 
destuwum. 

Kabberhudning, s* veikinskoa- 
destæbme. 

Kabberkjedel, s. væikkegævdne. 

Sv. aira. 

Kabberplade, s. væikkeliedoie. 

Kabbertavle^ s. væikkerafto. 

Kabbertøi, s. væikkegavnek« 

Kabbespy, s. snuolg. 



Kofte 



359 



Kold 



Kofte y 8. 1, gafke; 2, Frtiettlim- 
m